Til Folketingets
Energi- Forsynings- og Klimaudvalg
Glostrup d. 6/2-2018
Skal solceller for 25 mio. kroner skrottes?
De seneste år har 13 kommuner landet over stået i et dilemma, når det
gælder en række af deres solcelleanlæg. De er opstillet i god tro, men er
faktisk ulovlige og hvis der ikke findes en løsning, skal 27 anlæg for ca. 25
mio kr. pilles ned.
Solcelleanlæg er ikke ulovlige fordi de udgør en sikkerhedsrisiko eller
opført på steder de ikke må være, men pga. en teknikalitet i
elforsyningsloven:
Ifølge elforsyningsloven må kommunerne ikke drive forsyningsvirksomhed
og omkring årsskiftet 2012/2013 begyndte Energistyrelsen at definere
solcelleanlæg som forsyningsvirksomhed. Det betød at kommunerne skulle
danne selvstændige selskaber for deres solceller og at de ikke kunne bruge
den strøm solcellerne producerede direkte, men skulle købe den, med
afgifter, fra det selvstændige selskab.
Denne tolkning af elforsyningsloven sparer staten for et provenutab, men
ødelægger økonomien i solcelleanlæggene for kommunerne, som havde
etableret solcellerne i god tro. Mange flere anlæg end de 27 er kommet i
klemme, men en dispensationspulje har reddet de fleste. Den rakte bare
ikke til de sidste anlæg, som nu hænges ud som ulovlige.
Selvfølgelig skal kommunerne ikke bare køre løs på statskassens
bekostning, men det er heller ikke tilfældet. I Energiforum Danmark har vi
lavet et overslag på situationen for de 27 anlæg. De 27 anlæg har kostet
kommunerne knap 25 mio. kr., de producerer ca. 1400 MWh om året,
heraf bruger kommunerne ca. 70 % selv. Det giver statskassen et tab på
ca. 1 mio. kr. om året i form af manglende elafgift og PSO.
Sat på spidsen kan man sige, at staten beder 13 kommuner skrotte
investeringer for 25 mio kr., for at statskassen undgår et provenutab på 1
mio kr. om året. Der går 25 år før det samlet set er en god forretning, og
anlæggenes levetid er ca. 20-25, så når nu anlæggene er bygget giver det
mere mening at give de sidste anlæg dispensation også.
Samtidig bør det bemærkes, at kommunerne får besparelser svarende til
ca. 1,5 mio kr. om året og at statskassen også har haft en jobgevinst og
en skattegevinst da anlæggene blev købt, fragtet og installeret.