EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 181: Kopi af TRU alm. del - svar på spm. 381 vedrørende kommentar til henvendelsen af 1/2-18 fra BAT-KARTELLET om energirenovering af bygninger i forhold til den kommende energiaftale, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 181
Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

9. marts 2018

J nr.

218-513

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. februar stillet mig følgende

spørgsmål 381 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.

Nedenstående besvarelse er desuden sendt til Energi-, Forsynings- og Klimaud-

valget.

Spørgsmål 381

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. februar 2018 fra BAT-

KARTELLET om energirenovering af bygninger i forhold til den kommende energi-

aftale, jf. TRU alm. del - bilag 156.

Svar

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet) skriver i deres henvendelse, at

energirenovering i den eksisterende bygningsmasse skal være en fast integreret og

betydelig del af en kommende energiaftale. Jeg er enig med BAT-kartellet i, at

energibesparelser er vigtige i den grønne omstilling frem mod 2050, og at omkost-

ningerne og udfordringerne ved den grønne omstilling vil blive mindre, hvis energi-

en udnyttes optimalt. Derfor vil energieffektivitet også indgå som en brik i det sam-

lede puslespil, som udgøres af energiudspillet.

Energieffektiviseringer har været et væsentligt element i den danske energipolitik i

flere årtier, og politikken på området har ydet et vigtigt bidrag til, at Danmark siden

midten af 1970’erne har haft et nogenlunde konstant energiforbrug, samtidig med

at BNP er fordoblet, og at Danmark er blevet forgangsland inden for energieffektivi-

sering. Energieffektivisering skal derfor også være en del af den videre vej frem

mod et Danmark, som er uafhængigt at fossile brændsler i 2050.

Samtidig ønsker regeringen, at den grønne omstilling sker på en omkostningseffek-

tiv måde. Udfordringen er derfor helt konkret at finde den rette balance mellem

udbygning af vedvarende energi og fortsat energieffektivisering.

BAT-kartellet foreslår, at følgende initiativer og målsætninger skal indgå i energiaf-

talen:

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2801

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/3

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 181: Kopi af TRU alm. del - svar på spm. 381 vedrørende kommentar til henvendelsen af 1/2-18 fra BAT-KARTELLET om energirenovering af bygninger i forhold til den kommende energiaftale, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Fastsættelse for energieffektiviseringsmål og medfølgende handlingsplaner for

bygninger. Her kan stat, regioner og kommuner gå forrest i forhold til den del af

bygningsmassen som er i offentlig eje.

I overvejelserne omkring energiudspillet ligger der en afvejning af, om en målsæt-

ning på den ene side kan være et godt pejlemærke for indsatsen i bygningerne. Og

på den anden side, at vi med målsætninger risikerer at binde os til indsatser, der

kan vise sig at være mindre omkostningseffektive end f.eks. at udbygge yderligere

med vedvarende energi. I forhold til indsatsen i stat, regioner og kommuner vil jeg

henvise til energiudspillet, som skal sikre, at vi fremmer omkostningseffektive be-

sparelser generelt, og at vi når vores EU-forpligtelser.

Energikrav til nybyggeri meldes ud 5 år før ikrafttræden.

Energikrav til bygninger er fastsat i Bygningsreglementet, som ligger under trans-

port-, bolig- og bygningsminister Ole Birk Olesens ressort. Men jeg er principielt

enig i ambitionen om, at energikrav til nybyggeri bør meldes ud i god tid. Det giver

branchen en mulighed for at tilpasse sig til fremtidens krav, herunder at udvikle de

teknologier og produkter, som skal sikre, at energikravene bliver samfundsøkono-

misk optimale. Jeg forventer derfor også, at der fremadrettet skal være en tæt dia-

log med branchen om energikrav til nybyggeri, og at ændringer meldes ud i god tid.

Energispareindsatsen skal gøres mere uafhængig.

Regeringen vil fremlægge sit forslag til en ny model for energispareindsatsen som

en del af energiudspillet, og jeg vil derfor ikke på nuværende tidspunkt gå ned i

detaljerne i forslaget til den kommende indsats. Men som jeg flere gange har meldt

ud, ser jeg det som en bunden opgave at få lavet en ny model. Det har høj prioritet

hos mig at komme problemerne med den eksisterende ordning til livs, og der er

behov for mere end småjusteringer. Overordnet set mener jeg, at ordningen skal

væk fra sit hvile-i-sig-selv-princip. Jeg lægger derfor vægt på, at den fremtidige

energieffektiviseringsindsats, ud over at blive mere målrettet mod potentialerne,

også bliver mere markedsorienteret. Omkostningseffektiviteten skal løftes, så vi får

flest besparelser og mest grøn omstilling for pengene.

Analysere de finansieringsmæssige muligheder og de økonomiske incitamenter,

der skal sikre realiseringen af potentialet for energibesparelser i bygninger.

På det overordnede plan er det væsentligt at fastslå, at det i sidste ende er byg-

ningsejernes beslutning, om de vil prioritere energirenoveringer over andre investe-

ringer. Hertil eksisterer der en række incitamenter, der fra statslig og anden side

har til formål at fremme disse investeringer. Eksempelvis vores energiafgifter, den

eksisterende energispareordning, den grønne boligjob-ordning, og en informations-

indsats der hjælper bygningsejere til at træffe oplyste beslutninger om energieffek-

tivisering. Dertil eksisterer en række private tiltag og finansieringsmuligheder, som

blandt andet er dokumenteret i Realdanias rapport

Energirenovering af den private

boligmasse,

som BAT-kartellet henviser til i deres henvendelse. Det er i denne

samlede kontekst af finansiering og incitamenter, at energieffektiviseringsindsatsen

Side

2/3

skal ses, og der er selvsagt foretaget et grundigt, internt arbejde forud for energiud-

spillet.

Gratis uafhængig rådgivning til bygnings- og boligejere.

Der er fortsat et effektiviseringspotentiale i den eksisterende bygningsmasse. Sam-

tidig ved vi fra erfaringerne med den eksisterende energispareordning, at effekten

af at give tilskud til energibesparelser i enfamiliesboliger er begrænset. Derfor tror

jeg også, at vi skal bruge nogle andre og mere målrettede virkemidler, for eksempel

informationsindsatser, for at fange noget af potentialet i de eksisterende bygninger.

Vi skal sørge for, at forbrugerne kender til deres muligheder og besparelsespoten-

tialer snarere end at sende tilskud med begrænset effekt efter dem.

Der er i dag en række informationsindsatser, f.eks. gennem platformen Sparenerg-

gi.dk, som hjælper forskellige målgrupper til at træffe beslutninger om energibespa-

relser. Jeg mener da også, at vi fremover skal have en målrettet og moderne infor-

mationsindsats, der kan være med til at synliggøre de omkostningseffektive poten-

tialer, som flere undersøgelser peger på er til stede i bygningsmassen.

Energimærkningsordningen skal styrkes og gøres handlingsorienteret.

Energimærkningsordningen er et område, der har væsentlig betydning for energief-

fektiviseringen af de eksisterende bygninger. Desværre har Energistyrelsens sene-

ste kontrol af udstedte energimærker vist, at kvaliteten af de undersøgte mærker er

for dårlig. Jeg har derfor igangsat en proces med interessenter og brancheorgani-

sationer, som skal munde ud i, at vi får ændret ordningen, så den bedre understøt-

ter et transparent boligmarked, hvor energieffektivitet er prissat, og så den i højere

grad hjælper bygningsejerne med at gennemføre rentable energibesparelser. Jeg

er derfor enig i BAT-kartellets ønske om en styrket og mere handlingsorienteret

ordning og ser frem til at modtage interessenternes bidrag til en bedre ordning.

Videncenter for energibesparelser i bygninger skal gøres permanent.

Jeg har noteret mig, at der i branchen er opbakning til Videncenter for Energibe-

sparelser i Bygninger. Jeg har i den forbindelse også modtaget et brev fra en ræk-

ke organisationer i det Rådgivende Udvalg for Videncenter for Energibesparelser i

Bygninger, der har opfordret til, at Videncentret videreføres, når den nuværende

bevilling udløber med årets udgang. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt komme

nærmere ind på, om den videre finansiering af centret vil indgå i den samlede frem-

tidige indsats for energieffektivisering i regeringens energiudspil. Men jeg er glad

for den opbakning, der er til centrets arbejde hidtil, og mener, at det har en væsent-

lig opgave i at medvirke til at fremme energirenovering af bygninger i Danmark i

dag.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

3/3