Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 353
Offentligt
1940079_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings-
Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
og
Kontor
FK2
Dato
10. august 2018
J nr.
2016-183
/ thoiv
[Samrådsspørgsmål S og T]
I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har
Christian Poll (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT) stillet
ministeren følgende samrådsspørgsmål:
Samrådsspørgsmål S:
”Idet
der henvises til artiklen i Ingeniøren den 1. juni 2018:
”Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for
polakkernes skyld” bedes
ministeren svare på:
- Hvordan vil Baltic Pipe bidrage til stabiliteten og
forsyningssikkerheden i det danske energisystem?
- Vil den påtænkte investering fremme omstillingen til
vedvarende energi i det danske eller europæiske
energisystem?
- Vil investeringen
på anden måde bidrage til EU’s opfyldelse
af Parisaftalens mål?
- Inddrager investeringen provenu fra tariffer eller afgifter fra
det danske energisystem?”.
Samrådsspørgsmål T
Vil ministeren kommentere, hvorfor man i rapporten ”Baltic
Pipe Business Case”,
afsnit 5.5 ”Mulig klimaeffekt”, kun
sammenligner med de eksisterende fossile teknologier, som
projektet kan erstatte med gas, i stedet for tillige at
sammenligne med tilsvarende investeringer i vedvarende
energiteknologier? Anerkender ministeren, at Baltic Pipe i en
eller anden grad vil skabe en økonomisk lock-in på naturgas
og dermed forsinke overgangen til vedvarende energi?
Side 1/7
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Talepapir fra åbent samråd den 30/8-18 om Baltic Pipe-projektet (samrådsspm. S og T)
1940079_0002.png
Ministerens svartale:
Samrådsspørgsmål S
Tak til Christian Poll for spørgsmålene. Og tak for
endnu engang at få mulighed for at drøfte dette
væsentlige projekt. Vi har allerede haft en god
teknisk gennemgang i udvalget tilbage i februar
måned.
Lad mig begynde med at gøre det klart, at regeringen
endnu ikke har taget endelig stilling til Baltic Pipe-
projektet, og at der dermed ikke er truffet en endelig
investeringsbeslutning.
Regeringen har dog godkendt, at der blev indledt
forhandlinger om etableringen af forbindelsen, og vi
ser umiddelbart en række positive effekter for
Danmark og Europa ved projektet. Det gør vi af flere
grunde, som jeg gerne vil gennemgå, og som også
besvarer samrådsspørgsmål S:
For det første er projektet til gavn for de danske
gaskunder.
Den øgede mængde gas, der skal transporteres,
sikrer, at danske forbrugere ikke rammes af stigende
gastariffer. Uden Baltic Pipe vil tarifferne stige, da vi
bruger mindre og mindre gas i Danmark. Dermed
bliver der færre til at betale for de omkostninger, der
er ved at drive og vedligeholde gasnettet.
De polske betalinger for transport af gas betyder
derfor stabile gastariffer for de danske kunder i
Side 2/7
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Talepapir fra åbent samråd den 30/8-18 om Baltic Pipe-projektet (samrådsspm. S og T)
1940079_0003.png
forhold til, hvis projektet ikke gennemføres. Det
statsejede polske energiselskab har allerede
underskrevet en milliardkontrakt for få lov at bruge
røret, hvis vi beslutter at bygge det.
Samlet set vil de danske gasforbrugere spare
mellem 1 og 2 mia. kr. Det svarer til, at en mellemstor
virksomhed årligt sparer over 10.000 kr.
For det andet vil jeg fremhæve, at der er udenrigs-
og sikkerhedspolitiske gevinster ved projektet, da
Polen bliver mindre afhængig af russisk gas, og
konkurrenceforholdene på det europæiske gas-
marked forbedres. Det er mål, som den danske
regering bakker op om.
Derfor er der også stor opbakning til projektet fra EU-
Kommissionen og de andre medlemsstater.
For det tredje bidrager projektet til at gøre den
danske forsyningssikkerhed mere robust. En ny
forsyningsvej
ind
i
Danmark
vil
gøre
forsyningssikkerheden på gas mindre udsat i tilfælde
af nedbrud af forsyningerne fra Tyskland og
Nordsøen.
I artiklen i Ingeniøren, som spørgerne henviser til,
er det fremført, at Danmark slet ikke har brug for at
styrke forsyningssikkerheden.
Det er jeg uenig i.
Det siger sig selv, at jo flere forsyningskilder, som vi
har adgang til, jo mere robust er vores
Side 3/7
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Talepapir fra åbent samråd den 30/8-18 om Baltic Pipe-projektet (samrådsspm. S og T)
1940079_0004.png
forsyningssikkerhed på den lange bane. Med Baltic
Pipe får vi som noget nyt adgang til gas fra både
Norge og Polen. I dag har vi kun adgang til gas fra
Tyskland og fra Nordsøen.
Som det fjerde kan Baltic Pipe understøtte en lavere
udledning af CO
2
i Polen. Polen er i dag meget
afhængig af gammeldags og forurenende kulkraft, og
landet er den 10. største forbruger af kul i verden.
Naturgas er mindre CO
2
-belastende og et mere
fleksibelt brændsel, som spiller godt sammen med
vind- og solenergi.
Det kan ikke med sikkerhed forudsiges, om gassen
fra Baltic Pipe vil fortrænge brugen af kul i Polen. Og
i givet fald hvor meget. Hvis man i Polen fx erstatter
5 % af kulforbruget med gas, hvor noget af det
eksempelvis kunne komme fra Baltic Pipe, vil det
medføre en reduktion af den polske CO
2
-udledning
med mellem 1,1 og 1,2 millioner tons om året. Det
er en udvikling, vi gerne vil bidrage til.
Derudover har Polen tilkendegivet, at de med en
stabil forsyningssikkerhed for gas fra Norge i højere
grad tør give sig i kast med investeringer i
vedvarende energi og substituere kul med naturgas.
Som jeg tidligere har gennemgået, forventes de
danske gastariffer at stige, hvis ikke Baltic Pipe
gennemføres. Det vil også påvirke omkostningerne
Side 4/7
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Talepapir fra åbent samråd den 30/8-18 om Baltic Pipe-projektet (samrådsspm. S og T)
1940079_0005.png
til transport af grønne gasser i Danmark
–
og dermed
kan stigende gastariffer gøre det dyrere at anvende
grønne gasser end f.eks. andre fossile brændsler.
Samlet set er jeg derfor ikke enig i, at Baltic Pipe kun
kommer Polen til gode, som det er blevet fremført i
Ingeniøren. Der er således også mange andre
fordele for danske gasforbrugere og det danske
samfund. Ellers ville vi selvfølgelig ikke overveje at
gå videre med projektet.
I forhold til spørgsmålet om provenu fra tariffer og
energiafgifter kan jeg oplyse, at Energinets
investeringer forrentes og afskrives af forbrugerne
via tarifferne. Det gælder også for Baltic Pipe.
Men som jeg redegjorde for tidligere, så forventes
det, at projektet samlet set vil indebære stabile
tariffer fremadrettet.
Energiafgifterne spiller ikke en rolle i finansieringen
af Baltic Pipe, fordi der ikke opkræves energiafgifter
ved transit af gas gennem Danmark.
Der er altså ikke tale om, at den danske stat bruger
penge på Baltic Pipe, som kunne have været brugt
på andre energiinvesteringer. Muligheden for at
gennemføre projektet beror på kommerciel kapital fra
Polen og finansieres af tariffer.
[Samrådsspørgsmål T]
Lad mig nu gå videre til samrådsspørgsmål T.
Side 5/7
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Talepapir fra åbent samråd den 30/8-18 om Baltic Pipe-projektet (samrådsspm. S og T)
1940079_0006.png
Jeg har ikke grund til at anfægte Energinets
vurdering af de mulige klimaeffekter.
Som jeg har nævnt tidligere, så er det polske
energisystem væsentligt anderledes end det danske.
Der er meget stor afhængighed af gammeldags og
forurenende kulkraftværker, der udleder ca. dobbelt
så meget CO
2
ud i atmosfæren som gas. Baltic Pipe
kan bidrage til at udskifte kul med naturgas i Polen,
hvilket vil mindske klimabelastningen.
Derfor er det helt naturligt, at der sammenlignes med
kul i business casen.
Jeg er helt med på, at spørgerne ønsker, at vi både i
Danmark og andre lande som Polen skal gå direkte
fra kul til vedvarende energi som sol og vind. Men det
er ikke realistisk, da vi fortsat har brug for stabile
energikilder.
Derfor er overgangen fra kul til mindre forurenende
energikilder som naturgas et godt og realistisk skridt
på vejen til at nedbringe CO
2
-udledningerne.
Jeg anerkender derfor ikke påstanden om, at Baltic
Pipe låser os eller Polen til naturgas og forsinker
overgangen til vedvarende energi. Som vi netop har
vist inden ferien, så kan Folketinget faktisk godt blive
Side 6/7
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 353: Talepapir fra åbent samråd den 30/8-18 om Baltic Pipe-projektet (samrådsspm. S og T)
1940079_0007.png
enige om ambitiøse investeringer i vedvarende
energi.
Det forhindrer Baltic Pipe på ingen måde.
Tak for ordet.
DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER
Side 7/7