EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 307
Offentligt

FÆLLES STRATEGISK

ENERGIPLAN FOR

HOVEDSTADSOMRÅDET

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

BAG OM ENERGI PÅ TVÆRS

ALLERØD KOMMUNE

Indholdsfortegnelse :

Forord

Styregruppemedlemmer

Ordforklaring

Resumé

ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE

KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE

1. INDLEDNING

1.1. Energi på Tværs

1.2. Fælles Strategisk Energiplan for 33

kommuner i Greater Copenhagen

BRØNDBY KOMMUNE

ALLERØD

KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD

KOMMUNE

ALLERØD

ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD

ALLERØD KOMMUNE

KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE

2. UDGANGSPUNKT :

PROJEKTOMRÅDETS ENERGISYSTEM

2.1. Projektområdet

2.2. Energiforbrug og drivhusgasudledning i 2015

2.2.1. Energiforbrug

2.2.2. Bruttoenergiforbrug

2.2.3. Udvikling i perioden 2012-2017

2.3. Projektområdets energisystemer

2.3.1. Elektricitet

2.3.2. Varme

2.3.3. Transport

2.4. Potentialer og styrkepositioner

2.4.1. Potentiale for energibesparelser

og systemændringer

2.4.2. Potentiale for vedvarende

energiproduktion

2.5. Opsummering

4. ROADMAP 2025

4.1. Indsatsområder og tiltag

4.2. Fjernvarme- og kraftvarmeproduktion

4.2.1. Grundlastproduktion

4.2.2. Spids- og reservelastproduktion for

fjernvarme

4.3. Varmeforsyning

4.4. Elsystemet

4.5. Gassystemet

4.6. Transportsystemet

4.7. Energiforbrug

4.8. Opsamling og tværgående perspektiver

4.8.1. Omstillingsfaser

4.8.2. Prioritering af tiltag

5. IMPLEMENTERING OG FREMTIDIGT

SAMARBEJDE

5.1. Implementering

5.1.1. Kommuner

5.1.2. Region

5.1.3. Forsyningsselskaber

5.2. Samarbejde

5.3. Opfølgning

5.3.1. Monitorering

5.3.2. Evaluering

Ishøj Kommune

TÅRNBY KOMMUNE

TÅRNBY

KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE

TÅRNBY

KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE

Greve

TÅRNBY KOMMUNE

Kommune

TÅRNBY KOMMUNE

3. LANGSIGTET OMSTILLINGSPLAN

3.1. Energivision

3.2. Præferencescenarie

3.2.1. Energiforbrug

3.2.2. Energiproduktion

3.3. Planlagte investeringer

3.3.1. Eksisterende kapacitet

3.3.2. Status for udviklingen frem til 2017

3.3.3. Oversigt over planlagte og forventede

investeringer

3.4. Forudsætninger og perspektiver for

omstillingen

3.4.1. Infrastruktur og udskiftningstempo

3.4.2. Teknologisk udvikling

3.5. Opsamling & anbefalinger

6. ANBEFALINGER OG ENERGIVISIONEN

6.1. Anbefalinger og effekter

6.2. Energivision og systemudvikling

6.3. Operationel handleplan

6.4. Perspektiver for grøn vækst i Greater

Copenhagen

Bilag A:

Oversigt over publikationer og

baggrundsrapporter

Bilag B:

Kort over fjernvarmeområder i

projektområdet

Bilag C:

Kort over HMNs gasnet i

projektområdet

Bilag D:

Kommunale klimamål

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

FORORD

MAJ 2018

STYREGRUPPEMEDLEMMER

Projektets styregruppe har været sammensat af syv kommunale repræsentanter, syv repræsentanter fra

forsyningsselskaber, en fra Gate 21 og en fra Region Hovedstaden. Henover projektperioden har der været

udskiftninger i sammensætningen

, men de 16 der oversender denne plan præsenteres nedenfor.

Der er bred enighed om at vi skal reducere vores energiforbrug og omstille vores ener-

gisektor til vedvarende energikilder, både af hensyn til miljøet, klimaet, økonomien og

ressourceforbruget. Men hvordan omstiller vi en hel energisektor, og hvilken rolle skal

kommuner eller forsyningsselskaberne spille i den proces ?

Det er den slags spørgsmål, som den fælles strategiske energiplan og projektet Energi

på Tværs igennem de sidste to år har søgt svar på. Udgangspunktet for arbejdet har

været den fælles energivision om at gøre hovedstadsregionen førende inden for grøn

omstilling og gøre energisektoren fri for fossile brændsler i år 2035. Og tager vi trans-

portsektoren med, så skal den ligeledes være fossilfri i 2050.

Ole Jacobsen (formand)

Kommunaldirektør

Frederikssund Kommune

Charlotte Søndergren

(næstformand)

Planchef

HOFOR

Jørgen Abildgaard

Projektchef

Københavns Kommune

Jan Olsen

Underdirektør

Norfors

Jørgen Lerhard

Direktør

Høje-Taastrup Kommune

Per Wulff

Chef/COO

Energi og Distribution

Vestforbrænding

Thomas Barfoed

Direktør

Fredensborg Kommune

Dan Fredskov

Direktør

ARC

Niels Thygesen

Direktør

Furesø Kommune

Lars Gullev

Direktør

VEKS

Martin Holgaard

Direktør

Roskilde Kommune

Kamma Eilschou Holm

Direktør

CTR

Niels V.H. Sørensen

Stabs- og projektchef

Gladsaxe Kommune

Søren Hylleberg Sørensen

Direktør

HMN GasNet P/S

Gitte Larsen

Enhedschef

Miljø og Ressourcer

Region Hovedstaden

Poul Erik Lauridsen

Direktør

Gate 21

I projekt Energi på Tværs har vi været omkring 75 fagfolk fra forsyningsselskaber,

kommuner og region, der har deltaget i faglige arbejdsgrupper og netværk. De har

leveret input til hvilke muligheder, der er for at omstille energisektoren og hvad der er

relevant at medtage i den strategiske energiplan. Tilføjer vi projektets 16 mand store

styregruppe og en række politiske møder, så har mere end 100 personer deltaget. Det

er mange mennesker, og det vidner om den store interesse for den grønne omstilling.

Den fælles strategiske energiplan omfatter Region Hovedstaden, 33 kommuner og 10

forsyningsselskaber i Greater Copenhagen. Planen optegner en langsigtet vision for

energisektorens udvikling, og den indeholder 34 konkrete tiltag i Roadmap 2025, som

er en handlingsplan for konkrete omstillingsaktiviteter frem mod 2025.

Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til planens tilblivelse. Det er vores håb – og

anbefaling – at disse anbefalinger anvendes i det efterfølgende arbejde i kommuner,

forsyningsselskaber, region og i tværgående samarbejder som indspil til og inspiration

for den lokale planlægning.

Omstillingen af energisystemet i Greater Copenhagen er en kompleks opgave. Ingen

tvivl om det. Rigtig mange, både centrale og decentrale energisystemer, skal spille

sammen og være åbne for vedvarende energiløsninger, nye teknologier og intelligente

løsninger. Lykkes vi med det, så vil hele hovedstadsregionen blive en international

frontløber, og vi vise resten af verden, at en grøn satsning kan skabe både vækst og

nye arbejdspladser.

Ole Jacobsen

Kommunaldirektør, Frederikssund Kommune

Charlotte Søndergren

Planlægningschef, HOFOR

Herunder har der både været afløsere og egentlige udskiftninger. Øvrige deltagere i styregruppens arbejde henover perioden er blandt andet direktør Peter Kjær

Madsen, Forsyning Helsingør ; PA Kirsten Bojsen, Vestforbrænding ; direktør Ulla Röttger og PA Sirid Sif Bundgaard, ARC ; vicedirektør Morten Stobbe, VEKS ;

direktør Inga Thorup Madsen, CTR ; planlægnings- og udviklingschef Frank Rosager, direktør Kåre Clemmensen og økonomisk konsulent Bjarne Mortensen, HMN

GasNet ; teamleder Lone Rasmussen Otte, konst. direktør Ulla Cathrine Brinch og direktør Trine Lindegaard Holmberg, Fredensborg Kommune ; direktør Niels

Carsten Bluhme, Albertslund Kommune ; miljøchef Pia Vendelholt Christensen og direktør Philip Hartmann, Gladsaxe Kommune ; samt vicedirektør Christian Bruhn

Rieper og konsulent Ida Madsen, Region Hovedstaden.

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

ORDFORKLARING

I rapporten anvendes en række begreber, der kort defineres i tabellen nedenfor.

EPT33

Energi på Tværs 33 (EPT33) er et begreb, der bruges til at beskrive projektområdet for

Energi på Tværs 2, der dækker 33 kommuner (alle 29 kommuner i Region Hovedstaden,

samt Greve, Solrød, Køge og Roskilde i Region Sjælland).

Målsætning

Begrebet målsætning anvendes alene om de langsigtede målsætninger i 2035 og

2050, mens mål for udviklingen i 2025 beskrives som delmål eller milepæle.

Roadmap 2025

Begrebet Roadmap bruges om implementeringsplanen i den fælles strategiske

energiplan der indeholder konkrete tiltag og delmål for perioden frem til 2025.

Indsatsområde

Roadmap 2025 er opdelt i seks forskellige delsektorer, betegnet indsatsområder, for

hvilke der er identificeret konkrete tiltag.

Tiltag

Begrebet tiltag anvendes, om de konkrete handlingsinitiativer der indgår i Roadmap

2025 under de forskellige indsatsområder. Tiltag i planen beskrives som handlinger

kommuner, forsyningsselskaber eller regionen anbefales at gennemføre i perioden

frem til 2025 som led i realisering af den fælles energivision.

Sigtelinje 2030

Sigtelinje anvendes om de tiltag, der ”sigtes mod” på længere sigt. Det er initiativer,

der kan udvikles på længere sigt og indgå i en ny indsatsplan for perioden 2025-2030,

men hvor der er behov for mere viden eller nye udviklinger, før de kan sættes i gang.

Bruttoenergiforbruget beskriver det samlede input af primært energi til energi-

Bruttoenergiforbrug

systemet. Bruttoenergiforbruget er dermed det samlede energiinput til energi-

produktionen, energiimporten og de energikilder, der går direkte til slutforbrugeren.

Endeligt

energiforbrug

Det endelige energiforbrug udtrykker energiforbruget leveret til slutbrugerne, dvs.

private og offentlige erhverv samt husholdninger og transport. Det endelige energi-

forbrug indeholder ikke konverteringstab i produktionen af el og fjernvarme. Transport

udskilles i en særlig hovedkategori på tværs af sektorer.

Vedvarende energi er principielt fornybare energikilder, der kan udnyttes, samtidig

med at de vedligeholder sig selv. Vedvarende energi dækker blandt andet over

solenergi, vindkraft, vandkraft, geotermi, omgivelsesvarme til varmepumper samt

bioenergi (halm, skovflis, brænde, træaffald, flydende biobrændsler, bionaturgas,

bionedbrydeligt affald og biogas). Bionaturgas er biogas som er opgraderet til at

overholde leveringskrav for gas i ledningsnettet.

Vedvarende energi

(VE)

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

RESUMÉ

Verdenssamfundet har et akut behov for at

reducere udledningen af drivhusgasser og bremse

de globale klimaforandringer og afbøde de ødelæg-

gende konsekvenser, de vil have for både natur og

mennesker. Vores forbrug af fossile brændsler er

langt den største kilde til udledning af drivhusgas-

ser. Hvis vi skal bremse udviklingen, er der behov for

omstilling til en fossilfri energiforsyning, gennem

energibesparelser og udbygning med vedvarende

energikilder.

Den danske energiforsyning har forandret sig

markant over de seneste 100 år, og der kræves

lige så radikale forandringer frem mod 2050, når

den fælles politiske målsætning om en fossilfri

energiforsyning skal nås. Vi ser ind i et fremtidigt

energisystem med langt mere vindkraft og mindre

kraftvarme. Et system som skal være fossilfrit,

men hvor det også forudsættes at biomasse i

el- og kraftvarmesektoren reduceres på langt sigt

og at biomasse, herunder biogas, i stadigt større

udstrækning bruges i transportsektoren. Den

strategiske energiplanlægning skal bidrage til at

realisere den ambitiøse omstilling mod fremtidens

fossilfrie energisystem.

Region Hovedstaden, kommuner og forsyningssel-

skaber har taget initiativet til Energi på Tværs, et

projekt der skal styrke en bæredygtig energiomstil-

ling. Denne fælles strategiske energiplan er udar-

bejdet som afslutning på anden fase af projektet.

Den dækker, foruden Region Hovedstaden, alle 29

kommuner i Region Hovedstaden og fire fra Region

Sjælland, samt 10 forsyningsselskaber i Greater

Copenhagen området (herefter benævnt EPT33).

• Mange bor i etageejendomme, og der er et lavt

etageareal pr. indbygger.

• Mange bruger kollektiv transport, og transport-

afstandene er generelt kortere end i resten af

landet.

Det giver nogle muligheder for effektiv udnyttelse

af centrale løsninger som kollektiv transport og

fjernvarme, men der er også nogle udfordringer

knyttet til blandt andet at finde arealer til

energiproduktion.

EPT33s energiforbrug og drivhusgasudledning

er opgjort i 2015. Det endelige energiforbrug er

populært sagt den energi, der leveres ved havelågen

og på tankstationen. I 2015 var det endelige

energiforbrug på 38.000 GWh. 40 % blev anvendt

til opvarmning af bygninger, 20 % var elforbrug

og 40 % gik til transport. Efter transportsektoren

er husholdningerne den dominerende forbruger,

efterfulgt af erhverv, mens offentlige institutioner

tegner sig for en meget lille del af slutforbruget.

Dette energiforbrug blev dækket ved en kombina-

tion af energiproduktion i EPT33 og en stor import

af elektricitet. Bruttoenergiforbruget i 2015 var

på 40.000 GWh. 65 % kom fra fossile brændsler,

17 % fra vedvarende energi og 16 % var importeret

elektricitet. Langt den største brændselskategori

var olieprodukter, der anvendes både til transport,

individuel opvarmning og energiproduktion. For

elsystemet dækkes lidt under en tredjedel af

forbruget ved elproduktion i EPT33, særligt kraft-

varmeproduktion, mens de resterende to tredjedele

bliver importeret.

I 2015 var der en samlet drivhusgasudledning på

10,2 millioner ton CO

-eq. Energiforbruget udgjor-

de langt den største kilde (omkring 90 %). Fordelt

på delsektorer er transportsektoren langt den

største udleder, med næsten 40 % af den samlede

udledning, efterfulgt af energiforbrug i hushold-

ninger (24 %) og erhverv (23 %). Udledningen er

reduceret en smule i forhold til 2012, og der er

indikationer på, at den er faldet yderligere fra 2015

til 2017.

Scenarieanalyser peger på, at fremtidens energi-

forsyning bliver kendetegnet ved, at elektricitet

bliver den dominerende energiform i samspil med

fjernvarme, og at denne elektricitet i højere grad

bliver produceret af vindmøller og solceller. For

at indpasse en større andel af de fluktuerende

produktionskilder i energisystemet, er der behov for

et langt mere fleksibelt og integreret energisystem

i fremtiden. EPT33 har en række unikke styrkeposi-

tioner at bygge videre på i omstillingen mod frem-

tidens fleksible og integrerede energisystem. Det

drejer sig særligt om de kollektive systemer : Den

udbredte fjernvarmeforsyning, det vidtforgrenede

gasnet, transportstrukturen med korte afstande og

en høj andel af kollektiv transport. Hertil kommer

en række potentialer for energibesparelser og ved-

varende energiproduktion. Det anslås, at der kan

spares 21 % af elforbruget, 28 % af varmeforbruget

og 12 % af procesenergiforbruget. Desuden kan

27 % af elforbruget rent teknisk kan gøres fleksibelt

i større eller mindre grad.

For vedvarende energiproduktion er der anslået

et teknisk potentiale på 37.000 GWh, der særligt

knytter sig til solceller og solvarme på tagarealer

og på markanlæg. I hvilket omfang, potentialet kan

udnyttes, afhænger af specifikke forhold i den loka-

le omstilling. Den største del af potentialet knytter

sig til varmeproduktion, der foruden solvarme

tæller geotermi, overskudsvarme og varmepumper.

Projektområdet består især af byområder, derfor

kan der med fordel fokuseres på de løsninger,

der kan integreres i bymæssig bebyggelse, både

hvad angår energibesparelser og vedvarende

energiproduktion.

antagelser om et stigende boligareal og mere

transportarbejde, reduceres det endelige energi-

forbrug med knap 30 % fra 38.000 GWh i 2015 til

27.000 GWh i 2050 i scenariet. I samme periode

forudsættes en fuld udfasning af olie og naturgas i

transportsektoren og den individuelle opvarmning.

Til gengæld forventes en stigning i anvendelsen af

el, fjernvarme og biomasse.

Der forudsættes en væsentlig reduktion i brutto-

energiforbruget frem mod 2050. Der antages også

her en total udfasning af de fossile brændsler, og

anvendelsen af biomasse stiger betydeligt frem

mod 2035. Det sker primært på grund af omstilling

til biomasse på kraftvarmeværkerne. Efter 2035

reduceres biomasseforbruget til energiproduktion i

takt med udbygningen af varmepumper, solvarme

og geotermi i fjernvarmeproduktionen, så biomas-

seforbruget i 2050 er i samme størrelsesorden som

det nuværende forbrug. For elproduktionen antages

der en væsentlig udbygning med både solceller

og vindmøller. I kombination med en række andre

forudsætninger betyder det, at EPT33 henover

perioden vil gå fra at være nettoimportør til netto-

eksportør af elektricitet.

Som resultat af den ambitiøse omstilling antages

de samlede CO

-udledninger at falde med omkring

tre fjerdedele fra 2015 til 2035. I 2050 stammer den

resterende udledning alene fra den fossile fraktion i

affald.

Hvor skal vi hen ?

Den fælles vision er en fossilfri el- og varmeforsy-

ning i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050.

Der er i første fase af projektet udarbejdet et

præferencescenarie, der optegner en ambitiøs rute

for hvordan energisystemerne kan omstilles mod

at nå det mål. I præferencescenariet forudsættes

en betydelig indsats for energibesparelser. Trods

Det endelige energiforbrug fordelt på

sektorer og energiformer (GWh)

GWh

18.000.0

16.000.0

14.000.0

12.000.0

10.000.0

8.000.0

6.000.0

4.000.0

2.000.0

0.0

Udvikling i bruttoenergiforbruget i

præferencescenariet (GWh)

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

-5.000

Planen tager sit udspring i en fælles energi-

vision om en fossilfri el- og varmeforsyning i

2035 og en fossilfri transportsektor i 2050.

Planen og det tilhørende Roadmap 2025

indeholder en række initiativer, der skal

bidrage til at realisere denne vision.

Hvor kommer vi fra og hvad bygger vi på ?

35 procent af Danmarks befolkning bor i EPT33.

Projektområdet har en befolkningstæthed, der er

6-9 gange større end andre danske regioner, og der

er en forventning om en fortsat kraftig stigning

frem mod 2040. På den baggrund adskiller EPT33

sig fra resten af landet på flere måder :

• En stor andel af arealet er by og kun lidt er

landbrug.

Erhverv

Husholdninger

Offentlig

Transport

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

Fjernvarme

Naturgas

Olie

Elektricitet

Olie

Naturgas

Kul

Bio/aff-E

Bio/aff-T

Sol

Vind

Varmekilder

Eludveksling

Begreber : Bio/aff-E angiver anvendelse af biomasse og

affald til energiproduktion, mens Bio/aff-T angiver anven-

delse til transport.

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag i Roadmap 2025

FJERNVARME &

KRAFTVARME-

PRODUKTION

Tiltag 1:

Omstilling til

solvarme.

Tiltag 2:

Udbygning med og

udvikling af store

varmepumper til

fjernvarme.

Tiltag 3:

Fælles udbygning

med geotermi.

Tiltag 4:

Udnyttelse af

affaldsenergi-

-kapacitet.

Tiltag 5:

Fælles definition af

parametre til

fastlæggelse af

forsyningssikker-

hedskrav.

Tiltag 6:

Omstilling af

spids- og

reservelastenheder.

Tiltag 7:

Fælles varmelagre.

VARMEFORSYNING

ELSYSTEM

GASSYSTEM

TRANSPORTSYSTEM

ENERGIFORBRUG

har derudover konkrete planer om at opføre vind-

møllekapacitet udenfor projektområdet. Samlet set

indikerer disse investeringsplaner at omstillingen til

en fossilfri energiforsyning er godt i gang, men det

vil fortsat kræve en vedholdende og tværgående

koordination for at indfri energivisionen.

2035. Udfordringen bliver at udbygge tilstrækkeligt

med vind og sol og sikre den fornødne effektivitet,

fleksibilitet, kapacitet og balance i et energisystem

med ustabile kilder. I Roadmap 2025 er der tiltag

der fokuserer på de udfordringer.

Hvordan kommer vi derhen ?

Tiltag 8:

Fælles værktøj for

kommunal

varmeplanlægning i

EPT33.

Tiltag 9:

Udbygning og

fortætning af

eksisterende

fjernvarmesystem-

er.

Tiltag 10:

Etablering af nye

decentrale

fjernvarme-

systemer.

Tiltag 11:

Omstilling af

individuel

opvarmning.

Tiltag 12:

Sammenkobling af

fjernvarmesystemer.

Tiltag 13:

Temper-

atursænkning i

fjernvarmen.

Tiltag 14:

Styrket samarbejde

imllem kommuner

og forsynings-

selskaber.

Tiltag 15:

Udbygning af

vindmøllekapa-

citeten.

Tiltag 16:

Udbygning af

solcellekapaciteten.

Tiltag 17:

Netkapacitet,

ellagring og

spidslast.

Tiltag 18:

Elktrificering og

fleksibelt forbrug.

Tiltag 19:

Biogasproduktion.

Tiltag 20:

Hybridvarme-

pumper.

Tiltag 21:

Reduktion af

energiforbruget i

produktionserhverv.

Tiltag 22:

Mål- og

udbudsstrategi.

Tiltag 23:

Fremme af grønne

drivmidler i

kommunale og

regionale indkøb.

Tiltag 24:

Fremme af grønne

drivmidler i

transportservice-

ydelser.

Tiltag 25:

Fremme af grønne

drivmidler i

bustransporten.

Tiltag 26:

Infrastrukturudbyg-

ning

– lette køretøjer i

offentligt regi samt

hos private borgere.

Tiltag 27:

Infrastrukturudbyg-

ning

– tunge køretøjer

Tiltag 28:

Fælles platform for

energibesparelser.

Tiltag 29:

Energibesparelser i

private enfami-

liehuse.

Tiltag 30:

Greater

Copenhagen

virksomhedspagt

(Covenant of

companies)

Tiltag 31:

Energispring:

Partnerskabr for

energibesparelser i

flerefamilieboliger.

Tiltag 32:

Data om

energimærke-

værktøj.

Tiltag 33:

Energibesparelser i

kommunale og

regionale bygninger.

Tiltag 34:

Energibesparelser i

udendørs og

vejbelysninger.

Gassystemet

Gas er velegnet til at udfylde en række kritiske

funktioner i energisystemet. Hovedudfordringen er

en omstilling fra billig og rigelig naturgas, til dyr og

begrænset bionaturgas. Der er begrænsede mæng-

der gas, derfor bør man prioritere og bruge den

strategisk. Analyser peger på at gassens naturlige

rolle i et energisystem med store mængder vind og

sol er i tung transport og som spidslastbrændsel i

elsystemet, fjernvarme og individuel opvarmning.

Tiltagene for gassystemet støtter denne udvikling.

Den fælles strategiske energiplan indeholder en

konkret indsatsplan, Roadmap 2025. Den præsente-

rer 34 konkrete tiltag, det anbefales at iværksætte

frem mod 2025. Visionen om fossilfrie energisyste-

mer i 2035 og et fossilfrit transportsystem i 2050

forudsætter en betydelig indsats fra en stor gruppe

af aktører, og det er væsentligt, at alle de relevante

omstillingselementer bringes i spil. De 34 tiltag er

organiseret i seks indsatsområder, der dækker det

samlede energisystem i EPT33. Indsatsområder og

de tilhørende tiltag fremgår af figuren.

Transport

I EPT33-området er der generelt korte afstande og

en stor andel af kollektiv transport, cykel og gang.

Alligevel er der et stort, og stigende, energiforbrug

fra benzin- og dieselbiler. Hovedudfordringen, for

kommunale og regionale aktører, er den begræn-

sede indflydelse de har på private borgere og

virksomheders transportvalg. Derfor er fokus frem

til 2025 på to områder hvor omstilling er mulig : 1)

Omstilling af kommunalt og regionalt finansierede

flåder samt 2) Udbygning af infrastruktur til grønne

drivmidler. Begge dele skubber også på de private

aktørers omstilling på længere sigt.

Fjernvarme og kraftvarmeproduktion

For fjernvarme- og kraftvarmeproduktionen vil

omstillingen frem til 2025 i høj grad bestå i et skift

fra fossile brændsler til bæredygtig biomasse i kraft-

varmeproduktionen. Udviklingen er allerede godt i

gang, og med de planlagte projekter er omstillingen

fra kul til biomasse i de større fjernvarmesystemer

stort set gennemført. Der er der ikke behov for

yderligere tiltag. Hovedudfordringerne frem mod

2025 er en reducering af drivhusgasudledningen fra

de tilbageværende produktionsenheder. Udbygning

af geotermi, solvarme, varmepumper og elkedler

til fjernvarme skal accelereres for at forberede en

flerstrenget forsyning og en delvis omlægning væk

fra biomasse på længere sigt.

Energiforbrug

Bygningerne spiller en nøglerolle i energisyste-

met. De tegner sig for 40 % af det samlede

energiforbrug i Danmark. Derfor har Roadmap

2025 seks konkrete tiltag, der kan reducere

energiforbruget i bygningsmassen. Det anbefales

samtidig at der etableres en fælles platform for

energibesparelser, hvor kommuner kan samarbejde

om fælles kampagner og tiltag og få volumen i

energibesparelsesindsatsen.

Varmeforsyning

Hvis den faktiske udvikling fra 2012 til 2017 sættes

op mod den udvikling, præferencescenariet forud-

sætter, er der områder, hvor udviklingen er i takt

med scenarieforudsætningerne. Det gælder omstil-

ling fra kul til biomasse. Der er en række områder

hvor omstillingen ikke sker hurtigt nok. Dette gælder

særligt udbredelsen af eldrevne varmeteknologier i

fjernvarmen, udbygning af fjernvarmesystemerne

og VE-elproduktion. Eksisterende rammebetingelser

og teknologiudvikling kan være barrierer for

realisering af præferencescenariet. Særligt for

fjernvarmeudbygning og implementeringen af store

varmepumper i fjernvarmen, er der behov for tek-

nologiudvikling og ændringer i rammebetingelserne,

hvis præferencescenariet skal realiseres.

Konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme

kan i mange tilfælde ikke gennemføres, fordi

projekterne ikke er samfundsøkonomisk rentable.

Det vanskeliggør den lokale planlægning, at der ikke

stilles krav om at fossilfrie projekter skal vurderes i

forhold til fossilfrie alternativer.

Der er i projektet udarbejdet en investeringsover-

sigt. Den giver et overblik over de planlagte og

forventede investeringer i kollektive energifor-

syningsanlæg i EPT33 i perioden 2017-2020.

Oversigten viser planer om etablering af 485 MW

biomassekraftvarme til afløsning af ældre kulfyret

kapacitet og etablering af omkring 200 MW

eldrevet varmeproduktionskapacitet som primært

er varmepumper og geotermi. Oversigten viser des-

uden, at alle planlagte fjernvarme- og kraftvarme-

anlæg er baseret på vedvarende energi. Udover den

biomassebaserede og eldrevne varmeproduktion,

planlægges en udvidelse af den kollektive solvar-

mekapacitet på 65 % af den eksisterende kapacitet

(næsten 30.000 m

solfangerareal) samt etablering

af knap 14.000 MWh varmelagerkapacitet indenfor

projektområdet. Derudover har kommunerne planer

om at investere 549 millioner kroner i 2018 og 1,36

milliarder kroner henover budgetperioden 2018-2021

i energibesparelser i deres egne bygninger og anlæg.

Der udpeget områder til nye vindmøller i seks

kommuner, og en række kommuner og selskaber

Varmeforsyningen skal være fossilfri i 2035. Et

grundlæggende spørgsmål er om bygninger skal

forsynes kollektivt eller individuelt i fremtiden.

Mulighederne er at udbygge med fjernvarme, base-

ret på VE i nye områder, at omstille til individuelle

varmepumper – nogle steder i kombination med

biogas eller at etablere nærvarmeløsninger for

klynger af huse. Hovedudfordringen er at afklare,

hvad der bedst kan betale sig hvor. Roadmap 2025

indeholder forslag til fælles værktøjer til varme-

planlægningen. De skal hjælpe med at afklare den

udfordring. Roadmap 2025 peger også på imple-

mentering, effektivisering af fjernvarmesystemerne

og styrket samarbejde.

Prioritering og løbende tilpasning

Omstillingen til et fossilfrit energisystem er en

langsigtet opgave. Den kræver både ny viden, nye

løsninger og en koordineret indsats for at omsætte

viden til handling. Der er behov for en vedholdende

indsats over de kommende mange år, og derfor

er tiltagene i Roadmap 2025 ikke udtømmende,

men det er en samling af væsentlige omstillings-

elementer, der kan hjælpe med at realisere

energivisionen.

Udbygningen med vind og sol, udbredelse af

hybridvarmepumper og udbygning af infrastruktur

til elbaseret transport vil have særlig stor

betydning for reduktion af drivhusgasudledningen

frem mod 2025. Omstilling af den individuelle

opvarmning, større elektrificering af varme- og

Elsystemet

Elsystemet spiller en nøglerolle i energiomstillingen,

og vindkraft og solceller vil fylde mere i fremtidens

elsystem. Elsystemet vil fremover stå for en langt

større andel af det samlede energiforbrug. Varme-

og transportsektoren vil i høj grad blive elektrifice-

ret. Man forventer en stigning i elforbruget på 70 %

i 2050. Målsætningen er en fossilfri elforsyning i

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

transportsektoren samt energibesparelser i

produktionserhverv kan også yde et stort bidrag til

den fælles reduktionsmålsætning. På den længere

bane vil især udvikling og demonstration af solcel-

leløsninger, udvikling af energilagringsteknologier,

udbredelse af varmepumper og geotermi i, elektrici-

tet i transportsektoren og sikring af at eksisterende

bygninger overholder bygningsreglementet, bidrage

til realisering af visionen.

Hvem gør hvad ?

Anbefalingerne i Roadmap 2025 skal omsætte til

handling af regionen, kommuner og forsyningssel-

skaber, fx ved at indarbejde dem i lokale klima- og

energiplaner, eller ved konkrete implementerings-

og udviklingsprojekter. Tiltag vælges ud fra lokale

forhold og prioriteringer. Den lokale indsats kan dog

ikke ses isoleret, da den indgår i både en regional,

national og global sammenhæng. Lokale aktører

kan i samspillet med andre forvaltningsniveauer

fungere både som den implementerende enhed,

der gennemfører nationale målsætninger, og som

udviklingsniche for nye løsninger, der efterfølgende

udbredes på højere niveau. Anbefalingen er, at man

løbende vurderer samarbejdsbehovet, så det bedst

muligt understøtter omstillingen.

Løbende opfølgning på fremdriften er med til at

vurdere, om udviklingen går i den rigtige retning.

På den baggrund kan man formulere nye fælles

initiativer. Fælles drivhusregnskaber, opdaterede

investeringsoversigter og evalueringer kan være

med til at vurdere. Sammen med erfaringer fra de

anvendte tiltag og ny viden, kan informationerne

danne grundlag for formulering af et nyt roadmap

efter 2025.

Perspektiver : Energiomstilling,

bæredygtighed og grøn vækst

På globalt plan er der en stigende efterspørgsel

efter grønne løsninger, og som grønt foregangsland

er Danmark godt placeret for at levere dem og

derigennem få fordel af grøn vækst og jobskabelse.

Analysen af Grøn Vækst i Greater Copenhagen

peger på, at der i 2035 kan være en årlig merom-

sætning på 95 milliarder kroner og 42.000 nye

grønne job i Greater Copenhagen. Det kræver dog,

at vi som kommuner, regioner, forsyningsselskaber

og land fastholder vores høje ambitionsniveau for

energiomstillingen. Gør vi det, kan vi opnå grønne

vækstfordele og samtidig optegne kursen for den

fælles energiomstilling.

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Hvad er strategisk energiplanlægning ?

Den strategiske energiplan er et planlægningsværktøj, der giver kommunerne mulighed for at bidrage

systematisk til omstillingen til vedvarende energi, ved at planlægge omstillingen af de enkelte energisy-

stemer i sammenhæng med det samlede, overordnede energisystem. Målet er et system, der er mere

effektivt og fleksibelt og samtidig uafhængig af de fossile brændsler. Den strategiske energiplanlægning

skal sikre et fremtidigt energisystem, der både udnytter og prioriterer energiressourcerne så effektivt

som muligt og er mere fleksibelt i forhold til at indpasse og koble forskellige energikilder. For at kunne

løfte denne opgave, skal den strategiske energiplan

•

Systemisk :

Være tværgående og helhedsorienteret og derigennem sikre et optimalt samspil mellem

energibehov og energiforsyning, så energiressourcerne udnyttes optimalt. Det kræver en planlægning,

der omfatter hele energikæden og går på tværs af både energisystemer (el, varme, køling & transport)

og kommunegrænser.

•

Strategisk :

Være strategisk langsigtet ved at have blik for de langsigtede omstillingsmål og sikre, at de

bliver omsat til konkrete initiativer og handlingsplaner. Det er nødvendigt for at udgå ’ikke-strategiske’

investeringer der vil begrænse det samlede systems udviklingsmuligheder.

•

Robust :

Være robust og tage højde for den usikkerhed, der er forbundet med at planlægge en

langsigtet udvikling og implementere ny teknologi. Det er afgørende for at undgå fejlinvesteringer og

suboptimering.

Vi ser ind i et fremtidigt fossilfrit energisystem med langt mere vindkraft og mindre kraftvarme.

Afhængigheden af biomasse i el- og kraftvarmesektoren skal reduceres på langt sigt, fordi biomassen

og biogassen i stigende grad skal anvendes i transportsektoren eller dække energiforbrug, der ikke kan

dækkes af andre kilder. Den strategiske energiplanlægning skal bidrage til at realisere omstillingen til

dette system.

Den planlægning er kun mulig, hvis den sker via et tværgående samarbejde. Både horisontalt på tværs

af kommuner, vertikalt mellem kommune, region og stat, internt i den kommunale organisation og lokalt

mellem kommune, virksomheder og energiselskaber

. Hvis den strategiske energiplanlægning skal bidrage

til en bæredygtig energiomstilling, er det afgørende, at den aktiverer og engagerer de forskellige aktører i

omstillingsindsatsen.

INDLEDNING

Den fælles vision om en fossilfri el- og varme-

forsyning i 2035 og en fossilfri transportsektor

i 2050 blev vedtaget af Regionsrådet og KKR

Hovedstaden i juni 2015. Energi på Tværs 2 blev

iværksat for at omsætte visionen til handling.

Omstillingen til et fossilfrit energisystem rum-

mer både store udfordringer og muligheder, og

denne fælles strategiske energiplan skal bidra-

ge til at styrket samarbejde i energisektoren

og komme med konkrete løsningsforslag, så

omstillingen bygger på de mest hensigtsmæssi-

ge løsninger

Energi på Tværs – fase 2.

Opsamlingsnotat af 5. oktober 2016. Energi på Tværs, fase 2

Region Hovedstaden (2012)

Klimastrategi for hovedstadsregionen.

April 2012.

KL & ENS (2010)

Oplæg om strategisk energiplanlægning.

Kommunernes Landsforening (KL) og Energistyrelsen (ENS), marts 2010.

Energinet.dk (2014)

Strategisk energiplanlægning. ADAPT-energisystemanalyse.

Statusnotat, august 2014.

Ea (2016)

Strategisk Energiplanlægning på kommunalt og regionalt niveau.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

1.1. ENERGI PÅ TVÆRS

Den danske energiforsyning har forandret sig

markant over de seneste 100 år, og der kræves

lige så radikale forandringer frem mod 2050, hvis

den fælles politiske målsætning om en fossilfri

energiforsyning skal nås

. I hovedstadsregionen blev

det tværgående arbejde med strategisk energiplan-

lægning igangsat med vedtagelsen af den fælles

regionale klimastrategi fra 2012. Her blev tankerne

om et fælles projekt, der skulle skabe overblik over

udfordringer og aktører, lanceret. Det er det, der er

blevet til Energi på Tværs

Projektets

første fase,

fra 2014 til 2015, leverede

en række analyser og kortlægninger af det

regionale energisystem samt potentialer for lokal

vedvarende energiproduzktion, energibesparelser

og fleksibelt forbrug. Der blev udarbejdet en

række energiscenarier for hovedstadsregionens

udvikling frem mod 2050. Projektet mundede ud i

et præferencescenarie og en fælles energivision for

hovedstadsregionen

Projektets

anden fase,

fra 2016 til 2018, omsætter

visionen til handling. Det sker bl.a. gennem denne

fælles strategiske energiplan, et samlet investe-

ringsoverblik over energiforsyningen og en række

business cases for projekter og initiativer

. Energi

på Tværs kommer desuden med et roadmap, med

34 tiltag der skal understøtte arbejdet i kommuner

og forsyningsselskaber med implementeringen. Det

fremtidige samarbejde om strategisk energiplan-

lægning opridses i kapitel 5.

Samarbejdet om en strategisk energiplanlægning i

hovedstadsregionen bunder særligt i et ønske om at

begrænse den globale opvarmning og reducere det

fossile energiforbrug og dermed også sikre en højere

forsyningssikkerhed for regionens energiforbrugere.

I anden fase af Energi på Tværs deltager alle 29

kommuner i hovedstadsregionen og yderligere fire

kommuner fra Region Sjælland. Hertil deltager 10

forsyningsselskaber, Region Hovedstaden og Gate

21 i projektet.

Et stærkt samarbejde kan også bidrage til at skabe

innovative grønne løsninger, som kan efterspørges

verden over. Det kan give øget vækst og profilere

hovedstadsregionen som en grøn metropol, der

kan fastholde og tiltrække virksomheder og styrke

beskæftigelsen og eksporten. Analysen Grøn

Vækst i Greater Copenhagen fra maj 2017 peger

blandt andet på, at der kan skabe op til 42.000

nye job i Greater Copenhagen i 2035 i forhold til

i dag

. En kortlægning af Greater Copenhagens

forskningsstyrker – med potentiale for investerings-

fremme, peger tilsvarende på både bioenergi, vind

og energilagring som styrkepositioner

. Endelig

kan et samarbejde om energiomstillingen sikre, at

der gennemføres de rette investeringer på tværs

af kommunale og regionale grænser og undgå de

suboptimeringer, der kan opstå, hvis de enkelte

kommuner, regioner og virksomheder agerer alene

Den brede deltagelse skaber et optimalt grundlag

for at opnå de fordele.

1.2. FÆLLES STRATEGISK

ENERGIPLAN FOR 33

KOMMUNER I GREATER

COPENHAGEN

Den fælles strategiske energiplan bidrager til at

sikre realisering af den fælles vision, kompeten-

celøft i de enkelte kommuner, effektiviseringer af

investeringer og ressourcer, optimering af løsninger

og at indsatsen kobles til arbejdet med grøn vækst

i Greater Copenhagen

. Planen opridser de tiltag,

der skal gennemføres frem til 2025 for at håndtere

de emner, der blev afdækket i projektets første

fase

. Planen skaber også et robust grundlag for

den langsigtede omstilling mod den fælles energivi-

sion om et fossilfrit og fleksibelt energisystem.

Efter dette kapitel følger en redegørelse for

udgangspunktet for handling i kapitel 2, mens den

overordnede energivision, præferencescenariet og

den langsigtede omstillingsplan bliver præsenteret

i kapitel 3. Kapitel 4 indeholder et resumé af

Roadmap 2025. Det beskriver 34 tiltag frem mod

2025 fordelt på de forskellige fokusområder.

Det fremadrettede samarbejde om strategisk

energiplanlægning præsenteres i kapitel 5., mens

kapitel 6 indeholder en sammenfatning af delmål

og anbefalinger til de forskellige aktører. Planen

er struktureret sådan, at de forskellige kapitler

fokuserer på forskellige tidsperioder. Hvor kapitel

2 ser på systemet i basisåret 2015, drøfter kapitel

3 udviklingen på den lange bane frem mod 2050

og kapitel 4 fokuserer på de konkrete tiltag frem til

2025. Det er illustreret i figur 2.

Til den fælles strategiske energiplan er der udar-

bejdet en baggrundsrapport og Roadmap 2025. I

Roadmap 2025 finder man en detaljeret gennem-

gang af de 34 tiltag, der er beskrevet i resumeform

i kapitel 4. I Roadmap 2025 er der også henvist

til yderligere materiale og vejledninger lavet af

Energi på Tværs. Det er hensigten at rapporten kan

anvendes i den konkrete implementeringsindsats i

kommuner og forsyningsselskaber.

10.

11.

12.

Visionen fastlægger en politisk målsætning

om, at el- og varmeforsyningen skal være

fri for fossile brændsler i 2035 og at hoved-

stadsregionen skal være helt uafhængig

af fossile brændsler i 2050.

13.

14.

15.

Ea (2015)

Energiscenarier for Hovedstadsregionen.

Ea Energianalyse, juli

2015. Foruden scenarierapporten anvendes det bagvedliggende regneark

med hovedresultater.

Region Hovedstaden (2012)

Klimastrategi for hovedstadsregionen.

April

2012

Vision og opsamlingsnotat for Energi på Tværs.

Opsamlingsnotat af 17.

august 2015. Energi på Tværs, fase 1.

Energi på Tværs – fase 2.

Opsamlingsnotat af 5. oktober 2016. Energi på

Tværs, fase 2.

Gate 21, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Energi på Tværs 2

(2017)

Grøn vækst i Greater Copenhagen.

Region Hovedstaden & Copenhagen Capacity (2016)

Greater

Copenhagens forskningsstyrker med potentiale for investeringsfremme.

Baggrundsrapport.

Fælles Energivision i Hovedstadsregionen.

Juni 2015. Energi på Tværs, fase 1.

Energi på Tværs – fase 2.

Opsamlingsnotat af 5. oktober 2016. Energi på

Tværs, fase 2

En samlet oversigt over baggrundsrapporter og publikationer fra første

fase af Energi på tværs fremgår af bilag A.

Figur 1. Strategisk energiplanlægning i hovedstadsregionen

fo æll

r H es

ov Str

ed at

st eg

ad i s

sr k E

eg n

io erg

ne ip

n la

Figur 2. Planer, kapitler og tidsperioder

fo æll

r H es

ov En

ed erg

st iv

ad isi

sr on

H lim

ov as

ed tr

st at

ad eg

sr i fo

eg r

KAPITEL 2

Udgangspunkt

KAPITEL 4

Roadmap 2025

KAPITEL 3

Omstillingsplan

ENERGI PÅ TVÆRS 1

ENERGI PÅ TVÆRS 2

2014-2015

2012

APRIL

2016-2018

2015

JUNI

2018

MAJ

2015

2025

2035

2050

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

2.1. PROJEKTOMRÅDET

Energi på Tværs 2 dækker alle 29 kommuner i

Region Hovedstaden samt kommunerne Roskilde,

Greve, Solrød og Køge i Region Sjælland, der alle er

tilkoblet de storkøbenhavnske fjernvarmesystemer

og HMN I/S naturgasnet. De 33 kommuner udgør

tilsammen projektområdet, benævnt EPT33.

Der bor lige over to millioner mennesker i projekt-

området. De udgør 35% af Danmarks befolkning

(medio 2017). EPT33 er den folkerigeste region i

Danmark, og området er også det mest befolk-

ningstætte område. Tætheden er 6-9 gange større

end de andre danske regioner

. Dertil er der en

forventning om en kraftig stigning i indbyggertallet

frem mod 2040, hvilket vil medføre et øget pres på

ressourcer og infrastruktur, men også give mulighed

for en mere effektiv udnyttelse af centrale løsninger

som fjernvarme og kollektiv transport. Derfor er det

særligt vigtigt at disse løsninger fremtidssikres

Projektområdet skiller sig ud fra resten af Danmark

på flere måder. Halvdelen af arealet i EPT33 er

by og anlæg mens landbrug kun udgør omkring

en fjerdedel. Landbrug fylder i snit 60% i det

øvrige Danmark

. Området har over halvdelen af

alle Danmarks etageejendomme og det laveste

boligareal pr. person på kommuneniveau i Danmark,

da omkring halvdelen af indbyggerne bor i

etageejendomme og omkring 30 % i en-families-

huse. Det billede er omvendt i resten af landet.

De karakteristika skaber både muligheder og

udfordringer. Den høje varmetæthed skaber et

godt grundlag for at udbrede fjernvarmesystemer,

mens det store bygningsareal, den høje koncen-

tration af lejeboliger, offentlige bygninger og

bevaringsværdige bygninger gør udfordringerne

med at realisere energibesparelser særligt kritiske

i projektområdet. EPT33 har omkring en tredjedel

af alle serviceerhverv i Danmark, mens andelen

af landbrug, industri og fremstillingserhverv er

væsentligt under landsgennemsnittet. Den store

koncentration af serviceerhverv med betydeligt

kølebehov, skaber et godt grundlag for fjernkøling

og muligvis udnyttelse af overskudsvarme fra både

serviceerhverv og den lille andel industrivirksom-

heder, der befinder sig i området. Mulighederne for

at udnytte overskydende biomasse fra landbruget

er til gengæld mindre end i resten af landet

. I

EPT33 er der et lavt transportarbejde (antallet

af køretøjskilometer) sammenlignet med andre

regioner i Danmark. Kollektiv transport, cykel og

gang udgør en større andel end i resten af landet.

Transportarbejdet er dog stadig primært biltrafik

Den høje befolkningstæthed og andel af kollektiv

transport skaber dog et godt grundlag for fortsat

udbygning af de kollektive transportsystemer.

2.2. ENERGIFORBRUG OG

DRIVHUSGASUDLEDNING I

2015

Energiforbrug og den tilhørende drivhusgasud-

ledning i projektområdet er opgjort for 2015 med

Energi- og CO

-regnskabet

Energi og CO

-regnskabet

Udgangspunkt :

PROJEKTOMRÅDETS

ENERGISYSTEM

Det geografiske projektområde er karakteriseret ved store kollektive

energisystemer og en erhvervsstruktur, der er domineret af handels-

virksomheder. Det resulterer i en række unikke styrkepositioner,

der skal udnyttes i langt højere grad end det sker i dag for at

få fremtidens energisystem til at fungere optimalt

. Her

opridser vi udgangspunktet for handling og hvilke byg-

gesten det er særligt relevant at tage højde for i den

fremtidige planlægning.

Energi- og CO

-regnskabet er et værktøj

udvikling af Viegand Maagøe for Energi-

styrelsen. Værktøjet kan opgøre energiforbrug

og drivhusgasudledning for alle landets

kommuner. Den primære målgruppe er kom-

munale energiplanlæggere og klimaansvarlige

medarbejdere, som kan bruge værktøjet aktivt

i deres arbejde og som rapporteringsværktøj

til internationale netværk. Værktøjet findes i

dag i en beta-version, der på en række områ-

der er velfungerende og indeholder adskillige

elementer, som alle kommuner potentielt kan

have gavn af at anvende. Der er samtidig

en række udfordringer, der nødvendiggør en

videreudvikling af værktøjet. Værktøjet er

vurderet til at have potentiale for at blive

det bedst mulige grundlag for at kortlægge

energiforbrug og drivhusgasudledning på

tværs af de 33 kommuner i EPT33.På grund

af datamangler bør resultaterne ind til videre

tolkes med forbehold.

I Energi på Tværs er der udarbejdet et

forslag til videreudvikling af Energi og CO

regnskabet, hvor kommuner og regioner i

samarbejde med Energistyrelsen, Realdania

og en række andre organisationer kan gen-

nemføre forbedringer i værktøjet henover en

3-årig konsoliderings- og udviklingsperiode.

Målet er et mere retvisende og tidsligt resul-

tat. Forslaget er sendt til Energistyrelsen

og arbejdet med at forbedre værktøjet

fortsættes, som en udløber af projektet.

Værktøjet er tilgængeligt på hjemmesi-

den Sparenergi.dk.

16.

Energi på Tværs.

Opsamlingsnotat af 17. 2015. Energi på Tværs, fase 1.

17.

ARE207 : Areal 1. januar efter område (2007-2017).

Danmarks Statistik :

www.statistikbanken.dk/ARE207

(August 2017).

18.

FOLK1A : Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og civilstand.

Danmarks statistik :

www.statistikbanken.dk/FOLK1A

(August 2017).

19. COWI

Regionsrapport.

2015.

20.

Lokale vedvarende energiressourcer.

Ea Energianalyse, 2015

21. COWI

Regionsrapport.

2015..

22. COWI

Transport.

2015

23. Principper og metoder for det fælles drivhusgasregnskab er beskrevet

nærmere i baggrundsrapportens kapitel 2.

24. Sparenergi.dk

Baggrundsdataark.

Udtræk af baggrundsdataark for de

33 kommuner i projektområdet for perioden 2012-2015. Offentlige data

kan ses på :

https ://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi-og-co2-

beregneren

(10. marts 2018).

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

2.2.1. ENERGIFORBRUG

Det endelige energiforbrug er populært sagt den

energi, der leveres ved havelågen og på tankstatio-

nen. I 2015 var det endelige energiforbrug på 38.362

GWh. 40 % gik til henholdsvis varme og transport,

de resterende 20 % til elektricitet

Transportsektoren er den største sektor og i høj

grad er domineret af olieforbrug. Husholdninger

forbruger omkring 30 %, primært til opvarmning

(fjernvarme, naturgas og olie), mens erhverv

står for omkring en fjerdedel af forbruget, heraf

primært til elektricitet.

solceller. De resterende to tredjedele importeres.

Bruttoenergiforbruget fordelt på kategorier

fremgår af figur 4.

Der var en drivhusgasudledning i EPT33 på 10,2

millioner ton CO

-eq i 2015. Energiforbruget

udgjorde langt den største kilde (omkring 90 %).

De resterende knap 10 % kommer fra landbrug,

kemiske processer og spildevand (se figur 5). I figur

5 fremgår det, at transportsektoren er langt den

største udleder, efterfulgt af energiforbruget i

husholdninger og erhverv.

og en betydelig stigning i importen af elektricitet

til EPT33. Den stigende import af el knytter sig

til et fald i den varmebunde elproduktion. Der

har dog samtidig været en stigning i elproduk-

tionen fra både kystvind, landvind og solceller.

Elproduktionen fra solceller er steget med 471 %.

Det vidner om en stor indsats for udbygning af

vedvarende energi

Udviklingen i drivhusgasudledningen følger de

samme tendenser. Udledningen er faldet en smule

(2 %), særligt pga. energiforbruget i erhverv,

husholdninger og offentlige institutioner, mens

udledningen fra transportsektoren er steget.

Udviklingen i drivhusgasudledningen er illustreret i

figur 6.

For energisektorerne er det også muligt at vurdere

udviklingen frem til 2017 ved at kombinere regi-

onale datakilder og nationale trends. Siden 2015

er der sket en betydelig omstilling til biomasse i

fjernvarme- og kraftvarmeproduktionen, samt en

begyndende indfasning af biogas i naturgasnettet.

Det betyder at store dele af kulforbruget og dele

af gas- og olieforbruget allerede er omstillet til

biomasse. Denne omstilling er tæt ved afsluttet for

fjernvarmeproduktionen, hvilket har stor betydning

for hvilke tiltag, der bør indgå i Roadmap 2025. I

samme periode er varmeproduktion på affald ste-

get, formentligt pga. optimering, biomasseaffald

og import af restaffald. Samtidig er anvendelsen

af gaskedler i fjernvarmeforsyningen steget bety-

deligt, særligt på bekostning af gaskraftvarme

2.3. PROJEKTOMRÅDETS

ENERGISYSTEMER

Energiforbruget i projektområdet dækkes af

en række delvist forbundne energisystemer, der

forsyner forbrugerne med elektricitet, fjernvarme,

naturgas og brændsler til individuel opvarmning,

procesenergi og transport. I arbejdet med at

omstille systemerne til vedvarende energi, er det

væsentligt at forstå, hvordan de er opbygget og

forbundet.

2.2.2. BRUTTOENERGIFORBRUG

Energiforbruget dækkes ved en kombination af

energiproduktion på anlæg i projektområdet og en

stor import af elektricitet. Bruttoenergiforbruget

i 2015 var på 40.555 GWh. 65 % kom fra fossile

brændsler, 17 % var vedvarende energi og 16 % var

importeret elektricitet

. Bruttoenergiforbruget er

det endelige energiforbrug, inklusiv indregning af

energitab til el- og fjernvarmeproduktion. Langt

det største brændsel er olie, der anvendes i både

kraftvarmeproduktionen, individuel opvarmning

og i transportsektoren. Varmeforbruget er

omkring ligeligt fordelt på fjernvarme og individuel

opvarmning, hvor den individuelle opvarmning

primært forsynes med naturgas. I elsystemet

dækkes lidt under en tredjedel af forbruget ved

elproduktion i EPT33, primært på kraftvarme-

anlæg, men med bidrag fra både vindmøller og

2.2.3. UDVIKLING I PERIODEN

2012-2017

Opgørelser af energiforbrug og drivhusgasudled-

ning kan bedst vurderes hvis de sættes ind i kon-

tekst. Derfor er det relevant at se på udviklingen i

energiforbrug og drivhusgasudledning for perioden

2012-2015, og for de sektorer hvor det er muligt at

se på udviklingen frem til 2017.

Det endelige energiforbrug har været stort

set konstant i perioden (2 % stigning). Det

dækker dog over forskydninger mellem sektorer.

Energiforbruget til opvarmning synes at være

faldet en smule mens elforbrug og energiforbrug

til transport er steget. Tilsvarende for brutto-

energiforbruget har der været et lille fald fra

2012 til 2015, men store interne forskydning : Et

stigende olieforbrug, faldende naturgasforbrug

og kulforbrug, et svagt faldende biomasseforbrug

2.3.1. ELEKTRICITET

Elforbruget i EPT33 var knap 9.000 GWh i 2015,

mens elproduktionen var omkring 2.700 GWh.

Dermed var der i 2015 en betydelig nettoimport af

el. Den primære elproduktion i området stammer

fra kraftvarme, og den importerede el er ud fra de

anvendte beregningsprincipper overvejende baseret

på kul. Der har været en stigning i produktionen fra

vind og sol i perioden 2012-2015, og en stigning i

produktionen på biomasse i perioden 2015-2017.

25. Sparenergi.dk

26. Sparenergi.dk

Baggrundsdataark.

Udtræk af baggrundsdataark for de

33 kommuner i projektområdet for perioden 2012-2015. (10. marts 2018).

27. Sparenergi.dk Baggrundsdataark. Udtræk af baggrundsdataark for de

33 kommuner i projektområdet for perioden 2012-2015. (10. marts 2018).

28. Ea (2018)

Vurdering af fremdrift og tiltag i den fælles strategiske ener-

giplan for hovedstadsområdet.

Figur 3. Endeligt energiforbrug for EPT33 i

2015 (GWh)

GWh

18.000.0

16.000.0

14.000.0

12.000.0

10.000.0

8.000.0

Figur 4. Bruttoenergiforbrug for EPT33 i

2015 (procent)

Figur 5. Drivhusgasudledning for EPT33 i

2015 fordelt på kilder (procent)

Figur 6. Drivhusgasudledning 2012-2015

Ton CO

-eq

12.000.000

0%0%

17 %

20 %

6.000.0

4.000.0

2.000.0

0.0

16 %

37 %

Erhverv

Husholdninger

Offentlig

Transport

Naturgas

Olie

Biomasse

Andet

Kul

Affald

Vind

Sol (el)

Sol (varme)

Overskudsvarme

Elimport

23 %

39 %

24 %

Erhverv

Husholdninger

Offentlig

Transport

Landbrug

Kemiske processer

Affald & spildevand

10.000.000

8.000.000

6.000.000

4.000.000

2.000.000

2012

2013

2014

2015

Fjernvarme

Naturgas

Olie

Elektricitet

Erhverv

Husholdninger

Offentlig

Transport

Landbrug

Kemiske processer

Affald & spildevand

Kilde : Sparenergi.dk. Figuren viser det endelige energifor-

brug (leveret ved havelågen og på tankstationen) fordelt

på forbrugskategorier. Forbruget er opgjort ved hjælp af

Energi og CO

-regnskabet.

Kilde : Sparenergi.dk Figuren viser bruttoenergiforbruget

fordelt på brændsler. Opgjort ved hjælp af Energi og

-regnskabet.

Kilde : Sparenergi.dk

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

2.3.2. VARME

EPT33 adskiller sig fra resten af Danmark ved at

have et lavere varmeforbrug pr. indbygger end

landsgennemsnittet og ved at varmeforsyningen

dækkes med en langt større andel fjernvarme og

naturgas. Over halvdelen af varmeforbruget kom-

mer fra fjernvarme og omkring 45 % fra naturgas.

Fjernvarmeproduktionen foregår næsten udelukken-

de som kraftvarme (80 %) og på kedelanlæg (19 %),

med et lille bidrag fra overskudsvarme, solvarme

og varmepumper (1%). Hvis der ses på brændsler,

kommer det største bidrag fra biomasse, efterfulgt

af kul, naturgas og affald.

Der er omkring 30 fjernvarmesystemer i EPT33,

der hver har en eller flere producenter, der leverer

fjernvarme til et eller flere forsyningsselskaber

I de større systemer bindes flere distributionsnet

sammen af transmissionsledninger. Størstedelen af

fjernvarmesystemerne består af få producenter, der

leverer fjernvarme til et enkelt forsyningsselskab. I

nogle kommuner er der flere uafhængige fjernvar-

mesystemer, og der er enkelte større systemer, der

går på tværs af flere kommuner. Blandt de større

fjernvarmenet kan nævnes

•

Storkøbenhavns fjernvarme

der består

af transmissionsselskaberne VEKS

(Vestegnens Kraftvarmeselskab) og CTR

(Centralkommunernes Transmissionsselskab),

som leverer fjernvarme til distributionsselskaber i

17 kommuner.

•

Vestforbrænding

der, foruden at levere fjernvar-

me til VEKS og CTR, leverer fjernvarme i fem

kommuner.

•

Hillerød-Farum-Værløse

der forsyner fjernvarme-

net i Hillerød og Furesø kommuner.

•

Nordøstsjællands fjernvarme

der forsyner

fire kommuner fra Norfors og Helsingør

Kraftvarmeværk.

•

DTU-Holte-Nærum

der forsyner to kommuner og

er koblet til Nordøstsjællands fjernvarmesystem.

Den relativt tætte bebyggelse i EPT33 betyder,

at der er naturgasforsyning

til en stor andel af

de huse, der ikke er opvarmet med fjernvarme.

Varmeplanlægningen i 1980’erne har medført at

nogle naturgasområder ligger tæt op ad eksisteren-

de fjernvarmesystemer. Foruden individuel opvarm-

ning anvendes naturgas også til at producere bygas

i København, til procesenergi og til produktion af

fjernvarme.

Der forekommer en betydelig pendling både i og

til EPT33. Tendens er at pendlingsafstande bliver

til længere og længere. Det gælder særligt for

København samt Frederiksberg Kommuner og

de københavnske vestegnskommuner, der har et

overskud af arbejdspladser. Pendlingen forekommer

i høj grad til de store erhvervsområder langs Ring 3

korridoren

. Fremover må det forventes at partikel-

forureningen vil styre valget af brændstoffer.

2.4.1. POTENTIALE FOR

ENERGIBESPARELSER OG

SYSTEMÆNDRINGER

Energibesparelser er et afgørende element i en

omkostningseffektiv omstilling af energisystemet.

I projektets første fase er potentialet for energi-

besparelser og fleksibelt forbrug blevet kortlagt.

Vurderingen er, at der er et varmebesparelsespo-

tentiale på 28 % i regionen og et elbesparelsespo-

tentiale på 21 % med en tilbagebetalingstid på op til

4 år og op mod det dobbelte, hvis der accepteres en

tilbagebetalingstid op til 10 år. For procesenergi er

der anslået et besparelsespotentiale på 12% svaren-

de til landsgennemsnittet

. Elforbrug, der kan flyt-

tes i tid, kan ydermere understøtte integrationen

af den fluktuerende vindkraftproduktion. Fleksibelt

elforbrug kan være med til at sikre den kortsigtede

balance i elsystemet. Potentialet for fleksibelt

elforbrug vurderes at være knap en fjerdedel af

elforbruget i EPT33 (2.225 GWh). Størstedelen af

dette potentiale vurderes dog kun at være fleksibelt

indenfor en kort tidshorisont (minutter til timer).

Det samlede potentiale for energibesparelser

og fleksibelt forbrug er sammenfattet i tabel 1

nedenfor

Ved systemændringer og nye koblinger af de

forskellige delsystemer kan fjernvarmeforsyningen

anvendes til indpasning af mange forskellige

2.4. POTENTIALER OG

STYRKEPOSITIONER

Scenarieanalyser peger på, elektricitet bliver den

dominerende energiform i samspil med fjernvarme

i fremtidens energiforsyning. Elektricitet vil i højere

grad blive produceret af vindmøller og solceller. For at

indpasse en større andel fluktuerende produktions-

kilder i energisystemet, er der behov for, at synergief-

fekter udnyttes, at balancen i elnettet sikres igennem

intelligent styring og at de forskellige energisystemer

integreres i højere grad, end de er i dag. EPT33 er

allerede i front, når det kommer til de sammenkoblede

energisystemer. Udbredelsen af de kollektive syste-

mer, der kendetegner forsyningen i EPT33, er oplagte

styrkepositioner at bygge videre på

• Den udbredte fjernvarmeforsyning giver mulig-

hed for at udnytte mange forskellige varmekilder,

herunder virksomhedernes overskudsvarme.

Kilderne kan dertil via varmelagre og varmepum-

per yde et væsentligt bidrag til integration af

vind- og solenergi i energisystemet.

• Det vidtforgrenede gasnet har høj kapacitet, og

de eksisterende gaslagre giver gode lagringsmu-

ligheder også i fremtidens energisystem der er

domineret af fluktuerende el. De stigende mæng-

der biogas kan med fordel anvendes i transport-

sektoren, i industrien eller til spidslastproduktion

af el og varme. Dette kan bl.a. ske gennem

introduktion af gas/el-hybridvarmepumper i dele

af den individuelle opvarmning.

• Transportstrukturen med en høj andel af kollektiv

transport og korte transportafstande, giver

særlige muligheder for at samordne individuel og

kollektiv trafik, at udbrede alternative drivmidler i

de offentligt finansierede flåder og for udbredel-

se af elbiler.

• Indbyggerne i EPT33 er meget ressourcestærke,

og har dermed et godt grundlag for at bidrage til

omstillingen gennem investeringer i renovering,

lokal vedvarende energiproduktion og køretøjer

på alternative drivmidler.

EPT33 har på den baggrund en god mulighed for

at udvikle sig til en pioner på systemintegration

og fleksibelt el- og varmeforbrug. For at realisere

denne mulighed skal potentialerne for energibespa-

relser, systemændringer og vedvarende energipro-

duktion også udnyttes.

energikilder og til at udjævne fluktuationerne

i den variable elproduktion. Egenskaberne

kan styrkes yderligere gennem udbygning af

fjernvarmeproduktion og transmission i regionen

samt gennem sammenkobling af eksisterende

fjernvarmesystemer. I den regionale fjernvarme-

analyse fra 2015 er der foretaget en screening

af mulighederne for en koordineret udbygning

af fjernvarmeproduktionen og transmissionen.

Analysen peger på et selskabsøkonomisk potentiale

for ny transmissionskapacitet på ca. 190 MW, især

ved sammenkobling af de større fjernvarmesyste-

mer. I en samfundsøkonomisk optimering er der et

væsentligt mindre behov for transmissionskapaci-

tet, mens varmepumper spiller en langt større rolle

i regionens fjernvarmeforsyning. Udbygningen bliver

dog særligt drevet af mulighederne for etablering

af biomassekraftvarme i de forskellige fjernvarme-

områder i regionen, og den driftsnytte der opnås

ved sammenkobling af fjernvarmesystemer med

forskellig type produktion

29.

30.

31.

32.

33.

Kort over fjernvarmesystemer fremgår af bilag B.

Varmeforsyning.

Ea Energianalyse, august 2015

Kort over HMNs naturgasnet fremgår af bilag C.

COWI (2015)

Transport.

April 2015

Vision og opsamlingsnotat for Energi på Tværs.

Opsamlingsnotat af

17. august 2015. Energi på Tværs, fase 1.

34.

Energibesparelser.

Ea Energianalyse, april 2015

35.

Energibesparelser og fleksibelt forbrug.

Ea Energianalyse, april 2015

36.

Regional fjernvarmeanalyse.

Ea Energianalyse, november 2015

Tabel 1. Potentiale for energibesparelser og fleksibelt forbrug (procent)

Sektor

Kommunen

Handel & service

Husholdninger

Produktionserhverv

Total

Elbesparelser

28 %

19 %

21 %

19 %

21 %

28 %

Varmebesparelser

17-28 %

21-28 %

22-33 %

12 %

Procesenergi

Fleksibelt elforbrug

21 %

35 %

18 %

27 %

2.3.3. TRANSPORT

Energiforbruget til transport er domineret af benzin

og diesel. Benzin dækker omkring 53 % af vejtrans-

porten og diesel 41 %. Resten dækkes af biobrænd-

stof iblandet benzin og diesel. Benzinforbruget

dominer i persontransporten, mens dieselforbruget

dækker langt størstedelen af godstransporten.

Kilde : Ea Energianalyse. For varmebesparelser er tallet det gennemsnitlige potentiale for varmebesparelser frem til 2050, mens

det for elbesparelser og procesenergi er potentialet i basisåret med en tilbagebetalingstid på op til 4 år. Potentialet for fleksibelt

elforbrug er ligeledes med udgangspunkt i forbruget i basisåret.

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

2.4.2. POTENTIALE FOR

VEDVARENDE ENERGIPRODUKTION

En bæredygtig energiforsyning forudsætter,

foruden ændringer i forbrug og transmission,

ændringer i energiproduktionen. Der er ud fra

tilgængelige analyser anslået et vedvarende energi

(VE) potentiale på 37.410 GWh i EPT33. Det er

fordelt på energikilder i figur 7.

Sådanne potentialeopgørelser bør læses med en vis

forsigtighed, da vurderingerne bygger på en række

antagelser og forudsætninger der kan være betydelig

usikkerhed omkring. Dertil er der en række forbehold,

det er værd at fremhæve som grundlag for en vurde-

ring af det realiserbare potentiale lokalt.

For det

første

er ressourcekategorierne ikke fuldt

ud summerbare, da udnyttelse af jordbrugsareal til

solceller eller solvarme vil betyde en reduktion i det

tilgængelige areal til andre ressourcer såsom bio-

energiproduktion og landbrugsafgrøder. Tilsvarende

er biogaspotentialet baseret på en kombination af

gylle og organisk materiale i biogasproduktionen,

såsom organisk affald. Men dette materiale skal i

så fald trækkes fra en anden biomassekategori

En tilsvarende afvejning gør sig gældende for tag-

arealet. Her er der foretaget en fordeling, således

at halvdelen af tagarealet er anvendt til solceller og

halvdelen til solvarme.

For det

andet

skal man være opmærksom på at

potentialer kan opgøres på flere forskellige niveauer.

Der kan skelnes mellem

• det teoretiske potentiale, der udelukkende

afgrænses af fysikkens love

• det tekniske potentiale, der er den andel, der kan

udnyttes med kendte teknologier

• det økonomisk realiserbare potentiale, der er

yderligere indskrænket af sociale og miljømæssi-

ge forhold samt hvorvidt det er samfundsmæs-

sigt rentabelt at udnytte

I ovenstående figur er det, det tekniske potentiale,

der er opgjort for varmepumper og solenergi.

Faktorer såsom energikildens afstand til

fjernvarmenet kan have væsentlig betydning for

omkostningerne til at udnytte disse ressourcer.

Varmekilderne kan være havvand, søvand, spilde-

vand og drikkevand. Dermed kan det realiserbare

potentiale i praksis være væsentligt mindre, end det

der fremgår ovenfor.

For det

tredje

er der en række teknologiske og

systemmæssige forudsætninger og begrænsninger

man skal være opmærksom på. Udnyttelsen af både

omgivelsesvarme, overskudsvarme og geotermi er

afhængig af udviklingen af varmepumpeteknolo-

gien. Ressourcerne varierer ift. hvor regulerbare og

forudsigelige de er. De forskellige ressourcegrupper

er opdelt ud fra deres forholdsmæssige forudsige-

lighed og regulerbarhed i tabel 2.

PV potential

GWh/year

< 200

400-201

800-401

1200-801

1201 <

Figur 7 : Vedvarende energipotentialer (GWh/år)

Solcellernes rolle i fremtidens

energisystem

Aalborg Universitet har gennemført analyser

og GIS-kortlægninger af solcellernes rolle i

det danske energisystem. De peger på at :

• Solcellerne kan have en vigtig rolle som

et nødvendigt supplement til især vind

og biomasse. De anslår at 10-15 % af den

fluktuerende vedvarende energi bør komme

fra solceller i 2050. Det svarer til omkring

5.000 MW på landsplan.

• Alt tyder på at mulighederne for

opsætning af solceller på tagarealerne er

store og formentligt kan bære langt over

de 5.000 MW. De peger samtidig på at

anvendelse af markarealer til solceller ikke

kan anbefales som en generel løsning, men

at det kan være en del af løsningen lokalt.

Potentialet for tagplacerede solceller er

størst i de tættere bebyggede områder som

EPT33. Analysen peger også på en række

handlingsmuligheder der indgår i denne plans

Roadmap 2025. Analysen kan findes i sin

helhed på energyplan.dk/pv

Geotermi (4.354 GWh)

Solvarme - mark (5.464 GWh)

Solceller - mark

(1.922 GWh)

Tabel 2 : Energikildernes systemegenskaber

Halm

(767 GWh)

Affald (1.607 GWh)

Vind

(719 GWh)

Forudsigelige

Regulerbare

Biomasse

Geotermi

Kul, olie og gas

Ikke

forudsigelige

Træ

(523 GWh)

Overskudsvarme

(1.221 GWh)

omgivelses-

varme

(705 GWh)

Biogas

(415 GWh)

Solvarme - tag (14.722 GWh)

Solvarme - tag (4.809 GWh)

Energi-afgrøder

(384 GWh)

Ikke

regulerbare

Solceller og solvarme Vindmøller

Overskudsvarme

Omgivelsesvarme

Kilder : Mathiesen et al (2017). The role of Photovoltaics

towards 100% Renewable energy systems : Based on

international market developments and Danish analysis.

Appendices Report. Department of Development and

Planning, Aalborg University.

Lokale vedvarende energiressourcer. Ea Energianalyse, april

2015

Kjær, T. et al (2013) Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre

kommuner, Bioenergi Sjælland, Roskilde Universitet

Kjær, T. et al (2013), Biomasseressourcer i Stevns, Køge,

Solrød & Greve kommune, Bioenergi Sjælland, Roskilde

Universitet

Vindmølleplanlægning i Roskilde Kommune (2013) Roskilde

Kommune

Klimaplan 2010-2020 for Greve Kommune (2014) Greve

Kommune

Strategisk energiplan (2016) Køge Kommune

Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025 (2010) Solrød

Kommune

Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab et al (2015)

Landsdækkende screening af geotermi i 28

fjernvarmeområder

Indvinding af vand efter indvindingskategori, vandtype,

område og tid, Alment vandværk, Region Hovedstaden

(2016) Danmarks Statistik

Indvinding af vand efter indvindingskategori, vandtype,

område og tid, Alment vandværk, (Greve, Køge, Roskilde,

Solrød) (2016) Danmarks Statistik

Spildevandsudledning efter anlægstype, udledning, område

og tid, Almene renseanlæg, Spildevand, 1.000 m

, Region

Hovedstaden (2016) Danmarks Statistik

Spildevandsudledning efter anlægstype, udledning, område

og tid, Almene renseanlæg, Spildevand, 1.000 m

, (Greve,

Køge, Roskilde, Solrød) (2016) Danmarks Statistik

Affaldsmængder for Greve, Køge, Roskilde, Solrød i 2017

(2018) Personlig kommunikation Argo

Energistatistik 2016 (2017) Energistyrelsen

En række af ressourcer er forudsigelige, men ikke

regulerbare. Det drejer sig blandt andet om sol-

energi, der følger et fast og forudsigeligt dags- og

årsmønster, samt nogle varmekilder til varmepum-

per. Vindenergiproduktionen kan i stigende grad for-

udsiges, men ikke på et niveau der er så stabilt som

solenergi. Biomasse og geotermi er, som de fossile

brændsler, forudsigelige og regulerbare energikilder.

Dette betyder, at det udelukkende er biomasse,

og i nogen udstrækning geotermi, der har samme

systemegenskaber som de fossile brændsler. Det

har eksempelvis betydning for udnyttelse af det

store potentiale for solvarme, da produktionen er

størst om sommeren, hvor varmebehovet er mindst.

37.

38.

39.

40.

Lokale vedvarende energiressourcer.

Ea Energianalyse, april 2015

Gate 21 (2017)

Energisystemet i 2050 – hvilken rolle spiller solceller ?

Blok, K. (2007)

Introduction to energy analysis.

Angelis-Dimakis A. et al (2011)

Methods to evaluate the availability of

renewable energy sources.

I ”Renewable and Sustainable Energy Reviews”,

vol. 15

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Da dette potentiale ikke er regulerbart, er det næppe

muligt at udnytte fuldt ud, uden betydelige sæson-

varmelagre. Det vil ændre de økonomiske forhold for

ressourceudnyttelsen. Forholdet mellem varmebehov

og solvarmeproduktion er illustreret i figur 8.

Trods disse forbehold kan potentialevurderingen

give en indikation af, hvilke ressourcer det kan være

hensigtsmæssigt at fokusere på at udnytte lokalt.

Hvis potentialet sammenholdes med den nuværen-

de produktion af vedvarende energi i projektområ-

det, anvendes hele affalds- og træpotentialet, tre

fjerdedele af halmpotentialet og vindpotentialet,

samt en betydelig mængde træpiller der importeres

(3.350 GWh). De resterende energikilder udnytter

maksimalt 5 % af potentialet. Der er således bety-

delige muligheder for udbygning med vedvarende

energikilder.

Det er vigtigt ikke at betragte projektområdet

som en ø, der skal forsyne sig selv. Energisystemer

og ressourceoplande går på tværs af ikke kun

kommunale men også regionale grænser, og en

optimering af ressourceudnyttelsen bør ofte ses

i endnu større sammenhæng end EPT33. Det er i

særlig grad tilfældet, da EPT33 består af en stor

andel byområder, med høj befæstningsgrad og

befolkningstæthed. Her er der ikke er de samme

arealer til rådighed til energiproduktion. Det kan

derfor være hensigtsmæssigt at opføre vindmøller

udenfor projektområdet og importere den el, de

producerer, at eksportere organisk affald samt

importere biogas. På denne måde opnås en bedre

anvendelse af ressourcerne i den fælles omstilling af

det danske energisystem.

2.5. OPSUMMERING

Der blev i 2015 anvendt 40.554 GWh energi i

EPT33 til at dække borgeres og virksomheders

energiforbrug. Der var en drivhusgasudledning på

10,2 millioner tons CO

-eq, ud af Danmarks samlede

udledning på omkring 50 millioner ton CO

-eq i

2015

. I Danmark var udledningen pr. indbygger

omkring 8,8 ton CO

-eq, mens den for EPT33 var på

5,2 ton. Projektområdet er kendetegnet ved en stor

befolkningstæthed, et lille boligareal pr. indbygger

og store kollektive forsyningssystemer. Disse

karakteristika resulterer i et forholdsmæssigt lille

potentiale for lokal vedvarende energiproduktion,

men gode muligheder for at udvikle nye løsninger

med systemintegration og fleksibelt forbrug.

Samtidig er det afgørende at energiforbruget ned-

bringes, som led i at skabe en bedre balance mellem

energiforbrug og vedvarende energiressourcer.

Baggrundsrapport

Baggrundsmateriale til Den

Fælles Strategiske Energiplan

Energi på Tværs (2018)

Download analysen på

energipåtværs.dk

LANGSIGTET

OMSTILLINGSPLAN

Dette kapitel opridser den langsigtede vision og præference-

scenariet for systemudviklingen frem mod disse målsætninger.

Kapitlet kigger på de planlagte investeringer og de perspektiver

investeringer og præferencescenariet skaber for indsatsen frem

mod 2025.

41. Nielsen, O.K et al. (2017)

Denmark’s National Inventory Report 2017.

Emission Inventories 1990-2015

Figur 8 : Årsvarmebehov og solvarmeproduktion

Energibehov

JANUAR

Solvarmeproduktion

Varmebehov

JULI

DECEMBER

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

3.1. ENERGIVISION

Den langsigtede målsætning er, at el- og varmefor-

syningen skal være fri for fossile brændsler i 2035,

og at hovedstadsregionen er uafhængig af fossile

brændsler i 2050. Målsætningerne indgår i den fæl-

les energivision, der blev godkendt af Regionsrådet

og KKR Hovedstaden i juni 2015. I realiseringen af

disse målsætninger vil energisystemerne blive mere

sammenvævede og komplekse, end de er i dag. Det

kræver, at kommuner, region og forsyningsselskaber

samarbejder i højere grad end i dag om en koordi-

neret energiomstilling. Det gælder både realisering

af energibesparelser og omstilling til vedvarende

energi

3.2.1. ENERGIFORBRUG

I præferencescenarier er energiforbruget frem-

skrevet ud fra følgende forudsætninger :

• Der kommer en stigning i det opvarmede areal

på omkring 25 % frem til 2050. Men på grund

af energirenoveringer og nedrivninger falder

det samlede energiforbrug til opvarmning med

omkring 20 % i 2050.

• Der vil ske en væsentlig udbygning med

fjernvarme, der for langt størstedelens vedkom-

mende vil udfase naturgas, da det primært er i

naturgasforsynede områder, at energitætheden

er tilstrækkelig til, at fjernvarme kan blive

konkurrencedygtig.

• Bygninger, der også efter 2035 skal forsynes indi-

viduelt, forudsættes der særligt en udbygning af

varmepumper, mens træpillefyr og brændeovne

kun spiller en meget lille rolle.

• Udviklingen i det klassiske elforbrug følger

Energistyrelsens fremskrivninger om en moderat

stigning frem mod 2050. Der forudsættes dog

også et betydeligt nyt elforbrug til individuel

opvarmning og fjernvarmeproduktion (varme-

pumper og elpatroner) samt til eldrevne køretøjer

i transportsektoren.

• Antagelser om en ambitiøs og markant elektrifi-

cering og en tilhørende stigning i elforbruget på

mere end 70 %. Da energiforbruget generelt set

er faldende, stiger elektricitetens andel af det

samlede energiforbrug i projektområdet fra knap

en femtedel til ca. halvdelen.

• Indsatser for at reducere efterspørgslen på

transport. I præferancescenariet er det vurde-

ringen, at indsatsen kan begrænse stigningen i

personbiltrafikken. Men der antages fortsat en

stigning i transportarbejdet på ca. 30 % frem

mod 2050.

• En meget stor del af personbiltransporten er

elbaseret i 2050, og regionen forudsættes i

præferencescenariet at blive en foregangsregion

med hensyn til elektrificering af bustrafik og

personkøretøjer. Det er en vigtig forudsætning

for at reducere bioenergiforbruget, mens man

forventer at den tunge trafik anvender biodiesel

og bionaturgas.

• Elkøretøjer bør dække 25 % af personbilernes

transportarbejde i 2035, hvis vi skal i mål med

en 80% dækning i 2050. Det er Energistyrelsens

vurdering

• El vil få en mindre gennemslag i godstransporten.

Det er tidskrævende at opbygge den fornødne

infrastruktur, som gør det muligt at basere

transporten på el, gas og biobrændsler. Omvendt

er det ikke hensigtsmæssigt at opbygge en infra-

struktur før transportflåden er parat til den.

Ud fra de forudsætninger vil det endelige ener-

giforbrug falde med knap 30 % fra 38.366 GWh i

2015 til 27.200 GWh i 2050. Samtidig sker der en

total udfasning af olie og naturgas og til gengæld

en stigning i anvendelsen af el, fjernvarme og

biomasse

3.2.2. ENERGIPRODUKTION

Fjernvarmeforbruget forudsættes at være

konstant, da konverteringer til fjernvarme i

præferencescenariet opvejes af varmebesparelser.

En række fremskredne planer peger på en betydelig

biomasseomstilling allerede i 2020. I scenariet

er der valgt en ramme, hvor biomasseforbruget i

Danmark på sigt ikke er større, end det der bære-

dygtigt kan produceres indenfor landets grænser.

Det betyder at biomasseressourcerne i al væsentlig

skal anvendes i transportsektoren på sigt. Det

er i harmoni med Energistyrelsens vindscenarie i

2050. Analyser fra første fase af Energi på Tværs

peger dog samtidig på, at en praktisk orienteret

og økonomisk optimeret regional udvikling ikke vil

følge det regionale vindscenarie i hele perioden frem

mod 2050. Det regionale præferencescenarie viser

en betydelig omstilling til biomasse frem mod 2035.

Først efter 2035 antages omstillingen i transport-

sektoren at tage fart, og i takt dermed forudsættes

fjernvarmesektoren at udskifte biomasseanlægge-

ne med eldrevne varmeteknologier.

På den baggrund af forudsætningerne kan omstil-

lingen af fjernvarmeforsyningen i præferencescena-

riet opdeles i to faser :

1. Første fase frem til 2035 hvor der vil være

et betydeligt forbrug af biomasse på

kraftvarmeværkerne og biomasseaffald på

affaldsenergianlæggene, men også en betydelig

udvikling af eldrevne varmeteknologier.

2. Anden fase fra 2035 til 2050 hvor

fjernvarmesektoren udskifter en væsentlig

andel af biomasseanlæggene med store

elvarmepumper, geotermi og solvarme, Det frigør

både biomasse til transportsektoren og øger

bidraget til indpasning af variabel elproduktion.

Elproduktionen forudsættes ligeledes at blive

udbygget. Det gælder både solceller, landvindmøller

og kystnære havvindmøller. Regner man disse

bidrag og regionens andel af den forventede

nationale havvindmølleudbygning med, så opnår

regionen omtrent balance mellem elforbrug og

produktion i 2035. Det er trods stigende elforbrug

og faldende kraftvarmeproduktion. I 2050 opnår

hovedstadsregionen ud fra de anvendte forudsæt-

ninger en mærkbar nettoeksport.

Vision :

”Hovedstadsregionen skal være en

førende region indenfor grøn omstilling og

vækst. I 2035 skal hovedstadsregionens el- og

varmeforsyning være fossilfri og transportsek-

toren skal være fossilfri i 2050.”

Mission :

”Kommuner, region og forsy-

ningsselskaber samarbejder om strategisk

energiplanlægning og koordinerer fremtidige

investeringer i energisystemet, så synergier

udnyttes og energi- og transportsystemet

bliver effektivt. Der samarbejdes med virk-

somheder og universiteter om at være førende

indenfor innovation og udvikling af grønne

løsninger, der sikrer jobskabelse, grøn

vækst og øget livskvalitet.”

42.

Fælles Energivision i Hovedstadsregionen.

Juni 2015. Energi på Tværs, fase 1.

43.

Vision og opsamlingsnotat for Energi på Tværs.

Opsamlingsnotat af 17.

august 2015. Energi på Tværs, fase 1.

44.

Energiscenarier for Hovedstadsregionen.

Ea Energianalyse, juli 2015

45.

Vision og opsamlingsnotat for Energi på Tværs.

Opsamlingsnotat af 17.

august 2015. Energi på Tværs, fase 1.

Figur 9. Udvikling i endeligt energiforbrug (GWh)

GWh

45.000

Kilde : Fælles Energivision i Hovedstadsregionen. Juni 2015.

Energi på Tværs, fase 1

40.000

3.2. PRÆFERENCESCENARIE

I den første fase af Energi på Tværs blev der

udviklet og vedtaget et præferencescenarie for,

hvordan denne energivision kan realiseres. Her

er dette scenarie tilpasset, så det dækker de 33

kommuner, der deltager i Energi på Tværs fase 2.

Præferencescenariet optegner en ambitiøs rute for

omstillingen af energisystemet frem mod 2050,

der i udbredt grad sigter mod en vindvej, med en

høj grad af elektrificering og vindkraftudbygning.

Udviklingen frem mod 2035 og 2050 kan forme sig

på mange måder. Hvilken rute, der i sidste ende er

den mest hensigtsmæssige at følge, afhænger også

i høj grad af den teknologiske udvikling, rammebe-

tingelserne for omstillingen og i hvilken udstrækning

udviklingen i samfundet følger forudsætningerne i

scenarieanalyserne.

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2015

2025

2035

2050

Olie

Naturgas

Biomasse

Varmepumper (varmekilde)

Sol (varme)

Fjernvarme

Elektricitet

Figuren viser udviklingen i det endelige energiforbrug (leveret ved havelågen og på tankstationen). Forbruget i 2015 er fra

basisårsregnskabet, mens udviklingen er baseret på præferencescenariet. Kilde : baseret på Baggrundsdataark. Udtræk af

baggrundsdataark for de 33 kommuner i projektområdet for perioden 2012-2015. Energiscenarier for Hovedstadsregionen. Ea

Energianalyse, juli 2015.

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Som for det endelige energiforbrug antages der en

væsentlig reduktion i bruttoenergiforbruget frem

mod 2050. Der sker også her en total udfasning af

de fossile brændsler, og anvendelsen af biomasse

stiger betydeligt frem mod 2035. Det sker primært

på grund af omstillingen til biomasse på kraftvar-

meværkerne. Efter 2035 reduceres biomassefor-

bruget i takt med udbygningen af varmepumper,

solvarme og geotermi i fjernvarmeproduktionen,

så det i 2050 er i samme størrelsesorden som det

nuværende forbrug

I takt med denne ambitiøse omstilling forudsættes

de samlede CO

-udledninger at falde med omkring

tre fjerdedele fra 2015 til 2035. Den resterende

udledning fra energiforbrug i 2050 stammer alene

fra den fossile fraktion i affald

anskueliggøre, hvad der er igangsat, og hvad der

bør prioriteres i indsatsplanen. Det gælder særligt

for de første omstillingsår.

3.3.1. EKSISTERENDE KAPACITET

Energistyrelsen har registreret 11.108 MW termisk

produktionskapacitet (indfyret) i EPT33, med en

elkapacitet på 2.569 MW-el og en varmekapacitet

på 6.402 MW-varme. Halvdelen af den kapacitet

er sat i drift før 1990, og er dermed ældre end

25 år (samlet omkring 3.300 MW). Størstedelen

er spids- og reservelastanlæg, der ofte er kedler

med en længere levetid på omkring 30-40 år.

Yderligere knap 10 % af den eksisterende varme-

produktionskapacitet vil være ældre end 25 år i

2025. Fjernvarmeproduktionskapacitet er gået fra

kedelproduktion til kraftvarmeproduktion og i den

seneste tid til andre vedvarende energibaserede kil-

der som geotermi, varmepumper, overskudsvarme

og elpatroner

ud fra de foreløbige tal, kun halvdelen af det, der

er forudsat i scenariet. Det samme gælder for

geotermi, elkedler og solvarme, her er udbygningen

ikke tilstrækkelig til at følge præferencescenariets

mål. Omstillingen fra kul til biomasse i fjernvarme-

og kraftvarmeproduktionen er derimod på sporet.

Gaskedlers andel er steget væsentligt, det mod-

svares af et fald i gaskraftvarmeproduktionen, for-

mentligt som følge af lavere elpriser. Udbygningen

af landvindmøller og kystnære møller er heller

ikke tilstrækkelig til at følge den udvikling, der er

forudsat for elproduktionen i præferencescenariet.

Det resulterer i en større elimport. Samlet set er

udbygningen med lokal VE-produktion bagud i

forhold til præferencescenariet

. Årsagen kan især

være barrierer

og lokale prioriteter.

Barrierer : De nationale rammebetingelser, har på

en række områder gjort det vanskeligt at realisere

præferencescenariets udviklingsmål. Udbygningen

med eldrevne varmeproduktionsteknologier (var-

mepumper og geotermi) har afgifts- og tilskuds-

forhold, der gør udviklingen økonomisk vanskelig at

løfte, med den teknologiske udvikling der har været.

Lave naturgaspriser, i kombination med de gælden-

de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger,

sætter begrænsninger for fjernvarmeudbygningen.

På disse og andre områder er der behov for øget

teknologiudvikling og ændringer i rammebetingel-

serne, hvis præferencescenariets mål skal realiseres.

Lokale prioriteringer : Import af affald er ikke

en del af præfererencescenariet, men en række

affaldsselskaber i EPT33 importerer i dag affald

til energiudnyttelse. For disse områder kan der

være behov for at revidere forudsætningerne i

præferencescenariet, så de bedre harmonerer med

lokale prioriteringer. Det giver et mere retvisende

plangrundlag. For andre kan denne status bidrage

til at fokusere indsatsen i perioden frem mod 2025,

og pege på et behov for en forstærket indsats på de

områder, hvor der er behov for det set i forhold til

den lokale udvikling.

3.3. PLANLAGTE

INVESTERINGER

Det hensigtsmæssigt at vurdere, hvilke konkrete

planer for investeringer og omstillinger, der er

igangsat eller vedtaget blandt de deltagende aktø-

rer, for at kunne vurdere hvilke indsatser, der kan

realisere omstillingsscenariet. Her kan der ses mod

de kommunale klimaplaner

, der opstiller redukti-

onsmål, men som kun i begrænset omfang opridser

de specifikke investeringer, der skal foretages. Dertil

kan der også ses på de konkrete investeringsplaner

i kommuner og forsyningsselskaber. De kan

3.3.2. STATUS FOR UDVIKLINGEN

FREM TIL 2017

Udviklingen for el- og varmesektorerne for perioden

2012 til 2017 kan, ud fra tilgængelige datakilder,

sammenholdes med præferencescenariet.

Tendensen er, at udbygningen med både individuelle

varmepumper og varmepumper i fjernvarmen ikke

følger udviklingskurven i præferencescenariet.

Bidraget fra de eldrevne teknologier, var i 2017,

46.

Energiscenarier for Hovedstadsregionen.

Ea Energianalyse, juli 2015

47.

Vision og opsamlingsnotat for Energi på Tværs.

Opsamlingsnotat af 17.

august 2015. Energi på Tværs, fase 1.

48.

Energiscenarier for Hovedstadsregionen.

Ea Energianalyse, juli 2015.

49. Kommunernes klimamål er sammenfattet i bilag D.

50. Energistyrelsen (2017)

Energiproducenttællingen.

Udtræk november 2017

51. Ea (2018)

Vurdering af fremdrift og tiltag i den fælles strategiske ener-

giplan for hovedstadsområdet

52. En samlet oversigt over barrierer for en bæredygtig energiomstilling i

EPT33 kan findes i baggrundsrapportens kapitel 3.

Figur 10. Udvikling i bruttoenergiforbruget i præferencescenariet (GWh)

Figur 11. Historisk udvikling i opført kapacitet (MW-varme)

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

-5.000

MW-varme

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

<1970

1970-1979

1980-1989

1990-1999

2000-2009

>2009

Olie

Naturgas

Kul

Bio/aff-E

Bio/aff-T

Sol

Vind

Varmekilder

Eludveksling

Kraftvarme

Kedler

Andet (el & VE)

Figuren viser udviklingen i bruttoenergiforbruget (inklusiv tab i produktion af el og fjernvarme). Eludveksling er udtryk for

import/eksport balancen, hvor EPT33 i præferencescenariet forudsættes at gå fra at være nettoimportør til nettoeksportør af

el. Det indgår i præferencescenariet at restaffald produceret i EPT33 forsat bliver udnyttet til energi. Tal for 2015 fra basisårs-

regnskabet er fremskrevet til 2050 baseret på data for præferencescenariet.

Baseret på : Sparenergi.dk (2018) Baggrundsdataark. Udtræk af baggrundsdataark for de 33 kommuner i projektområdet for

perioden 2012-2015. Energiscenarier for Hovedstadsregionen. Ea Energianalyse, juli 2015.

Eksisterende termisk produktionskapacitet i EPT33 fordelt på opførelsesperioder og type.

Kilde : Energistyrelsen (2017) Energiproducenttællingen. Udtræk november 2017

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

3.3.3. OVERSIGT OVER PLANLAGTE

OG FORVENTEDE INVESTERINGER

Der er i projektet udarbejdet en oversigt over

investeringer. Den giver et overblik over de

planlagte og forventede investeringer i kollektive

energiforsyningsanlæg i EPT33 i perioden 2017-2020

og i enkelte tilfælde frem til 2025.

Biomassekapaciteten er under opførelse, mens pla-

nerne for de eldrevne kilder i langt overvejende grad

er under overvejelse og udvikling. Der er dermed en

vis usikkerhed knyttet til de eldrevne teknologier, og

hvornår de er implementeret, men det er hensigten,

at de er klar, når de store træpillefyrede kraftvar-

meværker skal skrottes.

I de øvrige fjernvarmeområder er der samlet planer

for omkring 200 MW varmeproduktionskapacitet,

fordelt på træflisbaseret kraftvarme og kedler

samt varmedrevet geotermi. Dertil er der planer

om eldrevne varmepumper og solvarme. Det udgør

en meget lille andel. Anlægsforslagene udenfor

det storkøbenhavnske fjernvarmenet fordeler

sig nogenlunde ligeligt mellem besluttede anlæg,

planlagte anlæg og anlæg i overvejelsesfasen

600 MWh i ny korttids varmelagerkapacitet i form

af akkumuleringstanke i de små og mellemstore

områder og 750 MWh i det storkøbenhavnske

system. Endelig er der planer om at udvide varme-

transmissionskapaciteten og fjernvarmeområder

samt indføre biogas i gasnettet og fjernaflæste

elmålere i hele Radius’ forsyningsområde. Det er

første skridt mod et mere fleksibelt forbrug

udvikling frem til 2017 er omstillingstakten for

biomassekonvertering på sporet. Men udbredelsen

af eldrevne varmeteknologier og opsætning

af vindmøller ikke følger udviklingsmålene i

præferencescenariet

Når målet skal nås, vil det kræve en vedholdende

indsats, og de betydelige forventede investeringer

peger i høj grad på et behov for tværgående koordi-

nation, så det sikres, at disse investeringer ses i et

samlet systemperspektiv.

Investeringsoversigt for den

kollektive energiforsyning

Analyse af planlagte investe-

ringer i energianlæg i Region

Hovedstaden

Energi på Tværs (2018)

Download analysen på

energipåtværs.dk

Energibesparelser

Der er i EPT33 planlagt investeringer i energibespa-

relser for 549 millioner kroner i 2018, og knap 1,36

milliarder kroner i alt for perioden 2018-2021. Det

fremgår af de kommunale anlægsbudgetter for

2018 og budgetoverslag for 2019-2021. Fordelingen

på budgetår og kategorier fremgår af tabel 3.

3.4. FORUDSÆTNINGER

OG PERSPEKTIVER FOR

OMSTILLINGEN

Energivisionen og præferencescenariet fastlægger

både den langsigtede målsætning og den optimale

vej derhen. I Roadmap 2025 skal disse visioner

omsættes til handling, og målsætningerne i indevæ-

rende kapitel giver en række bindinger på både ræk-

kefølgen og hastigheden i omstillingen. Kul antages

fuldt udfaset til fordel for biomasse allerede i 2023.

Samtidig omstiller de decentrale kraftvarmeværker

en væsentlig del af naturgasforbruget til biomasse

i perioden frem til 2025. Fra 2030 er det nødvendigt

at en ny omstillingsbølge sætter fokus på varme-

pumper i de kollektive systemer

53.

Region Hovedstadens kollektive energiforsyning – overblik over planlagte

anlæg.

Ea Energianalyse, december 2017.

54.

Region Hovedstadens kollektive energiforsyning – overblik over planlagte

anlæg.

Ea Energianalyse, december 2017.

55.

https ://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/vindmoeller/om-hofor-vind/

(11.

marts 2018).

56.

http ://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx ?ID=3510

(11. marts 2018).

57.

http ://roskilde.dk/nyheder/kommunen-investerer-5-mio-i-flere-vindmoel-

leandele

(13. marts 2018).

58. Energistyrelsen (2017)

Stamdataregister for vindmøller

59. Ea (2018)

Vurdering af fremdrift og tiltag i den fælles strategiske ener-

giplan for hovedstadsområdet.

60. EPT1 (2015)

Vision og opsamlingsnotat for Energi på Tværs.

Solvarme, varmelagring og

transmissionskapacitet

Der er planer om ny kollektiv solvarmekapacitet

på omkring 30.000 m

. Det svarer til en udvidelse

på 65 % ift. den nuværende kapacitet. Disse

planer ligger udelukkende i små og mellemstore

fjernvarmeområder udenfor det storkøbenhavnske

net.11.000 m

forventes opført i 2018. Resten er på

overvejelsesstadiet. Hvis alle projekterne realiseres,

giver det en solvarmeproduktion på omkring 1,5%

af det samlede fjernvarmeforbrug i de små og mel-

lemstore områder til sammen. Der er planer om ny

kapacitet til varmelagring på omkring 13.300 MWh.

Det er en firedobling af den eksisterende kapacitet.

Der er primært tale om to damvarmelagre, hvoraf

det største er i overvejelsesfasen, og det andet er

planlagt men ikke besluttet. Hertil kommer omkring

Vindenergi

Der var i 2017 130 MW vindmøller i projektom-

rådet. Derudover har Roskilde, Frederiksberg og

København eller deres forsyningsselskaber opsat

vindmøller udenfor projektområdet på samlet

omkring 100 MW

. 3 MW af de eksisterende

møller er ældre end 25 år, og de står overfor snarlig

udskiftning. Ud fra den forudsætning skal mere end

halvdelen af kapaciteten (68 MW) udskiftes frem

til 2025

. Der er således et betydeligt investerings-

behov, hvis den eksisterende kapacitet skal bevares.

Der ud over har seks kommuner udpeget områder

til nye vindmøller, og der er enkelte selskaber med

konkrete planer om at opføre ny vindmøllekapacitet

udenfor projektområdet. HOFOR Vind har planer

om at opnå en samlet kapacitet på 360 MW i 2025,

hvilket svarer til knap 5 gange deres nuværende

kapacitet.

Varmeproduktionskapacitet

Der kan overordnet set skelnes mellem det

storkøbenhavnske fjernvarmenet (CTR, HOFOR

& VEKS) og de resterende fjernvarmeområder

i EPT33. Det storkøbenhavnske fjernvarmenet

tegner sig for omkring to tredjedele af de planlagte

kraftvarmeanlæg på biomasse og stort set hele

det mulige potentiale for den eldrevne varmepro-

duktionskapacitet. Amagerværket (Bio4), der er

under opførelse forventes at få en træflisfyret var-

meproduktionskapacitet 415 MW. Der er planer om

ca. 180 MW eldrevet varmeproduktionskapacitet,

som fordelt på geotermi, varmepumper og elkedler.

Opsamling

Figur 12. Planlagt varmeproduktionskapacitet (2018-2025)

MW-varme

600

Investeringsplanerne viser at omstillingen til en fos-

silfri energiforsyning er i gang. Ud fra den foreløbige

500

400

300

Tabel 3. Planlagte kommunale investeringer i energibesparelser (mio. kr.)

Kategori

Energirenovering af gadebelysning

Energirenovering af bygninger

2017

2018

2019

2020

2025

Uden årstal

200

2018

467

549

2019

321

359

2020

187

230

2021

185

220

Total

198

1.161

1.359

100

Total

Træflis kraftvarme

Træflis kedler

Træflis geotermi

El kedler

El geotermi

El varmepumper

Gas varmepumper

Kilde : Investeringsoversigt for den kollektive energiforsyning. Ea Energianalyse, december 2017

Tabellen er opdelt i investeringer målrettet hhv. renovering af gadebelysning og renovering af bygninger. Der tages forbehold for

at enkelte renoveringsprojekter, der ikke har energi som formål men indeholder elementer knyttet til energirenovering, kan være

blevet frasorteret i gennemgangen. Dertil har nogle kommuner ikke fastlagt deres investeringer for de sidste budgetoverslagsår.

Energirenovering af private bygninger indgår ikke i oversigten.

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

3.4.1. INFRASTRUKTUR OG

UDSKIFTNINGSTEMPO

Levetider og udskiftningstempo for relevante infra-

strukturer er væsentlig i forhold til planlægningen.

Generelle tekniske levetider for en række centrale

teknologier er sammenfattet i tabel 4.

Der er 32 år til 2050 og 17 år til 2035. Indenfor disse

tidshorisonter er der ganske få skift for de fleste

teknologier. Derfor bør alle investeringer vurderes i

forhold til en langsigtet robusthed. De ovenstående

levetider tager ikke højde for reinvesteringer og

levetidsforlængelser. Mange kraftværker lever

i praksis op imod 30 år, og levetidsforlænges

10-15 år derefter. Det er særligt aktuelt for el- og

varmesystemet. De teknologier har meget lange

levetider, og de levetidsforlængelses ofte. Det er

en udfordring, når omstillingen til fossilfrihed skal

være realiseret allerede i 2035. Det betyder, at

investeringer i ny produktionskapacitet bør være

forenelige med målsætningen om en fossilfri el- og

varmeforsyning. En stor andel af dem bør også ses i

sammenhæng med den efterfølgende omstilling fra

biomasse til store elvarmepumper i fjernvarmen

Det er afgørende at indpasse investeringer i

infrastruktur ikke blot i det eksisterende system,

men også i et fremtidige system, der er uafhængigt

af fossile brændsler for at undgå suboptimeringer

og overkapacitet. Tilsvarende er der et begrænset

ressourcegrundlag, og det giver anledning til at

være særligt opmærksom på effektiviteten i,

hvordan vi bruger, de ressourcer og potentialer

der er. Det store potentiale for fleksibelt forbrug i

fjernvarmesystemet og gasnettet betyder, at vi skal

være opmærksomme på, hvordan EPT33 bidrager til

systemets overordnede fleksibilitet.

vi på den udvikling der har været fra 2000 til i dag

(2018) er der sket væsentlige fremskridt. Vindmøller

er gået fra en gennemsnitlig rotordiameter på

globalt plan på 60 meter i 2000 til 111 meter i 2017.

Det er en stigning på 85 %. I samme periode er

produktion fra vindkraft i Danmark steget med

over 200 % og produktionen af solenergi med

over 1.300 %

. I 2000 blev verdens første større

havmøllepark, Middelgrunden, sat i drift udenfor

København. Bygningsreglementet i år 2000

(BR98) stillede krav om, at nybyggeri maksimalt

måtte anvende 70 kWh/m

, tillagt 2.200 kWh for

bygningen som helhed. Det bygningsreglement

der gælder i dag (BR18) stiller krav om, at boliger

maksimalt må anvende 30 kWh/m

, tillagt 1.000

kWh for bygningen som helhed

. Det er en

reduktion på omkring 60 %. Udviklingen i køretøjers

energieffektivitet har været omtrent tilsvarende, –

dertil kommer udviklingen af el- og brintkøretøjer i

perioden. Det er visionen at transportsektoren skal

være fossilfri i 2050. Det er om 32 år, hvilket svarer

til at kigge på udviklingen fra 1986 til i dag.

Teknologiudviklingen kan indarbejdes i planlæg-

ningen på to måder :

• Undgå at systemudviklingen låses fast, og at

der skabes fleksibilitet til indpasning af nye

teknologier.

• Arbejdes aktivt med teknologisk udvikling.

Aktørerne i EPT33 kan aktivt påvirke teknologiud-

viklingen ved at fremme innovation og udvikling

af nye løsninger og skabe grøn vækst i Greater

Copenhagen. Samlet set peger disse hensyn på,

at planlægningen bør være helhedsorienteret,

langsigtet og robust for at sikre et energisystem,

der er både effektivt, fleksibelt og uafhængigt af

fossile brændsler.

vej frem mod 2035. Derefter er fokus på forsyning

med store varmepumper til fjernvarme, geotermi

og små individuelle varmepumper. Den omstilling

kræver en målrettet indsats fra alle parter, passen-

de rammebetingelser, fokus på teknologiudvikling

og systemindpasning af de nye teknologier og

investeringer på den korte bane, der spejler de

langsigtede systemhensyn. Dette kan understøttes

ved at vurdere de enkelte initiativer ud fra deres

bidrag til det samlede system og deres indpasning i

den fremtidige forsyning.

Baggrundsrapport

Baggrundsmateriale til Den

Fælles Strategiske Energiplan

Energi på Tværs (2018)

Download analysen på

energipåtværs.dk

61. IEA (2017)

Energy policies of IEA countries – Denmark 2017 Review

62. Energistyrelsen (2017)

Energistatistik 2016

63.

https ://www.statista.com/statistics/263901/changes-in-the-size-of-

wind-turbines/

(11. marts 2018)

64.

http ://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/11/Krav

(11.

marts 2018)

3.4.2. TEKNOLOGISK UDVIKLING

Den teknologiske udvikling er forbundet med

usikkerhed. Det skal der tages hensyn til. Trods

talrige analyser af teknologiske perspektiver er det

vanskeligt, hvis ikke umuligt, at forudsige, præcis

hvordan energiteknologier vil udvikle sig, og hvilken

betydning de kan få for systemomstillingen. Det

gælder især de langsigtede tidshorisonter i denne

plan. Der er 17 år til, vi skal være i mål med visionen

om et fossilfrit el- og varmesystem i 2035. Kigger

3.5. OPSAMLING &

ANBEFALINGER

Visionen for energiomstillingen er en fossilfri

el- og varmeforsyning i 2035 og en fossilfri

transportsektor i 2050. Energibesparelser, en

markant elektrificering og en omstilling af el- og

varmeforsyning til biomasse er præferencescenariet

Tabel 4. Udskiftningstempo frem mod 2050

Teknologi

Levetid

Skift til 2035

Skift til 2050

Personbil

16 år

Lastbil

8 år

Kraftvarmeværk

25 år

Varmepumpe

20 år

Havvindmølle

25 år

Kilde : Pedersen, S.L. (2014) Fossilfrie scenarier for energisystemet 2035-2050.

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Omstilling af energisystemerne

Fremtidens energisystem skal baseres på vedvarende energi. Regeringens langsigtede vision er, at

det danske energi- og transportsystem skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Målet er

at reducere drivhusgasudledningen, og dermed klimapåvirkningen, markant. Omstillingen kan ske

hurtigere inden for især el- og varmesektoren. Derfor er det hovedstadsregionen vision at gøre sig

fri af fossile brændsler i el- og varmesektoren allerede i 2035.

Der er en forventning om at vindkraft og solceller vil spille en afgørende rolle i omlægningen af

energisystemet i Danmark. Derfor skal der udvikles et energisystem, der kan håndtere store mængder

VE-el når det blæser og solen skinner ; og meget lidt VE-el når det ikke er tilfældet. Udveksling af el med

udlandet og anvendelse af el i varme- og transportsektorerne er vigtige elementer i et sådant fremtidigt

energisystem og de mange fjernvarmesystemer i regionen giver en særlig mulighed for at integrere

store mængder vindkraft- og solcelleel i energisystemet.

Brugen af biomasse er steget på kraftvarmeværkerne de seneste år som følge af en udfasning af kul i

el- og kraftvarmesektoren. Den udvikling fortsætter de næste år. Bæredygtig biomasse i store mængder

vil blive anvendt i en overgangsfase, men reduceret når de store kraftvarmeværker skrottes, når deres

levetid rinder ud. Der vil således, i mindre målestok, være effektiv biomassekraftvarme i energisystemet

helt frem til 2050. Det samme gælder nyttiggørelse af affald til energiformål, som langsomt vil

blive reduceret i takt med udsortering til genanvendelse. Den udvikling bliver modsvaret af stigende

affaldsmængder, derfor forventer man en konstant mængde affald i planlægningsperioden.

Biomasse skal i stigende omfang bruges i transportsektoren fremfor til el- og varmeproduktion. Den

omstilling kræver at man er klar med alternativer til biomassekraftvarmen i fjernvarmesystemerne og

her er den videre udvikling af geotermi, store elvarmepumper, solvarme og varmelagre samt reduktion

af temperaturen i fjervarmesystemerne afgørende.

Gassystemet skal omstilles til biogas. Biogas kan få en begrænset men vigtig rolle i spids- og reserve-

lastenheder på både el- og varmesiden. Derudover skal den anvendes til tung transport og i de indu-

strier, der er afhængige af gas til procesformål. Vi skal derfor fortsætte konverteringen fra naturgas til

fjernvarme, i de områder der er tæt på fjernvarmesystemerne, og hvor det kan betale sig at omstille til

hybridvarmepumper og individuelle elvarmepumper for de resterende gasforbrugere.

Både i el- og fjernvarmesystemerne skal storskalafordele udnyttes for at VE-teknologierne kan være

konkurrencedygtige. I elsystemet ser man en udvikling mod meget store havmøller og store solcellepar-

ker for at opnå storskalafordele, samtidig med at der fortsat sker en udbygning i mindre skala lokalt. I

fjernvarmesystemerne er fokus på at udvikle geotermi og store elvarmepumper baseret på spildevand

og havvand som energikilder, så man både kan høste storskalafordele og opnå højst mulig effektivitet.

Lokalt sker der en udbygning drevet af lokal efterspørgsel efter andre produkter som f.eks. industriel

overskudsvarme og overskudsvarme fra fjernkøling.

I takt med at energi- og transportsystemerne kommer over på vedvarende energi, bliver det vigtigt at

ændre fokus fra at omstille til VE til også at spare på energiressourcerne. Det bliver en særlig udfordring

af have de nye teknologier klar, når kraftvarmeværkerne er udtjente. En så stor transformation, hvor

meget kapacitet forsvinder af få omgange, kræver en velplanlagt overgangsfase. Udfordringen bliver at

omstille el-, varme og transportsektorerne til vedvarende energi uden væsentligt stigende omkostninger,

samtidig med at forsyningssikkerheden bliver bevaret. Det kræver et flerstrenget system med høj

fleksibilitet og høj effektivitet. Energilagring vil spille en væsentlig rolle, og særligt varmelagre i fjernvar-

mesystemerne er en billig og effektiv måde at integrere store mængder vindkraft på. Energibesparelser

bliver også et centralt omdrejningspunkt, for at omstillingen kan ske til rimelige omkostninger og for at

undgå et unødigt ressourcetræk.

Omstillingen frem mod fossilfrie energisystemer i 2035 og 2050 forudsætter en betydelig indsats fra

en stor gruppe af aktører, og det er væsentligt, at alle de ovennævnte omstillingselementer bringes i

spil. I perioden frem til 2025 er der en række indsatsområder der er særligt centrale. Dette resumé af

Roadmap 2025 indeholder en serie af tiltag, der tilsammen kan understøtte en omstilling frem til 2025,

der muliggør en fossilfri energiforsyning på længere sigt.

4. ROADMAP

2025

Region Hovedstaden har sammen med kommuner og forsynings-

selskaber en fælles vision om en fossilfri el- og varmeforsyning

i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. Roadmap 2025

er implementeringsplanen for den fælles strategiske energiplan.

Roadmap 2025 indeholder 34 konkrete tiltag, det anbefales at iværk-

sætte frem mod 2025 for at skabe en robust udvikling mod et fossilfrit

energisystem. Dette kapitel giver resuméer af de 34 tiltag. De kan

læses i den fulde længde i publikationen Roadmap 2025.

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

4.1. INDSATSOMRÅDER OG

TILTAG

Tiltagene i Roadmap 2025 er opdelt i seks indsats-

områder, der dækker de forskellige delelementer

i energisystemet. Der er beskrevet 34 tiltag, der

vurderes at være særligt centrale for at accele-

rere omstillingen mod et fossilfrit energisystem.

Tiltagene er udviklet i et samarbejde mellem

aktørerne i EPT33 og skal læses som anbefalinger,

kommuner og forsyningsselskaber kan anvende i

sin egen indsats, eller som kan gennemføres via

fælles initiativer. Planen er et politisk dokument, der

oversendes af projektpartnerskabet til implemen-

teringsarbejdet hos den enkelte aktør. Tiltag kan

udvælges ud fra hensyn til lokale forhold. Kapitlet

her har resuméer af tiltagene. Den fulde længde af

tiltagene finder man i publikationen Roadmap 2025.

Der er også henvisninger til yderligere materiale

og vejledninger til de konkrete tiltag. Materialet er

tilgængeligt på www.energipåtværs.dk.

gennemgå de anbefalede tiltag for aktørerne samt

anbefalinger til ændringer i rammebetingelserne. I

forlængelse af den sektorvise gennemgang drøftes

udviklingsmæssige faser, relationer og prioritering

af strategisk vigtige tiltag kort i en tværgående

opsamling.

Nummerering af tiltagene er ikke et udtryk for en

prioritering.

Biomasse til energiformål

Biomasse er en fælles betegnelse for al organisk stof, det er den mest mangfoldige og alsidige ved-

varende energikilde. Biomasse eksisterer i mange forskellige former og kvaliteter, og kan konverteres

til både fast, flydende og gasformigt brændsel. Biomasse er eksempelvis både træpiller, flis, halm,

madaffald og gylle. Biomasse adskiller sig fra mange andre vedvarende energikilder, da den kan

opmagasineres og anvendes, når vi har brug for det. Derfor er den velegnet til at supplere vind og sol,

der fluktuerer. Biomasse er i dag det eneste alternativ til fossile brændsler til tung transport og nogle

produktionserhverv.

Biomasse er den eneste brændselsbaserede vedvarende energikilde, det gør brændselsforsyningssik-

kerhed til en relevant problemstilling. Biomasse og en begrænset men fornybar energikilde. Biomasse

kan anvendes bæredygtigt, så længe der ikke anvendes mere end det der vokser tilbage. De arealer

den vokser på efterspørges til en række forskellige formål, både mad, natur, materialer og energi ; og

anvendelsen til bioenergi er dermed i konkurrence

Ud fra en bæredygtighedsbetragtning er det hensigtsmæssigt at skelne. Sker energiproduktionen ud fra

restprodukter og affaldsprodukter fra produktions- og forbrugsprocesser, eller bliver der brugt rå res-

sourcer. Det vil som oftest reducere udledningen betydeligt når man udnytter restprodukter. For de rå

ressourcer er der behov for en grundigere analyse

. For fx træpiller er det muligt at anvende certificeret

bæredygtig biomasse, hvor der stilles krav til at produktionen er sket på en måde der beskytter skovenes

økosystemer og reelt reducerer drivhusgasudledningen.

I Energi på Tværs’ præferencescenaries forudsætninger er der et stigende biomasseforbrug frem mod

2025. Derefter falder biomasseforbruget igen frem mod 2050, og lander på forbrug omtrentligt på

niveau med forbruget i dag. Dog bliver det anvendt til andre formål som tung transport og spidslastan-

læg i el- og varmesektorerne. Biomassepotentialet i EPT33 anslås at kunne dække omkring halvdelen

af forbruget i 2015 og 20 % af det forudsatte forbrug i 2025

. Det betyder at der er behov for en

betydelig biomasseimport. Derfor er det særligt centralt at sikre, at den biomasse der anvendes også

er bæredygtig. Det kan bedst sikres ved at udbrede brancheaftalen om sikring af bæredygtig

biomasse, og gennem en løbende vurdering og prioritering af ressourceanvendelsen

4.2. FJERNVARME- OG

KRAFTVARMEPRODUKTION

Indsatsområdet om fjernvarme- og kraftvarme-

produktion dækker al produktion af fjernvarme og

den produktion af elektricitet, der sker på kraft-

varmeanlæg i projektområdet. Den langsigtede

målsætning er en fossilfri el- og varmeforsyning i

2035, og da energianlæg har en lang levetid, er der

behov for en betydelig omstilling allerede i 2025

Omstillingen frem til 2025 består i høj grad af et

skift fra fossile brændsler til bæredygtig biomasse i

kraftvarmeproduktionen. Den udvikling er allerede

godt i gang, og med de planlagte projekter er

omstillingen til biomasse i de større fjernvarmesy-

stemer stort set gennemført. Roadmap 2025 har

derfor ikke selvstændige tiltag for omstilling til bio-

masse. Med den betydelige biomassekonvertering

er det til gengæld vigtigt at sikre, at den biomasse

der anvendes, også er bæredygtig. Dette kan bedst

ske gennem en fortsat udvikling og udbredelse af

brancheaftalen om sikring af bæredygtig biomasse,

og gennem en løbende vurdering og prioritering af

ressourceanvendelsen

Hovedudfordringerne frem mod 2025 er ikke et

brændselsskift i grundlastproduktionen, men at

reducere drivhusgasudledningen fra de tilbagevæ-

rende produktionsenheder, der bidrager til udlednin-

gen. Dertil er der behov for en betydelig udbygning

med geotermi, solvarme, varmepumper og elkedler

til fjernvarme for at forberede en flerstrenget

Roadmap 2025

34 konkrete tiltag der sigter

mod en fossilfri fremtid

Energi på Tværs (2018)

Download roadmappet på

energipåtværs.dk

Roadmap 2025 er opdelt tematisk og gennemgår

udfordringer og tiltag fordelt på de seks indsats-

områder : fjernvarme- og kraftvarmeproduktion,

varmeforsyning, el-, gas og transportsystemet

samt energiforbrug. Denne opbygning er illustreret i

figur 13 nedenfor.

Hovedudfordringerne for hvert tema opridses

indledningsvist, som et grundlag for derefter at

forsyning og en omlægning væk fra biomasse på

længere sigt

. For at imødegå disse udfordringer er

der defineret en række tiltag der gennemgås neden-

for fordelt på grundlast- og spidslastproduktion.

4.2.1. GRUNDLASTPRODUKTION

For grundlastproduktionen består opgaven i, at

reducere det fossile indhold i affaldsressourcen,

hvilket sker med afsæt i ressourcestrategien. Fokus

bør derudover være på at udvikle og udbrede de

teknologier, der skal reducere biomasseanvendelsen

i fjernvarme- og kraftvarmeproduktionen og på

længere sigt bidrage til elektrificering af fjernvar-

mesystemet og give en flerstrenget energiforsyning.

Tiltag 1 : Omstilling til solvarme i fjernvarmen

Solvarme er en nem tilgængelig, bæredygtig og

billig varmekilde, der kan fungere som supplement

til andre varmekilder, såsom biomasse, særligt i

mindre fjernvarmeområder. Typisk kan solvarme

dække 20 % af det årlige varmebehov, og mere hvis

det kombineres med varmelagring

. Solvarme kan

reducere vores biomasseforbrug. Der er et stort

potentiale for solvarme i EPT33, og der er aktuelle

planer om udbygning med knap

30.000 m

, svarende til omkring 65 % af det nuvæ-

rende solvarmeareal

. Det anbefales at :

• Udbygge med solvarmeanlæg til fjernvarme

i de fjernvarmesystemer, hvor det er muligt,

hvilket primært gælder de decentrale fjern-

varmeområder. Her kan der, i modsætning til

tætte byområder, findes arealer til formålet,

og varmeforbruget er ikke allerede dækket af

affaldsvarme, der i de store byer kan dække hele

varmeforbruget om sommeren, hvor solvarmean-

læg producerer mest.

Figur 13 : Tematisering af Roadmap 2025

VARMEFORSYNING

FJERNVARME &

KRAFTVARME

PRODUKTION

ELSYSTEM

GASSYSTEM

ENERGI

FORBRUG

TRANSPORTSYSTEM

65. EPT1 (2015)

Fælles Energivision i Hovedstadsregionen

66. Ea (2015)

Energiscenarier for Hovedstadsregionen.

67. Dansk Energi & Dansk Fjernvarme (2016)

Brancheaftale om sikring af

bæredygtigt biomasse

68. IEA (2017)

Energy policies of IEA countries – Denmark 2017 Review

69. Energistyrelsen (2014)

Analyse af elnettets funktionalitet

70. Klimakommissionen (2010)

Dokumentationsdelen til Klimakommissionens

samlede rapport GRØN ENERGI – vejen mod et dansk energisystem uden

brug af fossile brændsler.

71. Sparenergi.dk (2018)

Baggrundsdataark.

Udtræk af baggrundsdataark for

de 33 kommuner i projektområdet for perioden 2012-2015.

72. Ea (2015)

Energiscenarier for Hovedstadsregionen

73. Ea (2015)

Lokale vedvarende energiressourcer

74. Dansk Energi & Dansk Fjernvarme (2016)

Brancheaftale om sikring af

bæredygtigt biomasse

75. IEA (2017)

Energy policies of IEA countries – Denmark 2017 Review

76. Ea (2015)

Energiscenarier for Hovedstadsregionen

77. Ea (2015)

Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af

energisystemet

78. Ea (2015)

Lokale vedvarende energiressourcer.

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 2 : Udbygning med og udvikling af

store varmepumper til fjernvarme

Præferencescenariet forudsætter en stor udbygning

med varmepumper på sigt. I dag eksisterer der

få varmepumper i regionen. Varmepumperne kan

udnytte varmekilder, der ellers ikke kan anvendes.

Det kan være overskudsvarme fra industri og

rensningsanlæg eller omgivelsesvarme fra søer

og havvand. Jo varmere en varmekilde jo højere

effektivitet på varmepumpen. Varmepumper kan

samtidig bidrage til at stabilisere balancen mellem

elproduktion og –forbrug

. Brug af varmepumper

til fjernvarme er meget afhængig af varmekil-

depotentialet, både når det angår adgang til

overskudsvarme og lavtemperaturkilder. En varme-

pumpe skal ligge i nærheden af en energikilde, tæt

på fjernvarmenet og tæt på stærkt nok elnet for

at være realiserbar. I Varmeplan Hovedstaden 3 er

der målsætninger om 300 MW i 2035 og 600 MW i

2050 for det storkøbenhavnske fjernvarmesystem.

Målsætningerne er fastlagt ud fra en vurdering af

energiindholdet i de tilgængelige varmekilder og en

overordnet vurdering af afsætningspotentiale. Det

skal ses i forhold til den samlede grundlastkapacitet

i det storkøbenhavnske system på omkring 2.250

MW, hvilket peger på et fortsat behov for biomasse

i fjernvarmeproduktionen

. Da både de økonomiske

og reguleringsmæssige forhold for store varme-

pumper er usikre og det er uklart i hvilket omfang

varmepumper kan erstatte biomasse i forholdet 1 :1,

anbefales det at :

• Der fortsat udbygges med varmepumper til

fjernvarme som test- og demonstrationspro-

jekter. Aktørerne i EPT33 bør dele erfaringer

med hinanden og med øvrige aktører i Danmark

omkring forskellige typer teknologier og

varmekilder, særligt gennem Dansk Fjernvarmes

temamøder.

SIGTELINJE 2030

Potentiale for samarbejde om fjernkøling

Der er et betydeligt, og stigende kølebehov i

de industrialiserede lande, der i udbredt grad

dækkes af aircondition. Behovet kan ofte

dækkes af fjernkøling, der giver fordele for

både bygningsejer, energiselskab, byer og sam-

fundet. Fjernkøling medfører i mange tilfælde

energibesparelser, når det erstatter mindre

effektive individuelle køleanlæg. Fjernkøling

kan økonomisk udnytte stordriftsfordele.

Udbredelse af fjernkøling kan således være en

del af udbredelsen af store varmepumper, der

fremmer integrationen af fluktuerende vedva-

rende energi og energieksporten. I Danmark

dækker fjernkøling udelukkende kølebehov

til industri og serviceerhverv, mens det ikke

er lovligt at etablere fjernkøling til boliger.

Køleplan Danmark peger på et potentiale

på 2.400 MW fjernkøling i Danmark, hvoraf

en stor andel befinder sig i EPT3381. Det

anbefales, at der i det fremtidige samarbejde

vurderes, hvilken rolle fjernkølingen kan spille

i den fælles energiomstilling, og hvilken værdi

det vil have at samarbejde om fjernkøling

i hele eller dele af projektområdet.

forum til at arbejde videre med konceptet om

en serieentreprise af geotermianlæg enten i

samarbejde med private investorer og/eller med

statslig medfinansiering (forsikringsordning) og/

eller på tværs af forsyningsområder for at dele

risikoen, opbygge den nødvendige ekspertise

og høste besparelser ved en samlet aftale om

successiv etablering af flere anlæg med samme

entreprenør.

Tiltag 4 : Udnyttelse af

affaldsenergikapacitet

Med de nyligt afsluttede udbygninger i EPT33

er affaldsenergikapaciteten fuldt udbygget, og

der forventes ikke udbygninger af kapaciteten i

projektområdet indenfor planlægningsperioden

Dermed er der i de kommende mange år et kapaci-

tetsoverskud, i forhold til det forbrændingsegnede

affald der genereres i EPT33 området. Det skal dog

bemærkes at der på landsplan, over de kommende

år, forventes kapacitetsunderskud, overvejende

i Jylland. En konsekvens af den øgede sortering

og genanvendelse af affaldet, er et øget kapaci-

tetsoverskud på affaldsenergianlæggene i EPT33.

Kapacitetsoverskuddet forventes at være på 35 % i

2025

. Det forudsættes derfor, ud fra de gældende

rammebetingelser, at der ikke skal etableres ny

kapacitet før 2050 i projektområdet. Derfor er der

ikke behov for koordinering af nye investeringer, men

i højere grad behov for koordinering af hvorvidt og

hvordan denne kapacitet skal udnyttes og måske

på sigt nedbringes. Kapaciteten på affaldsener-

gianlæggene er meget fleksibel, og de kan generelt

udnytte mange typer brændsler. I en diskussion af

kapacitetsudnyttelsen kan der tages højde for en

bred vifte af relevante forhold, herunder at sikre god

Tiltag 3 : Fælles udbygning med geotermi

Geotermianlæg udnytter varme fra undergrunden

og er anvendt til fjernvarme tre steder i Danmark,

herunder på et demonstrationsanlæg ved

Amagerværket i København som ejes og drives af

Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde

(HGS), bestående af CTR, HOFOR og VEKS. Der

vurderes at være et stort potentiale for geotermi

i EPT33, og de store fjernvarmesystemer giver et

godt grundlag for finansiering af den betydelige

anlægsinvestering, der er behov for ved etablering

af geotermiproduktion

. Der er dog samtidig

adskillige udfordringer samt betydelig teknisk og

økonomisk risiko forbundet med etablering og drift

af geotermiboringer. Tillige er der kun få erfaringer

i den danske fjernvarmebranche. HGS gør sig

overvejelser om test af geotermiproduktion fra

højere liggende sandstenslag på det eksisterende

geotermianlæg ved Amagerværket, som vurderes

at ville indebære lavere omkostninger til boringer

for fremtidige anlæg og muligvis færre udfordringer

med håndtering af miljøskadelige stoffer fra under-

grunden. Det anbefales :

• At følge udviklingsforløbet omkring geotermian-

lægget ved Amagerværket og på den baggrund

vurdere om der i samarbejde med f.eks industri-

elle geotermiaktører kan etableres et fælles regi-

onalt geotermiprojekt i samarbejde med HGS. Et

regionalt projektsamarbejde vil være et relevant

Notat om fremme af store

varmepumper

Energi på Tværs (2018)

Notatet beskriver de tekniske

vilkår og nuværende ramme-

vilkår som et grundlagt for

kortlægning af udfordringer

for varmepumper til fjern-

varmen. Dokumentet kan

anvendes som supplement

til Energistyrelsens drejebog for varmepumper.

Dette danner grundlag for fremlæggelse af en

række anbefalinger til udbredelse af varmepumper

i regionen.

Download på

energipåtværs.dk

Geotermiprojekter har traditionelt anvendt et såkaldt stjerneanlæg. Heri indgår en række geotermi-

brønde og et overfladeanlæg med filtrering, pumper og varmepumper. Brøndene bores skråt ud fra

overfladeanlægget og vil i horisontalt perspektiv ligne en stjerne. Der er udarbejdet en business case for

sådant et anlæg med en placering tæt på Svanemølleværket i København, der viste at et geotermian-

læg i den form ikke for øjeblikket er økonomisk fordelagtigt. På det grundlag har der siden været arbej-

det på at billiggøre geotermi anlæg, bl.a. inspireret af erfaringer fra olie- og gasindustrien i USA, hvor

standardisering og masseproduktion af boringer har ført til store prisfald i boreomkostningerne. Herved

opstod konceptet med en række mindre geotermiske anlæg med mange ens komponenter, herunder

boringer til en mindre dybde, og dermed udnytte masseproduktionstanken. Konceptet er karakteriseret

ved ønsket om :

• Anvende en mindre anlægsstørrelse,

• Placere anlæggene i fjernvarmesystemet direkte på distributionsniveau

• Gennemføre alle boringer i en samlet entreprise for at kunne høste erfaringer og økonomiske bespa-

relser Minimere investeringsrisikoen

• Bore flere huller per anlæg for at undgå overbelastning af undergrunden

• Reducere boredybden ved at bruge en anden geologisk formation

Analysen peger på at design og opførelse af f.eks. ti mindre anlæg har et potentiale for en besparelse på

omkring 25%, med mulighed for yderligere at nedbringe omkostningerne ved et større antal boringer.

Der er dog fortsat behov for ændringer i rammebetingelserne for at gøre investeringen attraktiv.

Business case : Økonomiske

vilkår for geotermi

Potentialer for udbygning af

geotermi.

Hovedstadens Geotermiske

Samarbejde (2018)

Download på

energipåtværs.dk

79. Ea (2015)

Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af

energisystemet

80. Ea (2017)

Region Hovedstadens kollektive energiforsyning – overblik over

planlagte anlæg

81. Rambøll (2017)

Fjernkølingens potentiale

82. Ea (2015)

Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af

energisystemet

83. Ea (2015)

Lokale vedvarende energiressourcer

84. Ea (2015)

Energiscenarier for Hovedstadsregionen

85. Ea (2015)

Affald

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

økonomi for området, en bæredygtig anvendelse af

knappe ressourcer, hvordan anlæggene bidrager til

visionen om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035

samt ejerkommunernes klimaregnskaber og -planer.

Der er flere forskellige principper og strategier for

denne kapacitetsudnyttelse og det anbefales :

• At hvert affaldsselskab træffer en aktiv beslut-

ning om principperne for deres kapacitetsanven-

delse ud fra lokale forhold og rammebetingelser.

Til inspiration for denne proces gennemgås for-

skellige principper og betragtninger i udgivelsen

Roadmap 2025.

4.2.2. SPIDS- OG

RESERVELASTPRODUKTION FOR

FJERNVARME

Udover grundlastproduktionen er der en række

spids- og reservelastenheder, der leverer fjernvarme

i perioder, hvor det er særligt koldt, eller hvis nogle

af grundlastenhederne falder ud eller stoppes for at

blive vedligeholdt. Spids- og reservelastanlæggene

anvender i udbredt grad gas, olie og andre lignende

fossile brændsler, og også her, er der et behov for at

fremme omstillingen til vedvarende energi. Her bør

man afklare hvilken rolle varmelagring kan spille i

fjernvarmesystemerne i fremtiden.

Udsortering af affald til genanvendelse

Implementeringen af regeringens ressourcestrategi fører til en øget genanvendelse af materialer, en

øget kvalitet i genanvendelsen og en bedre udnyttelse af næringsstofferne i organisk affald. Denne

udvikling er drevet af regulering på nationalt og europæisk niveau, men skal implementeres hos det

enkelte selskab og kan forstærkes gennem koordinerede indsatser og tiltag. Ressourcestrategiens

målsætninger og status for udviklingen pr. 2017 er sammenfattet i tabellen nedenfor.

Kilde

Fraktion

Mål for

2018

(min pct.)

Mål for

2022

(min pct.)

Status for udviklingen

Husholdninger

Genanvendelse af

organisk affald, papir-,

pap-, træ-, plast- og

metalaffald

Indsamling af

elektronikaffald

Genanvendelse

af papir-, pap-,

glas-, metal- og

plastemballage

Genanvendelse af

organisk affald

Energiudnyttelse af

haveaffald

Indsamling af

elektronikaffald

75 %

50 %

31 % blev genanvendt i 2014

59 % blev indsamlet fra

husholdninger i 2015.

70 %

31 % blev genanvendt i 2014

Servicesektoren

60 %

20 % af organisk affald fra

serviceerhverv blev indsam-

let og udnyttet i 2013.

5 % anslås energiudnyttet i

2016.

50 % af markedsførte

mængder blev indsamlet i

2015.

Der var en indsamling på

46 % af markedsførte bær-

bare batterier i 2015.

17 % af shredderaffaldet blev

nyttiggjort i 2015.

78 % af fosfor i spildevands-

slam blev nyttiggjort i 2016.

25 %

65 %

Alle

Indsamling af batterier

Nyttiggørelse af

shredderaffald

Genanvendelse af fos-

for i spildevandsslam

55 %

70 %

80 %

Kilde : Miljøstyrelsen (2013) Fakta om Ressourcestrategien. Rambøll (2017) Evaluering af ressourcestrategi for affalds-

håndtering ”Danmark uden affald”

Denne udvikling vil have en række positive miljøeffekter på ressourceforbruget og recirkuleringen af

næringsstoffer. På flere områder har det også betydning for den strategiske energiplanlægning. For

den lokale klima- og energiplanlægning er der særligt to elementer, der er centrale forudsætninger for

energiplanlægningen :

• Udsortering og genanvendelse af plast, da det vil reducere olieforbruget til ny plastproduktion og det

fossile indhold i affaldet til forbrænding. En barriere for øget udsortering og genanvendelse af plast er

bl.a. markedet for forædling og oparbejdning af plast til genanvendelse, dels det europæiske marked,

men i særdeleshed markedet i Danmark. Der arbejdes både i EU og i Danmark på at imødegå denne

udfordring.

• Udsortering og genanvendelse af organisk affald kan omsættes til biogas, der er en kritisk ressource i

den fælles energiomstilling. Biogasproduktion bidrager også til bedre udnyttelse af næringsstofferne.

Den primære barriere for biogasproduktion er rammebetingelserne, men lokalt kan der arbejdes med

ressourcekortlægning og nyttiggørelse. Det beskrives nærmere i tiltag 19.

Denne udvikling vil føre til et fald i restaffaldet til energiudnyttelse, og derfor indeholder Roadmap

25 anbefalinger om udnyttelse af denne kapacitet i tiltag 4.

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 5 : Fælles definition af parametre til

fastlæggelse af forsyningssikkerhedskrav

Forsyningssikkerhed er et centralt hensyn for alle

energisystemer. I de forskellige fjernvarmesystemer

arbejdes der med flere forskellige definitioner

af spidslast og forskellige vurderinger af forsy-

ningssikkerhedsbehovet og det dertilhørende

behov for spids -og reservelastenheder. Reduceres

forsyningssikkerhedskrav kan det betyde en

reduktion i behovet for nye VE anlæg til spidslast.

Forsyningssikkerhedskrav indvirker altså på

prisen på fjernvarme og behovet for at erstatte

den nuværende fossilt baserede spidslastka-

pacitet med vedvarende energi i forholdet 1 :1.

Forsyningssikkerhed er et vigtigt element i den

kollektive varmeforsyning, og kan medvirke til at

gøre den konkurrencedygtig overfor individuel

forsyning. Samtidig med at reservelastforsyningen

skal etableres så effektivt som muligt, skal den

udføres til så lave investeringsomkostninger som

muligt, og med driftsomkostninger der svarer til

det relativt lave driftstimeantal, som må forventes

af reservelastcentralerne. Det betyder, at spidsla-

stenheder skal opfylde de krav, der er formuleret til

forsyningssikkerheden, men ikke overopfylde dem,

hvis investeringerne skal holdes på et passende lavt

niveau. Det anbefales at :

• Der nedsættes en arbejdsgruppe i et samarbejde

mellem fjernvarmeselskaberne, der kan fortsætte

arbejdet med at etablere fælles definitioner af

parametre for fastlæggelse af forsyningssik-

kerhed og i forlængelse heraf løbende vurdere

behovet for spids- og reservelast, og hvordan vi

vil finansiere forsyningssikkerheden i fremtidens

fleksible energisystem. Formålet skal sikre koor-

dinering og undgå overinvestering i regionen, og

derudover at skabe debat samt revurdere niveau-

et af forsyningssikkerhed ud fra betydningen for

kundernes komfort, virkning på CO

-udledning og

investeringsbehov.

samtidig fremvise en gunstig projektøkonomi. Ud

fra det regelsæt, som varmeforsyningsselskaberne

arbejder indenfor, er en fossilfri løsning som

udgangspunkt ikke en mulighed, hvis det fossile

alternativ er mere gunstigt. Der kan derfor ikke

fremhæves én løsning på omstilling af spids- og

reservelast som den bedste i alle fjernvarmenet

og driftssituationer, og derfor handler arbejdet

med fossilfri spids- og reservelast om løbende at

afsøge udviklinger og muligheder. Der skal afprøves

egnede teknologier og brændsler i en takt, hvor der

kan opnås positiv samfunds- og selskabsøkonomi.

Som baggrund for det videre arbejde hen imod kli-

mavenlig spids- og reservelast har Energi på Tværs

udarbejdet materiale der kan anvendes i vurdering

af mulighederne for konkrete anlæg. Det anbefales :

• At forsyningsselskaberne ud fra denne oversigt

arbejder med at vælge den optimale løsning ved

udskiftning af spids- og reservelastanlæg.

deltagende parter. En beregning af systemnytte-

værdi og en afklaring af betalingsvillighed for hen-

holdsvis varmeforbrugere og producenter bør indgå.

I de decentrale områder bør muligheden for at

etablere varmelagre i tilknytning til overskudsvarme

og solvarme undersøges. På den samlede baggrund

anbefales det :

• At det EPT33 følger de initiativer omkring udbyg-

ning med fjernvarmelagre i form af damlagre

og ståltanke, der er i gang eller i igangsættes

på baggrund af samarbejdets kortlægning,

herunder :

1. Vurdering af et muligt damvarmelager i Høje

Taastrup og en tryksat ståltank på Amager.

2. Undersøgelser af optimale placeringer af

yderligere damvarmelagre, hvor analyserne i

EPT2 peger på Roskilde, Gentofte/Gladsaxe,

Albertslund og Brøndby som mulige lokationer,

samtidig med at den optimale samlede

lagerkapacitet fastlægges.

4.3. VARMEFORSYNING

Indsatsområdet om varmeforsyning dækker både

de net, der leverer fjernvarme til forbrugerne og den

varmeforsyning, der sker via individuelle opvarm-

ningsteknologier. EPT33 har et lavere varmeforbrug

pr. indbygger end landsgennemsnittet og en større

andel af fjernvarme og naturgasforsyning. Med 28

fjernvarmesystemer, heriblandt Storkøbenhavns

fjernvarme der leverer varme til distributionsselska-

ber i 17 kommuner, og et fintmasket naturgasnet

står de kollektive forsyningssystemer for en stor

andel af varmeforsyningen i EPT33

. Der er for

både den kollektive og individuelle varmeforsyning

en målsætning om at være fri af fossile brændsler

i 2035. Hovedudfordringen for er særligt hvordan

denne fossilfrihed bedst kan opnås for de forskellige

områder, og deraf hvor fjernvarmen skal udbygges

og hvor der skal omstilles til decentrale forsynings-

løsninger. Derfor indeholder Roadmap 2025 et

hovedtiltag om fælles værktøjer for varmeplanlæg-

ning (tiltag 8), der skal bidrage til denne afklaring

og igangsætte omstillingerne i tiltag 9-11. Dertil er

der vigtige indsatser knyttet til en effektivisering af

fjernvarmesystemerne og et styrket samarbejde i

den videre udvikling.

Brændsel til spids- og

reservelastproduktion

Gennemgang af forskellige

brændslers fordele og

ulemper.

Energi på Tværs (2018)

Som støtte for arbejdet med

omstilling af spidslastenheder

er der udarbejdet en vejled-

ning, der kort drøfter generelle

forhold om spidslast i fjernvarmesystemer og

derefter gennemgår forskellige fossilfrie brændsler.

Vejledningen konkluderer på baggrund af en række

vurderinger, at elpatroner og bionaturgas via natur-

gasnettet samlet set er mest relevante brændsler

til CO

-neutral spids- og reservelastproduktion.

Download materialet på

energipåtværs.dk.

Varmelagre i

hovedstadsområdet

En vurdering af placerings-

mulighederne for varmelagre i

Hovedstadsområdet.

Ea Energianalyse (2017)

Materialet kigger særligt

på det storkøbenhavnske

fjernvarmesystem for at

vurdere, hvilke lagertyper der

er mest hensigtsmæssige, og hvor de optimalt set

skal placeres ud fra hensyn til fjernvarmesystemets

egenskaber.

Download på

energipåtværs.dk

Tiltag 6 : Omstilling af spids -og

reservelastenheder

Spids- og reservelastanlæg er blandt de primære

kilder til drivhusgasudledning i fjernvarmesystemet,

når omstillingen til biomasse i grundlastværkerne

er gennemført. Behovet for denne type anlæg kan

mindskes ved at arbejde med varmelagring, ved

opbygning af fleksibilitet på forbrugssiden og ved

eventuelt at revurdere strategier for forsyningssik-

kerhed. Der vil fortsat være brug for en vis spids- og

reservelastkapacitet for at kunne forsyne sikkert og

stabilt uden overinvestering i grundlastanlæg.

Hvis varmeproduktionen skal være 100 % fossilfri,

skal spids- og reservelastanlæg i fjernvarmesyste-

merne derfor omstilles til fossilfrie energikilder i

takt med at de renoveres og udskiftes. Det særlige

driftsmønster for denne type anlæg begrænser

antallet af egnede brændsler og teknologier, som

kan opfylde de tekniske og driftsmæssige krav og

Tiltag 7 : Fælles varmelagre

Varmelagring i fjernvarmeforsyningen kan

reducere behovet for spidslastproduktion, forbedre

udnyttelsen af overskudsvarme og øge udnyttelsen

af grundlastproduktion. Der anvendes i dag to

velkendte typer af varmelagring : ståltanke og

damlagre. Ståltanke bliver primært brugt som

korttidslagring mens damlagre kan anvendes både

til kort- og langtidslagring. Der har forud for Energi

på Tværs været et længere samarbejde mellem en

række fjernvarmeselskaber om etablering af store

varmelagre i fjernvarmesystemerne. I de centrale

fjernvarmeområder er udfordringen særligt,

hvem der skal afholde investeringen, da gevinsten

kommer både varmeforbrugere og producenter til

gavn. Der bør etableres en finansieringsmodel, der

fastlægger en fordeling af finansieringen mellem de

86. Ea (2015)

Varmeforsyning

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Fremtidig varmeforsyning i hovedstadsregionen

I præferencescenariet fra første fase af Energi på Tværs, indgår der en forudsætning om at fjernvarmen

i hovedstadsregionen skal udbygges fra at udgøre 55 % (i 2012) til at udgøre 69 % i 2025 og 75 % i

2035. Den udbygningsplan er dog sidenhen blevet udfordret af ændringer i de samfundsøkonomiske

beregningsforudsætninger. Det bevirker, at især projekter om konvertering fra individuel naturgas til

fjernvarme i mange tilfælde ikke er samfundsøkonomisk rentable. De kan derfor ikke realiseres ifølge

lovgivningen. Lovgivningen stiller ikke krav om at langsigtede nationale og lokale politiske målsætninger

opfyldes, tværtimod spænder lovgivningen ben for at målsætninger kan opfyldes. Hvis den samfunds-

økonomiske analyse overlejres med den præmis, at fossile brændsler skal udfases, så vil det givetvis

ændre billedet af, hvilke varmeforsyningsløsninger som falder bedst ud samfundsøkonomisk. I Energi på

Tværs er der derfor udarbejdet en opdateret analyse af den fremtidige varmeforsyning i hovedstadsre-

gionen. Analysen belyser hvilken varmeforsyning, der er optimal i forskellige områder ud fra to forskellige

sæt af forudsætninger :

1. En selskabs- og samfundsøkonomisk optimering der viser, hvad der er muligt at gennemføre under

gældende rammebetingelser.

2. En selskabs- og samfundsøkonomisk optimering af varmeforsyningen med den forudsætning at

fossile brændsler skal udfases.

Analysen skelner mellem forskellige områdetyper i vurderingen af den fremtidige varmeforsyning :

Eksisterende fjernvarmeområder, byer og bydele der er tæt på eksisterende fjernvarmeområder, byer

hvor der ikke er fjernvarme og bygninger udenfor bymæssig bebyggelse. Ud fra de nævnte scenarier

vurderes den optimale fremtidige varmeforsyning. Derudover vurderes følsomheder for centrale

parametre som eksempelvis gaspris og elvarmeafgift, og hvilke tiltag der kan gennemføres inden for de

eksisterende rammebetingelser og bidrage til udviklingen mod det optimale fossilfrie system.

Analysen har afdækket et stort teknisk potentiale for fjernvarmekonvertering på 5.500 MWh svarende

til en fjernvarmedækning på 90%. Det er dog kun mindre dele af potentialet, der er økonomisk, og sær-

ligt samfundsøkonomisk rentabelt at udnytte. Analysen viser kun meget små afvigelser mellem det fos-

silfrie scenarie og det med uændrede rammebetingelser. Til gengæld peger den på store forskelle mellem

det selskabs- og samfundsøkonomiske potentiale for begge scenarier. Tabellen nedenfor sammenfatter,

hvor stor en andel af det tekniske potentiale for fjernvarmeudbygning, det er henholdsvis selskabs- og

samfundsøkonomisk rentabelt at udnytte i de forskellige scenarier.

Områder

Fjernvarme-

områder

Byer nær fjern-

varmeområder

Byer uden

fjernvarme

Bygninger

udenfor byerne

Samlet

Uændrede rammebetingelser

Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi

100%

52%

58%

17%

46%

12%

Fossilfrit scenarie

Selskabsøkonomi

Samfundsøkonomi

100%

51%

62%

19%

48%

12%

Fremtidens Varmeforsyning

Analyse af varmeforsyningen

med vægt på områdeopde-

lingen mellem fjernvarme og

individuel opvarmning under

forskellige forudsætninger.

COWI (2018)

Download på

energipåtværs.dk

Tiltag 8 : Fælles værktøjer for kommunal

varmeplanlægning i EPT33

Varmeforsyningen skal være fossilfri i 2035. I

den forbindelse bør det overvejes, om de enkelte

bygninger skal forsynes kollektivt eller individuelt

med vedvarende energi. Der kan udbygges med

fjernvarme i nye områder, der kan omstilles til

individuelle varmepumper, nogle steder i kombi-

nation med biogas eller til nærvarmeløsninger

for klynger af huse. Planlæggere bør arbejde mod

den samfundsøkonomisk bedste løsning, men de

nuværende rammebetingelser er ikke begrænset til

at sammenligne fossilfrie løsninger. De kan dermed

ikke nødvendigvis sikre den samfundsøkonomisk

bedste løsning på lang sigt. Det kan betyde at sam-

fundsøkonomiske hensyn kan sætte begrænsninger

for implementering af energivisionen.

For at undgå det bør varmeplanlæggere i kommu-

ner og forsyningsselskaber arbejde med en robust

lokal varmeplanlægning, der tager højde for både

de nuværende rammebetingelser, og hvad der er

optimalt i et fossilfrit system på lang sigt. Derfor

har Energi på Tværs udviklet et beslutningsstøt-

teværktøj til varmeplanlægning. Den vejleder

kommunale medarbejdere om valg af den optimale

forsyningsform og hvilke virkemidler, der kan anven-

des i at understøtte konvertering. Værktøjet bygger

særligt på en varmeforsyningsanalyse, der viser

1) den økonomisk optimale varmeforsyning ud fra

den forudsætning at fossile brændsler skal udfases,

og 2) den økonomisk optimale varmeforsyning

under gældende rammebetingelser. Ud fra disse

vurderinger peger analysen på hvilke tiltag, der kan

gennemføres under de gældende rammebetingelser,

men som også er optimale i det fossilfrie system.

Det anbefales på den baggrund at :

• Kommunerne anvender dette værktøj i deres

varmeplanlægning til vurdering af den hensigts-

mæssige systemudvikling på lang sigt og til at

identificere relevante tiltag frem mod 2025.

Baseret på den planlægning kan der gennemføre

en række konkrete omstillingstiltag ved udbygning

af fjernvarmesystemerne (tiltag 9), etablering af

decentrale fjernvarme- eller nabovarmesystemer

(tiltag 10) og omstilling af den individuelle opvarm-

ning (tiltag 11). Denne udvikling er illustreret i figur

14.

Figur 14 : Varmeplanlægning og omstilling

FJERNVARMEUDBYGNING &

FORTÆTNING TILTAG 9

Kilde : COWI (2018) Fremtidig varmeforsyning i Hovedstadsregionen

FÆLLES

VÆRKTØJER FOR

VARMEPLANLÆGNING

TILTAG 8

ETABLERING AF DECENTRAL

FJERNVARME TILTAG 10

For den individuelle opvarmning er luft til vand varmepumperne de mest konkurrencedygtige,

og de udbredes derfor i meget høj grad i de områder, hvor det ikke er rentabelt at få fjernvarme.

Fjernvarmepotentialet er mindre i det fossilfrie scenarie, pga. en højere pris på biogas.

Analysen bygger på en række forholdsvis usikre forudsætninger, derfor indgår der også en række følsom-

hedsanalyser der vurderer, hvilken betydning variationer af nøgleforudsætningerne har for resultaterne

i de forskellige scenarier. En række af tiltagene i Roadmap 2025 indeholder elementer, der bygger videre

på analysen, hvor der både arbejdes med kvalificering af datagrundlaget og de usikre forudsætninger,

diskussion af rammebetingelserne for varmeplanlægning, og konkrete projekter for de områder,

hvor der er et konverteringspotentiale.

OMSTILLING TIL FOSSILFRI

INDIVIDUEL OPVARMNING

TILTAG 11

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Værktøjskasse til kommunal

varmeplanlægning

Vejledning til at igangsætte

og accelerere den lokale

varmeplanlægning.

Energi på Tværs (2018)

Materialet vejleder kommuna-

le planlæggere i, hvilke tiltag

de kan gennemføre for omstil-

lingen af den individuelle opvarmning til vedvarende

energi. Værktøjet nedbryder processen i fire skridt :

1. Formulering af en målsætning eller varmeplan,

2. Anvendelse af et beslutningstræ og

varmeforsyningsanalyse til at vurdere forskellige

opvarmningsløsninger

3. Vurdering af forskellige finansieringsmodeller

4. Hvilke virkemidler kommuner, forsyningsselskaber

og regionen har for at fremme omstillingen for

de forskellige forsyningsformer

Download på

energipåtværs.dk.

Tiltag 9 : Udbygning og fortætning af

eksisterende fjernvarmesystemer

I de områder hvor fjernvarmeudbygning

umiddelbart er optimalt i et fossilfrit system og

muligt under gældende rammebetingelser, bør

der igangsættes nærmere analyser om fjernvar-

meudbygning

. Varmeforsyningsanalysen peger

på potentiale for fjernvarmeudbygning på 2.643

GWh, hvoraf 60% er selskabsøkonomisk rentabelt

at udnytte i både det fossilfrie scenarie og under

gældende rammebetingelser, mens mindre end

1% vurderes samfundsøkonomisk realiserbart.

Der er tydeligvis behov for ændringer i rammebe-

tingelserne eller i det relative prisforhold mellem

fjernvarme og individuel opvarmning, hvis vi skal

indfri målsætningerne.

Der kan derudover arbejdes med fortætning inden-

for eksisterende fjernvarmeområder gennem øget

tilslutning og fjernvarmeforsyning af nybyggeri

Her er der anslået et potentiale på 1.645 GWh.

Det er i analysen fundet, at hele dette potentiale

er selskabsøkonomisk rentabelt at konvertere og

omkring 50% også er samfundsøkonomisk renta-

belt. Dele af dette potentiale kan dog formentligt

skyldes manglende opdatering af stamdata, men

det resterende potentiale bør realiseres i videst

muligt omfang. Ved udbygning og fortætning af

eksisterende fjernvarmesystemer kan der opnås en

bedre udnyttelse af fjernvarmekapaciteten og en

fortrængning af fossile brændsler i den individuelle

opvarmning. For at understøtte dette arbejde er

der i projektet udarbejdet en fælles værktøjskasse

for planlægning og beregning af fjernvarmepro-

jekter og et notat med fælles beregningsforud-

sætninger for varmeforsyningsprojekter, der med

udgangspunkt i Energistyrelsens forudsætninger

drøfter og supplerer disse for fjernvarmeprojekter i

EPT33. Det anbefales at :

• Kommuner og forsyningsselskaber igangsætter

en vurdering af fortætnings- og udbygningspro-

jekter for de områder, der er identificeret i var-

meforsyningsanalysen, og sikre at datakilderne

(BBR) løbende opdateres.

Fremtidens Varmeforsyning

Analyse af varmeforsyningen

med vægt på områdeopde-

lingen mellem fjernvarme og

individuel opvarmning under

forskellige forudsætninger.

COWI (2018)

Materialet gennemgår

modeller, beregnere og øvrige

relevante værktøjer i arbejdet

med energiplanlægning samt projektudvikling og

godkendelse på kommunalt, regionalt og lokalt

niveau. Materialet kommer med en oversigt over

relevante kilder til beregningsforudsætninger i

forbindelse med arbejdet med energiplanlægning.

Download materiale på

energipåtværs.dk.

Værktøjskasse til

fjernvarmeprojekter

Gennemgang og vurdering

af anvendte værktøjer i

projektområdet. Samt en

gennemgang af kilder til

beregningsforudsætninger.

Energi På Tværs (2018)

Fremtidens Varmeforsyning

Analyse af varmeforsyningen

med vægt på områdeopde-

lingen mellem fjernvarme og

individuel opvarmning under

forskellige forudsætninger.

COWI (2018)

Download materiale på

energipåtværs.dk.

Tiltag 10 : Etablering af nye decentrale

fjernvarmesystemer

For en række områder er det hensigtsmæssigt at

etablere fjernvarme, men ikke muligt at tilslutte

forbrugerne til et eksisterende fjernvarmenet, da

afstanden er for stor. I de byer hvor fjernvarme ikke

er tilstede er der fundet et individuel varmebehov

på 1.600 GWh, hvoraf ca. 20% er selskabsøkono-

misk rentabelt, mens blot 9% er samfundsøkono-

misk rentabelt at konvertere

. For de områder bør

der udarbejdes projektforslag til etablering af nye,

decentrale fjernvarmesystemer. I disse områder

er der en rigtig god mulighed for at udbrede og

afprøve nye teknologier og forretningsmodeller

som ultralavtemperaturfjernvarme og nærvarme-

koncepter eller forsyning baseret på solvarme og

varmepumper, og derigennem bidrage til udvikling

af nye decentrale kollektive forsyningsformer. Det

anbefales :

• At der for områder hvor der med fordel kan etab-

leres kollektiv forsyning, men som ikke kan tilslut-

tes eksisterende fjernvarmenet, arbejdes med

udvikling af decentrale fjernvarmesystemer base-

ret på nye teknologier og forretningsmodeller.

SIGTELINJE 2030

Dynamisk screeningsværktøj og styrket

kommunal varmeplanlægning

I forbindelse med kommunalreformen blev

kommunernes forsyningsselskaber ofte

udskilt fra den kommunale organisation. I den

forbindelse forsvandt en del kompetencer og

ressourcer fra den kommunale organisation.

Derfor er der ofte ingen varmeplanlægnings-

kompetencer tilbage, selvom det er en bunden

kommunal opgave.

Beslutningsstøtteværktøjet kan i et fremtidigt

samarbejde videreudvikles til i højere grad at

understøtte medarbejderne i kommunerne.

Det kan ske ved en styrket vejledning, efterud-

dannelse og en videreudvikling af beslutnings-

støtteværktøjet til et onlinebaseret dynamisk

screeningsværktøj, der integrerer en række

forskellige datakilder og etablerer en række

analyseværktøjer. Målet er at kommuner og

forsyningsselskaber bedre kan samarbejde om

realisering af energibesparelser og omstilling

af forsyningsformer fra individuelle løsninger

baseret på fossile brændsler. Værktøjet kan

hjælpe kommunerne til at indgå i en kvalifice-

ret dialog med selskaberne om forsyning af

kommunens borgere.

SIGTELINJE 2030

Udvikling af fleksible forsyningsløsninger

og forretningsmodeller

For områder hvor det optimale i fremtidens

fossilfrie varmeforsyning for EPT33 er etable-

ring af fjernvarme, men hvor det ikke er muligt

ud fra gældende rammebetingelser, er der

behov for udvikling af fleksible forsyningsløs-

ninger og innovative forretningsmodeller. Det

kan være nærvarme

, der muliggør omstilling

til fossilfri individuel forsyning, men samtidig

fastholder fleksibilitet ift. udvikling mod det

fossilfrit optimale energisystem, hvis det viser

sig hensigtsmæssigt på et senere tidspunkt.

Det anbefales, at der foretages en analyse af,

hvordan innovative finansieringsformer kan

fremme fleksibilitet i forsyningen for disse

områder.

Værktøjskasse til

fjernvarmeprojekter

Gennemgang og vurdering

af anvendte værktøjer i

projektområdet. Samt en

gennemgang af kilder til

beregningsforudsætninger.

Energi På Tværs (2018)

Værktøjskasse til kommunal

varmeplanlægning

Vejledning til at igangsætte

og accelerere den lokale

varmeplanlægning.

Energi på Tværs (2018)

87. Ea (2015)

Varmeforsyning

88. RUC (2017)

Indsats i Borgmesterpagten. Forslag til reduktion af udlednin-

gen af drivhusgasser i Roskilde Kommune som geografisk område

89. COWI (2018)

Fremtidig varmeforsyning i Hovedstadsregionen

90. Nærvarme, varmepumper på abonnement eller fjernvarme uden rør, er

et koncept hvor varmepumper placeres fysisk hos de enkelte kunder, men

ejes og drives af en virksomhed. Konceptet fungerer dermed som en form

for abonnementsløsning og byder på mange af de samme fordele som

fjernvarme.

Download materiale på

energipåtværs.dk.

Download materiale på

energipåtværs.dk.

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Fotograf Ingrid Riis

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 11 : Omstilling af individuel

opvarmning

De områder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt

at etablere fjernvarme i det eksisterende eller

fossilfrie system, bør der arbejdes med at fremme

fossilfri individuel varmeforsyning startende, hvor

det har positiv værdi. Det er særligt udbredelse

af individuelle varmepumper og hybridløsnin-

ger i allerede naturgasforsynede områder.

Beslutningsstøtteværktøjet i tiltag 9 peger på en

række overvejelser om optimale forsyningsteknolo-

gier for de forskellige individuelt forsynede områder.

Det kan afklare den optimale forsyningsform samt

hvilke virkemidler og finansieringsmodeller, der kan

anvendes for at fremme energiomstillingen

Det anbefales at :

• Den enkelte kommune anvender virkemidlerne

i beslutningsstøtteværktøjet og anbefalinger

i varmeforsyningsanalysen til at fremme en

omstilling til vedvarende energi i den individuelle

opvarmning.

Tiltag 12 : Sammenkobling af

fjernvarmesystemer

Der er i tidligere analyser identificeret store

potentialer forbundet med sammenkobling

af eksisterende fjernvarmesystemer

. Nye og

større transmissionsforbindelser mellem fjern-

varmesystemer kan give en bedre udnyttelse af

eksisterende produktionskapacitet, storskalafordele

ved etablering af ny kapacitet og et mindre over-

ordnet kapacitetsbehov. Dertil er det nemmere at

udnytte forskellighed i lokale potentialer

. I praksis

har potentialet dog vist sig betydeligt mindre og

afhængigt af et gunstigt bytteforhold mellem

de forskellige fjernvarmesystemer, ved at deres

forsyning nyttiggør forskellige energikilder eller ved,

at der er store varmelagringspotentialer, der kan

udnyttes bedre gennem sammenkobling. Generelt

set kan en sammenkobling begrundes i forskelle

i teknologimiks, forskelle i installeret kapacitet,

skalafordele og eventuelt styringstekniske fordele.

For at understøtte et fokuseret og realistisk arbejde

med fjernvarmesammenkoblinger, er der i projektet

formuleret en række kriterier for sammenkobling

af fjernvarmesystemer, der kan informere beslut-

ningstagere om, hvornår et projekt er relevant at

udforske nærmere. Disse kriterier finder man i den

fulde form i publikationen Roadmap 2025. Det

anbefales at :

• Potentielle sammenkoblingsprojekter vurderes ud

fra kriterierne i Roadmap 2025.

Værktøjskasse til kommunal

varmeplanlægning

Vejledning til at igangsætte

og accelerere den lokale

varmeplanlægning.

Energi på Tværs (2018)

Værktøjskasse til

fjernvarmeprojekter

Gennemgang og vurdering

af anvendte værktøjer i

projektområdet. Samt en

gennemgang af kilder til

beregningsforudsætninger.

Energi På Tværs (2018)

Case : Sammenkobling af

lokale kraftvarmecentraler og

regional transmissionsledning

Engholm Fjernvarmecentral

og Lillerød Øst

Fjernvarmecentral

Energi på Tværs (2018)

Download på

energipåtværs.dk

spildvarme, anvende alternative rørsystemer og

give højere virkningsgrad på kraftvarmeværkerne.

Desuden kan man ved løbende driftsoptimering

og renovering af fjernvarmenettene nedbringe

nettabet og derigennem effektivisere fjernvarmesy-

stemerne

. Der er betydeligt potentiale for sænke

temperaturniveauet og reducere nettabet ved

renovering af fjernvarmenet og et yderligere poten-

tiale ved at sænke fremløbstemperaturen. Det er et

særligt relevant initiativ, som gør det nemmere at

udnytte varmepumper og solvarme i fjernvarmefor-

syningen og optimere produktionen

. Ydelsen såvel

som effektiviteten på affaldsfyrede og biomasse-

fyrede kraftvarmeværker med røggaskondensering

øges betydeligt, når returtemperaturen i fjernvar-

mesystemet sænkes. Reduktion af både frem- og

returtemperaturer i fjernvarmenettet afhænger

af både dimensioneringen og driften af varme-

forbrugernes fjernvarmeanlæg. Det forudsætter

derfor et langsigtet samarbejde med både kunder,

varmemestre og VVS’ere. Det energimæssige og

økonomiske besparelsespotentiale er ofte stort,

men det er nødvendigt at der sættes ressourcer

af til en langsigtet indsats. Det anbefales på den

baggrund at :

1. Alle fjernvarmeforsyningsselskaber

vurderer, om der er mulighed for at

reducere nettab og fremløbstemperatur i

deres forsyningsområde generelt eller for

etablering af lavtemperaturfjernvarme i nye

forsyningsområder.

2. Der vedtages en lokal målsætning for

temperatursænkning eller udlægges områder til

lavtemperaturfjernvarme.

reparationer og nyetablering af eksempelvis fjern-

varmeprojekter. I mange kommuner er det en enkelt

medarbejder der har myndighedsopgaverne inden-

for varmeforsyningen. Opgaverne udgør ofte kun en

mindre del af arbejdsopgaverne. Mange oplever at

mulighederne for faglig sparring er begrænset inden

for egen organisation. Det anbefales derfor at :

• Kommuner indkalder og faciliterer regelmæssige

møder med forsyningsselskaber for at koordinere

de langsigtede udviklingsplaner og den praktiske

gennemførelse.

• Kommuner kan arbejde aktivt som virksom-

hedsejere. De kan understøtte omstilling af

energiforsyningen til vedvarende energi gennem

deres pladser i selskabernes bestyrelser og

repræsentantskaber.

• Kommunerne danner lokale netværk for

varmeplanansvarlige sagsbehandlere, hvor der

er mulighed for at udveksle erfaringer og drøfte

aktuelle problemstillinger mm.

Inspiration til et styrket

samarbejde

Katalog med tiltag der

skal styrke samarbejdet

mellem kommuner og

forsyningsselskaber.

Energi På Tværs (2018)

Inspirationskataloget giver

indblik i, hvilke emner kom-

muner og forsyningsselskaber

med fordel kan samarbejde om i forbindelse

med fjernvarmeprojekter. Kataloget dækker over

projekter, som indeholder vedligehold, repara-

tioner og nybygninger af fjernvarmesystemer.

Kataloget er ikke udtømmende, men kan tjene

som inspiration for medarbejdere ved kommuner

samt for projektledere og projektchefer ved

fjernvarmeforsyningsselskaber.

Inspirationslisten har tre formål :

• Give kommuner og forsyningsselskaber redskaber

til at strukturere deres dialog og få afdækket

rammebetingelserne for et projekt.

• Give forsyningsselskaberne forståelse af hvilket

materiale, der er nødvendigt for kommunernes

behandling af et projektforslag.

• Give kommunerne indsigt i praktiske udfordringer

forsyningsselskaberne har ved projekteringen.

Download materialet på

energipåtværs.dk.

91. Ea (2015)

Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af

energisystemet

92. Ea (2015)

Varmeforsyning

93. COWI (2018)

Fremtidig varmeforsyning i Hovedstadsregionen

94. Ea (2015)

Regional fjernvarmeanalyse

95. Ea (2015)

Varmeforsyning

96. RUC (2017)

Indsats i Borgmesterpagten. Forslag til reduktion af udlednin-

gen af drivhusgasser i Roskilde Kommune som geografisk område

97. Ea (2015)

Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af

energisystemet

Case : Ultralavtemperatur-

fjernvarme

Beskrivelse af udbygning med

ultralavtemperatur-fjernvar-

me på Teglbakken

Energi på Tværs (2018)

Download på

energipåtværs.dk

Fremtidens Varmeforsyning

Analyse af varmeforsyningen

med vægt på områdeopde-

lingen mellem fjernvarme og

individuel opvarmning under

forskellige forudsætninger.

COWI (2018)

Download materiale på

energipåtværs.dk.

Case : Samkøring af

fjernvarmesystemer

Beskrivelse af projektet

med Vestforbrænding, DTU

og Holte Fjernvarme samt

Danske Commodities.

Energi på Tværs (2018)

Download på

energipåtværs.dk

Tiltag 14 : Styrket samarbejde imellem

kommuner og forsyningsselskaber

Der er behov for et fortsat tæt parløb mellem

kommuner og forsyningsselskaber for at realisere

den fælles energivision. Der er en række praktiske

udfordringer, særligt i forbindelse med varmepro-

jekter, hvor styrket samarbejde vil være en fordel.

Information om f.eks. byudvikling og strategisk

energiplanlægning på kort og lang sigt kan med for-

del deles. Målet er at sikre en koordineret udbygning

og undgå fejlinvesteringer. Der bør ske koordinering

af den praktiske gennemførelse af vedligehold,

Tiltag 13 : Temperatursænkning i

fjernvarmen

En reduktion af fjernvarmens temperaturniveau

kan effektivisere varmepumper, øge anvendelse af

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

4.4. ELSYSTEMET

Indsatsområdet om elsystemet dækker hele

energikæden fra produktion til forbrug. Elsystemet

spiller en nøglerolle i energiomstillingen, og der vil i

fremtiden indgå langt mere vindkraft og solceller.

En betydelig elektrificering af særligt varme- og

transportsektorerne forventes at føre til en stigning

i elforbruget på 70 % i 2050

. Denne omstilling

vil kræve en indsats i alle led af energikæden, som

illustreret i figur 15.

Den langsigtede målsætning er en fossilfri elforsy-

ning i 2035. Udfordringerne er mange. Der skal ske

en udbygning med vind og sol samt en elektrifice-

ring af varme- og transportsektorerne, der kan sikre

den fornødne effektivitet og fleksibilitet. Der skal

sikres kapacitet og balance i elnettet i et fremtidigt

system med langt større elforbrug og langt mindre

stabile forsyningskilder. For at imødegå disse udfor-

dringer er der i Roadmap 2025 formuleret tiltag for

disse omstillingselementer.

Tiltag 15 : Udbygning af

vindmøllekapaciteten

Vindenergi er en af de centrale trækheste i

omstillingen af det danske energisystem. Branche

bidrager samtidig væsentligt til den danske øko-

nomi, eksport og beskæftigelse – der er mere end

6.600 fuldtidsbeskæftigede alene i Østdanmark

Der var i 2017 en landbaseret vindmøllekapacitet på

130 MW, med en samlet produktion på 300 GWh i

EPT33

100

. Den produktion dækker lige under 4 % af

elforbruget i basisåret. Der er ikke forventninger om

en væsentlig udbygning af vindenergiproduktionen

indenfor projektområdet. Den lave kapacitet

skyldes den høje befolkningstæthed og befæst-

ningsgrad. Det gør udbygning med vindmøller på

land vanskelig

101

. Kommunerne i regionen kan dog

stadig bidrage til et mere vindbaseret energisystem

i Danmark, ved dels at arbejde for udbygning og

renovering af landbaserede vindmøller hvor det er

muligt i deres kommuner og dels ved at investere i

kystnære vindmøller og vindmøller på land udenfor

regionens grænser. Det anbefales derfor at :

1. Kommuner i EPT33 arbejder for mindst at

fastholde og om muligt udbygge den nuværende

vindmøllekapacitet i projektområdet. I deres

kommuneplaner bør de vurdere muligheder for at

udlægge arealer til landbaserede vindmøller og

gå i dialog med vindmølleejere om renovering af

bestående møller.

2. Kommuner uden ’realistiske’ vindressourcer

samarbejder med deres forsyningsselskaber om

etablering af kystnære havmøller og landbaseret

vindmøllekapacitet udenfor regionens grænser

gennem aktive partnerskaber og innovative

finansieringsmodeller

102

103

. Regionalt samarbejde

kan understøtte dette.

3. Nationale beslutningstagere udvikler og vedtager

støtteordninger, der kan fremme VE udbygning

lokalt, herunder særligt en erstatning for den

’grønne ordning’ der fremmer lokal opbakning til

vindmøller.

• Alle kommuner vedtager en solcellestrategi, der

udpeger de bedst egnede tagarealer i kommunen

til tagplacerede solcelleanlæg, fastlægger

arkitektoniske og æstetiske krav og udpeger

marginalarealer til markplacerede anlæg.

• Nationale beslutningstagere forenkler rammevil-

kårerne og skaber langsigtede holdbare rammer

for solcelleudbygningen. De bør skabe lige vilkår

for virksomheder, parcelhusejere, kommuner,

boligselskaber og andre organisationer.

SIGTELINJE 2030

Ellagring

Den betydelige elektrificering og stigende

energiproduktion fra variable kilder som

vind og sol, giver en stigende interesse for

ellagring. Modsat varme kan elektricitet ikke

lagres direkte, men skal konverteres til enten

varme, gas, kemisk energi ved batterilagring

eller potentiel energi ved vandkraftlagre i

eksempelvis Norge. Der er en særlig stor

interesse for batteriteknologien, men det er

uklart hvor vigtig en rolle batterierne har i

at sikre systembalancen- Hvis batterierne

placeres i den enkelte husstand fremfor på

systemniveau, kan det fordyre den samlede

omstilling væsentligt

107

. Det anbefales en

afklaring af hvilken rolle batterier og ellagring

spiller i energisystemet frem mod 2030 og

hvilke tiltag der kan gennemføres på regionalt

og lokalt niveau for at understøtte dette.

Tiltag 17 : Netkapacitet, ellagring og

spidslast

Et stigende elforbrug stiller nye krav til elsystemet.

Det gælder spidslast og ellagring men også elnet-

tets overførselskapacitet og evnen til at dække det

stigende elforbrug gennem udlandsforbindeler, når

vinden ikke blæser. Danmark har et meget stærkt

elnet, og vi er blandt de førende i verden hvad

angår indpasning af variabel vedvarende energi

som sol og vind. En øget integration gør innovation

og koordination på tværs af niveauer og sektorer

nødvendig

106

. Det er aspekter af systemomstillingen

der skal håndteres på nationalt niveau, men det har

stor indflydelse på regionale og lokale aktiviteter.

Derfor bør der etableres en dialog med de ansvar

lige aktører for at sikre en optimal systemudvikling.

Det anbefales at :

• Der etableres en dialog mellem eldistributions-

selskaber og EPT33-aktører om lokalisering af

større elforbrugende enheder baseret på en

vurdering af elnettets kapacitet og begræns-

ninger, kortlagt ift. fjernvarmenet og transport-

korridorer. Denne dialog kan tage udgangspunkt i

en række konkrete områder ud fra kortlægningen

i varmeforsyningsanalysen (tiltag 8).

• Der udpeges en række testlandsbyer på

baggrund af kortlægningen. Det undersøges

hvad en fuld elektrificering af testlandsbyerne vil

betyde for elnettet og hvorvidt netkapaciteten er

tilstrækkelig til at dække det forbrug.

• Der etableres en dialog med Energistyrelsen og

Energinet om det fremtidige behov for regional

spidslastkapacitet, som grundlag for nedlæg-

gelse, renovering eller etablering af decentrale

kraftvarmeværker og gasturbiner.

Tiltag 16 : Udbygning af solcellekapaciteten

I et fremtidigt energisystem baseret på vind og bio-

masse er solceller et vigtigt supplement. Analyser

viser, at de bør dække op til 15 % af den fluktuerende

elproduktion

104

. Der skal dermed opsættes omkring

5.000 MW solceller i Danmark. Det bør fortrinsvis

ske på tagarealer, hvilket vurderes realistisk set i

forhold til de opgjorte potentialer. EPT33 har på

grund af den høje bebyggelsesgrad langt større

potentiale for at bidrage til udbygning med solceller

end vindmøller. Særligt på dette område kan

området blive en foregangsregion. Hvis potentialet

skal realiseres, er der behov for, at kommunerne

understøtter etableringen af solcelleanlæg gennem

deres planlægning og at nationale beslutningsta-

gere udvikler rammebetingelserne for opsætning af

solceller. Det anbefales på den baggrund at

105

Tiltag 18 : Elektrificering og fleksibelt

forbrug

Elektrificering af varme- og transportsektorerne er

en afgørende hjørnesten i en omkostningseffektiv

grøn omstilling af energisystemet. I præference-

scenariet forventes der en moderat stigning i det

klassiske elforbrug, men samtidig et betydeligt nyt

elforbrug til opvarmning og transport. Der forven-

tes en stigning i elforbruget på 11% i 2025 stigende

til 70% i 2050. Elektricitet vil dermed blive den

dominerende energibærer i det fossilfrie system

108

Arbejdet med elektrificering af energiforbruget

indgår i en række tiltag på tværs af indsatsområder,

både for fjernvarmeproduktion (tiltag 2 og 6), den

individuelle opvarmning (tiltag 11 og 20) og trans-

portsektoren (tiltag 22-25). Tiltagene er afkoblet fra

hinanden. Det kan derfor fortsat være relevant for

kommuner at foretage en systematisk vurdering af

mulighederne for elektrificering af energiforbruget i

kommunen. På den baggrund anbefales det at :

• Kommuner i deres klimaplanlægning foretager

en screening for elektrificeringspotentiale for

det energiforbrug der er i kommunen, og at

forsyningsselskaber foretager en screening af

deres energiforbrug med samme sigte.

• Konkrete projekter om elektrificering systematisk

indeholder vurderinger af muligheden for at

gennemføre energieffektivisering og -besparelser,

der reducerer det samlede energiforbrug og giver

muligheden for et mere fleksibelt forbrug.

Figur 15 : Omstilling i elsystemet

Elproduktion

Eldistribution

Elforbrug

Udbygning med

vindmøller

& solceller

Netkapacitet,

spidslastkapacitet

& lagring

Elektrificering

& fleksibelt

forbrug

98. Ea (2015)

Energiscenarier for Hovedstadsregionen

99. Vindmølleindustrien (2017)

Branchestatistik 2017. Vindmølleindustriens

samfundsbidrag

100.Energistyrelsen (2017)

Stamdataregister for vindmøller

101. Ea (2015)

Lokale vedvarende energiressourcer

102.Ea (2015)

Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af

energisystemet

103.Region Hovedstaden (2015)

Virkemidler på vej mod et fossilfrit energi- og

transportsystem i 2050

104.Mathiesen, B. V et al (2017)

The role of Photovoltaics towards 100%

Renewable energy systems : Based on international market developments

and Danish analysis.

Department of Development and Planning

105.Gate 21 (2017)

Energisystemet i 2050 – hvilken rolle spiller solceller ?

106.IEA (2017)

Energy policies of IEA countries – Denmark 2017 Review

107. Mathiesen, B.V. & K. Sperling (2017)

Ny analyse : Vi har brug for solcellerne –

og solcellerne har brug for ny politik.

Altinget : energi og klima

108.Ea (2015)

Energiscenarier for Hovedstadsregionen

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

SIGTELINJE 2030

Virkemidler for udbredelse fleksibelt

forbrug

Analyser fra Energi på Tværs fase 1, peger på

at op mod 27% af et samlede elforbrug er flek-

sibelt indenfor en kort tidshorisont (minutter

til timer)

109

. For at omsætte dette potentiale

til praksis, anbefales det, at der opbygges et

partnerskab med elnetselskaberne. Her bør

det drøftes, hvilke virkemidler kommuner og

forsyningsselskaber har til rådighed for at

fremme et fleksibelt elforbrug, og hvordan

det kan bidrage til at reducere spidslastbe-

lastningen og til indpasning af fluktuerende

produktionskilder.

er tilstede, og den er relativ billig at drive og

vedligeholde. Der er ikke formuleret en selvstændig

målsætning for gassystemet, og derfor afhænger

målet af hvad gassen anvendes til. Gas anvendt til

el- og varmeproduktion skal være fossilfri i 2035,

mens gas til transport først skal være fri af fossile

brændsler i 2050.

Hovedudfordringen for gassystemet er en

omstilling fra billig og rigelig naturgas, til dyrere

og begrænset bionaturgas. Det nødvendiggør en

prioritering af hvilke funktioner gassystemet skal

udfylde i fremtiden. Her peger en række analyser

på at gassens naturlige rolle i et energisystem med

store mængder vind og sol er i tung transport og

som spidslastbrændsel i elsystemet, fjernvarme og

individuel opvarmning den baggrund arbejdes der

ud fra en strategi for anvendelsen af grøn gas, der

er illustreret i figur 16.

Strategien bygger på tre hovedudviklinger : 1) En

udvidet produktion af grøn gas, 2) En reduktion i

gasforbruget til de funktioner, hvor den kan erstat-

tes med andre energikilder og 3) En omstilling til

grøn gas for de energiforbrug hvor vi i det fossilfrie

energisystem er afhængige af et veludbygget

gassystem. Det gælder især tung transport og

spidslastproduktion.

4.5. GASSYSTEMET

Omstilling af gassystemet dækker som for elektrici-

tet hele energikæden fra produktion til forbrug. Gas

er en udbredt energikilde i EPT33, både til individuel

og kollektiv opvarmning, samt i mindre omfang

i industrien. Det betyder at gasinfrastrukturen

Der er i dag et gasforbrug på omkring 8.000 GWh

i EPT33. Det anslåede biogaspotentiale fra gylle og

organisk materiale er på 415 GWh. hvilket blot er

5% af det nuværende gasforbrug. Den forskel på

forbrug og mulig produktion er større end i resten

af Danmark. Årsagen er den høje befolkningstæt-

hed og lille landbrugsproduktionen. Derfor vil der i

hele planlægningsperioden naturligt forekomme en

import af grøn gas til EPT33. På landsplan anslår

Grøn Gas Danmark et teknisk potentiale ved en

dansk satsning på biogas, på op mod 22.000 GWh,

Koblet med en reduktion i gasforbruget på 40 %

vurderer de, at det er muligt at have 100 % grøn

gas i gasnettet i 2035. Forskellen på disse to tal er

dog ikke kun hvilket område de afgrænser sig til,

men også hvilke ressourcer der anvendes til gaspro-

duktion. Hvor opgørelsen for projektområdet alene

anvender gylle og en begrænset mængde organisk

materiale, nyttiggør opgørelsen for Danmark

derudover halvdelen af den danske halmressource

og gassystemets muligheder for ellagring via

metanisering

110

111

Hvorvidt det er en hensigtsmæssig prioritering af

ressourcer, må løbende vurderes ud fra de konkrete

behov. Øget biogasproduktion vil reducere bio-

masseressourcen tilgængelig til andre formål. Det

foreslås, at der sigtes mod den højest mulige ener-

gieffektivitet i systemet, når det prioriteres hvad

biomassen bruges til. Ved enhver konvertering af

energi sker der et tab. Derfor bør der ikke være flere

energikonverteringer i systemet end nødvendigt, da

det vil reducere energieffektiviteten og øge prisen

for forbrugerne. Det er dermed ikke hensigtsmæs-

sigt at konvertere eksempelvis halm til biogas, hvis

gassen efterfølgende anvendes til funktioner som

halmen også kunne have indgået i direkte. Omvendt

opridser figur 16 en række kritiske funktioner,

som grøn gas er særligt velegnet til at løse. I det

omfang der ikke er tilstrækkeligt biogas til at løse

disse funktioner, kan det være hensigtsmæssigt at

øge produktionen. Denne afvejning kan tilpasses

løbende, baseret på den tilgængelige information

og lokale prioriteringer.

Strategien skal dels implementeres gennem tiltag

specifikt målrettet gassystemet og dels gennem

tiltag for særligt varme-, el- og transportsystemer-

ne. Derfor er indsatsen for reduktion af gasforbrug

i opvarmning og omstilling til gas i tung transport

indeholdt i tiltag for varmeforsyning og transport-

systemet, mens der for gassystemet formuleres en

række supplerende tiltag, der understøtter, at alle

aspekter af strategien bliver implementeret.

I 2017 var der tilsluttet ét enkelt biogasanlæg

til naturgasnettet i EPT33. En håndfuld andre

projekter er undervejs. På landsplan er der

tilsluttet 21 opgraderingsanlæg til gasnettet,

med omkring 15 yderligere anlæg under mod-

ning. De forventes realiseret inden udgangen

af 2018. Denne første bølge af biogasanlæg

vil betyde, at mere end 10 % af det samlede

gasforbrug fra gasnettet er bionaturgas når

anlæggende er færdigudbygget i 2018. Der

er ikke medregnet den biogas, der afsættes

uden om gasnettet lokalt, primært til

fjernvarmeproduktion

112

Tiltag 19 : Biogasproduktion

Som led i omstillingen til et fossilfrit gassystem

bør der arbejdes systematisk med at fremme

produktionen af biogas. Biogasproduktion kan

nyttiggøre energiressourcer, vi ellers ikke kunne

udnytte (såsom gylle), understøtte recirkuleringen

af næringsstoffer i landbruget og samtidig produ-

cere en energiressource med bred anvendelighed og

høj kvalitet. Dertil viser en nylig analyse fra Damvad

Analytics, at der er et betydeligt eksportpotentiale

i dansk biogasteknologi på 16 milliarder kroner,

eller omkring 18.000 nye arbejdspladser i 2035

113

Det samlede biogaspotentiale fra husdyrgødning

i Region Hovedstaden vurderes at være omkring

140 GWh fra gylle, eller 280 GWh ved tilsætning

af andet organisk materiale, hvilket eksempelvis

kunne være organisk affald

114

115

. Da gylle som en

ressource er vanskeligere at transportere end de

øvrige organiske materialer, der skal tilsættes

biogasproduktionen, kan det være hensigtsmæssigt

at produktionen primært lokaliseres ud fra afstand

til landbrugsproduktionen

116

. Da det kun i begrænset

omfang findes i EPT33, vil det som oftest betyde at

biogasproduktionen vil ske udenfor projektområdet.

Det første og vigtigste skridt i at udnytte poten-

tialet for produktion af biogas er, at det organiske

affald bliver udsorteret. Det er af mindre betydning

om biogassen produceres i EPT33 eller udenfor. Det

anbefales at :

• Der udarbejdes en fælles biogasstrategi, der

bl.a. vurderer ressourcepotentialet og sikrer en

optimal produktion af biogas, herunder, at det

organiske affald udnyttes optimalt, og hvorvidt

biogassen skal produceres i eller uden for EPT33.

109.Ea (2015)

Energibesparelser og fleksibelt forbrug

110. Ea (2015)

Energibesparelser og fleksibelt forbrug

111. Grøn Gas Danmark (2017)

Baggrundsnotat : ”Grøn Gas er fremtidens gas”.

112. Ea (2017)

Region Hovedstadens kollektive energiforsyning – overblik over

planlagte anlæg

113. Supply :

https ://www.energy-supply.dk/article/view/582979/analyse_bio-

gas_kan_skabe_op_til_20000_jobs

(Marts 2018).

114. Ea (2015)

Baggrundsanalyse for virkemidler til omstillingen af

energisystemet

115. Ea (2015)

Lokale vedvarende energiressourcer.

116. Ea (2015)

Energiscenarier for Hovedstadsregionen

Figur 16 : Strategi for anvendelsen af

grøn gas

ØGET BIOGASPRODUKTION

REDUCERET GASFORBRUG TIL

OPVARMNING OG INDUSTRI

STRATEGI

FOR ANVENDELSE AF

GRØN GAS: PRIORITERING TIL

KERNEFUNKTIONER.

OMSTILLING TIL GAS I TUNG

TRANSPORT

UDVIDET ANVENDELSE AF GAS

TIL SPIDSLASTPRODUKTION

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

SIGTELINJE 2030

Udnyttelse af lagringskapacitet i

gasnettet

Gasnettet udmærker sig ved en betydelig

overførsels- og opbevaringskapacitet, der

også er fri af krav om samtidighed. Dette

potentiale bør udnyttes til udbalancering af

den fluktuerende VE produktion i elnettet og

på længere sigt som aktivt lager for elproduk-

tionen via metanisering. Det anbefales, at der

gennemføres en analyse af, hvilke konkrete

tiltag der kan gennemføres for udnyttelse af

gassystemets lagringskapacitet.

peger på at omkring 86 % af gasforbruget i

industrien er teknisk konverterbart. De resterende

14 % er primært til industrielle højtemperaturløs-

ninger, procesflamme og halvdelen af forbruget til

industriel lavtemperatur

120

. Det er dog centralt, at

der i arbejdet, med omstilling af energisystemet i

EPT33 og den tilhørende prioritering af energires-

sourcerne, ikke ses bort fra procesenergiforbruget.

Der kan dels ses på muligheder for brændselsskift

og dels på muligheder for at industrien kan levere

overskudsvarme til den lokale fjernvarmeforsyning.

Det anbefales derfor at :

• Kommuner foretager en screening for store

industrielle gasforbrugere i kommunen i deres

energiplanlægning, og efterfølgende går i en

konkret dialog med udvalgte virksomheder om

mulighederne for at gennemføre energibesparel-

ser, brændselsskift eller udnyttelse af overskuds-

varme til fjernvarmeforsyningen.

Tiltag 22 : Mål- og udbudsstrategi

Det er en lang omstillingsperiode frem mod 2050

og køretøjer har en relativt kort levetid. Derfor kan

man igangsætte omstillingen og sikre den fornødne

infrastruktur som en mere fokuseret indsats frem til

2025. Kommuner og regionen kan særligt fokuserer

på de offentligt finansierede flåder. Det omfatter

de køretøjer kommuner, regioner og offentlige sel-

skaber ejer og de køretøjer, der anvendes af private

aktører til at levere de transportserviceydelser,

de nævnte aktører indkøber. For disse flåder har

kommuner og region den mest direkte indflydelse

på valg af drivmiddel. De kan derfor arbejde for, at

disse flåder undergår en accelereret omstilling, der

skaber grundlag for en efterfølgende omstilling af

de rent private flåder. Kommuner og regioner bør

samarbejde på tværs via en fælles enhed, hvor der

deles erfaringer mellem offentlige myndigheder og

etableres samarbejder med interessenter, borgere

og virksomheder. Det anbefales at :

• Kommuner og region udvikler en omstillingsstra-

tegi for det kommunalt og regionalt finansierede

transportarbejde baseret på eksisterende

flådeanalyser.

• Strategien fastlægger et mål for drivmiddelskift,

hvor det anbefales at arbejde for at mindst

50 % af regionalt eller kommunalt finansierede

transport er drevet af grønne drivmidler i 2025

og 90% er fossilfri i 2035

123

• Der etableres et Greater Copenhagen

Sekretariat, som understøtter konkrete aktivite-

ter for grøn omstilling af transport på tværs af

kommuner og regioner i Greater Copenhagen og

blandt interessenter, virksomheder og borgere.

Denne strategi kan danne rammen for omstillingen

af de forskellige flåder, der kan gennemføres ved

brug af vejledninger i tiltag 23 (egne flåder), 24

(transportserviceydelser) og 25 (bustransport).

Tiltag 24 : Fremme af grønne drivmidler i

transportserviceydelser

Kommuner og regioner udbyder en række trans-

portserviceydelser som eksempelvis taxakørsel

og lignende. Disse serviceydelser bør omstilles

til grønne drivmidler indenfor den kortest mulige

tidsperiode, men det kan være vanskeligt for

kommunale indkøbere at vide, hvilke krav det er

muligt at stille i de enkelte udbud. Derfor har Energi

på Tværs udarbejdet en vejledning for udbud af

transportserviceydelser. Den vurderer hvilke krav

der kan stilles i det konkrete udbud for forskellige

flåder og tidsperioder. Det anbefales at :

• Alle transportserviceydelser der bestilles af

kommunerne og regionen i EPT33 fra maj 2018

og frem i videst muligt omfang anvender vedva-

rende energi som drivmiddel.

Tiltag 20 : Hybridvarmepumper

Boliger der i dag er opvarmet med naturgas, har

mulighed for at kombinere et gasfyr med en luft

til vand-varmepumpe, og derved nyde gavn af de

bedste egenskaber fra hver. Kombinationsløsningen

fungerer ved at varmepumpen producerer

rumopvarmning, når virkningsgraden er høj, mens

gaskedlen leverer varmen, når det er særligt koldt

udenfor. Gaskedlen leverer varmtvandsforbruget

hele året

117

. Hybridvarmepumper kan potentielt

reducere gasforbruget med 70-80 % og de kan

installeres i eksisterende naturgasområder uden at

anlægge ny infrastruktur. De kan bidrage til at redu-

cere kapacitetsproblemer i elnettet samt fleksibelt

forbrug til at udbalancere vindenergiproduktionen.

Udbredelsen er indtil videre begrænset på grund

af et manglende kendskab til produktet. Dermed

er systemeffekten for elnettet også ukendt

118

. Det

anbefales derfor at :

• Sætte et demonstrationsprojekt om varmepum-

pe-gas hybridløsninger i gang, hvor de testes i

klynger af boliger i samme landsby. Målet er at

vurdere om denne kombination kan reducere

spidslastbehov i elnettet og bidrage med fleksibi-

litet til elmarkedet.

4.6. TRANSPORTSYSTEMET

Indsatsområdet for transportsystemet dækker al

energiforbrug til transport i projektområdet – både

til kollektive og individuelle køretøjer. EPT33 har

kortere transportafstande og en større andel af

kollektiv transport, cykel og gang i det samlede

transportarbejde end resten af landet. Det til trods

er der et stort, og stigende, energiforbrug til per-

sonbiler, der helt overvejende er forsynet af benzin

og diesel

121

. Det langsigtede mål for transportsek-

toren er fossilfrihed i 2050. Der er en korter levetid

for køretøjer end for eksempelvis kraftvarmeværker,

derfor vil de fleste skifte køretøj mere end en gang

inden 2050. Klimaindsatser i transportsektoren

kan generelt skelnes ud fra, om de er målrettet

at 1) reducere transportarbejdet ved eksempelvis

hjemmearbejde og nærhed til kernefunktioner, 2)

effektivisere transportarbejde, blandt andet ved

skift til cykel og kollektiv trafik (modalskift) eller 3)

skifte drivmidlet i køretøjet fra fossil til vedvarende

energi. De to første er mobilitetstiltag. Kun den

sidste omhandler energi. Derfor er det den, der

indgår i arbejdet med tværgående strategisk

energiplanlægning.

Hovedudfordringen for omstilling af transport-

sektoren er den begrænsede indflydelse lokale og

regionale aktører har på private borgere og virk-

somheders valg af transportmidler. Derfor er fokus

for indsatsen frem til 2025 på to områder, hvor

aktørerne har en særlig mulighed for at gennem-

føre en omstilling : 1) omstilling af kommunalt og

regionalt finansierede flåder samt 2) udbygning af

infrastruktur til grønne drivmidler

122

. Udbygningen

af infrastruktur og opbygningen af et stabilt

marked baseret på offentligt finansierede flåder,

kan gøre det lettere for private aktører at omstille

efterfølgende.

Grønne drivmidler til

transportservice

Analyse af mulighederne for

at stille krav til drivmidler i

udbud af transportservice-

ydelser frem mod 2025.

PlanMiljø (2018)

Publikationen kommer med

kriteriesæt til offentlige udbud

og anbefalinger til udbuds-

metoder. Vejledningen dækker en række forskellige

køretøjskategorier, herunder lastbiler, busser,

minibusser, personbiler og forskellige ikke vejgående

maskiner. For disse vurderes mulige minimumskrav,

tildelingskriterier og udbudsmetoder for forskellige

tidsperioder frem mod 2025.

Download materialet på

energipåtværs.dk.

Tiltag 23 : Fremme af grønne drivmidler i

kommunale og regionale indkøb

Kommuner, regioner og forsyningsselskaber både

ejer og leaser køretøjer, der anvendes i eksempelvis

hjemmeplejen, til skolekørsel og lignende. Ved

indkøb eller ved indgåelse af leasingaftaler bør der

stilles krav til, hvilke drivmidler køretøjet anvender

ud fra hensyn til køretøjets anvendelse. Det anbefa-

les at :

• Alle køretøjer der købes, leases samt lejes af

kommunerne og regionen i EPT33 direkte eller

gennem deres selskaber i videst muligt omfang

anvender vedvarende energi som drivmiddel fra

maj 2018 og frem, medmindre det konkret kan

dokumenteres, at de opgaver der skal løses, ikke

kan imødekommes med et køretøj på grønne

drivmidler.

Tiltag 21 : Reduktion af energiforbruget i

produktionserhverv

Der er omkring 22.600 gasinstallationer i produk-

tionserhverv i Danmark. De står for omkring 35 %

af gasforbruget. Naturgasforbruget til proces

har siden 2005 varieret mellem 7 og 9 TWh. Det

er formentligt den del af gasforbruget, det er

sværest at omstille til alternative forsyningsfor-

mer

119

. Afhængig af det specifikke formål kan det

være vanskeligt at finde teknisk og økonomisk

bæredygtige alternativer til gas. Det kan være dyrt

at foretage en forceret omstilling og vanskeligt

da virksomhederne er meget prisbevidste. Studier

117. Energinet (2017)

Analyse : Anvendelse af gas i et bæredygtigt energisystem.

118. Grøn Gas Danmark (2017)

Baggrundsnotat : ”Grøn omstilling i den individu-

elle opvarmning”.

119. Grøn Gas Danmark (2017c)

Baggrundsnotat : ”Virksomhedernes afhængig-

hed af gas”.

120.Lindboe, H.H. (2017)

Et debatoplæg til : Strategiske Energiplan.

121. Danmarks statistik (2017)

BIL10, BIL12, BIL15, BIL18.

www.statistikbanken.

dk/BIL10

122. COWI (2015)

Transport

123. Grønne drivmidler er her forstået som anden generations biobrændstof,

biogas, elektricitet og brint. Der kan formuleres et mål ud fra det angivne

forslag og stadig anvendes en længere omstillingsperiode for flåder hvor

det kan påvises at det ikke er teknisk hensigtsmæssigt eller uforholds-

mæssigt dyrt at omstille til grønne drivmidler.

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Tiltag 25 : Fremme af grønne drivmidler i

bustransporten

Movias bestyrelse har i trafikplan 2016 vedtaget at

arbejde mod fossilfri busdrift. Al brug af traditionel

diesel og naturgas udfases senest i 2030. Herudover

har Movia ligeledes vedtaget at arbejde for at redu-

cere udledningen af NOx med 97 %, partikler med

92 % og støj. I første omgang sker det ved særligt at

indfase biogas og syntetisk biodiesel og på længere

sigt i højere grad el og brint. Implementering af

det fossilfri scenarie forudsætter, at alle udbud

med driftsstart fra december 2018 og frem stiller

krav om nul-udledning af CO

. Det vil resultere i en

drivhusgasreduktion på 55 % i 2020, 77 % i 2025

og 100 % i 2030 (Movia, 2016). Det koster en mer-

betaling på omkring 7% ift. det fossile alternativ.

Det anbefales at kommuner og regioner stiller et

absolut krav om nuludledning af CO

(fossilfrihed)

i alle buslinjeudbud. Det kan løses med elbusser,

biogasbusser, busser på biodiesel (HVO) eller med

brintbusser. Ønsker kommuner og regioner at have

busdrift uden lokal luftforurening kan Movia, på

vegne af kommuner og regioner, udarbejde udbud

hvor der

både

stilles krav om nul-udledning af

og lokal luftforurening fra bussens drivmiddel

(emissionsfrihed), samt en lavere støjpåvirkning.

Det anbefales at :

• Kommuner og region implementerer trafikplan

2016 gennem dialog med Movia.

Tiltag 26 : Infrastrukturudbygning – lette

køretøjer i offentligt regi samt hos private

borgere

Kommunerne bør i deres byrumsplanlægning reser-

vere plads til fælles ladeinfrastruktur.

Omstillingen af den offentlige og den private

bilpark skal særligt bidrage til markedsmodning og

udbredelse af den fornødne infrastruktur til elbiler i

hele regionen. Derfor er det centralt, at kommuner-

ne understøtter infrastrukturudbygning til grønne

drivmidler. Udbygningen skal også skabe en basis-

infrastruktur, der gør det muligt for private borgere

at vælge køretøjer med alternative drivmidler.

For infrastrukturudbygningen anbefales det at der

gennemføres følgende tiltag :

• Installation af ladestandere ved offentlige

arbejdspladser

• Krav om installation af ladestandere ved

nybyggeri

• Reservationer til fælles ladeinfrastruktur i

byrumsplanlægningen

• Bedre dækning med ladestandere i yderområder

• Udlægning af dedikerede parkeringspladser til

elbaserede delebilsordninger

• Sikre god sagsbehandling omkring etablering af

ladestandere

• Understøtte oplysning omkring lademuligheder

energiomstilling. Energiforbrug i bygninger udgør

næsten 40 % af det samlede energiforbrug i

Danmark, og trods en stor indsats for at reducere

dette forbrug siden 1970’erne, er der fortsat et

stort potentiale for energieffektivisering, men også

muligheder for et styrket samspil mellem energi-

forsyning og bygninger

124

. Indsatsen for at fremme

fleksibelt forbrug indgår i tiltag 18, besparelser

for produktionserhverv i tiltag 21 og besparelser i

fjernvarmesystemet i tiltag 13, hertil kommer at en

række tiltag er målrettet et skift til mere energi-

effektive teknologier i både transportsektoren og

energiproduktion. Fokus i dette afsnit er derfor på

at reducere slutforbruget i bygningsmassen.

Der er ganske betydelige potentialer for besparelser

på både el- og varmeforbruget i bygninger. Når

energivisionen skal opnås på en omkostningseffek-

tiv måde, er det afgørende at disse potentialer bli-

ver realiseret. Der sigtes med Roadmap 2025 mod

et delmål om 15 % energibesparelser i bygninger i

2025 ift. basisåret 2015.

Hovedudfordringen er at realisere og fastholde de

potentielle besparelser. Selvom bevidsthed og viden

er på plads, nedprioriteres energibesparelser ofte til

fordel for andre investeringer, trods gode business

cases og veldokumenterede fordele. Arbejdet med

energibesparelser kræver et vedholdende, langt

sejt træk og nogle af de mest succesfulde tiltag

har været mærkningsordninger for hvidevarer og

elektronik samt energimærkning af bygninger. Det

er ordninger der har løbet over lange perioder.

For at imødegå disse udfordringer anbefales det

at der oprettes en fælles platform for energibe-

sparelsesindsatsen (tiltag 28). Form og funktion

skal opbygges så platformen løbende kan udvides

til at dække flere indsatsområder såvel som andre

kommuner og regioner. Der er klare indikationer

på skalafordele i energibesparelsesaktiviteter, og

der kan være stor gavn af, at der findes et fælles

regionalt ankerpunkt, hvor indsatserne koordineres

og organiseres. Arbejdet i denne platform skal

tage udgangspunkt i best practice ud fra en stor

erfaringsbase af gennemførte aktiviteter. De øvrige

tiltag i Roadmap 2025 (tiltag 29-34) er udvalgt, da

de enten er et afgørende grundlag for at skabe suc-

ces med andre tiltag, eller de er eksempler på best

practice på feltet, der bør udbredes så andre i hele

EPT33-området kan drage nytte af erfaringerne

og realisere de energibesparelser, tiltagene giver

mulighed for.

Tiltag 28 : Fælles platform for

energibesparelser

Der foregår i dag en række lokale kampagner

og indsatser for at fremme energibesparelser i

bygninger og erhverv. En af de store udfordringer

er, at der ikke findes et fælles ophæng hvor gode

erfaringer opsamles og deles, og hvor kommuner

kan samarbejde om fælles kampagner og tiltag.

Kommunerne kan have fordel af at samarbejde

for at få volumen i energibesparelsesindsatsen op.

Samarbejde kan samtidig fastholde et fælles over-

blik, holde kommunerne ajour med rammerne samt

vurdere og kvalificere de enkelte tiltag

125

. Formålet er

dermed også at der sker en kontinuerlig tilpasning og

fokusering af indsatsen. Det anbefales at:

• Der oprettes en fælles regional platform for

energibesparelser, der kan understøtte og koor-

dinere forskellige kampagner og initiativer, der

fremmer energibesparelser og -effektiviseringer i

bygninger.

124. Mortensen, L.H. ; N.N. Rasmussen & S. Aggerholm (2017)

Roadmap 2030 –

Bygningers rolle i den grønne omstilling.

125. Ea (2015)

Energibesparelser.

Tiltag 27 : Infrastrukturudbygning – tunge

køretøjer

Omstillingen af de offentlige flåder skal særligt

bidrage til markedsmodning og udbredelse af den

fornødne infrastruktur til tunge køretøjer. Det

er derfor centralt, at kommunerne understøtter

infrastrukturudbygning til grønne drivmidler.

Udbygningen skal tillige ske med henblik på at

skabe en basisinfrastruktur, der muliggør at private

aktører som vognmænd, godstransport, busdrift

mv. ligeledes kan vælge køretøjer med alterna-

tive drivmidler. Her er særligt tale om følgende

infrastruktur :

• Elladestandere til tunge køretøjer

• Gastankstationer til større flåder

• Fyldningsfaciliteter til øvrige alternative drivmid-

ler, der viser sig konkurrencedygtige

For infrastrukturudbygningen anbefales det at der

gennemføres følgende tiltag :

• Koordinere udbud af geografisk tilknyttede flåder

• Afslutte udbud mindst et år før driftstart

• Tildele point i bedømmelsen af udbud, hvis

der samtidig etableres offentlig adgang til

infrastrukturen

Movia skal mindst hvert 4. år udarbejde en

trafikplan i samarbejde med kommuner

og regioner. Den sætter mål og strategisk

retning på den kollektive trafik. 44 (ud af 45)

kommuner og to regioner bakkede i høringen

op om målsætningen om fossilfri drift. Siden

udbuddet af alm rutekørsel med driftsstart

2017, har det for alle udbudte buslinjer været

muligt for kommuner og regioner at tilkøbe

fossilfrihed. I dag kører følgende buslinjer

fossilfrie :

• 5C i København (biogas)

• 600S i Region Hovedstaden og Region

Sjælland (syntetisk biodiesel)

• 390R i Region Hovedstaden (syntetisk

biodiesel)

Roskilde Kommunes bybuslinjer betjenes

fra april 2019 med elbusser. Derudover

udbydes en række buslinjer i København,

Frederiksberg, Ballerup, Egedal, Herlev,

Frederikssund, Roskilde, Helsingør og Høje

Taastrup kommuner, som enten emissionsfrie

eller fossilfrie. Disse buslinjer har også drifts-

start i 2019.

Figur 17 : Platform for energibesparelser

28- Fælles platform for energibesparelser

4.7. ENERGIFORBRUG

Indsatsområdet om energiforbrug dækker

slutforbruget af energi på tværs af alle sektorer.

Bygningerne spiller en nøglerolle i den fælles

Enfamiliehuse

Virksomheder

Flerfamilie-

boliger

Energidata

Offentlige

ejendomme

Gadebelysning

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

De overordnede og mere organisatoriske aspekter

og emner er koncentreret her, mens de mere

målgruppe-specifikke elementer er beskrevet i tiltag

29-34.

Gennem samarbejdet i platformen kan der løbende

igangsættes nye fælles initiativer, eksempelvis mål-

rettet energibesparelser i erhverv eller transport.

sig for hjælp og inspiration i arbejdet med

energibesparelser.

Tiltag 31 : Energispring : Partnerskaber for

energibesparelser i flerfamilieboliger

Der anbefales en indsats for udvikling og udbredelse

af effektive partnerskaber for energibesparelser i

flerfamilieboliger, baseret på best practice eksem-

pler om samarbejde mellem boligejere, kommuner

og forsyningsselskaber. Københavns Kommune har

med succes gennemført projektet ”Energispring”,

som har skabt gode resultater og store besparelser

i boligmassen. Det anbefales at :

• ”Energispring” kopieres i andre kommuner, så

flerfamilieboliger i hele EPT33-geografien kan

deltage. Heri bør også indgå en vurdering af

hvordan strukturen af flerfamilieboliger varierer

mellem kommuner, og hvordan tiltaget deraf bør

tilpasses, samt en vurdering af hvordan adfærds-

delen adresseres.

Energistyrelsen støtter fem partnerskaber, som er

fokuseret på etagebyggeri. Partnerskabernes mål

er at finde effektive modeller, med udgangspunkt

i kommunerne, til at fremme renovering med

energibesparelser som et vigtigt mål og her kan

evalueringen af de fem projekter spille en rolle. Det

er disse erfaringer, der lægges til grund for den

foreslåede struktur.

Hvidbog

Brug af energiforbrugsdata

fra private borgere til stra-

tegisk energiplanlægning og

energispareformål

Energi&Miljø (2018)

Anvendelsen af energifor-

brugsdata fra private borgere

skal tage hensyn til en række

juridiske rammer, herunder

BBR-loven, databeskyttelsesforordningen og den

kommende databeskyttelseslov. Som støtte til

planlæggere i kommuner og forsyningsselskaber er

der udarbejdet en hvidbog, der beskriver datakate-

gorier og deres forskellige anvendelsesmuligheder,

samt retsgrundlaget, den dataansvarliges pligter

og den registreredes rettigheder.

Hvidbogen kan downloades på

energipåtværs.dk.

4.8. OPSAMLING

OG TVÆRGÅENDE

PERSPEKTIVER

De 34 tiltag der er præsenteret ovenfor, kan

sammenlagt drive omstillingen af energisyste-

merne videre mod den fælles energivision. Alle de

medtagne tiltag kan levere et væsentligt bidrag til

omstillingen, men der er samtidig store forskelle

på deres omfang og karakter. Derfor kan det som

en opsamling være relevant at se tværgående på

omstillingsfaser, relationer og prioritering.

Tiltag 29 : Energibesparelser i private

enfamiliehuse

En meget stor del af danskerne bor i traditionelle

enfamiliehuse, som er bygget gennem de sidste

50-100 år. Mange af dem er i forholdsvis dårlig

energistand. Som tommelfingerregel tyder det på,

at alle huse, med et energiforbrug svarende til mere

end energimærke ’C’, typisk kan spare mindst 4.000

kWh pr. år med en energirenovering. De forholdsvis

lave besparelsespotentialer for enfamiliehuse

betyder at der ikke er oplagte incitamenter for

energiselskaber eller andre for at ”samle dem op”.

Derfor er det nødvendigt, at for eksempel kommu-

ner eller andre påtager sig opgaven med at sikre,

at den eksisterende boligmasse bringes op på så

energieffektivt niveau som muligt. Det anbefales på

den baggrund at :

• Kommunerne arbejder med fremme af

energibesparelser i private enfamiliehuse, med

de virkemidler der er angivet i publikationen

Roadmap 2025.

4.8.1. OMSTILLINGSFASER

Omstillingen til et fossilfrit energisystem er en

langsigtet opgave, der både kræver ny viden, nye

løsninger og en koordineret indsats for at omsætte

viden til handling. Der er behov for en vedholdende

indsats over de kommende mange år, og derfor skal

tiltagene i dette roadmap ikke ses som udtømmen-

de, men som en samling af omstillingselementer,

der kan udvikle systemet fra hvor vi er i dag. Når

indsatsen ses over tid, kan vi med fordel skelne

tiltagene ud fra de forskellige udviklingsfaser de er

i. Vi skelner i Roadmap 2025 mellem tre forskellige

omstillingsfaser :

•

Analyse :

Tiltag der indsamler viden og belyser

udfordringer og mulige løsninger for omstillingen.

Denne type tiltag anvendes på områder, hvor der

er stor usikkerhed om mulighederne og behovet

for handling.

•

Demonstration :

Tiltag der udvikler og demon-

strerer løsninger, der er centrale for omstillingen,

men endnu ikke markedsmodne. Denne type

tiltag gennemføres på områder, hvor vi kender

udfordringen, men mangler gode implementer-

bare løsninger.

•

Implementering :

Tiltag der uden videre kan

implementeres på tværs af projektområdet.

Det er løsninger, der er velafprøvet og

markedsmodne.

Tiltag 33 : Energibesparelser i kommunale

og regionale bygninger

Den offentlige bygningsmasse tegner sig for et

langt mindre energiforbrug i EPT33 end husholdnin-

ger og erhverv

126

. Det er til gengæld det sted, hvor

kommunerne har den største direkte indflydelse og

samtidig en mulighed for at ’feje for egen dør’. Ved

at arbejde med energirenovering af egne bygninger

og energiledelse i egne institutioner kan offentlige

myndigheder opnå væsentlige energibesparelser,

ofte med kun mindre investeringer og adfærd-

sændringer. Disse knytter sig i første omgang til

optimering af bygninger og tekniske installationer,

adfærdskampagner og indførelse af nye indkøbs-

krav

127

128

. Det anbefales at kommunerne :

• Vedtager eller reviderer energispare-handlings-

planer for deres bygningsmasse

• Arbejder med energiledelse i deres institutioner

• Udveksler erfaringer via den fælles platform for

energibesparelser

Tiltag 30 : Greater Copenhagen

Virksomhedspagt (Covenant of

Companies)

Der er solid dokumentation for, at langt de fleste

virksomheder kan effektivisere deres energiforbrug

med 10-20 % med acceptable tilbagebetalingstider.

Samtidig kræver det typisk færre rådgivningstimer

at lokalisere fx 10.000 kWh potentielle besparelser

i virksomheder end i fx parcelhuse. Det er med til

at gøre det til en god forretning at fokusere på

virksomheders energiforbrug. Energi udgør dog en

forholdsvis lille del af virksomhedernes samlede

udgiftsbudget, så investeringer i energieffekti-

visering nedprioriteres – eller udskydes til andre

større ændringer alligevel skal gennemføres. En af

måderne at få emnet højere på dagsorden hos virk-

somhederne er, at man kobler energibesparelserne

sammen med miljøpolitikken, forbrugertrends,

verdensmål og CSR-indsatsen. Med energieffektivi-

seringer får virksomhederne en mulighed for at gøre

en synlig indsats for miljøet og omverden med en

økonomisk rationel investering.

Mange af disse hensyn kan indfries ved at skabe

fælles koncepter, de enkelte virksomheder kan

relatere sig til. Det anbefales at :

• Der etableres en ordning, der etablerer samar-

bejde med virksomheder om forretningsmodeller,

der inkluderer energibesparelser. Her kan virk-

somheder få tilbudt branchespecifik rådgivning,

og virksomheder får ét sted, de kan henvende

Tiltag 32 : Data om energiforbrug samt

Energimærkeværktøj

Energiforbruget i den enkelte bygning er veldoku-

menteret men svært tilgængelig eller svært forståe-

lig for den enkelte forbruger. Informationsmængden

stiger i takt med at intelligente målere og

individuelle målere bliver installeret. Kommuner og

andre offentlige instanser har mulighed for at finde

relevante data på aggregeret niveau. Der er dog

stadig en række praktiske barrierer, der gør arbejdet

omstændigt, og data kan være markant sværere

at få adgang til end nødvendigt, selvom energisel-

skaberne har disse data. Dertil er bygningsejernes

viden om deres ejendommes ”energiperformance”

fortsat generel t på et lavt niveau. Udfordringerne

kan afhjælpes gennem etablering af et GIS-baseret

benchmarkingværktøj, hvor private bygningsejere

årligt kan benchmarke deres ejendommes energi-

mæssige tilstand og faktiske energiperformance

med andre tilsvarende ejendomme. Ud fra dette

benchmark kan der udvikles målrettede kampagne-

tilbud mv. til forskellige typer bygningsejere. Som en

første indsats anbefales det at :

• Der arbejdes med udvikling af et GIS-baseret

benchmarkingværktøj for energimærker, faktisk

energiforbrug og energibesparelser.

Tiltag 34 : Energibesparelser i udendørs og

vejbelysning

Udendørs- og vejbelysning, som særligt kommuner

driver i det offentlige rum, er en særskilt underkate-

gori i forhold til energiforbrug og energibesparelser

Der vurderes et potentiale for besparelser på op

mod 50%, når ældre installationer udskiftes til nye.

Der pågår allerede væsentlige aktiviteter på områ-

det, men processen kan med fordel accelereres på

tværs af EPT33

129

. Med afsæt i igangværende initi-

ativer på vejbelysningsområdet og DOLL-projektet,

som fokuserer på at øge viden om og demonstrere

LED-belysning anbefales det at :

• Den fælles platform arbejder med at afdække

områder, hvor en ekstra indsats kan fremme

omstillingen af udendørsbelysningen.

126. Sparenergi.dk (2018)

Baggrundsdataark.

Udtræk af baggrundsdataark for

de 33 kommuner i projektområdet for perioden 2012-2015.

127. Sparenergi.dk (2018) Energiledelse i kommuner

128.Energistyrelsen (2013)

Strategisk energiplanlægning i kommunerne.

Vejledning i analyser af systemændringer og scenarieanalyser

129. Region Hovedstaden (2015)

Virkemidler på vej mod et fossilfrit energi- og

transportsystem i 2050

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Foruden disse tre typer af tiltag, er der ned igennem

kapitlet fremhævet en række sigtelinjer, der peger

på indsatsområder eller tiltag, der bør vurderes

i det videre arbejde, og muligvis indarbejdes i

kommende roadmaps. Tiltag og sigtelinjer fordelt

på indsatsområder og faser er sammenfattet i

tabellen nedenfor.

Størstedelen af tiltagene skal implementeres i de

kommende år, mens tiltagene under demonstration

skal bidrage til udvikling af de løsninger, der skal

implementeres bredt i fremtidige faser. Tiltag under

analyse og sigtelinje identificerer områder, hvor

der er behov for yderligere viden i arbejdet med at

definere relevante indsatser. Faseopdelingen giver

samtidig et indtryk af rækkefølgen i indsatsen. For

nogle dele af omstillingen er der mulighed for en

betydelig implementering i perioden frem til 2025,

mens der for andre er behov for mere viden eller

udvikling af løsninger, før omstillingen kan tage

fart. Samtidig er der med sigtelinjerne udpeget en

række emner, der vurderes relevante på sigt, men

ikke indgår i implementeringsplanen for den første

indsatsperiode.

4.8.2. PRIORITERING AF TILTAG

Kigger man på de interne relationer og afhængighe-

der, der eksisterer imellem de forskellige indsatsom-

råder og tiltag, er der en række centrale relationer,

det er værd at fremhæve :

• For flere indsatsområder anvendes et eller flere

paraplytiltag som den primære indsats, der

regulerer en serie af implementeringstiltag. Dette

er blandt andet tilfældet for varmeforsyning,

hvor tiltag 8 om fælles varmeplanlægning afgør

anvendelsen af tiltag 9-11, for transportsystemet

hvor udbudsstrategien i tiltag 22 igangsætter

aktiviteterne i tiltag 23-25 og for energibesparel-

ser, hvor tiltag 29-34 tiltænkes forankret i regi af

den fælles platform for energibesparelser i tiltag

28.

• Dertil er der en række naturlige relationer mellem

fjernvarme- og kraftvarmeproduktion på den ene

side og særligt varmeforsyning men også el- og

gassystemet på den anden side.

• Endelig er der en række relationer, der knytter

sig til en øget integration af de forskellige

delsystemer – særligt gennem elektrificering og

udbredelse af gas til tung transport. Der bliver

opbygget en række nye forbindelser på tværs af

sektorerne med implementeringen af Roadmap

2025, der har til formål at give et mere fleksibelt

og ressourceeffektivt energisystem.

Når Roadmap 2025 skal anvendes i planlægningen

af konkrete handlinger i den enkelte kommune eller

det enkelte selskab, vil der være behov for en ope-

rationel prioritering af tiltag, da det ikke er muligt

at gøre alting på en gang. De to følgende kapitler

har til formål at kvalificere denne prioritering ved

at sætte fokus på tilgængelige virkemidler og

relevante samarbejdsflader (kapitel 5) samt vurdere

tiltagenes potentielle effekter, pris og relative

betydning for den langsigtede omstilling (kapitel

6). Man kan med fordel vægte tiltagene ud fra

handlemuligheder, reduktionspotentiale, betydning

for den langsigtede omstilling samt naturligvis spe-

cifikke lokale forhold og interesser. Vejledningerne i

kapitler, Roadmap 2025 og i baggrundsrapporten er

relevante for at udføre den vægtning,

Her kan det anbefales at sammensætte grupper

af tiltag der kan understøtte en helhedsorienteret

omstilling for et givet indsatsområde, der samtidig

er strategisk fokuseret på de indsatsfelter der

prioriteres i kommunen. Blandt potentielle indsats-

programmer kan nævnes indsatser for :

•

Omstilling af fjernvarmeproduktionen til eldrevne

varmeteknologier,

gennem udvikling af varme-

pumper (tiltag 2) og geotermi (tiltag 3) samt

omstilling af spids- og reservelastenheder (tiltag

6).

•

Videreudvikling af fjernvarmesystemet

gennem

fastlæggelse af forsyningssikkerhedskrav (tiltag

5) kommunal varmeplanlægning (tiltag 8),

Tabel 5. Faseopdelt tiltagsoversigt

Indsatsområde

Fjernvarme- og

kraftvarme-

produktion

Implementering

11.

12.

13.

Solvarme i FV

Forbrændings-kapacitet

Spidslast

Varmelagre

Demonstration

Varmepumper

i FV

Geotermi i FV

Analyse

Forsynings-

sikkerhed

Sigtelinje

Fjernkøling

udbygning og fortætning af eksisterende fjern-

varmesystemer (tiltag 9), etablering af decentra-

le fjernvarmesystemer (tiltag 10), sammenkobling

(tiltag 12), temperatursænkning (tiltag 13) fælles

varmelagre (tiltag 7) samt muligvis udvikling

af fjernvarmens rolle som fleksibel aftager af

variabel elproduktion (tiltag 21).

• Omstilling

af den individuelle opvarmning

gennem kommunal varmeplanlægning (tiltag 8),

omstilling af individuel opvarmning (tiltag 11) og

udbredelse af hybridvarmepumper i naturgasom-

råder (tiltag 21).

• Lokal

implementering af strategien for grøn

gasanvendelse

og de tilhørende tiltag om

biogasproduktion (tiltag 19), hybridvarmepumper

(tiltag 20), reduktion af energiforbrug i produk-

tionserhverv (tiltag 21), omstilling af spids- og

reservelastenheder (tiltag 6).

• Omstilling

af kommunens egen virksomhed,

ved omstilling af varmeforsyning ved tilkobling

til fjernvarme eller skift til fossilfri individuel

opvarmning (tiltag 8-11, 20), omstilling af

kommunens køretøjsflåder (tiltag 22-25), etab-

lering af infrastruktur til alternative drivmidler

ved kommunens institutioner (tiltag 26-27),

energibesparelser i egne bygninger (tiltag 33) og i

udendørsbelysningen (tiltag 34).

Ud fra fremgangsmåden kan der defineres lokalt

specifikke programmer, der stadig understøtter den

fælles omstilling. I de følgende to kapitler sættes

der fokus på hvilke virkemidler, kommuner og forsy-

ningsselskaber har i arbejdet med implementering

af tiltagene (kapitel 5) og hvilken effekt og betyd-

ning de enkelte tiltag og den samlede omstilling kan

forventes at have (kapitel 6).

Varmeforsyning

Varme-planlægning

Fjernvarme udbygning

Individuel opvarmning

Sammenkobling af FV

Temperatur-sænkning i

14. Styrket samarbejde

15. Vindmøller

16. Solceller

18. Elektrificering

19. Biogas-produktion

21. Produktions-erhverv

22. Udbudsstrategi for

transport

23. Omstilling af egne

køretøjer

25. Busdrift

26. Infrastruktur

(lette køretøjer)

27. Infrastruktur

(tung transport)

28.

29.

30.

31.

33.

34.

Fælles platform

Enfamiliehuse

Virksomheds-pagt

Energispring

Offentlige bygninger

Gadebelysning

10. Decentral

fjernvarme

Dynamisk

screenings-

værktøj

Nye forret-

nings-modeller

Elsystem

17. Netkapacitet

og spidslast

20. Hybrid-

varmepumper

24. Transport-

serviceydelser

Ellagring

Fleksibelt

forbrug

Lagrings-

kapacitet i

gasnettet

Gassystem

Transportsystem

Energibesparelser

32. Data om

energiforbrug

samt

energimærke-

værktøj

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

5.1. IMPLEMENTERING

Et centralt element i det fremtidige arbejde med

strategisk energiplanlægning er at omsætte

disse anbefalinger til handling i kommuner

130

forsyningsselskaber.

5.1.1. KOMMUNER

Arbejdet med klima- og energiomstilling i kommu-

nerne er oftest forankret i en

kommunal klimaplan

eller

strategisk energiplan.

Planerne har ikke et

entydigt format på tværs af kommuner, men de

indeholder oftest en kortlægning af drivhusgasud-

ledningen, en reduktionsmålsætning og en række

initiativer og tiltag, i lighed med denne fælles plan.

Et første skridt i at omsætte den fælles strategiske

energiplan til handling er at kommunerne i EPT33

indarbejder tiltagene i deres lokale klimaplaner,

efterhånden som planerne revideres

131

. Det bør ske

med øje for den lokale kontekst. Lokale ressourcer,

potentialer og begrænsninger vil være afgørende

for hvilke tiltag, det er relevant at implementere

i den enkelte kommune. En strategisk energiplan

er derfor et velegnet dialogværktøj til at etablere

et målrettet samarbejde mellem kommuner

og energiselskaber, både under tilblivelsen og

implementeringen af planen. Figur 18 indeholder et

eksempel på en sådan vurdering, hvor de 33 kom-

muners klimaplaner er gennemgået ud fra i hvilket

omfang de stemmer overens med en række tiltag

fra Roadmap 2025.

Hvis en kommunal klimaplan ikke er i overens-

stemmelse med et givent tiltag, betyder det ikke

at kommunen er negativt stemt overfor tiltaget,

men alene at det ikke indgår i deres nuværende

planlægning. Der er betydelige variationer for de

forskellige tiltag. Størstedelen af kommunerne

arbejder allerede med solvarme, fjernvarmeudbyg-

ning og infrastruktur til grønne drivmidler, men der

kan være behov for en særlig indsats for at flere

kommuner også arbejder med omstilling af den

individuelle opvarmning og krav til serviceydelser

på transportområdet. En vurdering i den enkelte

kommune, af hvilke tiltag der allerede arbejdes med

og hvilke der ikke er relevante i den lokale kontekst,

kan give et nettokatalog af relevante tiltag, der kan

indarbejdes i den enkelte kommune.

I den kommunale planlægning og implementering er

det centralt at vurdere, hvilke virkemidler kommu-

nerne har. Her kan der skelnes mellem at agere som

indkøber, som myndighed, som ejer af forsyningssel-

skaber og som facilitator. Der kan være en tendens

til at fokusere på indsatsen i de første kategorier,

og der kan også gøres en stor indsats der. Men det

er vigtigt, hvis omstillingen skal tage fart, at bringe

alle virkemidler i spil, herunder det aktive ejerskab

af forsyningsselskaber og arbejdet med at facilitere

partnerskaber for omstilling lokalt.

IMPLEMENTERING

OG FREMTIDIGT

SAMARBEJDE

Hvis den fælles strategiske energiplan skal medføre en omstilling

af hovedstadsregionens energisystem, er der behov for, at den

omsættes til handling i de enkelte kommuner og selskaber. Samtidig

bør der etableres nye specifikke samarbejder om de tværgående

udfordringer. Her drøftes de virkemidler forskellige aktører har for at

omsætte planen til handling, hvilke behov for fremtidigt samarbejde

der udpeges i planen og hvordan der kan følges op på indsatsen.

130.Se bilag D for en oversigt over eksisterende kommunale klimamål.

131. Den fulde beskrivelse af tiltagene i publikationen Roadmap 2025 kan

bruges som grundlag for denne vurdering og for omsætningen af tiltag til

de kommunale planer.

Figur 18. Tiltag i Roadmap 2025 ift. kommunale klimaplaner

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

ud rnv

by ar

gn me

in -

fje ec

rn en

va tr

rm al

op n

va div

rm id

ni uel

sæ Tem

nk p

ni era

ng t

i F ur-

øl

st 22

ra . M

te å

gi l-

fo og

rt u

ra db

ns ud

po s-



Fuld overensstemmelse



Delvis overensstemmelse



Ingen overensstemmelse

Forkortelser : FV = Fjernvarme.

eg st

ne illin

flå g a

de f

se . T

rv ra

ic ns

ey p

de or

ls t-

in . T

fr ra

as n

tr sp

uk or

tu t

lle

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Kommunale virkemidler i klimaplanlægningen

Den kommunale klimaplanlægning er en frivillig opgave, uden direkte hjemmel i lovgivningen. Dermed er

kommunale klimaplaner ikke i sig selv juridisk bindende, men skal implementeres gennem andre planer

og tiltag. De retslige rammer for den kommunale klimaindsats er ikke en entydig størrelse, den består

af en række forskellige regler, der udspringer af både de generelle principper om kommunernes virke

(kommunalfuldmagten) og den sektorspecifikke lovgivning. Det er navnlig planlægningslovgivningen og

lovgivningen på forsyningsområderne

132

. Kommunerne kan med fordel tage udgangspunkt i de forskelli-

ge roller, de kan have i implementeringsindsatsen, for at identificere alle deres handlemuligheder

133

•

Kommunen som indkøber :

Kommunerne er storforbrugere af energi. Derfor har de mulighed for at

påvirke markedet gennem energirigtig adfærd og indkøb. Kommunerne kan eksempelvis vedtage

indkøbspolitikker, gennemføre besparelser i sine egne bygninger og præge transportvaner hos

medarbejdere.

•

Kommunen som myndighed :

Kommunen er planlægningsmyndighed for en række områder, der

er centrale for omstillingen. Det er navnlig varmeforsyning, affaldsplanlægning og den fysiske

planlægning. Kommunen kan gennem varmeplanlægningen initiere omstilling af varmeforsyningen,

og de er ansvarlige for godkendelse af projektforslag under varmeforsyningsloven. Kommunerne

skal også vedtage en plan for håndtering af affald og forbrænding. Gennem den fysiske planlægning

kan kommunerne påvirke placeringen af vindmøller, solceller, biogasanlæg og sætte rammerne for

transportarbejdet.

•

Kommunen som forsyner :

Kommunerne ejer eller finansierer en lang række af de kollektive systemer.

Som ejer kan de, i fællesskab med selskaberne, fremme en omstilling. Dette gælder eksempelvis for

fjernvarme, affaldshåndtering, offentlig transport og fjernkøling. Her kan kommunen arbejde aktivt

som virksomhedsejer, og gennem deres pladser i selskabernes bestyrelser og repræsentantskaber

understøtte indsatsen for omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi.

•

Kommunen som facilitator :

Endelig kan kommunerne agere som facilitator ved for eksempel at gå

foran som et godt forbillede, at gennemføre informationskampagner, indgå og facilitere partner-

skaber. Også gennem deres daglige virke under tilsyn med virksomheder og i dialog med borgere og

erhvervsliv kan de præge målgrupperne.

Kommunernes grad af indflydelse er størst for punkt 1 og faldende mod punkt 4. Den potentielle

drivhusgasreduktion til gengæld stigende fra 1 mod 4 da udledningskilderne er langt større for

kommunens geografi end for kommunen som virksomhed.

5.2. SAMARBEJDE

Den lokale indsats kan ikke ses isoleret. Den

indgår i både en regional, national og global

sammenhæng. Lokale aktører kan, i samspillet

med andre forvaltningsniveauer, fungere både som

den implementerende enhed, der gennemfører

nationale målsætninger, og som udviklingsniche for

nye løsninger, der efterfølgende udbredes på højere

niveau. Undervejs i Roadmap 2025 er der således

fremhævet en række anbefalinger til nationale

beslutningstagere om ændringer af rammebe-

tingelser, der forhindrer realisering af den fælles

energivision.

Samarbejde er afgørende for at nå den fælles

vision, modvirke suboptimering og udvikle fælles

løsninger. Samtidig bør vi dog også undgå unød-

vendige samarbejdsflader, hvor det ikke styrker

den lokale implementering. Under arbejdet med

udvikling af Roadmap 2025 er der identificeret

en række specifikke samarbejdsflader, hvor der

er projekter, som går på tværs af kommune- og

forsyningsgrænser eller hvor der kan være gavn af

en koordineret udvikling. Det kan være gavnligt at

skelne samarbejdsfladerne på to akser : Graden

af samarbejde og den skala det foregår på. Og på

hvilket niveau det sker.

•

Samarbejdsgrad :

Tiltag kan skelnes ud fra hvor

høj grad af samarbejde, det forudsætter. I den

ene ende af skalaen er der fælles projekter og

opgaver der løses i fællesskab. Eksempler på det

er fælles udbygning af geotermi (tiltag 3) og fæl-

les varmelagre. Der er også tiltag, hvor der kan

opnås skalafordele ved at løse dem i fællesskab,

såsom formulering af en fælles kravspecifikation

for offentlige indkøb af køretøjer (tiltag 22) og

en etablering af en fælles platform for energi-

besparelser (tiltag 28). Samarbejdsgraden kan

derefter ses som faldende over tiltag hvor der er

behov for en koordinering af egne projekter, men

ikke decideret fælles projekter, til i den anden

ende alene at dele lokale erfaringer. Eksempler

på projekter med et lille koordinationsbehov kan

være omstilling af individuel opvarmning (tiltag

11) og energibesparelser i egne bygninger (tiltag

33).

•

Samarbejdsskala :

Tiltag skelnes ud fra hvilken

skala samarbejdet foregår på. I den ene ende

er der de helt lokale tiltag, hvor der alene skal

koordineres indenfor en kommune eller et

forsyningsområde. Det kan eksempelvis være

tilfældet for temperatursænkning i fjernvarmen

(tiltag 13), hvor der er et stort, men lokalt, koor-

dinationsbehov, eller udbygning med solvarme

(tiltag 1). Derefter kan der være projekter der

kræver koordination på et tværgående niveau.

Det kunne være sammenkobling af fjernvar-

mesystemer (tiltag 12) og fremme af grønne

drivmidler i bustransporten (tiltag 25). Endelig

er der områder der med fordel kan koordineres

for hele EPT33. Det er tilfældet for tiltag, der har

betydning på tværs af en række indsatsfelter og

alle aktører, såsom udviklingen for elnetkapacitet

(tiltag 17), formulering af kravspecifikation for

indkøb af køretøjer (tiltag 22) og den fælles plat-

form for energibesparelser (tiltag 28). Dertil kan

der være områder hvor det er hensigtsmæssigt

primært at støtte sig op af eksisterende nationa-

le samarbejder, eksempelvis for udvikling af store

varmepumper (tiltag 2).

Samarbejdet kan derudover skelnes ud fra hvilket

niveau det har. Er der behov for samarbejde på

politisk niveau om fælles målsætninger og tiltag,

eller samarbejdes på embedsmandsniveau om

implementering og erfaringsudveksling ? I tillæg til

samarbejde om konkrete opgaver og tiltag kan der

være fordel i et samarbejde om erfaringsopsamling

og gensidig læring, hvor aktørerne i EPT33 kan lære

af hinandens udfordringer samt dele erfaringer

med virkemidler og tiltag, der har stor effekt. Det

kan kobles til en fælles indsats for vidensopbygning,

hvorigennem medarbejdere i kommuner og

forsyningsselskaber kan få opdateret viden om

juridiske forhold, tekniske løsninger og projektforløb

på kurser, temamøder og erfaringsnetværk for

fagmedarbejdere.

Ud fra ovennævnte samarbejdsskalaer kan der

skelnes mellem tiltag der skal gennemføres i den

enkelte kommune/det enkelte forsyningssystem,

tiltag der bør gennemføres tværkommunalt og

tiltag der med fordel kan gennemføres regionalt for

hele EPT33. I tabel 6 er denne skelnen kombineret

med en skelnen ud fra hvilken aktørgruppe, der er

den primære for tiltaget og derfor bedst kan initiere

et eventuelt samarbejde. Tiltagene er farvekodet ud

fra deres indsatsområder.

En række af tiltagene kan med fordel gennemføres

lokalt og flere af tiltagene i et samarbejde mellem

grupper af aktører med en særlig interesse for det

givne område. Udvalgte tiltag kan hensigtsmæssigt

forankres regionalt, og der vil være delelementer

af tiltag, der gennemføres lokalt, der kan nyde

gavn af et regionalt ophæng. Det er eksempelvis

de lokale udbudsstrategier for grønne drivmidler,

der kan styrkes betydeligt ved en fælles indsats for

opdatering af kravspecifikationer, eller opsætning

af vindmøller der kan styrkes af tværgående

erfaringsopsamling. Derigennem kan omstillingen

accelereres gennem en fortløbende udveksling mel-

lem det lokale, tværkommunale og regionale niveau.

5.1.2. REGION

Regioner kan anvende en tilsvarende opdeling af

indsatsfelter. Deres myndigheds- og forsyningsop-

gaver er dog nogle andre, og for klimaindsatsens

vedkommende færre end kommunernes. Modsat

har regionerne en væsentligt større mulighed for at

agere som facilitator, blandt andet gennem stra-

tegisk anvendelse af de regionale udviklingsmidler

og ved at gennemføre kompetenceopbyggende og

koordinerende aktiviteter. Eksempelvis er Energi på

Tværs regionalt finansieret.

samarbejde med deres forsyningsselskaber, og det

er afgørende at dialog indgår i både den lokale

planlægning og implementering. I selskaberne

kan Roadmap 2025 blandt andet implementeres

gennem konkrete investeringsstrategier samt

udviklings- og anlægsprojekter.

Tiltagene i Roadmap 2025 kan med fordel skelnes

ud fra hvilke handlemuligheder, de bruger. For

fjernvarmeproduktion, varmeforsyning og gassyste-

met er der en række muligheder for at agere som

forsyner og myndighed. For elsystemet og energi-

besparelser kan der primært ageres som facilitator

og for transportsystemet og energibesparelser som

forbruger. Her bør det også fremhæves at en række

tiltag i sagens natur går på tværs af roller, eller at

rollen afhænger af hvilken aktør, der skal agere.

Flere af indsatserne kan med fordel gennemføres

eller styrkes gennem tværgående samarbejder. Det

følgende afsnit sætter derfor fokus på hvilke behov

for fremadrettede samarbejder, der er udpeget i

denne plan.

5.1.3. FORSYNINGSSELSKABER

Forsyningsselskaber kan primært agere i rollen

som forsyner og de men kan vurdere om deres

forsyningsområde og dermed virkefelt kan udvides.

Udvidelser kan både være geografiske, ved at

udvide det område hvor fjernvarmeselskabet

leverer fjernvarme, og funktionelle ved eksempelvis

at udvide med nye opgaver eller teknologier,

som eksempelvis fjernkøling eller opsætning af

vindmøller. Det skal dertil nævnes at kommunernes

virke som forsyner alene er mulig gennem aktivt

132. Rambøll (2008)

København CO

neutral i 2025 ?

133. Energistyrelsen (2013)

Strategisk energiplanlægning i kommunerne.

Vejledning i analyser af systemændringer og scenarieanalyser

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Der er en naturlig overvægt af tiltag, der er forank-

ret i kommunerne. Det er udelukkende udtryk for

hvor indsatsen bør have sit ophav, da eksempelvis

opsætning af vindmøller er et tiltag, der kan

løftes væsentligt gennem samarbejde med det

lokale forsyningsselskab. Størstedelen af tiltagene

indenfor fjernvarme- og kraftvarmeproduktion, var-

meforsyning, gassystemet og disses forudsætninger

i elsystemet bør forankres i forsyningsselskabernes

videre arbejde, mens regionen har en nøglerolle som

anker for den tværgående indsats for omstilling af

køretøjsflåderne.

Ser man på de tiltag, der går på tværs af EPT33,

er der også en naturlig ansvarsfordeling, ved at

regionen er ansvarlig for transportomstillingen,

forsyningsselskaberne for opfølgning på de ener-

gisystemmæssige forudsætninger for omstillingen

(navnlig elnetkapacitet, men også fjernvarme og

grøn gas), og kommunerne for samarbejdet om

implementering af energibesparelser.

5.3. OPFØLGNING

Som led i implementeringsindsatsen bør der

løbende følges op på fremdriften, for at vurdere

om udviklingen går i den rigtige retning. På den

baggrund kan man formulere nye fælles initiativer.

Som det fremgår af figur 19, dækker energivisionen

og den langsigtede omstillingsplan hele perioden

frem til 2050, mens Roadmap 2025 udelukkende

dækker perioden frem til 2025. I 2025 kan der med

fordel gennemføres en evaluering af fremdriften og

formuleres et nyt roadmap for den efterfølgende

periode.

I opfølgningen på en implementeringsplan kan der

skelnes mellem monitorering og evaluering. Hvor

monitorering er en systematisk og kontinuerlig vur-

dering af udvalgte indikatorer er evaluering en mere

dybdegående vurdering af effekt og målopfyldelse.

5.3.1. MONITORERING

Det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med

løbende monitorering af udvalgte indikatorer, der

er særligt centrale for fremdriften. Man kan fx

monitorere hvert eller hvert andet år. Dette kan

eksempelvis gøres løbende med drivhusgasregn-

skaber for EPT33, med vurdering af årsagerne til

forandring ift. tidligere regnskab. Der kan også

gennemføres opdateringer af det udarbejdede

investeringsoversigt, med vurdering af udviklingen

i forsyningskapacitet for de forskellige systemer.

Oversigten bør give et overblik over eksisterende

kapacitet i opgørelsesåret samt forventet nedlagt

og etableret kapacitet fordelt på forsyningskilder

og årstal for en femårsperiode. Målet er et fælles

vidensniveau og overblik, der kan reducere subopti-

mering, men samtidig er registreringerne af en ikke

bindende karakter for de berørte selskaber.

Der kan også indgå en indsats for udvikling og

konsolidering af det anvendte regnskabsværktøj

– Energi og CO

-regnskabet. Mange kommuner

anvender værktøjet, og et velfungerende CO

regnskabsværktøj er en central byggesten i det at

målrette indsatsen mod aktiviteter med det største

potentiale. Gennem arbejdet i Energi på Tværs

har en række kommunale aktører engageret sig i

udviklingen af værktøjet og etableringen af et nati-

onalt samarbejdsforum, der kan drive værktøjets

drift og udvikling. Det videre arbejde med værk-

tøjsudviklingen nationalt kan med fordel knyttes

til det regionale og lokale arbejde for at formidle

praksisbaserede erfaringer til værktøjsudviklerne,

og særligt bidrage til løsning af de udfordringer der

er centrale for EPT33-regnskabet

134

5.3.2. EVALUERING

Der kan også arbejdes periodisk med en dybde-

gående evaluering af udviklingen, de gennemførte

tiltags effekt og fremdriften mod målopfyldelse.

Anbefalingen er, at sådan en evaluering knyttes til

en revision af indsatsen og formulering af et nyt

roadmap. På den måde vil det følge den planproces,

der er illustreret i figur 17 ovenfor. Arbejdet bør i

givet fald igangsættes 1-2 år før et nyt roadmap

skal anvendes.

Det er ikke hensigten at denne plan skal gælde helt

frem til målårene i 2035 og 2050. Der kan arbejdes

med periodiske revisioner, hvor erfaringer med de

anvendte tiltag og ny viden kan danne grundlag

for formulering af et nyt roadmap, for en ny imple-

menteringsperiode. I denne plan er der en række

sigtelinjer, der bør adresseres i en kommende revisi-

on, som tiltag der arbejdes med frem mod 2030 og

2035. Det drejer sig blandt andet om vurdering af

potentialet for regionalt samarbejde om fjernkøling

og industriel overskudsvarme, udvikling af et dyna-

misk varmeplanlægningsværktøj og formulering af

konkrete tiltag for udbredelse af fleksibelt elforbrug

og ellagring.

Tabel 6.

Aktør

Tiltag opdelt på aktør og skala

Lokalt

11.

15.

16.

18.

19.

21.

22.

Individuel opvarmning

Vindmøller

Solceller

Elektrificering

Biogasproduktion

Produktionserhverv

Mål- og udbudsstrategi for

transport

Omstilling af egne flåder

Transportserviceydelser

Infrastruktur – lette

køretøjer

Energibesparelser i kom-

munale bygninger

Energibesparelser i

udendørsbelysning

Solvarme i fjernvarmen

varmepumper

Fjernvarmeudbygning

Decentral fjernvarme

Temperatursænkning i FV

Hybridvarmepumper

Tværgående

8. Varmeplanlægning

14. Samarbejde mellem

kommuner og

forsyninger

27. Infrastruktur – tung

transport

EPT33

28. Platform for

energibesparelser

29. Enfamiliehuse

30. Virksomhedspagt

31. Flerfamilieboliger

32. Energidata

Kommune

23.

24.

26.

33.

34.

10.

12.

20.

134. Eksempelvis regional dataadgang og ensartet fremgangsmåde for

indregning af vedvarende energianlæg opført i andre kommuner.

Forsynings-

selskab

13.

Geotermi

Forbrændingskapacitet

Forsyningssikkerhed

Spidslastanlæg

Varmelager

Sammenkobling af FV

17. Elnet og lagring

Figur 19. Opfølgning

2015

22. Mål- og udbudsstra-

tegi for transport

25. Bustransport

2025

2035

2050

Region

22. Mål- og udbudsstrategi for

transport

23. Omstilling af egne flåder

24. Transportserviceydelser

26. Infrastruktur – lette

køretøjer

27. Infrastruktur – tung

transport

Energivision & omstillingsplan

Roadmap 2025

Evaluering og eventuelt nyt raodmap

Tiltag er indplaceret i tabellen ud fra en vurdering af deres primære aktør og handlingsniveau. Enkelte tiltag er placeret hos

flere aktører og på flere niveauer. Dette gælder særligt hvis det tværgående element er kritisk.

Jævnlig opfølgning

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

6.1. ANBEFALINGER OG

EFFEKTER

Den fælles strategiske energiplan udgør den tvær-

kommunale ramme om arbejdet. Afslutningsvist

sammenfattes hvilke tiltag der tilstræbes i iværksat

for de forskellige fokusområder, hvilken effekt de

forventes at have og hvordan det bidrager til reali-

sering af den fælles energivision. De 34 tiltag er i de

foregående kapitler beskrevet ud på deres omstil-

lingsfaser, handlemuligheder og indsatsniveau.

Her belyses deres karakteristika, med særlig vægt

på deres bidrag til og betydning for omstillingen.

Vurderingen er udarbejdet af Ea Energianalyse, og

hovedresultaterne gennemgås kort i det følgende.

Der er taget udgangspunkt i gældende og sandsyn-

lige fremtidige rammer for energisektoren, herunder

at elvarmeafgiften permanent sættes ned med

20-25 øre/kWh, at fremtidige udbud for landvind

og sol gennemføres som teknologineutrale udbud

med faldende støttesatser, at der er usikkerhed

om hvorvidt overskudsvarmeafgiften sænkes under

godt 20 kr./GJ og at tilskud til anden VE, herunder

til biomasse-el og til biogas sænkes markant for

nye anlæg. Derudover er det en forudsætning, at

der findes en afløser for energispareordningen,

hvor der ikke kan opnås energisparetilskud til pro-

duktion, at kraftvarmekrav, brændselsbindinger og

tilslutningspligt ophæves over tid for de kollektive

forsyningsområder og CO

-kvotepriserne stigerne,

men der ellers ikke sker ikke væsentlige ændringer i

brændsels- og elpriser. Under forudsætning af disse

ændringer i rammebetingelserne vurderes det, at

individuelle og kollektive varmepumper vil få relativt

bedre økonomiske vilkår end tidligere, at elektri-

ficering af transportsektoren vil øges i ”moderat”

tempo og at en række begrænsninger for varmesel-

skabernes investeringer i produktionsanlæg lempes.

Disse ændringer vil understøtte omstillingen i

overensstemmelse med præferencescenariet.

Tiltagene er vurderet ud fra deres evne til at

reducere drivhusgasudledningen frem mod 2025,

muligheden for at yde indflydelse på udviklingen

lokalt og langsigtet væsentlighed i forhold til den

grønne omstilling. Vurderingen peger på at tiltage-

ne kan opdeles i 4 grupper : 11 Demonstrations- og

implementeringstiltag, 3 tiltag der vedrører rammer

og infrastruktur, 12 tiltag med fokus på rammer,

mål og strategier samt 8 tiltag der vedrører organi-

sering, samarbejde, oplysning og datagrundlag. Ikke

alle tiltag er lige konkret beskrevet, og der er derfor

i effektvurderingen tale om et betydeligt skøn.

Effekten af de tiltag, der ikke ligger i demonstrati-

ons- og implementeringsgruppen vil være særligt

afhængig af opfølgende tiltag og beslutninger.

De tiltag der vurderes at have særlig betydning for

en reduktion i CO

-udledningen frem mod 2035 er

tiltag 16 og 17 om vindmøller og solceller, tiltag 21

om hybridvarmepumper og tiltag 27 om infrastruk-

tur til let transport (primært elladestandere). Andre

tiltag med stor betydning for CO

-udledningen er

tiltag 12 om individuel opvarmning, tiltag 19 om

elektrificering og tiltag 22 målrettet energibesparel-

ser og brændselsskift i produktionserhverv.

Foruden de tiltag der indgår i Roadmap 2025 har

to emner særlig betydning for at nå målene i 2025

og i 2035. Det er omstilling af kraftvarmeværkerne

fra fossile brændsler til biomasse, og udsortering af

den fossile affaldsfraktion. Disse omstillinger indgår

ikke i de 34 tiltag. Biomasseomstillingen er i store

træk besluttet eller gennemført, og affaldssortering

er reguleret gennem regeringens ressourcestrategi.

Figur 20 er en grafisk fremstilling af tiltagene målt

på CO

-reduktionseffekt frem mod 2025 (skala

1-5), den langsigtede væsentlighed i forhold til

grøn omstilling (skala 1-3) samt hvilken indflydelse

kommuner og kommunalt ejede forsyningsselskaber

har på tiltagenes gennemførelse (skala 1-3). Selvom

de tre kriteriers score ikke direkte kan summeres,

kan figuren alligevel bruges som en indikator på,

hvilke tiltag der potentielt har størst betydning for

energiomstillingen i de 33 kommuner.

Analysen også anvendes til en overordnet vurdering,

af hvilken udvikling tiltagene kan iværksætte, og

hvorvidt den udvikling er i tråd med energivisionen.

ANBEFALINGER

OG ENERGIVISIONEN

Den grønne omstilling af energisystemet kræver en målrettet og

koordineret indsats fra alle borgere, virksomheder, forsyningsselskaber

og kommuner. Staten har en vigtig rolle med at opridse de overordnede

målsætninger og udforme rammeværket. Regionerne kan koordinere og

understøtte indsatsen, men de nødvendige handlinger skal besluttes og

gennemføres lokalt.

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Figur 20. Vurdering af tiltag i Roadmap 2025

6.2. ENERGIVISION OG

SYSTEMUDVIKLING

Den fælles energivision og præferencescenariet

sammenfatter den målsatte systemudvikling. Den

er i den strategiske energiplan blevet suppleret med

udvalgte anbefalede delmål for systemudviklingen.

Mål, anbefalede delmål og udviklingstendenser i

præferencescenariet og Roadmap 2025 er sam-

menfattet i tabellen nedenfor, hvor vedtagne mål er

fremhævet og anbefalede delmål er

kursiveret.

Frem mod 2025 er der især fem emner, som vil

være afgørende for en udvikling i retning af præfe-

rencescenariet : 1) Energibesparelser, 2) udbygning

med lokal vind (kystnært) og sol 3) udvidelse af

1. Solvarme

2. Varmepumper

3. Geotermi

4. Forbrændning

5. Forsyningssikkerhed

6. Spidslast

7. Varmelager

8. Varmeplanlægning

9. Udbygning

10. Dec Fjernvarme

11. Individ opvarmning

12. Sammenkobling

13. Lavtemperatur

14. Samarbejde K&F

15. Vindmøller

16. Solceller

17. Elnet og ellagring

18. Elektrificering

19. Biogasprod

20. Hybrid vp

21. Produktionserhverv

22. Mål og udbudsstrategi

23. Egne flåder

24. Serviceydelser

25. Bustransport

26. Infrastruktur-lette

27. Infrastruktur-tunge

28. Platform besp

29. Enfamiliehuse

30. Virksomhedspagt

31. Flerfamilieshuse

32. Energidata

33. Offentlige bygninger

34. Udendørslys

fjernvarmen, 4) Omlægning fra kul til biomasse

samt 5) elektrificering af opvarmning og transport.

På fire af disse fem områder går udviklingen noget

langsommere end forudsat i præferencescenariet,

og der er behov for en koordineret og styrket ind-

sats for at accelerere omstillingen her. Omlægning

til biomasse (4) følger i store træk præference-

scenariet. Årsagen til at udvidelse af fjernvarmen

(3) går langsomt skyldes især, at naturgaspriserne

de seneste år har været lavere end tidligere

forudsat, og at udvidelse af fjernvarmen i de fleste

tilfælde ikke er samfundsøkonomisk rentabelt og

dermed gennemførligt. Hvis præferencescenariets

udvikling skal følges på dette område, vil det kræve

ændringer i de nationale rammebetingelser.

Tabel 9. Mål og delmål for systemudviklingen

Delsystem

2025

Udfasning af kul og betydelig

omstilling til biomasse.

Udbygning med geotermi,

solvarme, varmepumper

og elkedler, samt betydelig

udbygning med vind og sol.

Reduktion og grøn omstilling

af spids- og reservelast.

Udbygning med fjernvarme

og begyndende omstilling af

den individuelle opvarmning

til varmepumper, herunder

hybridvarmepumper.

Markant elektrificering,

reduktion i elforbrug og

stigende elproduktion fra

vind og sol.

Samlet reduktion i natur-

gasforbrug (til opvarmning).

Udbredelse af gas til

transport i offentlige flåder

og fremskredet omstilling til

grøn gas.

Reduceret energiforbrug,

og betydelig elektrificering

og omstilling til grønne

drivmidler.

Halvdelen af de offent-

lige køretøjer på grønne

drivmidler.

Reduktion i energiforbrug

gennem elektrificering og

effektivisering.

15% besparelser i bygninger i

forhold til 2015.

2035

Fossilfri el- og varme-

forsyning,

og stigende

omstilling til eldrevet

varmeproduktion.

Fortsat udbygning med

vind og sol og grøn

omstilling af spids- og

reservelast.

Fortsat udbygning med

fjernvarme og omstilling

til

fossilfri forsyning

af den individuelle

opvarmning.

Fossilfri elforsyning og

fortsat elektrificering.

2050

Fortsat omstilling fra bio-

masse til større anvendelse

af varmepumper, solvarme

og geotermi.

Stabilisering af vind og

solkapacitet.

El- og fjernvar-

me-produktion

Varmeforsyning

Omstilling fra biomasse

til større anvendelse af

eldrevne teknologier i den

individuelle opvarmning.

Fortsat elektrificering

og forventning om

overskydende elproduktion

(nettoeksport)

Omstilling til grøn gas i

transport og anvendelse

af grøn gas til spidslast

og i hybridløsninger i den

individuelle opvarmning.

Fossilfri transportsektor

og en forventning om 80%

el o personbiler.

Elsystemet

Gassystemet

Omstilling til grøn gas

for el og varmeforsy-

ning.

Fortsat udbredelse

af gas til transport,

spidslast og proces.

Fortsat omstilling og

elektrificering.

Hele den offentlige flåde

på grønne drivmidler.

Transport-

systemet

Drivhusgas

Væsenlighed

Indflydelse

Kilde : Ea (2018) Vurdering af fremdrift og tiltag i den fælles strategiske energiplan for hovedstadsområdet Drivhusgasreduktion

måles på en skala fra 1-5, væsentlighed på en skala fra 1-3 og indflydelse på en skala fra 1-3. Den maksimale score for et tiltag

er således 11.

Energiforbrug

Fortsat indsats for

reduceret forbrug og

elektrificering.

Forventning om knap

40% lavere endeligt

energiforbrug.

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Ændres rammebetingelserne som skitseret ovenfor

og gennemføres tiltagene i Roadmap 2025, så er

det vurderingen, at det vil trække regionen i retning

af præferencescenariet på de øvrige områder. Det

er dog sandsynligt, at udviklingen accelererer så

sent, at præferencescenariets udviklingssti først

nås i perioden 2030-2035 og dermed senere end

tidligere vurderet. Bl.a. på grund af de ændrede for-

udsætninger omkring etablering af nærkystvind, er

det endvidere sandsynligt, at balancen mellem sol

og vind bliver forskubbet. Det kan betyde at lokal

VE-el i EPT33 i højere grad, end tidligere vurderet, vil

blive leveret ved tagbaserede og bygningsintegrere-

de solceller.

Samlet set forventes implementeringen af den

fælles strategiske energiplan at bidrage væsentligt

til omstillingen af energisystemerne i hovedstads-

området. Det kan skabe rammen om den fælles

indsats for udvikling af fremtidens bæredygtige

energisystem og realisering af det første delmål om

en fossilfri energisektor i 2035. Der vil være behov

for yderligere tiltag, hvis den ønskede udvikling skal

nås i 2025 og på visse områder, vil der også være

behov for ændringer i rammebetingelserne, hvis

omstillingen af energisystemerne skal følge den

udvikling, der er forudsat i præferencescenariet.

• Tiltag der sikrer at eksisterende bygninger over-

holder bygningsreglementet

(tiltag 28, 29, 31 og 33)

Der bør arbejdes på flere niveauer med at

implementere de 34 tiltag. Den tværgående

koordinering og opfølgning kan særligt fokusere på

de strategisk vigtige elementer. Det gælder også

de elementer, hvor der er et behov for samarbejde.

Det er afgørende at styrke samarbejdet, både det

konkrete samarbejde fremhævet i tiltag 14, og det

overordnede koordinerende samarbejde, der kan

understøtte og styrke den lokale indsats.

Bilag A : Oversigt over publikationer og baggrundsrapporter

Dette bilag indeholder en oversigt over relevante publikationer og baggrundsrapporter fra første og anden

fase af Energi på Tværs. Alle publikationer kan findes på :

www.energipåtværs.dk.

Titel

Forfatter, årstal & indhold

Energi på Tværs 1

Publikationer og baggrundsrapport fra første fase af Energi på Tværs.

Regionsrapport

Metoder, kilder, forudsætninger samt

udfordringer ved dataindsamling og

behandling

Eksisterende planer og målsætninger

Rammer, muligheder og barrierer

for implementering af strategisk

energiplanlægning

COWI, 2015

Indeholder en energibalance for regionen i 2012.

COWI, 2015

Baggrundsnotat om anvendte metoder i energibalancerapporten

og de tilhørende energibalanceregneark.

COWI, 2015

Kortlægning af kommunale klimaplaner og deres målsætninger.

Ea, 2015

Kortlægning og diskussion af rammebetingelserne for strategisk

energiplanlægning, herunder lovgivningsmæssige rammer, økonomi-

ske virkemidler og aktører.

Ea, 2015

Temanotat om energibesparelser med drøftelse af potentiale,

problemstillinger og virkemidler.

COWI, 2015

Temanotat om transport med vurdering af transportsektoren i dag,

rammevilkår og mulige tiltag for energibesparelser.

Ea, 2015

Temanotat om varmeforsyning med status for opvarmning i

hovedstadsregionen, drøftelse af regulering og rammer, teknologier

og omkostninger for individuel opvarmning og fjernvarme, udvidelse

af fjernvarmeområder og samarbejde mellem fjernvarmenet.

Ea, 2015

Temanotat om affald der ser på ressourceudnyttelsen af affald

herunder forbrændingskapacitet og sektorens betydning for el- og

varmesystemet.

Ea, 2015

Potentialevurdering der kortlægger potentialet for besparelser på

varme, el og proces samt ser på potentialet for fleksibelt forbrug.

Ea, 2015

Potentialevurdering der kortlægger de lokale vedvarende energires-

sourcer, herunder fast biomasse, biogas, affald, vindkraft, solenergi,

geotermi, store varmepumper og overskudsvarme.

Ea, 2015

Scenarieanalyse af energisystemernes udvikling frem mod 2035 og

2050, herunder både reference, vind, bio og præferencescenarier.

Ea, 2015

Scenarieanalyse af hovedstadsregionens fremtidige

fjernvarmeforsyning.

6.4. PERSPEKTIVER FOR

GRØN VÆKST I GREATER

COPENHAGEN

På globalt plan er der en stigende sult efter grønne

løsninger, blandt andet drevet af en stigende efter-

spørgsel efter energi, en usikker adgang til fossile

brændsler, faldende priser på vedvarende energi og

implementering af internationale klimaforpligtelser.

Som grønt foregangsland har Danmark mulighed

for at opnå store fordele af denne omstilling.

Analysen Grøn Vækst i Greater Copenhagen peger

på et samlet grønt vækstpotentiale i Danmark på

271 milliarder kroner i meromsætninger i 2035, og

et beskæftigelsespotentiale på op mod 95.000 nye

danske grønne fuldtidsjob. Hvis vi bevarer vores

nuværende markedsandele i Greater Copenhagen,

vil den grønne vækst kunne nå op på 95 milliarder

kroner i årlig meromsætning i 2035 og skabe op

til 42.000 nye grønne job. Det kræver at vi som

kommuner, regioner, forsyningsselskaber og

land fastholder vores høje ambitionsniveau for

energiomstillingen. Gør vi det kan vi opnå grønne

vækstfordele og samtidig optegne kursen for den

fælles energiomstilling.

Energibesparelser

Transport

6.3. OPERATIONEL

HANDLEPLAN

Alle 34 tiltag er vurderet som centrale for udviklin-

gen. Der er tiltag, der er særligt strategisk vigtige.

Det er enten tiltag, der yder et stort bidrag til den

samlede omstilling, eller særligt kritiske udviklings-

projekter, der er nødvendige for den langsigtede

udvikling frem mod 2050. Hvis vi skal identificere

dem, bør vi kigge på tiltagenes faser og interne

afhængigheder kombineret med deres potentialer i

den lokale kontekst.

De tiltag bør der være særligt stort fokus på at

accelerere udviklingen af frem mod 2025. De

tiltag, der vurderes at have størst betydning for

drivhusgasreduktionen, er sammenfattet i figur 20.

Oversigten kan anvendes til at prioritere indsatser

i den enkelte kommune og det enkelte forsynings-

selskab. Det er også relevant at fremhæve en række

tiltag, der har en særlig betydning for realisering af

præferencescenariet og energivisionen på lang sigt.

Det drejer sig om :

• Udvikling og demonstration af solcelleløsninger,

herunder bygningsintegrerede solceller (tiltag 16)

• Lagringsteknologier, herunder især varmelagring

(tiltag 7 og 17)

• Varmepumper og geotermi (tiltag 2 og 3)

• El i transport, herunder både infrastruktur og

udbud (tiltag 22-27)

Varmeforsyning

Affald

Energibesparelser og fleksibelt

forbrug

Grøn vækst i Greater

Copenhagen

Analyse af vækstpoten-

tialet i grøn omstilling

for Greater Copenhagen

området.

Energi på Tværs, Gate 21

og Region Sjælland (2017)

Lokale vedvarende energiressourcer

Energiscenarier for

hovedstadsregionen

Analysen kan downloades på

energipåtværs.dk.

Fjernvarmescenarier for

hovedstadsregionen

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Titel

Forfatter, årstal & indhold

Titel

Fremme af store elvarmepumper

Forfatter, årstal & indhold

Energi på Tværs, 2018

Kortlægning af barrierer og potentialer for store varmepumper i

fjernvarmesystemerne.

Energi på Tværs, 2018

Gennemgang af forskellige brændslers fordele og ulemper

Ea Energianalyse, 2017

En vurdering af placeringsmulighederne for varmelagre i

Hovedstadsområdet.

Energi på Tværs, 2018

Vejledning til at igangsætte og accelerere den lokale

varmeplanlægning.

Energi på Tværs, 2018

Fælles beregningsforudsætninger, der skal sikre en ensartet projek-

tering i Energi på Tværs.

Energi på Tværs, 2018

Katalog med tiltag, der skal styrke samarbejdet mellem kommuner

og forsyningsselskaber.

PlanMiljø, 2018

Analyse af mulighederne for at stille krav til drivmidler i udbud af

transportserviceydelser frem mod 2025..

Energi & Miljø, 2018

Vejledning om de juridiske rammer for brug af energiforbrugsdata

fra private borgere i energiplanlægningen.

Publikationer mellem fase 1 & 2

Analyser og rapporter der ikke er udarbejdet i regi af Energi på Tværs men alligevel er centrale for projektets

planlægning.

Ea, 2015

Screening af muligheder for en koordineret udbygning af varme-

transmission og produktion i Region Hovedstaden frem mod 2035.

Region Hovedstaden, 2015

Sammenfattende overblik over virkemidler til omstilling af energi-

systemet, energieffektivisering af bygninger, udstyr og anlæg samt

omstilling af transportsystemet.

Ea, 2015

Baggrundsrapport for virkemiddelanalyse med fokus på tiltag i

omstillingen af energisystemet.

COWI, 2015

Baggrundsrapport for virkemiddelanalyse med fokus på tiltag i

omstillingen af transportsystemet.

SBI, 2015

Baggrundsrapport for virkemiddelanalyse med fokus på tiltag i

energieffektivisering af bygninger.

Viegand Maagøe, 2015

Baggrundsrapport for virkemiddelanalyse med fokus på tiltag i

energieffektivisering af proces og apparater.

Regional fjernvarmeanalyse

Brændsel til spids- og

reservelastproduktion

Virkemidler på vej mod et fossilfrit

energi- og transportsystem

Varmelagre i hovedstadsområdet

Baggrundsanalyse for virkemidler til

omstilling af energisystemet

Værktøjskasse til kommunal

varmeplanlægning

Værktøjskasse for

fjernvarmeprojekter

Baggrundsanalyse for virkemidler til

omstilling af transportsystemet

Inspiration til styrket samarbejde

Baggrundsanalyse for virkemidler til

energieffektiviseringer af bygninger

Baggrundsanalyse for virkemidler

til energieffektivisering af proces og

apparater

Grønne drivmidler i transportservice

Hvidbog : Brug af energifor-

brugsdata fra private borgere til

strategisk energiplanlægning og

energispareformål

Energi på Tværs 2

Publikationer fra anden fase af Energi på Tværs.

Damvad Analytics for Gate 21, Region Hovedstaden, Region

Sjælland og Energi på Tværs, 2017

Analyse af vækstpotentialet i grøn omstilling for Greater

Copenhagen området.

Ea Energianalyse, 2017

Kortlægning af planlagte investeringer i fjernvarme, gas og smart

grid for EPT33.

COWI, 2018

Analyse af varmeforsyningen med vægt på områdeopdelingen

mellem fjernvarme og individuel opvarmning under forskellige

forudsætninger

Energi på Tværs, 2018

Den fulde længde af de 34 forslag til tiltag frem mod 2025.

Energi på Tværs, 2018.

Baggrundsrapport for den strategiske energiplan med gennemgang

af metoden for drivhusgasregnskab og oversigt over barrierer for

energiomstillingen

Ea Energianalyse, 2018

Vurdering af udviklingen i perioden 2012-2017 ift. den forudsatte

udvikling i præferencescenariet, og vurdering af de 34 tiltag i

Roadmap 2025 og i hvilket omfang de kan bidrage til realisering af

præferencescenariet og energivisionen.

Grøn vækst i Greater Copenhagen

Investeringsoversigt for den kollektive

energiforsyning

Fremtidig Varmeforsyning

Roadmap 2025

Baggrundsrapport – Fælles

Strategisk Energiplan

Effektvurdering

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Bilag B : Kort over fjernvarmeområder i projektområdet

Signaturforklaring

Bilag C : Kort over HMNs gasnet i projektområdet

Forsyningsområder Fjernvarmenet

Allerød Fjernvarme

Bornholms Energi og Forsyning

Borup Varmeværk

DTU-Holte

Egedal Fjernvarme

Frederikssund Fjernvarme

Gilleleje Fjernvarme

Græsted Fjernvarme

Halsnæs Forsyning

Helsinge Fjernvarme

Hillerød-Farum-Værløse

Hundested Varmeværk

Jægerspris Kraftvarme

Nordøstsjællands Fjernvarme

Slagslunde Fjernvarme

Smørum Kraftvarme

Storkøbenhavns Fjernvarme

Vejby-Tisvilde Fjernvarme

Vestforbrænding

Signaturforklaring

Fremtidig varmeforsyning i

Hovedstadsregionen

Oversigtskort:

Forsyningsområder Fjernvarmenet

Revision

04.05.2018

Initialer

LLC

Bilag:

Kilde : COWI (2015) Regionsrapport

Kilde : HMN (2018) Fordelings- og distributionsledninger i driftoversigt

ENERGI PÅ TVÆRS

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Bilag D : Kommunale klimamål

I dette bilag sammenfattes de kommunale klimamål, deres basisår og målår for kommunerne i

projektområdet.

Kommune

Basisår

Målår

Mål CO

-reduktion – kommunen som geogra-

fisk område

Ca. 65 % (der angives en reduktion på 98.954

tons, men der er ikke opgjort en fyldestgørende

-udledning for 2015)

55%

60%

neutral

20%

27%

25%

neutral (50% i 2020, 85% i 2030)

2% årligt

12%

40%

30%

Fra 6,6 ton per borger til mindre end 1 ton per

borger. Derudover mindst 20% for kommunen

som geografisk område fra 2008 til 2020.

20%

3% om året

20%, samt 30% i 2035 og 40% i 2050 med

basisår i 2010.

neutral

25%

20%

40%

35%

2% årligt

3% årligt

2% årligt

15%

2% årligt

Fælles Strategiske Energiplan for Hovedstadsområdet

Udgivet af i Maj 2018 af Gate 21, Liljens kvarter 2, 2620 Albertslund.

Telefon : 3111 4040, E-mail :

[email protected],

web :

www.gate21.dk

Udarbejdet i et samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber i projektområdet, samt Region Hovedstaden og Gate 21, samt baseret

på leverancer fra eksterne konsulenter.

Om denne rapport

Denne rapport er udarbejdet som led i projektet Energi på Tværs 2, i et samarbejde mellem de deltagende kommuner, forsyningsselskaber,

Region Hovedstaden og Gate 21. Rapporten sammenfatter projektet og er et inspirationsoplæg til videre anvendelse. Projektdeltagerne kan på

ingen måde gøres erstatningsansvarlige for informationer leveret som en del af dette projekt herunder brugernes anvendelse af den strategi-

ske energiplan, dens baggrundsrapport og vejledninger eller for brugbarheden af de informationer og det materiale, som er offentliggjort på

energipåtværs.dk.

Region Hovedstaden har medfinansieret Energi på Tværs 2.

Læs mere om projektet og find supplerende materialer på :

www.energipåtværs.dk.

Fotokredit: Shutterstock, Colourbox, Bigstock, Ingrid Riis

Mål CO

-reduktion

– kommunen som

virksomhed

2% årligt

Albertslund

2015

2025

Allerød

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

2006

2010

2009

2005

2009

2007

2008

2007

2025

2021

2025

2020

2035

2020

2018

2025

2030

2% årligt

3% årligt

2% årligt

3% årligt

2% årligt

3% årligt

2% årligt

2 % årligt

2% årligt

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Lyngby-Taarbæk

Rudersdal

Rødovre

Tårnby

Vallensbæk

Greve

Køge

Roskilde

2011

2010

2008

2012

2009

2005

2015

2016

2012

2009

2010

2008

2020

2025

2020

2025

2021

2017

2018

2021

2020

2030

2020

Kilder : Målene er hentet fra de kommunale strategier. Albertslund, 2017 ; Allerød, 2015 ; Ballerup, 2010 ; Brøndby, 2012 ; Dragør,

2015 ; Egedal, 2013 ; Fredensborg, 2016 ; Frederiksberg, 2015 ; Frederikssund, 2015 ; Furesø, 2011 ; Gentofte, 2010 ; Gladsaxe, 2012 ;

Glostrup, 2012 ; Gribskov, 2017 ; Halsnæs, 2013 ; Helsingør, 2014 ; Herlev, 2011 ; Hillerød, 2016 ; Hvidovre, 2016 ; Høje Taastrup,

2015 ; Hørsholm, 2009 ; Ishøj, 2014 ; København, 2012 ; Lyngby-Taarbæk, 2016 ; Rudersdal, 2017 ; Rødovre, 2016 ; Tårnby, 2014 ;

Vallensbæk, 2009 ; Greve, 2014 ; Køge, 2016 ; Roskilde, 2015 & Solrød, 2015, Danmarks Naturfredningsforening, 2018.

FÆLLES STRATEGISK ENERGIPLAN FOR HOVEDSTADSOMRÅDET

ENERGI PÅ TVÆRS

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Fælles strategisk Energiplan for hovedstadsområdet og Roadmap 2025 fra 'Energi på Tværs' ifm. foretræde for udvalget den 28/6-18

Design og produktion: Westring kbh