Lovtidende A
Bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
I medfør af § 14, stk. 5, i lov nr. 394 af 2. maj 2016 om
den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring fastsættes:
Kapitel 1
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
§ 1.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver vareta-
ges med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, herunder til opgaver i forbindelse med
budget og regnskab. De nærmere vilkår fastsættes i en admi-
nistrationsaftale mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer bistan-
den på omkostningsdækket basis.
Kapitel 2
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsregnskab
§ 2.
For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring et årsregnskab vedrørende
de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vareta-
ger efter § 2 i lov om den selvejende institution Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring. Årsregnskabet består af resultatop-
gørelse, balance, noter og en egenkapitalopgørelse. Årsregn-
skabet skal endvidere vedlægges en ledelsesberetning, jf. §
6.
Stk. 2.
Årsregnskabet efter stk. 1 skal indeholde en rede-
gørelse for anvendt regnskabspraksis.
Stk. 3.
Regnskabsåret følger kalenderåret.
§ 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal aflægge års-
regnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven og
skal mindst følge reglerne for store aktieselskaber efter
regnskabsklasse C (stor virksomhed), samt de tillægskrav til
aflæggelse af årsregnskabet, der fremgår af denne bekendt-
gørelse.
Stk. 2.
Årsregnskabslovens kapitel 2 a samt kapitel 13-25,
§§ 83 a, 86, 96, stk 1, 99 a, 99 b og 101 samt bilag 2 finder
ikke anvendelse.
Stk. 3.
Årsregnskabslovens § 49, stk. 1, og § 83 b, finder
ikke anvendelse vedrørende takstbaserede indtægter, jf. § 59
og § 81 i arbejdsskadesikringsloven, jf. § 4.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal bogføre
mv. efter bogføringslovens regler.
§ 4.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indregner takstba-
serede indtægter i resultatopgørelsen, jf. § 59 og § 81 i ar-
bejdsskadesikringsloven, når sagerne afsluttes. Omkostnin-
ger ved administrationen af sager efter 1. pkt. udgiftsføres i
takt med, at de afholdes.
Stk. 2.
Opkrævning af løbende indtægter hos de enkelte
bidragydere, jf. § 59 i arbejdsskadesikringsloven, sker i ok-
tober måned hvert år. Grundlaget for opkrævningen er de
anmeldte sager i første halvår ganget med 2 og en endelig
afregning for foregående år. Indtægter, jf. § 81 i arbejdsska-
desikringsloven, opkræves løbende ved anmeldelse af sager-
ne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Stk. 3.
Indtægterne, jf. stk. 2, indregnes månedligt i resul-
tatopgørelsen, når sagerne er afsluttede. I resultatopgørelsen
efter stk. 1 indgår afsluttede sager, der er anmeldt i regn-
skabsåret og i tidligere år. Der foretages en slutopgørelse for
hele året ved årsafslutningen.
Stk. 4.
Ved årsafslutningen foretages en regulering af for-
pligtelsen vedrørende uafsluttede sager. Forpligtelsen vedrø-
rende ikke-afsluttede sager fra tidligere år bliver reguleret til
årets takstniveau.
Stk. 5.
I takstfastsættelsen for de kommende fire budgetår
indgår en efterregulering for det seneste regnskabsår. Efter-
reguleringen omfatter forskellen mellem det foreløbigt op-
krævede samlede a conto bidrag og det endeligt opgjorte
samlede bidrag fra de bidragspligtige for anmeldte sager.
Derudover omfatter efterreguleringen en regulering af vær-
dien af de ikke afsluttede sager ved udgangen af det seneste
regnskabsår til takstniveauet i indeværende kalenderår. Ef-
terreguleringen fordeles jævnt over de kommende fire bud-
getår.
Udarbejdelse, klassifikation og opstilling
§ 5.
Resultatopgørelse og balance skal opstilles i overens-
stemmelse med § 13 i lov om den selvejende institution Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring og bekendtgørelsens bilag
1. I resultatopgørelse og balance kan der tilføjes nye poster,
hvis beløbet for posten er væsentligt, og hvis arten eller
funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.
Ledelsesberetningen
§ 6.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
udarbejder en ledelsesberetning, som blandt andet skal inde-
holde en gennemgang af bestyrelsens væsentlige beslutnin-
BE007419
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdsskadestyrelsen J.nr. 20175000835