BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 482
Offentligt

S E PT E M B E R 2 0 1 8

Et nyt og forbedret arbejdsmiljø

Bilagsrapport

Bind 2

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Titel: Et nyt og forbedret arbejdsmiljø - Bilagsrapport – bind 2

Udgivet af: Beskæftigelsesministeriet

År: 2018

Design og tryk: Kailow Graphic A/S

Publikationen kan hentes på:

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (www.bm.dk)

ISBN nr: 87-91892-37-6

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

637

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

IDÉKATALOG

FOR STYRKET

VIDENSGRUNDLAG

BILAG 56:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

638

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Til

Beskæftigelsesministeriet

Dokumenttype

Endelig version

Dato

Maj 2018

IDÉKATALOG

‘STYRKET VIDENS-

GRUNDLAG FOR AR-

BEJDSMILJØINDSATSEN

Lars Skipper og Kenneth Lykke Sørensen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

639

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

INDHOLDSFORTEGNELSE

10.

INDLEDNING OG BAGGRUND

PROJEKT 1: ANALYSE AF SYGEFRAVÆR OG PERSONALEOMSÆTNING

PROJEKT 2: PRIVATE VIRKSOMHEDERNES INCITAMENT TIL AT

BEHOLDE MEDARBEJDERE VED SYGEFRAVÆR

PROJEKT 3: VIRKSOMHEDERNES INVESTERING I ARBEJDSMILJØ OG

DET OFFENTLIGES ROLLE HERI

PROJEKT 4: MATERIELLE OG FORMELLE REAKTIONERS EFFEKT PÅ

ARBEJDSMILJØINDSATSER

PROJEKT 5: NUDGING AF VIRKSOMHEDER TIL INVESTERINGER I

ARBEJDSMILJØ

PROJEKT 6: BETYDNINGEN AF HØJE FINANSIELLE GÆLDSPOSTERS

EFFEKT PÅ ARBEJDSMILJØET

PROJEKT 7: PRÆDIKTIVE MODELLER I ARBEJDSMILJØINDSATSEN 20

PROJEKT 8: RYGERLOVENS EFFEKT PÅ MEDARBEJDERNES SUNDHED

PROJEKT 9: EFFEKTEN AF RISIKOBASERET TILSYN

PROJEKT 10: EFFEKTERNE AF ARBEJDSTILSYNETS SÆRLIGE

INDSATSER

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

640

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

INDLEDNING OG BAGGRUND

Rambøll samt Lars Skipper og Kenneth Lykke Sørensen (herefter Rambøll) gennemfører for Be-

skæftigelsesministeriet projektet ”Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen”. Projektet

inkluderer udover dette idékatalog følgende leverancer:

•

registeroverblik,

der indeholder en oversigt over hvilke datakilder med relevans for ar-

bejdsmiljøindsatsen, der findes på tværs af relevante aktører inkl. inkl. variable, frekvens for

opdatering, tidsperiode, ID-niveau mv.

inspirationskatalog,

der samler op på hvilke videnshuller, der er identificeret i løbet af

kortlægningen og hvad der fremadrettet skal til for at øge mulighederne for at arbejde data-

drevent og evidensbaseret

Et katalog med

flowcharts,

der visualiserer analyseideer for nærværende katalog, herunder

vidensudbyttet og databehov for de enkelte delanalyser.

•

Analyseideerne er alle udviklet med henblik på at belyse centrale dele af kausaliteten mellem

forskellige forhold i arbejdsmiljøindsatsen. Dele af analyseideerne har karakter af egentlige kort-

lægninger, der er relevante at få foretaget for at kunne forklare sammenhængen mellem eksem-

pelvis virkemidler, arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, samt medarbejdernes helbred. Andre

analyseideer er egentlige effektanalyser, der belyser kausaliteten i arbejdsmiljøindsatsen. Samti-

dig har det været et fokuspunkt i idegenereringen, at analyserne vedrører alle center aspekter af

arbejdsmiljøindsatsen. Fra et myndighedsperspektiv kan alle dele af kausalitetskæde være inte-

ressante at få afdækket, da der kræves forskellige typer af indsatser eller fokusområder alt efter

hvor i kæden påvirkningen sker.

Dette er illustreret i nedenstående figur:

Figur 1: Sammenhæng mellem Arbejdstilsynet, arbejdsmiljø og medarbejdernes helbred

VIRKEMIDLER

ARBEJDSTILSYNET:

•

Tilsyn

BETYDNING FOR MEDAR-

BEJDER, VIRKSOMHEDER

OG SAMFUND

•

Lavt sygefravær

•

Lav jobomsætning

•

Regulering

•

Kommunikation af fx viden

•

Mv.

ANDRE VIRKEMIDLER:

•

Incitamenter på virksomheden

(fx økonomi, rekruttering, CSR)

•

Mv.

•

Færre fleksjob, førtidspensioner

•

Virksomhedernes økonomi

•

Samfundsøkonomi

•

Mv.

STYRKELSE AF

ARBEJDSMILJØ

•

Fysisk arbejdsmiljø (forebyggelse, herunder

fokus på muskel-skelet jf. 2020 strategi)

•

Psykisk arbejdsmiljø (fjernelse af negative

faktorer og styrkelse af positive faktorer)

•

Ulykker med videre (proaktiv

sikkerhedskultur)

Idékataloget består af 10 projektforslag, der alle fremadrettet vil kunne bidrage med viden, der

styrker vidensgrundlaget for arbejdsmiljøindsatsen. Herunder effektanalyser og cost-benefit-

analyser, der som beskrevet i opdraget dækker effekterne af AT’s virkemidler (A og B i ovenstå-

ende figur 1) samt dækker sammenhængen mellem arbejdsmiljø og fravær fra arbejdsmarkedet

(C i figur 1). Dette med hensyntagen af hvordan arbejdsmiljøet på virksomheden påvirker den

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

641

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

enkelte medarbejders helbred. I tillæg hertil foreslår Rambøll analyser, der afdækker hvilke

strukturelle udfordringer i arbejdsmiljøet som kan findes hos virksomhederne, samt analyser med

positive outcomes som fokus.

I nedenstående tabel fremgår de 10 projektforslag, samt en oversigt over, hvilke led i figur 1 det

enkelte projektforslag omhandler, samt hvor nemt idéen kan gennemføres. Grøn angiver, at pro-

jektet kan gennemføres ved på nuværende tidspunkt tilgængeligt data, mens gul angiver at det

kræver at der indhentes separat data til projektet:

Tabel 1: Projektforslag, placering i figur 1 og mulighed for gennemførsel

Projektidé

Placering i figur 1

Hvor nemt kan idé-

en gennemføres?

1. Analyse af sygefravær og personaleom-

sætning

Afdækker dels forklaringer

bag sygefravær og personale-

omsætning (3), samt sam-

menhæng mellem arbejdsmil-

jø og betydning (C)

Afdækker dels forklaringer

bag virkemidler på virksom-

hederne (1), samt kausalitet

mellem virkemidler og ar-

bejdsmiljø + betydning (A og

Afdækker dels hvilke virksom-

heder, der investerer i ar-

bejdsmiljø (2), samt kausali-

tet mellem investering og

betydning (C)

Afdækker hvilke virksomhe-

der, der er udsat for hvilke

virkemidler (1), samt kausali-

tet mellem virkemidler fra

Arbejdstilsynet og styrkelse af

arbejdsmiljøet (B)

Afdækker kausaliteten mellem

tiltag fra Arbejdstilsynet og

betydning (A)

Afdækker kausaliteten mellem

virkemidler hos virksomhe-

derne og medarbejdernes

helbred (A)

Kan bruges på forskellige

niveauer, hvorfor den både

kan være (A), (B) og (C)

Afdækker kausaliteten mellem

lovgivning og betydning (A)

Afdækker kausaliteten mellem

tilsyn og virksomhedernes

adfærd (B)

Afdækker kausaliteten mellem

tilsyn og virksomhedernes

adfærd (B)

2. Private virksomhedernes incitament til at

beholde medarbejdere ved sygefravær

3. Virksomheders investering i arbejdsmiljø

og det offentliges rolle heri

4. Materielle og formelle reaktioners effekt

på arbejdsmiljøeffekten

5. Nudging af virksomheder til investering i

arbejdsmiljø

6. Betydningen af høje finansielle gældspo-

sters effekt på psykisk arbejdsmiljø

7. Prædiktive modeller i arbejdsmiljøindsat-

sen

8. Rygerlovens effekt på medarbejdernes

sundhed

9. Effekten af risikobaseret tilsyn

10. Effekterne af Arbejdstilsynets særlige

indsatser

Analyseideer

Analyseidéerne er udviklet i relation til registeroverblikket og hvilke indsigter ift. tilgængeligt data

dette har skabt. Samtidig er idéerne blevet drøftet på to workshops med Arbejdstilsynet, NFA,

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

642

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriets departement – dels i en indledende fase og dels

som led i den endelige færdiggørelse af analyseideerne.

Analyseideerne er varierende i både omfang og i direkte policy-relevans. Nogle af de skitserede

projekter har karakter af beskrivende analyser og kortlægninger, hvor fokus er på arbejdsmiljø-

ets betydning for centrale udfaldsvariable såsom sygefravær og personaleomsætning (A i figur

1). Andre af projekterne er kortlægninger af det offentliges nuværende rolle i investeringer i ar-

bejdsmiljøindsatser, såsom kursus-aktivitet samt medarbejderuddannelse og –opkvalificering

(B/C i figur 1). Mens andre af analyserne mere skal ses som en kobling og overbygning på de

første analyseideer, hvilket skal være med til at sikre mere direkte policy-relevans.

Således skal resultaterne af de mere deskriptive og kortlæggende analyser både bruges selv-

stændigt til at give overblik over typer af virksomheder, brancher eller grupper af individer, hvor

der er særlige udfordringer og samtidig være med til at sikre, at de kan bruges som udgangs-

punkt for de egentlige effektanalyser.

Hver analyseide er opbygget efter følgende skabelon:

1. Først skitseres kort den konkrete

problemstilling og de centrale analysespørgsmål,

som

ønskes besvaret.

2. Derefter gennemgås forslag til

metode

inkl. en diskussion af

databehov.

3. Derefter følger en kort beskrivelse af

eksisterende referencer

med relevans for projektet,

fx tidligere forskning eller analyser som Rambøll har fået kendskab til under udarbejdelsen af

idekataloget.

4. Efter dette følger en gennemgang af

mulige policy-implikationer,

der kan drages på bag-

grund af projektet: Hvorfor er dette projekt vigtigt for arbejdet med at forbedre arbejdsmil-

jøarbejdet? Kan AT eller andre myndigheder reagerer på resultaterne? Kræves der lovæn-

dringer eller andet?

5. Endeligt afslutter vi hver projektbeskrivelse med en kort vurdering af projektets

gennem-

førbarhed (”feasibility”):

Er det muligt at gennemføre projektet uden ekstra dataindsam-

ling eller yderligere midler? Skal der gennemføres et større forarbejde inden eksempelvis et

eventuelt randomiseret kontrolleret forsøg kan foretages etc.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

643

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

PROJEKT 1: ANALYSE AF SYGEFRAVÆR OG PERSONA-

LEOMSÆTNING

Problemstilling:

Det er veldokumenteret, at (syge-)fraværet er højt i mange (offentlige) er-

hverv; hvilket eksempelvis fremgår af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA)

seneste fraværsrapport fra marts 2018. Den samme tendens kan ligeledes findes for personale-

omsætningen,

jf. tabel 2 nedenfor.

Samtidig viser opgørelser fra Arbejdstilsynets(AT) tilsyn, at mange påbud inden for psykisk ar-

bejdsmiljø sker inden for den offentlige sektor, hvor særligt plejepersonale er særligt udsatte.

Eksempelvis sker ca. 20 pct. af påbud i relation til psykisk arbejdsmiljø i branchen ”Døgninstituti-

oner og hjemmepleje”

Af tabel 2 fremgår de gennemsnitlige antal fraværsdage pr. måned samt personaleomsætningen,

målt som andelen af ansatte, der har en lønudbetaling fra samme arbejdssted tolv måneder se-

nere for forskellige grupper af offentlige ansatte.

Tabel 2: Fravær i udvalgte personalegrupper

Lønmodtagergruppe:

Gns. Dages

fravær pr. måned.:

Andel ansat på samme ar-

bejdssted ét år senere:

Plejehjemsansatte

Hjemmeplejeansatte

Vuggestueansatte

Hospitalsansatte

Politimænd

Børnehaveansatte

Brandmænd

Skolelærere

1,40

1,36

1,11

1,09

1,05

0,91

0,83

0,65

79 %

69 %

74 %

88 %

94 %

77 %

90 %

87 %

Kilde: Egne beregninger baseret på sygefraværsstatistikken

Der er ganske betydelig variation på tværs af grupperne. Eksempelvis har plejehjemsansatte og

ansatte i hjemmeplejen som gruppe et sygefravær, der er mere end dobbelt så højt som skole-

lærere. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på sygefravær og arbejdsmiljø for disse grupper, så-

dan at sammenhængen mellem disse kan undersøges. De samme personalegrupper har også en

væsentlig mindre grad af stabilitet i deres ansættelser.

Blandt hjemmeplejeansatte er ca. 30 pct. ikke længere ansat på samme arbejdssted et år sene-

re. Sygefravær og personaleomsætning i sådanne størrelsesordner har betragtelige omkostnin-

Jf. Tilsyn i tal 2017.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

644

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

ger, hvilket gælder både for den enkelte sygemeldte, for dennes kollegaer og borgere, der er

afhængig af den sygemeldte samt for arbejdsgiveren.

Og endeligt også for samfundet i form af tabt produktivitet og behov for indkomsterstattende

ydelser.

På samme måde vil høj personaleomsætning også betyde ekstra søgeomkostninger for arbejds-

giverne samt den forstyrrelse fx børnehavebørn og vuggestuebørn må opleve, når mere end hver

femte professionelle omsorgsperson er væk i løbet af 12 måneder.

Analysespørgsmål:

Ovenstående variation leder til følgende spørgsmål:

•

Hvor stor en del af variationen i sygefravær og personaleomsætning skyldes brancheforhold,

medarbejderforskelle eller virksomhedsledelsen?

Hvor stor sammenhæng er der mellem fravær og personaleomsætning, fravær og løn mv.?

Ligeledes er det interessant at undersøge i hvor høj grad de eksisterende survey-instrumenter fra

Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark (AH) og Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats (VAI) korrelerer

med den fundne variation. Er det eksempelvis myndigheds-relevante miljøfaktorer eller –

indsatser, der i særlig høj grad korrelerer med den del af sygefraværet, der kommer fra medar-

bejdersammensætningen? Eller er der i VAI udvalgte spørgsmål, der forklarer hovedparten af

variationen på tværs af arbejdsgivere? Sådanne analyser vil kunne bringe elementer fra både

eksisterende registre og fra allerede indsamlede surveys i spil, som der ikke tidligere er afprøvet i

en dansk kontekst, jf. nedenstående.

I forlængelse af ovenstående, så kan der også bruges egne udviklede surveys blandt virksomhe-

der. Disse surveys kunne eksempelvis indeholde oplysninger om konkrete handlinger foretaget af

virksomhederne på arbejdsmiljøområdet.

I flowcharts er der derfor præsenteret to muligheder, hvor der i 1a bruges AH og VAI og i 1b

bruges særskilt survey udarbejdet til formålet.

Metode og databehov:

Ovenstående analysespørgsmål kan besvares ved brug af den såkaldte

AKM-model

(se Abowd et al., 1999) kombineret med en efterfølgende simpel lineær regression.

AKM-modellen muliggør en dekomponering af udfaldsvariablen (fx fraværet på arbejdsstedet) i

virksomheds-, lønmodtager- og branchespecifikke fixed-effects. På denne måde kan det vurderes

i hvor høj grad forskelle i fravær skyldes brancheforhold, af forskelle i medarbejdersammensæt-

ning og/eller af virksomhedsledelse. Den åbenbare fordel ved at foretage denne dekomponering

er, at de enkelte bidrags betydning kan kvantificeres og udskilles.

Med udgangspunkt i de estimerede fixed-effects, kan der efterfølgende foretages en kobling med

arbejdsmiljørelevante surveys, via virksomhedens CVR/PNR, for de deltagende virksomheder og

CPR-numre for de deltagende medarbejdere. En indlysende fordel af denne todelte strategi vil

AKM-modellen er en tosidet fixed-effect model, der både tillader for eksistensen af tidsinvariante uobserverbare medarbejder-

virksomhedskarakteristika. Disse uobservede størrelser kan identificeres så længe data har panelstruktur (dvs flere observationer over

tid for samme lønmodtagere og arbejdsgivere) og at der i data forekommer skift mellem arbejdsgivere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

645

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

være, at de forskellige fixed-effects kan bestemmes præcist (og uden risiko for fejl fra fx ikke-

repræsentative surveys) på den fulde population af lønmodtagere og virksomheder, hvorfor de

efterfølgende koblinger med surveys kan hjælpe med at forklare de fundne fixed-effects-

fordelinger baseret på normalt uobserverbare faktorer. Således vil fx den del af virksomhedernes

sygefravær, der kommer fra medarbejdersammensætningen eller brancheforhold kunne udskilles

i AKM-analysen, hvorefter kun de ’rene’ virksomhedsforhold vil være tilbage til korrelationen med

oplysninger fra VAI.

Data for sygefraværet eksisterer mange år tilbage i tid på den fulde population af offentligt an-

satte, mens det i mindre grad er dækkende for DA-området. Personaleomsætning og lønoplys-

ninger kan måles direkte for den fulde population ved brug af

e-indkomst

fra 2008 og frem.

VAI og AH kan kobles direkte med disse registeroplysninger, da man har svar på spørgsmål fra

ca. 27.000 lønmodtagere i 2012, 2014 og 2016 samtidig med at man kan koble med besvarelser

fra ca. 4.300 virksomhedsrepræsentanter.

Det vil være naturligt at tage udgangspunkt i data fra 2012 og 2016, da man her både har data

fra e-indkomst, sygefravær samt AH og VAI.

Tidligere studier:

AKM-modellen har tidligere været brugt i dansk forskning til at studere varia-

tion i lønninger på tværs af medarbejdere og arbejdsgivere (Bagger, Sørensen & Vejlin, 2013).

På samme måde har metoden også har været brugt til at dekomponere graden, hvormed patien-

ter følger behandlingsplanen i medicinforbrug mellem patientdel og læge-del (Skipper & Vejlin,

2014).

Tættest på det anbefalede studie kommer et nyt studie baseret på danske sygefraværsdata fra

den private del af arbejdsmarked (Bennedsen et al., 2017), hvor de fundne fixed-effects efterføl-

gende er korrelerede med virksomhedernes ejerforhold, hvormed man kan få forklaret betydnin-

gen af sådanne organisatoriske forhold for fraværet blandt ansatte.

Policy-implikationer:

Den foreslåede analyse kan kvantificere i hvor høj grad forskelle i syge-

fravær, personaleomsætning eller andre arbejdsmiljørelevante udfaldsmål (som fx ulykker) kan

tilskrives brancheforhold, medarbejderforhold eller virksomhedsforhold.

Såfremt analyserne viser, at en stor del af variationen kan tilskrives den første komponent (bran-

cheforhold) har det den implikation, at brede arbejdsmiljøindsatser vil være mest relevante og

det handler derfor om at identificere de brancher, hvor dette er tilfældet. Såfremt analyserne

viser at den anden komponent (medarbejdervariationen) forklarer en stor del af variationen,

betyder det, at anbefalinger mere skal gå på mere målrettede indsatser mod særligt grupper,

hvilket eksempelvis kunne af uddannelsesmæssig karakter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

646

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Omvendt vil det være sådan, at såfremt variationen i sygefravær kommer fra virksomhedssiden

og dermed har mere ledelsesmæssig karakter, så skal arbejdsmiljøindsatser til nedbringelse af

sygefraværet rettes mod ledelsen på virksomhederne.

Via koblinger med VAI og AH muliggøres det at den ’sorte boks’, som fixed-effects typisk er, vil

kunne åbnes og lede til yderligere forståelse af forskellige arbejdsmiljøfaktorers betydninger for

sygefraværet. Samtidig kan der laves en beskrivende øvelse, som ser på sammenhængen mel-

lem de fundne fixed-effects og myndighedsindsatser i det omfang, at disse indsatser er til stede

og måles i de to surveys.

Som et sidste punkt kan det fremhæves, at det vil være muligt at foretage hypotetiske beregnin-

ger af samfundsøkonomiske gevinster. Det kunne eksempelvis være ved at beregne gevinsten af

at sænke sygefraværet hos de ti procent af virksomhederne med dårligst arbejdsmiljø ned til

median-niveauet, de fem ringeste brancher til medianbranchen, eller sygefraværet hos de 20

dårligste kommuner til medianen. Selvom sådanne øvelser ikke kan besvare, hvordan sådanne

nedbringelser eller besparelser skabes, så kan de kvantificere potentialet og dermed svare på,

om spredningen fx på tværs af kommuner er stor nok til, at dette bør have policy-interesse.

Feasibility:

Det er vurderingen, at de foreslåede analyser vil være umiddelbart gennemførbare.

AKM-modellen er standard i statistisk software såsom Stata, og de relevante register- og sur-

veydata er umiddelbart tilgængelige til at koble via Danmarks Statistiks forskningsservice.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

647

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

PROJEKT 2: PRIVATE VIRKSOMHEDERNES INCITAMENT

TIL AT BEHOLDE MEDARBEJDERE VED SYGEFRAVÆR

Problemstilling:

Virksomhedernes investeringer i nedbringelse af sygefravær, arbejdsskader og

nedslidning afhænger af prisen på disse investeringer. Prisen påvirkes blandt andet af lovgiv-

ningsmæssige forhold som eksempelvis længden af den periode arbejdsgiverne skal betale syge-

dagpenge, regler for nulstilling af denne periode og muligheden for helt at forsikre sig ud af den

arbejdsgiverbetalte periode. Til en start, så foreslås det, at analysen udelukkende udarbejdes for

privatansatte og private virksomheder.

Over det sidste årti er arbejdsgiverperioden på det private området hævet af to omgange fra 15

til 21 dage (2008) og til 30 dage (2012), uden at der findes viden om, hvordan disse ændringer

har påvirket virksomhedernes arbejde med sygefraværet og arbejdsmiljøet. Det kunne jo poten-

tielt være, at der er rum for yderligere stramninger. På lignende vis er der også for nuværende

begrænset viden om betydningen af virksomhedernes økonomiske ageren og investeringer i det

lokale arbejdsmiljø, når der er mulighed for at forsikre sig ud af de arbejdsgiverbetalte perioder i

forbindelse med sygefravær. Nærværende projektforslag illustrerer analysetilgange til afdækning

af både arbejdsgiverperiodens – og forsikringers betydning for virksomheders incitament til inve-

stering i fastholdelse af medarbejdere, og belyser dermed hvad strukturelle arbejdsmiljøforhold

gør for de enkelte medarbejdere. Men analysen kunne også senere udvides til eksempelvis at

afdække virksomhedernes investeringsniveau i arbejdsmiljøindsatsen, såfremt der eksempelvis

indhentes surveydata om dette.

Analysespørgsmål:

I dette projekt foreslås at starte med kortlægning af,

hvilke virksomheder,

der har forsikret sig mod den arbejdsgiverbetalte periode for at undersøge, hvorledes disse ad-

skiller sig fra den generelle population af virksomheder. Og dermed svare på, hvorvidt der kan

observeres tegn på moral hazard (Defineret som at virksomhederne agerer anderledes netop

fordi de har en forsikring) som konsekvens af denne forsikring?

Dernæst vil fokus i projektet være på at besvare,

hvilke konsekvenser, der har været af forlæn-

gelserne af de arbejdsgiverbetalte perioder på antallet af arbejdsulykker,

det korte sygefravær og

det lange sygefravær? Er det sådan, at virksomheder, der er forsikret, vil have flere høj-risiko

aktiviteter, som derfor vil påføre sig mere risiko og dermed føre til flere ulykker, etc.?

Og endelig kan det undersøges, hvorvidt de

øgede omkostninger ved delvise raskmeldinger (for

arbejdsgiverne) har skabt såkaldte sick pay traps?

Med

sick pay trap

forstås, at virksomhederne

er tilbøjelige til ikke at lade langtidssygemeldte komme tilbage til virksomheden efter endt syg-

domsforløb, da arbejdsgiverne risikerer på ny at skulle betale for den første periode af et nyt

sygdomsforløb.

Såfremt der kan findes belæg for

sick pay traps

vil det reelt betyde, at virksomhederne i mindre

omfang får påbud for dårligt arbejdsmiljø, da medarbejderne ikke længere er i virksomheden og

dermed vil kunne skævvride viden om arbejdsmiljøet på virksomhederne. Samtidig er det ikke

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

648

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

muligt at iværksætte indsatser rettet mod tilbagevenden mod arbejdspladsen, såsom delvise

raskmeldinger osv., da borgeren i stedet vil være overgået til udelukkende at være en del syge-

dagpengesystemet.

Metode og databehov:

For at besvare ovenstående spørgsmål kan der anvendes forskellige

typer af kvasi-eksperimentelle evalueringsmetoder. Analyserne kan både laves som regressions-

diskontinuitets designs eller difference-in-difference metoder (se nedenstående gennemgang af

tidligere lign. studier). De mere konkrete forslag til de enkelte analyser kan først undersøges i

forbindelse med kortlægningen.

Data for både sygefravær, forsikringer mod de arbejdsgiverbetalte perioder og arbejdsulykker er

umiddelbart tilgængelige i registre, mens data om arbejdsskader findes i arbejdsskaderegistret,

hvor man også kan finde typen af skade og alvorligheden i forhold til afgørelsen af sagen (mén-

grad osv.)

Tidligere studier:

Westergård-Nielsen & Pertold (2012) undersøger, hvorvidt muligheden for

danske virksomheder for at forsikre sig ud af forpligtelsen til at betale for de fire første sygdoms-

uger har en virkning på det langsigtede sygefravær blandt virksomhedens medarbejdere. De

finder bl.a. en øget sandsynlighed for at syge medarbejdere kommer tilbage til virksomheden i de

virksomheder, der benytter sig af forsikringen samt at sygdomsforløbene generelt er kortere i

forsikrede virksomheder end i ikke-forsikrede. Men der er ikke undersøgt påvirkningen på ar-

bejdsskader eller påbud om arbejdsmiljø eller lignende.

I artiklen estimeres effekten af forsikringen ved at benytte et regression discontinuity setup.

Fevang et al. (2014) benytter i stedet et kvasi-naturligt eksperiment i Norge, hvor virksomheder

ikke længere skulle betale for de to første uger af et sygefraværsforløb for graviditetsrelateret

fravær til at undersøge, hvordan virksomheder agerer overfor ansatte, der forventes at have

større tilbøjelighed for sygefravær. De finder i den forbindelse evidens for

sick pay trap.

Policy implikationer:

Konsekvenserne af policy-ændringer af arbejdsgiverbetalte perioder og

samvirkningen af disse ændringer med muligheden for at forsikre sig ud af problemet er i høj

grad policy-relevant. Såfremt virksomhederne blot (privat-)forsikrer sig ud af yderligere stram-

ninger, så er velfærdsimplikationerne helt anderledes end hvis stramninger (længere arbejdsgi-

verbetalte perioder) leder til fald i antallet af arbejdsulykker og sygefravær. Rosholm et al.

(2017) viser, at potentialet policy-mæssigt i at inddrage virksomhederne i bekæmpelse af

moral

hazard

er stort, hvilket dette projektforslag vil kunne bidrage til.

Feasibility:

Data er tilgængeligt og de foreslåede metoder kan implementeres i standard-

software som Stata. Derfor vurderes det, at ovenstående projekt(er) kan implementeres uden

særligt forarbejde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

649

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

PROJEKT 3: VIRKSOMHEDERNES INVESTERING I AR-

BEJDSMILJØ OG DET OFFENTLIGES ROLLE HERI

Problemstilling:

Nogle af de oftest benyttede kurser på AMU-området adresserer virksomhe-

dernes arbejdsmiljøudfordringer. Det er eksempelvis kurser inden for fysiske arbejdsmiljøproble-

mer og instrumenter målrettet dette område (såsom sikkerhedskurser, ergonomikurser og certi-

fikatkurser) eller psykiske arbejdsmiljøproblemer og tilhørende relevante instrumenter (fx kon-

flikthåndteringskurser og psykiske arbejdsmiljøkurser). Det er derfor oplagt at undersøge, hvor-

vidt virksomhederne bruger disse kurser til at håndtere og nedbringe arbejdsmiljøproblemer eller

bruger kurserne i opfølgningen ved påbud osv.

Af tabel 2 fremgår 10 kurser blandt de 100 oftest benyttede AMU-kurser, der ud fra kursustitel

vurderes at kunne have arbejdsmiljømæssigt relevant indhold. Der er ligeledes inkluderet årlige

deltagere målt både i hoveder og i antal årsværk, samt prisen pr. kursist for både det offentlige

og den deltagende medarbejder (eller dennes virksomhed).

Tabel 3. Udvalgte AMU-kurser

Placering

i top 100

Kursus titel

Antal del-

tagere

Årsværk

Egenbetaling

(kr.)

Offentlig

Medfinansiering

(kr.)

1440

Almen fødevarehygi-

ejne - obligatorisk

certifikat

Introduktion til før-

stehjælp på jobbet

Vejen som arbejds-

plads

EU-Efteruddannelse

for godschauffører

Sprøjtecertifikat, op-

følgningskursus

Brandforanstaltninger

v. gnistproducerende

værktøj

Konflikthåndtering

som ledelsesværktøj

Arbejdsmiljø og sik-

kerhed, svejs-

ning/termisk

Arbejdsmiljø inden

for faglærte og ufag-

lærte job

Psykisk arbejdsmiljø i

faglærte og ufaglærte

job

14.960

149

1792

5.247

5.204

4.383

4.165

100

249

446

1.193

5.131

889

399

957

4541

771

4.074

959

841

3.503

1.031

689

3.372

742

624

2.888

1.015

680

2.070

1.005

674

På trods af kursernes åbenbare popularitet og betydelige grad af offentlig medfinansiering, eksi-

sterer der for nuværende ingen analyser af sammenhænge mellem eksempelvis ulykker på virk-

somheder og efterfølgende AMU-investeringer. Eller analyser af, hvorvidt tilsynsbesøg leder til

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

650

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

øget kontakt med AMU-systemet og hvad der sker i virksomheder, der fx får påbud om, at de

ansatte slet ikke er tilstrækkeligt kvalificerede til at varetage særlige funktioner?

Analysespørgsmål:

På baggrund af den beskrevne problemstilling kan der stilles flere analyse-

spørgsmål, herunder:

A) Hvilke virksomheder går opkvalificerings- og certificeringsvejen via de offentlige tilbud? (de-

skriptivt)

B) Hvordan korrelerer dette med efterfølgende risici for ulykker? Sygefravær? (effekt)

C) Hvad er værdien (CBA) af disse offentligt (med-)finansierede tiltag? For virksomhederne? For

det offentlige?

D) Er der forskel på fysiske arbejdsmiljøinvesteringer (Sikkerhed, ergonomi, certifikatkurser og

lign.) og psykiske (konflikthåndteringskurser, psykiske arbejdsmiljøkurser)?

Metode og databehov:

De fire analysespørgsmål kan besvares med en række forskellige stati-

stiske metoder.

•

Spørgsmål A

kan adresseres ved en ren deskriptiv analyse (fx ved probit-analyser).

Spørgsmål B

kan eksempelvis analyseres via mere simple statistiske metoder såsom lineære

regressionsanalyser eller matching-tilgange. Eller måske mere komplicerede analysetilgange

såsom instrument variabel-metoder eller randomiserede kontrollerede forsøg.

Spørgsmål C

bygger videre på spørgsmål A og B og prøver at sætte økonomi på, hvorvidt de

fundne effekter står mål med udgifterne til indsatserne.

Spørgsmål D

skal ses som en yderligere analyse af A og B, hvor der forsøges at opdele på

forskellige typer af arbejdsmiljøproblemer.

•

Oplysninger om tilsyn, påbud og lign. kan hentes via arbejdstilsynets data for tilsyn, mens oplys-

ninger om kursusaktivitet hos virksomhederne og sygefravær er placeret hos Danmarks Statistik,

men der skal indhentes yderligere AMU-oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring (STIL) (titler,

certificeringskurser, priser).

Tidligere studier:

Rambøll er ikke bekendt med studier, der direkte kobler arbejdsmiljøspørgs-

mål op med AMU-registrene. Effektstudier og cost-benefit-analyser af offentlige efteruddannel-

sestiltag har der dog været foretaget flere af, eksempelvis Kristensen og Skipper (2016).

Policy-implikationer:

De beskrevne analyser adresserer spørgsmål om det offentliges rolle i

virksomhedernes investeringer i arbejdsmiljø, sikkerhed og medarbejderkompetencer. Koblet

med proces-evalueringer af virksomheders kendskab til og vurderinger af barrierer for deltagelse

i relevante AMU-kurser vil projektet kunne bidrage med viden om, hvorvidt der er rum for tilpas-

ninger af kursusudbud og lovgivningen på arbejdsmiljøområdet.

Det er i tolkningen af eventuelle resultater vigtigt at gøre sig helt klart, at der også eksister pri-

vate tilbud på området i dag, lige som især større virksomheder potentielt kan udbyde relevante

og AMU-lignende kurser med identiske eller lignende indhold. For nuværende vil projektet derfor

ikke kunne svare på, hvad virksomhederne, der ikke opkvalificere deres medarbejdere i AMU-

systemet rent faktisk gør efter arbejdsulykker, tilsyn eller påbud. Vi vurderer dog at det må være

policy-relevant at vurdere, hvorvidt eksistensen af de offentligt medfinansierede tilbuds har posi-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

651

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

tive effekter, uagtet om den kontrafaktiske situation er karakteriseret ved et højt eller lavt om-

fang af privat aktivitet.

Viden om hvorvidt virksomheder køber sig til lignende kurser i privat regi kan eksempelvis ind-

hentes ved at gen-indtænke det i fremtidige udgaver af AH-undersøgelsen. I både 1990, 1995 og

2000 versionerne af Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte var der spørgsmål til både omfanget og

medfinansieringen af kursusaktivitet. Koblet med kursistregistret fra DST vil man således bedre

kunne udtale sig om, hvad der kontrafaktisk sker hos de virksomheder, der ikke går ”AMU-

vejen”.

Rambøll foreslår dog, at man i sammenhæng med projektet udarbejder særskilte surveys til et

udsnit af virksomheder, hvor man ned på PNR-niveau indhenter oplysninger om brug af arbejds-

miljøkurser i privat regi.

Feasibility:

Registerdata er umiddelbart tilgængeligt på området, hvorfor de foreslåede analyser

er i høj grad er gennemførbare. Kvaliteten af fortolkningerne af fundne resultater vil dog stige

betragteligt, hvis projektet kobles med et projekt, der undersøger graden og karakteren af rene

private investeringer i arbejdsmiljøkurser. Den enkelte medarbejder har måske ikke altid en idé

om hvem der finansierede kursusforløbet eller om det har foregået i offentlig regi – AMU-kurser

kan fx godt være virksomhedsforlagte. Der skal derfor formentlig lægges noget arbejde i at gen-

nemtænke den præcise udformning af efteruddannelsesspørgsmål lige som det også bør overve-

jes et evt omfang af spørgsmål, der realistisk kan kobles til eksisterende surveys som AH og VAI.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

652

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

PROJEKT 4: MATERIELLE OG FORMELLE REAKTIONERS

EFFEKT PÅ ARBEJDSMILJØINDSATSER

Problemstilling:

Dette projektforslag ligger i forlængelse af projekt 3 og adresserer, hvorvidt

der er forskelle på adfærdsmæssige effekter inden for de to forskellige typer af reaktioner, mate-

rielle og formelle, som kan gives af AT til virksomhederne.

AT har tidligere lavet analyser på effekter af tilsynsformer og reaktioner på forekomsten af ar-

bejdsulykker og muskelskelet. Men det kan være svært at gennemføre analyser, har et langsigtet

fokus, da det bliver vanskeligt at måle effekter. Derfor er spørgsmålet, hvilke arbejdsmiljøindsat-

ser virksomhederne gennemfører i første omgang på baggrund af en reaktion?

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats kan a priori tænkes at gøre en forskel på længere sigt for

individerne, men i første omgang vil dette projekt afdække, hvilke indsatser virksomhederne

sætter i gang på baggrund af én af de to forskellige reaktioner, materielle og formelle.

Analysespørgsmål:

I dette projekt foreslås derfor følgende analysespørgsmål:

A) Hvad er den adfærdsændrede effektændring i form af alle slags reaktioner på en arbejdsmil-

jøindsats såsom AMU-kurser, private kurser, indkøbe af nyt materiel osv. Dvs. i første om-

gang hvilken effekt har en reaktion på en virksomheds investering i arbejdsmiljøindsatser?

B) På bagkant af analysespørgsmål A), kan det undersøges hvad effekten er af henholdsvis ma-

teriel og formel reaktion på eksempelvis antal tilmeldte AMU-kurser. Hvilke typer reaktioner

fører til adfærdsændringer for virksomhederne her målt på investeringslyst i AMU-kurser?

Hvordan har det påvirket andre typer af investeringer i arbejdsmiljø?

C) Herefter foreslås det at klassificere AMU-kurser til henholdsvis materiel og formel outcome-

mål. Altså opdele AMU-kurser som er relevante for virksomheder, der har modtaget enten

formel eller materiel reaktion og så kigge på henholdsvis materiel og formel reaktion som

indsatsmål. På den måde kan man målrette den analytiske indsats til det relevante analytiske

outcome-mål. A priori kunne man forestille sig, at materielle reaktioner har en højere ad-

færdsmæssig ændring for virksomheden, hvilket hviler på en antagelse om at den reaktion er

mere håndgribelig for virksomheden.

Den samme øvelse kan man også gøre med andre typer af investeringer i arbejdsmiljø, men

der findes på nuværende tidspunkt ikke gode data for virksomhedernes præcise omfang af

investeringer i arbejdsmiljø.

Metode og databehov:

For at kunne gennemføre ovenstående analyser kræver det dels popula-

tioner og kontrafaktiske populationer på AT’s AMP-variable, dvs. virksomheder der er besøgt,

men som ikke havde umiddelbar reaktion. Dernæst sammenkoblet med outcome-målet som fx

kunne være AMU-kurser. Hvis der findes kontrafaktiske populationer foreslås matching og diffe-

rence-in- difference. Hvis det ikke er muligt at finde kontrafaktiske populationer, kunne man un-

dersøge variationerne mellem indsatserne og AMU-kurser ved lineære regressioner for nuværen-

de.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

653

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

I fremtiden kunne man nemmere skabe denne kontrafaktuelle population, såfremt man i en for-

søgsperiode ændrede sin indsamling af besøgte byggepladser. Eksempelvis som man gør det til

virksomhedsbesøg.

Hos AT findes variable for arbejdsmiljøproblem (AMP), som er en klassifikation, som går tilbage

til 2000. I den ligger klassificering af hvorvidt en reaktion er materiel (fysisk skade, tunge løft,

kemiske stoffer, støj, mv.), formel (administrative – AMU, brugsanvisninger, osv.) eller hver-

ken/eller.

Data om virksomhedernes investeringer i andre arbejdsmiljøtiltag findes ikke i præcise registre-

ringer i nogle registre. Men som omtalt i notatet om inspirationsforslag, så kan det foreslås at der

i regi af et specifikt indhentes data (eksempelvis via survey), som måler på virksomhedernes

investeringer i arbejdsmiljøtiltag umiddelbart efter påbud af enten formel eller materiel art.

I flowcharts er der derfor præsenteret to muligheder, hvor der i 4a bruges VAI og i 4b bruges

særskilt survey udarbejdet til formålet.

Tidligere studier:

I lighed med projekt 3 er der formentligt ikke lavet en analyse med præcist

AMU-kurser som outcome. Og Rambøll har ikke kendskab til, at der er gennemført andre analy-

ser, som analyserer på investeringer i arbejdsmiljø med registerdata. Der findes international

forskning

, som via interviews osv. har forsøgt at beregne virksomhedens gevinster ved investe-

ringer i arbejdsmiljø, og i en dansk kontekst har COWI i et projekt også via interview forsøgt sig

med samme metode hos danske virksomheder

Rambøll har lavet en lignende analyse på skatteområdet, som er udført for SKAT. Her havde man

dog også parametre for kun besøgt og ikke nødvendigvis reaktion. De umiddelbare resultater

viser at reaktion har en højere effekt end kun besøgt. På samme måde kan man forestille sig at

reaktion har en højere effekt end blot besøgt virksomhed på outcome-målet.

Samtidig kan projekt 3 føde ind til viden om ændret brug af investeringer i bedre arbejdsmiljø,

herunder AMU-kurser hos virksomhederne på bagkant af en reaktion.

Policy-implikationer:

Denne analyse kan besvare, hvorvidt virksomheder overhovedet ændrer

deres adfærd på baggrund af en reaktion. Her målt på investeringer i forskellige typer af ar-

bejdsmiljøinvesteringer. Implikationerne kan være mangfoldige. Fx bør et evidensgrundlag der

viser ingen effekt føre til at man udtænker nye analyser med andre investeringer i arbejdsmiljø-

indsatsen som outcome-mål, altså eksempelvis omfanget af investeringer opsamlet via surveys.

For at dokumentere hvorvidt reaktioner overhovedet har en statistisk effekt for virksomheders

arbejdsmiljøindsats.

Se eksempelvis “The return on prevention: Calculating the costs and benefits of investments in occupational safety and health in

”

Virksomheders økonomiske omkostninger og gevinster ved interventioner i arbejdsmiljøet og deres betydning for arbejdsmiljøarbej-

det". COWI, 2016.

companies”

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

654

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Feasibility:

Der er databrud og udskiftning af datawarehouse for AMP-variablen, men den går

tilbage til 2000. Arbejdsmiljøindsatsen, heri målt som AMU-kurser, vil have samme feasibility

som projekt 3. Såfremt der ønskes at bruges andre data for virksomhedernes investeringer i

arbejdsmiljø, så kan det forslås at der indsamles ekstra data via survey.

PROJEKT 5: NUDGING AF VIRKSOMHEDER TIL INVE-

STERINGER I ARBEJDSMILJØ

Problemstilling:

Nudging og lignende adfærdsøkonomiske tiltag har vundet stor udbredelse

inden for en række policy-områder, hvor det påpeges at man for relativt få ressourcer kan flytte

virksomheder, lønmodtagere og ledige i ønskede retninger. Således satser Beskæftigelsesmini-

steriet, herunder AT og STAR strategisk på nudging. Formålet med nudging-tiltagene hos AT er at

sikre, at flere virksomheder gør brug af viden fra AT om hvilke typer af tiltag, som netop kunne

være relevante for dem. Der foreligger dog overordnet ingen dokumentation af effekten af nud-

ging på arbejdsmiljøet i øjeblikket. De igangværende tiltag kan med fordel suppleres med yderli-

gere nudging-tiltag, som kan baseres på resultater fra Projektforslag 1 og Projektforslag 3 oven-

for. Dette kunne eksempelvis være nudging over mod særlige AMU-kurser eller lignende.

Det kunne fx være af policy-relevans at få undersøgt effekten af at risiko-virksomheder identifi-

ceret i Projektforslag 1 nudges til at investere i medarbejderopkvalificering via AMU-systemets

mest effektive kurser identificeret i Projektforslag 3. Det kunne for eksempel gøres ved RCT-

baserede nudging eksperimenter. Der ville efterfølgende kunne svares på policy-relevante

spørgsmål i stil med, hvorvidt man via ekstra nudges kan sikre at flere tager sikkerhedskurser,

hvor kurserne særligt er rettet mod nyansatte i højrisiko industrier. Hermed skulle nudget være

med til at sikre, man nedbringer antallet af arbejdsulykker.

Analysespørgsmål:

Eksperimenter kan målrettes forskellige dele af kausalitetskæden fra registeroverblikket og kan

eksempelvis målrettes de tilsynsførende. Via sådanne nudging eksperimenter vil man besvare

analysespørgsmål i stil med studier fra beskæftigelsesområdet, hvor der eksisterer en række

analyser, der undersøger sagsbehandlernes betydning for både sagsbehandlingen og de lediges

succes på arbejdsmarkedet.

Der kan opstilles en lang række relevante undersøgelsesspørgsmål, som kan indarbejdes i dette

projektforslag. Fx om tilsynsførende skal (efter-)uddannes anderledes, om der er muligheder for

forenklinger af det materiale, som tilsynsførende i dag indsamler mv. Nedenstående analyse-

spørgsmål skal derfor ses som guidelines for hvilke nudging tiltag, som kan igangsættes:

A) Hvilke nudging-tiltag kan omkostningseffektivt bruges i arbejdet med at øge brugen af virk-

ningsfulde arbejdsmiljøtiltag?

B) Hvem skal tiltagene, informationskampagnerne og investeringerne rettes mod? Tillidsmænd?

HR? Nyansatte?

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

655

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

C) Hvordan påvirker sådanne nudging-tiltag efterfølgende risici for ulykker på virksomheden?

Derudover effekter på den enkelte medarbejders helbred, som fx sygefravær eller personale-

omsætning?

D) Hvad er nettogevinsten (CBA) af sådanne nudging-tiltag? For virksomhederne? For det of-

fentlige?

Metode og databehov:

Fordelen ved nudging-eksperimenter er, at de for relativt få ressourcer

kan køres som randomiserede kontrollerede forsøg. Der er fx ikke tale om, at virksomheder eller

borgere ved eksperimenterne holdes fra eksisterende tilbud, men at en forsøgsgruppe nugdes

yderligere sammenlignet med status quo. Oven i dette muliggør de danske registre, at indsats-

data umiddelbart kan kobles op med oplysninger af policy-relevans; både mellemsigtede out-

comes i kausalitetskæden som eksempelvis brug af AMU-systemet, forekomsten af ulykker ar-

bejdsskaderegistret men også vigtigere langsigtede mål som sygefravær, sygedagpengeforløb og

førtidspensioneringer.

I flowcharts er der derfor præsenteret to muligheder, hvor der i 5a bruges VAI og i 5b bruges

særskilt survey udarbejdet til formålet.

Tidligere studier:

Rambøll er ikke bekendt med studier, der direkte har evalueret nudging-

indsatser på arbejdsmiljøområdet ved brug af RCT-evalueringer. Indsatserne eksisterer dog alle-

rede i dag (om end i et begrænset omfang), lige som nudging-indsatser på andre områder har

været evalueret via RCT-metoder.

Policy-implikationer:

Policy implikationer afhænger af de konkrete ”nudges”. Der vil fx kunne

svares på, i hvilket omfang at man har muligheder for at nedbringe arbejdsrelaterede ulykker og

sygefravær i større skala ved hjælp af specialdesignede tiltag.

Feasibility:

Selvom data på en lang række outcomes er umiddelbart tilgængelig, kræver både

RCT-dimensionen og nudging-indsatsernes design et betydeligt forarbejde, herunder også fideli-

tetsstudier.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

656

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

PROJEKT 6: BETYDNINGEN AF HØJE FINANSIELLE

GÆLDSPOSTERS EFFEKT PÅ ARBEJDSMILJØET

Problemstilling:

Flere og flere bliver ramt af psykiske arbejdsmiljørelateret problemer, fx stress

og depression. Den seneste AH-undersøgelse fra 2016 viser bl.a. at mellem 15-30 pct. af løn-

modtagere for 36 brancher har stresssymptomer. Men hvor meget af det dårlige psykiske ar-

bejdsmiljø skyldes strukturelle markedsvilkår, heriblandt hvor finansielt pressede virksomheder

er?

I lighed med projekt 3, vil dette projekt belyse forhold af strukturelle udfordringer for arbejdsmil-

jøet, hvor der i dette tilfælde sættes ekstra fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Projektet skal ses

i forlængelse af projekt 4’s effektanalyse af reaktion på arbejdsmiljø samt tidligere AT-

undersøgelser. I dette projekt ønskes det undersøgt, hvilke strukturelle ændringer, som giver

effekt på arbejdsmiljøet? Skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø at virksomhederne er finansielt

pressede, snarere end forkert brug af virkemidler i indsatsen?

Analysespørgsmål:

I denne analyse fokuseres på, hvorvidt finansielt pressede firmaer har dår-

ligere psykisk arbejdsmiljø end andre virksomheder.

Analysen vil i første omgang udarbejdes deskriptivt med henblik på at identificere mulighederne

for at udarbejde en egentlig effektanalyse. Analysen skal kunne svare på:

A) Hvilken betydning har den finansielle situation for det psykiske arbejdsmiljø på den enkelte

virksomhed?

Metode og databehov:

Analysen vil være eksplorativ i den forstand, at der startes med simple kortlægninger, hvilket

eksempelvis kan være simple lineære regressioner og lignende. Disse kan danne baggrund for at

identificere mulighederne i nogle mere avancerede effektanalyser.

Identifikationen af finansielt pressede virksomheder kan klassificeres på mange måder. Men et

forslag til illustration kunne være et indeks bestående af; værditilvækst (positiv), egenkapital

(positiv), kortfristede låneforpligtelser (negativ). Her illustrerer parentes den formodede hypote

om sammenhæng, i form af korrelation, mellem variablene og outcome på psykisk arbejdsmiljø

anmeldelser fra AES.

Der kan potentielt være latente variable (og dermed uobserverbare), der er forklarende på det

psykiske arbejdsmiljø og dermed mindsker muligheden for at forskelle i eksempelvis anmeldelser

kan tilskrives virksomhedens økonomiske situation. Men en introduktion af en række kontrolvari-

able på virksomhedsniveau kan muligvis foregribe et eventuelt endogenitetsproblem.

Af data vil FIRM eller FIRE fra DST kunne forklare de finansielle aspekter, AES kan fortælle hvilke

anmeldelser, der har været hos nuværende arbejdsgiver igennem tiden på CPR-niveau.

Det dårlige arbejdsmiljø kan måles via AES, hvor skadeslidte beskriver hvorvidt det kan tilskrives

nuværende arbejdsgiver. Det kan også måles på langvarige sygemeldinger eller høj personale-

omsætning i de enkelte virksomheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

657

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Tidligere studier:

AT er i gang med analyser, hvor der inddrages oplysninger om virksomheder-

nes økonomiske resultater, hvor disse er sammenholdt med virksomhedernes arbejdsmiljø.

disse analyser var indsatsen tilsyn og outcomes er logaritmen af hhv. omsætning, værditilvækst

og antal årsværk, dvs. hvorvidt har tilsyn en effekt på en virksomheds performance. I dette fore-

slåede vil kausaliteten forstås anderledes, nemlig at omfanget af hvor finansielt presset virksom-

heder er, og hvordan dette påvirker det psykiske arbejdsmiljø.

Policy-implikationer:

En lang række studier viser bl.a. at Job-Market-Placement (JMP) er en

god måde, at sikre en stress- og/eller depressionsramt borger til en god transition tilbage til ar-

bejdsmarkedet igen. Derfor er det nærliggende at tænke at virksomhedens karakteristika forkla-

rer psykiske arbejdsmiljøproblemer som disse. Hvis firmakarakteristika såsom disse kan forklare

meget i form af psykiske arbejdsmiljøproblemer, så ville det være nærliggende at tænke at må-

ske kan man starte et andet sted for at foregribe psykiske arbejdsmiljøproblemer.

OECD har tidligere kigget på området, og har på baggrund af flere analyser beskrevet hvordan

virksomheder i OECD-landene går ”for langsomt” konkurs, hvilket tilskrives en del af årsagen for

en svag produktivitetsvækst i OECD-landene, se bl.a. Adalet McGowan, M. et.al.(2017)

Feasibility:

DST har kvartalsvise data for de finansielt relaterede data, mens data på anmeldel-

ser ligger på personniveau hos AT. Derudover er der data om erhvervssikring, som kan validere

brugen af data mht. anmeldelser på personniveau. Projektet er derfor forholdsvis nemt gennem-

førbart. I andre projekter er det samme datagrundlag brugt, hvorfor det kan forventes også at

kunne bruges i denne sammenhæng.

Adalet McGowan, M., D. Andrews and V. Millot (2017), "The Walking Dead?: Zombie Firms and Productivity Performance in

OECD Countries", OECD Economics Department Working Papers, No. 1372, OECD Publishing, Par-

is, http://dx.doi.org/10.1787/180d80ad-en. Adalet McGowan, M. et.al.(2017)

Se eksempelvis NFA(2018):

Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og produktivitet – En registerbaseret follow-up undersøgelse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

658

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

PROJEKT 7: PRÆDIKTIVE MODELLER I ARBEJDSMILJØ-

INDSATSEN

Problemstilling:

I Rambølls konstruerede registeroverblik bliver det illustreret, at der findes

næsten uendeligt meget data på individniveau i danske databaser, som på den ene eller anden

måde kan bruges til at lave analyser af arbejdsmiljøet. Disse store datamængder kan man bruge

til at lave analyser, hvor formålet er at prediktere udfald eller drage inferens over indsatsers be-

tydning for udfald. Fra et prediktivt perspektiv, er der inden for de seneste år udviklet nye mo-

deller som kan anvende mange flere datapunkter end almindelige økonometriske modeller kan.

Fra et kausalt perspektivt, vil en analytiker træffe mange valg i løbet af en analyse, som potenti-

elt set kan have en effekt for de endelige estimater. Dette betyder, at man eksempelvis kan træf-

fe valg om man bruger data fra landspatientregistret med indlæggelser, om man inkluderer alle

branchekarakteristika eller kun nogle få etc? Her kan nye

machine learning

modeller træffe disse

analysevalg for én, hvilket kan give andre inkluderede parametre.

Men spørgsmålet er hvilke hypoteser, som fremhæves når der udelukkende tages udgangspunkt i

en datadrevet tilgang? Varierer de forklarende variable, som kan findes i en datadrevet tilgang,

afhængig af om AT laver tilsyn, regulering eller nudging? Eller varierer de forklarende variable på

forskellige outcome-mål såsom det fysiske og psykiske sygefravær?

Analysespørgsmål:

På baggrund af indsigten fra registeroverblikket og de ovenstående analy-

seidéer foreslås det, at der skabes et projekt, hvor man kobler en række registre sammen. Dette

datasæt skal så bruges til at besvare 2 ting:

A) Kan man via prediktion på individniveau finde ud af, hvilke individer, der er i risiko for for-

skellige typer af risici inden for arbejdsmiljøindsatsen eller på outcome-mål? Hvis individni-

veauet er baseline (modsat brancheniveau i de nuværende AT-modeller), så får en Machine

Learning model de bedste forudsætninger for at prediktere bedre, idet data på individniveau

har flere datapunkter. Derfra vil man kunne aggregere forskellige individer op til undergrup-

per. Disse kan eksempelvis bruges til at undersøge, hvilke virksomheder, som har en høj po-

pulation af høj-risiko individer, og deraf hvilke virksomheder, som bør man undersøges nær-

mere.

B) Kan man ved at anvende en shrinkage-model, fx en type Lasso model, på det fulde datasæt

udpege og danne inferens over de variable, der er mest forklarende af en udfaldsvariabel?

Dette kunne eksempelvis være i forhold til at skifte job, ende som skadeslidte i sundhedsre-

gistret, etc., samt mest forklarende af én indsatsvariabel?

Et forslag på en konkret analyseidé, der kan belyse egenskaberne ved model A og B, ville være

at læne sig op af analysen fra AT (2016). Her analyserer de effekten af forskellige tilsyn på ulyk-

kesforekomsten.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

659

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Årsagen til at denne analyse er særligt interessant, er da udfaldsmålet sker for individer, dvs.

ulykkerne. Derved kan man sammenkøre en del forskellige registre med informationer om indivi-

der, der kan forudsige eller forklare risikoen for ulykker. Det kan være uddannelse, alder, tidlige-

re historik for indlæggelser, etc.

På denne konkrete analyseidé vil fokus for de to modeller være følgende:

A) Det vigtigste for en prædiktiv model, er at konkretisere og forsimple udfaldsmålet, hvilket i

dette tilfælde vil være risikoen for en ulykke. Ulykke er her en binær variabel, der tager en-

ten værdien 0 (for ingen ulykke) samt 1 (for ulykke). På den måde får den prædiktive model

en meget nærliggende fortolkning, når der fastsættes et estimat. Det bliver en værdi mellem

0 og 1, som kan fortolkes som en sandsynlighed, givet at modellen har datapunkter nok samt

at ulykkesforekomst er muligt at prædiktere til en rimelig præcision.

For Lasso-modellen vil man kunne benytte sig af de samme variable og information om indi-

vider, som i A). I tillæg hertil, er det vigtigt at koble indsatsen på, som i AT (2016) er forskel-

lige tilsynsformer. Herefter kan man benytte sig af Chernozhukov, et. al. (2014) tilgang til

estimering af effekter. Eller af Kallestrup-Lamb, et.al. (2016).

Metode og databehov:

Databehovet vil afhænge af computerkraft. Til en almindelig computer

kunne man starte med at analysere 1.000 variable pr. observation med en begrænset tidshori-

sont i datasættet. Når man starter med et begrænset datasæt vil man kunne analysere på gængs

software.

Til den prediktive model A) ville et neuralt netværk kunne bruges til at kvantificere personer i

risiko-zoner.

Til den kausale model B) ville en Lasso model, som er rekonstrueret til kausalitet kunne bruges.

Det er vigtigt at understrege at prediktion er ikke lig med kausalitet. Dette skyldes at prediktive

modeller gerne giver køb på, at nogle parametre er korrekte for at prediktere nye observationer

bedre.

Tidligere studier:

Der er formentligt ikke anvendt Lasso-modeller på arbejdsmiljøproblemer

tidligere, men en introduktion til Lasso-modeller kan findes i Tibshirani, R. (1996) – ”Regression

shrinkage and selection via the lasso”. Kallestrup-Lamb, et.al. (2016) – ”Lassoing the Determi-

nants of Retirement”, har anvendt en type Lasso-model på sammenkørt registerdata for at finde

variable der bestemmer beslutningen om at gå på pension i Danmark. Chernozhukov et.al.

(2014) - "High-Dimensional Methods and Inference on Structural and Treatment Effects.", an-

vender en sekventiel tilgang, af en Lasso-model, til at estimere effekter.

I AT (2016) – ”Effekt af tilsynsformer og reaktioner på forekomsten af arbejdsulykker”, laver de

en effekt-analyse, som foreslået i analyse B). Da almindelige regressioner ikke håndtere høj-

dimensionelt data så hensigtsmæssigt, ville en Lasso-model samt introduktion af flere individ-

specifikke variable give et mere bredt billede af forklarende variable.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

660

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Policy-implikationer:

En analyse af denne art, ville kunne afsløre de parametre, som er de

vigtigste til bedst muligt at prediktere arbejdsmiljøproblemer. Da prediktion ikke er lig med kau-

salitet, kan model B) fortælle hvilken betydning de udvalgte variable har haft for forskellige ud-

faldsmål. På baggrund af model B) vil man kunne igangsætte kampagner, kontroller, undervis-

ning eller hvad der kunne laves målrettet segmenter som har en stor betydning for forskellige

udfaldsmål.

Feasibility:

Lasso er en forholdsvis simpel model, der er lige til at implementere i softwares så-

som R. Neurale netværk er mere tidskrævende end en Lasso, men stadig mulig at implementere.

Den største udfordring ligger i at samkøre, få tilladelse mv. med forskellige dataejere. En prag-

matisk løsning kunne være at samarbejde med SDU-projektet som AT samarbejder med, som et

sideløbende projekt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

661

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

PROJEKT 8: RYGERLOVENS EFFEKT PÅ MEDARBEJDER-

NES SUNDHED

Problemstilling:

I denne analyse skal det kvantificeres i hvilket omfang at arbejdsmiljøregule-

ring ved direkte forbud kan påvirke medarbejderes langsigtede helbred og sygefravær ved at se

på effekten af den såkaldte Rygerlov. I USA er det estimeret at for hver 8 personer der dør pga

rygning dør 1 person som følge af passiv rygning (Fichtenberg & Glantz, 2002). Danmark har

siden 2007 haft Loven om røgfrie miljøer (Rygerloven). Formålet med loven var at forebygge

sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og fandt anvendelse på 1) arbejdspladser, herunder

offshoreanlæg, 2) institutioner og skoler for børn og unge, 3) øvrige uddannelsesinstitutioner, 4)

indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, 5) kollektive transportmidler og taxaer

samt 6) serveringssteder. Statens Institut for Folkesundhed (2009) viste et stort fald i befolknin-

gens udsættelse for passiv røg som følge af loven, men fandt ellers kun små effekter på folke-

sundheden. Der er imidlertid god grund til at forvente at rygerloven her på det lidt længere sigt

har haft gavnlige effekter på medarbejdernes sundhed.

Analysespørgsmål:

•

Har rygerloven haft en betydning for medarbejdernes generelle sundhed og sygefravær?

Har rygerloven gjort det mere attraktivt at arbejde på arbejdspladser, der historisk har

været udsat for stor risiko for passiv rygning, og dermed nedsat medarbejderomsætnin-

gen på disse arbejdspladser?

Metode og databehov:

Rygerloven fandt som udgangspunkt anvendelse på alle arbejdspladser listet ovenfor, men i lo-

ven var indskrevet en række undtagelser, fx for værtshuse og udskænkningssteder med en stør-

relse på under 40 m

samt i ældreplejesektoren. Dette projekt undersøger rygerlovens effekter

både deskriptivt samt ved brug af statistiske metoder.

Projektet identificerer to grupper: (1) virksomheder omfattet af rygerloven samt (2) virksomhe-

der umiddelbart omfattet af rygerloven, men som går under gruppen der er undtaget. Herefter

identificeres effekten af rygerloven ved en såkaldt difference-in-differences strategi, hvor projek-

tet benytter sig af den variation der opstår ved, at følge medarbejdere fra omfattede og undtag-

ne arbejdspladser før og efter lovens igangtræden til at identificere den kausale effekt af rygerlo-

ven. Ved at identificere medarbejdere fem til ti år før og fem til ti år efter rygerlovens indtræden,

sikres det at der kan ses på både kort- og langsigts effekter af loven - nedsættelsen af påvirknin-

gen af passiv rygning.

Rygerloven tænkes at påvirke medarbejderne på mindst to områder: sundhed og arbejdspladstil-

knytning. Projektet benytter således flere udfaldsmål for at fange de forskellige dimensioner.

Medarbejdernes sundhed måles ved at se på udfald som indlæggelser på hospital i forbindelse

med rygningsrelaterede følgesygdomme som fx blodprop i hjertet, KOL, rygerrelateret lungekræft

mm. Endvidere er det interessant at se om arbejdspladser efter indførelsen af rygerloven har haft

større evne til at fastholde medarbejdere. Projektet ser derfor på medarbejderomsætningen i

samme difference-in-difference setup, dvs. ved at estimere effekten af rygerloven på sandsynlig-

heden for jobskifte.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

662

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Projektets gennemførelse kræver adgang til registerdata på virksomheds- og medarbejderniveau

samt sundhedsoplysninger fra Landspatientregistret. Endvidere er det vitalt at det fra virksom-

hedsregistrene kan identificeres hvilke arbejdspladser der er omfattet og hvilke der er undtaget

loven om røgfrie miljøer. Her kan der foreslås 3 forskellige metoder:

1. Bruge Boligregistret (BBR) til at identificere lokalestørrelse for relevante virksomheder, og

derefter dele virksomhederne ind i over/under 40km2 og via eindkomst identificere medarbejder-

ne på disse virksomheder. Her kan det dog være svært præcist at identificere de virksomheder,

som er undtaget.

2. Identificer relevante virksomheder via cvrnr og herefter sendes et spørgeskema til disse om

deres håndtering af rygerloven. Dette data inklusiv cvrnr kan herefter uploades til Danmarks

Statistik, hvormed man gennem eindkomst kan identificer medarbejderne.

3. Man kan skabe et samarbejde med Horesta og gennem dem til at indsamle cvrnr på deres

medlemmer omfattet/ej omfattet af rygerloven, og herefter følge samme strategi med at få data

uploadet til Danmarks Statistik, hvorefter man gennem eindkomst kan identificere relevante

medarbejdere.

Tidligere studier:

Statens Institut for Folkesundhed (2009) evaluerede som de første den danske lov om røgfrie

miljøer. De fandt at passiv rygning faldt men fandt ellers ikke mærkbare sundhedsændringer som

følge af loven. Lignende love har tidligere været indført i en række lande; USA, Skotland, Irland,

Canada og Italien (se Statens Institut for Folkesundhed, 2009, for en gennemgang). Studier for

disse lande har hovedsageligt fokuseret på den generelle folkesundhed som følge af love om pas-

siv rygning, mens enkelte studier har set på fx baransattes sundhed. Disse har dog meget lavt

antal medarbejdere med i analyserne.

Norge har ligeledes indført en række rygerrestriktioner på arbejdspladser som barer og ud-

skænkningssteder. Bhradwaj, Johnsen & Løken (2014) benytter samme økonometriske strategi

som dette projekt til at undersøge effekten de røgfrie arbejdsmiljøer på fødselsudfald for børn

født af mødre på de omfattede arbejdspladser. De finder at rygerrestriktionerne havde en signifi-

kant positiv effekt på fødselsudfald som sandsynligheden for lav fødselsvægt, sandsynligheden

for for tidlig fødsel mm. Endvidere fandt de at gravide kvinder er mindre tilbøjelige til at ryge

under graviditeten som følge af rygerrestriktionerne på arbejdspladsen.

Evans, Farrelly & Montgomery (1999) viser i et større studie fra USA, hvordan reguleringer på

rygning på arbejdspladsen nedsætter rygning blandt medarbejderne generelt. Ligeledes fra USA,

finder Fichtenberg & Glantz (2002) at indsatser der sikrer røgfrie arbejdsmiljøer har en signifikant

nedsættende effekt på arbejdernes rygeadfærd, og derved på deres generelle sundhed.

Policy implikationer:

Projektet bidrager med opdateret viden om effekten af en - i manges øjne - potentielt indgriben-

de arbejdsmiljølov. Den international litteratur indikerer at loven kan forventes at have gavnlige

sundhedseffekter for medarbejderne på de omfattede arbejdspladser. Dette projekt sikrer at

kvantificere eventuelle effekter af den danske rygerlov. Dette er vigtig viden, da det så kan be-

sluttes om der eventuelt skal ses på at fjerne flere undtagne arbejdspladser fra rygerloven eller

udvide lovteksten yderligere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

663

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Feasibility:

Projektet vurderes at være umiddelbart gennemførbar da det kan udføres udelukkende ved brug

af registerdata der alle vurderes tilgængelig.

Referencer:

Bharadwaj, Prashant, Julian V. Johnsen & Katrine V. Løken (2014), "Smoking bans, maternal

smoking and birth outcomes", Journal of Public Economics, vol. 115, pp. 72-93.

Evans, William N., Matthew Farrelly & Edward Montgomery (1999), “Do Workplace Smoking Bans

Reduce Smoking?” American Economic Review, 89, 728-747.

Fichtenberg, Caroline M. & Stanton A. Glantz (2002), "Effect of smoke-free workplaces on smok-

ing behavior: systematic review", BMJ, vol. 325.

Statens Institut for Folkesundhed (2009), "Evaluering af loven om røgfrie miljøer. Lov nr. 512 af

6. juni 2007".

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

664

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

PROJEKT 9: EFFEKTEN AF RISIKOBASERET TILSYN

Problemstilling:

Det risikobaserede tilsyn er et point-baseret system, der hjælper med at udsøge arbejdspladser

med størst risiko på en række parametre på virksomheds- og brancheniveau. Af forhold, der øger

pointene, og som derved øger sandsynligheden for at blive udtaget er forhold som fx tidligere

påbud, antal medarbejdere samt branche. Iboende i denne problemstilling er, at der er en fast

grænseværdi, hvor de arbejdspladser der ligger marginalt over grænseværdien, bliver udtaget til

risikobaseret tilsyn. Mens de arbejdspladser der ligger under grænseværdien, ikke bliver udtaget

til risikobaseret tilsyn. Det er imidlertid for virksomhederne, ikke muligt med sikkerhed at be-

stemme hverken deres præcise point eller grænseværdien, hvorfor de ikke med sikkerhed kan

vide om de ligger over eller under grænseværdien.

Det er dog uklart hvordan virksomhederne reagerer på (1) beskeden om at de er udtaget til risi-

kobaseret tilsyn indenfor den nærmeste fremtid og (2) selve det risikobaserede tilsyn.

Analysespørgsmål:

•

Ændrer virksomheder arbejdsmiljøadfærd som følge af udtrækning til risikobaseret tilsyn?

Ændrer virksomheder arbejdsmiljøadfærd som følge af påbud fra risikobaseret tilsyn?

Metode og databehov:

Der er flere dimensioner, en virksomhed kan arbejde i for at forbedre arbejdsmiljøet. Foretager

virksomheden fx ændringer som følge af arbejdspladsvurderingen eller den årlige arbejdsmiljø-

drøftelse? Hvor mange timer har virksomheden tildelt arbejdsmiljørepræsentanten? Afholder

virksomheden arbejdsmiljøkurser eller sender den medarbejdere på eksternt afholdte kurser? For

at opnå viden om disse dimensioner er det nødvendigt at spørge virksomhederne. Dette projekt

vil derfor iværksætte en survey blandt virksomheder der i risikomodellen findes at være umiddel-

bart under og over grænseværdien for risikobaseret tilsyn. Surveyen skal sendes på tidspunktet

for udtrækning af virksomheder lige over og under grænseværdien. Surveyen spørger ind til til-

tag påbegyndt indenfor den seneste måned og det seneste halve år. For at sikre muligheden for

at måle progression i indsatser er det vigtigt at virksomhederne fx 6 måneder senere igen svarer

på samme survey, og optimalt set fortløbende.

Således sikres det at projektet kan måle hvad virksomhederne foretager sig samt hvornår - også

set i forhold til det risikobaserede tilsyn. Det vil være oplagt at finde inspiration i surveyen benyt-

tet i Arbejdstilsynet (2016).

Det er endvidere vigtigt for projektets gennemførelse at der fremover oprettes et register over

virksomhedernes point samt de tilhørende grænseværdier, således at det i fremtiden bliver mu-

ligt via registerdata at følge virksomheder, der udtrækkes til risikobaserede tilsyn og virksomhe-

der der var tæt på, men som ikke blev udtrukket. Således kan man ved et regression discontinui-

ty design måle effekten af tilsynet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

665

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Tidligere studier:

AT har tidligere i samarbejde med COWI evalueret effekten af det risikobaserede tilsyn på mel-

lemlangt sigt (Arbejdstilsynet, 2016). Evalueringen viste at som hovedregel, så løste virksomhe-

der de arbejdsmiljøproblemer, som de har fået en afgørelse om. Dette studie behandler imidlertid

kun virksomheder der havde minimum én af tre afgørelser: (1) afgørelse om psykisk arbejdsmil-

jø, (2) påbud (med frist), (3) strakspåbud. Dette projekt er funderet på at opnå viden fra både

virksomheder under og over grænseværdien for et risikobaseret tilsyn og adskiller sig derved fra

det nævnte studie.

Policy implikationer:

Præcis viden om hvordan virksomheder reagerer på tilsyn sikrer optimale vilkår for fremtidige

tilsyn og i yderste konsekvens for medarbejdernes arbejdsmiljø.

Feasibility:

Som risikomodellen er nu, så bliver virksomhedernes point ikke gemt, hvorfor projektet kræver

en større ændring af modellen, således at der sker en systematisk dataindsamling fremover.

Endvidere kræver projektet udførelsen af gentagne survey, hvilket i sig selv er en stor opgave.

Referencer:

Arbejdstilsynet (2016) "Evaluering af effekten af det risikobaserede tilsyn på mellemlangt sigt".

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

666

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

10. PROJEKT 10: EFFEKTERNE AF ARBEJDSTILSYNETS

SÆRLIGE INDSATSER

Problemstilling:

I forbindelse med aftalen

Et godt og langt arbejdsliv for alle

blev der afsat knapt en kvart milliard

kroner til forbedring af både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der blev årligt afsat 50 millio-

ner kr. til særlige tilsynsindsatser i de fem år 2011-15. De særlige indsatser ledte til besøg hos

9.522 virksomheder (svarende til en gennemsnitspris per tilsyn på 21.004 kr.). Sigtet med ind-

satserne var at nedbringe overbelastningsskader af muskel og skelet samt belastningsskader

som følge af det psykiske arbejdsmiljø i en række særligt udsatte brancher. Fra 2013 til 2015

blev der gennemført 8.48 tilsyn, der udelukkende havde fokus på det psykiske arbejdsmiljø på

virksomhederne. Til dette var der afsat 45 mio. kr., svarende til omkring 51.000 kr. per besøg.

Det politiske sigte med begge indsatser var at forhindre nedslidning (både fysiske og psykisk) for

derigennem at fastholde medarbejdere og forhindre sygdom og udstødelse fra arbejdsmarkedet.

Begge indsatser har været genstand for omfattende evalueringer og dokumentation af reaktioner

samt beskrivelse af virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljøemner mellem besøg fra AT. Ube-

svaret er dog stadig spørgsmålet om, hvorvidt sådanne særlige indsatser kan have langsigtet

effekter på nedslidning og om disse effekter står mål med prisen på indsatserne.

Analysespørgsmål:

•

Hvad var effekterne af de særlige indsatser (2011-15) og de særlige indsatser for psykisk

arbejdsmiljø (2013-15) på de policy-relevante målsætninger om at nedbringe risikoen for

nedslidningsskader målt ved antal af medarbejdere, der får stillet de relevante diagnoser

i LPR (belastningsskader på muskel-skelet og psykiske belastningsskader/stress)? Havde

de særlige indsatser målbare effekter på forbruget af smertestillende medicin eller

anxiolytika i LMDB eller effekt på brug af egen læge (SSSY)? Hvad var effekterne af de

særlige indsatser på de ultimative politiske målsætninger om at nedbringe fravær, udstø-

delser og at fastholdelse på arbejdspladserne?

•

Hvad var nettogevinsten af disse særlige indsatser? Stod eventuelle gevinster mål med

de omkostninger, som der var i forbindelse med indsatserne?

Metode og databehov:

De virksomheder, der fik et særligt tilsyn, kom alle fra brancher, hvor der var en identificeret

forhøjet risiko for tidlig tilbagetrækning i form af enten førtidspension eller efterløn og for lang-

tidssygemeldinger. Blandt disse brancher kunne virksomheder med over ti ansatte forvente et

besøg. Udvælgelsen skete typisk decentralt på de enkelte arbejdstilsynscentre baseret på størrel-

sen af de enkelte virksomheder. Denne udvælgelse kan til effekt-estimation replikeres via pro-

pensity score matching, hvor relevante baggrundsoplysninger som branche og virksomhedsstør-

relse og indikatorer for de lokale arbejdstilsynscentre bruges til at beskrive og korrigere for se-

lektionen/udvælgelsen. De politisk-relevante outcomes eksisterer alle i tilgængelige registre som

LMDB, LPR og SSSY for de sundhedsrelaterede og fraværsstatistikken, e-indkomst og DREAM for

de arbejdsmarkedsrelaterede som fastholdelses, fravær og udstødelse (enten midlertidig i form

af sygedagpenge forløb eller mere permanente som førtidspensioneringer og ressourceforløb).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Idékatalog: ‘Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen’

Rambøll samt Kenneth Lykke Sørensen og Lars Skipper.

667

| BILAG 56:

IDÉKATALOG FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Tidligere studier:

De særlige indsatser har været igennem evalueringer fokuseret på virksomhedernes adfærd mel-

lem besøg fra AT. Der foreligger dog ikke os bekendt deciderede effektstudier; hverken af de

specifikke indsatser eller nogen internationale lignende tiltag.

Policy implikationer:

Projektet vil svare på, om man fra politiske og myndigheders side fik skabt omkostningseffektive

indsatser til nedbringelse af arbejdsmiljøproblemer i nedslidningstruede brancher. Begge indsat-

ser havde klare målsætninger omkring fastholdelse og nedbringelse af belastningsskader; mål-

sætninger, der er verificerbare i data og som har stor betydning for både virksomheder og for

disses medarbejdere. At få besvaret projektets analysespørgsmål vil afklare, om der er rum for

yderligere indsatser af lignende karakter, eller om AT og BM må gå andre veje for at få nedbragt

nedslidning og udstødelse.

Feasibility:

Da AT ligger inde med registre over besøgte virksomheder og med dokumentation af, hvorledes

de 10.370 virksomheder blev udvalgt, er det vores vurdering af projektet kan gennemføres uden

større vanskeligheder. De nødvendige registre eksisterer allerede og går tilpas langt frem i tid til,

at eventuelle effekter på mellemlangt sigte må kunne måles.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

669

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

AFRAPPORTERING

FOR STYRKET

VIDENSGRUNDLAG

BILAG 57:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

670

STYRKET VIDENSGRUNDLAG FOR ARBEJDET MED

ET GODT ARBEJDSMLJØ

AFRAPPORTERING

Lars Skipper og Kenneth Lykke Sørensen

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

INDHOLD

DEL 1: SAMLET OVERBLIK OVER LEVERANCER

•

Introduktion

Præsentation af leverancer

•

Registeroverblik

•

Inspirationskatalog

Idekatalog

DEL 2: FLOWCHARTS OVER ANALYSEIDEER

•

Læsevejledning til flowcharts

Flowcharts

671

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

672

INTRODUKTION

Rambøll har i samarbejde med Lars Skipper og Kenneth Lykke Sørensen gennemført

projektet ”Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen” for

Beskæftigelsesministeriet. Projektet har til formål at:

•

Skabe et overblik over tilgængeligt relevant data for analyser målrettet viden om

styrket arbejdsmiljø

Komme med konkrete forslag til analyseideer for fremadrettede analyser (herunder

effektanalyser)

Tydeliggøre ”videnshuller” og komme med inspirationsforslag.

METODE

Kortlægningen af registeroverblik, forslag til analyseideer og udarbejdelse af

inspirationskatalog er sket på baggrund af forskellige datakilder:

•

Der er afholdt 2 workshops med deltagelse af Arbejdstilsynet, NFA, Finansministeriet og

Beskæftigelsesministeriets departement – dels i en indledende fase og dels som led i den

endelige færdiggørelse af analyseideerne.

Der er gennemført desk-research af beskrivelse af registre fra STAR, AT, NFA, AES, KRL, DA,

Schultz og DST.

Der er foretaget en lang række af interviews med relevante kilder med henblik på dels af

kortlægge omfanget af allerede kendt data, tilgængeligt ukendt data, samt data, der ikke er

til rådighed på nuværende tidspunkt.

Projektet er gennemført fra februar 2018 til maj 2018

•

Denne del af afrapporteringen består af to dele:

DEL 1: SAMLET OVERBLIK OVER LEVERANCER

I del 1 samles et overblik over projektets leverancer. Dels præsenteres overordnet

formål og indhold i de forskellige leverancer, samt hvordan disse interagerer med

hinanden. Derudover præsenteres hvilke analysetilgang Rambøll har haft i

opgaveløsningen, og hvordan leverancerne skaber et styrket vidensgrundlag, som

tydeliggør sammenhængen mellem virkemidler, arbejdsmiljø og betydningen for

medarbejdere, virksomheder og samfund.

DEL 2: FLOWCHARTS OVER ANALYSEIDEER

I del 2 præsenteres 10 flowcharts, der hver især illustrerer analyseideer, som

fremadrettet vil kunne styrke vidensgrundlaget for arbejdsmiljøindsatsen og som kan

iværksættes på baggrund af det registeroverblik, der ligeledes har været en del af

kortlægningen.

•

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

DEL 1: SAMLET OVERBLIK OVER LEVERANCER

PRODUKTER

Som led i projektet er der udarbejdet en række produkter, der samlet set har

til formål at styrke vidensgrundlaget for arbejdsmiljøindsatsen.

Foruden den indeværende del af afrapporteringen indgår følgende øvrige

produkter i afrapporteringen:

•

idekatalog,

der udfolder hver af de 10 analyseideer, der er

præsenteret i dette katalog.

•

registeroverblik,

der samler alt relevant kortlagt data til grundlag for

at lave analyser af arbejdsmiljøindsatsen

•

inspirationskatalog,

som samler op på nuværende videnshuller og

præsenterer inspiration til styrket datadrevet og evidensbaseret

vidensarbejde

Afrapporteringen skal således ses som et samlet produkt, hvor register-

overblikket danner grundlag for hvilke analyser, der er præsenteret i

idekataloget, og hvor inspirationskataloget bygger på både viden fra

registeroverblikket, samt idekataloget. Dette er illustreret i nedenstående

figur. Hver enkelt del præsenteres enkeltvis på de efterfølgende sider.

Figur 1: Sammenhæng i leverancer

ANALYSETILGANG

I tilgangen til kortlægning af relevant data og analyseideer (idekatalog), er der taget udgangspunkt i

figur 2 nedenfor. Figuren viser dels hvilke tre aktører/niveauer som analyseideerne vedrører (1, 2 og 3),

samt hvilken kausalitet, som ønsket analyseret i ideerne. Analyseideerne adresserer således alle seks

dimensioner i figur 1 (1/2/3 og A/B/C). Dette er yderligere udfoldet i tabel 1. Derudover er AT’s

forandringsteori videreudviklet, hvilket er brugt til at strukturere dataindsamlingen og danne struktur

for registeroverblikket. Figuren fremgår af registeroverblikket.

Figur 2: Sammenhæng mellem virkemidler, arbejdsmiljø og betydningen for medarbejdere,

virksomheder og samfund

VIRKEMIDLER

ARBEJDSTILSYNET:

•

Tilsyn

BETYDNING FOR MEDAR-

BEJDER, VIRKSOMHEDER

OG SAMFUND

•

Lavt sygefravær

•

Lav jobomsætning

•

Regulering

•

Kommunikation af fx viden

•

Mv.

ANDRE VIRKEMIDLER:

•

Incitamenter på virksomheden

(fx økonomi, rekruttering, CSR)

•

Mv.

•

Færre fleksjob, førtidspensioner

•

Virksomhedernes økonomi

•

Samfundsøkonomi

•

Mv.

STYRKELSE AF

ARBEJDSMILJØ

•

Fysisk arbejdsmiljø (forebyggelse, herunder

fokus på muskel-skelet jf. 2020 strategi)

•

Psykisk arbejdsmiljø (fjernelse af negative

faktorer og styrkelse af positive faktorer)

•

Ulykker med videre (proaktiv

sikkerhedskultur)

673

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

674

DEL 1: SAMLET OVERBLIK OVER LEVERANCER

REGISTEROVERBLIK

•

Registeroverblikket indeholder en oversigt over samtlige relevante

datakilder målrettet analyser på arbejdsmiljø-området. Overblikket er

udarbejdet i Excel og kan løbende opdateres.

Det samlede registeroverblik er inddelt i tre hovedtemaer, der

organiserer det tilgængelige data:

Forandringsteoretisk overblik

Som led i kortlægningen er AT’s forandringsteori videreudviklet. Det

viser hvor i kausalkæden det pågældende data er forankret.

Forandringsteorien indeholder 5 niveauer, hvilket fremgår af A til højre.

Forandringsteorien er ligeledes afbilledet som figur i registeroverblikket.

Figur 3: Screendump af registeroverblik

•

Datakilde overblik

I denne del af registeroverblikket er data inddelt efter hvem, som er

kilden til data. Det fremgår således hvor det pågældende data er

placeret og hvem, der er dataejer.

ID-niveau overblik

For at skabe overblik over hvordan data kan kobles på tværs af

datakilde mv., er i denne del sorteret efter ID-niveau.

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

DEL 1: SAMLET OVERBLIK OVER LEVERANCER

INSPIRATIONSKATALOG

•

Inspirationskataloget videregiver en række inspirationsforslag til

fremtidig styrket vidensgrundlag for arbejdet med et godt

arbejdsmiljø, herunder forslag til nye måder man arbejdet med

data og analyser på, nye datakilder og bedre brug af eksisterende

datakilder (Figur 4).

Inspirationskataloget er blevet skabt ud fra dels viden indsamlet

som led i udarbejdelse af registeroverblikket (herunder

videnshuller), samt ud fra, hvilke data det vil være nødvendigt at

indsamle for at kunne gennemføre de konkrete forslag til

fremtidige analyser, som indgår i idekataloget.

Inspirationskataloget indeholder 11 konkrete forslag til

forbedringer, hvilket fremgår af figur 4 til højre.

Figur 4: Inspirationsforslag struktureret efter tre temaer

✓

•

675

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

676

DEL 1: SAMLET OVERBLIK OVER LEVERANCER

IDEKATALOG

•

Idekataloget indeholder 10 analyseideer, hvilke fremgår til højre.

Analyseidéerne er udviklet i relation til registeroverblikket og hvilke indsigter

ift. tilgængeligt data dette har skabt. Samtidig er idéerne blevet drøftet på to

workshops med Arbejdstilsynet, NFA, Finansministeriet og Beskæftigelses-

ministeriets departement – dels i en indledende fase og dels som led i den

endelige færdiggørelse af analyseideerne.

Analyseideerne er varierende i både omfang og i direkte policy-relevans.

Nogle af de skitserede projekter har karakter af beskrivende analyser og

kortlægninger, hvor fokus er på arbejdsmiljøets betydning for centrale

udfaldsvariable, såsom sygefravær og personaleomsætning (A i figur 2).

Andre af projekterne er kortlægninger af det offentliges nuværende rolle i

investeringer i arbejdsmiljøindsatser, såsom kursusaktivitet samt

medarbejderuddannelse og –opkvalificering (B/C i figur 2). Endelig skal

andre af analyserne mere skal ses som en kobling og overbygning på de

første analyseideer, hvilket skal være med til at sikre mere direkte policy-

relevans.

IDEER:

•

Projekt 1: Kortlægning af sygefravær og personaleomsætning

Projekt 2: Virksomheders incitament til at beholde medarbejder med sygefravær

Projekt 3: Virksomheders investering i arbejdsmiljø og det offentliges rolle heri

Projekt 4: Materielle og formelle reaktioners effekt på arbejdsmiljøeffekten

Projekt 5: Nudging af virksomheder til investering i arbejdsmiljø

•

Projekt 6: Betydningen af høje finansielle gældsposters effekt på psykisk arbejdsmiljø

Projekt 7: Prædiktive modeller i arbejdsmiljøindsatsen

Projekt 8: Rygerlovens effekt på medarbejdernes sundhed

Projekt 9: Effekten af risikobaserede tilsyn

Projekt 10: Effekten af Arbejdstilsynets særlige indsatser

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

✓

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

677

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

10 IDÉER TIL FREMTIDIGE ANALYSER

DEL 2: FLOWCHARTS

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

678

DEL 2: FLOWCHARTS

LÆSEVEJLEDNING

I det følgende præsenteres en række analyseforslag, der kan iværksættes på arbejdsmiljøområdet for at styrke

arbejdet med et godt arbejdsmiljø. Hvert analyseforslag præsenteres på én side og indeholder en visualisering af de

analyser, der er præsenteret i idékataloget.

I denne lejevejledning fremgår hvilke informationer, der fremgår af visualiseringen af hvert analyseforslag.

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSE-

MODEL

#NR

TITEL

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

I den del præsenteres kort hvilken

problemstilling analyseideen

adresserer, samt hvilke policy-

implikationer analysen har.

METODE OG DATABEHOV

I den del præsenteres dels hvilken

metode(r), der anvendes i

analysen og om denne har været

anvendt i en dansk kontekst.

Derudover fremgår det om der er

særlige bemærkninger ift.

databehov for analysen.

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

INDSATSDATA

a) datasæt, variable

Fane X

b) datasæt, variable

Fane X

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

a) datasæt, variable

Fane X

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via X

DATA

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

For hver analyse er der opstillet et

flow, der illustrerer trinene i

analysen. Derudover fremgår det

af hver trin, hvilket viden, som

skabes og hvilket data, som skal

indgå

DATA, VARIABLE OG

SAMKØRSEL

I relation til de enkelte trin i flowet

præsenteres i denne del, dels:

1) Hvilke datasæt, som benyttes,

2) Relevante variable i datasættet,

3) Hvor i det tilknyttede

dataoverblik viden om datasættes

findes. Her henvises til følgende

faner i dataoverblikket:

•

1. Myndighed

•

2. Strategisk niveau

•

3. Eksponering af indsats

•

4. Effekter på virksomhedsniveau

•

5. Effekter på individniveau

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

KORTLÆGNING AF SYGEFRAVÆR OG PERSONALEOMSÆTNING (VIA ”AH” og ”VAI”)

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

Højt sygefravær og stor personale-

omsætning i den offentlige sektor

•

Relativt oftere gives der påbud inden for

psykisk arbejdsmiljø i den offentlige

sektor

•

Stor variation i sygefravær og

personaleomsætning fordelt på

forskellige virksomheder, brancher og

personalegrupper

•

Analysen vil danne grundlag for en

målrettet arbejdsmiljøindsats

AKM-model for forklaring af sygefravær

og personaleomlægning:

Dekomponering af udfaldsvariabel

(sygefravær og personaleomsætning) i fixed-

effects (virksomheds-, lønmodtager- og

branchespecifikke).

Arbejdsmiljørelevante surveys (AH og

VAI):

Kobling med arbejdsmiljørelevante surveys

via enten CPR-NR eller CVR-NR til forklaring

af fixed-effects.

METODE OG DATABEHOV

•

AKM-model (fixed effects) kombineret

med simpel lineær regression

•

AKM-modellen har tidligere være brugt i

Danmark til fx at studere variation i

lønninger på tværs af medarbejdere og

arbejdsgiver

•

Kobling med relevante arbejdsmiljø-

relaterede survey

•

Registerdata for sygefravær eksisterer

tilbage i tid for fuld population af

offentligt ansatte, og i mindre grad for

✓

DATA

Viden om i hvilket omfang sygefravær og

personaleomsætning skyldes virksomhed,

personalegruppe eller branchespecifik

tilknytning.

✓

Viden om hvilke forhold, der kan forklare

eventuel virksomhed-, lønmodtager- eller

branchespecifikvariation.

b) | c)

b) | c) | d)

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

INDSATSDATA

a) Ingen Indsatsdata, da

analysen studerer fixed-

effects, der forklarer output.

Dvs. ”faste effekter” som de

forklarende variable ikke kan

forklare af variationen i

udfaldsvariablene.

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

b) SIRKA_Fravær – Årligt

(KRL)/FraværsStatistik(DA),

Sygefravær, Fane 3

c) eIndkomstregistret,

Personaleomsætning, Fane 3

d) AH og VAI, Fane 2

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via CPR-NR.

(Og med VAI sammenkoblet, CVR-NR. via

eIndkomstregistret (DST)

679

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

680

KORTLÆGNING AF SYGEFRAVÆR OG PERSONALEOMSÆTNING (VIA NY SURVEYDATA)

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

Højt sygefravær og stor personale-

omsætning i den offentlige sektor

•

Relativt oftere gives der påbud inden for

psykisk arbejdsmiljø i den offentlige

sektor

•

Stor variation i sygefravær og

personaleomsætning fordelt på

forskellige virksomheder, brancher og

personalegrupper

•

Analysen vil danne grundlag for en

målrettet arbejdsmiljøindsats

AKM-model for forklaring af sygefravær

og personaleomlægning:

Dekomponering af udfaldsvariabel

(sygefravær og personaleomsætning) i fixed-

effects (virksomheds-, lønmodtager- og

branchespecifikke).

METODE OG DATABEHOV

•

AKM-model (fixed effects) kombineret

med simpel lineær regression

•

AKM-modellen har tidligere være brugt i

Danmark til fx at studere variation i

lønninger på tværs af medarbejdere og

arbejdsgiver

•

Kobling med til en til formålet udarbejdet

arbejdsmiljørelateret survey

•

Registerdata for sygefravær eksisterer

tilbage i tid for fuld population af

offentligt ansatte, og i mindre grad for

✓

DATA

Viden om i hvilket omfang sygefravær og

personaleomsætning skyldes virksomhed,

personalegruppe eller branchespecifik

tilknytning.

b) | c)

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

INDSATSDATA

a) Ingen Indsatsdata, da

analysen studerer fixed-

effects, der forklarer output.

Dvs. ”faste effekter” som de

forklarende variable ikke kan

forklare af variationen i

udfaldsvariablene.

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

b) SIRKA_Fravær – Årligt

(KRL)/FraværsStatistik(DA),

Sygefravær, Fane 3

c) eIndkomstregistret,

Personaleomsætning, Fane 3

d) Surveydata udarbejdet til analysen

SAMMENKOBLING

Survey data sammenkobles via CPR-NR.,

CVR-NR. via eIndkomstregistret (DST)

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Arbejdsmiljørelevante surveys :

Kobling med arbejdsmiljørelevante surveys

(udarbejdet til den specifikke analyse) via

enten CPR-NR eller CVR-NR til forklaring af

fixed-effects.

✓

Viden om hvilke forhold, der kan forklare

eventuel virksomhed-, lønmodtager- eller

branchespecifikvariation.

b) | c) | d)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

VIRKSOMHEDERNES INCITAMENT TIL AT BEHOLDE

MEDARBEJDERE MED SYGEFRAVÆR

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

Over det sidste årti er arbejdsgiver-

perioden for betaling af sygedagpenge

hævet af to omgange fra 15 dage til 30

dage

•

Der findes ikke viden om hvorvidt

ændringer af arbejdsgiverperioden har

påvirket virksomheders arbejde med

sygefravær, samt hvilken betydning

muligheden for at virksomhederne kan

forsikre sig fra betaling i arbejdsgiver-

perioden har.

•

Det foreslås at analysen i første

omgang udføres for privatansatte.

Deskriptiv kortlægning af

virksomheder:

Hvilke virksomheder er forsikret

ift. arbejdsgiverperioden og

hvordan adskiller de sig i forhold til

øvrige virksomheder (sygefravær,

ulykkesstatistik mv.).

Konsekvenser af

forlængelser:

Estimering af betydning

af forlængelser af

arbejdsgiverperioden for

betydning af

virksomhedernes ageren.

Konsekvenser af virksom-

heders forsikring af arbejd-

giverperioden:

Estimering af om virksomheder,

der er forsikrede i arbejdsgiver-

perioden i højere grad ikke lader

langtidssygemeldte komme

tilbage i job efter endt sygdom.

✓

DATA

METODE OG DATABEHOV

•

Effekten af forsikringer for betaling

under arbejdsgiverperioden har tidligere

været undersøgt i dansk kontekst, dog

udelukkende ift. virkninger på langsigtet

sygefravær

Viden om hvilke tegn på moral

hazard (fx øget sygefravær, flere

arbejdsulykker) ses som følge af

forsikring mod arbejdsgiverperioden

for betaling af sygedagpenge.

✓

Viden om hvad konsekvensen

har været af forlængelse af de

arbejdsgiver betalte perioder,

herunder for antallet af

arbejdsulykker og sygefravær

(kort og langt).

✓

Viden om hvorvidt øgede

omkostninger til delvise

raskmeldinger har betydning for

at virksomheder er mindre

tilbøjelige til at lade

langtidssygemeldte medarbejdere

komme tilbage i job (sick pay

trap).

a) | b)

a) | b) | c)

•

Kvasi-eksperimentelle evaluerings-

metoder: Regressionsdiskontinuitets

designs eller difference-in-difference

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

INDSATSDATA

a) Sygedagpengeregistret (KMD),

b) SIRKA_Fravær – Årligt

(KRL)/FraværsStatistik(DA),

varighed og frav_startdt, Fane

Sygefravær, Fane 3

c) AES (AT), Arbejdsskadedata,

Fane 5

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via CVR-NR og CPR-NR

(eIndkomst skal evt. bruges til at koble

CPR sammen med CVR-virksomheder).

681

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

682

VIRKSOMHEDERS INVESTERING I ARBEJDSMILJØ

OG DET OFFENTLIGES ROLLE HERI

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

Nogle af de oftest benyttede kurser på

AMU-området adresserer fysiske

arbejdsmiljøproblemer og instrumenter

målrettet dette område

•

Trods popularitet og offentlig

medfinansiering eksisterer der ikke

analyser mellem arbejdsulykker og brug

af AMU-kurser

•

Analyserne vil kunne bidrage til viden

om det offentliges rolle i

virksomhedernes investering i

arbejdsmiljø

METODE OG DATABEHOV

•

De forskellige analysespørgsmål kan

dækkes vha. en bred vifte af metoder,

heriblandt deskriptiv analyse, lineære

regressionsanalyser og matching, IV

regressioner til RCT.

•

Trin 1: Kan foretages som ren deskriptiv

analyse (fx probit-analyser)

Deskriptiv kortlægning af

virksomheder:

•

Hvilke virksomheder benytter

opkvalificering- og

certificeringskurser via

offentlige udbud (AMU)?

•

Ovenstående opdelt på

virksomheder der har fået

tilsyn, har haft en arbejds-

ulykke mv.

Effektanalyse af

risiko for ulykker:

Estimering af om

brugen af kurser

korrelerer med

risikoen for ulykker

samt sygefravær.

✓

DATA

Viden om hvad, som

karakteriserer de

virksomheder, der

benytter/ikke benytter

opkvalificeringstilbud via

offentlige tilbud (AMU).

✓

Viden om hvad effekten

er af AMU-kurser – både i

relation til effekten på

risikoen for ulykker, samt

for sygefraværet på

virksomhederne.

a) | b) | c)

•

Trin 2a: Via fx lineære regressions-

analyser, matching, instrument variabel-

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

metoder, RCT

•

Trin 2b: Tilkobling af økonomi til trin 1

og 2a

•

Trin 2c: Samme analyser som trin 1 og

2a, men opdelt på arbejdsmiljøproblemer

INDSATSDATA

a) Kursistregistret (DST),

KURSKOD, Fane 3

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

b) SIRKA_Fravær – Årligt

(KRL)/FraværsStatistik(DA),

Sygefravær, Fane 3

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via CPR-NR

c) AES (AT), Arbejdsskadedata, Fane 5

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

✓

Cost-benefit-

analyse af tiltag:

Cost-benefit-analyse

af værdien af

offentlig (med-

)finansierede tiltag.

✓

Dekomponering af

af 2a+2b i hhv.

fysisk og psykisk:

Estimering og cost-

benefit-analyse

fordelt på hhv. fysisk-

og psykisk arbejds-

miljø.

Viden om hvad værdien

er af AMU-kurser ift.

både virksomhederne og

for det offentlige.

Viden om evt. forskellige

i investeringer i AMU-

kurser målrettet hhv. det

fysiske – og det psykiske

arbejdsmiljø

a) | b) | c)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

MATERIELLE OG FORMELLE REAKTIONERS EFFEKT

PÅ ARBEJDSMILJØINDSATSEN (Via ”VAI”)

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

I forlængelse af projektforslag #3 vil

analysen bringe viden om hvorvidt der

er forskelle inden for forskellige typer af

reaktioner (materielle og formelle), som

kan gives af Arbejdstilsynet til

virksomhederne

•

Analysen besvarer således spørgsmålet

om virksomheder ændrer adfærd på

baggrund af reaktioner fra

Arbejdstilsynet.

Deskriptiv analyse

af virksomheder:

Hvilke virksomheder

har fået hvilke typer

af reaktioner og hvad

kendetegner de

forskellige

virksomheder.

Effektanalyse af

investeringer i

arbejdsmiljø:

Estimering af

investeringer i

arbejdsmiljø

(offentligt/privat).

Effektanalyse af

investeringer i AMU-

kurser:

Estimering af investeringer

og brugen af AMU-kurser –

opdelt på materielle og

formelle reaktion.

Effektanalyse på

personaleomsætning

og sygefravær

Estimering af

personaleomsætning og

sygefravær opdelt på

materielle og formelle

reaktion.

METODE OG DATABEHOV

•

Analysen kræver populationer og

kontrafaktiske populationer inden for

Arbejdstilsynets AMP-variable

•

Anvendelige metoder vil være matching

og difference-in-difference

•

Data er for nuværende ikke fuldt ud

tilgængelig, og analysen fordrer således,

at der i første omgang afprøves med

udvalgte variable fra VAI.

✓

DATA

Viden om hvad, som

kendetegner virksomheder,

der får reaktioner

✓

Viden om hvorvidt

virksomheder, der har

fået påbud fra AT, øger

deres investering i

arbejdsmiljø generelt set

a) | b) | d)

✓

Viden om hvorvidt

virksomheder, der har fået

påbud fra AT, øger deres

brug af AMU-kurser, samt om

der er forskelle ml. materielle

for formelle reaktioner

a) | b) | c)

✓

Viden om hvorvidt

virksomheder, der har fået

påbud fra AT, formindsker

deres personaleomsætning

og sygefravær

a) | b) | e) | f)

a) | b)

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

INDSATSDATA

c) Kursistregistret (DST), KURSKOD, Fane 3

a) ATIS (AT), Arbejdsmiljø-

problem, Fane 4

d) VAI, Fane 2

b) ATIS (AT), Reaktioner,

Fane 1

e) eIndkomstregistret,Fane 3

f) SIRKA_Fravær – Årligt (KRL)/

FraværsStatistik(DA), Sygefravær, Fane 3

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via CVR-NR og CPR-NR

(Antaget at man kobler CPR-NR sammen

med CVR-NR, fx via eIndkomstregistret)

683

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

684

MATERIELLE OG FORMELLE REAKTIONERS EFFEKT

PÅ ARBEJDSMILJØINDSATSEN

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

I forlængelse af projektforslag #3 vil

analysen bringe viden om hvorvidt der

er forskelle inden for forskellige typer af

reaktioner (materielle og formelle), som

kan gives af Arbejdstilsynet til

virksomhederne

•

Analysen besvarer således spørgsmålet

om virksomheder ændrer adfærd på

baggrund af reaktioner fra

Arbejdstilsynet.

Deskriptiv analyse

af virksomheder:

Hvilke virksomheder

har fået hvilke typer

af reaktioner og hvad

kendetegner de

forskellige

virksomheder.

Effektanalyse af

investeringer i

arbejdsmiljø:

Estimering af

investeringer i

arbejdsmiljø

(offentligt/privat).

METODE OG DATABEHOV

•

Analysen kræver populationer og

kontrafaktiske populationer inden for

Arbejdstilsynets AMP-variable

•

Anvendelige metoder vil være matching

og difference-in-difference

•

Data er for nuværende ikke fuldt ud

tilgængelig, og analysen fordrer således,

at der til formålet kan udarbejdes en

særskilt survey, som følger op på

virksomhedernes indsats.

✓

DATA

Viden om hvad, som

kendetegner virksomheder,

der får reaktioner

✓

Viden om hvorvidt

virksomheder, der har

fået påbud fra AT, øger

deres investering i

arbejdsmiljø generelt set

a) | b) | d)

a) | b)

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via CVR-NR og CPR-NR

(Antaget at man kobler CPR-NR sammen

med CVR-NR, fx via eIndkomstregistret)

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

INDSATSDATA

c) Kursistregistret (DST), KURSKOD, Fane 3

a) ATIS (AT), Arbejdsmiljø-

problem, Fane 4

d) eIndkomstregistret,Fane 3

b) ATIS (AT), Reaktioner,

Fane 1

e) SIRKA_Fravær – Årligt (KRL)/

FraværsStatistik(DA), Sygefravær, Fane 3

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Effektanalyse af

investeringer i AMU-

kurser:

Estimering af investeringer

og brugen af AMU-kurser –

opdelt på materielle og

formelle reaktion.

Effektanalyse på

personaleomsætning

og sygefravær

Estimering af

personaleomsætning og

sygefravær opdelt på

materielle og formelle

reaktion.

✓

Viden om hvorvidt

virksomheder, der har fået

påbud fra AT, øger deres

brug af AMU-kurser, samt om

der er forskelle ml. materielle

for formelle reaktioner

a) | b) | c)

✓

Viden om hvorvidt

virksomheder, der har fået

påbud fra AT, formindsker

deres personaleomsætning

og sygefravær

a) | b) | e) | f)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

NUDGING AF VIRKSOMHEDER TIL INVESTERING I

ARBEJDSMILJØ (VIA ”VAI”)

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

Nudging er en strategisk satsning for

Arbejdstilsynet

•

Med en analyse af relevante nudgings-

tiltag og effekten heraf identificeres

centrale indsatser, der kan styrke

arbejdet med et godt arbejdsmiljø,

herunder hvad indsatserne skal

indeholder, hvem de skal målrettes og

hvordan de påvirker virksomhedernes

ageren.

HVILKE

NUDGINGTILTAG

OG HVOR DEN

SKAL

IVÆRKSÆTTES

Deskriptiv

kortlægning af

virksomheders

reaktion på

nudging:

Hvilke virksomheder

ændrer adfærd efter

tiltag og hvad

kendetegner dem?

Cost-benefit-analyse

af nudgetiltag:

Analyse af hvad

tiltaget koster i forhold

til hvad det giver af

effekter.

✓

DATA

Viden om hvilke tiltag,

der omkostningseffektivt

kan iværksættes og

hvem de skal rettes imod

✓

Effektanalyse af

nudgetiltag:

Effektanalyse af

hvilken effekt

tiltagene har haft på

risiko for ulykker,

sygefravær og

personaleomsætning.

METODE OG DATABEHOV

•

Nudging muliggør brug af randomiserede

kontrollerede forsøg

•

Derudover muliggør registerdata, at

indsatsdata kan kobles med oplysninger

af policy-relevans (fx brug af AMU,

ulykke forekomster mv.)

•

Analysen kræver et væsentligt

forarbejde ift. design, herunder fideli-

tetsstudier

✓

Viden om hvorvidt

virksomheder, der har været

udsat for nudge ændrer

adfærd (fx målt på VAI)?

Viden om i hvilken grad og

hvordan de udvalgte

nudgingtiltag påvirker risiko

for ulykker, sygefravær og

personaleomsætning

✓

Viden om hvad værdien er af

de udvalgte nudgingtiltag –

for virksomhederne og for

det offentlige

a) | e)

a) | b) | c) | d)

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

INDSATSDATA

a) Kommunikation (AT),

Bestemt Nudging-tiltag,

Fane 1

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

b) AES (AT), Arbejdsskadedata, Fane 5

c) SIRKA_Fravær – Årligt (KRL)/ FraværsStatistik(DA),

Sygefravær, Fane 3

d) eIndkomstregistret, Personaleomsætning, Fane 3

e) VAI, Fane 2

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via CPR-NR

(Hvis nudging rettes mod

virksomheder, kan man koble

CVR-NR sammen med CPR-NR

knyttet til dette, fx via

eIndkomstregistret

685

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

686

NUDGING AF VIRKSOMHEDER TIL INVESTERING I

ARBEJDSMILJØ (VIA NY SURVEYDATA)

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

Nudging er en strategisk satsning for

Arbejdstilsynet

•

Med en analyse af relevante nudgings-

tiltag og effekten heraf identificeres

centrale indsatser, der kan styrke

arbejdet med et godt arbejdsmiljø,

herunder hvad indsatserne skal

indeholder, hvem de skal målrettes og

hvordan de påvirker virksomhedernes

ageren.

HVILKE

NUDGINGTILTAG

OG HVOR DEN

SKAL

IVÆRKSÆTTES

Deskriptiv

kortlægning af

virksomheders

reaktion på

nudging:

Hvilke virksomheder

ændrer adfærd efter

tiltag og hvad

kendetegner dem?

✓

DATA

Viden om hvilke tiltag,

der omkostningseffektivt

kan iværksættes og

hvem de skal rettes imod

METODE OG DATABEHOV

•

Nudging muliggør brug af randomiserede

kontrollerede forsøg

•

Derudover muliggør registerdata, at

indsatsdata kan kobles med oplysninger

af policy-relevans (fx brug af AMU,

ulykkeforekomster mv.)

•

Analysen kræver et væsentligt

forarbejde ift. design, herunder fideli-

tetsstudier

✓

Viden om hvorvidt

virksomheder, der har været

udsat for nudge ændrer

adfærd (fx målt på VAI eller

anden survey)?

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

INDSATSDATA

a) Kommunikation (AT),

Bestemt Nudging-tiltag,

Fane 1

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

b) AES (AT), Arbejdsskadedata, Fane 5

c) SIRKA_Fravær – Årligt (KRL)/ FraværsStatistik(DA),

Sygefravær, Fane 3

d) eIndkomstregistret, Personaleomsætning, Fane 3

e) Surveydata udarbejdet til analysen

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via CPR-NR

(Hvis nudging rettes mod

virksomheder, kan man koble

CVR-NR sammen med CPR-NR

knyttet til dette, fx via

eIndkomstregistret

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Cost-benefit-analyse

af nudgetiltag:

Analyse af hvad

tiltaget koster i forhold

til hvad det giver af

effekter.

✓

Effektanalyse af

nudgetiltag:

Effektanalyse af

hvilken effekt til-

tagene har haft på

risiko for ulykker,

sygefravær og

personaleomsætning.

Viden om i hvilken grad og

hvordan de udvalgte

nudgingtiltag påvirker risiko

for ulykker, sygefravær og

personaleomsætning

✓

Viden om hvad værdien er af

de udvalgte nudgingtiltag –

for virksomhederne og for

det offentlige

a) | e)

a) | b) | c) | d)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

BETYDNINGEN AF HØJE FINANSIELLE

GÆLDSPOSTER FOR PSYKISK ARBEJDSMILJØ

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

Et forbedret arbejdsmiljø vil ofte kræve

investeringer fra virksomheden, hvilket

kræver mulighed og vilje til dette

•

Dette projektforslag vedrører om

virksomheders økonomi påvirker deres

psykiske arbejdsmiljø

Deskriptiv analyse af virksomheder:

Deskriptiv analyser, der identificerer hvilke

virksomheder, som har/ikke har høje

finansielle gældsposter, herunder

virksomheders værditilvækst, egenkapital og

kortfristede låneforpligtigelser

Analyse af høje gældsposters betydning

for psykisk arbejdsmiljø:

Samvarierer finansielt pressede virksomheder

med dårligt arbejdsmiljø, og i så fald hvilke

parametre er med til at bestemme dette?

METODE OG DATABEHOV

•

Samvariationen mellem finansielle

gældsposter og psykisk arbejdsmiljø kan

undersøges vha. regressionsmodeller

✓

DATA

Viden om hvilke virksomheder, der har

høje finansielle gældsposter og som derfor

skal indgå i analysen af effekten på deres

psykiske arbejdsmiljø.

✓

Viden om hvorvidt virksomheders

gældsposter og generelle finansielle

stramning har betydning for deres

psykiske arbejdsmiljø.

•

Hvis datagrundlaget er til, at lave

effektstudier, kan der ydermere

opsættes et kvasi-eksperimentalt design

•

Derudover bør man være opmærksom

på evt. endogeneitetsproblemer, som

kan løses vha. IV-estimationer, hvis det

viser sig i data

a) | b)

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

INDSATSDATA

b) ATIS (AT), Fx Diagnose, Fane 5

a) FIRM (DST), Fx GF_VTV,

GF_EGUL og KGL

(værditilvækst, egenkapital og

kortfristede låneforpligtelser)

Fane 4

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via CPR-NR og CVR-NR

(Kan fx sammenkobles vha. eIndkomstregistret)

687

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

688

PRÆDIKTIVE MODELLER I

ARBEJDSMILJØINDSATSEN

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

Forbedret computerkraft og nye

modeller kan hjælpe en analytiker til at

afgrænse de bestemmende variable for

et analysespørgsmål.

•

På baggrund af denne analyse vil man

kunne bestemme hvilke variable, der har

mest betydning for en given output-

variabel.

Prædiktiv analyse af risikogrupper:

Ved brug af prædiktiv analyse og inkludering

af stor mængde individ-data, kan man

prædiktere risikoen for fx individers ulykke.

Eller i AT-terminologi –incidens-risikoen.

METODE OG DATABEHOV

•

Objektet i analyse 1) er at identificere

højrisikogrupper.

•

Analysemetoden i analyse 1) foreslås at

være et neuralt netværk, da denne

metode prædiktere bedst i en analyse

med mange forklarende variable.

✓

DATA

Viden om hvilke grupper (individer

som basis-mål) har størst risiko for at

fx blive udsat for en ny ulykke

a) | b) | c) | d) | e)

•

Analysemetoden i analyse 2) foreslås at

være en shrinkage-metode, fx Lasso, der

kan identificere et bestemt antal

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

forklarende variable, der forklarer

effekten samt outcome-målet bedst

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

INDSATSDATA

muligt. I dette tilfælde arbejdsmiljøet.

c) AES (AT), Arbejdsskadedata,

a) ATIS (AT), Reaktioner

•

Lasso har været anvendt i dansk register

Fane 5

Fane 1

kontekst tidligere.

d) SIRKA_Fravær – Årligt

b) ATIS (AT),

(KRL)/FraværsStatistik(DA),

Arbejdsmiljøproblem

Sygefravær, Fane 3

Fane 4

e) ATIS (AT), Fx Diagnose,Fane 5

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Kausalitetsmodel af arbejdsmiljø:

Undersøgelse af hvilke variable er mest

bestemmende overfor individers ulykker, med

reaktioner som indsatsmål. Er det alder,

uddannelse, geografi. Modellen bestemmer

hvilke faktorer er mest forklarende.

✓

Viden om hvilke variable forklarer

mest om den gruppe, som har været

udsat for ulykker.

a) | b) | c) | d) | e)

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via PNR, CVR-NR samt

CPR-NR.

(fx medarbejdere via eIndkomstregistret)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

RYGERLOVENS EFFEKT PÅ MEDARBEJDERNES

SUNDHED

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

Passiv rygning har beviseligt en negativt

påvirkning på sundhed. Loven om

røgfrie miljøer søgte at mindske

udsættelsen for passiv rygning.

•

På baggrund af denne analyse vil man

kende den kausale effekt af den

mindskede udsættelse for passiv rygning

for medarbejdere på omfattede

arbejdspladser.

1 1

Kortlægning afanalyse af risikogrupper:og

Prædiktiv virksomheder omfattet

undtaget fra rygerloven:

analyse og inkludering

Ved brug af prædiktiv

Deskriptiv kortlægning af arbejdspladser

af stor mængde individ-data, kan man

omfattet af og undtaget fra rygerloven.

prædiktere risikoen for individers ulykke. Eller

i AT-terminologi –incidens-risikoen.

2 2

Opstilling af Difference-in-Differences

Kausalitetsmodel af arbejdsmiljø:

model:

Undersøgelse af hvilke variable er mest

En række udfaldsvariable som fx

bestemmende overfor individers ulykker, med

sandsynligheden for

indsatsmål. Er det alder,

reaktioner som

rygningsrelaterede

følgesygdomme som blodprop i hjertet, KOL,

uddannelse, geografi. Modellen bestemmer

rygerrelateret lungekræft mm. Benyttes til at

hvilke faktorer er mest forklarende.

estimere effekten af rygerloven.

METODE OG DATABEHOV

•

Projektet identificerer to grupper af

virksomheder: (1) virksomheder omfatte

af rygerloven samt (2) virksomheder der

umiddelbart er omfattet, men som er

undtaget.

✓

DATA

Viden om hvilke grupper (individer

Viden om analysenshar størst risiko for at

som basis-mål) population samt

omfangetudsat for en ny ulykke

blive af den potentielle

samfundsøkonomiske gevinst ved et

indgreb som rygerloven.

✓

Viden om hvilke variable forklarer

Viden om den præcise effekt af rygerloven

mest om den gruppe, som har været

på medarbejdere ansat på omfattede

udsat for

arbejdspladser. ulykker.

✓

a) | | b) | c) | d) | e)

•

Herefter identificeres effekten af

a) b) | c) | e)

rygerloven ved en såkaldt difference-in-

differences strategi, hvor projektet

benytter sig af den variation der opstår

ved, at følge medarbejdere fra omfattede

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

og undtagne arbejdspladser før og efter

lovens ikrafttræden til at identificere den

INDSATSDATA

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

kausale effekt af rygerloven.

c) SIRKA_Fravær – Årligt

a) Firm, Fane 4

(KRL)/FraværsStatistik(DA),

b) DREAM, Beskæftigelsesgrad,

Sygefravær, Fane 3

Fane 5

b) DREAM, Beskæftigelsesgrad,

Fane 5

a) | a) | b) | c) | d) | e)

b) | c) d) | e)

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via PNR, CVR-NR samt

CPR-NR.

c) LPR, PDGS, Fane 5

689

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

690

EFFEKTEN AF RISIKOBASERET TILSYN

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

Det risikobaserede tilsyn er baseret på

et pointsystem, som det er gavnligt at

undersøge, og har den ønskede effekt

på virksomhedernes arbejdsmiljøadfærd

•

På baggrund af denne analyse vil man få

en bedre viden om risikobaserede tilsyn

har en gavnlig effekt på

virksomhedernes arbejdsmiljøadfærd

1 1

Risikomodellen identificerer

Prædiktiv analyse af risikogrupper:

virksomhederne:

Ved brug af prædiktiv analyse og inkludering

Deskriptiv kortlægning af arbejdspladser der

af stor mængde individ-data, kan man

ligger lige under

risikoen for individers ulykke. Eller

prædiktere

og over grænseværdien for

et risikobaseret tilsyn.

i AT-terminologi –incidens-risikoen.

METODE OG DATABEHOV

•

Projektet indhenter oplysninger fra

virksomhederne, der i risikomodellen

beregnes lige over og lige under

grænseværdien for et risikobaseret

tilsyn.

•

Herefter identificeres effekten af det

risikobaserede tilsyn, ved at se på hvilke

arbejdsmiljømæssige tiltag virksomheder

hhv. over og under grænseværdien for

et risikobaseret tilsyn tager.

✓

DATA

Viden om hvilke grupper (individer

Viden som analysens population samt den at

om basis-mål) har størst risiko for

tidmæssige variation af disse

blive udsat for en ny ulykke

a) b) c)

a) | |b) | |c) | d) | e)

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

INDSATSDATA

a) Surveydata udarbejdet til

analysen.

b) Firm, Fane 4

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

c) DREAM, Beskæftigelsesgrad,

Fane 5

d) LPR, PDGS, Fane 5

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

2 2

Opstilling af Difference-in-Differences

Kausalitetsmodel af arbejdsmiljø:

model:

Undersøgelse af hvilke variable er mest

Modellen estimerer overfor at blive udtaget til med

bestemmende om det individers ulykker,

et risikobaseret

som indsatsmål. Er det alder,

reaktioner

tilsyn har en betydning for

hvilke arbejdsmiljømæssige tiltag

uddannelse, geografi. Modellen bestemmer

virksomhederne foretager. forklarende.

hvilke faktorer er mest

✓

Viden om hvilke variable forklarer

Viden om det risikobaserede tilsyn har en

mest omtiltag gruppe, som har været

effekt på hvilke den virksomhederne

udsat for

iværksætter. ulykker.

✓

a)a) b)b) c)c) d)d) | e)

| | | | | |

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via PNR, CVR-NR samt

CPR-NR.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

#10

EFFEKTEN AF ARBEJDSTILSYNETS SÆRLIGE INDSATSER

PROBLEMSTILLING OG

POLICY-IMPLIKATIONER

FLOW OVER ANALYSEMODEL

•

Der blev i forbindelse med

Et godt og

langt arbejdsliv

afsat en kvart mia. kr. til

særlige tilsyn med sigtet at forbedre det

fysisk og psykisk arbejdsmiljø

•

På baggrund af denne analyse vil man få

viden om disse særlige indsatser havde

en gavnlig effekt på fastholdelse af

medarbejdere og på risikoen for

udstødelse fra arbejdsmarkedet

1 1

En simpel probit identificerer

Prædiktiv analyse af risikogrupper:

virksomhederne:

Ved brug af prædiktiv analyse og inkludering

Deskriptiv kortlægning af arbejdspladser, der

af stor mængde individ-data, kan man

på de lokale arbejdstilsynscentre blev

ulykke. Eller

prædiktere risikoen for individers

udpeget til at modtage en særlig indsats

i AT-terminologi –incidens-risikoen.

(blandt risiko-brancher).

2 2

Opstilling af simpel propensity score

Kausalitetsmodel af arbejdsmiljø:

mathcing:

Undersøgelse af hvilke variable er mest

Modellen estimerer overfor at modtage en

bestemmende om det individers ulykker, med

særlig indsats har en

indsatsmål.

med-

alder,

reaktioner som

betydning

Er det

arbejdernes sundhed, fravær og fastholdelse.

uddannelse, geografi. Modellen bestemmer

Samt om disse effekter står forklarende.

hvilke faktorer er mest mål med prisen

på indsatserne i en cost-benefit analyse

METODE OG DATABEHOV

•

Projektet indhenter oplysninger fra

virksomhederne, der af de lokale

arbejdstilsynscentre blev udvalgte til at

modtage en særlig indsats

•

Herefter identificeres effekten af det

risikobaserede tilsyn, ved at

sammenligne med virksomheder af

samme størrelse og inden for samme

branche

✓

DATA

Viden om hvilke grupper (individer

Viden som analysens population samt den at

om basis-mål) har størst risiko for

geografiske variation af disse

blive udsat for en ny ulykke

✓

Viden indsatser fra AT har en

Viden om særligeom hvilke variable forklarer

mest om den og udstødelse fraværet

effekt på fastholdelse gruppe, som har

udsat for ulykker.

arbejdsmarkedet.

✓

a) b) c)

a) | |b) | |c) | d) | e)

a) | a) | b) | d) | d) | e)

b) c) c) f)

DATAFORKLARING OG SAMKØRING

INDSATSDATA

a) ATIS (AT), Særlige indsatser

Fane 1

OUTPUTDATA/OUTCOMEDATA

c) DREAM, Beskæftigelsesgrad,

Fane 5

d) LPR, PDGS, Fane 5

e) Sygedagpengeregistret,

Fraværsperiode, Fane 5

SAMMENKOBLING

Kan sammenkobles via PNR, CVR-NR samt

CPR-NR.

691

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

692

| BILAG 57:

AFRAPPORTERING FOR STYRKET VIDENSGRUNDLAG

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

693

| BILAG 58:

RESUMÉ IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

RESUMÉ

IFT. STYRKET

VIDENSGRUNDLAG

BILAG 58:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

694

| BILAG 58:

RESUMÉ IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Resumé af Rambølls afrapportering af pro-

jekt Styrket vidensgrundslag for arbejds-

miljøindsatsen.

Projekt

Kunde

Dato

Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen

Beskæftigelsesministeriet

19/05/2018

Dato 19/05/2018

Rambøll

Hannemanns Allé

DK-2300

København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

Analysens baggrund og formål

Rambøll har i samarbejde med Lektor Lars Skipper og Adjunkt Kenneth Lykke Sørensen

(begge Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet) gennemført projektet ”Styrket videns-

grundlag for arbejdsmiljøindsatsen” for Beskæftigelsesministeriet.

Projektet er gennemført ved hjælp af blandet andet desk-research, workshops, interviews

med dataejere (fx AT, NFA og KMD) samt casebesøg hos bl.a. Arbejdstilsynets tilsynsførende.

Dette notat har til formål at opsamle de vigtigste pointer fra projektet. Dette gøres i kort form

i afsnit 2, hvor der særligt er fokus på projektets inspirationsforslag til, hvordan der kan ar-

bejdes mere vidensbaseret.

I bilag 1 opsamles kort for temaerne i inspirationskataloget og i bilag 2 følger mere detaljerede

beskrivelser af de enkelte forslag til effektanalyser.

Beskæftigelsesministeriet havde udpeget tre formål for projektet:

1. Skabe et overblik over tilgængeligt relevant data til brug for analyser målrettet viden om

styrket arbejdsmiljø

2. Udarbejde konkrete forslag til analyseideer for fremadrettede analyser (herunder effekt-

analyser) med udgangspunkt i forandringsteorien fra figur 1.

3. Give inspiration til hvordan man fremadrettet kan arbejde mere analyse- og evidensbase-

ret.

Figur 1. Forandringsteorien for effektanalyser.

VIRKEMIDLER

ARBEJDSTILSYNET:

•

Tilsyn

BETYDNING FOR MEDAR-

BEJDER, VIRKSOMHEDER

OG SAMFUND

•

Lavt sygefravær

•

Lav jobomsætning

•

Regulering

•

Kommunikation af fx viden

•

Mv.

ANDRE VIRKEMIDLER:

•

Incitamenter på virksomheden

(fx økonomi, rekruttering, CSR)

•

Mv.

•

Færre fleksjob, førtidspensioner

•

Virksomhedernes økonomi

•

Samfundsøkonomi

•

Mv.

STYRKELSE AF

ARBEJDSMILJØ

•

Fysisk arbejdsmiljø (forebyggelse, herunder

fokus på muskel-skelet jf. 2020 strategi)

•

Psykisk arbejdsmiljø (fjernelse af negative

faktorer og styrkelse af positive faktorer)

•

Ulykker med videre (proaktiv

sikkerhedskultur)

Rambøll Management Consulting A/S

1/7

CVR NR. 60997918

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

695

| BILAG 58:

RESUMÉ IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Den samlede afrapportering i projektet er sket med baggrund i de tre ovenstående formål for

projektet og inkluderer:

•

Excel-baseret registeroverblik,

der indeholder en oversigt over datakilder med relevans

for arbejdsmiljøindsatsen, særligt med henblik på at udarbejde effektanalyser.

Dette viser det store omfang af mulige datakilder i fremtidige effektanalyser.

•

idekatalog

hvor der præsenteres 10 konkrete analyseidéer, som kan øge evidensni-

veauet i indsatsen. Hertil hører et

katalog med visuelle præsentationer af analyseideerne.

Det er særligt værd at bemærke, at Rambøll foreslår at der i langt højere grad udarbejdes

analyser, som måler effekten af indsatsen op mod omkostningerne (eksempelvis ved sær-

lige indsatser).

•

inspirationsnotat

med 11 konkrete inspirationsforslag til, hvordan der fremadrettet kan

arbejdes mere datadrevet og evidensbaseret.

Her kan det fremhæves, at Rambøll eksempelvis peger på, at der bør være en større

mængde data offentligt tilgængeligt og at der bør indsamles mere data om virksomheder-

nes arbejdsmiljøindsats.

Undersøgelsens konklusioner og forslag

Hovedleverancen i analysen er 10 konkrete forslag til effektanalyser samt et inspirationsnotat,

der peger på, hvordan arbejdsmiljøindsatsen fremover kan gøres mere datadrevet og evi-

densbaseret.

Det er en af hovedkonklusionerne, at den fremtidige evidensbasering også bør bruges til at

undersøge omkostningseffektiviteten af forskellige typer af indsatser. Dette gøres ved at ud-

arbejde cost-benefit analyser. Hertil kommer, at der i høj grad mangler brugbart data om

virksomhedernes indsats, hvormed der kan gennemføres optimale effektanalyser, og den in-

formation, som i dag indsamles er ikke tilstrækkelig brugbar.

De enkelte idéer til effektanalyser præsenteres samlet i dokumentet

”Idékatalog for styrket

vidensgrundlag”,

og der gives et kort resumé af de enkelte idéer sidst i dette resumé. En

visualisering af de enkelte idéer til effektanalyser findes i dokumentet

”Afrapportering for

styrket vidensgrundlag”.

I inspirationskataloget har Rambøll opsamlet en række forslag til, hvordan man fremadrettet

kan arbejde mere evidens- og databaseret.

Forslagene er fordelt på tre kategorier:

Strukturelle ændringer i måden man arbejder med data og analyser.

Brug af nye datakilder

Bedre brug af eksisterende datakilder

Inspirationsforslag er beskrevet detaljeret i dokumentet

”Inspirationskatalog i forhold til styr-

ket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen”,

og et kort resumé af hvert tema er gengivet i

slutningen af dette notat.

2/7

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

696

| BILAG 58:

RESUMÉ IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

3.1

Bilag 1:

Kort præsentation af kategorier i inspirationsforslag.

1. Strukturelle ændringer i måden man arbejder med data og analyser.

Rambøll foreslår, at databeredskabet på arbejdsmiljøområdet opprioriteres. Dette indbefatter

bl.a. en omfattende og brugervenlig databank, der kan hente inspiration fra jobindsats.dk på

beskæftigelsesområdet. Herudover foreslår Rambøll, at der i større udstrækning end i dag

sammenkøres data. Dette skal ske med fokus på en række standardtræk, sådan at simple og

hyppigt anvendte forespørgsler kan håndteres hurtigt. Samt at data til brug for særkørsler

kan håndteres uden at man først skal indhente eller indkøbe ny data.

Rambøll ser ligeledes et potentiale i at sikre bedre integration af Beskæftigelsesministeriets

analysekontorer. Her er det Rambølls vurdering, at såfremt man styrker dette samarbejde og

særligt lader sig inspirere på tværs, vil kvaliteten af databanken samt databeredskab øges.

Dette vil også styrke anvendelsen af data på tværs.

Rambøll foreslår desuden at forsøgsindsatsen styrkes. Selvom der allerede gennemføres kon-

trollerede forsøg på arbejdsmiljøområdet, foreslår Rambøll, at man styrker arbejdet med at

indsamle forskellige typer af data i forsøgene. På den baggrund ser Rambøll et potentiale i, at

man i fremtidige evidensstrategier osv., prioriterer at der i flere projekter bliver gået i retning

af, at arbejde med dataindsamling og analyse af effekter.

3.2

2. Brug af nye datakilder

En af hovedkonklusionerne fra Rambølls kortlægning af data på arbejdsmiljøområdet er, at

der mangler viden og data om virksomhedernes indsatser. Derfor foreslår Rambøll, at man

prioriterer indsamling af nye data om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Dette kan ek-

sempelvis være via forsøg med at virksomhederne på en fælles registreringsplatform skal

beskrive de konkrete initiativer, som de agter at iværksætte inden for det næste år og for

hvilke medarbejdergrupper.

Rambøll foreslår ligeledes, at tilsynsførende registrerer oplysninger om virksomhedernes ar-

bejdsmiljø på tilsynsbesøg med henblik på etablering af data og effektmålinger.

3.3

3. Bedre brug af eksisterende datakilder

Når en virksomhed har fået et påbud, er de forpligtet til at melde tilbage til AT i forhold til,

hvilke tiltag de vil iværksætte for at imødegå påbuddet. Rambøll foreslår at denne tilbagemel-

ding struktureres med henblik på at kunne anvendes analytisk. Dette kunne, efter Rambølls

vurdering kunne tænkes ind i en integreret løsning på baggrund af en mere struktureret til-

gang til at identificere arbejdsmiljøproblemer i virksomhederne.

Virksomhederne har mulighed for at udarbejde en online APV via AT´s APV-værktøj. Rambøll

ser et potentiale i at bruge disse data til analysemæssig brug, da der her findes en unikt data

om de enkelte virksomheder. Rambøll foreslår at dette kunne etableres som en forsøgsordning

indenfor en enkelt branche.

3/7

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

697

| BILAG 58:

RESUMÉ IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Bilag 2: Kort præsentation af de enkelte analyseidéer.

De ti analyseidéer gennemgås kort i dette, hvor der startes men en oversigt over analyse-

idéerne, deres placering i figur 1 og en oversigt over hvorvidt disse idéer kan gennemføres

med eksisterende data, eller hvorvidt der skal indsamles nyt data.

Grøn angiver, at projektet kan gennemføres ved på nuværende tidspunkt tilgængeligt data,

mens gul angiver at det kræver at der indhentes separat data til projektet:

Tabel 1: Projektforslag, placering i figur 1 og mulighed for gennemførsel

Projektidé

Placering i figur 1

Hvor nemt kan

idéen gennemføres?

4. Analyse af sygefravær og personaleom-

sætning

Afdækker dels forklaringer

bag sygefravær og personale-

omsætning (3), samt sam-

menhæng mellem arbejds-

miljø og betydning (C)

Afdækker dels forklaringer

bag virkemidler på virksomhe-

derne (1), samt kausalitet

mellem virkemidler og ar-

bejdsmiljø + betydning (A og

Afdækker dels hvilke virksom-

heder, der investerer i ar-

bejdsmiljø (2), samt kausali-

tet mellem investering og be-

tydning (C)

Afdækker hvilke virksomhe-

der, der er udsat for hvilke

virkemidler (1), samt kausali-

tet mellem virkemidler fra Ar-

bejdstilsynet og styrkelse af

arbejdsmiljøet (B)

Afdækker kausaliteten mellem

tiltag fra Arbejdstilsynet og

betydning (A)

Afdækker kausaliteten mellem

virkemidler hos virksomhe-

derne og medarbejdernes hel-

bred (A)

Kan bruges på forskellige ni-

veauer, hvorfor den både kan

være (A), (B) og (C)

5. Private virksomhedernes incitament til at

beholde medarbejdere ved sygefravær

6. Virksomheders investering i arbejdsmiljø

og det offentliges rolle heri

7. Materielle og formelle reaktioners effekt

på arbejdsmiljøeffekten

8. Nudging af virksomheder til investering i

arbejdsmiljø

9. Betydningen af høje finansielle gældspo-

sters effekt på psykisk arbejdsmiljø

10. Prædiktive modeller i arbejdsmiljøindsat-

sen

11. Rygerlovens effekt på medarbejdernes

sundhed

12. Effekten af risikobaseret tilsyn

13. Effekterne af Arbejdstilsynets særlige ind-

satser

Afdækker kausaliteten mellem

lovgivning og betydning (A)

Afdækker kausaliteten mellem

tilsyn og virksomhedernes ad-

færd (B)

Afdækker kausaliteten mellem

tilsyn og virksomhedernes ad-

færd (B)

4/7

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

698

| BILAG 58:

RESUMÉ IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

4.1

Analyseforslag 1: Kortlægning af sygefravær og personaleomsætning

Sygefraværet og personaleomsætningen er højt i en række brancher i den offentlige sektor,

men der er stor variation mellem forskellige grupper. Det er således relevant at undersøge i

hvor høj grad forskelle i sygefravær og personaleomsætning kan tilskrives brancheforhold,

medarbejdersammensætning eller forhold på virksomheden. Analysen vil kunne bidrage med

viden om, hvordan indsatser til at nedbringe sygefravær kan målrettes brancher og virksom-

heder.

Analysen vil på baggrund af bl.a. analyser af hvor stor en del af sygefraværet og personale-

omsætningen, der skyldes brancheforhold, medarbejderforskelle eller forhold på virksomhe-

den, kunne afdække forklaringer (på branche- og virksomhedsniveau) bag sygefravær og

personaleomsætning, samt kausalitet mellem arbejdsmiljø og betydning for sygefravær.

4.2

Analyseforslag 2: Virksomhedernes incitament til at beholde medarbejdere ved sy-

gefravær

Virksomhedernes investeringer i at nedbringe sygefravær, arbejdsskader og nedslidning af-

hænger af prisen på disse investeringer. Prisen påvirkes blandt andet af længden af den pe-

riode, arbejdsgiverne skal betale sygedagpenge, regler for nulstilling af denne periode og

muligheden for helt at forsikre sig ud af den arbejdsgiverbetalte periode. Det er således rele-

vant at undersøge, hvordan hævelsen af arbejdsgiverperioden samt muligheden for at forsikre

sig ud af de arbejdsgiverbetalte perioder har påvirket virksomhedernes arbejde med sygefra-

vær og arbejdsmiljø.

Analysen afdækker således kausaliteten mellem virkemidler på samfundsniveau og arbejds-

miljø og sygefravær.

4.3

Analyseforslag 3: Virksomheders investering i arbejdsmiljø og det offentliges rolle

heri

Nogle af de oftest benyttede kurser på AMU-området adresserer virksomhedernes arbejds-

miljøudfordringer. Analysen vil bidrage til at belyse, hvorvidt virksomhederne bruger disse

kurser til at mindske arbejdsmiljøproblemer og/eller bruger kurserne i opfølgningen ved påbud

osv.

Analysen vil bidrage til at afdække dels hvilke virksomheder, der investerer i arbejdsmiljø,

samt sammenhængen mellem investeringer og deres betydning for bl.a. ulykker og sygefra-

vær.

4.4

Analyseforslag 4: Materielle og formelle reaktioners effekt på arbejdsmiljøindsatser

I direkte forlængelse af analyseforslag 3 kan data og viden om virksomhedernes anvendelse

af AMU-kurser mv. benyttes til at undersøge hvorvidt forskellige reaktioner fra arbejdstilsynet

giver forskellige effekter i form af AMU-kurser, private kurser, indkøbe af nyt materiel osv.

Analysen vil på baggrund af bl.a. analyser af arbejdstilsynets registre samt registret for AMU-

kurser kunne afdække hvilke virksomheder, der er udsat for arbejdstilsynets virkemidler i

5/7

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

699

| BILAG 58:

RESUMÉ IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

form af reaktioner. Herunder vil analysen bidrage til at afdække kausaliteten mellem virke-

midler fra Arbejdstilsynet og styrkelse af arbejdsmiljøet i form af en række arbejdsmiljøinve-

steringer. Det afdækkes således hvilke virksomheder, der går opkvalificeringsvejen og hvor-

dan dette hænger sammen med reaktioner fra arbejdstilsynet.

4.5

Analyseforslag 5: Nudging af virksomheder til investering i arbejdsmiljø

Nudging og lignende adfærdsøkonomiske tiltag har vundet stor udbredelse inden for en række

policy-områder, hvor det påpeges, at der for relativt få ressourcer kan opnås betydelige re-

sultater. Analysen kan bidrage med dokumentation af effekten af nudging på arbejdsmiljø-

området.

Analysen skal således på baggrund af bl.a. analyser af nudgingforsøg afdække sammenhæn-

gen mellem tiltag fra Arbejdstilsynet og deres betydning for virksomhederne, herunder hvilke

nudgingtiltage der omkostningseffektivt kan bruges i arbejdet med at øge brugen af virk-

ningsfulde arbejdsmiljøtiltag.

4.6

Analyseforslag 6: Betydningen af høje finansielle gældsposters effekt på arbejds-

miljø

Det er relevant at undersøge, hvilke strukturelle forhold på virksomhedsniveau, som har effekt

på arbejdsmiljøet. Analysen bidrager til at belyse om dårligt arbejdsmiljø fx skyldes, at virk-

somhederne er finansielt pressede snarere end forkert brug af virkemidler i indsatsen?

Analysen afdækker således på baggrund af bl.a. af analyser af finansielle registre samt ar-

bejdsmiljømålinger, kausaliteten mellem virksomhederne og medarbejdernes helbred. Analy-

sen kaster således lys over hvordan bl.a. strukturelle markedsvilkår påvirker arbejdsmiljøet

på virksomhederne.

4.7

Analyseforslag 7: Prædiktive modeller i arbejdsmiljøindsatsen

Der findes en meget stor mængde data på individniveau i danske databaser, som på den ene

eller anden måde kan bruges til analyser af arbejdsmiljøet. Data anvendes dog ikke i særlig

stor udstrækning til at undersøge sammenhænge uden på forhånd opstillede teser eller hy-

poteser om sammenhænge. Den teknologiske udvikling tillader i dag, at man anvender

enorme datamængder til at undersøge potentielle sammenhænge. Analysen kan derfor bi-

drage til at belyse, hvordan data-mining og machine learning kan anvendes til at udarbejde

risikoprofiler for virksomheder og individer.

Analysen afdækker således på baggrund af en omfattende afsøgning af sammenhænge, at

undersøge et enormt antal potentielle sammenhænge mellem tiltag fra Arbejdstilsynet, en-

kelte virksomheder og risiko for de ansatte.

4.8

Analyseforslag 8: Rygerlovens effekt på medarbejdernes sundhed.

I denne analyse skal det kvantificeres i hvilket omfang at arbejdsmiljøregulering, ved direkte

forbud kan påvirke medarbejderes langsigtede helbred og sygefravær ved at se på effekten

af den såkaldte Rygerlov.

Projektet identificerer to grupper: (1) virksomheder omfattet af rygerloven samt (2) virksom-

heder umiddelbart omfattet af rygerloven, men som går under gruppen der er undtaget. Her-

efter identificeres effekten af rygerloven ved en såkaldt difference-in-differences strategi, hvor

projektet benytter sig af den variation der opstår ved, at følge medarbejdere fra omfattede

6/7

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

700

| BILAG 58:

RESUMÉ IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

og undtagne arbejdspladser før og efter lovens ikrafttræden til at identificere den kausale

effekt af rygerloven. Ved at identificere medarbejdere fem til ti år før og fem til ti år efter

rygerlovens indtræden, sikres det at der kan ses på både kort- og langsigts effekter af loven

- nedsættelsen af påvirkningen af passiv rygning.

Projektet bidrager med opdateret viden om effekten af en - i manges øjne - potentielt indgri-

bende arbejdsmiljølov.

4.9

Analyseforslag 9: Effekten af risikobaseret tilsyn.

Det risikobaserede tilsyn er et point-baseret system, der hjælper med at udsøge arbejdsplad-

ser med størst risiko på en række parametre på virksomheds- og brancheniveau. Det er dog

uklart hvordan virksomhederne reagerer på (1) beskeden om at de er udtaget til risikobaseret

tilsyn indenfor den nærmeste fremtid og (2) selve det risikobaserede tilsyn.

Analysen skal dermed hjælpe med at besvare:

•

Ændrer virksomheder arbejdsmiljøadfærd som følge af udtrækning til risikobaseret

tilsyn?

•

Ændrer virksomheder arbejdsmiljøadfærd som følge af påbud fra risikobaseret tilsyn?

Analysen kan hjælpe med skabe om hvordan virksomheder reagerer på tilsyn sikrer optimale

vilkår for fremtidige tilsyn og i yderste konsekvens for medarbejdernes arbejdsmiljø.

4.10

Analyseforslag 10: Effekterne af Arbejdstilsynets særlige indsatser.

I forbindelse med aftalen

Et godt og langt arbejdsliv for alle

blev der afsat knapt en kvart

milliard kroner til forbedring af både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der blev årligt afsat

50 millioner kr. til særlige tilsynsindsatser i de fire år 2012-15. De særlige indsatser ledte til

besøg hos 9.522 virksomheder (svarende til en gennemsnitspris per tilsyn på 21.004 kr.).

Fra 2013 til 2015 blev der gennemført 8.48 tilsyn, der udelukkende havde fokus på det psy-

kiske arbejdsmiljø på virksomhederne. Til dette var der afsat 45 mio. kr., svarende til omkring

51.000 kr. per besøg.

Analysen forsørger ved hjælpe af en propensity score matching metode forsøge at besvare

hvilke effekter, som kan findes af de særlige indsatser (2011-15) og de særlige indsatser for

psykisk arbejdsmiljø (2013-15) på de policy-relevante målsætninger om at nedbringe risikoen

for nedslidningsskader målt ved antal af medarbejdere. Hertil kommer, at analysen vil forsøge

at undersøge, hvilke nettogevinsten, der var af disse særlige indsatser og hvorvidt eventuelle

gevinster står mål med de omkostninger, som der var i forbindelse med indsatserne?

Projektet vil svare på, om man fra politiske og myndigheders side fik skabt omkostningsef-

fektive indsatser til nedbringelse af arbejdsmiljøproblemer i nedslidningstruede brancher.

Begge indsatser havde klare målsætninger omkring fastholdelse og nedbringelse af belast-

ningsskader; målsætninger, der er verificerbare i data og som har stor betydning for både

virksomheder og for disses medarbejdere.

7/7

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

701

| BILAG 59:

INSPIRATIONSKATALOG I FORHOLD TIL STYRKET VIDENSGRUNDLAG FOR ARBEJDSMILJØINDSATSEN

INSPIRATIONSKATALOG

IFT. STYRKET

VIDENSGRUNDLAG

BILAG 59:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

702

| BILAG 59:

INSPIRATIONSKATALOG I FORHOLD TIL STYRKET VIDENSGRUNDLAG FOR ARBEJDSMILJØINDSATSEN

INSPIRATIONSKATALOG I FORHOLD TIL

STYRKET VIDENSGRUNDLAG FOR

ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Projekt

Kunde

Dato

Til

Fra

Styrket vidensgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen

Beskæftigelsesministeriet

16/05/2018

Beskæftigelsesministeriet

Sune Gerts Larsen

1. Baggrund og formål

Formålet med dette notat er at opsamle og videregive den umiddelbare inspiration

til forbedringer, som er blevet opsamlet af Rambøll samt Kenneth Lykke og Lars

Skipper i regi af projektet

”Styrket vidensgrundlag for beskæftigelsesindsatsen”.

Forslagene skal udelukkende anses som inspiration til, hvordan man eksempelvis

kan indsamle data på en anden måde end den nuværende for at kunne gennemføre

de i projektet foreslåede analyser.

Grundlaget for de inspirationsforslag, som beskrives i notatet er aktiviteter og

leverancer, som er udarbejdet og gennemført af Rambøll som en del af projektet:

Der er udarbejdet et registeroverblik og grafiske fremstillinger af hvordan data

kan bruges til effektanalyser osv. I den forbindelse er der afholdt workshop,

foretaget en interviews med eksempelvis dataejere (fx AT, NFA, Schultz, DA,

KRL og KMD) samt gennemført casebesøg hos tilsynsførende.

Der er udarbejdet en idébank, som indeholder en række konkrete forslag til

effektanalyser på arbejdsmiljøområdet. Som en del af dette er der afholdt

workshop og foretaget interviews.

Datagrundlaget kan derfor anses som for sparsomt til at kunne konkludere endeligt

på, hvorvidt de forskellige typer af idéer rent praktisk kan lade sig gøre, hvorvidt

der er juridiske forhindringer osv. Men skal altså udelukkende anses som

inspiration.

Som en del af ovenstående arbejde er der indsamlet idéer til inspirationsforslag,

som kan bruges til at øge mulighederne for at arbejde datadrevet og

evidensbaseret.

Inspirationsforslag er struktureret ud fra 3 temaer, hvilket er illustreret i figuren

herunder:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

703

| BILAG 59:

INSPIRATIONSKATALOG I FORHOLD TIL STYRKET VIDENSGRUNDLAG FOR ARBEJDSMILJØINDSATSEN

a. Strukturelle ændringer i måden man arbejder med data og analyser.

Rambøll har i forbindelse med dataindsamlingen fundet frem til følgende

inspirationsforslag, som går på struktur og organisering inden for koncernen, og

generelt på tilgangen til at arbejde med data og analyser.

A1. Databeredskab på arbejdsmiljøområdet.

I drøftelser med både departementet, AT og NFA er det kommet frem, at der ikke

findes et egentligt beredskab, hvormed de vigtigste tal for arbejdsmiljøarbejdet

hurtigt kan hentes og bruges i forbindelse med eksempelvis folketingsbesvarelser

osv.

Et beredskab skal i denne sammenhæng forstås som en databank eller lignende,

hvor de mest brugte data på området er samlet og let tilgængelig. Dette er

særligt fremkommet ved interview når der er spurgt ind til, hvilke procedurer der

er for forespørgsler fra Folketinget, når der afkræves svar på eksempelvis

opgørelser af efterfølgende beskæftigelsessituation for personer udsat for

arbejdsulykke osv.

Det kan derfor være en fordel, såfremt man udarbejder en række

standardopgørelser, som enten kan udstilles offentligt eller som minimum have

klar internt, sådan at der kan svares hurtigt.

AT har et udvalg af data placeret til offentligt brug via Cognos, hvor det dog kun

er meget få variable, som er tilgængelig. Hertil kommer at brugervenligheden

ikke er på højde med eksempelvis jobindsats.dk.

NFA har ligeledes udvalgt data placeret, hvor eksterne kan få adgang til at trække

data via Arbejdsmiljødatabasen. Denne er dog begrænset til resultaterne af

surveys (AH og VAI).

Af interview og workshops er det fremkommet, at der ikke findes en samkørsel

af datakilder og en måde hurtigt at få adgang til udvalgte nøgletal, hvilket

eksempelvis kunne være antallet af borgere, som sygemeldes med baggrund i

arbejdsulykke eller lignende. AT er i gang med at få adgang til at sammenkøre

en række registre hos Danmarks Statistik, hvormed der på sigt måske kan

udarbejdes et egentligt beredskab.

STAR har i mange år har arbejdet på at skabe et solidt datagrundlag for viden

om den aktive beskæftigelsesindsats via jobindsats.dk. Dette har også betydet

at STAR løbende har foretaget en masse valg i forhold til definitioner,

afgrænsninger osv., som er blevet definerende for at skabe et offentligt

tilgængeligt

datagrundlag.

Dette

burde

også

være

muligt

på

arbejdsmiljøområdet, såfremt man eksempelvis sammenkører arbejdsskadedata

og DREAM. Dette kunne også med fordel udstilles i brugervenlig form via

eksempelvis Arbejdstilsynets database Cognos.

Meget af AT´s data er i dag kun tilgængelig via PDF-publikationer, og de data,

som er tilgængelig i interaktiv form kan kun i begrænset omfang opdeles på

forskellige underkategorier.

Når data er offentligt tilgængeligt på en brugervenlig platform, betyder det at alle

parter og interessenter inden for området har nem og lige adgang til at drøfte på

et oplyst grundlag.

Samtidig har det betydet, at STAR altid har data lagt til rette til at kunne besvare

folketingsspørgsmål, bruge data til drøftelser i samråd og til politiske udspil.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

704

| BILAG 59:

INSPIRATIONSKATALOG I FORHOLD TIL STYRKET VIDENSGRUNDLAG FOR ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Når der er brug for særkørsler i forhold til data, som ikke er tilgængelige på

jobindsats.dk, så kan STAR forholdsvis hurtigt gennemføres, da data er lagt til

rette. Såfremt man har været igennem samme proces i AT, så vil man kunne

opnå samme beredskab.

På den baggrund kan Rambøll se et potentiale i at udarbejde et databeredskab,

som består af 2 elementer:

1. En kraftig forbedring og udvidelse af Cognos, hvor der inkluderes mere data

og gøres mere brugervenlig. Dette kunne eksempelvis være mere historiske

data, opdeling på kommune eller region osv.

2. En bagvedliggende samkørsel af data på CPR-niveau og PNR-niveau.

Arbejdstilsynets analysekontor har siden 2013 været i en proces hos DST, hvor

der løbende sammenkøres store datamængder. Men der skal samtidig dannes en

række standardtræk, sådan at forholdsvis simple forespørgsler kan håndteres

hurtigt og data til brug for særkørsler kan håndteres uden at man først skal

indhente eller indkøbe nyt data.

I den forbindelse skal der udføres et arbejde, som udvælger med de mest

efterspurgte samkørsler. Dette kan eksempelvis ske ud fra de hyppigste

efterspurgte data fra folketingsspørgsmål osv.

Såfremt man har udarbejdet forskellige typer af standardtræk, som går på tværs

af koncernens data, så kunne man også forholdsvis enkelt offentligt udstille disse

udtræk, som sammen med resultaterne af AH og VAI kunne samles i én samlet

portal for arbejdsmiljøovervågningen.

Det er allerede en kerneopgave for NFA, sammen med AT, at overvåge

arbejdsmiljøindsatsen og sikre et beredskab gennem survey- og registeranalyser.

Det er derfor meget vigtigt at det fremgår meget tydeligt, hvorvidt en del af

overvågningen og beredskabet er at stille data til rådighed for offentligt brug.

I forbindelse med en gentænkning af overvågningen af arbejdsmiljøet er det

ligeledes værd at indtænke, hvorvidt de to store undersøgelser AH og VAI kan

gentænkes, hvilket også beskrives senere.

I Rambølls registeroverblik er der beskrevet meget af det data, som kan indgå i

dette databeredskab.

A2. Tværgående analyseserver

For at kunne realisere A1 ser Rambøll et potentiale i, at der oprettes en

tværgående analyseserver, hvor medarbejdere fra AT, DEP, STAR og NFA får

adgang. Det er allerede sådan i dag, at STAR har en server med alt relevant data

på beskæftigelsesområdet, hvorfra departementets medarbejdere kan få adgang

til relevant data. Rambøll har ikke taget stilling til de eventuelle juridiske

problemstillinger forbundet med dette.

For at det kan fungere i praksis, så kan det være nødvendigt at der skabes en

fælles enhed i koncernen, som har ansvaret for data på tværs af koncernen. Eller

alternativt at alle analysekontorer i koncernen har mulighed for nemt at kunne

koble eget data med STAR´s data via en fælles analyseserver, hvor der samtidig

er oprettet en række standardudtræk, som kobler arbejdsmiljødata med

beskæftigelsesdata.

A3. Bedre integration af analysekontorer på tværs af koncernen

For bedre at kunne indhente potentialet i forslag A1 og A3 ser Rambøll et

potentiale i at sikre bedre integration af koncernens analysekontorer. Dette

inkluderer også NFA. Integration skal i denne sammenhæng tænkes i retning af,

at man udarbejder fælles metodenotater til eksempelvis opgørelse af afgang til

beskæftigelse, fælles kodebank, fælles analyser osv.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Her er det Rambølls vurdering, at såfremt man styrker dette samarbejde og

særligt lader sig inspirere på tværs, så vil det være nemmere at overføre de

erfaringer man eksempelvis har gjort sig i STAR til de forslag, som relaterer sig

til AT. Det handler særligt om eksempelvis jobindsats.dk eller et databeredskab.

Ligeledes kan det være en fordel, at man på tværs af kontorer udarbejder

analyser, da man bidrage med forskellige spidskompetencer i brug af datakilder

og kendskab til ordninger osv.

A4. Forsøgsindsatsen kan gentænkes.

AT er de seneste år løbende begyndt at arbejde mere med kontrollerede forsøg

og lignende typer af afprøvning af indsatser. Det er den rigtige vej at gå. Men det

er mindst lige så vigtigt at man styrker arbejdet med at indsamle forskellige typer

af data i forsøgene.

I dataindsamlingen er det kommet frem i både registeroverblikket og

analyseidéerne, at der mangler data på, hvilke indsatser virksomhederne

igangsætter og hvilke outcomes disse har.

Når Rambøll gennemfører evalueringer af forsøg hos eksempelvis STAR, så sker

der et stort arbejde med dataindsamling via fx surveys, fidelitetsmålinger og

registreringer gennem eksempelvis dash-boards gennem Rambøll Results.

Det betyder, at man i de enkelte forsøg kan kombinere flere forskellige datakilder,

samtidig med at får et indblik i hvilke datakilder, som fungerer bedst og hvilke

data, som ikke nødvendigvis skal indsamles i fremtiden. Dette giver en unik

mulighed for at kunne udarbejde forslag til nye måder at skabe registerdata,

såfremt man eksempelvis gennem et forsøg har vist at man har brug for særlige

typer af data, som skal indsamles på en specifik måde.

På den baggrund kan Rambøll se et potentiale i, at man i fremtidige

evidensstategier osv., får skrevet ind at man i flere projekter skal gå i retning af,

at arbejde med dataindsamling på samme måde som i STAR´s projekter.

705

| BILAG 59:

INSPIRATIONSKATALOG I FORHOLD TIL STYRKET VIDENSGRUNDLAG FOR ARBEJDSMILJØINDSATSEN

b. Brug af nye datakilder

B1. Nye data om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

En af hovedkonklusionerne fra dataindsamlingen er, at der mangler viden og data

om virksomhedernes indsatser. Da data, som bliver indhentet via eksempelvis

survey´en ”Viden om virksomhedernes arbejdsmiljø” eller ”Arbejdsmiljø og

Helbred” ikke er tilstrækkeligt brugbare til detaljerede analyser af

virksomhedernes indsatser.

Det kan man komme tættere på både ved at bruge nye datakilder, og ved at

bruge de eksisterende datakilder bedre.

I regi af STAR´s projekter er mange af de typer oplysninger man senere bruger

til at danne registre startet med at blive indsamlet via surveys, hvor man

efterhånden har man fundet ud af, hvordan man kan skabe registerdata hvor de

samme informationer findes. Det kan eksempelvis være evalueringen af

”JobFirst”, hvor der er er kombineret løbende surveys om jobcentrenes

implementering af de særlige indsatser, indsamlet meget detaljerede oplysninger

om borgernes brug af særlige typer af indsatser, indsamlet data om borgernes

progression i disse indsatser samt kombineret med registerdata om borgerne.

På den baggrund kan Rambøll se et potentiale i, at man i fremtidige forsøg

forsøger at indsamle data fra forskellige kilder om virksomhedernes

arbejdsmiljøindsats, hvilket dels kan skabe et langt bedre vidensgrundlag for at

evaluere det enkelte projekt, men lige så meget for at skabe et indblik i nye

mulige fremtidige datakilder som kan skabe nye registerdata.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

706

| BILAG 59:

INSPIRATIONSKATALOG I FORHOLD TIL STYRKET VIDENSGRUNDLAG FOR ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Èt konkret forslag er udarbejde et forsøg med at virksomhederne på en fælles

registreringsplatform skal beskrive de konkrete initiativer, som de agter at

iværksætte inden for det næste år og for hvilke medarbejdergrupper. Så kan man

løbende spørge ind til, hvordan det går med at iværksætte det og efterfølgende

måle på, hvordan det rent faktisk gik.

Det kunne også indtænkes, at udvalgte virksomheder løbende registrerer deres

brug af arbejdsmiljørettede kurser og udgifterne til disse. Hermed ville man

muliggøre analyser, som bruger data om kurser og udgifterne til disse som

variable.

Et sådant initiativ vil pålægge virksomhederne et ekstraarbejde, og det vil være

svært at tvinge virksomheder til at være med. Men man kunne eksempelvis starte

med de certificerede virksomheder, da de af frivillig vej allerede har ofret

ressourcer for at lade sig certificere. Og dette kan ses om en villighed til at bruge

ekstra ressourcer.

På den måde får man både indblik i, hvilke data som kan bruges til at kategorisere

indsatserne og hvorvidt data mangler at blive indsamlet.

Et andet eksempel kunne være et forsøg med, at virksomheden selv skal udfylde

en række spørgsmål om deres arbejdsmiljø inden de får besøg af den

tilsynsførende, og den tilsynsførende og at den tilsynsførende så kan tage

udgangspunkt i dette ved selve besøget. Det kan være nogle af de samme data,

som virksomheden allerede har i en APV, men også en mulighed for

virksomheden til at pege på hvor de gør en særlig indsats.

Så kunne den tilsynsførende efterfølgende vurdere, hvorvidt han/hun var enig i

vurderingen, hvilket ville skabe et unikt datasæt.

Som en del af ovenstående har Rambøll samt Lars Skipper og Kenneth Lykke

Sørensen i løbet af projektet løbende drøftet, hvordan man kan bruge

undersøgelserne ”Arbejdsmiljø og Helbred” (AH) og ”Virksomhedernes

ArbejdsmiljøIndsats” (VAI) til effektanalyser. Som de to undersøgelser er sat lige

nu, er det svært at bruge dem til effektanalyser.

Derfor kan det være en god idé at gentænke AH og VAI i forhold til, at de to

undersøgelser fremadrettet mere kan bruges til både effektanalyser og til at

komme endnu tættere på virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

B2. Tilsynsførende skal indsamle mere målrettet data.

De ca. 250 tilsynsførende er på besøg hos virksomhederne, og skaber dermed en

unik mulighed for at indsamle data, som kan være svær at indsamle på andre

måder.

Samtidig er det vores vurdering, at der eventuelt kan være en frygt for, at

registrering skaber dårligere besøg eller kræver administration i et sådant

omfang, at det potentielt kan betyde færre besøg pr. medarbejder. Det er dog

ikke noget, hvor vi har kendskab til analyser, som undersøger dette.

Diskussionen kan sammenlignes med den diskussion man i mange år har haft i

forhold til landets ca. 10.000 jobcentermedarbejdere, hvor man tidligere har haft

drøftelser af, hvorvidt krav til dokumentation under samtaler fører til dårligere

samtaler. Her har man gennem forskellige forsøg kommet frem til, at nogle

simple værktøjer, som bruges i samtalen og som samtidig fungerer som

dataindsamling fungerer bedst. Det fungerer ikke godt, såfremt sagsbehandleren

efterfølgende skal sidde og udfylde store registreringer og at de skemaer, som

skal udfyldes ikke kan bruges i selve samtalen.

Det kan potentielt være forstyrrende med registrering i et tilsynsbesøg, såfremt

besøget udelukkende kommer til at handle om at krydse af på et skema, og den

tilsynsførende ikke kommer nok i dybden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Men såfremt man tænke i samtaleværktøjer, hvor den tilsynsførende samtidig

registrerer en række oplysninger om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats, så

kunne det måske ikke nødvendigvis kræve mere arbejde.

Samtidig kan en registrering være med til at sikre, at der bliver indsamlet

tilstrækkeligt med data til at virksomheden kan sættes i kontekst. Hermed er der

eksempelvis mere tilgængelig viden til rådighed for den næste tilsynsførende og

man kan gå mere i dybden med opfølgning på de ting, som skulle forbedres.

Det kan også være en fordel for den enkelte tilsynsførende, såfremt der findes

flere oplysninger om virksomheden end i dag.

Rambøll har fået oplyst, at man som tilsynsførende registrerede langt mere inden

2012 end man gør i dag, hvilket særligt gælder for de særlige indsatser. Rambøll

har ikke kendskab til bevæggrundene for, hvorfor man tilbage i 2012 besluttede

sig for, at der skulle registreres mindre. Men det har betydet at der er mange

områder, hvor man ikke har data. For at kunne arbejde mere evidensbaseret kan

det dog kræve, at der bliver indsamlet mere målrettet data.

Det er svært at sige præcis hvor den rigtige balance findes, men Rambøll finder

et potentiale i at forsøge sig med følgende:

De guides, som udarbejdes til at de tilsynsførende kan bruge i forbindelse

med besøget kan også bruges som registreringsværktøj. På den måde

kan det sikres, at når den tilsynsførende er på besøg hos en virksomhed

inden for en branche med specifikke risikofaktorer, at det registreres

hvorvidt de enkelte punkter blev observeret i netop denne virksomhed.

Den samme øvelse kan forsøges med de obs-punkter, som er blevet

foreslået af systemet inden besøget. Det er lige så interessant, såfremt

der er obs-punkter, hvor der ikke kan findes noget i den specifikke

virksomhed. Obs-punkterne er de punkter, hvor AT´s system peger på,

at den tilsynsførende skal være særlig opmærksom. Det kan eksempelvis

være, at der i en specifik branche tit er problemer med forkerte løft osv.

Det er ikke det samme som guides fra punkt 1.

Det kan registreres, hvor man skal være opmærksom i de næste besøg,

men hvor der ikke er observeret tilstrækkeligt til at kunne give et påbud.

Lige nu kan den tilsynsførende skrive generelle kommentarer som fritekst

i en rapport, men det er svært at bruge i det analytiske arbejde.

De tilsynsførende, som i dag bruger en survey til at vurdere

virksomhedernes psykiske arbejdsmiljø kan som forsøg registrere disse

svar i systemet, sådan at man kan bruge data til analysebrug.

Det optimale for ovenstående punkter, var at man havde identificeret en

række punkter, som tilsynsførende skal være opmærksom på, og er

obligatorisk at krydse af efterfølgende uafhængig om der er reaktion/ikke

reaktion. Det kunne eventuelt indgå i et samtaleværktøj.

Det norske arbejdstilsyn arbejder ligeledes med et lille, men potentielt

brugbart system hos deres tilsynsførende. Her afkrydser tilsynsførende

på en skala fra 1-5, hvorvidt virksomheden bør genbesøges. På baggrund

af dette, gøres det derfor klart hvorvidt virksomheden bør genbesøges

bl.a. i tilfælde af intet påbud.

707

| BILAG 59:

INSPIRATIONSKATALOG I FORHOLD TIL STYRKET VIDENSGRUNDLAG FOR ARBEJDSMILJØINDSATSEN

II.

III.

IV.

VI.

c. Bedre brug af eksisterende datakilder

C1.Tilbagemeldinger fra virksomheder i forbindelse med påbud omdannes

Når en virksomhed har fået et påbud, er de forpligtet til at melde tilbage til AT i forhold til,

hvilke tiltag de vil iværksætte for at imødegå påbuddet. Denne tilbagemelding kan fx ske i

form af en mail til AT, hvor virksomheden beskriver tiltagene. Mailen bliver efterfølgende gemt

i AT´s arkiv og den tilsynsførende vurderer, hvorvidt det er nok for at imødegå påbuddet og

melder tilbage til virksomheden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

708

| BILAG 59:

INSPIRATIONSKATALOG I FORHOLD TIL STYRKET VIDENSGRUNDLAG FOR ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Men når man har opsat systemet på denne måde er det svært at udnytte den information,

som bliver indsamlet om de konkrete initiativer virksomheder rent faktisk iværksætter efter

tilsyn/påbud.

Ovenstående kunne tænkes ind i en integreret løsning på baggrund af en mere struktureret

tilgang til at identificere arbejdsmiljøproblemer i virksomhederne, som foreslået i B2.

Man kan indrette systemet på en sådan måde at virksomheden skal indberette dette direkte

i egen digitale indgang til AT, og det kan eventuelt være en blanding af hjælpekategorier og

fritekst. På den måde bliver der automatisk indsamlet data fra virksomhederne om, hvilke

tiltag de fx tager efter påbud om manglende APV eller mangel på hæve-sænke borde

(materielle versus formelle påbud).

C2. Tiltag til at styrke viden inde i virksomheden

Viden omkring strategiske tiltag inde i virksomheden er knap. Der er dog nuværende

redskaber, der har potentiale til at generere denne viden. Rambøll ser potentiale inden for

brugen af APV, brugerundersøgelser samt inspiration fra det hollandske arbejdstilsyn.

Virksomhederne har mulighed for at udarbejde en APV online via AT´s APV-værktøj, men AT

har ikke mulighed for at se disse APV´er.

Rambøll ser et potentiale i at bruge disse data til analysemæssig brug, da der her findes en

unikt data om de enkelte virksomheder, hvor de har indtastet det i et format som kan bruges

analytisk og allerede potentielt er tilgængeligt.

Man kunne starte med et forsøg, hvor virksomheden inden for en specifik branche brugte

online-apv´er og der samtidig var givet mulighed for efterfølgende at bruge data til

analysemæssig brug.

Et andet initiativ er motiveret af det hollandske arbejdstilsyn. Her har virksomheder og

medarbejder mulighed for at anvende et selvevalueringsværktøj. Selvevalueringsværktøjet

formidler omkring arbejdsmiljøet i virksomheden, og hvilke regler man evt. ikke overholder.

Værktøjet bruges som et generelt værktøj til at måle arbejdsmiljøet, og er anonymt. Her

kunne man evt. udvide i lighed med brugerundersøgelsen til, at kunne give samtykke til

udelukkende analyser.

C3. Mere strategisk brug af AT´s brugerundersøgelse

At udarbejder løbende brugerundersøgelser blandt virksomheder, som har været i kontakt

med arbejdstilsynet. Formålet med undersøgelsen og den rapport, som efterfølgende bliver

udgivet er primært at belyse, hvorledes virksomhederne oplever og reagerer på

Arbejdstilsynets tilsyn og dermed bidrage til at indkredse relevante forbedringsområder i

tilsynsarbejdet.

Der findes mere brugbar viden i disse brugerundersøgelser, da virksomhederne både svarer

på, hvorvidt de har løst deres arbejdsmiljøproblemer og, hvorvidt løsningen af problemet

har forbedret deres arbejdsmiljø. Langt de fleste svarer, at de har løst de problemer, som

blev påpeget, mens kun 1/3 mener at løsningerne rent faktisk har forbedret deres

arbejdsmiljø.

Udfordringen med brugerundersøgelsen lige nu er, at alle de svar, som kommer ind fra

virksomhederne ikke kan kobles med andet data og AT modtager heller ikke selv data.

Baggrunden for dette er, at virksomhederne skal kunne være anonyme i deres besvarelser.

Men det kan foreslås, at der ved fremtidige indsamler indtænkes at data kan overføres til

Danmarks Statistik og i en anonymiseret form kan bruges i analyseformål af eksempelvis

NFA eller departementets analysekontor. Det kræver dog, at der ved dataindsamling gøres

opmærksom på, at data i anonymiseret form kan blive brugt til analysebrug.

C4. Brug af data fra ”Mit Sygefravær”

Ifølge tidsplanen

for KOMBIT’s ”Kommunernes Sygedagpengesystem” vil integrering af

kommunernes sygedagpengesystem, heriblandt Mit Sygefravær, ske i midten af 2019. Når

Tidsplan april ’18: https://www.kombit.dk/sites/default/files/user_upload/documents/Monopolbrud/Samlet%20tidsplan%20for%20monopolbruddet_april%202018.pdf

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

det gennemføres vil oplysninger

Sygedagpengesystemet.

indtastet

via

Mit

Sygefravær

være

tilgængelig

709

| BILAG 59:

INSPIRATIONSKATALOG I FORHOLD TIL STYRKET VIDENSGRUNDLAG FOR ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Heriblandt er oplysninger om hvorvidt skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, egen

forventning om tid til tilbage til arbejde, behandling, mv.

Først på dette tidspunkt vil det være muligt at gøre brug af dette data til analyseformål. Når

data rent faktisk er tilgængeligt, så vurderes det at være meget relevant at bruge til analyser

af sygefravær og arbejdsmiljø.

C5. Mere systematisk registrering af data med analyseformål

AT har siden 2012 genereret potentiel viden om bl.a. risikobaseret tilsyn samt særlige

indsatser af tilsyn. Ved det risikobaserede tilsyn ligger der et stort potentiale for at lave

analyser. Dette hviler under den forudsætning, at virksomheder, der ligger henholdsvis

marginalt over grænseværdien for at blive udvalgt til besøg samt under grænseværdien er

tilnærmelsesvis ens på observerbare karakteristika som eksempelvis antal ansatte.

I det nuværende format for det risikobaserede tilsyn bliver analyser muliggjort ved at

eksempelvis antal ansatte har forholdsvis stor indvirkning i sandsynligheden for at ligge over

grænseværdien, og derfor kan det henføres til tæt på arbitrært, hvorvidt en virksomhed

eksempelvis har 9 eller 11 ansatte. Det betyder, at der er muligt at finde sammenlignelige

virksomheder på hver deres side af grænseværdien.

I øjeblikket er der dog ikke systematisk registrering af hvad grænseværdien er på

udsøgningstidspunkter. Baggrunden for dette er er blandet andet tidligere lovkrav om et fast

antal virksomheder, der bør udtages samt nuværende lovkrav om et fast antal tilsynstimer.

Det har den konsekvens at grænseværdien bliver en funktion af et andet parameter, såsom

opnåelse af antal tilsyns timer i øjeblikket.

Rent lavpraktisk så betyder det, at data om grænsen for de enkelte værdier den pågældende

dag skal gemmes i separat datasæt, hvorefter man efter eksempelvis 1 år skal kunne genfinde

og sammen de virksomheder, som lå lige over og lige under den specifikke grænse.

En anden vej at gå er en mere fastsat grænseværdi. Dette vil formentligt betyde varians i

antal af udtaget virksomheder til risikobaseret tilsyn, men kombineret med en fast registrering

af point for hver enkelt virksomhed, vil det bane vej for en analyse på effekten af risikobaseret

tilsyn.

BILAG 60:

711

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

ANALYSE –

VIRKEMIDLER I ANDRE

SEKTORER UDEN FOR

ARBEJDSTILSYNET

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

712

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Til

Arbejdstilsynet og Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen

Dokumenttype

Rapport

Dato

Maj 2018

ANALYSE

VIRKEMIDLER I ANDRE

SEKTORER UDEN FOR

ARBEJDSTILSYNET

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

ANALYSE

VIRKEMIDLER I ANDRE SEKTORER UDEN FOR

ARBEJDSTILSYNET

713

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Ref.

Chefkonsulent Jais Poulsen, chefkonsulent Jon Lystlund

Halkjær, chefkonsulent Caroline Raben Mogensen, chefkon-

sulent Emil Bjørn Ørskov, chefkonsulent Johan Winberg,

direktør Henrik Stener Pedersen, chefkonsulent Peter Pie-

tras, senior manager Lis Reker.

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

714

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

INDHOLD

INDLEDNING

KONKLUSION

INTERESSANTE VIRKEMIDLER FRA ANDRE SEKTORER

SEKTORRAPPORT: SOCIALOMRÅDET

SEKTORRAPPORT: MILJØ

SEKTORRAPPORT: FØDEVARER

SEKTORRAPPORT: SUNDHED

SEKTORRAPPORT: SKAT

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

715

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

1.1

INDLEDNING

Baggrund

Sekretariatet bag Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen nedsat af regeringen i

juli 2017 har bedt Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) om at gennemføre en

komparativ analyse af effektfulde virkemidler i tilsynspraksis i fem andre sektorer i Danmark;

fødevarer, SKAT, miljø, sundhed og socialsektoren. Fælles for disse sektorer er, at de alle arbej-

der med tilsyn og kontrol af både offentlige og private virksomheder og organisationer inden for

deres sektorer. Derudover har sektorerne alle til opgave at skabe sunde incitamentsstrukturer og

hjælpe positiv udvikling i virksomhedernes praksis på vej med forskellige tiltag og indsatser.

Formålet med undersøgelsen er at afdække virksomme og overførbare virkemidler i de fem sek-

torer, for at give inspiration til nye og alternative måder at tilrettelægge arbejdsmiljøindsatsen på

- det være sig såvel organisatorisk som indsatsmæssigt. Herunder også redskaber til prioritering

af indsatsen og beskrivelse af eksisterende viden om effekt.

Initiativet har forankring i Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen. Ekspertudval-

gets opgave er at give anbefalinger til styrkelse af den fremtidige arbejdsmiljøindsats. Undersø-

gelsen har således til opgave at indhente erfaringer og viden fra de analyserede sektorer for at

bidrage til det videre arbejde i Ekspertudvalget.

1.2

Metode

Undersøgelsen er baseret på fire datakilder: 1) desk research om de fem sektorer, 2) eksplorati-

ve interviews med eksperter/centrale videnspersoner i sektorerne, 3) case-besøg i sektorerne og

4) opfølgende telefoniske interviews.

Tilgangen har haft til formål at skabe et indblik i centrale virkemidler i arbejdet med at påvirke

virksomhederne og deres egenindsats i de forskellige sektorer - først gennem desk research og

siden hen gennem eksplorative interviews med eksperter/centrale videnspersoner i sektorerne.

Arbejdet har været målrettet en udvælgelse af særligt interessante virkemidler forstået som vir-

kemidler med central betydning for den enkelte sektors indsatslogik og egenforståelse af effekt-

skabelse. Det grundlæggende retningsgivende spørgsmål for denne del af arbejdet har været:

Hvilke virkemidler er efter sektorens aktørers forståelse bærende i forhold til at skabe varige

effekter og forandringer i virksomhedernes virke og egenindsats.

De udvalgte virkemidler har herefter fungeret som udgangspunkt for dybdegående afdækning af

de enkelte sektorers forståelse af, hvordan der skabes effekter og mere målrettet egenindsats i

virksomhederne. Dette er foregået gennem case-besøg og opfølgende telefoninterviews med

nøglepersoner i sektorerne. Drivende i denne del af analysen har været spørgsmålene: Hvordan

påvirker virkemidlerne virksomhedernes virke og med hvilke effekter til følge?

Resultatet har været sektorrapporter, der beskriver den forandringslogik (forestilling om hvordan

målgrupper påvirkes gennem anvendelsen af virkemidlerne), som ligger bag ved sektorernes

centrale virkemidler samt afsøger en konkret forståelse af de enkelte virkemidler og de forhold,

der gør sig gældende omkring de enkelte virkemidler. Herefter reflekteres der over mulighederne

for at overføre virkemidlerne til arbejdsmiljøområdet. Fremgangsmåden har været, at Rambøll

har foretaget desk research og eksplorative interviews, hvorudfra en grundforståelse er etableret.

På dette grundlag er udvalgt særligt interessante virkemidler, som case-besøg dernæst har søgt

at udfolde forståelsen af. I det nødvendige omfang er fulgt op med telefoniske interviews. Den

indsamlede viden fra disse aktiviteter er dernæst anvendt til at etableres en sektorrapport, som

er sendt til kommentering hos den centrale myndighed i sektoren. Forståelsen af sektorerne og

de centrale virkemidler er således søgt valideret. Det ændrer dog ikke på, at sektorrapporterne

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

716

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

1.3

skal ses som et udtryk for Rambølls vurdering af særligt relevante punktnedslag med formodet

størst interesse og udbytte i forhold til nærværende rapports formål. Sektorerne er således ikke

udtømmende beskrevet, ligesom der vil være mange andre virkemidler i spil i sektorernes arbej-

de med tilsyn, erfaringsdannelse, vidensskabelse og påvirkning af egenindsats på deres respekti-

ve områder.

På baggrund af sektorrapporterne er der herefter etableret en tværgående analyse, der på tværs

af sektorerne opsamler de identificerede virkemidler i temaer til inspiration og mulig brug for

udvikling af Arbejdstilsynets videre arbejde. Analysen søger her at udpege interessante anderle-

des grundforståelser af de dynamikker, der skaber effekt og virkemidler med potentiale til at

bidrage til Arbejdstilsynets etablerede praksis.

Det er vigtigt at holde sig for øje i forbindelse med de afdækkede temaer, at Arbejdstilsynet alle-

rede arbejder med beslægtede og overlappende målbilleder om at skabe sunde incitamentsstruk-

turer, styrket egenindsats og at påvirke målgruppernes konkrete virke. Der arbejdes derfor ofte

med nært relaterede virkemidler. Nogle gange kan inspirationen således være at finde i en an-

derledes anvendelse af et virkemiddel, kombinationen af virkemidler eller et etableret system af

virkemidlers samlede potentiale som styringsmekanisme i organisationen. Undersøgelsens ambi-

tion er derfor med øje for forskellighederne at udpege disse forhold og reflektere over de mulig-

heder, de kan bidrage med i Arbejdstilsynets arbejde. Dette under hensyntagen til de barrierer

der kan være for overførbarheden til arbejdsmiljøområdet.

Hernæst knytter der sig en vigtig pointe til undersøgelsens begrænsninger. Den tværgående ana-

lyse og sektorkapitlerne er baseret på datakilder, der knytter an til den egenforståelse af effekt-

skabelse, der eksisterer i de respektive sektorer. Når der således udpeges sammenhænge imel-

lem eksempelvis et virkemiddel og en forbedret egenindsats, så vil sammenhængene i rapporten

og den tværgående analyse bero på aktørernes egenforståelse. Der er således ikke tale om en

evaluering. Rapporten kan ikke benyttes til at vurdere styrken af disse sammenhænge. Rappor-

ten giver heller ikke svar på, om virkemidlerne fungerer efter de politiske intentioner og hensig-

ter, der ligger bagved. I det omfang rapporten forholder sig til det empiriske grundlag bag aktø-

rernes egenforståelse, er det ved at spørge til det vidensmæssige grundlag, der ligger bag ved

antagelserne om effektskabelse. Generelt har det igennem dataindsamlingen vist sig, at man kun

i begrænset omfang ligger inde med egentlige evalueringer eller effektstudier af de anvendte

virkemidler, hvorfor rapporten i vid udstrækning er baseret på den kvalitative erfaringsdannelse,

der ligger hos aktørerne omkring valget og brugen af virkemidler.

Resumé

Rambøll har foretaget en analyse af tilsynspraksis og virkemidler i og omkring tilsynspraksis i

fem sektorer. Analysen er foretaget på baggrund af 1) desk research, 2) eksplorative interviews

med eksperter/centrale videnspersoner i sektorerne, 3) case-besøg i sektorerne og 4) opfølgende

telefoniske interviews. Analysen har identificeret en række særligt interessante virkemidler, som

er blevet vurderet i forhold til overførbarhed til arbejdsmiljøområdet – se tabellen nedenfor.

Tabel 1: Virkemidler og overførbarhed

Sektor

Socialområdet

Virkemiddel

Auditfunktion

Kvalitetsmodel

Vurdering af

overførbarhed

Miljøområdet

Opstartstilsyn

Farverne angiver Rambølls vurdering af overførbarheden af virkemidlerne. Grøn betyder at virkemidlet kan overfø-

res, gul betyder at overførsel vil kræve betydelige organisatoriske, økonomiske eller lovgivningsmæssige tilpasninger

inden for rammerne af det eksisterende, mens rød betyder at der vil være behov for etablering af helt nye organisa-

toriske, økonomiske eller lovgivningsmæssige rammer, for at virkemidlet vil kunne overføres.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

717

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Virksomhedsudvalg

Fødevarer

Smiley-ordning

Indsats mod brodne kar

Sundhed

Risikobaseret tilsyn ved brug af målepunkter

Lærings- og Kvalitetsteams

SKAT

Udarbejdelse af viden om effekter

Segmenteringsstrategier

Prioriteringsmodel

En tværgående analyse af disse virkemidler samt praksis på tværs af sektorerne har givet anled-

ning til syv temaer med tværgående overvejelser og ideer, som kan inspirere Arbejdstilsynets

videre arbejde med udvikling af tilsynspraksis. Disse gengives i listen her og kan findes udfoldet i

konklusionen.

1. Rådgivning, vejledning og dialog styrker egenindsatsen i virksomhederne

2. Videns- og effektbaseret tilsynspraksis målretter ressourcerne og øger effektskabelsen

3. Risikobaseret tilsyn målretter ressourcerne, skaber læring og åbner mulighed for forebyggel-

4. Målrettet benchmarking styrker egenindsatsen

5. Gennemsigtige tilsynskoncepter skaber ejerskab og øget læring

6. Fleksibel og stærk partsinddragelse styrker vidensudviklingen og målretter indsatsen

7. Nudging findes som et underliggende tema, ikke et strategisk fokus

KONKLUSION

Nærværende undersøgelse har igennem en kombination af desk research, interviews med vi-

denspersoner og case-besøg afdækket en række interessante virkemidler fra andre sektorers

arbejde med tilsynspraksis og styrkelse af egenindsats i virksomheder. De afdækkede virkemidler

kan tjene til inspiration for Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen i dets arbejde

med at udvikle arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Undersøgelsen finder følgende:

Rådgivning, vejledning og dialog styrker egenindsatsen i virksomhederne

– Erfarin-

gerne fra fire af de undersøgte sektorer peger på, at rådgivning, vejledning og dialog før, un-

der og efter tilsyn og kontrol styrker egenindsatsen i virksomhederne. Der kan derfor være

muligheder i at integrere og sammentænke tilsynspraksis og dialog i øget grad på Arbejdstil-

synets område. Dette kan kræve en udvidelse af Arbejdstilsynets beføjelser og virkeområde,

så rådgivning bliver en del af ansvarsområdet eller udvikling af samarbejdspraksis med de

private aktører, der i dag varetager rådgivningsopgaven.

Videns- og effektbaseret tilsynspraksis målretter ressourcerne og øger effektska-

belsen

– Erfaringen fra SKAT Indsats er, at man ved at benytte videns- og effektcentrering

som styringsstrategi kan opnå en målretning af de tilgængelige ressourcer og øge effekten af

indsatsen. SKAT Indsats har igennem en længere omstillingsproces etableret en række vir-

kemidler i den daglige drift, som sikrer systematisk dataindsamling, analyse, løbende priorite-

ring af ressourcerne, afprøvning af nye tiltag samt omsætning af ny viden til praksis i indsat-

sen baseret på videns- og effektcentrering. Arbejdstilsynet kan lade sig inspirere ikke blot af

denne model for styring men også af de enkelte virkemidler og de måder, hvorpå de tænkes

sammen. En alternativ relateret model er at finde på sundhedsområdet, hvor viden og evi-

dens systematisk omsættes til konkrete målepunkter for den næste periodes tilsyn. Her er

oplevelsen ligeledes, at denne praksis bidrager til målretningen af ressourcerne og fokuserer

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

718

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

tilsynene på særligt vigtige problemstillinger med øget effekt til følge. Tilsvarende er erfarin-

gen fra socialområdet, at en videns- og evidensbaseret tilgang kan styrke dialogen med virk-

somhederne og den rådgivning, der gives før, under og efter tilsyn. Videns- og effektbasering

kan således samlet set siges at åbne en række muligheder for at øge værdien af indsatsen,

såvel i forhold til at målrette ressourcerne i indsatsen som til at øge effekterne af den indsats,

der gennemføres. Arbejdstilsynet arbejder allerede med en videns- og effektdagsorden, hvor-

for de her fundne virkemidler kan understøtte det eksisterende arbejde.

Risikobaseret tilsyn målretter ressourcerne, skaber læring og åbner mulighed for

forebyggelse

– I alle de analyserede sektorer arbejdes der med risikobaserede tilsyn, som

anses for at være en fordelagtig model, da det målretter ressourcerne imod områder eller

målgrupper med størst behov for opmærksomhed. Erfaringerne er imidlertid, at risikobase-

ring også kan være en driver for læring og forebyggelse. Det bliver det fx på sundhedsområ-

det, hvor viden- og evidens omsættes til klart definerede målepunkter for det risikobaserede

tilsyn – en proces som indeholder et væsentligt læringsperspektiv. Målepunkterne offentliggø-

res og kommunikeres inden den nye tilsynsperiode påbegyndes og får derved en forebyggen-

de funktion, ligesom der i udviklingen af målepunkterne ligger en læringsproces. Risikobase-

ring kan således ikke blot være med til at økonomisere med ressourcerne og sætte ind, hvor

behovet er størst, det kan også være med til at aktivere viden og evidens og påvirke virk-

somhederne tidligere og mere fokuseret.

Målrettet benchmarking styrker egenindsatsen

– Når benchmarking målrettes til mål-

grupper med direkte indflydelse på virksomhedernes indtjening, opleves det som et særdeles

effektfuldt virkemiddel til at skabe sunde incitamentsstrukturer. Således er det fx oplevelsen,

at når kunderne kan vælge til eller fra som direkte følge af synlige smileys i vinduerne hos

restauranter, så er det en stærk incitamentsskaber med positiv virkning på virksomhedernes

egenindsats på længere sigt. Denne virkning opstår igennem smiley-ordningens nemt begri-

belige benchmarking hvor forskellen på en glad og en sur smiley, er direkte anvendeligt som

beslutningsbaggrund for kunden. Virkningen aktiveres desuden i synligheden og tilgængelig-

heden af smileys, når kunden skal vælge at gå ind ad døren i en restaurant. Således er smi-

ley-ordningen direkte henvendt til kunden i restauranten og tilgængelig på det rette tidspunkt

i beslutningsprocessen. Arbejdstilsynet har allerede en lignende smiley-ordning. Ordningen

kan dog i sammenligningen siges i mindre grad at være direkte henvendt til og synlig for en

konkret målgruppe med direkte påvirkningsevne på virksomhedernes indtjening eller egen-

indsats. Værdien af benchmarkingen aktiveres derfor ikke i samme grad. Her kan man på Ar-

bejdstilsynets område muligvis øge værdien af smiley-ordningen ved at foretage en målret-

ning mod andre målgrupper og aktivere potentialet i benchmarkingen i andre sammenhænge.

Det kunne fx være igennem målrettet kommunikation til kommuner, som med de seneste re-

former på beskæftigelsesområdet har økonomiske incitamenter til at foretage en tidligere og

ideelt set præventiv indsats for at sikre den langsigtede beskæftigelse – herunder også igen-

nem et styrket arbejdsmiljø.

Gennemsigtige tilsynskoncepter skaber ejerskab og øget læring

– Erfaringen fra de

undersøgte sektorer er, at når tilsyn foretages på et synligt og klart kommunikeret grundlag,

så skaber det ejerskab hos virksomhederne, og egenindsatsen øges – også forebyggende. Til

eksempel kan nævnes sundhedsområdet, der med etableringen af målepunkter før hver til-

synsperiode kan kommunikere klare og gennemsigtige fokuspunkter til virksomhederne inden

tilsynene. I samme ånd aktiverer man på socialområdet tilsynsrapporterne efter tilsyn igen-

nem en offentliggørelse og standardiseret form, som understøtter sammenligning. Dette gør,

at kommunerne, som er køber af tilbuddene, kan tage det med i deres overvejelser, inden de

vælger blandt virksomhederne, ligesom de kan have det med i den løbende dialog med virk-

somhederne omkring indsatsen. Gennemsigtighed kan således aktivere den iboende værdi af

tilsynene på forskellige måder før, under og efter tilsynet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

719

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Fleksibel og stærk partsinddragelse styrker vidensudviklingen og målretter indsat-

sen

– Arbejdstilsynet har en stærk tradition for en fast og institutionaliseret inddragelse af

arbejdsmarkedets parter. Andre sektorer har positive erfaringer med at inddrage arbejdsmar-

kedets parter på andre måder, der kan tjene som inspiration for Arbejdstilsynets fortsatte ar-

bejde med partsniddragelse. På miljøområdet har man ved to lejligheder valgt at nedsætte et

partsudvalg. Udvalgene har haft et tidsbegrænset kommissorium med klare målsætninger.

Udvalgene har således arbejdet intensivt over en kortere periode med at løse konkrete udfor-

dringer – senest har der været fokus på regelforenkling. Dette virkemiddel bidrager til en

strammere formålsskabelse og sætter inddragelsen uden for den sædvanlige drift, hvilket kan

være med til at styrke de resultater, der kommer ud af arbejdet og påvirkningen af den stå-

ende praksis. Et andet eksempel er at finde på sundhedsområdet, hvor partsinddragelse an-

vendes til at definere temaer og målepunkter for de risikobaserede tilsyn inden næste til-

synsperiodes igangsættelse. Således aktiveres den viden og erfaring, der ligger hos parterne i

en fælles vidensudvikling og målretning af indsatsen.

Nudging findes som et underliggende tema, ikke et strategisk fokus

– Når responden-

terne i de fem sektorer bliver bedt om at udpege de effektive virkemidler i tilsyns- og kon-

trolpraksissen er det erfaringen på tværs af de fem analyserede sektorer, at de virkemidler,

der fremhæves, primært sigter på at styrke vidensgrundlaget og målrette ressourcerne og fo-

kusset i tilsynspraksissen. Nudging forstået som arkitektoniske, designmæssige eller formid-

lende tiltag iværksat med det eksplicitte formål at påvirke en målgruppes handlinger uden at

begrænse handlemulighederne figurerer efter Rambølls vurdering kun i begrænset omfang

som en konkret og eksplicit strategi for, hvordan man bygger sin tilsyns- og kontrolpraksis

op. Nudging som begreb og strategisk fokus er således ikke fremtrædende. Dette betyder

imidlertid ikke, at der ikke arbejdes med tiltag med nudgende udtryk. Fx kan smiley-

ordningen på fødevareområdet siges at have nudgende sigte, om end den også benyttes til

andre formål såsom at foretage målrettet fokusering af intensiveret kontrolindsats mod virk-

somheder, der gentaget modtager dårlige vurderinger. Tilsvarende kan eksempelvis offentlig-

gørelsen af væsentlige resultater af tilsynene på tilbudsportalen.dk på socialområdet siges at

være nudgende om end disse data også benyttes som baggrund for den løbende læringsori-

enterede dialog, vejledning og rådgivning af tilbuddene og plejefamilierne. I det omfang, der

arbejdes med virkemidler med udelukkende nudgende formål, foregår dette i mindre grad

som en direkte del af tilsyns- og kontrolpraksissen.

De her skitserede temaer og virkemidler kan genfindes mere udfoldet nedenfor i kapitel 3 – Virk-

somme virkemidler fra andre sektorer. De enkelte virkemidler kan desuden følges videre ned i de

enkelte sektorrapporter, hvor de udfoldes i større detalje. Ønsker man et overblik over den en-

kelte sektors virkemidler, indeholder hver sektorrapport en konklusion, som foretager en opsam-

ling.

Undersøgelsen har afdækket en stor detaljerighed omkring de enkelte virkemidler, ligesom de

udvalgte virkemidler alle fungerer i sammenhæng til andre organisatoriske og indsatsmæssige

virkemidler. Således kan rapporten fungere som inspiration til at arbejde med interessante idéer

fra andre sektorer og til at skabe et afsæt for at række ud efter og gå i dialog med de undersøgte

sektorer for på denne måde at få greb om hele erfaringsrigdommen i relation til virkemidlerne og

deres kontekst. Nøglepersonerne, der har indgået i sektorstudierne har bredt vist åbenhed og

interesse for et videre og mere indgående samarbejde med Arbejdstilsynet. De har således været

positivt indstillede i forhold til at videregive de erfaringer, de ligger inde med, hvilket giver stær-

ke muligheder for at komme godt i gang med de virkemidler, man måtte vælge at arbejde videre

med.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

720

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

INTERESSANTE VIRKEMIDLER FRA ANDRE SEKTORER

I det følgende præsenterer vi et katalog af idéer, som er dannet ud fra de vigtigste fund i sektor-

analyserne, og som kan tjene som inspiration for Arbejdstilsynets videre udvikling. Inspirations-

kataloget skal ses som en kondensering af de udfoldede analyseafsnit. De udfoldede analyseaf-

snit bør læses i sin helhed for at få den fulde forståelse af, hvorfra idéerne kommer, hvilke ram-

mer de har vist sig effektive indenfor, samt hvilke forudsætninger der er for deres succes.

Idéerne skal tilpasses Arbejdstilsynets virkeområde, størrelse og virkemæssige bredde, organisa-

tion og strategi, for så vidt Arbejdstilsynet vælger at gå videre med dem. Det følger af, at virke-

området for de myndigheder, som Rambøll har analyseret på forskellige parametre, varierer fra

Arbejdstilsynets. I sektoranalyserne bliver disse forskelle tegnet op.

Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal forestille sig idéerne omsat én-til-én fra den kon-

tekst, hvor vi har hentet dem, og til Arbejdstilsynets kontekst. Nogle idéer vil være lettere at

implementere umiddelbart – som fx Socialministeriets arbejde med implementering ud i de en-

kelte tilsynscentre, som ikke kræver lovændring – mens andre stiller større krav til tilpasning og

udvikling. Det gælder efter vores vurdering fx ideen om at effektbasere tilsynspraksis på linje

med den model, som SKAT har implementeret i deres organisation. Inspirationskataloget præ-

senterer således idéer, som Arbejdstilsynets kan finde inspiration i og eventuelt opsøge en dybe-

re forståelse af gennem nærmere dialog, undersøgelser eller afprøvning i praksis.

Idéerne er skabt på baggrund af de forskellige virkemidler analyseret i sektorerne. Det følgende

skema opsummerer de afdækkede virkemidler og deres overførbarhed. De kan findes beskrevet

dybere i de enkelte sektorrapporter.

Tabel 2: Virkemidler og overførbarhed

Sektor

Socialområdet

Virkemiddel

Auditfunktion

Kvalitetsmodel

Vurdering af

overførbarhed

Miljøområdet

Opstartstilsyn

Virksomhedsudvalg

Fødevarer

Smiley-ordning

Indsats mod brodne kar

Sundhed

Risikobaseret tilsyn ved brug af målepunkter

Lærings- og Kvalitetsteams

SKAT

Udarbejdelse af viden om effekter

Segmenteringsstrategier

Prioriteringsmodel

3.1

Rådgivning, vejledning og dialog styrker egenindsatsen i virksomhederne

På tværs af fire af de fem sektorer, som Rambøll har foretaget analyser af, tegner der sig et

samlet billede af, at vejen til styrket egenindsats hos virksomheder og driftsherrer ikke kan un-

derstøttes alene ved tilsyn og kontrol. Hos myndighederne i de fire sektorer (sundhed-, miljø-,

fødevarer- og socialområderne) er der en forståelse af, at vejen til en styrket egenindsats går via

dialog før, under og efter tilsynene, da dette skaber bedre langsigtede effekter af indsatsen. Det-

te er den erfaringsbaserede vurdering i de nævnte undersøgte sektorer - der forefindes imidlertid

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

721

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

ikke evidens på området. Denne erfaring flugter med tidligere undersøgelser, som Rambøll har

udført for Arbejdstilsynet

Erfaringerne fra socialområdet er, at det netop skaber viljen og kapaciteten til styrket egenind-

sats, når de tilsynsførende taler ind i praksis hos de tilbud og plejefamilier, de fører tilsyn hos. Et

opmærksomhedspunkt i denne sammenhæng er, hvad man kan kalde ”kasketproblematikken”.

Det knytter an til spørgsmålet om, hvorvidt man som myndighed kan føre et tilsyn, der både er

uvildig og udviklingsorienteret på samme tid. På socialområdet peger erfaringerne på, at en for-

udsætning for at overkomme denne problematik er, at den tilsynsførende myndighed står på en

solid målgruppe- og indsatsfaglig viden, samt en god forståelse for den effektive tilsynspraksis.

Dernæst er det vigtigt, at tilsynspraksis monitoreres med henblik på at sikre vidensdeling såvel

som ensartet implementering af praksis på området.

Denne rådgivningsbaserede tilgang står i modsætning til tilsynene, som de gennemføres i dag

hos Arbejdstilsynet. I dag indgår de tilsynsførende ikke i dialog med virksomhederne om rådgiv-

ning om konkrete løsninger på fundne arbejdsmiljøproblemer. De tilsynsførende begrænser sig til

at påtage sig en kontrollerende og vejledende funktion, hvor der gives generel vejledning om god

praksis og henvises til information og viden om gode løsninger. Erfaringerne fra socialområdet

peger på muligheder for i øget omfang at kunne styrke virksomhedernes egenindsats igennem en

ændret tilsynspraksis med øget fokus på konkret handlingsanvisende rådgivning under tilsynene.

Erfaringerne fra miljøområdet er i relation hertil, at når dialogbaseret vejledning før, under og

efter tilsyn går hånd i hånd med det at kontrollere, skabes der i højere grad de ønskede effekter.

I forbindelse med opstartstilsyn for virksomheder på miljøområdet vejleder Miljøstyrelsen virk-

somhederne om etablering af rutiner, der forebygger uheld og forurening. Ligesom på Arbejdstil-

synets område rådgiver Miljøstyrelsen ikke, men vejleder ud fra generel viden, lovgivning og ud

fra den miljøgodkendelse, som gives til virksomheden. Miljøstyrelsen går således ind i den faglige

drøftelse omkring virksomhedens drift uden dog at rådgive om konkrete praktiske løsninger. Når

dette operationaliseres i dialog før, under og efter tilsynet, skaber det en god platform for at un-

derstøtte egenindsatsen og overholdelsen af miljøkrav. For at sikre uvildighed i denne proces

benytter Miljøstyrelsen en audit-tilgang ved tilsynet, som indebærer systematisk faglige drøftel-

ser med det formål at udvikle anbefalinger til den fremtidige drift af virksomheden.

Når vi ser på tværs af de fem sektorer, så gælder det samtidig, at tilsyn, vejledning, rådgivning

og dialog ikke kan stå alene. Virkningen skal understøttes og fremmes ved andre virkemidler,

såsom benchmarking eller sanktioner (som fx på fødevareområdet). Dernæst kan der være et

behov for virkemidler, der understøtter den rette balance mellem et uvildig, systematisk og ens-

artet tilsyn på den ene side og vejledning, rådgivning og dialog på den anden. Dette kan håndte-

res på forskellige måder, som det fx ses i Socialtilsynets kvalitetsmodel eller Miljøstyrelsens au-

dit-tilgang. Men det samlede billede er, at det, at udpege problemer og give incitamenterne til at

løse dem, ikke bringer virksomhederne hele vejen til de gode løsninger. Der virker til at være

effektskabende muligheder i som myndighed aktivt og vedvarende i den konkrete kontekst at

understøtte den positive forandring.

I Arbejdstilsynets kontekst støder vi her på den udfordring, at der er grænser for, hvor langt

Arbejdstilsynet kan gå i dialogen med virksomhederne. Hvis man bevæger sig fra den generelle

vejledning og ind i en konkret løsningsrådgivning, vil der ske en ansvarsforskydning fra virksom-

hed til Arbejdstilsynet, som vil skulle håndteres forsikringsmæssigt og muligvis også lovgiv-

ningsmæssigt. Desuden vil ændringen rejse et spørgsmål om kompetencer og skabe behov for

fokus på etablering af fælles tilgang blandt de tilsynsførende, således at rådgivningen gives ens-

Rambøll:

Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikationsindsats,

2015, Rambøll:

Analyse af udenlandske tjenesteyderes

karakteristika og behov,

2016 og Rambøll:

International komparativ analyse af arbejdsmiljøområdet,

2017.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

722

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

artet og med et tilstrækkeligt vidensgrundlag. Afslutningsvist kan der være en ressourcemæssig

barriere. Som kort illustreret ovenfor, udføres der markant færre tilsyn på socialområdet end på

arbejdsmiljøområdet. Det til trods for at antallet af tilsynsårsværk hos de to myndigheder er

sammenlignelige. Dette afspejler, at tilsyn med et udviklings- og rådgivningsperspektiv er res-

sourcetunge. Muligheden er dog ikke desto mindre interessant set i lyset af de danske erfaringer

fra øvrige sektorområder, som kan fungere som inspiration til, hvordan der kan arbejdes dybere

ind i virksomhedernes praksis.

I relation til ressourceforbruget er det muligt at målrette udviklings- og vejledningsarbejdet. Det

gøres eksempelvis på miljøområdet. Her er det kun særligt udvalgte risiko-virksomheder, der

modtager opstartstilsyn og den deraf følgende vejledning. Tilsvarende arbejdes der med at iden-

tificere de mest virksomme indsatsområder i SKAT Indsats, således at ressourcerne kan målret-

tes de tiltag, der skaber de største effekter på længere sigt.

3.2

Videns- og effektbaseret tilsynspraksis målretter ressourcerne og øger effektskabelsen

Videns- og evidensdagsordenen fylder meget i de sektorer, hvor Rambøll har udført analyser. På

tværs af sektorerne kan vi se, at der er flere veje til et videns- og effektbaseret tilsyn. Skulle

man forsøge at udsondre tre konkrete veje til et videns- og effektbaseret tilsyn, så er det følgen-

de veje, der viser sig:

For det første

kan man søge at videns- og effektbasere den egentlige til-

synspraksis. Det vil sige, at man som myndighed arbejder henimod, at de egentlige tilsyn og

kontroller, man foretager, og måden man foretager dem på, effektbaseres. Det er en omfattende

model, der kræver, at man ser effektbaseringen ikke som endnu en strategi, men som et samlet

styrings- og prioriteringsværktøj for organisationen. Det er denne tilgang, vi ser hos SKAT Ind-

sats.

SKAT Indsats’ koncept for effektpraksis indebærer overordnet, at der er institutionaliseret en

effektkultur, så organisationen på baggrund af accepterede objektive mål og kriterier kan identi-

ficere strategiske behov, udvikle og prioritere konkrete indsatsaktiviteter og evaluere på indsat-

sernes effekter. Hermed opnås der en fælles forståelse af effekter og resultater af organisatio-

nens aktiviteter og en systematisk dokumentation heraf. Dette understøtter en effektiv dialog

mellem direktion og SKAT Indsats’ ledelse om indsatsbehovet, der muliggør hurtig reaktion på

nye behov for ”Effektviden”, og at de rette indsatser efterspørges på tværs af systemet. Hermed

dannes grundlaget for mere fokuserede, effektive og dokumenterede indsatser, der i sidste ende

giver en større effekt af indsatsaktiviteter pr. lønkrone og mere korrekt skattebetaling for borgere

og virksomheder.

For det andet

kan man systematisk og målrettet søge at tilrettelægge tilsyn og kontroller på bag-

grund af eksisterende evidens og viden på området. Det er eksempelvis det, vi ser på sundheds-

området. På sundhedsområdet etableres der løbende målepunkter, som myndighederne benytter

til at måle, hvorvidt aktører på sundhedsområdet leverer den nødvendige kvalitet i indsatsen.

Disse målepunkter etableres i samarbejde med blandt andre eksperterne på området og på bag-

grund af den eksisterende og relevante sundhedsvidenskabelige evidens på området. Det sikrer

bl.a. en effektbaseret tilsyns- og kontrolvirksomhed, og man understøtter som myndighed, at

driftsherrerne på sundhedsområdet arbejder med en egenindsats, der er baseret på evidens.

For det tredje

kan man søge at tilføre evidensbaseret viden til virksomheden via den dialogbase-

rede rådgivning, som de tilsynsførende giver virksomhederne. Det er eksempelvis det, vi ser på

socialområdet. På socialområdet udarbejder Socialstyrelsen løbende målgrupperelevant viden

om, hvilke indsatser der virker. Socialstyrelsen sikrer løbende, at denne viden bliver gjort tilgæn-

gelig for tilsynscentrene og tilsynskonsulenterne. Når tilsynskonsulenterne rådgiver de tilbud og

plejefamilier, de fører tilsyn med, så rådgiver de dem bl.a. på baggrund af denne viden på områ-

det. Dernæst er det udviklingsperspektiv, tilsynskonsulenterne lægger ned i deres tilsynsrappor-

ter, også baseret på den nyeste målgrupperelevante viden på området. Når tilbuddene og pleje-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

723

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

familierne på baggrund af tilsynsrapporterne efterfølgende skal udvikle på deres egenindsats, så

sker udviklingen på denne måde på baggrund af viden og evidens på området. Denne strategi

søger således at skabe en udviklingsorienteret dialog med virksomhederne såvel i forbindelse

med tilsyn og kontrol, som i den dokumentation og anvendelse dokumentationen har i virksom-

hedernes arbejde i den efterfølgende udviklingsproces.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at vores casestudier peger i retningen af, at måden, hvorpå

man som myndighed opnår en videns- og effektbaseret tilsyn- og kontrolpraksis, typisk er en

kombination af flere strategier.

Arbejdstilsynet arbejder allerede i dag ad flere veje for i højere grad at videns- og effektbasere

deres tilsyns- og kontrolpraksis. Det giver et godt udgangspunkt for at arbejde videre af den

retning og der er samtidig et ønske om i Arbejdstilsynet, at styrke videns- og effektbaseringen af

indsatsen. En af de barrierer, der kan være i forhold til at overføre de beskrevne strategier til

Arbejdstilsynets område, er, at flere af strategierne baserer sig på at omsætte viden og evidens

til egenindsats i virksomhederne igennem konkret dialogbaseret rådgivning af den enkelte virk-

somhed. Strategierne sigter således på ikke blot at indsamle og viderelevere viden igennem ge-

nerel vejledning, men arbejder aktivt med at omsætte viden i rådgivende dialog med virksomhe-

derne. Denne del af strategierne vil kræve en omdefinering af Arbejdstilsynets rolle eller en gen-

tænkning af modellerne tilpasset Arbejdsmiljøområdet, hvor den rådgivende funktion i dag vare-

tages af private rådgivningsvirksomheder. Hvis ikke Arbejdstilsynet selv skal påtage sig den råd-

givende rolle, kan samme dynamik måske opnås ved at arbejde med en tættere integration af

rådgiverne i tilsynsprocessen, således at der systematisk og målrettet skabes bro fra Arbejdstil-

synets videns- og evidensarbejde, vejledning og kontrolbesøg til den konkrete rådgivende funkti-

on varetaget af andre aktører. Dette forefindes der ikke erfaringer med fra de undersøgte sekto-

rer, hvorfor analysen her ikke kan give konkrete bud på løsninger – blot pege på, at der ud fra de

øvrige sektorers erfaringer formodentlig er langsigtede effekter at hente, hvis en tættere integra-

tion lykkes.

SKAT Indsats’ model for evidensbaseret arbejde i etableringen af kontrolaktiviteter og indsatser

åbner en anden interessant vej til at arbejde målrettet med videns- og evidensskabelse. Modellen

sigter på at målrette ressourcerne i tilsynsarbejdet, så de løbende kanaliseres dér hen, hvor ef-

fekten er størst under hensyntagen til de nødvendige øvrige prioriteringsparametre, der ramme-

sætter tilsynsvirket. Modellen etablerer en systematik for løbende videns- og erfaringsskabelse,

systematisk brug af de skabte data til analyse og prioritering af indsats samt klare arbejdsgange

for etablering og gennemførelse af afprøvningsindsatser. Således bevidstgøres og systematiseres

målretningen af ressourcerne med en oplevet højnet langsigtet effekt til følge.

Udfordringen i forhold til en overførsel til Arbejdstilsynet er for det første, at genstandsområdet

er anderledes. Dette betyder, at de enkelte virkemidler, værktøjer, effektdefinitioner, målgrup-

per, målbilleder skal gentænkes ind i Arbejdstilsynets organisering og virkeområde for at kunne

fungere. Desuden er modellen kompleks og består af en række virkemidler, som tilsammen sæt-

ter organisationen i stand til at agere videns- og evidensbaseret. En implementering vil dog ikke

nødvendigvis kræve en samtidig implementering af alle de iboende virkemidler. Nogle af virke-

midlerne vil godt kunne etableres uden de øvrige, hvorefter andre bygges op og kobles på, hvil-

ket sandsynligvis kan bidrage til at afhjælpe implementeringsudfordringen.

Samlet peger de analyserede strategier på, at systematisk arbejde med effektpraksis er en læn-

gerevarende proces, der kræver vedholdende, ressourceallokering og ledelsesfokus - ikke blot i

en implementeringsfase, men fortløbende og institutionaliseret i organisationens styringsarbejde

og prioriteringstilgang. Det har været og er i SKAT Indsats en markant kulturforandringsproces,

der udfordrer eksisterende dynamikker og i nogen grad fagligheder. Arbejdstilsynet har allerede

gode erfaringer at stå på i forhold til at undersøge effekter af konkret tilsynspraksis. I tillæg er

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

724

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

der i regi af Ekspertudvalget et udviklingsarbejde i gang forbundet med at kortlægge registerda-

ta, der vil kunne understøtte mere præcise effektanalyser. Dette udgangspunkt kan skabe et

godt afsæt for en bevidst og målrettet videreudvikling af den evidensbaserede praksis i de kom-

mende år.

3.3

Risikobaseret tilsyn målretter ressourcerne, skaber læring og åbner mulighed for

forebyggelse

I alle de sektorer, hvor Rambøll har foretaget analyser, arbejder man på forskellige måder med

risikobaserede tilsyn. Det opleves i sektorerne som en fordelagtig tilsynsmodel for at sikre en

målretning af ressourcerne. Ser man konkret på, hvordan risikobaserede tilsyn udføres og hvor-

for, så er der to tværgående trends, der er væsentlige at trække frem. For det første kan man

se, at der er et fokus på læring og forebyggelse i måden, hvorpå de risikobaserede tilsyn udføres.

For det andet er det tydeligt, at risikobaserede tilsyn ses som andet og mere, end blot at foreta-

ge en risikobaseret udvælgelse af virksomheder. Risikobasering i tilsynspraksissen forstås også

som en fokusering af tilsynets faglige fokus mod temaer eller problemstillinger med størst behov.

Denne noget bredere forståelse af risikobasering giver anledning til andre modeller for det risiko-

baserede tilsyn og for hvordan det risikobaserede tilsyn anvendes til at skabe forandringer i virk-

somhedernes praksis på et område. Grundlæggende kan man se, at nogle strategier ser risiko

som bundet til den enkelte virksomhed, mens andre flytter fokus væk fra den enkelte virksomhed

og i stedet fokuserer på særligt branchespecifikke risikoforhold og problemstillinger. Dette skift i

fokus åbner for andre formål og hensigter med det risikobaserede tilsyn, som medfører andre

tilgange i tilsynspraksissen og i de indsatsstrukturer, der skabes uden om tilsynet. Det giver sig i

praksis udslag i mere tematisk fokuserede tilsyn, som understøttes af inddragende processer før,

under og efter tilsynene, som får et mere helhedsorienteret lærings- og forebyggelsesperspektiv

og branchemæssigt kulturskabende sigte. I stedet for at kontrollere alle forhold fokuserer disse

tilsyn sig ofte på foruddefinerede særligt vigtige temaer, som danner udgangspunkt for dialog og

læring.

For så vidt angår læring og forebyggelse, så kan man pege på sundhedsområdet. Her udføres det

risikobaserede tilsyn med udgangspunkt i nogle klart definerede målepunkter. Det kan eksempel-

vis være, at en journal som minimum skal indeholde nogle konkrete oplysninger som patienters

sindstilstand mv.. Det giver driftsherrer konkret viden om hvilke specifikke risikoområder, der

kan eller skal forbedres på behandlingsområdet forud for et tilsynsår, hvilket på sigt forventes at

skabe effekter i form af bedre behandling og højere sikkerhed på risikoområder. Desuden med-

virker målepunkter til at skabe fokus på potentielle forbedringer på tværs af alle driftsherrer på

et givent fagområde, uafhængig af om man udvælges til at indgå i det risikobaserede tilsyn eller

ikke. Der arbejdes således med at skabe det man kan betegne som tværgående kulturelle æn-

dringer med den valgte tilgang til tilsyn og til at fokusere tilsynene.

På miljøområdet er det det samme tema, der går igen i opstartstilsyn med særligt udvalgte risi-

kovirksomheder. I opstartstilsynet gennemgår myndigheden alle virksomhedens miljøforhold

senest tre måneder efter, at virksomheden er sat i drift, samt påser, at virksomheden efterlever

miljøkrav, og identificerer de områder, hvor det vil være relevant for virksomheden at udarbejde

rutiner for at forebygge uheld eller skader, som kan forurene miljøet. Der er således et lærings-

og et forebyggelsessigte med opstartstilsynet, da det afdækker og hjælper virksomhederne til at

etablere hensigtsmæssige rutiner, inden problemerne opstår. Det skal i den sammenhæng be-

mærkes, at Miljøstyrelsen ikke må rådgive virksomheder.

Som afslutning skal det understreges, at læring i risikovirksomheder ikke nødvendigvis kommer

af sig selv på baggrund af målrettede tilsyn. Det illustreres af den udvikling, der er sket på føde-

vareområdet. Her har man en målrettet indsats mod brodne kar, der gentagne gange overtræder

lovgivningen. Med indsatsen mod de brodne kar, styrkede Fødevarestyrelsen således indsatsen

mod de virksomheder, som ikke kunne håndteres med den traditionelle tilsynsindsats. Man over-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

725

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

gik således fra en tilsynsindsats, som bygger på en stor vejledende indsats, til en kontrolindsats,

hvor man ved gentagne overtrædelser øger frekvensen for tilsyn markant, samt i højere grad

giver større økonomiske sanktioner, fx gennem daglige tvangsbøder. Virksomhederne bliver på

den måde ramt hårdt økonomisk, da de udover bøderne også skal betale for alle opfølgende til-

syn. Den høje frekvens for opfølgende tilsyn er tænkt som et effektivt greb til, at virksomhederne

hurtigt retter op på de ulovlige forhold. Det er således erfaringen fra fødevareområdet, at risiko-

baserede tilsyn ikke kan stå alene og må støttes op af andre incitamentsskabende virkemidler for

at være virksomt.

For så vidt angår risikobaseret tilsyn som andet og mere end risikobasering i udvælgelsen af

virksomheder, så kan man pege på skatteområdet. På baggrund af SKATs koncept for effektprak-

sis opererer denne myndighed med et fokus på effektbaserede tilsyn. I SKATs koncept for effekt-

praksis er der således udarbejdet konkrete arbejdsgange med henblik på at sikre en systematisk

opsamling og anvendelse af ”effektviden”, der kan give maksimal skattegabseffekt pr. lønkrone

og bedre indsatsaktiviteter. Når man i SKAT taler om ’skattegab’ betyder det forskellen mellem

den faktisk betalte skat og den skat, der burde være betalt. Skattegabet er således udtryk for det

potentielle provenu af SKATs indsatser. Hvor kontrolmedarbejderne tidligere primært har oriente-

ret sig mod produktionsmål og direkte effekter (eks. antal gennemførte kontroller og antal træf

pr. kontrol), skal de nu orientere sig mod mere langsigtede effekter på skattegabet.

På socialområdet arbejder man med dybden og trykket i tilsynet. På socialområdet skal socialtil-

synene besøge alle tilbud og plejefamilier i løbet af et år. Når man arbejder risikobaseret på soci-

alområdet kan man først og fremmest sige, at man arbejder med trykket i tilsynet. Hvis det obli-

gatoriske tilsyn viser, at der er uregelmæssigheder på et tilbud, så er der mulighed for at lægge

ét eller flere opfølgende tilsyn ind. Man udsætter således tilbuddet for et tungere tilsynstryk.

Dernæst kan man arbejde med dybden i tilsynet. Tilbud og plejefamilier vurderes på baggrund af

syv overordnede temaer. Hvis socialtilsynet har konstateret uregelmæssigheder hos tilbud eller

plejefamilier og indlagt opfølgende tilsyn. Så vil det typisk være sådan, at man på de opfølgende

tilsyn går i dybden med udvalgte temaer. Her kan tilsynskonsulenterne både vejlede tilbud og

plejefamilier om reglerne på området og rådgive om, hvordan de kan løfte indsatsen inden for de

konkrete temaer.

3.4

Målrettet benchmarking styrker egenindsatsen

I analysearbejdet er Rambøll stødt på to eksempler, hvor myndigheder i de respektive sektorer

arbejder proaktivt med benchmarking. Det drejer sig dels om Fødevarestyrelsen, der har en smi-

ley-ordning. Dernæst er det på socialområdet, hvor de overordnede resultater af tilsynsrappor-

terne offentliggøres på tilbudsportalen.dk. Det at arbejde med benchmarking er der ikke noget

nyt i. Det gør Arbejdstilsynet også med en smiley-ordning og en hjemmeside, hvor disse smileys

offentliggøres.

I analyserne af måden hvorpå benchmarking benyttes på socialområdet og af Fødevarestyrelsen,

kan der dog ligge inspiration til, hvordan Arbejdstilsynet kan styrke effekterne af deres bench-

marking. Den overordnede konklusion fra analyserne i de to sektorer er, at benchmarking kan

være et rigtig virksomt virkemiddel. Men for at det skal have den ønskede virkning, så er det

nødvendigt, at der er en eller flere helt klare aftagere på resultaterne af benchmarkingen. Ideelt

skal det være aftagere, som virksomhederne i større eller mindre grad er direkte afhængige af.

Et eksempel herpå er på fødevareområdet. Her virker smiley-ordningen i forhold til at sikre egen-

indsats, fordi den henvender sig på en letforståelig, direkte og tilgængelig måde til forbrugerne.

Forbrugerne bliver i stand til at træffe et informeret fravalg af virksomhedens services, varer

mv., hvis de ikke lever op til reglerne og standarden på området. Benchmarkingen er således

målrettet imod en gruppe, som virksomheden ikke kan se bort fra – en gruppe, der kan have

direkte påvirkning på virksomhedens indtjeningsgrundlag.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

726

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

3.5

Tilsvarende forholder det sig på socialområdet. Her offentliggøres de overordnede konklusioner

fra tilsynskonsulenternes rapport fra tilsyn med tilbud eller plejefamilier. På socialområdet er det

kommunerne, der køber og betaler for pladser til de berettigede målgrupper hos tilbud og pleje-

familier. Socialtilsynet peger således først og fremmest på, at deres oplevelse er, at kommunerne

orienterer sig på tilbudsportalen, når de skal vurdere, om de skal købe pladser hos de pågælden-

de tilbud. Tilbud og plejefamilier ved, at tilsynsrapportens vurderinger kan have betydning for,

om de kan entrere med kommuner. Det sikrer egenindsats, fordi virksomhedens indtjenings-

grundlag kan blive påvirket.

Arbejdstilsynet benytter som tidligere nævnt en smiley-ordning, og resultaterne af tilsyn offent-

liggøres også. Ordningen kan dog i sammenligningen siges i mindre grad at være direkte hen-

vendt til og synlig for en konkret målgruppe med direkte påvirkningsevne på virksomhedernes

indtjening eller egenindsats. Værdien af benchmarkingen aktiveres derfor ikke i samme grad. Her

kan man på Arbejdstilsynets område muligvis øge værdien af smiley-ordningen ved at foretage

en målretning mod andre målgrupper og aktivere potentialet i benchmarkingen i andre sammen-

hænge. En mulighed kunne eksempelvis være kommunerne. Med reformerne de senere år på

beskæftigelsesområdet har kommunerne i højere grad fået et økonomisk incitament til at sikre

en tidligere og ideelt set præventiv indsats. Med den rette målretning og kommunikation kunne

kommunerne og jobcentrene bevidstgøres om virksomheder i kommunen, der kan have behov

for en opsøgende indsats. Til trods for at virksomhederne ikke nødvendigvis er afhængige af

kommunen og jobcentret, vil det ikke desto mindre kunne give Arbejdstilsynet en samarbejds-

partner i arbejdet med at sikre et godt arbejdsmiljø og aktivere et flersidet pres på virksomhe-

derne for at forbedre arbejdsmiljøet.

Gennemsigtige tilsynskoncepter skaber ejerskab og øget læring

På tværs af alle de sektorer, som Rambøll har analyseret, har man en intention om, at måden

tilsyn tilrettelægges og udføres på, skal skabe egenindsats hos de private og offentlige virksom-

heder, der modtager tilsynene. Hos fire af de fem sektorer er der på forskellige måder fokus på

at arbejde med det, man kan kalde gennemsigtige tilsynskoncepter. Det drejer sig om miljø,

fødevare-, sundhed-, og socialområderne. SKAT er ikke nævnt, fordi det virkemiddel, der er ud-

peget hos SKAT, ikke som sådan handler om gennemsigtighed. Ser man på tværs af de fire sek-

torer, så har arbejdet med gennemsigtige tilsynskoncepter forskellige formål. Men overordnet

kan der udsondres to formål:

For det første

kan det have til formål at understøtte, at de offentli-

ge og private virksomheder kan forstå intentionerne og tage ejerskab i processen omkring de

tilsyn, der gennemføres og de tilsynsrapporter, der udarbejdes. Det gælder således eksempelvis

med den måde, hvorpå man udpeger målepunkter på sundhedsområdet. Her er processen med

at opstille målepunkter tilrettelagt på en meget åben måde. Interessenter, relevante aktører og

videnspersoner inddrages i udpegningen og etableringen af målepunkterne, der benyttes ved

risikobaserede tilsyn. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør dernæst ved tilsynsårets start de

nye temaer, samt dertilhørende målepunkter for de enkelte behandlingsområder. Denne viden

kan driftsherrerne anvende til at arbejde med i egen organisation og eventuelt forbedre forhold

og arbejdsgange, der forbedrer muligheden for at leve op til tilsynet. I forbindelse med distribue-

ringen af målepunkterne lægges der stor vægt på behandlingsstedernes mulighed for at indgå i

dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed omkring forbedring af praksis på de udvalgte punkter.

For det andet

kan det gennemsigtige tilsyn have til formål at understøtte, at resultaterne og ind-

holdet fra rapporterne kan tillade sammenligning. Det gør sig eksempelvis gældende for den må-

de, hvorpå tilsynskoncepterne og tilsynsrapporterne på social- og fødevareområderne er tilrette-

lagt. På socialområdet offentliggøres de overordnede resultater af socialtilsynenes rapporter i

forbindelse med eksempelvis driftstilsyn. Disse rapporter er udarbejdet på baggrund af kvalitets-

modellen. De offentliggjorte resultater præsenteres på en ensartet måde på tværs af tilbud. Det

tillader, at kommunerne, der gør brug af tilbud på socialområdet, kan vurdere tilbuddenes ind-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

727

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

sats. I tillæg er der indikationer på, at kommunerne er gået videre og bruger resultaterne fra

tilsyn i deres interne planlægning - bl.a. på grund af det gennemsigtige og ensartede koncept.

Arbejdstilsynet arbejder med en lang række forskellige former for tilsyn, herunder eksempelvis

Detailtilsyn, Aktioner i byggebranchen, Risikotilsyn og Skærpet tilsyn. Arbejdstilsynet udfører

også tilsyn i vidt forskellige brancher, hvor der kan være vidt forskellige arbejdsmiljøproblemer. I

denne kontekst kan det være en udfordring at benytte en generisk model som kvalitetsmodellen

på alle tilsynsformerne med det formål at øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden af

tilsynene.

På den anden side er kvalitetsmodellen en generisk model, som socialtilsynene benytter på tilbud

og plejefamilier, der arbejder med vidt forskellige indsatser og vidt forskellige målgrupper. Det

taler således for, at konceptet kan fungere på tværs af forskellige kontekster. I tillæg er det et

virkemiddel, der kan skaleres. Med det skal det forstås, at man som myndigheder ikke nødven-

digvis behøver at lægge virkemidlet ud over alle typer tilsyn og målgrupper. Konceptet indehol-

der således muligheder for at kunne tilpasses og anvendes på Arbejdstilsynets område – om end

under hensyntagen til eventuelle forskelligartede behov i det branchebillede, der rammesætter

Arbejdstilsynets arbejde. Det kan således vise sig nødvendigt med en form for segmentering,

hvis virkemidlet skal bringes i anvendelse.

Brugen af gennemsigtige tilsynskoncepter rejser et opmærksomhedspunkt forbundet med priori-

tering. Når man eksempelvis i kvalitetsmodellen fører tilsyn ud fra syv temaer, så foretager man

en implicit målretning af tilsynsressourcerne imod disse temaer og således i mindre grad oriente-

rer sig imod andre aspekter af den praksis, der føres tilsyn i forhold til. Tilsvarende kan skabelsen

af risikotemaer og fokus på disse i sundhedsområdets tilsyn ses som en målrettet prioritering af

ressourcerne mod disse særlige vigtige temaer, hvor der så vil være mindre fokus på andre ting i

tilsynene. Dette ud fra en forventning om, at man igennem dette fokus får skabt læring og udvik-

ling på særligt vigtige områder og dermed over tid opnår en styrket praksis. Denne iboende mål-

retning af tilsynsressourcer ved brug af gennemsigtige koncepter er vigtig at have for øje, hvis

Arbejdstilsynet ønsker at arbejde videre ned af denne retning.

3.6

Fleksibel og stærk partsinddragelse styrker vidensudviklingen og målretter indsatsen

På arbejdsmiljøområdet er parterne en fast og institutionaliseret del af både vidensudviklingen og

den egentlige udmøntning af tilsynsopgaven. For så vidt angår vidensudvikling sidder parterne

med i de respektive branchefællesskaber, hvor man udvikler og spreder viden om gode indsatser

for arbejdsmiljø. Parterne sidder også med i Arbejdsmiljørådet. Her har de til opgave at deltage i

tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af

beskæftigelsesministeren. Det indbefatter blandt andet fordelingen af midler og opfølgning på

arbejdsmiljøindsatser.

Et centralt læringspunkt fra analysen af sektorerne er, at der kan være rigtig mange fordele i at

inddrage parter både i lovgivningsprocessen og i vidensudviklingen. Parter kan ofte byde ind med

praksisnær viden på området, og de kan sikre legitimitet omkring initiativer. De interessante

perspektiver på partsinddragelse, der kan trækkes fra sektoranalyserne i denne rapport, går i

mindre grad på, hvad parterne bruges til. Det går i højere grad på, hvordan parter benyttes til at

forbedre tilsyns- og kontrolindsatser.

Parterne benyttes gennemgående tværs af sektorerne på en stærk og fleksibel måde på. På mil-

jøområdet kommer det til udtryk ved, at ministeriet på området af to omgange i 2002 og 2010

har nedsat partsudvalg med deltagelse af relevante organisationer. Partsudvalgene har kørt over

ca. ét år. Udvalgene har haft et tidsbegrænset kommissorium med klare målsætninger. Eksem-

pelvis har det seneste udvalg bl.a. haft til opgave at bidrage med forslag til, hvordan man på

kontrol- og tilsynsområdet kunne opnå en regelforenkling. Dertil har partsudvalgene haft organi-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

728

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

3.7

satoriske ressourcer hos ministeriet til rådighed for at understøtte arbejdet. Denne måde at fore-

tage målrettet partsinddragelse adskiller sig fra Arbejdsmiljørådets tilgang, da parterne kun sam-

les i forbindelse med en konkret defineret problemstilling og arbejder intensivt over en kortere

periode. Dette virkemiddel skaber en ramme om inddragelsen, som sætter den uden for den

almindelige drift eller de sædvanlige strukturer, hvilket fordrer en mere præcis formålsskabelse

og kan bidrage til at styrke den effekt udvalgenes arbejde har på den stående praksis.

På sundhedsområdet ser vi samme fleksible og stærke partsinddragelse i forbindelse med udvik-

ling af målepunkter, der benyttes til at måle, i hvor høj grad driftsherrerne lever op til de fastsat-

te kvalitetsparametre. Temaer og dermed også målepunkter for det risikobaserede tilsyn fast-

lægges for et år ad gangen og baseres på viden fra interessenter og eksperter på området, såvel

som ved gennemgang af hændelser, der rapporteres ind i Dansk Patientsikkerhedsdatabase, hvor

alle utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet skal registreres ved lov. Parterne inddrages således

løbende - såvel systematisk som på en fleksibel måde - eksempelvis når der er behov for at ud-

vikle nye initiativer og tiltag.

I tillæg kan man på sundhedsområdet fremhæve, at andre initiativer ligeledes bidrager til at ska-

be kvalitetsforbedringer og implementere ny viden på et lokalt og regionalt niveau. Lærings- og

kvalitetsteams er et sådant initiativ, der understøtter lokalt og praksisnær læring ved at opstille

målsætninger i et nedsat ekspertudvalg, der efterfølgende implementeres med afsæt i lokale

forudsætning.

Arbejdstilsynet har en stærk tradition for en fast og institutionaliseret inddragelse af arbejdsmar-

kedets parter i policy- og vidensudviklingen. Disse eksempler illustrerer forskellige alternative

tilgange til at inddrage parternes viden, som kan tjene som inspiration.

Nudging som underliggende tema

Både nationalt og internationalt er der i stigende grad fokus på, hvordan man som offentlig myn-

dighed kan høste frugterne af indsigterne fra adfærdsvidenskab generelt og nudging specifikt.

Nudging betegner i den sammenhæng tiltag, der igangsættes med det formål at påvirke en mål-

gruppes adfærd uden dog at skabe tvingende omstændigheder. Således sigter nudging på at

påvirke en målgruppes valg i en given situation uden at begrænse valgmulighederne. På tværs af

de analyserede sektorer er det efter Rambølls vurdering ikke billedet, at myndighederne har en

konkret og eksplicit strategi for, hvordan man benytter nudging som en del af tilsyns- og kontrol-

virksomheden.

Dette billede skal dog nuanceres af to centrale pointer. For det første har Rambøll fået et billede

af, at nudging som strategi benyttes af andre organisatoriske enheder end de enheder, der direk-

te arbejder med tilsyn- og kontrol. På SKATs område er det fx billedet fra case-besøget, at enhe-

den Kundekommunikation hos SKAT i høj grad arbejder med nudging-relaterede kommunikati-

onsværktøjer, såsom eksempelvis: Mailadviseringer ifm. tjek af årsopgørelse og forskudsopgørel-

se. Herfra er der gode erfaringer i forhold til at påvirke handlemønstre blandt målgrupperne. Et

andet eksempel er, at SKAT har gode erfaringer med adviseringer og vejledninger til virksomhe-

der i forbindelse med indmeldelsespligter.

For det andet har Rambøll fået et billede af, at selvom der ikke ligger eksplicitte strategier for,

hvordan nudging benyttes direkte ind i tilsyns- og kontrolpraksissen, så er der stadig en række af

de udpegede virkemidler, der kan siges at være nudgende. Det gælder eksempelvis smiley-

ordningen på fødevareområdet, der aktiverer den viden, som tilsyns- og kontrolpraksissen skaber

ind i en nudgende rammesætning, hvor forbrugerens handlemønstre influeres uden at determine-

re forbrugeres valg. Herigennem påvirkes i andet led virksomhedernes handlemønstre, da de er

afhængige af forbrugernes valg.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

729

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Tilsvarende kan offentliggørelsen af væsentlige resultater fra tilsyn på tilbudsportalen.dk. på so-

cialområdet anskues som indeholdende et nudgingelement, da det standardiserede format og

offentliggørelsen af rapporterne giver kommunerne mulighed for at sammenligne forskellige til-

bud og deres praksis, hvilket kan påvirke indkøbsmønstre og dermed være medvirkende til at

skabe incitamenter til egenindsats hos tilbuddene og plejefamilierne.

Begge disse eksempler indeholder imidlertid andre vigtige formål med virkemidlerne. På fødeva-

reområdet benyttes smileyordningen fx som baggrund for udvælgelse af virksomheder med gen-

tagne dårlige scorer til særligt fokuseret indsats, mens man på socialområdet anvender de of-

fentliggjorte data som udgangspunkt for den løbende dialog, vejledning og rådgivning af tilbud-

dene og plejefamilierne. Tiltagene er således ikke rene nudging-virkemidler, men har andre lige-

stillede formål.

Arbejdstilsynet har en ambition om at benytte indsigterne fra nudging til at styrke egenindsatsen

ude på virksomhederne. I relation her til peger denne rapport på, at de gode erfaringer med

nudging i andre sektorer kun i begrænset omfang findes i de organisatoriske enheder knyttet

direkte til tilsyns- og kontrolvirksomheden. I stedet er det billedet, at det eksempelvis er kom-

munikationsenheder, hvor Arbejdstilsynet vil kunne trække de gode erfaringer om rene nudging-

virkemidler. Når der således som i denne undersøgelse spørges ind til de virkemidler, der skaber

størst effekt af tilsynspraksissen, er det generelt ikke nudgingtiltag, som respondenterne frem-

hæver, men i højere grad tiltag, der kan målrette ressourcerne eller fokusset i tilsynet mod de

vigtigste problemstillinger.

4.1

SEKTORRAPPORT: SOCIALOMRÅDET

Introduktion til myndigheden og sektoren

Socialstyrelsen er en del af

Figur 1: Socialstyrelsens organisering

Børne- og Socialministeriet, og

dens arbejdsområde dækker

over en række ydelser efter

Serviceloven.

Styrelsens op-

gaver omfatter i hovedtræk

udvikling, rådgivning og im-

plementering på hele det soci-

ale område, som udgøres af

henholdsvis børn og unge,

handicap og udsatte grupper.

Målet med opgaverne er at

bidrage aktivt til en vidensba-

seret socialpolitik og effektive

løsninger, der gør en forskel

for samfundets borgere.

På baggrund af Tilsynsrefor-

men (2012) og herunder lov

om socialtilsyn, der trådte i

kraft 1. januar 2014, blev ansvaret for godkendelse af og tilsyn med tilbud indenfor det sociale

område flyttet fra alle 98 kommuner til fem kommuner fordelt i hver af de fem regioner. Det

samlede socialtilsyn består af Socialtilsyn Nord, Midt, Syd, Øst og Hovedstaden.

Det skal bemærkes, at dette såvel som de andre sektorspecifikke kapitler ikke kan betegnes som egentlige evalueringer. Dette følger

af metodeafsnittets forbehold. Det er vigtigt endnu en gang at understrege i forbindelse med dette kapitel, da tilsynsreformen er ved

at blive evalueret sideløbende.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

730

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Socialstyrelsen skal gennem auditfunktionen understøtte implementering af Tilsynsreformen

(2012) samt en systematisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af tilsynsopgaven

på tværs af de fem kommunalt forankrede socialtilsyn.

4.2

Konklusion: Interessante virkemidler på socialområdet

Der er i forbindelse med Rambølls case-undersøgelse udpeget to virkemidler af særlig inte-resse

på socialområdet. Det drejer sig for det første om ”Kvalitetsmodellen for tilsyn”, som udmøntes

af socialtilsynene. Dernæst drejer det sig om Socialstyrelsens ”Auditfunktion”, som understøtter

en ensartet implementering af kvalitetsmodellen samt vidensspredning og samarbejde på tværs

af socialtilsynene. Disse virkemidler har samlet til formål at bidrage til en hensigtsmæssig egen-

indsats hos tilbud og plejefamilier på det sociale område, og at borger-ne modtager en indsats af

høj kvalitet. Disse virkemidler udfoldes nedenfor.

Kvalitetsmodellen er en ramme, som Socialtilsynet skal anvende i vurderingen af, om et til-bud

eller en plejefamilie udfører en indsats, der flugter med lovgivningen. Kvalitetsmodellen har et

internt og eksternt formål. Internt skal det understøtte et ensartet udgangspunkt for Socialtilsy-

nets vurdering af indsatsen i sociale tilbud og plejefamilier, og eksternt skal det overfor tilbud og

plejefamilier fungere som et dialogredskab med et udviklingsperspektiv. Det er Rambølls vurde-

ring, at dette virkemiddel kan være relevant for Arbejdstilsynet at søge in-spiration i, hvis mål-

sætningen er at udvikle et koncept, der sikrer gennemsigtighed og ensar-tethed i tilsyn.

Hvor kvalitetsmodellen er et virkemiddel, der primært er orienteret mod den sektor, man søger

at regulere, så er Socialstyrelsens auditfunktion et internt styringsvirkemiddel. Audit-funktionen

er knyttet til lov om socialtilsyn og indebærer, at Socialstyrelsen løbende følger praksis i socialtil-

synene, foretager stikprøver, deltager i tilsynsbesøg, gennemfører faglige undersøgelser og un-

derstøtter udførelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven med relevant vejledning og materiale

mv. Det er Rambølls samlede vurdering, at dette virkemiddel kan være relevant for Arbejdstilsy-

net, hvis målsætningen er at understøtte implementering af ny lovgivning og arbejdsgange.

4.3

Forandringsteori kvalitetsmodel og auditfunktion

Figur 2: Forandringsteori for kvalitetsmodel og auditfunktionen

Det fremgår af formålsbestemmelsen i lov om socialtilsyn, at borgerne skal ydes en indsats, der

er i overensstemmelse med formålet med en indsats efter Serviceloven. Dette formål skal opnås

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

731

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af den opgave, der

fokuserer på at godkende og føre driftsorienterede tilsyn med tilbuddene.

Måden, hvorpå de to virkemidler understøtter dette formål har Rambøll illustreret i forandringste-

orien nedenfor.

Nedenfor udfolder vi figuren. Her kan man dog fremhæve en væsentlig pointe knyttet til de to

spor i påvirkningsfasen. Socialtilsynenes tilsyns- og kontrolindsats går på to ben: Et kontrol- og

et rådgivningsspor.

4.4

Narrativ fortælling om forandringsteorien

Der ligger i kvalitetsmodellen et rum for faglige skøn og direkte indsats- og driftsorienteret råd-

givning for tilsynskonsulenterne. Desuden ligger der en politisk intention i lovens formålsbe-

stemmelse om, at tilsynet skal udføres på en systematisk, ensartet og uvildig måde. Dette er en

balance, der løbende skal følges op på og understøttes. Det er Rambølls vurdering, at kvalitets-

modellens gennemsigtige og generiske vurderingskriterier sætter disse rammer, men at audit-

funktionen også bidrager til at understøtte denne balance. Det er altså Rambølls vurdering, at de

to virkemidler understøtter hinanden.

Auditfunktionen

Auditfunktionen understøtter implementering af Tilsynsreformen (2012) samt en systematisk,

ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af tilsynsopgaven på tværs af de fem kommu-

nalt forankrede socialtilsyn. Som nævnt ovenfor arbejder Socialstyrelsen således med en imple-

menteringsstrategi, der går på to ben:

•

En monitoreringsopgave:

Dette indbefatter, at Socialstyrelsen løbende monitorerer socialtil-

synenes praksis, herunder eksempelvis brug af de redskaber loven stiller til rådighed (påbud,

sanktioner, lukning), og foretager stikprøver, herunder gennemgang af tilsynsrapporter. Der-

udover deltager de i tilsynsbesøg og gennemfører større faglige undersøgelser.

En kapacitetsopbygningsopgave:

Socialstyrelsen skal understøtte tilsynsfagligheden i de fem

socialtilsyn og bidrage til, at socialtilsynene arbejder på grundlag af den aktuelt bedste viden

på det sociale område. Dette gør Socialstyrelsen på baggrund af både en bottom-up og en

top-down tilgang til implementering. De udvikler således både materialer og redskaber, der

understøtter tilsynspraksis, og de informerer socialtilsynene på baggrund af nyeste tilsyns-

faglig- og målgrupperelevant viden.

•

På baggrund af en tværgående analyse af svarene fra respondenterne i analysen på socialområ-

det, er det Rambølls vurdering, at Socialstyrelsens auditfunktion tilstræber at skabe fagligt mod-

spil, øget refleksion og styrket udvikling i de fem socialtilsyn ved bl.a. at understøtte datadrevet

refleksion. Det er Rambølls forståelse, at Socialstyrelsen således løbende udfordrer socialtilsyne-

ne på deres tilsynsfaglige og målgruppeorienterede viden, samt at de understøtter datadrevet

refleksion hos faggrupperne i socialtilsynene.

Det er Rambølls vurdering, at dette stiller krav til Socialstyrelsen og til kontoret, hvor auditfunk-

tionen er placeret. De skal konstant være på forkant med den nyeste viden og evidens om, hvilke

indsatser der virker bedst for målgrupperne (eksempelvis stofmisbrugere eller personer med

multiple funktionsnedsættelser). Derudover skal de løbende orientere sig nationalt og internatio-

nalt i forhold til, hvordan man kan tilrettelægge tilsyn bedst muligt.

Denne vurdering af Socialstyrelsens implementeringstilgang er foretaget af Rambøll. Den beror på de implementeringsmodeller

Rambøll har præsenteret i udgivelsen

New Approaches to Policy Implementation,

2016.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

732

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Kvalitetsmodellen

Som berørt tidligere er kvalitetsmodellen en ramme, som Socialtilsynet skal anvende i vurderin-

gen af tilbud og plejefamilier. Det er Rambølls vurdering, at modellen både har et internt og et

eksternt formål. Fokuserer vi her på det eksterne formål, og den virkning modellen har ud i til-

buddene og hos plejefamilierne, så skal modellen og tilsynsrapporterne bl.a. fungere som et dia-

logredskab med et udviklingsperspektiv. På baggrund af tilsynsrapporterne skal de enkelte tilbud

og plejefamilierne således kunne forbedre kvaliteten i deres indsatser.

På baggrund af en tværgående analyse af svarene fra respondenterne i analysen på socialområ-

det, er det Rambølls vurdering, at kvalitetsmodellen og tilsynsrapporterne bidrager til egenind-

sats hos tilbuddene bl.a. fordi, der er et tydeligt udviklingsperspektiv i tilsynsrapporterne. En

respondent fra et socialtilsyn pegede konkret på, at det har stor betydning, at tilsynskonsulen-

terne på baggrund af temaerne i tilsynsrapporten taler ind i tilbuddenes socialfaglige og drifts-

mæssige praksis. På den måde står tilsynskonsulenterne ikke bare overfor tilbuddene og pleje-

familierne som en kontrollerende myndighed. De står der også som en myndighed, der ønsker at

understøtte eksempelvis tilbuddenes praksis og forretning. Dette udviklingsperspektiv fremhæves

som noget, der bidrager til egenindsats.

Respondenterne fra et socialtilsyn peger på, at en udviklingsorienteret tilsynsrapport ikke kan stå

alene i forhold til at sikre egenindsats hos tilbud og plejefamilier. Socialtilsynene har en række

stærke sanktionsmuligheder til rådighed, hvoraf muligheden for at fjerne en godkendelse er den

stærkeste af disse. Socialtilsynet peger på, at disse sanktionsvirkemidler også bidrager til at sikre

en egenindsats. Men de understreger også, at de ikke mener, at det kan stå alene. Egenindsats

skal skabes således på baggrund af en række forskellige virkemidler.

Respondenterne fra socialtilsynet peger på et andet virkemiddel, de ser som særligt virknings-

fuldt, og det er tilbudsportalen. På tilbudsportalen lægges socialtilsynenes rapporter offentligt

tilgængeligt. Det er der ikke noget nyt i. På en række andre tilsyns- og kontrolområder er der

portaler, hvor rapporter og vurderinger lægges offentligt tilgængeligt. Det væsentlige at fremhæ-

ve omkring tilbudsportalen på det sociale område er måden, hvorpå kommunerne bruger porta-

len og tilsynsrapporterne, der er baseret på kvalitetsmodellen.

På socialområdet er det kommunerne, der køber og betaler for pladser til de berettigede mål-

grupper hos tilbud og plejefamilier. Socialtilsynet peger således først og fremmest på, at deres

oplevelse er, at kommunerne orienterer sig på tilbudsportalen, når de skal vurdere, om de skal

købe pladser hos de pågældende tilbud. Tilbud og plejefamilier ved, at tilsynsrapportens vurde-

ringer kan have betydning for, om de kan entrere med kommuner. Det er Rambølls vurdering på

baggrund af en tværgående analyse af svarene fra respondenterne, at denne målrettede brug af

tilbudsportalen kan understøtte en egenindsats på baggrund af tilsynsrapporten og dermed kvali-

tetsmodellen. Dernæst pegede respondenterne på, at flere og flere kommuner bruger rapporter-

ne i deres egne interne udviklingsprocesser. Et eksempel herpå kan være, at kommunerne bru-

ger socialtilsynenes vurderinger af tilbuddenes ”Fysiske rammer” til at vurdere, om der kan være

behov for at foretage renoveringer i de offentlige tilbud på socialområdet. Et andet eksempel kan

være, at kommunerne kan bruge socialtilsynenes vurderinger af ”Målgruppe, metoder og resulta-

ter” til at sammenligne tilbuddenes kvalitet og få et billede af kommunens samlede serviceni-

veau.

Afslutningsvist peger respondenterne fra socialtilsynet også på den metodefrihed, som tilsynene

har i deres tilsynspraksis som et element, der understøtter grundige rapporter. Tilsynskonsulen-

terne har vidde muligheder for at interviewe medarbejdere, ledere og borgere hos tilbuddene og

Det skal bemærkes, at der ikke her er tale om en evaluering. Det har ikke været inden for rammerne af rapporten at foretage inter-

views og dataindsamling hos tilbud og plejefamilier. Der er således tale om resultater, der er tilvejebragt på baggrund af interviews

med respondenter i socialstyrelsen og et socialtilsyn.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

733

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

plejefamilierne i den form, de finder mest hensigtsmæssig (gruppeinterviews eller enkeltinter-

views) og i den rækkefølge, der er meningsfuld. Dernæst gør de også så vidt muligt brug af in-

terviews med andre aktører og interessenter. De interviewer således eksempelvis familierådgive-

re eller sagsbehandlere hos kommunen, læger og pårørende til borgere. På denne måde sikrer

de, at de kommer hele vejen rundt om kvaliteten i indsatsen.

Samlet er det Rambølls vurdering, at tilsynsrapporterne, der følger af kvalitetsmodellen, bidrager

til, at tilbud og plejefamilier arbejder systematisk med kvaliteten i deres indsatser. Det sker bl.a.

fordi der er et tydeligt udviklingsspor i tilsynsrapporterne, og fordi tilbuddene og plejefamilierne

ved, at tilsynsrapporterne har et format, som gør dem anvendelige og relevante for kommuner-

ne. Denne proces understøttes af tilbudsportalen, som kommunerne kan orientere sig i.

4.5

Virkemidler

Ovenfor har vi ekspliciteret, hvordan virkemidlerne afføder de ønskede resultater i form af ek-

sempelvis egenindsats. Nedenfor vil vi bryde virkemidlerne ned, så det står klart, hvad de består

af, og hvordan de fungerer i praksis. I tabellen nedenfor er begge virkemidler brudt ned for over-

blikkets skyld. Efterfølgende foretager vi en uddybning.

Tabel 3: Virkemidler - socialområdet

Beskrivelse af vir-

kemidlet

Auditfunktionen består

af monitorering og

kapacitetsopbygning.

Monitorering indebærer

kvantitativ og kvalitativ

opfølgning på praksis i

socialtilsynene. Kapaci-

tetsopbygningen består

af vidensspredning og

opkvalificering

Dokumentation af re-

sultater

Virkemidlet søger at un-

derstøtte en systematisk,

ensartet, uvildig og fag-

ligt kompetent varetagel-

se af tilsyns- og kontrol-

indsatsen. Dette vurderes

på baggrund af monitore-

ringen af socialtilsynenes

praksis. Der foretages en

samlet evaluering af

Tilsynsreformen (2012),

der offentliggøres i 2018.

Virkemidlet søger at un-

derstøtte en egenindsats

hos de tilbud og plejefa-

milier, der sikrer, at bor-

gerne modtager en ind-

sats, der ligger i tråd med

lovgivningen. Dette vur-

deres bl.a. på baggrund

af afgørelser fra Ankesty-

relsen. Dernæst er der

foretaget en midtvejseva-

luering af socialtilsynene

Administrative

omkostninger

Auditfunktionen indebæ-

rer en normering på ca.

otte årsværk for Social-

styrelsen. For socialtil-

synene indebærer det,

at deltagere fra fire

faggrupper på kvartals-

basis deltager i læ-

ringsmøder med Social-

styrelsen. I tillæg kan

Socialstyrelsen bede om

oplysninger udleveret.

Alle tilbud og plejefami-

lier skal godkendes af et

socialtilsyn, inden de

kan starte. Alle tilbud

skal modtage ét driftstil-

syn om året. En del-

mængde modtager flere

tilsynsbesøg eksempel-

vis på baggrund af sank-

tioner mv. Socialtilsyne-

ne har en fast timenorm

for tilsyn.

Vurdering af overfør-

barhed

Den direkte

overførbarhed

vurderes at

være høj. Det

man skal være opmærk-

som på, er, at virkemid-

let nødvendiggør et it-

system, der tillader, at

man kan monitorere

tilsynspraksis.

Kvalitetsmodellen be-

står af en generisk

model for vurdering af

indsatsen i tilbud og

plejefamilier. Dernæst

indebærer modellen et

udviklingsperspektiv,

der nødvendiggør, at

tilsynskonsulenten

vejleder i lovgivning og

rådgiver om løsninger

på udfordringer.

Den direkte

overførbarhed

vurderes at

være lav. Arbejdstilsynet

vil skulle gå fra kun at

vejlede i lovgivning til

også at rådgive. I tillæg

er tilsynsmodellen på

socialområdet ressour-

cekrævende.

Beskrivelse af virkemiddel: Auditfunktionen

Socialstyrelsen har ingen formelle beføjelser i forhold til socialtilsynene, og de fører derfor ikke

tilsyn med lovligheden af tilsynenes opgavevaretagelse. Socialstyrelsen skal gennem auditfunkti-

onen sikre implementering af Tilsynsreformen (2012) samt en systematisk, ensartet, uvildig og

faglig kompetent varetagelse af tilsynsopgaven på tværs af de fem kommunalt forankrede social-

tilsyn. Dette sker bl.a. via en løbende indsamling af kvalitative og kvantitative data. På baggrund

Socialstyrelsen afsluttede en midtvejsevaluering primo 2016. Evalueringen havde til formål at foretage en vurdering af, om formålet

med tilsynsreformen blev opfyldt. Evalueringen bestod af seks delevalueringer udarbejdet af Socialstyrelsen, Ankestyrelsen og SFI (nu

VIVE). Ankestyrelsen har stået for at vurdere socialtilsynenes bidrag til læring og udvikling i tilbuddene. Denne midtvejsevaluering

pegede bl.a. på, at der en væsentlig andel af tilbud og plejefamilier, der er tilfredse med tilsynsforløbene. I tillæg fremhæves det, at

den store grad af ensartethed er tilfredsstillende (Se: Ankestyrelsen (2016)

Sociale tilbud og plejefamiliers erfaring med det nye

socialtilsyn).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

734

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

af den indsamlede data udarbejdes analyser og vejledende materiale, som stilles til rådighed for

tilsynskonsulenterne.

På denne baggrund indebærer auditfunktionen implementeringsaktiviteter inden for to overord-

nende spor: Et monitoreringsspor og et kapacitetsopbyggende spor. Starter man med monitore-

ringssporet, så indebærer dette først og fremmest, at Socialstyrelsen monitorerer socialtilsynenes

brug af de redskaber, der ligger inden for lovens rammer (eks. påbud, sanktioner mv.). Det er

muligt i den fælles database, tilsyn.dk. Dernæst har Socialstyrelsen i lovgivningen fået hjemmel

til at anmode Socialtilsynene om at tilvejebringe og indsende oplysninger, som kan belyse tilsy-

nenes virksomhed.

Socialstyrelsen udarbejder på baggrund af disse oplysninger kvantitative og kvalitative opgørel-

ser over fx sagsbehandlingstid, antal og typer af afgørelser (eksempelvis godkendelse, skærpet

tilsyn, påbud, ophør af godkendelse), omfanget af dialog med pårørende, beboere og ansatte,

brug af køb og salg af tilsyns- og uddannelsesydelser, bemanding og medarbejderkompetencer

samt udviklingen i takstniveauet i Socialtilsynet. Dernæst deltager Socialstyrelsen i tilsynsbesøg,

og de foretager sagsgennemgange for eksempelvis at vurdere, om vurderingerne afspejler nyeste

målgruppeorienteret viden på området. Denne monitorering og opfølgning vil som regel foretages

ud fra et konkret tema. Det kunne eksempelvis være borgerinddragelse. Temaerne kan være

hentet i afgørelser fra Ankestyrelsen. Temaerne fokuserer derefter den dataindsamling og de

analyser, Socialstyrelsen foretager.

Den monitorering Socialstyrelsen foretager skal omsættes til de faglige forstyrrelser, som der

blev nævnt tidligere som noget, der gør Socialstyrelsens arbejde værdifuldt ude i socialtilsynene.

Det gør Socialstyrelsen bl.a. ved at afholde dataunderstøttede møder i faglige netværk. Konkret

mødes Socialstyrelsen regelmæssigt med henholdsvis tilsynschefer, mellemledere, jurister, øko-

nomer og tilsynskonsulenter fra socialtilsynene. Disse faglige netværk mødes efter behov, men i

gennemsnit ca. én gang i kvartalet. På møderne drøftes resultaterne fra Socialstyrelsens monito-

rering og håndteringer af udfordringer eller problemstillinger forbundet med uensartet implemen-

tering. Årligt udarbejder Socialstyrelsens en årsrapport om socialtilsynenes arbejde.

For så vidt angår det spor af auditfunktionen, der indebærer kapacitetsopbygning, så arbejder

Socialstyrelsen her med både en top-down og en bottom-up tilgang til implementering. Starter

ved med top-down implementeringen, så ligger der bl.a. heri, at Socialstyrelsen udvikler redska-

ber, materialer og andre former for kodificeret viden, som søger at understøtte konkrete aktivite-

ter i socialtilsynene. Her kan man bl.a. pege på følgende redskaber:

•

For det første er der Socialstyrelsens Vidensportal. Her samler Socialstyrelsen viden og evi-

dens på det sociale område. Her indsamler og udstiller Socialstyrelsen målgruppe- og ind-

satsrelevant viden for kommuner tilbud og socialtilsyn. Vidensportalen er ikke udviklet speci-

fikt målrettet socialtilsynene, men den viden, der ligger på portalen, kan være relevant.

Dernæst har Socialstyrelsen udarbejdet en række guides og eksempler på, hvordan kvali-

tetsmodellen skal benyttes i praksis. Disse er tilgængelige på deres hjemmeside.

•

I forhold til tilsynsfaglig viden kan Rambøll pege på, at Socialstyrelsen har udarbejdet standardi-

serede guides til, hvordan socialtilsynene kan indhente dokumentation via dokumenter (regnska-

ber mv.) fra tilbuddene og plejefamilierne via interviews og via observationsstudier. I tillæg kan

det være relevant at nævne, at Socialstyrelsen også har udarbejdet en egentlig håndbog for re-

sultatdokumentation, som de respektive tilbud kan benytte til at dokumentere resultaterne af

deres indsatser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

735

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Går vi videre til bottom-up implementeringen, så indbefatter dette bl.a. kompetenceudvikling og

læringsfora: Socialstyrelsen gennemfører forskellige kompetenceudviklingstiltag (fx introdukti-

onsforløb, konferencer og kursus-/temadage) samt løbende dialog om udvalgte faglige emner

eller funktioner, som er væsentlige for socialtilsynenes medarbejdere (fx whistleblowerordningen

og magtanvendelsesregler).

Beskrivelse af virkemiddel: Kvalitetsmodel

Kvalitetsmodellen er en ramme, som Socialtilsynet skal anvende i vurderingen af, om et tilbud

eller en plejefamilie har fornøden kvalitet. Kvalitetsmodellen indeholder tre niveauer: Øverst er

der syv kvalitetstemaer, disse består af en række kvalitetskriterier og kvalitetsindikatorer. Krite-

rierne er mål, som alle tilbud forventes at leve op til. Indikatorerne er det Socialtilsynet

skal

efter. Socialtilsynet

kan

inddrage andre forhold i deres kvalitetsvurdering.

Kvalitetsmodellen kan understøtte og give et systematisk og ensartet udgangspunkt for Socialtil-

synets vurdering af indsatsen i tilbud og plejefamilier ved både godkendelse og det driftsoriente-

rede tilsyn. Kvalitetsmodellen skal, med sit fokus på resultater for borgerne, kunne anvendes

som dialogredskab til at højne kvaliteten i tilbuddene. Kvalitetsmodellen omfatter faste systema-

tikker for kvalitetsvurderingen ved henholdsvis godkendelse og i det løbende driftsorienterede

tilsyn. Ved godkendelse af nye tilbud skal Socialtilsynet vurdere, om tilbuddet har forudsætninger

for og forventede evner til at leve op til kriterierne inden for temaerne. I forbindelse med det

løbende driftsorienterede tilsyn skal Socialtilsynet vurdere, i hvor høj grad tilbuddet eller plejefa-

milien yder en indsats, der er i overensstemmelse med formålet i lovgivningen. Socialtilsynets

vurdering inden for hvert af de syv temaer gøres tilgængelige på tilbudsportalen.

Såfremt tilbuddet ikke overholder sin godkendel-

sesramme, kan socialstilsynet gøre brug af en

række sanktionsmuligheder. Hvis der fx konsta-

teres forhold i et tilbud, som skal rettes op på for

at opretholde godkendelsen, kan der udstedes

påbud. Hvis påbuddet udstedes, kan Socialtilsy-

net sætte tilbuddet under skærpet tilsyn og ud-

pege en række punkter, hvorpå de skal forbedre

sig for at opretholde godkendelsen. Hvis ikke

forbedringen indtræffer, har Socialtilsynet befø-

jelse til at lukke tilbuddet. I kvalitetsmodellen er

der ingen automatik i forhold til, hvilke konse-

kvenser udfordringer hos tilbud eller plejefamilier

skal have, og der er heller ikke fastsat grænse-

værdier. Den skal i højere grad betragtes som en

ramme, der understøtter og systematiserer Soci-

altilsynets vurderinger, og som efterlader betyde-

lig plads til fagligt skøn i vurderingerne.

Som nævnt ovenfor kan kvalitetsmodellens tre

niveauer (tema, kriterie og indikator) forstås som

et hierarki, hvor indikatorniveauet ligger nederst

og det tematiske niveau ligger øverst. Kvalitets-

modellen består af syv temaer. Der er særskilte

kvalitetsmodeller for tilbud og for plejefamilier.

Her vil vi kort præsentere strukturen med ud-

gangspunkt i kvalitetsmodellen for tilbud.

Figur 3: Eksempel – Tema 3

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

736

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Her består de syv temaer af:

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse

Kompetencer

Fysiske rammer.

Tager vi udgangspunkt i tema 3 omkring Målgrupper, metoder og resultater, så består dette te-

ma af ét kriterie, der igen udgøres af fire indikatorer (se figuren nedenfor). Til sammenligning

består tema 4 om Sundhed og trivsel af fire kriterier. Der er således forskel på, hvor mange kri-

terier de forskellige temaer består af.

På indikatorniveauet ligger den empiri og data, som danner udgangspunkt for vurderingen af et

tilbud eller en plejefamilie. Empirien indsamles gennem interviews med medarbejdere, ledelse,

pårørende og borgere, gennem observationer af faglige møder og møder med borgerne og gen-

nemgang af den data, som tilbuddet selv fremsender, heriblandt regnskaber, dokumentation og

journalnoter. Når data er indsamlet, gives tilbuddet en score for opfyldelsesgraden af indikato-

rerne. Et eksempel på en indikator kunne være følgende fra figuren til højre: ”Tilbuddet doku-

menterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for

egen læring og forbedring af indsatsen”. Tilbuddene scores for hver indikator med en Likert ska-

leret score med fem punkter, der går fra ”I meget høj grad” (5) til ”I meget lav grad” (1).

Indikatoren ovenfor ligger under et kriterie, der hedder: ”Tilbuddet arbejder med afsæt i en tyde-

lig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive re-

sultater for borgerne”. Hvert kriterie består af flere indikatorer. Kriteriet ovenfor består af fire

indikatorer. Ud fra værdien af de respektive indikatorer, udregnes en samlet værdi for opfyldel-

sesgraden for hvert kriterie.

Samlet understøtter det, at tilsynskonsulenten kan vurdere tilbuddet inden for et konkret tema

ud fra en summering af først indikatorer og der-

næst kriterier. Tager vi udgangspunkt i temaet fra

figur 11vil tilsynskonsulenten give tilbuddet en

numerisk score inden for temaet om Målgruppe, metoder og resultater på baggrund af det ene

kriterie, der ligger under dette tema. For andre temaer i kvalitetsmodellen vil tilsynskonsulenten

give tilbuddet en samlet score på baggrund af flere kriterier.

Den numeriske værdi på tværs af de syv

temaer udtrykkes grafisk i form af et spin-

delvæv (figuren til nedenfor), som giver

overblik over den samlede kvalitetsbe-

dømmelse indenfor hvert tema, og som

bruges i dialogen med tilbuddet om at fast-

holde og udvikle kvaliteten fremadrettet.

Bedømmelsen af indikatorerne understøtter

endvidere vurderingen af kriterierne, hvil-

ket resulterer i en samlet, skriftlig kvali-

tetsvurdering for hvert tema. I modsæt-

ning til spindelvævet offentliggøres den

skriftlige kvalitetsvurdering på tilbudspor-

talen for alle tilbud.

Figur 4: Tema udtrykt som spindelvæv

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

737

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Det er Rambølls vurdering, at et centralt resultat af anvendelsen af kvalitetsmodellen er, at der

opstår systematik og ensartethed i tilsynskonsulenternes kvalitetsvurdering af sociale tilbud og

plejefamilier, samtidig med at deres faglighed opretholdes. Dette understøttes også af en evalue-

ring.

Vurderingen baserer sig således ikke på en checkliste, men på et fagligt skøn fra de medar-

bejdere, der foretager tilsynet.

Dokumentation af resultater

Der ligger ikke på nuværende tidspunkt deciderede effektmålinger af kvalitetsmodellen på social-

området. Den samlede Tilsynsreform evalueres, men ikke ved brug af egentlige effektmålinger

forstået som undersøgelser, der gør brug af et RCT design. Evalueringen består i stedet af en

række punktnedslag i form af delevalueringer. De gennemførte delevalueringer er:

Evaluering af implementeringen af Tilsynsreformen

Evaluering af whistleblowerordningen

Evaluering af Socialtilsynets bidrag til læring og udvikling i tilbuddene

Analyse og vurdering af udviklingen i kvaliteten i tilbuddene

Trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og unge

Analyse af udviklingen i tilbudsstrukturen.

Delevalueringerne gennemføres af Socialstyrelsen (delevaluering 1-2, 4 og 6), Ankestyrelsen

(delevaluering 3) og VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (delevalue-

ring 5). Dog skal det bemærkes, at til trods for at kvalitetsmodellen ikke evalueres på baggrund

af RCT-designs, så er det Rambølls vurdering, at kvalitetsmodellen sammen med auditfunktionen

bidrager til, at målgruppespecifik viden og evidens kommer ud til tilbud og plejefamilier. Dette er

baseret på svar fra respondenter i et socialtilsyn. Socialstyrelsen trækker således på den videns-

produktion, som Socialstyrelsen foretager og lægger tilgængeligt på vidensportalen.dk. Den vi-

den kan Socialstyrelsen videreformidle til socialtilsynene via auditfunktionen. Tilsynskonsulenter-

ne kan benytte denne viden og evidens til at vurdere kvaliteten af indsatsen i tilbud og plejefami-

lier, og tilsynskonsulenterne kan stå på denne viden, når de rådgiver tilbud og plejefamilier i for-

hold til, hvordan de kan forbedre kvaliteten af deres tilbud. Igen skal det selvfølgelig bemærkes,

at socialtilsynene selv og af egen drift også holder sig ajourført om viden- og evidens på områ-

det.

Omkostninger ved auditfunktionen

Socialstyrelsen fortæller, at auditfunktionen for dem optager cirka otte årsværk.

Udgifter ved tilsyn

I 2016 var der 359,4 årsværk i de fem socialtilsyn fordelt på 282,7 årsværk inden for tilsynskon-

sulenter, 52,6 årsværk inden for stab og administration og 24 årsværk inden for ledelse. Det

samlede årsværk har været nogenlunde stabilt fra 2015-2016. Det samlede antal har været let

dalende siden 2014. Disse administrative udgifter er knyttet til en række forskellige aktiviteter i

socialtilsynene. Man kan således ikke pege på, at en konkret andel af disse udgifter er forbundet

med kvalitetsmodellen. Det giver dog et billede på socialtilsynenes organisatoriske størrelse.

Går vi ned og kigger på, hvor ressourcetunge de enkelte tilsyn er, så har socialtilsynene en fælles

men ikke bindene timenorm for de forskellige tilsyn. Her gør det sig gældende, at driftsorientere-

de tilsyn på voksenområdet er sat til 69 timer i alt pr. tilbud. På børneområdet er der afsat 90

timer i alt, og for plejefamilier er der afsat 23 timer i alt. Hertil skal der lægges en norm for kør-

sel, som kan variere på tværs af socialtilsynene på grund af geografiske forskelle. Det er desuden

med den forudsætning, at der er 1�½ tilsynsbesøg pr. voksentilbud og 2 tilsynsbesøg pr. børnetil-

bud.

Se Ankestyrelsen (2016)

Sociale tilbud og plejefamiliers erfaringer med det nye socialtilsyn.

Dette er en del af en samlet evaluering,

som Socialstyrelsen har stået for.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

738

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Ser vi på de administrative udgifter for tilbud og plejefamilier, så kan man starte med, hvor stor

en andel af populationen, der modtager tilsyn.

Ved udgangen af 2016 var den samlede opgave-

portefølje på 6.273 plejefamilier og 2.043 sociale tilbud. Alt i alt en samlet opgaveportefølje på

8.316 plejefamilier og tilbud på landsplan. Alle nye tilbud og plejefamilier skal godkendes af et

socialtilsyn. Alle tilbud og plejefamilier skal desuden have ét tilsynsbesøg i løbet af året. Hertil

skal det bemærkes, at tilbud ofte består af flere særskilte afdelinger. I disse tilfælde skal hver

afdeling modtage et tilsynsbesøg. Ét tilbud kan således modtage flere lovpligtige tilsynsbesøg.

Foruden det lovpligtige tilsynsbesøg er der tilbud og plejefamilier, der kan modtage flere tilsyns-

besøg, hvis de eksempelvis modtager et påbud eller et skærpet tilsyn. I 2016 blev der således

gennemført 11.391 tilsynsbesøg. Heraf var størstedelen anmeldte besøg.

Overførbarhed for auditfunktionen

Rambøll har vurderet, at overførbarheden for auditfunktionen til Arbejdstilsynet er høj. Dette

beror for det første på, at flere af de aktiviteter, Socialstyrelsen løfter inden for dette virkemid-

del, er noget, som Arbejdstilsynet i forvejen gør. Helt konkret udarbejder Arbejdstilsynet eksem-

pelvis også redskaber og materialer, som de tilsynsførende skal benytte i deres arbejde.

Det, man skal være opmærksom på, er, at virkemidlet nødvendiggør et it-system, der tillader, at

man kan monitorere tilsynspraksis. Rambøll ligger til grund for vurderingen, at Arbejdstilsynet

har et internt it-system, der tillader, at man kan monitorere på socialtilsynenes afgørelser og

praksis. Hvis det ikke er tilfældet, er det en forudsætning, at det udvikles eller anskaffes, hvis

man skal arbejde med dette virkemiddel. Virkemidlets driftsomkostninger er ikke høje. Hos Soci-

alstyrelsen indebærer det ca. otte årsværk. Virkemidlets byrde for socialtilsynene er i tillæg ikke

omfattende, og det kan dimensioneres og tilrettelægges, så påvirkningen af tilsynenes drift be-

grænses.

Overførbarhed for kvalitetsmodellen

Rambøll vurderer, at den direkte overførbarhed for kvalitetsmodellen er lav. Kvalitetsmodellen er

en ramme, som bruges til at vurdere kvaliteten af indsatsen i tilbud og hos plejefamilier. Til

sammenligning udfører Arbejdstilsynet en lang række forskellige former for tilsyn, herunder ek-

sempelvis detailtilsyn, aktioner i byggebranchen, risikotilsyn og skærpet tilsyn. Arbejdstilsynet

udfører også tilsyn i mange forskellige brancher, hvor arbejdsmiljøproblemerne kan være vidt

forskellig. I denne kontekst kan det være en udfordring at benytte en generisk model som kvali-

tetsmodellen på alle tilsynsformerne. På den anden side er kvalitetsmodellen en generisk model,

som socialtilsynene benytter på tilbud og plejefamilier, der arbejder med vidt forskellige indsatser

og vidt forskellige målgrupper. Det taler således for, at konceptet kan fungere på tværs af for-

skellige kontekster. I tillæg er det et virkemiddel, der kan skaleres. Med det skal det forstås, at

man som myndigheder ikke nødvendigvis behøver at lægge virkemidlet ud over alle typer tilsyn

og målgrupper.

For så vidt angår driftsomkostningerne, så er der også væsentlige barrierer i forhold til at overfø-

re modellen til Arbejdstilsynets arbejde. Dette beror på, at de tilsyn, socialtilsynene udfører er

mere omfattende og ressourcekrævende, end de tilsyn som Arbejdstilsynet udfører. Dette følger

af, at socialtilsynene i 2016 udførte 11.391 tilsyn med 282,7 tilsynskonsulenter (årsværk). Til

sammenligning gennemførte Arbejdstilsynet 48.100 tilsynsbesøg i 2016 med 304 tilsynsførende

(årsværk).9 I sammenhæng hermed følger det også, at virkemidlet overført til Arbejdstilsynets

område forventeligt vil indebære en større administrativ byrde, end de nuværende tilsyn, som

Arbejdstilsynet gennemfører, idet tilsynet vil være mere omfattende. Afslutningsvist er der også

væsentlige lovgivningsmæssige barrierer i forhold til at overføre kvalitetsmodellen til Arbejdstil-

synet. Dette beror på, at Arbejdstilsynet kun har hjemmel til at udføre kontrol og i den sammen-

Følgende opgørelser er taget fra den seneste årsrapport for socialtilsyn i 2016 udarbejdet af Socialstyrelsen.

Antallet af tilsynsbesøg er hentet fra Arbejdstilsynets årsrapport 2016. Antallet af årsværk for tilsynsførende er hentet fra svar på

BEU (alm. del) spm. 440, 2016/2017.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

739

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

hæng at vejlede i gældende lovgivning. Arbejdstilsynet må ikke rådgive virksomheden om, hvor-

dan virksomheden adresserer eventuelle arbejdsmiljømæssige udfordringer.

Nudging

På socialområdet er nudging ikke et begreb, der figurerer som et referencepunkt i relation til

tilsyn- og kontrol. Det gælder hverken for Socialstyrelsen eller for socialtilsynene. Ikke desto

mindre kan måden virkemidlerne er tilrettelagt og virker på socialområdet godt forklares ud fra

nudging principper. Det gælder særligt for tilbudsportalen.dk. Her offentliggøres tilbuddenes

overordnede resultater fra tilsyn. Resultaterne bruger kommunerne – det vil sige tilbuddene og

plejefamiliernes kunder – til at vurdere, om de skal indgå et samarbejde. Derfor er både tilbud og

plejefamilierne tilskønnet til en god egenindsats for at sikre, at tilsynsrapporterne falder positivt

ud.

5.1

SEKTORRAPPORT: MILJØ

Introduktion til myndigheden og sektoren

Myndigheden

Miljøstyrelsen (MST) er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og har som målsætning at værne

om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag under hensynta-

gen til borgernes levevilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. MST arbejder for rig natur,

rent miljø, sikker kemi og grøn produktion gennem aktiviteter, der retter sig mod dansk er-

hvervsliv: Industri, landbrug, rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt erhvervslivets organi-

sationer.

MST er organiseret i tre fagområder (Land & Vand, Natur & Ressourcer og Miljø & Erhverv) og et

forretningsunderstøttende område (Stab & Overvågning), som vist herunder

. Afdelingerne (eks-

klusiv Miljø & Erhverv) har en række lokale enheder, som beskæftiger sig med vand- og natur-

overvågning og grundvandskortlægning. Derudover er afdelingen MST-Virksomheder, som hånd-

terer MST’s opgaver omkring godkendelse og tilsyn med visse større virksomheder, placeret i

Miljø & Erhverv.

Figur 5: Miljøstyrelsens organisering

Miljøbeskyttelsesloven og hus-

dyrbrugloven pålægger kommu-

nerne og staten at føre tilsyn

med virksomheders og husdyr-

brugs miljøforhold med henblik

på at sikre, at gældende love og

regler overholdes. Dette inde-

bærer, at både staten og kom-

munerne er tilsynsmyndighed på

området. De kommunale myn-

digheder fører tilsyn med langt

størstedelen af virksomhederne på miljøområdet. I 2015 var kommunerne tilsynsmyndighed for

181.750 virksomheder svarende til 99,75 pct. af den samlede population. MST (enheden

Virk-

somheder)

er tilsynsmyndighed for de resterende virksomheder, der omfatter de mest miljøbela-

stende virksomheder, herunder en stor del af de virksomheder, der er omfattet af EU's direktiv

om industrielle emissioner (IE-direktivet). I 2015 var MST således tilsynsmyndighed for 450 virk-

somheder, svarende til 0,25 pct. af den samlede population. Der blev i alt udført 49.300 tilsyn i

Miljøstyrelsen er omfattet af regeringens ”Bedre Balance II”, som indebærer, at Miljøstyrelsen med 440 medarbejdere flytter til

Odense, mens 150 medarbejdere fra Miljøstyrelsen pr.

. april 2018 flytter i Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Der er

derfor et nyt organisationsdiagram på vej, som vil erstatte den nuværende organisering.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

740

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

5.2

2015. Kommunerne foretog 48.850 (99%) af tilsynene.

MST anvender en række virkemidler i

forbindelse med deres tilsynsindsats. Særligt kan følgende virkemidler nævnes:

•

Udpegning af virksomheder/husdyrbrug til miljøtilsyn på baggrund af en risikobaseret tilgang,

således at virksomheder/husdyrbrug med størst risiko for miljøet får hyppigst miljøtilsyn.

•

Fastsættelse af tilsynsfrekvensen gennem inddeling af virksomheder/husdyrbrug i tre katego-

rier: Kategori 1a, kategori 1b og kategori 2.

•

To årlige tilsynskampagner med industrivirksomheder og husdyrbrug, som er en afgrænset,

målrettet og koordineret indsats omkring et konkret miljøproblem eller miljøtema.

Sektoren

Miljøområdet er karakteriseret ved en høj grad af regulering og mange regler, som virksomhe-

der/husdyrbrug (herefter virksomheder) skal efterleve, og som den tilsynsførende ved tilsynet

skal påse overholdt. Helt konkret er der på miljøområdet krav om, at tilsynsmyndigheder skal

udføre regelmæssige miljøtilsyn på en lang række af virksomheder og husdyrbrug. Der føres

regelmæssigt tilsyn med ca. 50.000 virksomheder og husdyrbrug, herunder de ca. 12.500 god-

kendelsespligtige virksomheder og husdyrbrug

. Alle virksomheder/husdyrbrug skal som mini-

mum have et fysisk basistilsyn hvert 3. eller 6. år, afhængig af typen af virksomhed.

Særligt for miljøområdet er, at en række miljøforurenende virksomheder skal søge om miljøgod-

kendelse inden opstarten af deres drift og ved væsentlige ændringer og udvidelser af driften. De

godkendelsespligtige virksomheder kan overordnet set deles op på to lister, bilag 1 og bilag 2

virksomheder jf. godkendelsesbekendtgørelsen. Bilag 1 virksomheder, dvs. virksomheder, der er

omfattet af bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen, dækker alle de virksomheder, der reguleres

efter et regelsæt i overensstemmelse med IE-direktivet og dermed er miljøgodkendelsespligtige.

Virksomheder, der er dækket af bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen (bilag 2 virksomheder),

er ikke omfattet IE-direktivet men godkendelsespligtige som konsekvens af bestemmelserne i

dansk lovgivning. Myndigheden fastsætter krav til virksomhedens indretning og drift, grænse-

værdier for miljøbelastning, egenkontrol, mv. i godkendelsen. I Danmark er ca. 12.500 virksom-

heder og husdyrbrug godkendelsespligtige, hvoraf ca. 2.400 virksomheder og husdyrbrug er om-

fattet af bilag 1.

Godkendelsesordningen er for visse brancher suppleret med standardvilkår,

som myndigheder skal anvende i forbindelse med meddelelse af miljøgodkendelse. Foruden krav

til miljøgodkendelser for særligt forurenende virksomheder, foreligger der branchebekendtgørel-

ser for større brancher, som vurderes at kunne give anledning til forurening, fx større maskin-

værksteder, autoværksteder, renserier, benzinstationer, mv.

Miljøområdet adskiller sig især fra arbejdsmiljøområdet ved, at virksomheder/husdyrbrug, som

forurener betydeligt, skal miljøgodkendes af en myndighed. Der er ikke samme godkendelseskrav

til virksomheder på arbejdsmiljøområdet, hvor arbejdspladsen er særligt risikofyldt.

Konklusion: Interessante virkemidler på miljøområdet

Der er udpeget to virkemidler på miljøområdet, som er blevet kortlagt og analyseret på baggrund

af de input, MST har bidraget med. Det drejer sig om ”opstartstilsyn for nyetablerede virksomhe-

der” og ”regelforenkling gennem nedsættelse af virksomhedsudvalg”. Virkemidlerne er blevet

valgt ud fra den betragtning, at de begge blev fremhævet af MST som særligt effektfulde for re-

guleringen og regelefterlevelsen på miljøområdet, samt at de adskiller sig fra de eksisterende

virkemidler på Arbejdstilsynets område og dermed kan inspirere til nye måder at indrette Ar-

bejdstilsynets tilsynsmodel og at inddrage interessenter på.

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/02/978-87-93614-68-0.pdf

Tallene er indhentet fra DMA:

https://dma.mst.dk/web/guest/soeg?p_p_id=Soeg_WAR_DMAportlet&p_p_lifecycle=0&p_p_state=normal&p_p_mode=view&p_p_col_

id=column-1&p_p_col_count=1

Tallene er indhentet fra DMA:

https://dma.mst.dk/web/guest/soeg?p_p_id=Soeg_WAR_DMAportlet&p_p_lifecycle=0&p_p_state=normal&p_p_mode=view&p_p_col_

id=column-1&p_p_col_count=1

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

741

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Opstartstilsyn for nyetablerede virksomheder

Miljøtilsynet arbejder, ligesom Arbejdstilsynet, med en række forskellige tilsynsmodeller. Miljøtil-

synet udvælger kontrolobjekter på linje med Arbejdstilsynet på forskellige måder, men særligt ud

fra en vurdering om sandsynligheden for og konsekvensen ved en lovovertrædelse. På miljøom-

rådet opererer man derudover med en tilsynsmodel, der indbefatter et opstartstilsyn for alle bilag

2 virksomheder samt virksomheder, omfattet af branchebekendtgørelser for store maskinværk-

steder og mellemstore fyringsanlæg. Disse virksomheder er således underlagt et krav om op-

startstilsyn minimum tre måneder efter, at virksomheden har igangsat driften. Formålet med

opstartstilsynet er at sikre, at virksomhedernes indretning og drift lever op til de påkrævede reg-

ler og praksis fra starten. Opstartstilsynet skal således sikre, at nye virksomheder kommer på ret

kurs fra starten, inden en eventuel forkert praksis eller overtrædelse af reglerne er blevet en

regelmæssig del af arbejdsgangen, og således sværere og mere omkostningsfuld at rette op på.

Fokus i virkemidlet er på forebyggelse og vejledning

. Der er ingen godkendelsespligt på ar-

bejdsmiljøområdet og således ikke en naturlig gruppe af virksomheder, som opstartstilsynet kan

indføres for. Men modellen er skalerbar og vil kunne orienteres imod virksomheder i særligt ud-

satte områder eller virksomheder, hvor der arbejdsmiljømæssigt er stor risiko for overtrædelser

og arbejdsmiljøskader.

Regelforenkling gennem virksomhedsudvalg

På miljøområdet har man i en lang årrække arbejdet på at forenkle og opdatere miljøregulerings-

systemet for virksomheder. Det har man bl.a. helt konkret gjort gennem nedsættelse af virk-

somhedsudvalg med repræsentanter fra alle de vigtigste interessenter i industrien og miljøbe-

skyttelsen. Arbejdet i udvalgene har været afgrænset til at omfatte den del af miljø-

reguleringssystemet, der handler om miljøgodkendelse, miljøtilsyn og digitalisering.

Formålet med at nedsætte brede virksomhedsudvalg på tværs af forskellige brancher i industrien

er at få en bred gennemgang og evaluering af de regler, der danner rammerne for de virksomhe-

der, der skal miljøgodkendes og føres miljøtilsyn med. Udvalgene har fokuseret på at gennemføre

forenklinger inden for en kort tidshorisont. Man har således ikke fokuseret på at gennemføre

gennemgribende regelændringer, men snarere på at identificere følgende områder; 1) hvor reg-

lerne kan justeres, 2) hvor der er brug for vejledning, og 3) hvor lovgivningen er uklar, for på

den måde at kunne komme med forslag til måder at skabe smidigere sagsgange og digitale

værktøjer, der kan understøtte administrationen. Forenklinger er som udgangspunkt gennemført

ud fra det overordnede mål, at det skal være lettere at være virksomhed samtidig med, at miljø-

beskyttelsesniveauet skal fastholdes.

Helt konkret konstaterede man på tilsynsområdet ifm. virksomhedsudvalg II, at der snarere er et

behov for at fokusere på mere kvalitet i tilsynet frem for forenkling af tilsynet, herunder behov

for redskaber til at planlægge, prioritere, målrette, gennemføre og afslutte tilsynsindsatsen. Man

har desuden identificeret et behov for fokus på kompetenceopbygning og god dialog, fx i form af

auditteknik og brancherelaterede tilsynskampagner.

Virksomhedsudvalgene udgør således et virkemiddel, som Arbejdstilsynet muligvis i lighed med

Miljøtilsynet kan implementere som værktøj til at optimere og smidiggøre tilsynet til fordel for

virksomhederne og arbejdsmiljøet. Samtidig giver inddragelsen af industriens interessenter di-

rekte indsigt i, hvordan de, der møder de eksisterende virkemidler på tilsynsområdet i deres

hverdag, oplever effekten af dem. Formålet er altså, at arbejdet i udvalgene skal facilitere en

dialog med virksomhederne og føre til en række konkrete anbefalinger til myndigheden, som

Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at miljømyndigheden kun yder vejledning og ikke rådgivning til virksomheden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

742

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

virksomhederne selv har været med til at formulere og dermed er positivt indstillet over for at

skulle arbejde med at implementere i tilsynspraksissen.

5.3

Forandringsteori

Figur 6: Forandringsteori for valgte virkemidler på miljøområdet

Forandringsteorien for de to virkemidler, vi har undersøgt på miljøområdet, fremgår af figur 14

nedenfor. Forandringsteorien indeholder de elementer, der er vigtige for at opnå en højere miljø-

beskyttelse.

Den overordnede målsætning for kommuners og MST’s tilsynsindsats er at sikre en høj miljøbe-

skyttelse ved at føre et aktivt og opsøgende miljøtilsyn. To af de virkemidler, som anvendes til at

sikre beskyttelse af miljøet, er bl.a. opstartstilsyn for visse nyetablerede virksomheder og regel-

forenkling gennem virksomhedsudvalg. Forandringsteorien for de to virkemidler er beskrevet

under figur 14. Under forandringsteorien udfolder vi, hvordan virkemidlerne fører til de ønskede

resultater. Senere i kapitlet udfolder vi, hvad der konkret ligger i de respektive virkemidler.

Opstartstilsyn for nyetablerede virksomheder

I opstartstilsynet påser myndigheden at virksomheden efterlever miljøkravene i miljøgodkendel-

sen samt gennemgår alle virksomhedens miljøforhold senest tre måneder efter, at virksomheden

er sat i drift. Opstartstilsynet har derfor i praksis to funktioner. For det første skal opstartstilsynet

kontrollere, om nyetablerede bilag 2-virksomheder, maskinværksteder og mellemstore fyringsan-

læg har etableret sig i henhold til det anmeldte forhold og opfylder krav i miljøgodkendelsen eller

branchebekendtgørelsen.

Effekten af dette er, at eventuelle regelovertrædelser fra særligt forurenende virksomheder af-

dækkes og stoppes hurtigst muligt, hvilket begrænser skaderne og omkostninger ved en eventu-

elt miljøforurenende drift. Dette sikrer samtidig, at regelbrydende adfærd og en uhensigtsmæssig

drift af virksomheden, uanset om det er forsætligt eller uforsætligt, ophører, inden det bliver en

regelmæssig del af arbejdsgangen for virksomheden. I forlængelse heraf kan det tænkes, at virk-

somhedens samarbejdsrelation med myndigheden kan komme dårligt fra start, hvis virksomhe-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

743

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

den uforsætligt i en længere periode har integreret en uhensigtsmæssig arbejdsgang, som virk-

somheden først meget senere bliver bedt om at afvikle. Opstartstilsynet er dermed med til at

kvalitetssikre og forbedre virksomhedernes egenindsats på området.

For det andet er opstartstilsynet en god mulighed for myndigheden til at lære virksomheden og

virksomhedens medarbejdere at kende og samtidig fra start yde vejledning om forebyggende

tiltag. Udover at det er med til at skabe en god platform for dialog fremover, kan myndigheden

ved opstartstilsynet også vejlede virksomheden om rutiner, der forebygger uheld og forurening

og dermed understøtte egenindsatsen og overholdelse af miljøkrav. MST benytter en audit-

tilgang ved tilsynet, som indebærer en systematisk faglig drøftelse med det formål at udvikle

anbefalinger til den fremtidige drift af virksomheden.

Foruden at opstartstilsynet resulterer i en direkte øget regeloverholdelse gennem hurtig kontrol

af virksomhedernes indretning og drift, resulterer opstartstilsynet også i en bedre forståelse af,

hvad virksomheden skal være opmærksomme på i forhold til at overholde reglerne på miljøom-

rådet. Dette resulterer også i forbedrede samarbejdsrelationer mellem myndigheden og virksom-

heden om tilsynsindsatsen fremover, hvilket forventes at bidrage til en øget regeloverholdelse,

som er med til at opfylde målbilledet om beskyttelse af miljøet.

Regelforenkling gennem virksomhedsudvalg

Virksomhedsudvalgene havde til formål at pege på forslag til forenkling og opdatering af miljøre-

guleringen af virksomheder. Virksomhedsudvalg II’s anbefalinger blev bl.a. omsat til en ny til-

synsmodel, som blev indført i dansk lovgivning med miljøtilsynsbekendtgørelsen, som udkom i

2013. Rationalet bag etableringen af virksomhedsudvalgene har været, at det måtte være muligt

at forarbejde regelsættet på miljøområdet, så det bliver mere enkelt, letforståeligt og giver me-

ning for både virksomheder og myndigheder. Dette nødvendiggør regelforenklende indsatser,

som skal fremme fokus på de væsentligste miljøforhold og gøre det lettere at føre virksomhed

uden at føre skade på miljøet. Virksomhedsudvalgene adskiller sig fra almindelig partsinddragelse

i den forstand, at udvalgene er guidet af nogen konkrete målsætninger, der skal nås inden for en

begrænset periode. Der er således fastlagt klare rammer både for udvalgenes formål og tids-

ramme, der er forankret i et kommissorium, der giver udvalget et klart mandat.

Helt konkret har virksomhedsudvalgene resulteret i to påvirkninger, som har styrket målbilledet

om at beskytte miljøet. For det første har virksomhedsudvalgene resulteret i regelforenklende

initiativer, som har gjort det lettere og mindre ressourcekrævende for virksomheder og myndig-

heder at overholde lovgivningen på miljøområdet. Dette vil helt naturligt føre til øget regelover-

holdelse, når det antages, at de fleste virksomheder både har evnen og viljen til at overholde

lovgivningen.

For det andet skaber virksomhedsudvalgene et forum, hvor de mest relevante interessenter på

miljøområdet kan mødes og drøfte udfordringer og løsninger på miljøområdet. Selvom virksom-

hedsudvalgets primære opgave er at udvikle regelforenklende initiativer, er virksomhedsudvalget

også med til at bygge relationer på tværs af interessenterne på miljøområdet. Anbefalingerne fra

virksomhedsudvalgene er samtidig med til at sætte dagsordenen de næste mange år fremover.

Stærke relationer på tværs af interessenter og klarhed omkring de indsatser, der skal ske i de

efterfølgende år på det miljøpolitiske område, skaber et godt fundament for et målrettet og ef-

fektivt miljøtilsyn forankret i enkelt, letforståeligt og sammenhængene miljølovgivning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

744

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

5.4

Virkemidler

Tabel 4: Virkemidler - miljøområdet

Beskrivelse

virkemidlet

Dokumentation

af resultater

Der er ikke gen-

nemført effekteva-

lueringer af vir-

kemidlet, men der

er en klar formod-

ning om, at de

bidrager til forbed-

ret egenindsats og

dermed forbedret

regelefterlevelse.

Administrative

omkostninger

Ingen, da det er et

basistilsyn, der blot

fremskyndes.

Vurdering af overførbarhed

Den direkte overførbar-

hed vurderes at være

høj med forbehold for de

udfordringer, der er

forbundet med at identificere en

afgrænset gruppe af kontrolobjek-

ter. Man kunne forestille sig, at man

indførte opstartstilsyn for en be-

stemt gruppe særligt risikable virk-

somheder på arbejdsmiljøområdet

for at sikre et højt regelefterlevel-

sesniveau i denne gruppe. Det

kræver en skarp og snæver gruppe-

ring grundet Arbejdstilsynets man-

ge kontrolobjekter.

Den direkte overførbar-

hed vurderes at være

høj. På beskæftigelses-

området kunne man som

supplement til Arbejdsmiljørådet

forestille sig, at man nedsatte lig-

nende virksomhedsudvalg til at

evaluere og gennemgå særlige dele

af lovgivningen med henblik på at

komme med konkrete anbefalinger

til regelforenkling.

Opstartstilsyn med

udvalgte nyetable-

rede virksomheder

inden for fastlagt

tidsperiode.

Regelforenkling via

nedsættelse af virk-

somhedsudvalg.

Størstedelen af

anbefalingerne er

efterfølgende

blevet implemen-

teret via bekendt-

gørelser eller

lovforslag. Myn-

digheder og inte-

ressenter har

udtrykt stor til-

fredshed med

arbejdet og resul-

taterne.

Virksomhedsudvalgene

medfører omkostninger

både for myndigheden

og målgruppen i form af

de arbejdstimer, der

lægges i mødeforbere-

delse, mødeafholdelse

og efterbehand-

ling/rapportskrivning.

For MST er der derud-

over omkostninger til

driften af et sekretariat.

5.4.1

Opstartstilsyn for nyetablerede virksomheder

På miljøområdet fører man opstartstilsyn med godkendelsespligtige bilag 2 virksomheder

maskinværksteder samt med nyetablerede mellemstore fyringsanlæg ifm. etablering.

Godken-

delsespligten gælder for virksomheder, der er listet som særligt forurenende/skadelige for miljøet

(såkaldte liste-virksomheder). Dvs. at liste-virksomheder skal søge om miljøgodkendelse, inden

de etablerer sig eller ændrer/udvider deres produktion. Miljøgodkendelsen gives individuelt på

baggrund af den enkelte virksomheds aktiviteter og størrelse og indeholder en række vilkår, som

virksomheden skal overholde for at kunne blive godkendt. En forudsætning for miljøgodkendelse

er, at virksomheden kan drives uden at medføre væsentlig påvirkning af det omgivende miljø

Man opstiller således en række krav som præmis for at tillade virksomhederne at etablere sig

gennem godkendelsespligten. Fordelen ved det er, at man sikrer en lovpligtig minimumsstan-

dard, som alle liste-virksomheder skal kunne dokumentere, at de opfylder i godkendelsesansøg-

ningen, inden de bliver tilladt at etablere sig. Som del af godkendelsesprocessen blev det med

BEK 1441 af 02/12/2015 om miljøtilsyn vedtaget, at der skal føres opstartstilsyn senest tre må-

neder efter påbegyndt drift af alle nyopstartede virksomheder, som er optaget på bilag 2 til be-

kendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed eller er omfattet af bekendtgørelsen om virk-

somheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller eller af branchebekendtgørelse

for mellemstore fyringsanlæg.

Ved bilag 2 virksomheder forstås virksomheder, anlæg, aktiviteter og indretninger, der ikke er omfattet af EU’s direktiv vedrørende

Industrielle Emissioner (IE-direktivet) modsat bilag 1 virksomheder. Dvs. at de er underlagt kravet om godkendelse qua bestemmel-

serne i national lovgivning og derfor ikke underlagt de samme oplysningskrav i forbindelse med ansøgning som anlæg, aktiviteter og

indretninger som af bilag 1 virksomheder.

§ 2 stk. 11

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194518.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

745

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Kravet om opstartstilsyn trådte i kraft d. 1. januar 2016 og blev vedtaget som en del af en større

regelpakke for godkendelsespligtige virksomheder, der havde til formål at sikre enklere og hurti-

gere miljøgodkendelser samt at sammentænke miljøregulering og digital sagsbehandling.

Der-

udover tilbydes virksomhederne en forhåndsdialog med myndigheden forud for, at godkendelses-

ansøgningen færdiggøres. Som virksomhed har man således krav på dialog med myndigheden,

inden, under og efter, at miljøgodkendelsen er givet. Dette indebærer bl.a., at virksomheden

som led i ansøgningsprocessen har krav på en forhåndsdialog med myndigheden. Forhåndsdialo-

gen kan være med til at afklare følgende; 1) hvilke listepunkter i godkendelsesbekendtgørelsen

virksomheden er omfattet af, 2) om virksomheden er omfattet af bekendtgørelsen om virksom-

heder, der forarbejder jern, stål eller andre metallet, 3) om der er særlige planbestemmelser for

den lokalitet, hvor virksomheden gerne vil etablere sig på, 4) Om virksomheden udover miljø-

godkendelse også skal anmelde i forhold til VVM-reglerne og søge om spildevandstilladelse, og 5)

hvem der er myndighed for virksomheden, og hvordan virksomheden skal forholde sig, hvis flere

myndigheder skal inddrages.

Formålet med denne proces er at sikre sig, at den nye virksomhed ved, hvad miljøreglerne går

ud på forud for ansøgningen og efterfølgende har forstået, hvad kravene i den enkeltes miljøgod-

kendelse betyder. Opstartstilsynet skræddersyes dermed på baggrund af de regler, som virk-

somheden skal overholde. For godkendelsespligtige virksomheder kontrollerer myndigheden, at

virksomheden overholder de vilkår, som er meddelt i miljøgodkendelsen.

Opstartstilsynet finder som nævnt sted senest tre måneder efter påbegyndt drift. Tilsynet funge-

rer som et anmeldt/aftalt møde mellem virksomheden og miljømyndigheden (primært kommu-

ner)

. På mødet gennemgås miljøgodkendelsen og branchebekendtgørelseskrav, og virksomhe-

den præsenterer, hvordan deres aktiviteter og forskellige miljømæssige foranstaltninger lever op

til kravene i godkendelsen/bekendtgørelsen. Tilsynet kan således inddeles i tre dele: 1) introduk-

tion til virksomhedens etablering og idriftsætning (gennemføres af virksomheden), 2) gennem-

gang af miljøgodkendelsens vilkår til indretning og drift (gemmeføres af miljømyndigheden) og 3)

besigtigelse på virksomheden (gennemføres sammen af virksomheden og miljømyndigheden).

Tilsynet afsluttes rent formelt set ved udarbejdelsen af en tilsynsrapport. Rapporten rapporterer

på de parametre, der er ført tilsyn med jf. miljøgodkendelsen samt giver overblik over eventuelle

håndhævelser, der er meddelt til virksomheden ifm. tilsynet.

Resultater

Da lovkravet om opstartstilsyn inden for de første tre måneder efter påbegyndt drift er et for-

holdsvist nyt tiltag, jf. ikrafttrædelsen d. 1. januar 2016, er der ikke gennemført effektmåling af

virkemidlet. Det fremgår af data fra digital miljøadministration (DMA), at MST og kommunerne

tilsammen førte opstartstilsyn med henholdsvis 21 og 32 virksomheder i 2016 og 2017. Af disse i

alt 53 opstartstilsyn, har MST lavet 3 opstartstilsyn. Effekten af virkemidlet beror således ikke på

tungere evidens end de tilsagn, der er givet fra myndigheder og virksomheder ifm. denne under-

søgelse.

Kommunerne har ansvaret for at føre tilsyn med langt størstedelen af kontrolobjekterne. I 2015

havde kommunerne tilsynsansvaret for 5.900 virksomheder omfattet af krav om opstartstilsyn,

mens MST var ansvarlig for 100 bilag 2-virksomheder.

Antallet af opstartstilsyn varierer fra

kommune til kommune grundet forskellig aktivitet i erhvervslivet. Mens nogen kommuner oplever

stødt tilvækst blandt eksisterende og nye virksomheder, har andre en konstant kerne af virksom-

heder. Byrden forbundet med at udføre opstartstilsyn vil derfor også komme til at variere fra

kommune til kommune.

http://mst.dk/media/92113/information-om-nye-regler.pdf.

For den promille af risikovirksomheder, som MST er tilsynsmyndighed for, kan der under opstartstilsynet inddrages andre relevante

myndigheder såsom brand- og redningsinspektører, Arbejdstilsynet m.fl.

Eksempel på tilsynsrapport ifm. opstartstilsyn: http://mst.dk/media/140205/20171017-yara-tilsynsrapport.pdf.

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/02/978-87-93614-68-0.pdf

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

746

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Omkostninger

En væsentlig fordel ved virkemidlet er, at det ikke medfører yderligere omkostninger hverken for

myndigheden eller for målgruppen – dvs. bilag 2 virksomheder, maskinvirksomheder og nyetab-

lerede mellemstore fyringsanlæg. Dette skyldes, at der ville skulle føres tilsyn med alle disse

virksomheder alligevel. Det væsentlige ligger således i, at man fremskynder det første tilsyn og

har fastlagt en tidsmæssig ramme for, hvornår nyetablerede virksomheder senest skal modtage

deres første tilsyn, samt at man kobler det op på den dialog og vejledning som virksomhederne

tilbydes ifm. godkendelsesprocessen.

Overførbarhed

Arbejdsmiljøområdet adskiller sig på en række parametre fra miljøområdet, hvilket gør det svært

at overføre virkemidlet 1:1. I stedet bør man se på, hvordan virkemidlet kan designes og tilpas-

ses til arbejdsmiljøområdet. Man har i Arbejdstilsynets risikomodel ikke fastlagt en tidsramme

for, hvornår nyetablerede virksomheder skal modtage deres første tilsyn. I stedet tildeler man

nyetablerede virksomheder ekstra point to år efter etableringen således, at sandsynligheden for

et tilsyn øges. Der kan således gå lang tid fra, en virksomhed etablerer sig, til der føres tilsyn

med, om de overholder arbejdsmiljøreglerne.

Miljømyndigheden kan føre tilsyn med, om en virksomhed overholder miljøreglerne og lever op til

sin miljøgodkendelse fra dag ét på miljøområdet. Derfor giver det også mening at afholde et op-

startstilsyn kort tid efter, at driften er påbegyndt. Fordelen ved denne tilgang kunne være, at

man sikrer, at ingen særligt risikofyldte virksomheder på arbejdsmiljøområdet kan være ”heldi-

ge” ikke at blive udtrukket til tilsyn i en lang periode efter etableringen og dermed ikke blive

stoppet i forsætlig eller uforsætlig regelbrydende praksis.

Noget tilsvarende vil man til dels også kunne gøre på arbejdsmiljøområdet. Det vil være muligt at

besøge nystartede virksomheder og se på de nyligt etablerede eller tiltænkte fysiske forhold samt

drøfte andre mere sociale/psykosociale emner med virksomhederne. Der vil dog formentlig især i

den sociale/psykosociale sfære være ting, som først opstår hen over tid i de samarbejdsrelationer

og den kultur, som etablerer sig på en arbejdsplads. Disse dele vil først kunne iagttages på sene-

re tilsyn.

Implementeringen af opstartstilsyn på Arbejdstilsynets område vil kræve, at man lavede gruppe-

ringer af hvilken slags virksomheder, man ønsker at inkludere i virkemidlet. Årsagen til det er, at

Arbejdstilsynet har langt flere kontrolobjekter end på miljøområdet og samtidig ikke har en na-

turlig gruppering af virksomheder via et godkendelsessystem ligesom på miljøområdet. Det er i

den sammenhæng vigtigt at have sig for øje, at Arbejdstilsynet i princippet skal føre tilsyn med

alle virksomheder med et CVR-nummer, der har mere end en medarbejder. I 2017 var der

57.438 nye CVR-registreringer

. Det kræver således, at man laver en meget specifik og snæver

udvælgelsesmodel for hvilke virksomheder, der skal føres opstartstilsyn med for, at det har den

ønskede effekt uden at blive en uhensigtsmæssig omkostning for myndigheden og i sidste ende

arbejdsmiljøet.

Udfordringen ligger dermed i at identificere en gruppe af virksomhedstyper, som man oplever er

særligt udsatte i forhold til arbejdsmiljølovgivningen, og sørger for, at der for den slags virksom-

heder foreligger en række krav, som det er påkrævet at opfylde, og som der vil blive ført op-

startstilsyn med. På den måde ville man sikre øget fokus på særligt udsatte arbejdspladser og

etablere dialog med de pågældende virksomheder om, hvad god arbejdsmiljøpraksis er helt fra

etableringsstadiet. Det ville i den sammenhæng være afgørende, at man inkorporerer tilbuddet

om dialog med myndigheden både før, under og efter etableringen, sådan at man lige som på

https://erhvervsstyrelsen.dk/udvikling-i-cvr-registreringer-og-ivaerksaetter-virksomheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

747

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

miljøområdet får skabt en gensidig dialog mellem myndighed og virksomheder. Overførbarheden

vurderes således at være høj med forbehold for de udfordringer, der ligger i at identificere en

mindre afgrænset gruppe af virksomheder inden for Arbejdstilsynets meget store gruppe af kon-

trolobjekter.

5.4.2

Regelforenkling gennem nedsættelse af virksomhedsudvalg

På miljøområdet har man i en årrække arbejdet på at forenkle og opdatere miljøreguleringssy-

stemet for virksomheder. Det har man bl.a. gjort gennem nedsættelse af virksomhedsudvalg

med repræsentanter fra alle de vigtigste interessenter, heriblandt Dansk Industri, Dansk Erhverv,

KL, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer. Der har indtil nu været nedsat

to virksomhedsudvalg, henholdsvis virksomhedsudvalg I og virksomhedsudvalg II i 2002 og

2010. Udvalgene blev nedsat af ministeren og arbejdede i ca. et år. Udvalgsarbejdet udmundede

sig i nogen konkrete anbefalinger til ministeren om regelforenkling, hvoraf stort set alle anbefa-

linger fra begge udvalg er blevet implementeret efterfølgende. Nedenfor ses tre konkrete anbefa-

linger taget fra rapporten fra virksomhedsudvalg II:

1. Tilsynet skal fremover prioriteres, så der gennemføres basistilsyn (samlede tilsyn), priorite-

rede tilsyn og tilsynskampagner.

2. Store og komplekse aktiviteter, hvor der er væsentlige miljøpåvirkninger for mere end én

parameter, eller hvor der kan være en betydelig forurening eller væsentlige gener, selv om

der kun er én betydende parameter, fortsat bør have en integreret miljøgodkendelse.

3. Digitaliseringen på virksomhedsområdet stiller krav om digitale standarder og snitflader, så-

ledes at integration mellem systemer bliver mulig.

Udvalgene drøftede den del af miljøreguleringssystemet, der handler om miljøgodkendelse og

tilsyn. Det første udvalg blev nedsat i 2002 ifm. diskussionen om den teknologiske udvikling på

miljøområdet. Fra politisk side, så man på den baggrund et behov for at evaluere de regler, der

danner rammerne for de godkendelses- og tilsynspligtige virksomheder på miljøområdet. Resul-

taterne af virksomhedsudvalg I medførte, at man fik gjort systemet mere overskueligt, hvilket

gav anledning til, at der var brug for at nedsætte endnu et udvalg ifm. med implementeringen af

IE-direktivet. Virksomhedsudvalg II blev nedsat for at evaluere miljøreguleringen, og her blev

digitalisering af miljøsagsbehandlingen drøftet samtidig med miljøgodkendelser og tilsyn. Den

efterfølgende digitale ansøgnings- og anmeldelsesproces har været en stor administrativ lettelse

for virksomhederne.

Fælles for begge udvalg var, at de bestod af alle relevante brancheorganisationer og interessen-

ter på miljøområdet, hvilket tillod et bredt review af de regler, der danner rammerne for myndig-

hedsudøvelsen. Enkelte virksomheder deltog i udvalgsarbejdet sammen med deres brancheorga-

nisation, lige som enkelte kommuner deltog sammen med KL. Præmissen for alt udvalgsarbejdet

var dermed, at alle interesser skulle være repræsenteret for på den måde at sikre bred konsen-

sus om anbefalingerne.

Udvalgene fokuserede generelt på, at anbefalingerne skulle lægge op til forenklinger, der kunne

implementeres inden for en kortere tidshorisont. Man har således fokuseret på at identificere

områder, 1) hvor reglerne kan justeres, 2) hvor der er brug for vejledning, og 3) hvor lovgivnin-

gen er uklar, for på den måde at kunne komme med forslag til ændrede regler, smidigere sags-

gange og digitale værktøjer, der kan understøtte administrationen, og uden at miljøbeskyttelses-

niveauet påvirkes negativt. Helt konkret var udvalget ifølge kommissoriet forankret i Miljømini-

steriet med et sekretariat og medarbejderressourcer svarende til et årsværk. Der var en relativt

høj mødefrekvens: Ca. 10 møder i udvalget og 10 møder i underudvalgene, hvilket er tidskræ-

vende i en så bred gruppe af interessenter, men nødvendig for at opnå den ønskede effekt -

nemlig at skabe bedre regler, der er nemmere at føre ud i livet, håndhæve og føre tilsyn med.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

748

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Samtidig var det intensive arbejde i udvalget en vigtig investering, der faciliterede ro og enighed

på området efterfølgende.

Resultater

Der er ikke foretaget nogen effektevalueringer af virksomhedsudvalgene, men Rambøll er i gang

med at lave en analyse, der bl.a. skal evaluere Virksomhedsudvalg II’s anbefalinger. Analysen er

endnu ikke offentliggjort, og resultaterne derfra indgår derfor ikke i denne analyse. Udvalgene er

derudover blevet uformelt evalueret internt i MFVM og MST. MST gav ifm. denne undersøgelse

udtryk for tilfredshed med arbejdsmetoden og modellen for virksomhedsudvalgene, samt at det

var vigtigt og værdifuldt at investere tid og ressourcer i at etablere den gode dialog mellem myn-

digheder, erhvervslivet og de grønne organisationer og på den måde skabe succeshistorier sam-

men. Det var også den generelle tilbagemelding, som MST fik fra deltagerne.

Rambøll har derudover ifm. denne analyse interviewet Dansk Industri (DI), der sad med i begge

virksomhedsudvalg. DI understregede, at det havde været afgørende at have et udvalg, hvor

man sætter en fælles dagsorden og har tillid til hinanden på tværs af forskellige organisationer og

interesser. De fremhævede derudover, at udvalgene havde haft en vigtig rolle i den forstand, at

de har været dagsordenssættende for, hvad der er blevet gennemført på det miljøpolitiske områ-

de frem til nu og dermed har påvirket deres medlemmer. De har ikke gennemført nogen officiel

erfaringsopsamling hverken internt eller eksternt med de andre interesseorganisationer, men de

fik generelt positive meldinger tilbage fra medlemmerne om, at det var godt, at man fik reglerne

strømlinet og moderniseret.

DI gav derudover udtryk for, at virksomhedsudvalgene generelt havde været med til at forbedre

dialogen mellem de forskellige interesseorganisationer. Før udvalgene var dialogen mere frag-

menteret, hvilket var klart anderledes nu og vigtig for, at man som branche kan arbejde sammen

om det, der er vigtigst for alle – nemlig at forbedre reglerne og miljøbeskyttelsesniveauet samti-

dig med at gøre det mindre byrdefuldt at drive virksomhed. Både hos MST og DI er der således

enighed om værdien af de langvarige effekter, det havde at bruge energien og tiden på virksom-

hedsudvalgene på daværende tidspunkt. DI lagde dog vægt på vigtigheden af, at denne form

for udvalg og interessentinddragelse skal have et klart formål. Det er således ikke hensigtsmæs-

sigt at nedsætte permanente virksomhedsudvalg, da en af de afgørende styrker ved virksom-

hedsudvalg I og II var, at man havde et kommissorium at mødes om, og dermed havde et af-

grænset formål og tidsramme for arbejdet.

Omkostninger

Virksomhedsudvalgene medfører omkostninger både for MST og målgruppen i form af de mange

arbejdstimer,

der

lægges

mødeforberedelse,

mødeafholdelse

efterbehand-

ling/rapportskrivning. For MST svarer de administrative omkostninger til et årsværk. MST’s res-

sourcer går primært til at drive sekretariatet for udvalget, afholde møder og tage referater samt

skrive notater og rapportbidrag. For udvalgsmedlemmerne er omkostningerne hovedsageligt

forbundet med at forberede præsentationer og deltage i møderne.

Overførbarhed

På arbejdsmiljøområdet har man Arbejdsmiljørådet, der rådgiver beskæftigelsesministeren om

aktuelle arbejdsmiljøpolitiske spørgsmål, mulige forbedringer og de udfordringer på arbejdsmiljø-

området, som de danske arbejdspladser oplever. Derudover arbejder arbejdsmiljørådet bl.a.

sammen med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø (BFA) via et såkaldt dialogforum og deler

således nogen af de målbilleder, som lå til grund for etableringen af virksomhedsudvalgene. Til

forskel fra virksomhedsudvalgene er rådet og dialogforummet med BFA dog permanente og står

dermed ikke til ansvar over for et kommissorium. Arbejdsgangen er således mindre intensiv og

målrettet. Samtidig er interessentgruppen og mødefrekvensen også mindre, hvilket var de to

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

749

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

karakteristika ved virksomhedsudvalgene, som både MST og DI fremhævede som udslagsgivende

for den succesfulde og langvarige effekt af virksomhedsudvalgene.

Det er således metoderne, der ligger til grund for den platform virksomhedsudvalgene udgør, der

er interessant at overføre til Arbejdstilsynets område snarere end de konkrete resultater, som

virksomhedsudvalgene helt specifikt har medført på miljøområdet. Man kunne på den baggrund

forestille sig, at man på arbejdsmiljøområdet, som supplement til Arbejdsmiljørådets arbejde,

nedsatte lignende virksomhedsudvalg til at evaluere og gennemgå særlige dele af lovgivningen

med henblik på at komme med konkrete anbefalinger til regelforenkling til beskæftigelsesmini-

steren. Fordelen ved den slags udvalgsarbejde er, at man fastsætter rammer for at skabe bedre

regler, der er nemmere at føre ud i livet, håndhæve og føre tilsyn med. Det kræver, at man be-

grænser sig til et område af arbejdsmiljølovgivningen, vedtager et kommissorium og nedsætter

en bred kreds af interessenter til at arbejde intensivt sammen over en kort periode. På baggrund

af ovenstående, vurderes den direkte overførbarhed til Arbejdstilsynets område at være høj.

Nudging

Man har i de udvalgte virkemidler på miljøområdet hverken arbejdet indirekte eller direkte med

nudging.

6.1

SEKTORRAPPORT: FØDEVARER

Introduktion til myndigheden og sektoren

Myndigheden

Fødevarestyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og har som mission at fremme sik-

kerhed, sundhed og vækst fra jord til bord, sådan at borgerne får sikre og sunde fødevarer på

bordet, som er produceret effektivt og udbudt under sikre forhold. Forvaltningsområdet dækker

hele fødevarernes værdikæde fra landbrug og fiskeri, gennem fødevarevirksomhederne og til

butikkerne, som forbrugerne handler i.

Fødevarestyrelsen har tre primære målsætninger:

•

Sundere spisevaner, samt at færre mennesker bliver syge af maden

•

Sundere dyr på marker og i stalde, og større dyrevelfærd

•

Udvidede muligheder for at fremstille, forhandle og forbruge fødevarer.

Fødevarestyrelsen beskæftiger ca. 1.535 medarbejdere og er organiseret i tre faglige forret-

ningsområder (veterinær, fødevarer og kødkontrol) og et forretningsunderstøttende område

(økonomi), som vist herunder.

Figur 7: Fødevarestyrelsens organisering

Fødevarestyrelsens hovedkon-

tor administrerer regler på

veterinær- og fødevareområ-

det, mens kontrollen med fø-

devarer, foder, husdyr og slag-

terier udføres af Fødevaresty-

relsens kontrolenheder. Føde-

varestyrelsen er således til-

synsmyndighed på fødevare-

området. Kontrollen består af tre overordnede kontrolindsatser: Basiskontrol, prioriteret kontrol

og kontrolkampagner. Fødevare- og veterinærenhederne varetager desuden Fødevarestyrelsens

direkte kontakt med forbrugere, virksomheder, praktiserende dyrlæger og husdyrholdere. For-

uden de faglige og understøttende områder findes der en enhed kaldet Kontrol & Data, hvor bl.a.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

750

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

6.2

udviklingen af indsatsmodeller og kontrolstrategier, kontrolplaner, styring af kontroldata, offent-

liggørelse af kontrolresultater, er forankret.

I forhold til organiseringen af myndighedsrollen i Fødevarestyrelsen skelnes der mellem ansvars-

områderne hos den centrale og de decentrale enheder. Hovedkontoret er placeret i København

og beskæftiger 419 medarbejdere. Resten af medarbejderne er placeret i de decentrale kontrol-

enheder som planlægger og udfører alle kontroller af virksomheder spredt rundt i landet, under-

lagt fødevarelovgivningen.

Sektoren

Myndigheden dækker en sektor bestående af ca. 117.416 kontrolobjekter, som dækker hele

værdikæden i fødevaresektoren. Sektoren er kendetegnet ved to forhold, som bidrager til kom-

pleksitet, da der dels er stor variation i de virksomhedstyper, som myndigheden skal kontrollere,

dvs. fra besætninger til virksomheder i restaurationsbranchen og fodervirksomheder, mv. Sam-

tidig er der de seneste år sket en udvidelse af antallet af aktiviteter hos flere virksomhedstyper,

fx sælger flere slagtere ikke længere kun kød, men også smørrebrød og andre færdigretter. Den-

ne udvikling i aktivitetssammensætningen udfordrer tilsynene, da det stiller yderligere krav til

tilsynet og de tilsynsførendes kompetencer.

Fødevarestyrelsen gennemfører årligt mange kontroller. I 2016, blev der gennemført 81.514

kontroller, hvilket svarer til et kontroltryk på ca. 69 pct. Regelefterlevelsen, dvs. de tilfælde, hvor

virksomhederne ikke har fået nogen anmærkning, vurderes at være høj. Især de to store kon-

trolområder, fødevare- og veterinærområdet, oplever en regelefterlevelse på henholdsvis 86,4

pct. og 87,6 pct.

Tabel

: Kontrolområderne i Fødevarestyrelsen

Perioden 2016

Fødevarer

Kødkontrol

Foder

Veterinær

Antal kontrolobjekter

70.590

123

2.786

44.040

Antal kontroller

64.597

12.207

993

3.717

Regelefterlevelsen

86,4 %

97,1 %

58,0 %

87,6 %

Konklusion: Interessante virkemidler på fødevareområdet

Der er udpeget to virkemidler på fødevareområdet, som er blevet kortlagt og analyseret. Det

drejer sig om ”offentliggørelsen af kontrolresultater (smiley-ordning)” og ”indsatsen mod de

brodne kar”. Vi har, i samråd med myndigheden

udpeget førstnævnte virkemiddel, fordi det er et

velkendt og effektivt virkemiddel på fødevareområdet. Det er samtidig et virkemiddel, som er

blevet anvendt i mange år, hvorfor både FVST og kontrolobjekterne har meget erfaring med dets

anvendelse. Vi har, i samråd med myndigheden

udpeget sidstnævnte virkemiddel, fordi det er et

målrettet virkemiddel, hvor myndigheden skærper indsatsen mod en mindre gruppe særligt ud-

fordrende kontrolobjekter.

Offentliggørelsen af kontrolresultater (smiley-ordning)

Siden 2001 har offentliggørelsen af kontrolrapporter og smiley-ordningen gjort det nemt for for-

brugerne at finde de butikker, der har bedst styr på fødevarereglerne. Det er i kontrolrapporterne

muligt at se, hvornår og hvad der er blevet kontrolleret, samt hvad virksomheden har scoret ved

det aktuelle kontrolbesøg samt ved de seneste tre besøg. Kontrolresultaterne bliver desuden lagt

op på www.findsmiley.dk, som offentligheden har fri adgang til.

Antal kontrolobjekter kan opgøres på to måder. 1) Antal aktive pr. d.d. eller 2) Antal aktive over en given periode. Tabellen anven-

der sidstnævnte metode.

Kun ordinære kontroller

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

751

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Smiley-ordningen fungerer derudover også som en benchmarking af virksomhederne. Det har

givet fødevarevirksomhederne et stort incitament til at sikre en høj regeloverholdelse, og smiley-

ordningen er, ifølge Fødevarestyrelsen, et af deres mest effektive virkemidler. Smiley-ordningen

har fx betydet generelt bedre hygiejne i danske virksomheder og har på den baggrund dannet

præcedens for lignende ordninger i andre lande; fx har Tyskland indført en ordning i Berlin efter

dansk forbillede, og de overvejer at indføre ordningen over hele landet.

Indsatsen mod de brodne kar

Fødevarestyrelsen oplever, at en stor andel (ca. 83 pct.) af fødevarevirksomhederne overholder

reglerne. Virksomhederne, der overholder reglerne og mange af de virksomheder, der ikke over-

holder reglerne, kan i de fleste tilfælde håndteres gennem den traditionelle tilsynsindsats. Der er

imidlertid ca. 300 fødevarevirksomheder, som er kendetegnet som ”brodne kar”, dvs. virksomhe-

der, som gentagne gange ikke overholder reglerne, og hvor tre af de sidste fire smileys ikke har

været glade.

Fødevarestyrelsen har erfaret, at den traditionelle tilsynsindsats har lille effekt på den fremtidige

regeloverholdelse hos virksomheder, der er kendetegnet som brodne kar. Man vedtog derfor i

forbindelse med fødevareforlig III i 2015

, at Fødevarestyrelsens rejsehold (Fødevarerejseholdet)

skulle inddrages i indsatsen mod brodne kar og dermed være med til at styrke indsatsen mod

denne specifikke gruppe af virksomheder, der overtræder reglerne gentagne gange. Indsatsen

har på nuværende tidspunkt været i gang i to år, og har givet anledning til at foreslå, at rejse-

holdets beføjelser udvides. Miljø- og fødevareministeren har i den sammenhæng d. 28. februar

2018 fremsat lovforslag om strafskærpelse, administrative tvangsbøder og virksomhedskarantæ-

ne. Forslaget har været gennem 1. behandling og udvalgsbehandles i skrivende stund.

Der er

lagt op til en lovændring, der gør det muligt for myndigheden at give virksomhedskarantæne til

virksomheder, der gentagne gange overtræder reglerne, og hvor tilsynsmyndighederne uden

held med de eksisterende sanktionsmuligheder gennem tid har forsøgt, at få virksomheden til

generelt og varigt at overholde reglerne.

6.3

Forandringsteori

Fødevarestyrelsens tilgang til kontrolførelsen baserer sig på en logik om, at man får højere regel-

efterlevelse ved at fokusere på vejledning og samarbejde med virksomhederne i kombination

med aktiv anvendelse af virkemidler, såsom smiley-ordningen, der gør regelefterlevelse til et

vigtigt parameter for virksomhedsdriften – se forandringsteorien på næste side. Man arbejder

således ud fra præmissen om, at en inkluderende og gennemsigtelig kontrolproces skaber inci-

tament for virksomhederne til at integrere forholdsreglerne i deres arbejdsgange og dermed sik-

rer et generelt højt regelefterlevelses niveau på tværs af sektoren. Dette beror i praksis på en

højere grad af egenkontrol og dermed bedre sikkerhed og velfærd i sektoren.

Styrkede incitamentsstrukturer for en stærk egenindsats er således et bærende element i myn-

dighedens kontrolmodel i den forstand, at myndigheden fører kontrol med, om virksomheden

gennemfører den påkrævede egenkontrol. Egenkontrollen på fødevareområdet dækker over, at

den enkelte virksomhed skal have et system i kraft, der sikrer, at de produkter, man sælger, ikke

er sundhedsskadelige. Det gælder bl.a. i forhold til at holde øje med temperaturen ved opvarm-

ning og nedkøling af fødevarer, sikring mod skadedyr og personalets hygiejne. Kravene for egen-

kontrol fastsættes på baggrund af en individuel risikoanalyse af den enkelte virksomhed.

Offentliggørelse af kontrolresultater

Smiley-ordningen blev lanceret i 2001 med det formål, at gøre det nemt for forbrugerne at finde

de butikker, der har bedst styr på fødevarereglerne. Fødevarestyrelsen har opnået dette ved at

http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/aftale-foedevareforlig3.pdf

http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L167/som_fremsat.htm

http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l167/20171_l167_som_fremsat.htm

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

752

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

give smiley-ordningen et visuelt og letgenkendeligt udtryk, som offentliggøres digitalt for både

engros- og detailvirksomheder og i detailbutikkernes vinduesparti.

Figur 8: Forandringsteori for valgte virkemidler på fødevareområdet

Rationalet bag indførelsen af smiley-ordningen var, at man ønskede at styrke forbrugernes

grundlag for at træffe oplyste valg om deres indkøb og brug af fødevarevirksomheder. Hypotesen

var, at forbrugerne vil fravælge de virksomheder, der ikke lever op til forbrugernes krav til føde-

varesikkerhed. Det skal bemærkes, at de offentliggjorte kontrolresultater har en sådan detalje-

ringsgrad, at forbrugerne tydeligt kan læse sig til, hvilke forhold virksomheden ikke har over-

holdt. På den måde gør man forbrugeren i stand til at vurdere, om overtrædelsen er af en sådan

art og omfang, at vedkommende vil fravælge virksomheden. Et helt centralt element i smiley-

ordningen er således, at der er en tydelig målgruppe, som vil til- og fravælge virksomheder på

baggrund af den viden, som smiley-ordningen tilvejebringer. Derudover er det afgørende, at en

repræsentativ del af målgruppen er bekendte med virkemidlet, således at virkemidlet danner

ramme for deres beslutningsgrundlag. Kendskabet til smiley-ordningen er i den sammenhæng en

af dens væsentligste styrker, idet at op i mod 100 pct. af de adspurgte forbrugere i flere under-

søgelser svarer, at de kender til ordningen og dens betydning, hvilket er helt unikt.

Gennemsigtigheden kan samtidig virke som en form for benchmarking, hvor virksomhederne kan

sammenligne sig med hinanden og konkurrere på fødevaresikkerheden – til gavn for forbrugerne.

Hvor en sur smiley kan forringe virksomhedens indtjeningsgrundlag, kan en glad, og især en

elite-smiley, bruges i forbindelse med virksomhedens markedsføring. Dette indebærer samtidig,

at de offentliggjorte kontrolresultater skal være forståelige, handlingsorienterede og ensartede i

både sprogbrug, såvel som sanktionering, på tværs af virksomheder og brancher.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

753

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Smiley-ordningen er desuden en systematisk og ensartet metode til at bedømme danske fødeva-

revirksomheders performance. Det sikrer således, at virksomheder på tværs af kommuner vurde-

res ud fra samme principper. Det tilvejebringer ligeledes en historik omkring virksomhedernes

regeloverholdelse, som bruges i forbindelse med Fødevarestyrelsens indsats mod de brodne kar, i

og med at en virksomhed med tre anmærkninger, dvs. tre smileyer i kategori 2, 3 eller 4, define-

res som et broddent kar. Smiley-ordningen er derfor med til at sikre en øget regeloverholdelse

gennem incitamenter til en øget egenindsats, hvilket understøtter Fødevarestyrelsen målbillede

om at færre mennesker bliver syge af maden.

Indsatsen mod de brodne kar

Indsatsen mod brodne kar blev lanceret med fødevareforlig III i 2015 i erkendelse af, at der

trods den generelt meget høje regelefterlevelse på fødevareområdet var en lille gruppe virksom-

heder (0,9 pct.), der gentagne gang brød reglerne. Med indsatsen mod de brodne kar styrkede

FVST indsatsen mod de virksomheder, som ikke kunne håndteres med den traditionelle tilsyns-

indsats. Man overgik således fra en kontrolindsats som bygger på en stor vejledende indsats, til

en kontrolindsats, hvor man ved gentagne overtrædelser styrker kommunikationsindsatsen, øger

frekvensen for kontrolbesøg markant, samt, såfremt lovforslaget stemmes igennem, i højere

grad giver større økonomiske sanktioner, fx gennem daglige tvangsbøder. Rationalet bag kom-

munikationsindsatsen er, at indsatsen vil løfte evnen til at efterleve reglerne for de brodne kar,

der har viljen, men er særligt udfordret på deres evner fx hvis virksomhedsejeren ikke besidder

de fornødne sprogmæssige kompetencer til at forstå reglerne. Hertil har myndigheden mulighed

for at medbringe en tolk, som kan nedbryde sprogbarrieren. Virksomhederne kan i øvrigt ram-

mes hårdt økonomisk, da de skal betale for alle opfølgende tilsyn. Den høje frekvens for opføl-

gende tilsyn er tænkt som et effektivt greb til, at virksomhederne hurtigt retter op på de ulovlige

forhold.

Formålet med indsatsen er at sende et klart signal til de brodne kar og den øvrige del af bran-

chen om, at FVST kommer efter dem, der ikke overholder reglerne, og at det bliver dyrt. Det er

bl.a. på baggrund af det rationale, at man har stillet forslag om at udvide rejseholdets beføjelser

til bl.a. at omfatte muligheden for at give virksomhedskarantæne, da man ved fra erfaringer i

bl.a. Norge, at det er et af de mest effektive måder at straffe virksomhederne på af den årsag, at

det i sidste instans tvinger dem til at lukke grundet manglende indtægter.

Der arbejdes implicit med evne/vilje-tankegangen (figuren nedenfor) for at sikre, at virksomhe-

derne håndteres med de rigtige greb og indsatser, således at virkemidlerne har en høj effekt.

Hypotesen går på, at virksomheder i boks 1, dvs. virksomheder med både evnen og viljen til at

overholde reglerne, selv overholder reglerne. Virksomheder i boks 2 har derimod viljen, men ikke

evnen til at overholde reglerne, hvorfor de kræver et kompetenceløft, så de rykker sig fra boks 2

til 1. Dette kompetenceløft kan gives gennem en forøget vejledningsindsats indenfor regiet af

den traditionelle tilsynsindsats. Der vil forekomme brodne kar i denne gruppe, men det vil ofte

være uforsætligt, hvorfor det er vigtigt, at myndigheden griber ind, inden de bliver et broddent

kar. Boks 3 indeholder virksomheder, som har evnen, men ikke viljen til at overholde reglerne.

Håndhævelsesmulighederne i den traditionelle tilsynsindsats har begrænset virkning på disse

virksomheder. Det gælder særligt de brodne kar i denne gruppe, hvor det er mere effektfuldt at

anvende økonomiske sanktioner. Rationalet bag i højere grad at straffe de brodne kar økonomisk

er, at denne type virksomheder er uimodtagelige over for den vejledning, der ydes ved alminde-

lige kontrolbesøg. Ved at sætte dem under økonomisk pres, presser man således virksomhederne

på bundlinjen, hvilket naturligt giver incitament til at efterleve reglerne. Boks 4 indeholder de

grove brodne kar, som over en længere periode begår strengere regelovertrædelser. Det er usik-

kert, hvor stor en effekt de eksisterende beføjelser mod de brodne kar har på denne gruppe,

hvorfor virksomhedskarantæne kan være et effektivt greb, hvis beføjelsen indføres.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

754

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Figur 9: Evne/vilje matrix

Indsatsens overordnede formål er at statuere eksem-

pler på konsekvensen af ikke at overholde reglerne og

dermed styrke incitamentet for at overholde reglerne,

således at man sikrer en styrket egenindsats, høj re-

gelefterlevelse i hele branchen og nedbringer antallet af

brodne kar til fordel for fødevaresikkerheden.

6.4

Virkemidler

Tabel 6: Virkemidler - fødevareområdet

Beskrivelse af virkemid-

let

Smiley-ordningen ifm.

offentliggørelsen af kon-

trolresultater.

Dokumentation af resulta-

ter

Regelefterlevelsen på fødeva-

reområdet er generelt blevet

forbedret siden indførelsen af

smiley-ordningen. Det er dog

svært at drage nogen konklu-

sioner om kausalsammen-

hængen mellem ordningen og

den forbedrede regelefterle-

velse, da den er implemente-

ret sammen med en række

andre tiltag. Der er ikke

foretaget en særskilt effekt-

evaluering af ordningen.

Fra da man startede indsat-

sen i 2015 til nu (marts

2018), har man set en ned-

gang fra 349 brodne kar,

svarende til 0,9 pct. af FVST’s

kontrolobjekter, til 263 brod-

ne kar, svarende til 0,7 pct.

Administrative

Omkostninger

Omkostninger ved ordnin-

gen er begrænsede, og var

primært forbundet med

implementeringen af ord-

ningen, hvilket medførte

kortvarige organisatoriske

omkostninger ifm. imple-

menteringen i arbejdsgan-

gen hos de tilsynsførende.

Vurdering af overførbar-

hed

Den direkte

overførbarhed til

arbejdsmiljøom-

rådet vurderes til

at være lav. Dette skyldes,

at effekten af smiley-

ordningen beror på en høj

tilsynsfrekvens. Eftersom

arbejdsmiljøområdet dæk-

ker alle landets virksomhe-

der, vil dette krave betyde-

ligt større midler, end tilsy-

net i dag har til rådighed.

Den direkte

overførbarhed af

virkemidlet

vurderes til at

være høj. Dette beror på

betragtningen om, at ind-

satsen mod brodne kar er

relevant i alle brancher,

hvor man fører tilsyn med

virksomheders regelefterle-

velse. Det kræver dog, at

der rent organisatorisk set

er de fornødne ressourcer til

rådighed jf. omkostningerne

ved virkemidlet.

Indsatsen mod brodne kar

er ressourcekrævende.

Driftsomkostningerne til

rejseholdet udgør den pri-

mære udgift og indebærer

særligt ressourcer til pro-

jektledelse, månedlig afrap-

portering til ledelsen samt

den udvidede tilsynsindsats

6.4.1

Offentliggørelsen af kontrolresultater (smiley-ordningen)

FVST’s kontrolmodel baserer sig på at styrke incitamentet for en stærk egenindsats gennem gen-

nemsigtelighed og offentliggørelse af kontrolrapporterne. Smiley-ordningen udgør et vigtigt vir-

kemiddel i den sammenhæng, i og med at den fungerer som en konkret visualisering af virksom-

hedens kontrolresultat, som er let for forbrugeren at forholde sig til. Ordningen blev indført i

2001 som supplement til offentliggørelsen af kontrolrapporter

. Formålet med ordningen var at

skabe en forstærket incitamentsstruktur for virksomhederne til at overholde reglerne ved at ind-

føre et synligt virkemiddel, som forbrugerne let kunne forholde sig til og træffe valg ud fra. Smi-

ley-ordningen indebærer, at virksomheden, efter at have modtaget et kontrolbesøg, får en kon-

trolrapport. Derefter bliver kontrolrapporten hængt op i virksomheden, og kontrolresultaterne for

Den lovgivningsmæssige forankring af smiley-ordningen er placeret i tre dokumenter: Fødevareloven: Loven indeholder de generelle

bestemmelser om offentliggørelse af kontrolresultater i § 56. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresulta-

ter: Bekendtgørelsen indeholder de konkrete bestemmelser vedr. fødevarekontrollen og offentliggørelsesordningen. Kontrolvejlednin-

gen: Vejledningen indeholder de mere detaljerede retningslinjer for, hvordan fødevarekontrollen skal gennemføres, herunder tolkning

af reglerne om ophængning og offentliggørelse for detailvirksomheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

755

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

alle virksomheder bliver offentliggjort på findsmiley.dk. Smiley-ordningen består af fem smiley’er

som vist i tabel 6:

Tabel 7: Smiley-ordningens fem smileyer

Smiley

Resultat

Handling

Ingen anmærkning

Indskærpelse

Påbud/forbud

Politianmeldelse/adm. Bødeforlæg

Elite-smiley = De sidste fire kontroller og

alle kontroller indenfor de sidste 12

måneder har været glade (resultat 1).

Fordeling af sanktionstype

83,6 pct.

13,2 pct.

0,5 pct.

2,7 pct.

Kontrolrapporten og smileyen skal altid hænge synligt ved

indgangen til fx restauranten, så forbrugerne kan se humøret

og læse rapporten, inden de går indenfor. Det er i kontrolrap-

porterne muligt at se, hvornår der er blevet kontrolleret, va-

righeden for kontrolbesøget, hvad der er blevet kontrolleret,

tilsynsførendes bemærkninger, hvilke anmærkninger og smi-

ley, som virksomheden har modtaget ved det seneste besøg

samt smileyen for tidligere besøg. Kontrolresultaterne bliver

desuden lagt op på www.findsmiley.dk, som offentligheden har

fri adgang til.

Det er ikke alle lovgivningsområder, der bliver kontrolleret på

hvert kontrolbesøg, men når lovgivningsområdet bliver kon-

trolleret, får virksomheden et resultat pr. lovgivningsområde.

Det er det dårligste af disse resultater, der bestemmer virk-

somhedens samlede kontrolresultat. Tabel 7viser antallet af

kontrollerede forhold under de enkelte lovgivningsområder, der

er omfattet af fødevarekontrollen.

Tabel 8: Kontroller pr. lovgivningsområde

Ingen anmærk-

ning

Figur 10: Eksempel på en kontrol-

rapport

Lovgivningsområder

Antal delresultater

Indskærpel-

Påbud eller

forbud

Håndtering af fødevarer (hygiejne)

Rengøring (hygiejne)

Vedligeholdelse (hygiejne)

Virksomhedens egenkontrol

Offentliggørelse af kontrolrapport

Uddannelse i hygiejne

Mærkning og information

Godkendelser mv.

Særlige mærkningsordninger

Varestandarder

Tilsætningsstoffer mv.

Kemiske forureninger

Emballage mv.

Andet

I alt

82.535

55.822

42.596

52.784

52.835

7.564

25.669

33.190

5.914

1.774

1.509

864

6.928

270

370.254

3.013

1.985

1.201

3.659

444

217

935

1.150

259

121

13.130

259

189

627

Bødeforlæg

eller

politianmel-

delse

450

332

427

141

181

1.726

Som det fremgår af tabellen, er det især hygiejneforhold, som kontrolleres. Håndtering af føde-

varer, rengøring eller vedligeholdelse kontrolleres ca. i halvdelen af alle kontrolbesøg. Derudover

kontrolleres især virksomhedens egenkontrol og offentliggørelsen af kontrolrapport. Tabellen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

756

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

bekræfter også, at der i langt de fleste tilfælde ikke gives nogle anmærkninger. Det lovgivnings-

område, der hyppigst gives anmærkninger for pr. kontrol, er i forbindelse med virksomhedens

egenkontrol, hvor syv pct. af alle kontroller fører til en anmærkning. En vigtig del af virkemidlets

legitimitet er dens gennemsigtighed, hvilket er sikret gennem et højt niveau af ensartethed. Det

betyder, at måden man fører kontrol og vurderer kontrolresultaterne på, på tværs af landet, be-

ror på en fælles ensartethedsstrategi, der sikrer, at der træffes skøn ud fra det samme objektive

grundlag.

Udover at smiley-ordningen er synlig for forbrugerne ved indgangen til butikken, så fungerer

ordningen også som en benchmarking af virksomhederne og en konkret parameter, som virk-

somhederne kan bruge direkte i deres markedsføring. Man indførte i den sammenhæng elite-

smileyen i 2008

, hvor man samtidig gjorde det lovpligtigt, at kontrolrapporten og smileyen skul-

le hænge tydeligt for forbrugeren, inden de kom ind i butikken. Elite-smileyen gives til detailvirk-

somheder, som sælger mad og drikkevarer til forbrugerne, når de har fået mindst fire storsmi-

lende smileyer i træk og ikke har haft nogen anmærkninger de seneste 12 måneder. Derudover

nedsættes kontrolfrekvensen som konsekvens af elite-smileyen. Det har været medvirkende til at

give fødevarevirksomhederne et stort incitament til at sikre en høj regeloverholdelse. Det skal

dog bemærkes, at ikke alle virksomheder har mulighed for at opnå en elitestatus, da det kommer

an på, hvor ofte de får kontrol. Virksomheder, hvor der går lang tid imellem kontrolbesøgene,

fordi de kun kontrolleres efter behov eller i forbindelse med en specifik kontrolkampagne, kan

ikke få elitestatus. Det fremgår herunder hvor mange detail- og engrosvirksomheder, der kan

opnå elite-smileyen, samt hvor mange der har det

•

83 pct. af detailvirksomhederne bliver kontrolleret ofte nok til at kunne få elitestatus. Ca. 60

pct. af disse har elitestatus og dermed også en elite-smiley hængende ved indgangen.

99 pct. af engrosvirksomheder med behandling kontrolleres ofte nok til at kunne få elitesta-

tus. Ca. 60 pct.af disse har elitestatus.

67 pct. af engrosvirksomheder uden behandling kontrolleres ofte nok til at kunne få elitesta-

tus. Ca. 43 pct. af disse har elitestatus.

Smiley-ordningen finder sin primære virkning hos B2C virksomheder, dvs. hvor der er handel

mellem virksomheden og forbrugere (privatpersoner), da direkte forbrugere af fødevarer vægter

fødevaresikkerhed højest. Virkningen eksisterer i midlertidig også for B2B virksomheder, der

dækker handel imellem virksomheder. For sidstnævnte fungerer smiley-ordningen som et kvali-

tetsstempel, som virksomheden kan promovere sig på ifm. eksport og handel med detailbran-

chen.

Resultater

Siden indførelsen af smiley-ordningen er regelefterlevelsen generelt blevet forbedret. Det er dog

svært at drage nogen konklusioner om kausalsammenhængen mellem forbedringen og indførel-

sen af smiley-ordningen, da den skal ses som del af en samlet pakke af virkemidler og dermed

en generelt forstærket indsats for at forbedre regelefterlevelse og dermed fødevaresikkerheden.

85 pct. af virksomhederne modtager ingen anmærkninger ved tilsynet, hvilket udløser en glad

smiley. 12 pct. modtager anmærkninger og modtager således en smiley med et behersket smil,

mens de sidste tre pct. får påbud, forbud eller bøder og dermed fordeler sig på de to negative

smileyer. Der er ikke fastsat mål for, hvor stor andelen af glade smileyer skal være.

Omkostninger

Omkostningerne ifm. driften af smiley-ordningen er begrænsede, nu hvor den er blevet en insti-

tutionaliseret del af driften og kontroludførelsen i FVST. Der var således primært forøgede om-

http://www.findsmiley.dk/om_smiley/info_til_forbrugere/Sider/Generelt/Om_elite-smiley.aspx

FVST (2017): Evaluering af sanktionspraksis i Fødevarestyrelsen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

757

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

kostninger forbundet med ordningen i opstartsfasen, hvor den skulle implementeres rent organi-

satorisk i FVST, og de tilsynsførende skulle vejledes om, hvordan de skulle implementere ordnin-

gen i deres arbejdsgange. Helt konkret drives ordningen i dag som et samarbejde mellem FVST’s

kontrolenhed og kommunikationsafdelingen.

Overførbarhed

Der eksisterer en lignende praksis med en smiley-ordning i Arbejdstilsynet. Når Arbejdstilsynet

har udført et tilsyn, vurderer de, om virksomhedens arbejdsmiljø fortjener en grøn, gul eller rød

smiley. Disse angiver henholdsvis ingen problemer, påbud, og forbud eller rådgivningspåbud.

Ydermere gives der i lighed med elite-smileyen en krone smiley til virksomheder, der har et sær-

ligt arbejdsmiljøcertifikat.

Arbejdsmiljøområdet adskiller sig dernæst fundamentalt fra fødevareområdet i den forstand, at

det er to meget forskellige målgrupper, der interesserer sig for henholdsvis sunde arbejdsmiljø-

forhold og fødevaresikkerhed. Detailvirksomhedernes incitament for at overholde fødevareregler-

ne beror på konkurrencen med andre virksomheder og dermed frygten for, at forbrugerne ville

overgå til en konkurrent, hvis de er mere trygge ved at købe varerne der. Hvis en virksomhed

mister sine kunder, mister den dermed også sit eksistensgrundlag og vil i sidste ende være tvun-

get til at lukke. Der eksisterer umiddelbart ikke samme direkte konsekvens i form af kundetab for

virksomheder, der ikke overholder arbejdsmiljøreglerne. I stedet konkurrerer virksomhederne på

arbejdsmiljøområdet om at bibeholde og tiltrække kvalificeret og loyal arbejdskraft. Man kunne

således forestille sig, at en produktionsvirksomhed med en grøn smiley har en konkurrencemæs-

sig fordel i forhold til at kunne tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft på markedet.

FVST’s arbejde med at offentliggøre en detaljeret kontrolrapport, hvoraf virksomhedens kontrol-

historik også fremgår, kan således give anledning til overvejelser om, hvorvidt offentliggørelsen

af detaljerede kontrolresultater kan være med til at styrke incitamentet hos virksomhederne til at

overholde arbejdsmiljøreglerne. Man kunne eksempelvis forestille sig, at man i lighed med de

synlighedskrav, der er til smiley-ordningen på fødevareområdet, gjorde det lovpligtigt, at alle

virksomheder skulle linke til deres tilsynsrapport på deres hjemmeside og i offentlige jobopslag.

På den måde ville man gøre det muligt for arbejdstageren at vurdere og sammenligne forskellige

arbejdspladser, og på den måde give virksomhederne et øget incitament til at overholde reglerne

og dermed få en grøn smiley.

På trods af ovenstående fordele og synergier mellem fødevareområdets smiley-ordning og smi-

ley-ordningen på arbejdsmiljøområdet, er den overordnede vurdering, at overførbarheden er lav.

Årsagen til det er, at effekten af fødevareområdets smiley-ordning beror på en høj og vedvaren-

de kontrolfrekvens, hvilket sikrer, at den seneste smiley altid er repræsentativ for virksomhedens

overholdelse af fødevarer reglerne. For at sikre samme legitimitet blandt arbejdstagerne på ar-

bejdsmiljøområdet, som blandt forbrugerne på fødevareområdet, er det afgørende at sikre en høj

tilsynsfrekvens. Dette vil imidlertid kræve en betydelig tilførsel af midler til Arbejdstilsynet.

6.4.2

Indsatsen mod de brodne kar

Fødevarebranchen har generelt et meget højt regelefterlevelsesniveau (ca. 83 pct. af fødevare-

virksomhederne overholder reglerne), og langt de fleste virksomheder, der ikke overholder reg-

lerne, kan i de fleste tilfælde håndteres gennem den almindelige kontrolindsats, herunder vejled-

ning. Der eksisterer dog en mindre gruppe af virksomheder (ca. 300 virksomheder), der gentag-

ne gange overtræder reglerne, hvilket kan føre til risici for fødevaresikkerheden. I erkendelse af,

at denne gruppe fødevarevirksomheder ikke retter op på baggrund af den almindelige kontrolind-

sats, herunder vejledning, indførte man derfor som led i Fødevareforlig III i 2015 en skærpet

indsats mod såkaldte ”brodne kar” for at nedbringe antallet af virksomheder, der gentagne gange

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

758

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

overtræder reglerne.

Indsatsen beror på en kombination af bløde og hårde virkemidler i form af

en styrket kommunikationsindsats, herunder vejledning på kontoret, aftalte tilsyn, assistance fra

en tolk, på den ene side og øget involvering af fødevarerejseholdet i håndteringen og kontrolind-

satsen med denne gruppe af virksomheder på den anden side.

Den styrkede kommunikationsindsats beror på Rick Maurers kategorisering af modstandstyper

ifm. med organisatoriske forandringsprojekter.

Man skelner således mellem tre typer modstand

hos virksomhederne: 1) virksomheder hvor ledelsen ikke forstår FVST’s henstillinger 2) virksom-

heder hvor ledelsen ikke kan lide FVST’s henstillinger, og 3) virksomheder hvor ledelsen ikke kan

lide FVST. Den tilsynsførende foretager med afsæt i denne kategorisering en vurdering af hvilken

type modstand, de møder hos de enkelte virksomheder. På den baggrund har man udviklet for-

skellige kommunikationsstrategier, der retter sig direkte mod de enkelte modstandstyper, såle-

des at man i dialogen med virksomhederne tilpasser kommunikationsgrebene til den form for

modstand, man står over for. Der er således tale om et værktøj, der vha. ovenstående kategori-

seringer kan guide den tilsynsførende i retningen af den mest effektfulde kommunikationstilgang.

Indsatsen betyder, at virksomheder, der har fået anmærkninger ved tre ud af fire kontrolbesøg,

kategoriseres som såkaldte ”brodne kar”, som er en intern kategori i Fødevarestyrelsen, som

anvendes til at tilrettelægge den særlige kontrolindsats. Dvs. opfølgende kontrolbesøg eller afgø-

relse om skærpet kontrol, der først stiger til hver sjette uge og hæves gradvist helt op til én gang

om ugen, hvis overtrædelserne fortsætter. Selvom det er muligt for virksomheden at regne ud,

om de enten er på vippen til at blive eller allerede er et broddent kar, er kategoriseringen af virk-

somheder en intern aktivitet i Fødevarestyrelsen. Virksomhederne får således ikke direkte besked

fra FVST, om de er på vej til at blive et broddent kar, hvilket kan være uhensigtsmæssigt for

virksomheder, der har viljen, men ikke har evnen til at overholde reglerne på fødevareområdet.

Helt konkret konstaterede man, at der var en stor udskiftning i de brodne kar. Man introducerede

derfor en bobler kampagne, der skulle forsøge at hjælpe de virksomheder, der havde fået sankti-

oner ved to ud af tre besøg og således var i fare for at blive et broddent kar, hvis de modtog en

sanktion ved næste kontrolbesøg. Formålet med kampagnen var på den måde at nedbringe an-

tallet af brodne kar ved at nedbringe tilstrømningen. Bobler kampagnen blev introduceret i reali-

seringen af, at man for at nå målsætningen om, at andelen af brodne kar ikke måtte stige, måtte

forsøge at få de virksomheder, der lå i farezonen for at blive et broddent kar, til at rette varigt op

på forholdene. Virksomhederne modtog således et opfølgende kontrolbesøg med ekstra vejled-

ningstid og et særligt fokus på de organisatoriske, strukturelle og kulturelle udfordringer for virk-

somheden, som kan være en del af årsagen til den manglede regelefterlevelse. Formålet med

dette var at sikre, at de virksomheder, der havde viljen, men ikke evnerne, fik den fornødne vej-

ledning til at rette op og undgå yderligere sanktioner.

På kontrolbesøgene hos de brodne kar deltager to tilsynsførende med fagspecifikke kompetencer

på området, og som er uddannet til at varetage opgaven. I visse tilfælde undersøges virksomhe-

derne i samarbejde med andre myndigheder, heriblandt særligt SKAT, da regelovertrædelsen

ofte stikker dybere end blot overtrædelse af fødevarereglerne. Kontrolbesøget gennemføres som

et almindeligt kontrolbesøg, men vil dog ofte være af længere varighed. De forhold, som kontrol-

leres, vil primært være fokuseret omkring den eller de anmærkninger, som virksomheden fik i

forbindelse med det sidste kontrolbesøg. Efter et sådan kontrolbesøg, udleveres kontrolrapporten

til virksomheden, og samtidig offentliggøres kontrolrapporten på Findsmiley.dk.

Helt konkret blev indsatsen over for de brodne kar forankret i fødevarerejseholdet og dernæst

implementeret i alle fødevarekontrolenheder. Fødevarerejseholdet står således for at lede indsat-

http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/aftale-foedevareforlig3.pdf

https://rickmaurer.com/wrm/

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

759

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

sen på baggrund af den information, de får fra de enkelte kontrolenheder for på den måde at

sikre en ensartet håndtering af indsatsen.

Resultater

Som led i indsatsen afrapporterer fødevarerejseholdet hver tredje måned på indsatsen til fødeva-

rechefgruppen i FVST. Der laves således løbende effektmålinger på indsatsen, med særligt hen-

blik på at evaluere andelen af brodne kar. Det er et centralt KPI for indsatsen, at andelen ikke

må stige. Derudover måler man også på antallet af gengangere, som indsatsen bestræber sig på

at minimere. Effektevalueringen viste i første omgang, at den styrkede indsats mod brodne kar

fik andelen til at stige, fordi indsatsen betød, at man fik kendskab til og kategoriserede flere virk-

somheder, der opfyldte kriterierne for at være et ”broddent kar”. Implementeringen af indsatsen

resulterede dermed på kort sigt i, at man løftede sløret for realomfanget af problemet og dermed

så en stigning i andelen af brodne kar. Det var således en vigtig læring, at omfattende indsatser

som denne kræver tid, før man kan se et reelt effektudsving i data.

Effektmålingerne har siden hen vist positive effekter af indsatsen både i andelen og antallet af

brodne kar. Fra indsatsen startede i 2015 til 1. januar 2018, ses en nedgang fra 349 brodne kar

svarende til 0,9% af FVST’s kontrolobjekter til ca. 260 brodne kar svarende til 0,7 pct. Selvom

der ses en nedgang i både andel og antal af brodne kar, er der fortsat en meget lille andel af de

brodne kar, som ikke formår at rette varigt op på forholdene i virksomheden. For at skærpe ind-

satsen over for disse få brodne kar, har Miljø- og fødevareministeren fremsat et lovforslag om

ændring af fødevareloven (strafskærpelse, administrative tvangsbøder og virksomhedskarantæ-

ne) d. 28. februar 2018. Forslaget har været gennem 1. behandling og udvalgsbehandles i skri-

vende stund

. Dette lovforslag vil, hvis det vedtages i sin nuværende form, gøre det muligt for

Fødevarestyrelsen at anvende administrative tvangsbøder, forhøjede bøder og virksomhedska-

rantæne over for de brodne kar, som gennem en længere periode eller særlig groft har overtrådt

fødevarelovgivningen.

Omkostninger

Indsatsen mod brodne kar er ressourcekrævende. Driftsomkostningerne til rejseholdet udgør den

primære udgift og indebærer særligt ressourcer til projektledelse, månedlig afrapportering til

ledelsen samt den styrkede kontrolindsats. Kontrollen med brodne kar er ressourcekrævende,

fordi det kræver dobbeltbemanding under selve kontrolbesøget. Virksomheden betaler for alle

opfølgende kontrolbesøg, og virksomheden bærer således omkostningerne ved selve kontrolbe-

søget.

Overførbarhed

Det er afgørende, at man har et solidt datagrundlag både i forhold til identificeringen af virksom-

hederne og i forhold til evalueringen af indsatsen. Derudover kræver det, at man har de fornødne

ressourcer til at føre indsatsen til dørs. Når man går til kamp mod de værste regelbrydere i en

branche, har det ingen effekt, hvis ikke man kan gøre det helt og har ressourcerne til at sætte

virksomhederne under det fornødne pres samt at følge op, indtil de retter ind. Indsatsen mod

brodne kar er relevant i alle brancher, hvor man fører tilsyn med virksomheders regelefterlevelse

og er afgørende for at sikre et højt regelefterlevelsesniveau i hele branchen, så alle kan se, at det

betaler sig at leve op til reglerne. Det ville således være relevant for arbejdstilsynet at søge inspi-

ration i nogle af de metoder, man har benyttet på fødevareområdet og overføre det til en lignen-

de indsats mod gentagne regelbrydende virksomheder på arbejdsmiljøområdet. Overførbarheden

vurderes generelt til at være høj idet, at virkemidlet finder stor relevans på arbejdsmiljøområdet.

Overførbarheden er dog betinget af, at der frigives de fornødne ressourcer til at drive indsatsen

rent organisatorisk set.

http://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L167/BEH1-71/forhandling.htm

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

760

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Nudging

Fødevarestyrelsen arbejder ikke direkte med nudging som begreb. Der er dog et element af nud-

ging i fx smiley-ordningen, hvor kunder er mere tilbøjelige til at vælge virksomheden, hvis den

har en glad smiley i butiksvinduet, hvilket afledt heraf påvirker virksomhedernes motivation til

egenindsats og ændrede handlemønstre. FVST har også forsøgt sig med enkelte illustrative ”nud-

ging” greb overfor brodne kar, som dog ikke fremhæves, når der spørges ind til særligt virksom-

me virkemidler i tilsyns- og kontrolindsatsen.

7.1

SEKTORRAPPORT: SUNDHED

Introduktion til myndigheden og sektoren

Styrelsen for Patientsikkerhed ligger under Sundheds- og Ældreministeriet, som overordnet ar-

bejder for udviklingen af et sundt Danmark ved at sætte rammerne for et velfungerende, moder-

ne og effektivt sundhedsvæsen i Danmark. Således består, den overordnede tilsynsførende myn-

dighedsfunktion i sundhedsvæsenet af Styrelsen for Patientsikkerhed, der blev etableret i 2015

og skabt ved en sammenlægning af det daværende patientombud og Sundhedsstyrelsens tilsyns-

funktioner samt i øvrigt en række rådgivningsopgaver (de opgaver, som stammer fra embedslæ-

gevæsnet). Styrelsens formål er gennem sine aktiviteter at leve op til missionen om ’at arbejde

for, at det er trygt at være patient’. Alle styrelsens opgaver, skal således kunne ses i relation til

denne mission, der skal bidrage til den overordnede vision om at skabe ’Et trygt og lærende

sundhedsvæsen’.

I nedenstående figur fremgår organiseringen af Styrelsen for Patientsikkerhed. I venstre side af

diagrammet fremgår de fire tilsyns- og rådgivningskontorer, som foretager de risikobaserede og

de reaktive tilsyn med hver deres område af Danmark samt Færøerne, og som yder rådgivning

indenfor en række udvalgte sundhedsfaglige områder.

I 2014 gennemførte Den Europæiske Tilsynssammenslutning (EPSO) en undersøgelse af Sund-

hedsstyrelsens (SST) tilsynsarbejde. Resultaterne af denne undersøgelse medførte, at Sundheds-

og Ældreministeriet valgte at etablere en ny styrelse, Styrelsen for Patientsikkerhed. Samtidig gik

man fra et frekvensbaseret til et risikobaseret tilsyn

. Samtidig har man valgt at inddele tilsynet i

to forskellige typer af tilsyn; planlagt og reaktivt.

Figur 11: Organisationsdiagram for Styrelsen for Patientsikkerhed

Det planlagte tilsyn gennemfø-

res på baggrund af en udvæl-

gelse af temaer, som anvendes

på typen af behandlingsstedet

(på gruppeniveau), hvor det

reaktive tilsyn udføres i forbin-

delse med en indgiven bekym-

ringshenvendelse, klagesag,

pressesag eller lignende på det

enkelte behandlingssted. Desu-

den har Styrelsen fokus på at

skabe læring på baggrund af

nyeste viden, erfaringsudveks-

ling samt inddragelse af sund-

hedsaktører.

Report of a peer evaluation of the Danish Health and Medicines Authority, Sundhedsstyrelsen, European Partnership of Supervisory

Organisations in Health Services and Social Care.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

761

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Øvrige relevante myndigheder

Sundhedssektoren er på mange måder en kompleks sektor, der indeholder mange forskellige

faggrupper, organisationer og arbejdsområder. Det er derfor også en bred vifte af aktører, der

har indflydelse på de mange behandlinger, der leveres af en lang række forskellige aktører i væ-

senet. Af denne grund er Styrelsen for Patientsikkerhed heller ikke den eneste myndighed eller

enhed, der arbejder imod at skabe et trygt, sikkert og lærende sundhedsvæsenet. Herunder kan

nævnes, det Nationale Kvalitetsprogram, der gennem tre virkemidler forsøger at øge kvaliteten

af behandlingen i det sekundære sundhedsvæsen og arbejder med; 1) otte nationale mål for

sundhedsvæsenet, 2) et kvalitetsprogram for topledere i sundhedsvæsenet og endelig 3) Læ-

rings- og Kvalitetsteams. Programmet blev iværksat i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i

2015, og der blev i alt afsat 1,1 mia. kr. over tre år til at forbedre kvaliteten af sundhedsvæse-

net.

Der er et væsentligt område, hvorpå de forskellige aktører adskiller sig fra hinanden. De kontrol-

lerende instanser, herunder Styrelsen for Patientsikkerhed har til formål at sætte en standard for,

hvilke krav behandlingssteder skal leve op til. Standarden hos Styrelsen for Patientsikkerhed vil i

højere grad, end hos øvrige instanser, tage afsæt i en minimumsstandard, hvor de faglige kvali-

tets og forbedringsnetværk såsom det nationale kvalitetsprogram i højere grad sætter standar-

den med fokus på udvikling og forbedring. Her er formålet således at skabe en visionær målsæt-

ning omkring de kvalitetsløft og forbedringer, man ønsker at opnå på et givent område.

7.2

Konklusion: Interessante virkemidler på sundhedsområdet

På sundhedsområdet har Rambøll valgt at inkludere to virkemidler, der udspringer af forskellige

områder under Sundheds- og Ældreministeriet.

Risikobaseret tilsyn ved brug af målepunkter

Brugen af målepunkter under det risikobaserede tilsyn er det første virkemiddel, der er udvalgt,

da Styrelsen for Patientsikkerhed anser brugen af målepunkter som værende incitamentsskaben-

de for driftsherrerne. Udpegning af målepunkter handler om at udvælge specifikke temaer og

risikoområder, der er centrale for et givent behandlingsområde, og på denne baggrund udpege

specifikke punkter, der kan måles på i forhold til at afgøre udfaldet af et tilsynsbesøg. Det særlige

ved målepunkterne er, at de giver driftsherrer konkret viden om hvilke specifikke risikoområder,

der kan eller skal forbedres på behandlingsområdet forud for et tilsynsår, hvilket forventes at

skabe effekter i form af bedre behandling og højere sikkerhed på risikoområder. Desuden med-

virker målepunkter til at skabe fokus på potentielle forbedringer på tværs af alle driftsherrer på

et givent fagområde, uafhængig af om man indgår i det risikobaserede tilsyn eller ikke.

Et af de centrale elementer i udpegning af risikoområder handler om at skabe en god dialog med

fagorganisationerne ved at inkludere disse i udvælgelsen og formuleringen af risikoområder, der

gennemgås i tilsynet, samt etablering af hvilke målepunkter, der skal anvendes under tilsynet.

Dermed sikrer Styrelsen for Patientsikkerhed, at der så vidt muligt undersøges risikoområder, der

er relevante for det pågældende behandlingsområde. Hermed sikres ligeledes tilsyn, hvor der

skabes en vis følelse af medejerskab i de faglige miljøer, der udsættes for det risikobaserede

tilsyn. Det skal dog hertil tilføjes, at der kan være enkelte tilfælde, hvor myndigheden ikke følger

fagorganisationernes ønsker, fx hvis disse er i strid med eksisterende lovgivning.

Lærings- og Kvalitetsteams

Lærings- og Kvalitetsteams udspringer af tidligere projekter, der har anvendt nogle af de samme

metoder, herunder Patientsikkert Sygehus og Sikre Fødsler. I begge disse projekter fandt man,

at brugen af systematiske forbedringsmetoder har bidraget til udvikling af nye arbejdsgange,

redskaber og metoder, der ikke tidligere har været anvendt på afdelingerne. Samtidig har der på

en række behandlingsområder vist sig forbedringer i behandlingen samt forbedringer i forhold til

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

762

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

patientsikkerhed.

Lærings- og Kvalitetsteams er en del af det tidligere nævnte nationale kvali-

tetsprogram og målretter sig primært regioner og kommuner. Virkemidlet blev etableret som en

del af en udvikling, hvor fokus på kontrol og processtyring erstattes af en tilgang, der fokuserer

på udvikling af en lærende og tillidsbaseret kultur til sikkerheds- og kvalitetsarbejdet. Afhængig

af området som Lærings- og Kvalitetsteams fokuserer på, kan disse etableres på en enkelt syge-

husafdeling, et afsnit eller på tværs af afdelinger. Lærings- og Kvalitetsteams er i sundhedsvæ-

senet organiseret som et større landsdækkende projekt, der går på tværs af forskellige typer

organisationer og fagområder.

7.3

7.3.1

Risikobaseret tilsyn ved brug af målepunkter

Forandringsteori

Det risikobaserede tilsyn bruger en række forskellige virkemidler, der tilsammen skal bidrage til,

at styrelsen kan komme tættere på sit mål om at skabe et trygt og lærende sundhedsvæsen. Et

af de helt centrale virkemidler i denne strategi er etableringen af målepunkter, der sætter dags-

orden for, hvordan Styrelsen arbejder med sine andre virkemidler, herunder tilsynet og de efter-

følgende læringsprodukter. Forandringsteorien nedenfor illustrerer den kausale sammenhæng

mellem de virkemidler, der iværksættes, hvilket output dette skaber, samt hvilke efterfølgende

resultater virkemidlet medfører i forhold til at skabe den endelige effekt.

Figur 12: Forandringsteori – risikobaseret tilsyn ved brug af målepunkter

7.3.2

Narrativ fortælling

Som det fremgår af forandringsteorien, findes der forskellige virkemidler under det risikobasere-

de tilsyn, der har til hensigt at skabe incitamenter for, at driftsherrerne forbedrer deres praksis

på særligt udvalgte risikoområder i forbindelse med tilsynet. Udpegningen af temaer og måle-

punkter har samtidig til hensigt at øge driftsherrernes egen indsats proaktivt samt uafhængigt af,

om de udtrækkes til tilsyn eller ej.

Til spørgsmålet om, hvordan brugen af målepunkter understøtter driftsherrernes egen indsats,

svarer Styrelsen for Patientsikkerhed, at det der netop skaber denne egen indsats er, at måle-

punkterne er udarbejdet med afsæt i en dialog og forsøg på accept fra de faglige organisationer.

Dette begrundes i, at sundhedsvæsenet er vidt forgrenet, og det er derfor meget udfordrende for

Styrelsen for Patientsikkerhed at trumfe noget igennem, uden der er oplevet konsensus omkring

målepunkterne i de faglige netværk. Denne konsensus er således medvirkende til, at de faglige

netværk i mange forhold fungerer som talerør for Styrelsen for Patientsikkerhed, da de er med til

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2016, Erfaringer fra forbedringsarbejdet i Sikre Fødsler

(https://patientsikkerhed.dk/content/uploads/2016/07/sikre_foedsler_juli16_31sider_web.pdf).

Cowi, 2014, Evaluering af patientsikkert sygehus

(https://patientsikkerhed.dk/content/uploads/2015/11/pss_evaluering_cowi_april2014.pdf).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

763

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

at formidle målepunkterne til driftsherrerne. Forsøget på opnåelse af konsensus stiller dog store

krav til Styrelsen for Patientsikkerhed, idet der pågår en længere høringsproces med de faglige

organisationer, hvor de har mulighed for af flere omgange at kommentere på de udarbejdede

målepunkter, der løbende tilpasses og revideres med afsæt i kommentarerne fra det faglige mil-

jø.

Når der spørges ind til, hvordan målepunkterne er med til at forbedre praksis hos driftsherrerne,

peger Styrelsen for Patientsikkerhed på, at målepunkterne giver driftsherrerne helt konkret viden

om, hvor de kan sætte ind for at løfte kvaliteten af deres tilbud. Det er således afgørende, at

målepunkterne er specifikke og målrettet den enkelte type af behandlingssted. Ved således at

tilpasse målepunkterne til de forskellige driftsherrer, sikrer Styrelsen for Patientsikkerhed, at man

taler ind i driftsherrernes egen praksis, og tilsynet samt de tilhørende målepunkter bliver mere

relevante og nærværende at forholde sig til for den enkelte medarbejder.

Endelig skal tilsynet efterfølgende bruge målepunkterne til at vurdere, hvilke behov der er på

behandlingsområdet i forhold til, at alle driftsherrer opnår det forventede kvalitetsminimum. Her

bidrager målepunkterne til en beslutning om, hvilke læringsmaterialer eller produkter der skal

udarbejdes på det givne behandlingsområde.

7.3.3

Virkemiddel

Tabel 9: Virkemiddel 1 – risikobaseret tilsyn ved brug af målepunkter

Beskrivelse af vir-

kemidlet

Virkemidlet består af

afholdelse af et risiko-

baseret tilsyn ud fra en

række målepunkter,

der etableres for et

givent behandlingsom-

råde og nogle define-

rede temaer.

Temaerne defineres ud

fra eksperter på be-

handlingsområder.

Målepunkter udvikles i

tæt dialog og ved in-

volvering af de be-

handlingsområder, der

indgår i tilsynet.

Dokumentation af

resultater

Udvælgelsen af temaer

for de risikofyldte tilsyn

beror på både ekspert-

viden på området, men

i særdeleshed også på

den evidens, der findes

for et givent risikoom-

råde. Tilsynet doku-

menteres via måle-

punkterne og ligeledes

via en evaluering af det

enkelte behandlings-

steds oplevelse med

tilsynet og risikoområ-

der.

Administrative

omkostninger

Der ligger en admi-

nistrativ byrde for

myndigheden i for-

hold til at skabe

dialog og inddragelse

af de relevante mål-

grupper for tilsynet.

Samtidig ligger der

en opgave for be-

handlingsstederne i

forhold til at oriente-

re sig i målepunkter-

ne, samt tjekke op

på de processer, der

ses på via måle-

punkterne.

Vurdering af overførbarhed

Kernen og det sær-

ligt værdiskabende

ved det risikobase-

rede tilsyn med brug

af målepunkterne ses som væ-

rende; (1) den omfattende ind-

dragelse af faggrupperne, (2) det

at målepunkterne annonceres på

forhånd til hele sektoren og en-

deligt (3) det at den tværgående

opsamling af tilsyn på området,

resulterer i konkrete læringspro-

dukter, der kan løfte kvaliteten

på alle behandlingssteder på det

givne risikoområde.

Disse kerneelementer kan godt

overføres til Arbejdstilsynets

område.

Beskrivelse af virkemidlet

Det risikobaserede tilsyn baseres på vigtige påvirkninger af en række forskellige elementer, der

gennemføres inden, under og efter tilsynet og fordeler sig over fire elementer, der beskrives ne-

denfor.

Element 1: Udpegning af temaer

Udpegningen af relevante faglige temaer skal sikre, at tilsynsaktiviteterne tager hensyn til og

fokuserer på områder i behandlingen, der er fagligt relevante og risikofyldte for de enkelte typer

af behandlingssteder.

For at sikre faglig relevans foretages en prioriteringsproces af potentielle

emner, hvor faglige eksperter på forskellige behandlingsområder inviteres ind i høring i en stra-

tegisk følgegruppe og dermed inddrages i udpegningen af temaer. Risikotemaer kan være aspek-

De behandlingssteder, der indgår i tilsynet i 2018, er praktiserende psykiatere, psykiatriske sygehuse, somatiske sygehuse, genop-

træningscentre, hjemmesygeplejen, hjemmepleje, plejehjem og akutfunktioner, kliniske diætister, optikere, almen praksis, tandlæge-

og tandplejerklinikker, bosteder og misbrugscentre.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

764

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

ter som overgange i patientforløb, medicinering, journalføring, medicinhåndtering eller prøve-

svar.

Temaerne for det risikobaserede tilsyn fastlægges for et år ad gangen og baseres på viden fra

interessenter og eksperter, såvel som ved anvendelse af styrelsens viden om risici ud fra klage-

sager og tilsynssager. Desuden anvendes også viden fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase, hvor-

til det er lovpligtigt at indberettet utilsigtede hændelser. Da det imidlertid er et sanktionsfrit sy-

stem, anvendes oplysninger herfra kun på aggregeret niveau. Potentielle temaer drøftes derefter

i en strategisk følgegruppe, der består af repræsentanter fra forskellige aktører i sundhedsvæse-

net herunder KL, Danske Regioner, Lægeforeningen og andre faglige interesseorganisationer.

Indkomne forslag til temaer prioriteres efter kriterier som sandsynlighed for at patientsikkerhe-

den er i fare, store konsekvenser for patienters livskvalitet, funktionsevne og dødelighed, omfang

og sårbarhed i patientgruppen, aktualitet og relevans i forhold til udpegede områder. Dette har

eksempelvis resulteret i, at temaerne for 2018 er medicinering og overgange i patientforløb. For

at tilsynet desuden kan udføres endnu mere målrettet, har Styrelsen desuden udpeget specifikke

patientforløb, der er særlig risikofyldte. Således gennemføres der i 2018 tilsyn hos speciallæge

praksis indenfor psykiatrien, hvorfor man har udvalgt ’patienter med skizofreni og samtidig so-

matisk sygdom’ som omdrejningspunkt for tilsynet.

I nogle tilfælde foreslås temaer, der er fagligt relevante, men som af forskellige årsager ikke

nødvendigvis anses som potentielle målepunkter, der kan undersøges ved et tilsyn. Dette kan

skyldes, at området er for komplekst eller for stort til at løfte med tilsynsaktiviteter eller styrel-

sens øvrige læringsaktiviteter alene. Disse områder er dog forsat relevante risikoområder, der i

stedet kan være egnede til et Lærings- og Kvalitetsteam. Styrelsen for Patientsikkerhed vil i så-

danne tilfælde gå i dialog med styregruppen for Lærings- og Kvalitetsteams, der vil se nærmere

på evidensen på risikoområdet og vurdere muligheden for at etablere et team.

Element 2: Etablering af målepunkter

Når følgegruppen har rådgivet styrelsen, og styrelsen har fastlagt temaer for tilsynet, inviteres

alle relevante selskaber indenfor et givet fagområde ind i dialogen, med henblik på at udvælge

målepunkter for de enkelte temaer.

De faglige eksperter skal besidde klinisk faglighed og forsk-

ningsmæssig viden og erfaring. Desuden indgår patientrepræsentanter. Denne proces tager ty-

pisk 3-4 måneder og involverer to til tre arbejdsgruppemøder, hvor eksperterne inddrages og

giver faglige input, hvorefter styrelsen går tilbage og udarbejder skriftlige materialer. Materialet

er derefter genstandsfelt for revision samt skriftlig høring, inden det færdige materiale er klar til

at blive sendt i offentlig høring. På denne måde blev der f.eks. i 2018 udviklet 11 målepunkter for

de psykiatriske speciallægepraksisser.

Målepunkterne er meget specifikke og giver både den tilsynsførende samt driftsherren mulighed

for at foretage specifikke tilpasninger. Et eksempel kan ses nedenfor i figur 21. Således fokuserer

målepunkt 2 for ovenstående målgruppe på ’Journalgennemgang med henblik på vurdering af,

om der foreligger en systematisk vurdering af suicidalrisiko og plan for opfølgning for patienter

med skizofreni’. I forlængelse af denne overskrift har styrelsen etableret specifikke krav for,

hvornår målepunktet er opnået. For samme målepunkt gælder således følgende:

Journalen skal som minimum indeholde oplysninger om sundhedspersonens vurdering af:

•

Hvorvidt patienten vurderes suicidaltruet, herunder tidligere har forsøgt at begå selvmord

•

Hvis patienten vurderes suicidaltruet, skal planen for opfølgning fremgå, og det skal fremgå,

at planen følges.

De relevante, faglige organisationer er bl.a.; Lægevidenskabelige Selskaber, Dansk Sygepleje Selskab, Danske Regioner, KL, Danske

Patienter, Tandlægeforeningen, Dansk Tandplejerforening, Fagligt Selskab for Fysioterapeuter og lignende.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

765

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Styrelsen understreger, at målepunkterne derved kan

anvendes generelt af alle institutioner under en

driftsherre – fx en kommune, selvom det ikke er alle

institutioner, der får tilsyn. Styrelsen for Patientsik-

kerhed offentliggør ved tilsynsårets start de nye te-

maer, samt dertilhørende målepunkter for alle be-

handlingsområder.

I forbindelse med distribueringen af målepunkterne

lægges der stor vægt på behandlingsstedernes mu-

lighed for at indgå i dialog med Styrelsen omkring

forbedring af praksis på de udvalgte punkter. Som led

i dialogorienteringen afholder Styrelsen informati-

onsmøder, hvor de temaer og områder, der er valgt

for tilsyn og læring, introduceres. Derudover kan

patientforeninger, interesseorganisationer, kommuner

og regioner rette henvendelse til Styrelsen for at få

iværksat møder, hvis der er identificeret et behov.

Det er imidlertid op til driftsherrerne selv at gennem-

føre de forandringer, der skal sikre, at deres behand-

ling lever op til minimumskravene for patientsikker-

heden.

Figur 13: Eksempel på målepunkt samt kriterier

for opfyldelse af målepunkt

Element 3: Dialog med ledelse og medarbejdere på

behandlingsstederne

Styrelsen for Patientsikkerhed er en tilsynsmyndighed, som først og fremmest udøver kontrol.

Imidlertid er det vigtigt for styrelsen at understøtte læring under tilsynene. Det gøres ved at sør-

ge for, at tilsynet foregår i en dialog med de ledere og medarbejdere, som deltager i tilsynet.

Styrelsen lægger vægt på, at de tilsynsførende forklarer formål med målepunkternes fokus, lytter

til beskrivelser og argumenter fra behandlingsstederne og forsøger at skabe en fælles opfattelse

af, hvorvidt et målepunkt er opfyldt eller ej. Det er dog ikke altid muligt at opnå fælles forståelse,

og det er styrelsen, der som myndighed foretager den endelige vurdering.

Element 4: Erfaringsopsamling og læringsprodukter

Når der er gennemført tilsyn hos et udvalgt antal behandlingssteder, foretages tværgående ana-

lyser, der samler op på resultater og erfaringer på baggrund af målepunkter og øvrige centrale

faktorer fra tilsynet. Denne viden vurderes med henblik på at omsætte relevante elementer til

læringsprodukter, der vil øge muligheden for, at forbedringer sker på tværs af alle behandlings-

steder, også dem, der ikke er udtaget til tilsyn. Indledningsvist udpeges specifikke områder, hvor

der er særligt behov for forbedringer. Læringsprodukter kan inkludere udvikling af en ny vejled-

ning eller bekendtgørelse til lovgivningen, udvikling af fakta ark eller temarapporter på et givent

område, temadage for driftsherrer på området eller dialog med de faglige selskaber. På den må-

de understøtter og rådgiver Styrelsen for Patientsikkerhed driftsherrerne i både at blive opmærk-

somme på specifikke områder, samt giver dem konkrete redskaber, der understøtter deres egen-

indsats.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

766

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Figur 14: Beskrivelse af elementer omkring det risikobaserede tilsyn

Udpegning af temaer

for risikoområder

Etablering af

målepunkter pga.

temaer

Udvælgelse af

behandlingsområder til tilsyn

Risikobaseret

tilsyn

Udpegning af nye

behandlingsområder

til tilsyn

Dialog med ledelse

og medarbejdere på

behandlingsstederne

Erfaringsopsamling og

udvikling af læringsprodukter

Dokumentation af resultater

Det risikobaserede tilsyn er at betragte som værende i en udviklings/modningsproces i øjeblikket.

Derfor er der i øjeblikket ikke fastlagt varige effektmål for selve tilsynsindsatsen, idet man på

nuværende tidspunkt forsat er i gang med at etablere en databaseline, der fremtidig kan og vil

blive brugt til at kortlægge effekter af de tilsynsrunder, der gennemføres på de enkelte behand-

lingsområder. Samtidig etableres temaerne, som målepunkterne står på, på baggrund af faglig

evidens. Der findes modeller på kategoriseringer af evidens, hvor niveau 5 svarer til tung forsk-

ningsmæssig evidens, mens niveau 1 er empirisk viden. Målepunkterne vil basere sig på alle trin

af evidens. Man kan derfor sige, at evidensen på området udpeger de områder, der fokuseres på,

ligesom det er afgørende at de indikatorer, der måles på, kan forventes at påvirke kvaliteten.

Når Styrelsen for Patientsikkerhed bliver spurgt til, hvordan de mener effekten vil blive opnået,

peger de på, at det i høj grad handler om at kombinere brugen af incitamenter og sanktioner.

Incitamentet er således det faktum, at de fagprofessionelle selv er med til at udforme målepunk-

terne og dermed har medbestemmelse på, hvad de bliver målt på i tilsynet. Sanktionerne der-

imod består af, at man er i risiko for at blive udtaget til tilsyn med sanktion til følge, såfremt

målepunkterne ikke er opfyldt.

Derudover nævner styrelsen, at der bruges tid på to forskellige aktiviteter, der medvirker til, at

tilsynet har de bedste forudsætninger for effekter - nemlig (1) kalibrering af målepunkter samt

(2) evaluering efter afsluttet tilsyn:

1. Kalibreringen fungerer ved, at de tilsynsførende både efter de første 5-10 tilsyn og løbende

afholder kalibreringsmøder. Formålet med møderne er at udveksle erfaringer samt eventuelt

justere målepunkter. I nogle tilfælde resulterer møderne i, at man på trods af modvilje hos

driftsherrer beslutter, at det er nødvendigt at bevare et specifikt målepunkt. I andre tilfælde

kan kalibreringsmøderne resultere i, at man ændrer eller fjerner et målepunkt.

2. Efter hvert afsluttet tilsyn gennemføres en evaluering, der i særdeleshed har fokus på at

etablere og bevare en dialog mellem driftsherrer og tilsynsmyndighed. Evalueringen fokuse-

rer på at udtrække viden om driftsherrernes oplevelse med tilsynet, herunder; har behand-

lingsstedet handlet på målepunkterne inden tilsynet, har man haft en god oplevelse under til-

synet, og er tilsynet og målepunkterne brugbare i forhold til at etablere ændret adfærd.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

767

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Driftsmæssige og administrative omkostninger ved hvert virkemiddel

Der er en række omkostninger i forbindelse med etablering af målepunkter ved det risikobasere-

de tilsyn, der inkluderer mødeaktiviteter, såvel internt som i samspil med driftsherrerne. Samti-

dig kræver det efterbehandling at vurderer den generelle målopfyldelse, ligesom der kan være

arbejde forbundet med udvikling af konkrete læringsprodukter.

Der er ikke lavet opgørelser, der viser omfanget af de administrative omkostninger for driftsher-

rerne. Som det fremgår af forandringsteorien, er tilsynet og de omkringliggende aktiviteter tilret-

telagt således, at det er muligt for driftsherrerne at blive konkrete i deres forbedringer samtidig

med, at der udarbejdes relevante læringsprodukter, der giver specifikke anvisninger, såfremt

tilsynet viser, at typen af behandlingssteder generelt er udfordret i forhold til at levere en ordent-

lig patientsikkerhed. Dog vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed selv, at byrden for driftsherrer

er begrænset, men kan dog overskride den byrde, Arbejdstilsynet lægger på driftsherrerne i dag,

i det der forventes, at driftsherrer forud for tilsyn orienterer sig i målepunkterne og foretager

eventuelle forbedringer eller tilpasninger både før og efter tilsynet. Der ligger dog en ekstra ad-

ministrativ opgave for driftsherrerne, såfremt patientsikkerheden er utilstrækkelig på et område,

idet der vil være en forventning om, at driftsherren forbedrer kvaliteten på området. Modsat vil

omkostningerne kunne resultere i en bedre behandling.

Overførbarhed

At foretage risikobaseret tilsyn ved brug af målepunkter vurderes ikke som værende modstriden-

de med den tilgang, Arbejdstilsynet på nuværende tidspunkt har til deres tilsynsarbejde. Rambøll

vurderer på baggrund af oplysninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at overførbarheden til

Arbejdstilsynet er høj. Som tidligere beskrevet består succesen af det risikobaserede tilsyns må-

lepunkter i opfyldelsen af tre kriterier; (1) omfattende inddragelse af eksperter, (2) at målepunk-

terne annonceres på forhånd til hele sektoren og endeligt, (3) at tværgående opsamling af tilsyn

på området resulterer i konkrete læringsprodukter, der kan løfte kvaliteten på alle behandlings-

steder på det givne risikoområde. Ønsker man at overføre virkemidlet, er disse kriterier derfor

centrale at have med i overvejelserne.

7.4

7.4.1

Lærings- og Kvalitetsteams

Forandringsteori

Figur 15: Forandringsteori – Lærings- og Kvalitetsteams

Lærings- og Kvalitetsteams (herefter LKT) er ligeledes valgt som et virkemiddel, der kan inspire-

re Arbejdstilsynet til at gribe forbedringer an på en ny og anderledes måde. Formålet med LKT er

som tidligere nævnt at skabe incitament for at skabe ambitiøse og langvarige forbedringer på

udvalgte fagområder, der kan have behov et generelt kvalitetsløft. Forandringsteorien nedenfor

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

768

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

illustrerer den kausale sammenhæng mellem de elementer, der indgår i LKT’er, der tilsammen

forventes at bidrage til at løfte den faglige kvalitet på et specifikt fagområde.

7.4.2

Narrativ fortælling

Overordnet set har LKT til formål at accelerere og forstærke den hastighed, hvormed der kan

skabes forbedringer og kvalitetsløft på landsplan på en række kliniske områder via den læring,

der forgår i de lokale teams. Kliniske områder kan være elementer som antibiotika behandling,

hoftenære frakturer, specialiseret palliativ behandling, eller liggende. Effekten af et team afhæn-

ger af, at det enkelte team tager ansvar for forbedringsarbejdet og selv er aktivt medvirkende til

at skabe de indsatser, der skal skabe vedvarende forbedringer. Derfor kræver de aktiviteter, der

igangsættes ved etablering af LKT, en forståelse hos de lokale teams af, at de selv er ansvarlige

for at skabe de forbedringer, de forventes at leve op til. Til gengæld giver LKT mulighed for, at

hver afdeling selv kan tilrettelægge og beslutte, hvordan de vil arbejde med forbedringer, samt

at de kan søge inspiration og sparre med andre enheder, der står i samme situation.

Til spørgsmålet om, hvordan LKT således virker og giver effekter og forbedringer på de enkelte

afdelinger, svarer respondenterne, at det helt afgørende aspekt handler om, at teamene tager

afsæt i det faglige miljø, såsom et fagligt selskab, og at de områder, der fokuseres på, dermed

baseres på en faglig konsensus. Det skaber ifølge respondenterne medejerskab og engagement

blandt fagfolkene.

En anden faktor, der ifølge respondenterne har afgørende betydning for, at LKT formår at skabe

forbedringer i kvaliteten, er det datadrevne arbejde. Der er løbende og tidstro opfølgninger i de

enkelte teams på de indikatorer, de skal arbejde henimod. I mange tilfælde vil det være muligt at

anvende data fra de registre, der i forvejen ligger på området, mens der i få tilfælde etableres

ekstra registreringspunkter i eksisterende databaser. Det er en motivationsfaktor, der kan skabe

begejstring, idet det er muligt efter kort tid at undersøge, om de nye metoder, indsatser eller

arbejdsgange, man har etableret, har en effekt. Såfremt data viser en positiv effekt, motiveres

man til at arbejde videre i samme retning. Hvis data viser en negativ effekt, skabes der incita-

ment for at stoppe op og genoverveje de nye indsatser, metoder eller arbejdsgange, man har

implementeret og eventuelt foretage justeringer eller endda væsentlige ændringer.

Afslutningsvist peger respondenterne på, at LKT har en god effekt, fordi de netop anvender en

systematisk metode til at skabe forbedringer. Dette fremhæves som en vigtig faktor, for effekten

af LKT. En af respondenterne nævner således, at det ikke i sig selv er LKT, der skaber forandrin-

gerne, men derimod systematikken, der løfter kvaliteten.

7.4.3

Virkemiddel

Beskrivelse af virkemidlet

LKT’er har til formål at sikre læring på særligt udvalgte behandlingsområder, der tager udgangs-

punkt og forankres i de kliniske afdelinger, der til dagligt arbejder på det faglige felt, frem for i

kvalitetsafdelinger, der ofte har ansvar for at drive forbedringsarbejde på tværs af sygehusafde-

linger. Et LKT etableres med henblik på at; (1) løfte områder med utilfredsstillende kvalitet eller

uønsket variation, (2) bidrage til opfyldelse af nationale mål, (3) skabe tværregionale læringsfæl-

leskaber, samt (4) skabe klinisk ejerskab til og understøtte det kliniknære forbedringsarbejde.

Når nye LKT’er skal etableres, tages der udgangspunkt i to overordnede kriterier, (1) der er ikke

en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller (2) der er en uhensigtsmæssig variation i be-

handlingskvaliteten eller forløbet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

769

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Tabel 10: Virkemiddel 2 – Lærings- og Kvalitetsteams

Beskrivelse af

virkemidlet

Virkemidlet består

af en national

ekspertgruppe og

et varierende antal

lokale LKT’s, der

på baggrund af

viden foretager

lokale forbedrin-

ger, der har til

hensigt at forbedre

særligt udvalgte

eller etablerede

indikatorer.

Dokumentation af

resultater

Resultater dokumen-

teres lokalt i nationa-

le databaser, der

opsamler viden og

løbende etablerer

viden til de enkelte

teams, der får tidstro

opgørelser over,

hvordan udviklingen

ser ud på indikato-

rerne.

Administrative

omkostninger

LKT’er er omfattende i den

form, de er etableret på i

sundhedsvæsenet. Det

kræver både lokal indsats

såvel som nationale tov-

holdergrupper og ekspert-

paneler, der vil involvere

sig i faglig udvikling. Det

vurderes dog, at der kan

etableres LKT’er i mindre

omfattende skala, der kan

bidrage til læring på bag-

grund af de samme ele-

menter, som der ligger i

det nationale set-up.

Vurdering af overførbarhed

Kernen og det

særligt værdiska-

bende ved LKT’er

ses som værende;

(1) ekspertpanelet bestående af

fageksperter med klinisk erfa-

ring, (2) etableringen af målbare

indikatorer, der kan tilbagerap-

porteres i form af tidstro data,

og endeligt (3) det, at der etab-

leres tværgående seminarer eller

netværk, der sikrer vidensdeling

på tværs af de enkelte teams.

Disse elementer kan godt overfø-

res til Arbejdstilsynets område.

Figur 16: Struktur for Lærings- og Kvalitetsteams

Det er et kriterie, at der foreligger evidens på

området, der indikerer hvilke indsatser, der har

en positiv indvirkning på området samtidig med,

at der skal foreligge en vis grad af konsensus

imellem forskellige faglige eksperter i forhold til,

i hvilken retning området kan eller bør forbed-

res. LKT er forankret i en central styregruppe,

der består af direktører fra centrale aktører i

sundhedsvæsenet herunder regioner, kommu-

ner, kliniske databaser, myndigheder samt pati-

entforeninger. Det er styregruppen, der fastlæg-

ger emnerne til Lærings- og Kvalitetsteams, der

sidenhen forankres i en af de fem regioner, der

fungerer som national tovholder på det gælden-

de team. De lokale teams er tværfagligt sam-

mensat og deres primære opgave er at sikre, at

de indsatser, der igangsættes lokalt, bidrager til

at opfylde klare, målbare mål, samler data og

driver forandringsforløb på lille skala

Styre-

gruppen følgere endvidere fremdriften og resul-

taterne af de enkelte Lærings- og Kvalitetste-

ams. Et LKT nedsættes for en 2-årig periode. I

figur 24 fremgår strukturen for Lærings- og Kvalitetsteamene. LKT består af fire overordnede

elementer, der beskrives nedenfor.

Element 1: Etablering af ekspertgruppe

Mens de lokale teams har til opgave at drive det løbende lokale forbedringsarbejde, har ekspert-

gruppen det faglige ansvar for LKT’et. Overordnet set har ekspertgruppen følgende ansvarsområ-

der:

•

Udarbejde en beskrivelse af LKT-projektet, samt løbende at revidere projektbeskrivelsen.

Definere de konkrete forbedringsmål, der skal opnås.

Beskrive det kliniske indhold i LKT, der skal implementeres.

Forslå mulige tiltag og procesmål i arbejdet med implementeringen af det kliniske indhold.

Give anbefalinger i forhold til hvilke typer af enheder/afdelinger, der foreslås at deltage i LKT.

Bidrage til at kvalificere program og indhold på ledelses- og læringsseminarer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

770

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

•

Bidrage til erfaringsopsamling undervejs.

Bidrage til en afsluttende vurdering af resultaterne af LKT samt de samlede erfaringer.

I deres lokale organisation er det desuden medlemmerne fra ekspertgruppens ansvar at fungere

som motivator for forbedringsarbejdet, sparringspartner ved potentielle problemstillinger samt

bidrage med at oplyse andre afdelinger omkring arbejdet, der forgår i LKT.

Element 2: Udvælgelse af indikatorer for forbedringer

Efter at ekspertgruppen har udpeget de områder,

Figur 17: Mål, indsatser og redskaber for LKT’er i

der vil være i centrum for forbedringsarbejdet,

specialiseret palliation

udvikler gruppen en række kvantitative indikatorer,

der sikrer, at de enkelte afdelinger løbende kan få

tidstro data, der giver dem viden om, hvorvidt for-

bedringer sker løbende. Fx er der etableret et LKT

på området for specialiseret palliation, hvor der er

nedsat fem mål for forbedringsarbejdet, såsom

halvering af antallet af patienter, der henvises og

visiteres til specialiseret palliation, men ikke mod-

tages eller forbedring på 10 procentpoint af ande-

len af pårørende, der vurderer symptomlindring

som ’fremragende’ eller ’god’.

Element 3: Systematiske indsatser

Endeligt udarbejder ekspertgruppen en projektbe-

skrivelse, der har til formål at give afdelingerne

kendskab og viden om, hvilke indikatorer der måles

på og endelig hvilke indsatser eller forløb, der kan

hjælpe afdelingerne med at skabe de nødvendige

forbedringer. I figur 25 ses et eksempel på, hvor-

dan ekspertgruppen har formuleret indsatser såvel

som mål, og her er det illustreret, hvordan sam-

menhængen er mellem de to. Desuden suppleres

dette materiale med tre læringsseminarer over to

år. Disse læringsseminarer har til formål at skabe

vidensdeling mellem teams og afdelinger, under-

støtte følelsen af medejerskab og skabe overblik

over hvilke forbedringer, der fungerer under hvilke forhold på de enkelte afdelinger eller de en-

kelte teams.

Element 4: Løbende lokalt forbedringsarbejde og læring

Når de enkelte teams går i gang med forbedringsarbejde, tager de afsæt i metoden PDSA. Re-

spondenterne i undersøgelsen nævner, at denne metode er helt central i forhold til at finde ud af

om de forandringer, der udføres i praksis, rent faktisk er forbedringer. PDSA går således ud på at

lave cirkulære forandringsforløb, hvor man efter små justeringer i adfærd undersøger effekten,

inden man går videre og skaber forandringer i større skala. PDSA-modellen (Plan-Do-Study-Act

også kaldet forbedringsmodellen eller gennembrudsmodellen) er en metode, der anvendes til at

skabe trinvise forandringer. Modellen er generisk og indgår i flere forskellige initiativer i det dan-

ske sundhedsvæsen. PDSA-modellen har med god effekt været brugt i 90 år i industri- og ser-

vicevirksomheder og i 30 år i sundhedsvæsenet

Sundhedsstyrelsen, 2014, Gennemfør planen,

https://www.sst.dk/da/nkr/implementeringshaandbog/model-for-

implementering/gennemfoer-planen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

771

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Dokumentation af resultater

Som beskrevet ovenfor baserer LKT’er sig på konkrete udformede resultat- og procesmål, der

giver LKT’s mulighed for løbende at følge udviklingen over tid, mens indsatser og forbedringsar-

bejdet pågår. Etableringen af teams er stadig i sin tidlige fase, og der foreligger derfor ingen

definitive resultater på nogle af de etablerede teams, dog indikerer foreløbige resultater, at LKT

har bidraget til at forbedre kvaliteten på en række kliniske områder.

Driftsmæssige og administrative omkostninger ved hvert virkemiddel

Det har ikke været muligt, at kortlægge antallet af årsværk, der anvendes på LKT hos respon-

denterne, særligt idet de forskellige LKT’s afviger meget fra hinanden i størrelse og omfang af

indsatser. Dog kan man forsøge at opgøre omkostningerne ved at dele et LKT op i tre elementer;

(1) arbejdet i ekspertgruppen – antal årsværk er ukendt. Der er dog tale om en række indleden-

de arbejdsmøder, i forhold til at definerer mål og indsatser, samt løbende møder over den toårige

periode, til at følge udviklingen, (2) en række opgaver for de lokale LKT’er, i forhold til at drive

forbedringsarbejdet – antal årsværk ukendt. Der er tale om løbende og vedvarende mindre for-

bedringsprojekter, der kan kræve korte tavlemøder, gennemgang af tidstro data eller korte

workshops omkring nye fremgange og metoder. Når alle teams derudover deltager i de tre obli-

gatoriske læringsseminarer, drejer det sig om 1,5 årsværk per læringsseminar, og (3) arbejde

forbundet med tovholdernes opgaver i forbindelse med sekretariatsbetjening samt afholdelse af

læringsseminarer – årsværk er ukendt. Minimum én er dog ansat i en fuldtidsstilling.

Således er LKT et omfangsrigt set-up, sådan som det er etableret i sundhedsvæsenet. LKT kræ-

ver, at en gruppe medarbejder har kendskab til og kan bruge PDSA-tilgangen. PDSA er dog en

metode, der kan undersøge potentialet for forandringer baseret på små stikprøver, der kan fore-

tages ved involvering af få medarbejdere og metoden kan implementeres gennem brug af kurser

eller e-læringsværktøj for de medarbejdere, der skal drive forandringer. Det regionale sundheds-

væsen har i den forbindelse udviklet et gratis e-læringsprogram med henblik på at opbygge

kendskab og kompetencer til forbedringsarbejdet i sundhedsvæsenet

Overførbarhed

Som tidligere beskrevet ligner LKT ikke noget, der på nuværende tidspunkt er etableret på ar-

bejdstilsynsområdet. Det forslås derfor, at projektets tilgang i regi af Arbejdstilsynet kan afprø-

ves på en lille skala, hvor man tager udgangspunkt i et lille fagområde, såsom psykisk arbejds-

miljø, samt udvælger et begrænset antal brancher til at indgå i forbedringsarbejdet. Metoderne,

der anvendes i LKT, er forbedringsmetoder, der ikke nødvendigvis begrænser sig til forbedring af

sundhedsfaglige processer, hvorfor de kan overføres til et andet sektorområde.

Nudging

Begrebet bruges ikke direkte i sektoren. Hvis man skal referere til nogle elementer, der kan bære

præg af nudging på sundhedsområdet, vil det sandsynligvis være valget af målepunkter. Måle-

punkterne er ofte handlingsanvisende. Det skal derfor påvirke driftsherrerne til at foretage speci-

fikke handlinger, såsom at alle medarbejdere er bekendt med en specifik procedure, eller at man

har nedskrevet, hvornår der tilkaldes en læge. Såfremt et behandlingssted således ikke har taget

stilling hertil, vil målepunktet kunne nudge driftsherren til at udvikle en retningslinje. Etablerin-

gen af målepunkter er imidlertid ikke et rent nudgingelement, da det primære formål ligger i den

dialog, der foregår med driftsherrerne, fokuseringen af tilsynsindsatsen og den deraf afledte læ-

ring, der omsættes til forandret praksis.

http://forbedringsmodellen.dk/

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

772

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

8.1

SEKTORRAPPORT: SKAT

Introduktion til myndigheden og sektoren

Som myndighed er SKAT med til at sikre fundamentet for finansieringen af det danske samfund.

SKAT har ansvaret for den borger- og virksomhedsrettede skatteforvaltning, sagsbehandling,

kontrol og udvikling, herunder digitalisering og strukturelle løsninger. SKATs kerneopgave er

ligning og opkrævning af en række skatter og afgifter. Det drejer sig om person-, erhvervs- og

selskabsskat, arbejdsmarkedsbidrag, ejendomsværdiskatter, afgifter, moms og told. Herudover

varetager SKAT opgaven med inddrivelse af offentlig gæld, ligesom SKAT varetager en række

koncernfælles opgaver på regnskabs-, IT- og bygningsområdet. SKAT havde ved indgangen af

2017 ca. 6.200 ansatte og et driftsbudget på 5,3 mia. kr.

SKAT udgøres aktuelt af én styrelse under Skatteministeriet med fem underliggende afdelinger.

Organiseringen af SKAT følger en funktionsorienteret værdikæde-tilgang, hvor Kundeservice er

første organisatoriske led i kæden, der sikrer regelefterlevelse, Indsats næste led, hvor målrette-

de kontroller efterprøver regelefterlevelsen, og Inddrivelse sidste led for dem, der i forbindelse

med indsatsaktiviteterne viser sig at have udestående med SKAT. Dette suppleres af hjælpefunk-

tionerne HR og Stab og Økonomi.

Kontrolindsatsen er entydigt placeret i afdelingen ”Indsats”, der er opdelt i seks underliggende

forretningsområder. Derfor fokuseres der i denne casebeskrivelse på SKAT Indsats.

Figur 18: Aktuel organisering af Skatteministeriet og SKAT

SKAT Indsats udgøres af mindre centra-

le koordinerende og analyseorienterede

funktioner, der primært er placeret i

København og en række decentrale

kontrolcentre, der er placeret i hele

landet. I alt er der ca. 1.700 medarbej-

dere i SKAT Indsats, hvoraf ca. 1.500 er

kontrolmedarbejdere. Det bemærkes, at

der foretages en organisationsændring

pr. 1. juli 2018, så SKAT opdeles i syv

styrelser under Skatteministeriet, hvor

hver styrelse har ansvar for én kerne-

opgave. Med den nye organisering pla-

ceres det samlede kontrolansvar i Skat-

testyrelsen, der bliver den største af de syv styrelser. Det er forhåbningen med den nye organi-

sering, at der skabes klarere ansvarsfordeling og målrettet kontrol på alle områder. Bedre kon-

trolindsats er således et italesat hovedformål med den nye organisering.

Figur 19: værdikæde-tilgang til SKATs organisering

Hentet fra SKATs hjemmeside d. 26. marts 2018

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

773

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

8.2

Konklusion: Interessante virkemidler - SKAT

SKAT har med en ambitiøs og strategisk indsats arbejdet med at sikre, at evidensbaseret effekt-

viden kitter de udadrettede indsatsaktiviteter sammen. Således søges igennem en række interne

organisatoriske og vidensskabende virkemidler at bidrage til at sikre korrekt skattebetaling for

borgere og virksomheder. SKAT Indsats taler i denne sammenhæng om styringsmekanismer,

som i forhold til det analytiske begrebsapparat i denne analyse er at forstå som en samling af

virkemidler. For at illustrere dette har vi etableret nedenstående figur. Figuren viser øverst be-

nævnelserne for de styringsmekanismer, som SKAT Indsats taler om, og nedenunder vises det,

hvordan vi har brudt disse styringsmekanismer ned i analyserbare enkeltvirkemidler. Virkemid-

lerne i de grønne kasser er de virkemidler, vi har valgt at undersøge i analysen, mens virkemid-

lerne i røde kasse, er virkemidler, der er vurderet af mindre central interesse i relation til denne

analyse.

Analysen af virkemidler viser, at hver af de tre styringsmekanismer er benævnt ud fra det mest

centrale virkemiddel (de grønne kasser), som så kan siges at være omgivet af forskellige under-

støttende virkemidler (de røde kasser). Således udgøres fx styringsmekanismen segmentstrate-

gier af et centralt virkemiddel, som er segmentstrategierne i sig selv, og nogle databaserede

delleverancer som er et supplerende virkemiddel, der underbygger styringsmekanismen. Den her

anvendte virkemiddelanalytiske tilgang bryder således styringsmekanismerne ned i mindre be-

standdele, der sætter os i stand til at fokusere på de særligt interessante og centrale virkemidler.

Man skal dog som læser være opmærksom på denne oversættelse fra SKAT Indsats’ begrebsver-

den med mere bredt favnende styringsmekanismer til den virkemiddelanalytiske tilgang.

Figur 20: Overblik over styringsmekanismer og virkemidler

Styringsmekanismer

Effektviden

Segmentstrategier

Prioriteringsmodellen

Virkemidler

Udarbejdelse af viden

om effekter

Segmentstrategier

Prioriteringsmodellen

Effektvidensbanken

Databaserede

delleverancer

Projektdata-

skabeloner

Indikatorkatalog

Samlet kalder SKAT Indsats denne tilgang med de tre styringsmekanismer for ”Koncept for ef-

fektpraksis”. Formålet med ”Koncept for effektpraksis” er overordnet at institutionalisere en ef-

fektkultur, så organisationen på baggrund af accepterede objektive mål og kriterier kan identifi-

cere strategiske behov, udvikle og prioritere konkrete indsatsaktiviteter og evaluere på indsat-

sernes effekter.

Hver af styringsmekanismerne udgøres af konkrete virkemidler, der finder anvendelse på forskel-

lige trin i indsatsaktiviteterne rettet mod virksomheder eller borgere. For hver af de tre styrings-

mekanismer er der identificeret ét konkret virkemiddel, som analyseres nærmere i denne case-

beskrivelse:

•

Effektviden:

Udgøres af en række konkrete virkemidler med fokus på systematisk at gene-

rere og opsamle viden om effekter af kontroller. I denne case-beskrivelse er der fokuseret på

det konkrete virkemiddel ”Udarbejdelse af viden om effekter”, der vedrører generering af

evidensbaseret effektviden ved systematisk investering i effektstudier af eksisterende kon-

troldata og i analyseprojekter. Eksempler på konkrete virkemidler, der ikke afdækkes i denne

case-beskrivelse, er et indikatorkatalog, der systematisk beskriver hvilke indikatorer og hvil-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

774

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

ke data, der anvendes på tværs af alle analyser og en effektvidensbank, der systematisk op-

samler effektviden.

•

Segmentstrategier:

Et konkret virkemiddel, hvor der årligt udarbejdes ”Segmentstrategier”

for kontrolindsatsens områder, der revideres hvert kvartal. Formålet med segmentstrategier-

ne er; 1) at sikre inddragelse af andre forretningsområder i fastlæggelsen af kontrolindsatsen

for et område, 2) så tidligt som muligt at identificere fremadrettede behov skabt af interne og

eksterne omstændigheder, herunder kompetencebehov og 3) at skabe så effektive og velbe-

grundede aktiviteter som muligt ud fra hovedudfordringer, risici, ressourcer mv. i et klart

målhierarki.

Prioriteringsmodellen:

Et konkret virkemiddel i form af en Excel-model, hvor alle kontrol-

projekter på foruddefinerede resultat- og effektmål - primært den direkte værdi af kontroller-

ne i form af skatteprovenue pr. årsværk - prioriteres i 3-4. kvartal. Modellen sikrer dels ens-

artet, gennemskuelig og forudsigelig prioritering af kontrolindsatser, men også en fælles til-

gang til at udvikle kontrolindsatser.

•

Formålet med at undersøge ”Koncept for effektpraksis” er at præsentere en casebeskrivelse på,

hvordan styringsmæssige virkemidler, kan give mere målrettede og effektive indsatsaktiviteter

med større effekt. Det er således en casebeskrivelse af, hvordan evidensbaseret effektviden ved

en systematisk tilgang kan udgøre fundamentet for og være limen, der binder forretningsgangen

fra strategi til udførelse af indsatsaktiviteter sammen, så der opnås bedre og mere effektive kon-

trolindsatser.

Forklaring: segmenter i SKAT Indsats

SKAT Indsats’ forretningsområde er inddelt i 21 segmenter. Segmenterne kan gå på tværs af forret-

ningsområder, kontorer og medarbejdere og der er tre typer af segmenter: Mandtalssegmenter, tema-

segmenter og øvrige segmenter.

Såkaldte mandtalssegmenter vedrører hvilken type virksomhed/borger, indsatsen retter sig imod, tema-

segmenter vedrører, hvad kontrollen omhandler og øvrige segmenter er særlige området derudover.

Eksempler på segmenter er:

•

Mandtalssegmenter:

Mikrovirksomheder, Små virksomheder, Mellemstore og store virksomheder,

Personselvangivelsen og Fonde og foreninger

•

Temasegmenter:

Ejendomme, Biler og Værdipapirer

•

Øvrige segmenter:

Sort økonomi – borger, Globalisering og Kompleks svig

For de 21 segmenter danner segmentstrategierne udgangspunktet for udviklingen af konkrete indsatsak-

tiviteter, som prioriteres i prioriteringsmodellen.

SKAT Indsats oplever at arbejdet med de tre styringsmekanismer har bidraget til udvikling af

bedre indsatsaktiviteter og mere hensigtsmæssig prioritering af ressourcerne. Derfor er der ifølge

respondenterne nu større sikkerhed for, at de rette indsatser igangsættes, hvilket på sigt vil re-

ducere skattegabet og bidrage til større regelefterlevelse på skatteområdet for borgere og virk-

somheder – og dette for færre ressourcer.

Ideen om at bygge sine indsatser op ud fra en systematisk vidensskabelse og prioritere ud fra

dokumenterede effekter kan overføres til Arbejdstilsynets område. Tilsvarende vil de enkelte

virkemidler, der til sammen udgør SKAT Indsats’ arbejde med at udmønte disse ambitioner, kun-

ne anvendes som inspiration til at styrke det arbejde, der allerede foregår i Arbejdstilsynet på

dette område – i fællesskab såvel som enkeltvis.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

775

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

8.3

Forandringsteori

SKAT Indsats har i ”Håndbog for effektpraksis”, der er den konkrete konceptualisering af effekt-

praksis, beskrevet, hvordan en systematisk opsamling og anvendelse af effektviden kan give

maksimal skattegabseffekt pr. lønkrone og bedre indsatsaktiviteter

. Når man i SKAT taler om

’skattegab’ betyder det forskellen mellem den faktisk betalte skat og den skat, der burde være

betalt. Skattegabet er således udtryk for det potentielle provenu af SKATs indsatser. Modellen

viser – trin for trin – hvornår effektviden anvendes i udviklingen, prioriteringen, opfølgningen og

evalueringen af indsatsaktiviteter. Dermed udgør ”Koncept for effektpraksis” en samlet datastra-

tegi, der viser, hvornår og hvordan data og evidensbaseret effektviden finder bedst anvendelse

ind i kontrolarbejdet. På baggrund af modellen har Rambøll opstillet en forandringsteori:

Figur 21: Forandringsteori for ”Koncept for effektpraksis”

Ved ”Koncept for effektpraksis” opnås der en fælles forståelse af effekter og resultater af organi-

sationens aktiviteter og en systematisk dokumentation heraf. Dette understøtter en effektiv dia-

log om indsatsbehovet, der muliggør hurtig reaktion på nye behov, så de rette indsatser efter-

spørges på tværs af systemet. Hermed dannes grundlaget for mere fokuserede, effektive og do-

kumenterede indsatser, der bidrager til større effekt af indsatsaktiviteter pr. lønkrone og mere

korrekt skattebetaling for borgere og virksomheder.

8.4

Narrativ fortælling om forandringsteori og sektor

Figur 22: sammenhængen mellem de tre styringsmekanismer

SKAT Indsats’ effektpraksis kan ses som en styringskæde, der skal sikre, at indsatsaktiviteter i

SKAT er baseret på den mest solide og aktuelle viden om effekter af indsatserne. Kædens tre

For yderligere information se evt. ”SKAT Indsats’ håndbog i effektpraksis” (2016). Dokumentet er et internt dokument i SKAT, som

Arbejdstilsynet og Ekspertudvalget til udredning af arbejdsmiljøindsatsen kan rekvirere ved henvendelse til SKAT Indsats.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

776

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

primære led udgøres af de tre styringsmekanismer effektviden, segmentstrategier og priorite-

ringsmodellen.

Kæden starter og slutter med effektviden. Effektviden udgør starten af kæden i kraft af, at det er

grundlaget for den strategiske prioritering ved segmentstrategier og den driftsmæssige priorite-

ring af kontrolindsatser ved prioriteringsmodellen.

Eksempel: udarbejdelse, opsamling og anvendelse af effektviden i segmentet ”Små virksom-

heder”

Her gives et konkret eksempel på, hvordan et segment i SKAT Indsats har arbejdet med de tre styrings-

mekanismer, der udgør effektpraksis: effektviden, segmentstrategier og prioriteringsmodellen.

Segmentet ”Små virksomheder” fokuserer på kontrol og regulering af virksomheder som omsætter for

mellem �½ og 14 mio. kr. årligt og/eller har ansatte med lønafregning op til 4 mio. kr. De har på bag-

grund af foregående års kontrolaktiviteter og -registreringer samt relevante effektstudier databaseret

viden om segmentet. For segmentet ”Små virksomheder” er der eksempelvis viden om (1) at ca. 63 pct.

af virksomhederne i segmentet laver fejl, (2) at der er ca. 148.000 virksomheder i segmentet, (3) esti-

mater for det samlede ekstra skattepotentiale i segmentet – det såkaldte skattegab – på ca. 2,2 mia. kr.

og (4) viden om gennemsnitlig størrelse af tidligere reguleringer i segmentet.

I starten af 2017 blev der nedsat en arbejdsgruppe for ”Små virksomheder”, der samlede relevant data-

viden op og på baggrund heraf formulerede overordnede tendenser, fokuspunkter og foreslåede priorite-

ringer for segmentet. I arbejdsgruppen deltog kontrolmedarbejdere fra segmentet, ledelse fra segmentet

og andre medarbejdere med relevant viden om segmentet. Kundeservice deltager altid for at sikre, at

kommunikationsindsatsen sammentænkes med kontrolindsatsen. Arbejdet i arbejdsgruppen mundede ud

i en såkaldt segmentstrategi.

Segmentstrategien blev præsenteret sammen med de øvrige 20 segmentstrategier for ledelsen af SKATs

kontrolindsats (Indsatsledelsen), der foretog overordnede justeringer og strategiske prioriteringer på

tværs af segmenterne. Herved fik ”Små virksomheder” en spillebane for segmentet, der var baseret på

effektviden, som de kunne udvikle kontrolindsatser indenfor. For ”Små virksomheder” var elementer i

segmentstrategien for 2017, at skattegabet skulle reduceres med ca. 1,3 mia. kr. og at der skulle opnås

en øget oplevet opdagelsesrisiko hos virksomhederne i segmentet.

I løbet af årets andet kvartal udviklede kontrolmedarbejdere med udgangspunkt i segmentstrategien

kontrolprojekter. Eksempelvis udviklede segmentet i 2017 et kontrolprojekt om ”Overvågning af anparts-

virksomheder”. Endvidere tydeliggjorde segmentstrategien et videnshul vedrørende moms, som blev

dækket ved analyseprojektet ”Effektstudie af momskontroller”. De udviklede projekter blev indmeldt til

en samlet prioritering af alle SKATs kontrol- og analyseprojekter, hvor alle projekter indføres i et Excel-

ark og prioriteres pba. objektive kriterier. Ved denne proces fik ”Små selskaber” godkendt 18 ud af 22

kontrol- og analyseprojekter.

De godkendte projekter gennemføres aktuelt, hvor ”Små virksomheder” er forpligtet til at foretage regi-

streringer af centrale målepunkter for kontrollerne. Dette giver data, der kan anvendes ind i kommende

segmentstrategier og dermed igen danner grundlag for mere vidensbaserede og bedre kontrolindsatser.

Samtidig udgør effektviden enden af kæden, da der foretages evaluering og analyse af kontrolda-

ta, der igen kan give ny viden, som danner afsæt for kæden og som hele tiden gør organisatio-

nen klogere i kontrolindsatsen. Segmentstrategierne baseres på eksisterende effektviden og dan-

ner udgangspunktet for udviklingen af konkrete kontrol- og analyseprojekter. Dette giver mulig-

hed for, at dialogen om konkrete indsatsaktiviteter er præget af valide, objektive og accepterede

argumenter om det enkelte projekts forventede effekter. Videre dannes dokumentationsgrundla-

get for en systematisk opfølgning på og evaluering af projekterne, der igen kan generere ny ef-

fektviden, som anvendes ind i værdikæden. Ved at opstille strategiske målbilleder med udgangs-

punkt i eksisterende effektviden er SKAT således i stand til at foretage en systematisk dokumen-

tation af forventede effekter på baggrund af en fælles forståelse af effekter og for effektiv om-

sætning af strategisk retning til konkrete indsatsaktiviteter.

På baggrund af den strategiske prioritering i segmentstrategierne udvikles og indmeldes kontrol-

og analyseprojekter til en fælles prioritering ved prioriteringsmodellen. Udviklingen og indmeldel-

sen sker ved faste projektdataskabeloner, hvilket danner grundlaget for, at projekter kan priori-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

777

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

teres på baggrund af objektive kriterier. Når projekter er udviklet og indmeldt på fælles grund-

lagte kriterier, kan relevante ledere og medarbejdere kommunikere på et mere solidt og ensartet

effektgrundlag og med en fælles forståelse for effekt i den konkrete sammenhæng. Endvidere

understøtter prioriteringsprocessen en mere sikker udmøntning af segmenternes strategier. Dette

giver konkret udslag i en mere sikker og konsekvent budgetlægning samt en mere hensigtsmæs-

sig prioritering af kontrolindsatsen.

8.5

Virkemidler

Tabel 11: Oversigt over afdækkede virkemidler

Beskrivelse af virkemid-

let

Udarbejdelse af viden om

effekter - effektstudier og

analyseprojekter.

Virkemidlet indebærer

systematisk opbygning af

effektviden ved investering

i; 1) effektstudier, hvor der

foretages analyse af eksi-

sterende kontroldata og 2)

analyseprojekter, hvor der

allokeres kontrolressourcer

til at foretage analysepro-

jekter.

Segmenteringsstrategier

indebærer konkrete strate-

gier, der er segmenteret

efter målgrupper og tema-

er. Strategierne udgøres af

en række dataorienterede

delleverancer, hvor eksi-

sterende viden om seg-

mentet opgøres.

Dokumentation af

resultater

Større sikkerhed for

effekter af indsatsakti-

viteter, der giver mere

sikkert grundlag for

prioriteringer.

Administrative

omkostninger

Det kræver en betydelig

initial investering at

arbejde systematisk

med at opbygge effekt-

viden, eksempelvis at

allokere kontrolressour-

cer til analyseprojekter.

Det er dog forventnin-

gen, at det er en inve-

stering, der tjener sig

selv hjem over tid.

Vurdering af overfør-

barhed

Stor overfør-

barhed, sær-

ligt ift. effekt-

studier på

eksisterende kontroldata.

Større strategisk sik-

kerhed for, at de rette

indsatser efterspørges

og hurtigere omsæt-

ning af strategi til

indsatsaktiviteter.

Det er oplevelsen, at

segment-strategierne

har haft markant ef-

fekt, og at de i høj

grad er accepterede og

efterspurgte af kon-

trolmedarbejdere.

Mere sikker og effektiv

prioritering af indsats-

aktiviteter.

Det kræver allokering af

betydelige ressourcer

det første år. Der skal

samles viden og kompe-

tencer fra hele organisa-

tionen, ligesom det

kræver betydelig tid for

ledelseslagene. Når

Segmentstrategier er

etableret, skal de blot

opdateres én gang år-

ligt, hvilket ikke kræver

betydelige ressourcer.

Der skal allokeres res-

sourcer til vedligehold

og anvendelse af Priori-

teringsmodellen (særligt

i Q3 og Q4). Oplevelsen

er dog, at Prioriterings-

modellen hurtigt med-

førte en mere effektiv

prioriteringsproces med

ressourcebesparelser til

følge.

Stor overfør-

barhed. Det er

afgørende, at

Segment-

strategierne anvendes

oprigtigt i den videre

udvikling og prioritering

af kontrolprojekter – der

må ikke afviges fra stra-

tegiernes spor.

Prioriteringsmodellen inde-

bærer konkret en Access-

og Excel-model, hvor ind-

satsaktiviteter prioriteres

på baggrund af faste, ob-

jektive kriterier.

Stor overfør-

barhed. Der

skal særlig

rettes op-

mærksomhed på at iden-

tificere de rette kriterier

at prioritere ud fra, da

dette har afgørende be-

tydning for incitaments-

strukturerne i organisati-

onen.

”Koncept for effektpraksis” udgøres som præsenteret ovenfor af tre styringsmekanismer: effekt-

viden, segmentstrategier og prioriteringsmodellen. Hver af disse styringsmekanismer udgøres af

ét eller flere underliggende, konkrete virkemidler, der tilsammen skal understøtte en systematisk

skabelse og anvendelse af effektviden i SKAT Indsats. I tabellen nedenfor er de konkrete virke-

midler, der er afdækket i undersøgelsen, præsenteret.

Overordnet fortæller SKAT Indsats, at forudsætningen for at arbejde systematisk med effekt-

praksis er, at der er en erkendelse af, at det er en længerevarende proces, der kræver vedhol-

dende, ressourceallokering og ledelsesfokus. Det har været og er i SKAT Indsats en markant

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

778

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

8.5.1

kulturforandringsproces, der udfordrer eksisterende dynamikker og i nogen grad fagligheder.

Eksempelvis har det krævet en betydelig omstillingsproces at orientere sig imod nye målbilleder.

Hvor kontrolmedarbejderne tidligere primært har orienteret sig mod produktionsmål og direkte

effekter (eks. antal gennemførte kontroller og antal træf pr. kontrol), skal de nu orientere sig

mod mere langsigtede effekter på skattegabet. Da opnåelsen af langsigtede skattegabseffekter

reducerer chancen for fremtidigt træf, er der modsatrettede incitamenter i, om der måles på pro-

duktionsmål, direkte effekter og langsigtede adfærds- og skattegabseffekter, hvilket medfører

væsentlige nye pejlemærker for kontrolmedarbejdernes arbejde. Resultatet er, at tidligere

”sandheder” om, hvor kontrolindsatsen er mest hensigtsmæssig, skal revurderes. Dette har kræ-

vet en omfattende faglig omstillingsproces.

SKAT Indsats oplever dog, at den betydelige initiale investering tjener sig hjem over tid. ”Seg-

mentstrategiernes” og ”Prioriteringsmodellens” systematiske tilgang til udvikling af strategiske

målbilleder, udvikling af projekter og prioritering af indsatsaktiviteter medfører mere effektive

processer med kortere aftræk. Videre giver opbygningen og opsamlingen af ”Effektviden” et fæl-

les vidensgrundlag og en ensartet effektforståelse, som muliggør bedre og mere effektive dialo-

ger på tværs af organisationen. En ambitiøs konceptualisering og implementering af effektpraksis

skal ses som en (langsigtet) investering, der ved allokering af ressourcer initialt kan give afkast i

form af mere effektive processer, bedre dialoger og større effekt af indsatsaktiviteter.

Implementeringen af konceptet er fortsat pågående i SKAT, hvorfor der endnu ikke er dokumen-

terede effekter af virkemidlet. Der er derfor ikke i SKAT Indsats planlagt aktiviteter eller analyser

med henblik på systematisk dokumentation af effekterne af de i tabellen beskrevne virkemidler.

Dette skyldes, at det er organisationsrettede virkemidler, hvor det kun i begrænset grad er mu-

ligt at foretage effektstudier. Vurderingen er dog enstemmigt blandt de interviewede responden-

ter, at virkemidlerne har bidraget til udvikling af bedre indsatsaktiviteter og mere hensigtsmæs-

sig prioritering af ressourcerne. Derfor er der nu større sikkerhed for, at de rette indsatser igang-

sættes, hvilket på sigt vil reducere skattegabet og bidrage til større regelefterlevelse på skatte-

området for borgere og virksomheder – og dette for færre ressourcer. Der sker således en grad-

vis institutionalisering af en effektkultur i organisationen, som resulterer i bedre dialoger og i

sidste ende bedre indsatsaktiviteter og mere regelefterlevende borgere og virksomheder.

Effektviden

Styringsmekanismen effektviden skal understøtte udvikling og opsamling af viden om resultater

og effekter af indsatsaktiviteter. Styringsmekanismen består af flere virkemidler. I denne under-

søgelse er der fokuseret på ét af disse; ”Udarbejdelse af viden om effekter”. Virkemidlet skal

sikre, at effektviden genereres og opsamles systematisk, og at konkrete kontrolprojekter så vidt

muligt udvikles og prioriteres på baggrund af eksisterende viden om effekter.

Viden om effekter udarbejdes i SKAT Indsats via to primære spor: 1) Effektstudier og 2) analyse-

projekter.

Det ene spor

til at generere ny viden om effekter er at foretage skrivebordsanalyser af

eksisterende kontroldata fra tidligere gennemførte kontroller. Det er således analyse af resulta-

terne og effekterne af tidligere gennemførte kontrolprojekter, hvor der eksempelvis kan etableres

referencegrupper ved matching-strategier eller foretages mere basale før-og-efter analyser for

virksomheder eller borgere, der har modtaget en indsats. Dette spor kaldes i ”Koncept for effekt-

praksis” for effektstudier. Effektstudierne er en afgørende vej til ny viden for SKAT Indsats, da

det er en relativt omkostningslet metode. Datamaterialet eksisterer således allerede ved kontrol-

projekternes registreringer, så der skal ikke foretages genkontroller eller lignende for at opnå

effektviden.

Forudsætningen for at foretage effektstudier er, at der er allokeret stærke analytiske kompeten-

cer til at foretage effektstudierne. Det er her afgørende, at de allokerede kompetencer har en

solid forståelse for arbejdet med større (register)data, modellering af effektstudier, statiske ana-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

779

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

lyser og økonometriske modeller. Det skal således være specialiserede, analytiske kompetencer.

Hvis der er specialiserede analytiske profiler, kræver det dog ikke mange årsværk at generere

viden. I SKAT Indsats er der tre medarbejdere, der arbejder med at generere ”Effektviden” via

effektstudier (ud af samlet ca. 1.700 medarbejdere i SKAT Indsats). Derudover kræver effektstu-

dier en relativt stærk datadisciplin for de kontrolmedarbejdere, der foretager registreringer i sy-

stemerne af udførte kontroller. Dette har i SKAT Indsats krævet en betydelig indsats for at sikre

styrket datadisciplin, og indtrykket er, at det er en kontinuerlig proces, der ikke er afsluttet. For

mange kontrolmedarbejdere opleves det som værdiløst bureaukrati at bruge tid på systematisk

og grundig registrering af kontroller.

Det andet spor

til ny viden om effekter er at foretage analyseprojekter som en del af det samlede

kontrolarbejde. Her foretages der kontrolprojekter, hvor det primære formål er at opnå ny viden

– ikke at få så mange træf og så stort skatteprovenu som muligt. Eksempler på analyseprojekter

kan være at teste nye værktøjer på tilfældigt udtrukne borgere eller virksomheder, så der opnås

et ikke-biased datagrundlag for analyse. En af de væsentlige udfordringer ved effektstudier af

eksisterende kontroldata er således, at kontroller ofte foretages ud fra risikobaserede udsøgnin-

ger, hvilket vanskeliggør effektstudier, da man i udvælgelsen allerede har udskåret en målgruppe

med særlige karakteristika. Et andet eksempel er at foretage genkontroller i tidligere kontrollere-

de virksomheder eller borgere for at få tidsseriedata.

Ved analyseprojekter kan der genereres meget solid viden om effekter, men det er en relativt

omkostningstung vej til at generere ny viden. Der skal allokeres kontrolressourcer til analysepro-

jekter, der giver mindre skatteprovenu end ved en risikobaseret tilgang – dette ofte til betydelig

frustration for kontrolmedarbejderne. Det er ca. 1 pct. af SKAT Indsats’ ca. 1.500 kontrolmedar-

bejderårsværk, der årligt prioriteres til analyseprojekter.

En selvstændig pointe i opbygningen af viden om effekter er en understregning af, at der skal

anvendes væsentlige ressourcer på at opbygge viden om målgruppe, fejltyper, årsager til fejl mv.

Man skal således gøre sig omhyggelig med at beskrive de kontrolleredes karakteristika og stille

diagnosen, før evt. indsatser defineres – og før der fokuseres på effektviden. I SKAT anvendes

der betydelige ressourcer på at foretage undersøgelser (eksempelvis såkaldte compliance-

undersøgelser og skattegabsanalyser), der udelukkende har til formål at producere deskriptiv

statistik om trends i målgrupperne og fejltyperne for SKAT Indsats aktiviteter.

Oplevelsen er, at det systematiske arbejde med at generere og opsamle viden om effekter har

medført betydelige effekter i grundlaget for udviklingen og prioriteringen af indsatsaktiviteter.

Organisationen er således blevet mere intelligent og evidensorienteret i tilgangen til indsatsakti-

viteter. Herunder er en række tidligere erfaringer og forestillinger om, hvad der skaber effekt,

blevet afvist, hvilket har medført nye overvejelser og prioriteringer.

8.5.2

”Segmentstrategier”

Effektviden, der er beskrevet ovenfor, danner grundlaget for udarbejdelse af segmentstrategier

for de 21 segmenter i SKAT Indsats. Segmentstrategierne består således af udarbejdelse og lø-

bende opdatering af dataunderstøttede strategier målrettet forskellige segmenter. Segmentstra-

tegierne udarbejdes eller opdateres i årets første kvartal, så de danner udgangspunktet for ud-

viklingen og prioriteringen af indsatsaktiviteter. Dermed danner de afsættet for et årshjul, der

med effektviden som fundament forsøger at sikre tæt forbindelse mellem strategi og konkrete

indsatser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

780

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

8.5.3

Segmentstrategierne udarbejdes

i segmentstyregrupper, hvor der

så vidt muligt er repræsentanter

for al relevant viden i SKAT. Her

er således kontrolrepræsentanter

med stærk faglig viden om seg-

mentet, analysemedarbejdere

med indgående kendskab til da-

tagrundlaget vedrørende beskri-

velse af målgruppen og effektvi-

den, samt medarbejdere fra an-

dre afdelinger end SKAT Indsats,

eksempelvis fra Kundeservice, så

viden om kommunikationsindsat-

ser også indgår.

Figur 23: SKAT Indsats’ årshjul for udvikling af indsatsaktiviteter

Udgangspunktet for strategierne

er såkaldte delleverancer, der er

dokumenterede opgørelser af al

Note: Hentet fra præsentationsmateriale for Segmentstrategierne

relevant dataunderstøttet viden

om segmentet. Det kan være sig

beskrivelse af målgruppen, hvilke processer der gør sig gældende for segmentet og i særdeles-

hed, hvilken viden om resultater og effekter, der eksisterer for segmentet. Effektviden er således

en helt central delleverance. Delleverancerne udarbejdes i faste skabeloner, så det er muligt at

danne sig et overblik på tværs af segmenterne. Ved delleverancerne etableres der et objektivt,

ensartet datagrundlag for tværgående strategiske prioriteringer såvel som prioriteringer i det

enkelte segment. Igen skal det fremhæves, at det er afgørende, at effektviden i segmentstrate-

gierne suppleres af en grundig afdækning af målgruppen. I segmentstrategierne indgår således

trend-analyser om udviklinger, ny forskning, nye metoder, skattegabsanalyser og omhyggelig

beskrivelse af målgruppen ved branche, fejltyper, omsætning mv.

På baggrund af delleverancerne opstilles der målbilleder for hvert enkelt segment, som drøftes på

tværs af segmenterne i Indsatsledelsen. Indsatsledelsen udgøres af kontrolansvarlige projektche-

fer og den øverste ledelse i SKAT Indsats. Herved kan der foretages en strategisk prioritering,

som danner udgangspunkt for opstilling af samlede målbilleder for SKAT Indsats. De endelige

segmentstrategier er kortere slide-baserede skrivelser, der suppleres af delleverancerne, hvor

relevant viden er opgjort i faste skabeloner.

”Prioriteringsmodellen”

For de 21 segmenter danner segmentstrategierne udgangspunktet for udviklingen af konkrete

indsatsaktiviteter, som prioriteres i prioriteringsmodellen. For at sikre et ensartet prioriterings-

grundlag udvikles kontrolprojekter i faste projektdataskabeloner på baggrund af ”Segmentstrate-

gierne”. Derfor beskrives disse indledningsvist i afsnittet. Herefter beskrives prioriteringen af

indsatsaktiviteter ved virkemidlet ”Prioriteringsmodellen”.

Prioriteringsmodellen er en Access- og Excel-model, hvor alle aktiviteter i SKAT Indsats priorite-

res på baggrund af objektive kriterier i tredje og fjerde kvartal af året. Formålet med modellen er

at understøtte en mere sikker udmøntning af segmenternes strategier og en mere sikker budget-

lægning, som tager højde for

usikkerheden

af effektviden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

781

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

Eksempel: sikring af ensartede projektbeskrivelser som grundlag for prioritering

For at sikre ensartede beskrivelser af de foreslåede kontrol- og analyseprojekter, udvikles projekter i

faste projektdataskabeloner. Skabelonerne er Excel-mapper, der indeholder informationer fra segment-

strategiernes beskrivelser af målgruppen, skattegab og effekter. Med udgangspunkt heri beskrives pro-

jekterne ved dataangivelser for ønsker til projektets varighed, den ønskede ressourceallokering, de for-

ventede effekter mv. Disse informationer kan overføres direkte til prioriteringsmodellen, så de danner

grundlaget for den faktiske prioritering.

Projektdataskabeloner skal indmeldes i starten af 3. kvartal hvert år, så der kan foretages en indledende

validering af det indmeldte, inden det overføres til prioriteringsmodellen. Valideringen foretages af cen-

trale analysemedarbejdere ved at holde det indmeldte op imod den dokumenterede viden ved effektstu-

dier og analyseprojekter. Når der er enighed om dataangivelserne, indføres projektforslaget i priorite-

ringsmodellen. Såfremt projektet bliver prioriteret i prioriteringsprocessen, danner projektdataskabelo-

nerne grundlaget for udarbejdelse af mere specifikke og kontrolorienterede projektdokumenter rettet

mod de udførende kontrolmedarbejdere, eksempelvis kontrolmanualer og projektvejledninger.

Inputdata til prioriteringsmodellen er som beskrevet i ovenstående eksempelboks projektdata-

skabelonerne. Derudover indføres den aktuelle ressourcesituation, ligesom eksisterende effektvi-

den så vidt muligt indarbejdes i modellen. Prioriteringen af projekter foretages på baggrund af

fire overordnede kriterier, som foretages trinvist. Første foretages der på baggrund af en såkaldt

bindingsanalyse prioritering af SKATs lov- eller aftalemæssige forpligtelser. Derefter prioriteres

der ressourcer til analyseprojekter, som har til formål at generere viden om målgrupper og skat-

tegab eller om effekter. Som tidligere nævnt er det ca. 15. pct. af de samlede kontrolressourcer,

der prioriteres hertil.

Figur 24: Prioriteringskriterier i prioriteringsmodellen

Når bindinger og analyseprojekter er

prioriteret, foretages der en priorite-

ring af øvrige kontrolprojekter ud fra

den forventede effekt af de tilførte

ressourcer i form af kortsigtet skatte-

provenu pr. lønkrone og langsigtede

adfærds- og skatteeffekter pr. løn-

krone. Som det sidste skridt i priori-

teringsprocessen foretages der en

kvalitativ, faglig vurdering af, om der

er behov for supplerende aktiviteter

for at sikre synlighed og en oplevet opdagelsesrisiko i hele samfundet.

Det er oplevelsen blandt respondenterne i SKAT Indsats, at prioriteringsmodellen i høj grad har

bidraget til en mere ensartet udvikling af projekter og til at etablere et fælles grundlag for priori-

teringer. Dette har medført bedre dialoger om prioriteringer, ligesom det har givet en mere åben

prioriteringsproces, hvor suboptimeringer, ressourceforhandlinger og taktik får mindre plads -

hvor en faglig og strategisk tilgang til indsatserne vinder frem.

Hentet fra præsentationsmateriale for prioriteringsmodellen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Virkemidler i andre sektorer uden for Arbejdstilsynet

782

| BILAG 60:

INSPIRATIONSKATALOG IFT. STYRKET VIDENSGRUNDLAG

8.5.4

Nudging

Nudging-tiltag varetages primært i SKAT Kundekommunikation. Da case-beskrivelsen har haft

fokus på kontrolindsatsen i SKAT Indsats (SKATs tilsynsmyndighed), er nudgingelementer kun i

begrænset grad afdækket. Der er dog til case-besøget foretaget interview med én medarbejder,

der arbejder med opbygning af effektviden i Kundekommunikation. Her kom det frem, at de i høj

grad arbejder med nudging-relaterede kommunikationsværktøjer, fx mail-adviseringer ifm. tjek

af årsopgørelse og forskudsopgørelse eller

dviseringer og vejledning til virksomheder ifm. ind-

meldelsespligter. Særligt for mindre virksomheder er der gode erfaringer hermed, da mange fejl i

dette segment er ubevidste og skyldes manglende viden.

I SKAT Indsats arbejdes der med såkaldt ”strukturel respons”. Et eksempel på strukturel respons

er præudfyldte felter i selvangivelsen hvor informationer, eksempelvis fra tredjepartsdata, allere-

de er indført. Erfaringerne er, at dette medvirker til, at man skal have bevidst ønske om at sny-

de, for at ændre det præudfyldte felt. Her kan man operere med en hypotese om, at det mind-

sker graden af snyd. Som supplement til præudfyldte felter kan felterne låses, så de kun i be-

grænset grad kan redigeres. Dette bidrager også til, at snyd skal være bevidst.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

783

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

ANALYSE AF

INDSATSEN

I SVERIGE

BILAG 61:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

784

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Analyse af arbejdsmiljøindsatser i Sverige

Slutrapport, Oxford Research, juni 2018

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

785

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Analyse af arbejdsmiljø-

indsatser i Sverige

Udarbejdet af Oxford Research

Juni 2018

Om Oxford Research

Knowledge for a better society

Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed

med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regi-

onaludvikling.

Oxford Research gennemfører skræddersyede analy-

ser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer

for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i

civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling,

faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden

på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer

akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god

kommunikation – på den måde skaber vi anvendelses-

orienteret viden, der kan gøre en forskel.

Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i

Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Re-

search er en del af Oxford Gruppen.

Oxford Research A/S

Falkoner Allé 20, 4.

2000 Frederiksberg C

Danmark

(+45) 33 69 13 69

[email protected]

www.oxfordresearch.dk

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

786

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Sammendrag

Baggrund

1.1

1.2

Formål og analyseproces

1.1.1

1.2.1

1.2.2

Analysens dele

Desk research og litteratursøgning

Kvalitative interviews

Undersøgelsesdesign og metode

Kortlægning af organisering og ressourcefordeling i den svenske arbejdsmiljøindsats

2.1

Regler og lovgivning

2.1.1

2.1.2

2.1.3

Arbetsmarknadsdepartementet

Arbetsmiljöverket

Arbejdsmarkedets parter

Arbetsmiljöverket

Prevent

Sunt Arbetsliv

Arbejdsmiljørådgivere – företagshålsovården

Myndigheten för Arbetsmiljökunskap – MynAK

Universiteter

Statens beredning för medicinsk och social utvärdering (SBU)

Arbejds- og miljømedicinske klinikker

Forte

Vinnova

AFA Forsikring

2.2

2.3

Myndighedsudøvelse

2.2.1

2.3.1

2.3.2

2.3.3

2.3.4

Information og rådgivning

2.4

Forskning

2.4.1

2.4.2

2.4.3

2.5

Støtte og finansiering

2.5.1

2.5.2

2.5.3

2.6

2.7

På arbejdspladsen

Centrale mekanismer uden for arbejdsmiljøsystemet

2.7.1

2.7.2

Forsikringssystemet

Fokus på arbejdsmiljø i erhvervsuddannelsessystemet

Interessante fund i den svenske arbejdsmiljøindsats

3.1.1

3.1.2

Udfordringer med at dokumentere effekt

Fokus i indsatsbeskrivelserne

Vurdering af indsatsens virkning

Vurdering af overførbarhed til DK

Vurdering af overførbarhed til Danmark

3.2

Tilsynsindsatsen

3.2.2

3.2.3

3.3

3.4

3.5

3.6

Målretning af tilsyn

3.3.2

3.4.1

3.5.1

Systematisk arbejdsmiljøarbejde – SAM

Organisatorisk og socialt arbejdsmiljø

Regionalt Skyddsombud i små virksomheder

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

787

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

3.6.1

Vurdering af overførbarhed til Danmark

3.7

3.8

Uddannelse inden for arbejdsmiljø

3.7.1

Regelforenkling

Overførbarhed til en dansk kontekst

4.1

Umiddelbart overførbare indsatser

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.1.5

Praksis med anmeldelse af tilsyn

Større inddragelse af tilsynsførende og tilsynscentre i målretningen af tilsyn

Fokus på det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø

Administrativ lettelse i forbindelse med information af tilsyn

Tværgående myndighedssamarbejde om arbejdslivskriminalitet

Omstilling fra branchefokus til tematisk arbejdsmiljøfokus

Indførelse af en ny regelstruktur

Regionale skyddsombud i små virksomheder

4.2

OVerførbare indsatser på mellemlangt sigt

4.2.1

4.2.2

4.3

overførbare indsatser på langt sigt

4.3.1

Referencer

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

788

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Sammendrag

Dårligt arbejdsmiljø koster. Omkostningerne relaterer sig til flere forhold, bl.a. er der udgifter til syge-

dagpenge, merudgifter til sundhedsvæsenet, produktionstab for virksomhederne og manglende skat-

teindtægter. Dårligt arbejdsmiljø er herudover en barriere for ønsket om, at arbejdstagerne skal være

på arbejdsmarkedet længere. Alene på denne baggrund er det bekymrende, at tal fra Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at det går den forkerte vej med centrale arbejdsmiljø

indikatorer som muskel-skelet-besvær og psykisk arbejdsmiljø.

Dette er baggrunden for, at regeringen i 2017 nedsatte et ekspertudvalg på arbejdsmiljøområdet, der

skal kulegrave den danske arbejdsmiljøindsats med henblik på at undersøge, om indsatsen kan forbed-

res.

Som en del af ekspertudvalgets grundlag er Oxford Research blevet bedt om at foretage et komparativt

studie af den svenske arbejdsmiljøindsats i forhold til den danske. Udgangspunktet er, at med to nært

beslægtede og sammenlignelige lande vil der være muligheder for at finde arbejdsmiljøindsatser, som

kan inspirere til ændringer i den danske indsats. Sverige er desuden valgt, fordi Sverige har markant

færre anmeldte arbejdsulykker og alvorlige arbejdsulykker end Danmark.

Oxford Research har gennemført det komparative studie i tidsrummet marts-juni 2018. Det består af

litteraturstudier samt kvalitative interviews med 33 svenske aktører i forhold til arbejdsmiljøområdet.

Analysen er gennemført i et samarbejde mellem Oxford Researchs’s danske og svenske kontorer,

hvilket har afhjulpet sprogvanskeligheder, men mest af alt givet dybdegående indsigt i begge landes

historik, struktur og kultur.

Manglende dokumentation for indsatsers indhold og effekter

Ved analysens opstart var forventningen, at der i Sverige ville findes studier af specifikke arbejdsmil-

jøindsatser og deres effekt på arbejdsmiljøet. Håbet var således, at der ville kunne udpeges indsatser

med dokumenteret effekt, hvor indhold og kontekst var velbeskrevet og dermed mulig at vurdere i

overførbarhed til Danmark. Dette har ikke være muligt.

Der er ikke fundet egentlige effektstudier endsige dokumentation for indsatsernes virksomme meka-

nismer, hvorfor det ikke er muligt at udpege svenske indsatser på baggrund af deres objektive og

testede bidrag til et bedre arbejdsmiljø.

Herudover er flere af indsatserne så relativt nye, at deres eventuelle virkning ikke kan forklare de

dokumenterede forskelle på arbejdsmiljøet i hhv. Sverige og Danmakr.

Oxford Research kan derfor heller ikke i et sammendrag opliste og beskrive et mindre antal eller en

prioriteret liste af indsatser, som Oxford Research fagligt kan udpege som interessante ud fra deres

virkning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

789

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Oxford Research kan derimod pege på en række indsatser, der kan tjene som inspiration, fordi de

adresserer problemfelter, som også er relevante i en dansk kontekst. I rapportens kapitel fire findes en

mere udførlig opsummering og perspektivering, hvor indsatserne er struktureret efter Oxford Re-

searchs vurdering af overførbarhed. Sammendrag er struktureret på baggrund af analysens fund på

specifikke problemfelter.

Effektivisering af tilsynsindsatsen

Den svenske tilsynsindsats ligner på mange måder den danske, men der er forskelle og tiltag i den

svenske indsats, som kan overvejes og undersøges nærmere i forhold til at sikre, at tilsynsindsatsen så

effektivt som muligt bidrager til et forbedret arbejdsmiljø.

Det er som nævnt ikke indsatser, Oxford Researchs fagligt kan dokumentere vil have en effektivise-

rende virkning i den danske indsats.

•

Praksis med anmeldelse af tilsyn:

I Sverige anmeldes tilsynene langt oftest, hvilket giver

virksomhederne bedre mulighed for at forberede sig og sikre sig, at de rette personer er til

stede og har afsat den fornødne tid til tilsynet.

Omstilling fra branchefokus til tematisk arbejdsmiljøfokus:

Svenskerne er gået væk fra

et branchemæssigt fokus og gennemfører derimod deres tilsyn ud fra udvalgte tværgående

arbejdsmiljøtemaer.

Større inddragelse af tilsynsførende og tilsynscentre i målretningen af tilsyn:

Den sven-

ske målretning af tilsynsindsatsen lægger større vægt på de lokale erfaringer. Hermed suppleres

en kvantitativ udpegning af virksomheder med en kvalitativ vurdering af risici på baggrund af

lokalkendskab.

Administrativ lettelse i forbindelse med information efter tilsyn:

I Sverige modtager virk-

somhederne alene en skrivelse efter endt tilsyn, hvis der har været forhold, som kræver en

afgørelse.

Tværgående myndighedssamarbejde om arbejdslivskriminalitet:

Svenskerne har netop

søsat et større, tværministerielt samarbejde om myndighedsudøvelse i forhold til flere forskel-

lige lovovertrædelser, der alle relaterer sig til arbejdslivet.

•

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø er både i Danmark og Sverige et stigende arbejdsmiljøproblem. I Sverige er man

i gang med at implementere en ny bekendtgørelse om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø. Bekendt-

gørelsen skal gøre det tydeligere, hvad psykisk arbejdsmiljø er, og hvordan det kan håndteres.

•

Øget fokus på det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø:

Den svenske bekendtgørelse om

organisatorisk og socialt arbejdsmiljø kan inspirere til en konkretisering af indhold og handlemu-

ligheder i forhold til forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

790

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Regelforenkling

Mængden og kompleksiteten i regelgrundlaget på arbejdsmiljøområdet er i begge lande stor. Mang-

lende regelefterlevelse kan således skyldes, at regelgrundlaget er uoverskueligt og/eller uforståeligt.

Manglende arbejdsmiljøarbejde i virksomheder kan dermed begrundes med magtesløshed over for

regelkomplekset.

•

Indførelsen af en ny regelstruktur:

I Sverige er man i gang med at indføre en ny regelstruktur.

Erfaringerne er ganske få, men processen og de mange forskellige tilgange til regelforenkling kan

give inspiration.

Små virksomheders arbejdsmiljøindsats

I både Danmark og Sverige er erhvervsstrukturen karakteriseret af mange små og mindre virksomhe-

der. Ligeledes er det i begge lande en særlig udfordring for mindre virksomheder at have ressourcerne

til at overskue regelkomplekset samt at have en organisering omkring arbejdsmiljøarbejdet.

•

Regionale skyddsombud i små virksomheder:

I Sverige er der regionale professionelle arbejds-

miljørepræsentanter fra fagforeningerne, der varetager arbejdstagerinteresser i arbejdsmiljøarbej-

det i små virksomheder.

Konteksten som betydende

Selv om Danmark og Sverige ligner hinanden, er der alligevel forskelle på organiseringen og aktørernes

roller i arbejdsmiljøarbejdet. Dette har utvivlsomt en betydning for overførbarheden af svenske ind-

satser. Kapitel 2 giver en kortlægning af den strukturelle kontekst i Sverige. I analyserne inddrages

denne viden i beskrivelserne af indsatserne, og i kapitel 4 perspektiveres og diskuteres betydningen i

forhold til en eventuel overførelse af indsatserne til Danmark.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

791

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Baggrund

En lang række nationale og internationale undersøgelser har påvist, at der er store samfundsøkonomi-

ske omkostninger forbundet med et dårligt arbejdsmiljø. Det er der flere årsager til, bl.a. er der udgifter

til sygedagpenge, merudgifter til sundhedsvæsenet, produktionstab for virksomhederne og manglende

skatteindtægter. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, EU-OSHA, har sammen med Den Internatio-

nale Arbejdsorganisation ILO estimeret, at arbejdsrelaterede sygdomme og skader hvert år koster EU

476 mia. EUR, hvilket svarer til 3,3 % af EU’s samlede BNP

. Der er således et betydeligt samfunds-

økonomisk potentiale forbundet med at sikre et sundt arbejdsmiljø og en effektiv arbejdsmiljøindsats.

Samtidig ser det ud til, at arbejdsmiljøet i Danmark forværres. Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø (NFA) har i sin undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’ vist, at antallet af

beskæftigede danskere med psykiske overbelastninger og belastninger af muskler og skelet er steget

fra 2012 til 2016. Andelen af personer, der falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejds-

miljø er steget fra 14,5 % i 2012 til 16,9 % i 2016. Andelen af personer, der falder inden for belast-

ningsindekset for muskel-skeletbesvær, er steget fra 9,7 % i 2012 til 11,1 % i 2016

Det er på denne baggrund, at regeringen i 2017 nedsatte et ekspertudvalg på arbejdsmiljøområdet.

Ifølge beskæftigelsesministeren bevæger måltallene på arbejdsmiljøområdet sig i den forkerte retning,

og det indikerer, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl.

Ekspertudvalget har siden arbejdet med mange

forskellige elementer i arbejdsmiljøindsatsen, og Arbejdstilsynet udbød i foråret nærværende opgave

med at kortlægge og analysere den svenske arbejdsmiljøindsats med henblik på at udpege konkrete

indsatser, som kan inspirere til at styrke og gentænke den danske arbejdsmiljøindsats.

1.1

FORMÅL OG ANALYSEPROCES

I henhold til ekspertudvalgets kommissorium skal udvalget bl.a. systematisk inddrage erfaringer fra

andre lande, herunder international viden. Sverige er blevet udvalgt til et komparativt studie, fordi det

er veldokumenteret, at Sverige har markant færre anmeldte arbejdsulykker og alvorlige arbejdsulykker

end Danmark. Dette på trods af at det svenske arbejdsmarked på mange måder kan sammenlignes

med det danske. Kent Nielsen m.fl. har i en videnskabelig undersøgelse af forskellen i ulykkeincidens

mellem Danmark og Sverige fastslået, at der var en forhøjet incidens af dødsulykker i Danmark i hele

perioden 1993-2012, efter at der er taget højde for forskelle i køn, alder og branche mellem de to

EU-OSHA (2018): The economics of occupational safety and health – the value of OSH to society, weblink: https://vis-

ualisation.osha.europa.eu/osh-costs#!/

NFA: NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær 2016http://www.arbejdsmiljoforsk-

ning.dk/~/media/Projekter/AH2016/Opgrelse-af-belastningsindeks-for-psykisk-arbejdsmilj-og-muskelskeletbesvaer-

2016.pdf

Jf. ministerens udtalelser ved lancering, weblink: http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2017/07/ekspert-

udvalg.aspx

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

792

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

lande

. Endvidere er der flere undersøgelser, heriblandt Kent Nielsen m.fl., der peger på forskellige

dele af den svenske arbejdsmiljøindsats, som kan have en betydning for forskellene i arbejdsmiljøets

kvalitet mellem Danmark og Sverige. Der er imidlertid ikke gennemført analyser af hele den svenske

arbejdsmiljøindsats med henblik på, hvor Danmark i særlig grad kan hente inspiration i den svenske

tilrettelæggelse af arbejdsmiljøindsatsen.

Formålet med denne analyse er netop at få belyst hele den svenske arbejdsmiljøindsats og på baggrund

af en komparativ analyse sammenfatte forskelle og ligheder mellem Danmark og Sverige. På grundlag

af en velunderbygget analyse med inddragelse af central litteratur, herunder myndighedsrapporter og

tilgængelige forskningsstudier samt interviews med nøgleinteressenterne i den svenske arbejdsmiljø-

indsats, udleder Oxford Research en række interessante og relevante svenske indsatser, som i forskellig

grad vil kunne overføres og implementeres til en dansk kontekst. Det har i opdraget været væsentligt

at forstå genstandsfeltet som mere end myndighedsudøvelsen i arbejdsmiljøindsatsen. Derfor indgår

også indsatser omkring forebyggelse, vejledning og information. Hertil kommer, at opdraget for ana-

lysen specifikt har haft fokus på regelforenkling i Sverige.

1.1.1

Analysens dele

Analysen består af tre dele. I første del (kapitel 2) kortlægges organiseringen og ressourcefordelingen

i den svenske arbejdsmiljøindsats, herunder samspillet mellem aktørerne. Kapitlet er centralt for at få

den overordnede forståelsesramme for de efterfølgende beskrivelser og analyser af indsatser og virke-

midler. Derfor gennemføres kortlægningen med reference til den danske organisering og ressource-

fordeling, således at forskellene mellem landene fremstår tydeligt.

I anden del (kapitel 3) har analysen fokus på konkrete indsatser og virkemidler i den svenske arbejds-

miljøindsats (metoder/redskaber), mens kapitel 2 beskrev de strukturelle og organisatoriske forskelle,

der naturligt også har betydning for forståelsen af dette afsnits beskrivelse af indsatser. Oxford Re-

searchs tilgang i analysens anden del har været, at vi:

kortlægger de svenske arbejdsmiljøindsatser på baggrund af en grundig desk research af dansk og

svensk litteratur. Som led i denne kortlægning har Oxford Research vurderet, hvilke arbejdsmiljø-

indsatser som adskiller sig fra de danske og derfor vil kunne bidrage med nye perspektiver i en

dansk arbejdsmiljøkontekst. Udvælgelsen af interessante svenske indsatser var oprindelig tænkt at

skulle afhænge af indsatsernes dokumenterede virkning og effekt. Det har imidlertid vist sig, at

der kun i et begrænset omfang foreligger effektstudier af de enkelte indsatser og virkemidler i

Sverige. Derfor er vi gået væk fra dette fokus på effekt og virkning og har i højere grad valgt at

udvælge indsatserne ud fra et kriterium om, at de i første omgang adskiller sig fra de danske.

Herefter er tilgængelige studier gennemgået. Ingen af disse studier har haft karakter af egentlige

effektstudier, men har i forskellig grad undersøgt virkningen i form at bidrag til et bedre arbejds-

miljø. Studierne har oftest haft kvalitative data suppleret med kvantitative arbejdsmiljøstatistik som

grundlag. I kapitel tre beskrives de centrale skriftlige kilder.

Kent Nielsen m.fl. (2017): Arbejdsulykker i Danmark og Sverige – Identificering af virkemidler og strategier, der kan

overføres fra Sverige til Danmark.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

793

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Så meget desto mere viste det sig at være vigtigt, at der i udvælgelsen af informanter til de kvalita-

tive interviews er sikret flere perspektiver på samme indsats (kildetriangulering) for at kunne vur-

dere de svenske erfaringer. Hertil kommer, at Oxford Research har haft en tæt dialog med Ar-

bejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet, hvilket har givet input ud fra dels et fagligt kendskab,

dels kendskab til ekspertudvalgets forudgående drøftelser.

med udgangspunkt i den indledende kortlægning har formuleret en række undersøgelsesspørgsmål

til hver indsats for at indhente mere detaljeret og konkret viden om indsatserne. Disse undersø-

gelsesspørgsmål er så vidt muligt fået besvaret og nuanceret i de gennemførte interviews med de

svenske interessenter. Indsatserne er beskrevet på følgende vis: 1) de forskellige arbejdsmiljøaktø-

rers roller og deres samspil, 2) hvordan indsatserne adresserer arbejdsmiljøudfordringerne, 3)

hvilke incitamentsstrukturer der ligger bag, 4) hvilke erfaringer og effekter der er omkring indsat-

serne, samt 5) hvilke elementer der kan overføres til en dansk kontekst, herunder på hvilket niveau

(makro-, meso- og mikroniveau).

Afslutningsvis (kapitel 4) samles der op på analysen og det vurderes, hvilke indsatser der vil være

særligt interessante at gå videre med i en dansk kontekst. I den vurdering har Oxford Research haft

fokus på arbejdsmiljøindsatsernes kontekst og historik, som har en stor indflydelse på mulighederne

og betingelserne for overførbarheden og implementeringspotentialet.

1.2

UNDERSØGELSESDESIGN OG METODE

Undersøgelsen er gennemført i perioden marts til juni 2018. De anvendte kilder præsenteres i neden-

stående figur sammen med de undersøgelsesspørgsmål, som har styret analyserne. Samtidig ses det i

figuren, at en væsentlig kilde i både dataindsamling, analyse og konklusioner er et ”bagtæppe” af ind-

gående kendskab til den danske arbejdsmiljøindsats.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

794

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Figur 1.1. Oversigt over metoder og undersøgelsesspørgsmål

Kendskab til den danske arbejdsmiljøindsats

Hvilke indsatser i den svenske

arbejdsmiljøindsats adskiller sig fra

de danske indsatser?

Har disse ”særlige” indsatser

dokumenteret effekt?

Desk research

Litteraturstudier

Kvalitative

interviews

Midtvejsrapport

Slutrapport

Hvilke virksomme mekanismer

vurderes at ligge bag den fundne

effekt?

Hvordan kan Danmark tilrettelægge

arbejdsmiljøindsatsen med

inspiration fra Sverige?

Nedenfor udfoldes brugen af de valgte metoder i undersøgelsen.

1.2.1

Desk research og litteratursøgning

Første led i dataindsamlingen har bestået af en grundig gennemgang af eksisterende undersøgelser,

studier, rapporter og anden litteratur med det formål at finde svenske arbejdsmiljøindsatser, der ad-

skiller sig fra de danske. Relevant materiale blev samlet op i et skematisk overblik over indsatserne

med fokus på følgende specifikke forhold:

•

De ansvarlige organisationer/myndigheder.

Samspillet mellem aktørerne, herunder beskrivelsen af deres roller.

Den udfordring/problemstilling, som indsatsen søger at udbedre.

Beskrivelse af den overordnede strategi/politiske dagsorden, indsatsen indgår i.

Incitamentsstrukturer og mekanismer i indsatsen.

Vurdering af de data og den information, der er tilgængelige for at dokumentere effekten og virk-

ningen af indsatsen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

795

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

•

Vurdering af indsatsens overførbarhed til Danmark.

Søgningsprocessen begyndte med et fælles møde i teamet (Oxford Researchs danske og svenske kon-

torer), hvor søgekriterier blev drøftet, og Oxford Researchs eksisterende viden blev klarlagt. Formålet

var også at sikre konsensus om formål, afgrænsning og metodologi i opgaveløsningen. Forud for mø-

det havde konsulenterne i det danske kontor udfærdiget en overordnet beskrivelse af organiseringen

af de danske arbejdsmiljøaktører, som i sin overordnede form skabte et fælles afsæt til forståelsen af

forskelle og ligheder, samtidig med at den skabte en overordnet skabelon for dataindsamlingen.

Undervejs i søgeprocessen har Oxford Research været i dialog med Arbejdstilsynet om analysens fund,

hvilket har skabt en fælles forståelse af afgrænsning og fokus i analysen. Midtvejsrapporten har bl.a.

dannet grundlag for en fælles forventningsafstemning i forhold til, hvilke indsatser i Sverige der har

relevans i Danmark. Den fundne litteratur er screenet i forhold til metodisk og kildekritisk pålidelighed

og vurderes med henblik på at besvare to grundlæggende spørgsmål:

•

Hvad adskiller det svenske system fra det danske? Hvordan?

Udgør denne forskel en effektiv mekanisme? Hvordan?

De fundne studier er blevet læst og kvalitetssikret af det svenske team for herigennem at sikre, at der

ikke gik viden tabt i kraft af sproglige misforståelser.

Det stod ret tidligt i undersøgelsesprocessen klart, at kravet om en dokumenteret effekt til udvælgelse

af relevante indsatser ikke var anvendeligt, idet der kun i et begrænset omfang kunne findes egentlige

effektstudier. Så meget desto mere viste det sig at være vigtigt, at der i udvælgelsen af informanter til

de kvalitative interviews er sikret flere perspektiver på samme indsats (kildetriangulering) for at kunne

vurdere de svenske erfaringer.

1.2.2

Kvalitative interviews

Det skriftlige materiale er blevet suppleret af kvalitative interviews med relevante aktører i den svenske

arbejdsmiljøindsats. Ved hjælp af de kvalitative interviews er pointerne, som kom til udtryk i littera-

turstudierne, blevet uddybet og udfordret.

Ved de kvalitative interviews har vi fået beskrevet de mekanismer, som den pågældende informant

vurderer ligger bag indsatsen. Samtidig har interviewene gjort det muligt at få informanternes vurde-

ringer af, hvad der ligger bag de nye, ikke-implementerede indsatser, som fx regelforenklingen og

oprettelsen af en ny myndighed til vidensformidling.

De forudgående analyser har været med til at udpege de relevante temaer i forhold til den enkelte

informant. I interviewene er der dog også gjort plads til at følge informantens vurderinger af virk-

somme indsatser og mekanismer. I interviewene er der desuden blevet sat fokus på, hvilke kontekst-

faktorer informanten finder af betydning i forhold til arbejdsmiljøarbejdet i Sverige. Interviewene har

dermed haft karakter af at være semistrukturerede.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

796

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Der er ved udvælgelsen af informanter sket en kildetriangulering, idet der er sikret flere perspektiver

på samme indsats for at kvalificere vurderingen af indsatsen. Udvælgelsen af informanterne hænger

således sammen med den forudgående litteratursøgning. Derudover er enkelte aktører udvalgt på

grund af deres centrale rolle i arbejdsmiljøarbejdet i Sverige.

Nedenstående tabel er en oversigt over de interviewede informanter:

Organisation

Prevent

Livsmedelsföretagen

Sveriges kommuner og landsting

Person

Stefan Wiberg

Pernilla Lindskog

Lina Cronebäck

Gunnar Sundkvist

Viktoria Bergström

Ann Ponton Klevestedt

Erik Gunnarsson

Torben Vincentsen

Elisabeth Återlund

Kristina Gavara

Helen Magnusson

Ulrika Scholander

Peter Johansen

Alexandra Kjellin

Lars Sjöberg

Funktion

Udviklingschef, arbejdsmiljø-

udvikling

Rådgiver/ekspert inden for ar-

bejdsmiljø

Arbejdsretsjurist

Researcher, afdelingen for ar-

bejdsgiverpolitik

Evalueringssekretær

Afdelingschef for analyse og

statistik

Administrator og ekspert i or-

ganisatorisk og socialt arbejds-

miljø på Arbetsmiljöverket.

Programleder for regelforenk-

lingsprogrammet

Regionschef, Nord

Sektionschef, Malmø

Sektionschef, Växjö

Arbetsmarknadsdepartementet

Arbetsmiljöverket

Försäkringskassan

Ansvarlig for funktionsned-

sættelse og arbejdsskader

Tjänstemännens Centralorganisa-

Ulrika Hagström

Researcher, afdelingen for ar-

tion, TCO

bejdsgivere

Lise Donovan

Chefjurist

Förhandlings- och samverkansrå-

Ann Lundberg Wester- Chef, forhandlings- og aftale-

det PTK

mark

gruppen

Industriarbetsgiverna

Åsa Dahlfors

Chefkonsulent for sikkerhed

og sundhed

Cecilia Andersson

Ekspert/arbejdsmiljørådgiver

Landsorganisationen i Sverige,

Malin Wreder

Enhedschef, velfærd, uddan-

nelse og arbejdsmarked

Svenskt Näringsliv

Anna Bergsten

Jurist/ekspert inden for ar-

bejdsmiljøudvikling

Bodil Mellbom

Arbejdsmiljøekspert

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

797

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

FORTE

Cecilia Beskow

Lars Wärngård

AFA Forsikring

Susanna Stymne Airey

Afdelingen for intervention og im-

Irene Jensen

plementeringsforskning,

Insti-

tutet for miljømedicin, Karolinska

Institutet

Marlardalen Universitet

Kaj Frick

Afdelingschef, forskning og

evaluering

Seniorrådgiver

Chef, forebyggelse

Ekspert i bl.a. oprettelsen af ny

myndighed, chef for afdelin-

gen for intervention og imple-

menteringsforskning

Professor i OHS management

og researcher ved Marlardalen

Universitet.

Professor i arbejdsvidenskab,

leder for Centrum for Anvendt

Arbejdslivsforskning og evalu-

ering (CTA)

Arbejdslivsforsker

Regionalt Skyddsombud

Malmø Universitet, Centrum for

Tuija Muhonen

Anvendt Arbejdslivsforskning og

evaluering (CTA)

Hanne Berthelsen

Dragoslav Jozig

Angelica Neville

Carina Rautalin

IF-Metall

Vårdförbundet Vest

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

798

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

2. Kortlægning af organisering og ressourcefordeling

i den svenske arbejdsmiljøindsats

Kortlægningen af, hvordan den svenske arbejdsmiljøindsats er organiseret, udgør forståelsesrammen

for de konkrete svenske indsatser. Herudover ses det også, at der i selve organiseringen og samspillet

mellem aktører fremstår enkelte strukturelle forhold, der i sig selv giver en anderledes incitaments-

struktur og/eller andre muligheder end i Danmark.

Indledningsvis præsenteres de centrale aktører i den svenske arbejdsmiljøindsats i figur 2.1. Partsind-

dragelsen er synliggjort i figuren, ved at de grønne felter er de aktører, som er forankret hos arbejds-

markedets parter.

Figur 2.1: Overblik over hovedaktørerne i det svenske arbejdsmiljøarbejde

Regler og lovgivning

Arbetsmarknads-

departementet

Arbejdsretslige instanser:

Arbetsdomstolen

Forvaltningsretten

Arbejdsmarkedets parter

Arbetsmiljöverket

Myndighedsudøvelse

Arbetsmiljöverket

Forskning

Universiteter

Støtte/finansiering

Forte

Information og rådgivning

Prevent + Sunt Arbetsliv

Statens beredning för me-

dicinsk och social utvärde-

ring (SBU)

Arbejds- og miljømedicin-

ske klinikker

AFA Forsikring

Arbejdsmiljørådgivere

(Företagshälsovården)

Vinnova

Myndigheten for Arbets-

miljökundskap (MynAK) –

etableres 01.06.18

På arbejdspladsen

Skyddsombud

Regionale skyddsombud

Arbetsmiljökomité

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

799

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

2.1

REGLER OG LOVGIVNING

Det retslige grundlag for arbejdsmiljøarbejdet beror på den svenske arbejdsmiljølov. Den svenske

arbejdsmiljølov er ligesom i Danmark en rammelov, mens de mere detaljerede bestemmelser fastsættes

i bekendtgørelser. Det er Sveriges Riksdag og EU, der beslutter og vedtager lovgivning på området.

Arbetsmarknadsdepartementet, Arbetsmiljöverket og arbejdsmarkedets parter spiller alle vigtige roller

i forbindelse med udformning og fortolkning af reglerne.

2.1.1

Arbetsmarknadsdepartementet

Arbetsmarknadsdepartementet har til opgave at forberede spørgsmål til regeringen, fremskynde be-

slutninger og i øvrigt bistå ministeren

. Det indebærer bl.a. at bistå regeringen med statslige redegørel-

ser (statsliga utredningar) og nye lovforslag. Når den statslige redegørelse for et lovforslag er blevet

gennemført, opsummeres resultatet i et såkaldt ’utredningsbetänkande’, som bliver publiceret af Sta-

tens Offentliga Utredningar (SOU). Derefter bliver bekendtgørelsen sendt i høring hos de berørte

myndigheder.

Ministeriet hjælper også regeringen med at skrive de reguleringsbreve, som danner ram-

meværk for, hvordan myndighedens virksomhed skal bedrives. Det er således regeringen, som sætter

det lovmæssige og finansielle rammeværk, men myndighederne bestemmer selv, hvordan de skal bruge

lovgivningen.

I Sverige har man ikke ministerstyre, hvilket indebærer, at den minister, der er ansvarlig

for fx Arbetsmarknadsdepartementet, generelt ikke har ret til at blande sig i, hvordan de underliggende

myndigheder gennemfører deres arbejde, og hvordan de tolker de vedtagne love

2.1.2

Arbetsmiljöverket

På opdrag fra den svenske regering og Riksdagen skal Arbetsmiljöverket sikre, at Arbejdsmiljøloven

(1977:1160) og Arbejdstidsloven (1982:673) overholdes. Arbetsmiljöverket har med hjemmel i lovgiv-

ningen et ansvar for at udarbejde bekendtgørelser og såkaldte ’almänna råd’, som er anbefalinger til,

hvordan bekendtgørelsen skal tolkes. Blandt de mest grundlæggende regler finder man dem, der hand-

ler om systematisk arbejdsmiljøarbejde (SAM), som indebærer, at alle arbejdsgivere regelmæssigt skal

vurdere arbejdsmiljøet for risici og udbedre de eksisterende brister.

Foruden de konkrete myndighedsopgaver spiller Arbetsmiljöverket en central rolle i den svenske mo-

del og skal eksempelvis sørge for, at nye bekendtgørelser sendes i høring hos arbejdsmarkedets parter,

så de er afstemte og afbalancerede. Myndigheden er også selv høringspart i forhold til regeringens

lovforslag og er forpligtet til at svare på de høringer, som er relaterede til dens område. På denne måde

spiller myndigheden en vigtig rolle i lovgivningsprocessen og har stor mulighed for at påvirke lovgiv-

ningens endelige udformning.

Jf. 2 § Departementsförordning (1982:1177).

Regeringskansliet, Statens offentliga utredningar, weblink: https://www.regeringen.se/rattsdokument/statens-offent-

liga-utredningar/

Regeringskansliet, Myndigheter, weblink: https://www.regeringen.se/lattlast-information-om-regeringen-och-rege-

ringskansliet/myndigheter/

Ibid.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

800

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Hvis der er behov for det, kan beslutninger truffet af Arbetsmiljöverket prøves i Arbetsdomstolen

eller Forvaltningsretten. Arbetsdomstolen er en specialdomstol, der har til opgave at undersøge de

arbejdsretslige konflikter. Forvaltningsretten er en anden central retsinstans, som behandler sager, i

hvilke offentlige myndigheder har påvirket eller berørt enkeltpersoner.

2.1.3

Arbejdsmarkedets parter

Arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer) øver stor indflydelse på både

udformningen og udførelsen af det svenske arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmarkedets parter samarbej-

der både på lokalt/regionalt og centralt niveau. Herudover skal Arbetsmiljöverket rådføre sig med

arbejdsmarkedets parter, inden Arbetsmiljöverket træffer beslutninger vedrørende bekendtgørelser el-

ler bestemmelser samt ved afgørelser om administrative spørgsmål af større betydning

I størstedelen af de indgåede overenskomster (’kollektivavtaler’) mellem fagforeningerne og arbejds-

giverne indskrives dele af arbejdsmiljølovgivningen. Fagforeningerne kan med udgangspunkt i aftale-

teksten få ret til at undersøge forhold på arbejdspladserne, fx ved arbejdsbesøg. Det betyder, at selvom

arbejdstagerne egentlig er dækket via lovgivningen, øges legitimiteten og det fælles ansvar for, at lov-

givningen følges, ved at det indskrives i overenskomsterne. Det er Oxford Researchs vurdering, at

arbejdsmiljø fylder mindre i de danske overenskomster end i de svenske, og at parterne i Danmark

betragter arbejdsmiljø som lovstof og ikke aftalestof. Dog er der undtagelser i Danmark, og BAM-

BUS

og SPARK

er fx blevet etableret gennem overenskomstaftaler.

2.2

MYNDIGHEDSUDØVELSE

Reglerne i den svenske arbejdsmiljølovgivning skal i praksis efterleves for at sikre arbejdsmiljøet ude

på arbejdspladserne. Arbetsmiljöverket er den centrale svenske myndighed i forhold til at håndhæve

lovgivning og regler. Det gøres primært gennem tilsynsvirksomheden ude i virksomhederne.

2.2.1

Arbetsmiljöverket

Arbetsmiljöverket er det svenske modsvar til Arbejdstilsynet i Danmark og har som en af sine kerne-

opgaver at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på de svenske arbejdspladser. Herudover er Arbetsmil-

jöverket ansvarligt for den officielle arbejdsmiljøstatistik over arbejdsmiljø og arbejdsskader og skal

videreformidle viden til arbejdspladserne, hvilket bl.a. indebærer, at Arbetsmiljöverket informerer

om arbejdsmiljøloven og bekendtgørelser samt om den statistiske udvikling omkring arbejdsmiljø,

Jf. 6 § förordningen (2007:913) med instruktion för Arbetsmiljöverket.

Byggeriets Arbejdsmiljøbus, som er en mobil konsulenttjeneste, hvis formål er at formidle god arbejdsmiljøpraksis til

byggepladser samt byggevirksomhederne og deres ansatte.

SPARK har fokus på at styrke handlekompetencen hos de lokale aktører på de kommunale arbejdspladser. SPARK tager

afsæt i kerneopgaveperspektivet i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

801

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

arbejdsulykker og sygefravær. Dette sker bl.a. i ’Årsredovisning’

og i ’Korta arbetsskadefakta’

Herudover finansierer Arbetsmiljöverket også ordningen med de regionale skyddsombud (beskrives

mere detaljeret i afsnit 3.6) sammen med den store arbejdstagerorganisation i Sverige, LO. I 2016

tildelte Arbetsmiljöverket 110 mio. SEK til de regionale skyddsombud.

Jf. Arbetsmiljöstrategi for det moderna arbetslivet 2016-2020

spiller Arbetsmiljöverket en central

rolle i forhold til at bidrage til tre prioriterede områder:

•

Fuldkommen afskaffelse af dødsulykker samt forebyggelse af arbejdsulykker

Et holdbart arbejdsliv

Et forbedret psykosocialt arbejdsmiljø.

Arbetsmiljöverket skal som nævnt ovenfor sørge for, at Arbejdsmiljøloven (1977:1160) og Arbejds-

tidsloven (1982:673) følges. Det gøres i særdeleshed via tilsyn. Sammenlagt gennemførte Arbetsmil-

jöverket i 2017 22.010 tilsyn, hvilket er en stigning sammenlignet med 21.205 i 2016 og 20.998 i 2015

I en svensk kontekst dækker tilsyn over inspektioner, opfølgende inspektioner og informationsindsat-

ser som en del af en forebyggende formål med inspektionen.

I Danmark blev der i 2017 gennemført i alt ca. 41.000 tilsyn i Danmark

. Vel vidende at dette tal

inkluderer ’forsøgte besøg’ samt at to tilsynsførende på samme besøg fører til at tilsynet tæller for to,

må forskellen på antal tilsyn alligevel vurderes at være væsentlig forskellig, når landenes størrelse lige-

ledes inddrages i betragtningen.

Udviklingen i antallet af årsværk hos Arbetsmiljöverket har fra 2010 til 2015 ligget nogenlunde stabilt

på omkring 530 årsværk, dog med en lille nedgang fra 2013 til 2014 til et antal på 499. Fra 2015 til

2016 steg antallet af årsværk fra 524 til 580 og yderligere igen fra 580 i 2016 til 601 i 2017.

Se fx Arbetsmiljöverket’s ’Årsredovisning 2017’, hvor det på side 7 fremgår hvilke kilder årsrapporten bygger på

Se fx ’

Korta arbetsskadefakta”:

Stress och hög arbetsbelastning Korta arbetsskadefakta Nr 2/2017

https://www.av.se/globalassets/filer/statistik/arbetsmiljostatistik-stress-och-hog-arbetsbelastning-faktablad-2017-

02.pdf

Regeringens skrivelse (2015/16:80): En arbetsmiljöstrategi för det moderna arbetslivet 2016-2020.

Arbetsmiljöverket (2018): Årsredovisning 2017.

Arbejdstilsynet (2018): Årsrapport 2017.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

802

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Figur 2.2: Antal årsværk i Arbetsmiljöverket (perioden fra 2010 til 2017)

700

600

527

500

400

300

200

100

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

527

580

534

522

499

524

601

Kilde: Arbetsmiljöverkets Årsredovisningar, weblink: https://www.av.se/om-oss/arsredovisningar/

Faldet i antallet af årsværk fra 2013 til 2014 afspejler bl.a. nedskæringen i midlerne til Arbetsmiljöver-

ket, der gav anledning til en større omorganisering i Arbetsmiljöverkets tilsynsvirksomhed for at få en

mere effektiv styring og for at samle og udnytte kompetencerne endnu bedre. Konkret betød det, at

tre inspektionsafdelinger blev samlet til én, og at antallet af regionskontorer blev reduceret fra 10 til

fem. Som det også beskrives senere, havde det konsekvenser for de tilsynsførendes arbejde og kom-

petencer, idet de skulle gå fra at være knyttet til specifikke brancher til at kunne gennemføre tilsyn på

tværs af brancher.

Både i Danmark og i Sverige har der desuden været et fald i antallet af tilsynsførende. I 2016 var der

ansat 304 tilsynsførende ved Arbejdstilsynet i Danmark. I 2017 havde Arbejdstilysnet 255 årsværk til

tilsyn inkluderet Markedsovervågning. Det lavere antal afspejler, at Arbejdstilsynet i løbet af 2016

nedlagde et større antal stillinger i forbindelse med bevillingsnedgang

Arbejdstilsynet i Danmark har generelt haft flere tilsynsførende end Arbetsmiljöverket, selvom Sverige

er større end Danmark – både geografisk og målt på antallet af virksomheder. Forskellen i antallet af

tilsynsførende mellem landene afspejles af, at der foretages flere tilsynsbesøg i Danmark end i Sverige.

Senere i rapporten analyseres tilsynsindsatsen og målretningen af tilsyn i Sverige nærmere (afsnit 3.2

og afsnit 3.3). Herunder analyseres forskelle og ligheder mellem den svenske og danske tilgang, og

hvorvidt der er inspiration at hente for Danmark.

2.3

INFORMATION OG RÅDGIVNING

Information og rådgivning er en vigtig del af arbejdsmiljøindsatsen, idet udbredelsen af viden og in-

formation er med til at øge virksomhedernes bevidsthed om arbejdsmiljøspørgsmål. I Sverige er der

Folketingets Beskæftigelsesudvalg (12.06.2017), weblink: http://www.ft.dk/samling/20161/alm-

del/beu/spm/440/svar/1413532/1767955/index.htm. Opmærksomheden henledes i øvrigt til, at antal tilsynsførende er

opgjort forskelligt med et egentlig databrud i 2016 (ændret praksis)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

803

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

flere aktører, som informerer og udbreder viden. Prevent (for det private) og Sunt Arbetsliv (for kom-

muner og landsting) er de to primære og partsstyrede rådgivnings- og informationsaktører.

Foruden partsorganisationerne er der et stort udbud af arbejdsmiljørådgivere, som i Sverige betegnes

’företagshälsovården’. De agerer som supplement til virksomhederne ved at fjerne eller mindske de

eksisterende risici i arbejdsmiljøet, såfremt en arbejdsgiver enten ikke har tilstrækkelig tid eller evne til

at udbedre arbejdspladsens risici.

På myndighedssiden er det blevet besluttet, at Myndigheten för Arbetsmiljökunskap (MynAK) skal

oprettes. Tanken med MynAK er at få et centrum for vidensopsamling og videreformidling af den

seneste arbejdsmiljøforskning. MynAK skal etableres 1. juni 2018.

2.3.1

Prevent

Prevent er en partsstyret organisation, der ejes af parterne Svenskt Näringsliv

, LO og PTK

. Prevent

har primært fokus på det private arbejdsmarked og hjælper virksomheder med at forbedre deres ar-

bejdsmiljø gennem information, uddannelse og udvikling af produkter. Det inkluderer bl.a. bøger om

centrale arbejdsmiljøemner, tjeklister og spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljø, konkrete ar-

bejdsmiljøværktøjer til brug i virksomhederne og ikke mindst uddannelser og seminarer, der afholdes

rundt omkring i landet med fokus på både grundlæggende arbejdsmiljø og på mere specifikke og nye

arbejdsmiljøemner (fx organisatorisk og socialt arbejdsmiljø).

Prevent finansieres af Svenskt Näringsliv, LO, PTK, AFA Forsikring samt indtægter fra salg af ud-

dannelsesforløb og materialer. Prevent har et samlet årligt budget på 91,3 mio. SEK. Medlemmerne

(Svenskt Näringsliv, LO og PTK) bidrager med en finansiering på 1,3 mio. SEK (ca. 1,4 %), AFA

Forsikring med 50 mio. SEK (ca. 55 %), og salg af materialer og kurser giver ca. 40 mio. SEK (ca. 44

%). Prevent har ca. 40 ansatte konsulenter, hvilket har ligget på et stabilt antal siden 2011.

Prevent koordinerer og samarbejder med flere af de andre arbejdsmiljøaktører, herunder Arbetsmil-

jöverket, AFA Forsikring og Sunt Arbetsliv. Prevents koordination med Arbetsmiljöverket udmønter

sig bl.a. i, at de tilsynsførende fra Arbetsmiljöverket henviser til Prevents hjemmeside og udbuddet af

tilgængelige kurser, når de gennemfører tilsyn og identificerer arbejdsmiljøproblemer, som arbejdsgi-

verne skal behandle og se nærmere på. Prevent er desuden repræsenteret i AFA’s arbejdsgruppe, hvor

de er med til at godkende forskningsbevillinger. Herudover har Prevent møde med Sunt Arbetsliv tre-

fire gange om året for at planlægge, hvad der skal ske fremover, og for at undgå overlap mellem op-

gaver og fokusområder.

Efter Oxford Researchs vurdering er der ikke en direkte dansk pendant til Prevent. Prevent har en

række lighedspunkter med de danske BFA’er, som i Danmark består af fem enheder, der dækker for-

skellige brancher. Foruden Prevent, der dækker den private sektor, er der Sunt Arbetsliv, som dækker

den offentlige sektor (beskrives nedenfor). En afgørende forskel foruden organiseringen er, at Prevent

Svenskt Näringsliv er den nationale arbejdsgiverforening for det svenske erhvervsliv.

PTK står for Förhandlings- och samverkansrådet og forhandler overenskomstaftaler for arbejdstagere i den private

sektor.

Prevent Årsberättelse (2017).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

804

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

jf. sin finansieringsmodel i modsætning til de danske BFA’er har en målsætning om selv at skulle finde

finansiering ved at sælge uddannelser og kurser.

2.3.2 Sunt Arbetsliv

For medarbejderne i kommuner og landsting (svarende til danske regioner) indsamler og formidler

Sunt Arbetsliv viden om forebyggelse, sundhedsfremme og rehabiliteringsindsats. Sunt Arbetsliv dri-

ves af fagforeningerne i samarbejde med Sveriges Kommuner och Landsting (SKL) samt Pacta

Den primære forskel mellem Prevent og Sunt Arbetsliv er, at Sunt Arbetsliv ikke sælger materialer og

uddannelser; alt deres materiale er gratis tilgængeligt, og Sunt Arbetsliv tilbyder i modsætning til Pre-

vent ikke fysiske kurser og uddannelsesforløb.

Efter Oxford Researchs vurdering ligner Sunt Arbetsliv ligesom Prevent i høj grad BFA’erne og mere

specifikt Branchefælleskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration, der også har

fokus på ansatte i den offentlige sektor.

2.3.3

Arbejdsmiljørådgivere – företagshålsovården

Opgaven for de svenske arbejdsmiljørådgivere, ’företagshälsovården’, er at identificere og beskrive

forholdene mellem arbejdsmiljø, organisation, produktivitet og sundhed. Dette sker ved at levere for-

skellige typer af ydelser inden for arbejdsmiljørelaterede områder som fx tilrettelæggelse og organise-

ring af arbejdet, erhvervshygiejne, ergonomi, medicin og rehabilitering. Ifølge brancheorganisationen

Sveriges Företagshälsors tal fra 2015 var der ca. 4.000 ansatte til at levere de forskellige typer af ydelser,

som findes inden for ’företagshälsovården’, et tal, som dog ekskluderer ”et stort antal” personer, som

arbejder som underleverandører og konsulenter.

Omsætningen i branchen var ca. SEK 4 milliarder

i 2015, hvilket svarer til en arbejdsgiverinvestering på ca. 1.300 SEK per medarbejder. De konstaterer

også, at majoriteten af de ansatte inden for det offentlige har adgang til ’företagshälsovård’

. Med

andre ord er det en ordning, som svenskerne i høj grad benytter sig af.

Ifølge arbejdsmiljølovgivningen er arbejdsgiveren altid den øverste ansvarlige for at gennemføre og

følge op på arbejdsmiljøarbejdet, også selvom virksomheden har købt ’företagshälsovård’. ’Före-

tagshälsovården’ leverer således udelukkende de ydelser, som parterne er blevet enige om i deres aftale,

uanset om den handler om rådgivning og forebyggende indsatser eller pleje i form af rehabiliterings-

tjenester

. Anvendelsen af ekstern arbejdsmiljørådgivning såsom ’företagshälsovård’ reguleres gen-

nem Arbetsmiljölagen og i Arbetsmiljöverkets bekendtgørelser om systematisk arbejdsmiljøarbejde

(SAM). Ifølge den svenske lovgivning er arbejdsgiveren ansvarlig for at sikre, at den ’före-

tagshälsovård’, som arbejdsforholdene fordrer, bliver tilbudt til de ansatte.

Pacta er en enhed i SKL og forhandler ved indgåelse af overenskomstaftaler.

Sveriges företagshälsor, Branschinfo – branschfakta, http://www.foretagshalsor.se/branschinfo/branschfakta

Ibid.

Arbetsmiljöverket: Företagshälsovården behövs på jobbet, weblink: https://www.av.se/globalassets/filer/publikatio-

ner/broschyrer/foretagshalsovarden-behovs-for-jobbet-broschyr-adi543.pdf

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

805

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Af den svenske regerings egen udredning om ’företagshälsovården’ fremgår det, at den politiske driv-

kraft bag systemet i høj grad er at begrænse de sociale omkostninger. I udredningen bliver ’före-

tagshälsovården’ beskrevet som et vigtigt værktøj i det forebyggende, systematiske arbejdsmiljøar-

bejde. Selvom statistikken viser, at det svenske arbejdsmiljø er blevet forbedret, og at antallet af ar-

bejdsskader faldt frem til 2011, mener man ikke, at forbedringen har været stor nok

. Omkostningerne

til sygedagpenge og aktivitetserstatning bliver stadig beskrevet som for store og anses derfor for at

være nødvendige at mindske

Selvom ’företagshälsovårdens’ arbejdsmåde er reguleret både gennem lovgivning og bekendtgørelser,

er det ikke obligatorisk for virksomheder. ’Företagshälsovården’ er tilpasset efter markedet, og ansva-

ret for at købe deres tjenester ligger helt og holdent hos arbejdsgiveren

. En ny afhandling fra IVL

Svenska Miljöinstitutet viser, at virksomheder ikke bruger ’företagshälsovården’ i deres systematiske

og forebyggende arbejdsmiljøarbejde i særlig stor udstrækning, men at arbejdspladserne især udnytter

tjenesterne til fx rehabilitering. Afhandlingen påpeger manglende ledelsesfokus på det forebyggende

arbejde, som en af de betydende faktorer samt, at der er mangler i samarbejdet mellem arbejdsgivere

og arbejdstagere som en anden faktor. Ofte har HR-personalet alene ansvaret for indkøb af ’före-

tagshälsovård’, hvilket gør, at indkøbet ofte afgøres af de ansattes individuelle behov. Små virksom-

heder er dem, der i lavest grad køber tjenesterne. Det kan delvist forklares af, at den økonomiske

investering er for høj, og at de har svært ved at se det som en langsigtet investering

. Af Sveriges totalt

4,7 millioner beskæftigede har 65 % (3,1 millioner) adgang til forskellige grader af ’företagshälsovård’.

Af de resterende 1,4 millioner ansatte, som mangler ’företagshälsovård’, arbejder omkring halvdelen i

små virksomheder med færre end 50 ansatte

De virksomheder, som opkøber tjenesterne ud fra et mere forebyggende formål, har ofte et mere

aktivt lederskab inden for området og regner både med at have råd til det og med at tjene på det i

længden. Ifølge en undersøgelse gennemført af Svenskt Näringsliv, LO og PTK fra 2017 havde 78 %

af de adspurgte virksomheder købt tjenester fra ’företagshälsovård’ eller en anden type eksterne ar-

bejdsmiljø- eller sundhedstjenester i løbet af det seneste år. Det er især store virksomheder (91 %)

med mere end 250 ansatte, som køber disse tjenester, mens tallet er lavere (73 %) blandt virksomheder

med 10-49 ansatte. Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på de forskellige brancher. Det er

fx meget mere sædvanligt at købe tjenesterne inden for konstruktions- (87 %) og industribranchen (83

%) end inden for hotel- og restaurantbranchen (64 %)

I en vurdering af ’företagshälsovårdens’ metoder, som blev gennemført på vegne af den svenske re-

gering, forklares manglen på effektstudier ved, at effekterne både kommer an på, hvilke specifikke

SOU (2011:63): Framgångsrik Företagshälsovård – möjligheter och metoder, s. 13-14.

Ibid s. 19.

Sveriges företagshälsor, Varför företagshälsovård, weblink: http://www.foretagshalsor.se/foretagshalsovard/varfor-

foretagshalsovard

Prevent (2018): Arbetsliv, Företagshälsovården används sällan förebyggande, weblink: https://www.prevent.se/arbets-

liv/halsa/2018/foretagshalsovarden-anvands-sallan-forebyggande

Sveriges företagshälsor, Branschinfo – branschfakta, http://www.foretagshalsor.se/branschinfo/branschfakta

LO, PTK, Svenskt Näringsliv (2017): Hur använder företag arbetsmiljö- och hälsotjänster för att förebygga och åt-

gärda arbetsrelaterad ohälsa? Weblink: https://www.svensktnaringsliv.se/fragor/arbetsmiljo/hur-anvander-foretag-ar-

betsmiljo-och-halsotjanster-for-att-foreby_684142.html

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

806

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

aktiviteter som gennemføres og på deres omfang. Området kan dermed ikke behandles som en ens-

artet aktivitet. Konklusionen er, at det er svært at påvise effekter inden for ’företagshälsovården’, og

at der mangler forskning. Samtidig henvises der til et studie, som viser, at ’företagshälsovården’ fun-

gerer bedst, såfremt det baserer sig på en kontinuerlig dialog og samarbejde mellem arbejdspladsen og

’företagshälsovården’, og hvis företagshälsovården arbejder tæt sammen med virksomheden for at

identificere risici eller med at udvikle løsninger

Noget, som dog kan måles, er de oplevede effekter af ’företagshälsovården’, hvilket Svenskt Närings-

liv, LO og PTK gjorde i 2017. I undersøgelsen dokumenteres den oplevede nytte og de oplevede

effekter på arbejdspladserne. Nytten på arbejdspladserne opleves generelt som stor. 84 % af de admi-

nistrerende direktører, personalechefer og chefer vurderer, at de har enten ’meget stor’ eller ’stor’ nytte

af tjenesterne. Blandt arbejdsmiljørepræsentanterne og andre repræsentanter for fagforeningerne vur-

derer 91 %, at tjenesterne giver ’meget stor’ eller ’stor’ nytte

. 44 % peger på, at brugen af ’före-

tagshälsovård’ medfører bedre arbejdsmiljø. 19 % vurderer, at indsatserne ikke har medført nogen

direkte påvirkninger, og 2 %, at påvirkningen har været negativ

I Danmark er ekstern arbejdsmiljørådgivning gået fra en model med bedriftssundhedstjenesten (BST),

som virksomhederne blev pålagt at bruge, til at det i højere grad er kommerciel rådgivning med certi-

ficerede arbejdsmiljørådgivere. I den nuværende danske model kan de danske virksomheder i vid ud-

strækning bruge eksterne arbejdsmiljørådgivere, såfremt de selv føler behov for det. Dog kan Arbejds-

tilsynet pålægge danske virksomheder et rådgivningspåbud, hvor arbejdsgiveren så skal ud at betale

for en ydelse hos en ekstern arbejdsmiljørådgiver. At arbejdsmiljørådgivningen er så udbredt i Sverige,

selvom den er frivillig, kan skyldes, at de svenske virksomheder (især de større virksomheder) er over-

beviste om de økonomiske, sundhedsmæssige og produktionsmæssige fordele, der kan opnås gennem

rådgivning, og at de samtidig har adgang til relevant rådgivning, når de efterspørger den. Endvidere er

’företagshälsovården’ som beskrevet reguleret gennem Arbetsmiljölagen og i Arbetsmiljöverkets be-

kendtgørelser om systematisk arbejdsmiljøarbejde (SAM).

2.3.4 Myndigheten för Arbetsmiljökunskap – MynAK

I juni 2018 åbner ’Myndigheten för arbetsmiljökunskap’ (MynAK) i Gävle. Denne nye myndighed

kommer til at varetage indsamlingen og udbredelsen af viden om arbejdsmiljø. MynAK skal også vur-

dere og analysere den foreliggende arbejdsmiljøpolitik, beskæftige sig med arbejdsmiljøproblemer

samt bistå regeringen i det internationale arbejdsmiljøarbejde. Den nye myndighed for arbejdsmiljøvi-

den kommer til at indgå direkte under den svenske regering.

MynAK tildeles 18,8 mio. SEK for 2018. Det er planen, at MynAK skal bygges op løbende frem til

2020, hvorefter budgettet forventes at være 35 mio. SEK per år. Det forventes, at der i begyndelsen

ansættes ca. 20 årsværk i MynAK.

SOU (2011:63): Framgångsrik Företagshälsovård – möjligheter och metoder, s. 18-19.

LO, PTK, Svenskt Näringsliv (2017): Hur använder företag arbetsmiljö- och hälsotjänster för att förebygga och åtgärda

arbetsrelaterad ohälsa? s.13-14.

Ibid s. 14-16.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

807

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Det er stadig uklart, hvilken rolle MynAK præcist kommer til at have i det svenske arbejdsmiljøsystem.

De centrale arbejdsmiljøaktører giver i interviewene også udtryk for, at de er usikre på den rolle,

MynAK kommer til at spille i Sverige.

2.4

FORSKNING

Forskning er en vigtig bestanddel af den svenske arbejdsmiljøindsats, idet forskningsaktørerne på for-

skellig vis spiller ind i de forskellige arbejdsmiljøindsatser og tiltag. Nedenfor beskrives de centrale

aktører på området.

2.4.1 Universiteter

Arbejdsmiljøforskningen i Sverige foregår på en række universiteter og højskoler, hvoraf Centre for

Work Life and Evaluation studies ved Malmö Universitet, Institutionen för Arbetsvetenskap ved Lu-

leå tekniska universitet og Arbets- och Miljömedicin ved Karolinska Institutet i Stockholm er blandt

de mest centrale. Da Arbetslivsinstitutet blev nedlagt i 2007, var der et paradigmeskifte i svensk ar-

bejdsmiljøforskning, idet nedlæggelsen af Arbetslivsinstitutet betød, at forskningsmidlerne blev fordelt

ud decentralt til de forskellige universiteter og højskoler. En del af midlerne til arbejdsmiljøforsknin-

gen, som forskerne kan søge, går desuden via Forskningsrådet för hälsa, arbetsliv och välfärd (Forte)

samt Vinnova (begge beskrives nedenfor).

En forudsætning for, at Arbetsmiljöverket kan bedrive en evidensbaseret tilsynsvirksomhed og for at

give andre aktører mulighed for at bedrive et effektivt arbejdsmiljøarbejde, er, at de får adgang til

viden. Selvom de ikke selv producerer egen forskning, er én af Arbetsmiljöverkets opgaver derfor at

udfylde en national funktion på vidensområdet for arbejdsmiljø og arbejdsliv. Myndigheden skal fun-

gere som en vidensformidlende ressource og har, siden Arbetslivsinstitutet blev nedlagt, arbejdet med

at sprede arbejdsmiljø- og arbejdslivsforskning og bidrage til, at forskningen kommer til anvendelse –

en opgave, som forventes delvist at blive lagt over på MynAK fra juni 2018. De seneste år har analy-

seenheden hos Arbetsmiljöverket haft til opgave at udarbejde et stort antal vidensoversigter, hvor

forskere har opsummeret forskningssituationen inden for et antal forskellige arbejdsmiljørelaterede

områder. Enheden organiserer også seminarer og konferencer for at sprede denne viden.

2.4.2 Statens beredning för medicinsk och social utvärdering (SBU)

Statens beredning för medicinsk och social utvärdering (SBU) har siden 2011 – på vegne af regeringen

– systematisk indsamlet viden om arbejdsmiljøets betydning for sygdom. SBU bedriver ikke egen

forskning, men indsamler og gennemgår forskningsresultater. SBU’s systematiske litteraturoversigter

indgår som beslutningsgrundlag for de svenske myndigheder, herunder Socialstyrelsen

Fra 1. juli 2015 blev det besluttet, at SBU skal evaluere den videnskabelige støtte til de metoder, der

anvendes i sociale tjenester og LSS-aktiviteterne

. Dette medførte udvidede opgaver for SBU, der

Statens Offentliga Utredningar (2017): Ett nationellt centrum för kunskap om och utvärdering av arbetsmiljö.

Lagen om Stöd och Service till vissa funktionshindrade (LSS).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

808

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

hidtil kun havde evalueret de metoder, der anvendes i sundhedsvæsenet. Den udvidede opgaveporte-

følje er også afspejlet i antallet af årsværk, og i perioden fra 2012 til 2017 er antallet hos SBU løbende

steget fra 49 i 2012 til 77 i 2017. Fra 2015 til 2016 steg antallet af årsværk med 11 og yderligere igen

fra 2016 til 2017 med ni årsværk.

Oxford Researchs vurdering er, at der ikke umiddelbart er en direkte dansk pendant til SBU. Til dels

minder SBU om noget af det, AES laver, hvor de fx bestiller forskningsudredninger om emner for at

få lavet systematiske opsamlinger på forskningsviden, men det er med et andet sigte. Der er også

kontorer i Arbejdstilsynet, der på samme måde indsamler viden, men det er ikke Arbejdstilsynets ho-

vedaktivitet eller funktion.

2.4.3 Arbejds- og miljømedicinske klinikker

De svenske arbejds-og miljømedicinske klinikker tager imod patienter, som man mistænker for at være

blevet syge på grund af arbejdsmiljøet eller det omkringliggende miljø, ligesom de arbejds- og miljø-

medicinske klinikker i Danmark gør. De svenske arbejds- og miljømedicinske klinikker svarer på

spørgsmål fra offentligheden, myndigheder, kommuner, sundhedsplejen og virksomheder. Spørgsmå-

lene handler om arbejdsmiljø, det omkringliggende miljø og sygdom.

En person, som mistænker at have fået en arbejdsrelateret sygdom, skal først henvende sig til sin

arbejdsgiver, som er lovmæssigt forpligtet til at anmelde sygdommen som en arbejdsmiljøskade. Per-

sonen bør dog også henvende sig til sin læge eller ’företagshälsovården’, som, hvis det vurderes, at

yderligere udredning er nødvendig, henviser personen videre til en arbejds- og miljømedicinsk klinik.

Udredningerne kan have forskelligt indhold afhængigt af behovene i det specifikke tilfælde. Ofte in-

kluderer udredningen en kombination af lægebesøg, arbejdspladsbesøg, bedømmelse gennemført af

en ergonom, arbejdsmiljøingeniør eller psykolog, information om, hvilke foranstaltninger som kan

gennemføres for at forbedre arbejdsmiljøet og det omgivende miljø, samt et henvendelsessvar, som

bedømmer forbindelserne mellem individets sygdom og arbejdsmiljøet.

Der findes syv arbejds- og miljømedicinske klinikker i Sverige, som skal administrere hele landets

behov. På klinikkerne arbejder læger, ergonomer, kuratorer, psykologer, arbejdsmiljøingeniører, mil-

jøplejere og adfærdsspecialister. Størrelsen på de arbejds- og miljømedicinske klinikker varierer fra 21

ansatte ved Arbets- och miljömedicin i Umeå til 78 ansatte ved Arbets- och miljömedicin i Göteborg.

Størstedelen af finansieringen af de svenske arbejds- og miljømedicinske klinikker sker gennem disses

landsting (de svenske regioner)

og udgør ca. 75 % af deres finansiering. Herudover indhenter de selv

midler gennem en række yderligere aktiviteter såsom brug af laboratoriefaciliteter og undervisning. Til

forskning er det primært eksterne midler, de svenske arbejds- miljømedicinske klinikker indhenter,

bl.a. fra Forte og AFA.

Oxford Researchs vurdering er, at den overordnede tilgang i Sverige i høj grad minder om den danske.

Imidlertid vil der givetvis ligesom i Danmark være variationer mellem de enkelte klinikker. I forhold

Region Örebro Län (2017): Verksamhetsberättelse 2017 – Arbets- och miljömedicin Universitetssjukhuset Örebro.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

809

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

til bevillingerne fastsættes i Danmark DRG-satserne (statslig finansiering)

for arbejdsmedicin under

hensyntagen til, at der er finansiering til forskningsaktiviteter på klinikkerne, så DRG-satsen er langt

højere end de reelle omkostninger ved patientarbejdet, for på den måde at skabe mulighed for forsk-

ning.

2.5

STØTTE OG FINANSIERING

I Sverige kommer støtte til og finansiering af arbejdsmiljøforskning primært fra Forte, Vinnova og

AFA Forsikring.

2.5.1

Forte

Forte (Forskningsrådet for sundhed, arbejdsliv og velfærd) er en statslig forskningsfinansieringsfond

under Socialdepartementet, der støtter såvel grundforskning som strategisk forskning inden for føl-

gende områder: sundhed, arbejdsliv og velfærd.

Forte uddelte i 2017 ca. 650 mio. SEK til forskning og regner med at uddele flere midler i 2018.

Omkring halvdelen af Fortes støtte uddeles gennem åbne ansøgningsprocesser. Den svenske regering

har satset på 10-årige nationale forskningsprogrammer, hvor Forte har fået det operative ansvar for et

forskningsprogram om arbetslivsforskning (S2017/03055/SAM). Forskningsprogrammet blev åbnet

i maj 2017, hvor det var muligt at søge treårige projekttilskud og toårige bidrag til post.doc-forløb.

Programmet har været bredt formuleret, men det overordnede formål er at bidrage til at få øget viden

om et sundt og bæredygtigt arbejdsliv, kendskab til forskellige måder at organisere arbejdet på samt

øget viden om arbejdsmarkedet. Et fokus har desuden været, hvordan forskningsresultaterne kan im-

plementeres på arbejdspladserne. Forte peger selv på, at implementeringen på arbejdspladserne har

været underbelyst i den svenske arbejdsmiljøforskning.

2.5.2

Vinnova

Vinnova er den primære svenske forskningsfinansierende institution og har fokus på at fremme støtte

og stimulere samarbejde mellem virksomheder, universiteter, regeringen, civilsamfundet og andre in-

teressenter. Vinnova investerer årligt ca. tre mia. SEK i forsknings- og innovationsprojekter. I 2017

var der 185 årsværk hos Vinnova.

Vinnova støtter innovationsprojekter inden for sundhedsområdet, hvor flere af projekterne har fokus

på arbejdsmiljø. Flere af de støttede projekter har fokus på anvendelse, herunder læringsværktøjer,

konkrete redskaber til at afhjælpe belastningsskader samt ansvarsfuld ledelse. Et par eksempler kan

nævnes til illustration af Vinnovas virke.

I DRG-systemet opdeles patienter i ”Diagnose Relaterede Grupper” på baggrund af oplysninger om sygdomme, be-

handlinger og sygehusafdelingernes udgifter. Disse data indberetter landets sygehuse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

som på baggrund heraf udregner takster for, hvad forskellige sygehusydelser koster.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

810

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Vinnova har eksempelvis tildelt støtte til projektet ”360° i støberiindustrien – Tusindvis af øjne til

effektiv læring og arbejdsmiljøuddannelse”

. Projektet har til formål at anvende ny informationstek-

nologi til at udvikle en let tilgængelig, digital uddannelsesmodel til almindelig voksenuddannelse i et

industrielt miljø. Demonstratoren, der består af en virtuel 3D-model samt instruktionsfilm filmet med

traditionel teknologi og 360 °-teknologi, er blevet testet og evalueret i to forskellige fora: 1) en uddan-

nelsesmæssig situation med studerende og 2) et virtuelt værksted med støberiarbejdere.

Et andet projekt, Vinnova har støttet, har til formål at undersøge virkningerne af forebyggelse og

rehabilitering af belastningsskader i nakke, skuldre og arme ved hjælp af den ergonomiske desktop

DynaDesk med kontinuerligt flyttende tastaturlinje blandt en gruppe på 100 kontorarbejdere, der bru-

ger computere som de vigtigste arbejdsredskaber hver dag i deres arbejde

2.5.3

AFA Forsikring

AFA Forsikring – som er ejet af LO, Svenskt Näringsliv Erhvervsliv og PTK – finansierer en række

større forsknings- og udviklingsprogrammer, der berører aktuelle arbejdsmiljøspørgsmål og -proble-

mer, heriblandt arbejdsmiljørådgivning, rehabilitering og kemiske materialer i arbejdslivet. AFA For-

sikring investerer hvert år ca. 150 mio. SEK i forskning og udvikling inden for arbejdsmiljø og sund-

hed.

AFA Forsikring skriver selv, at målet med støtten er at bringe forskningsresultaterne i anvendelse og

få dem omsat til arbejdsmiljøindsatser, som bidrager til at reducere antallet af arbejdsskader og lang-

tidssygemeldinger. I interviewet med AFA Forsikring understreger de, at de har et fokus på at se på

organisering og strukturer frem for individniveauet. AFA Forsikring finansierer forskning og udvikling

inden for følgende områder:

•

Psykiske, fysiske, kemiske og biologiske faktorer i arbejdsmiljøet.

Samspillet mellem fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø.

Hvordan arbejdsmiljøet er bedst udformet med hensyn til individets sundhed, sikkerhed og ud-

vikling.

Betydningen af arbejdsorganisation og ledelse ved fremme af sundhed og godt arbejdsmiljø.

Eftersom AFA Forsikring også er en væsentlig bidragsyder til både Prevent og Sunt Arbetsliv, indgår

AFA Forsikring også i et samspil med de to aktører om at få kommunikeret forskningsresultaterne ud

til de svenske arbejdspladser. Det er Oxford Researchs vurdering, at der i Sverige er en tættere kobling

mellem forskningsfinansiering og formidling end i Danmark. Selvom Arbejdsmiljøforskningsfonden

samarbejder med VFA, viste den seneste evaluering af Arbejdsmiljøforskningsfonden, at resultaterne

af den støttede forskning ofte var svært tilgængelig for rådgivere og virksomheder

Vinnova (2016): 360° i gjuteriindustrin - Tusen ögon för effektivt lärande och träning om

arbetsmiljöhttps,

weblink:

https://www.vinnova.se/en/p/360-i-gjuteriindustrin---tusen-ogon-for-effektivt-larande-och-traning-om-arbetsmiljo/

Vinnova (2017): Mäta effekterna av kontoranställdas användande av dynamiska, kontinuerligt rörliga tangentbordsplat-

tor, weblink: https://www.vinnova.se/p/mata-effekterna-av-kontorsanstalldas-anvandande-av-dynamiska-kontinuerligt-

rorliga-tangentbordsplattor/

Arbejdstilsynet (2011): Evaluering af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

811

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

2.6

PÅ ARBEJDSPLADSEN

Skyddsombud i Sverige (svarer til arbejdsmiljørepræsentant i Danmark) skal være på arbejdspladser

med mindst fem ansatte. De fungerer som medarbejderrepræsentanter inden for arbejdsmiljøspørgs-

mål for både fastansatte og midlertidigt personale. Arbejdsmiljørepræsentanten arbejder for et godt

arbejdsmiljø, overvåger arbejdsmiljøet både med hensyn til trivsel og fysiske risici samt sørger for, at

arbejdsgiveren overholder kravene i arbejdsmiljøloven. Det betyder konkret, at selvom det teknisk set

er et samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdsmiljørepræsentant, så har arbejdsmiljørepræsentanten

fx ret til at standse arbejdet, såfremt vedkommende ser akutte farer i arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljørepræsentanten udpeges af fagforeningen, som har en overenskomst med arbejdsgiveren.

Hvis der ikke findes en sådan organisation, kan arbejdstagerne selv vælge en arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsmiljørepræsentanterne i Sverige minder om arbejdsmiljørepræsentanterne i Danmark, men ad-

skiller sig ved, at mens arbejdsmiljørepræsentanten i Danmark udpeges af de ansatte i virksomheden,

så kan denne i Sverige også udpeges af fagforeningen.

Den primære opgave for regionale skyddsombud (ordningen beskrives mere detaljeret i afsnit 3.6) er

hovedsagelig at aktivere og støtte arbejdsmiljøarbejdet, særligt hos mindre virksomheder (under fem

ansatte). Regionale skyddsombud kan træde ind, når den lokale arbejdsmiljørepræsentant har brug for

støtte eller på arbejdspladser, hvor der ikke er nogen arbejdsmiljøkomité. De har også til opgave at

sikre, at lokale arbejdsmiljørepræsentanter udpeges. Hvis det ikke er muligt at udpege en lokal arbejds-

miljørepræsentant, overtager den regionale skyddsombud således den rolle. De regionale skyddsom-

bud har derfor ofte erfaring med flere forskellige arbejdspladser, hvilket gør dem til en vigtig ressource

i arbejdsmiljøarbejdet.

Arbejdsmiljøkomitéen i Sverige (bliver også kaldt beskyttelseskomité) består af aktører fra både ar-

bejdsgiver- og arbejdstagersiden på en arbejdsplads. Arbejdstagernes repræsentanter udvælges af fag-

foreningen. Hvis arbejdspladsen ikke har nogen fagforening, udvælges repræsentanten af arbejdsta-

gerne. Mindst én af repræsentanterne skal være arbejdsmiljørepræsentant. Ifølge arbejdsmiljøloven

skal der nedsættes en arbejdsmiljøkomité på arbejdspladser med mindst 50 ansatte. Men det kan også

gøres på mindre arbejdspladser, hvis de ansatte ønsker det. Udvalget skal mødes mindst hver tredje

måned for at blive enige om de overordnede retningslinjer for arbejdsmiljøet, der berører hele virk-

somheden. Det drejer sig derfor om overordnede og grundlæggende spørgsmål, såsom arbejdsmiljøet

i relation til den daglige drift, anvendelsen af farlige stoffer, arbejdsmiljøudvikling og rehabilitering.

Gruppen skal også være involveret i diskussioner, hvad angår mulige ændringer af lokaler, arbejdsme-

toder og organisationen.

2.7

CENTRALE MEKANISMER UDEN FOR ARBEJDSMILJØSYSTEMET

Ovenfor er aktørerne i det svenske arbejdsmiljøsystem systematisk beskrevet, men der er også centrale

mekanismer uden for arbejdsmiljøsystemet, som har en stor indflydelse på den svenske arbejdsmiljø-

indsats. Det gælder dels indretningen og incitamentsstrukturerne i forsikringssystemet, dels fokusset

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

812

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

på arbejdsmiljø i erhvervsuddannelsessystemet. Begge strukturelle forhold er ifølge Kent J. Nielsen

m.fl.

med til at forklare forskellen på antallet af arbejdsulykker i henholdsvis Danmark og Sverige.

2.7.1

Forsikringssystemet

Som beskrevet finansierer AFA Forsikring forskningsprojekter inden for arbejdsmiljø og er p.t. den

største bidragsyder til svensk arbejdsmiljøforskning. Herudover er AFA Forsikring en vigtig aktør i

forsikringssystemet, idet AFA Forsikring gennem kollektive aftaler forsikrer medarbejdere i den pri-

vate sektor, kommuner og regioner. De, der er forsikret gennem kollektive overenskomster, kan bl.a.

modtage kompensation for sygdom, arbejdsskade og død. Mekanismerne hos AFA Forsikring er søgt

illustreret nedenfor i figur 2.4.

Figur 2.4: Mekanismer hos AFA Forsikring

AFA

Partsstyret

sikring

for-

Ens og meget lav

præmie for virk-

somheder

Incitament til

registrering/

anmeldelse af

skader, ulykker

og sygdom

Monitore-

ring/databank

Tæt partsinvol-

vering i monito-

rering, forskning

og forebyggelse

Forskning rela-

teret direkte til

arbejdsskadesta-

tistik med et fo-

rebyggende sigte

Forskningsmidler, der først og frem-

mest uddeles på baggrund af relevans

Støtte til rehabilitering – også før egent-

lig sygemelding

Direkte kobling til Prevent/Sundhedsliv

som forebyggelsesaktører

Kent

J. Nielsen m.fl. (2017): Arbejdsulykker i Danmark og Sverige – Identificering af virkemidler og strategier, der kan

overføres fra Sverige til Danmark.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

813

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Som beskrevet i Kent J. Nielsen m.fl.

adskiller incitamentsstrukturerne i Sverige sig fra Danmark

omkring finansieringen af arbejdsrelaterede forsikringer (fx ved sygdom, arbejdsskader, dødsfald, bar-

sel). Dette er bekræftet i Oxford Researchs interviews.

I Danmark er det private forsikringsselskaber samt pensionsselskaber, der udbyder den lovpligtige

arbejdsskadeforsikring. Forsikringspræmien afhængig af branchens risikoprofil samt antallet af med-

arbejdere i virksomheden.

Dette adskiller sig i forhold til det svenske system for det første ved, at det partsejede AFA har valgt,

at præmien er uafhængig af risikovurderinger af såvel branche som den enkelte virksomhed, dvs. at

brugen af forsikringen ikke udløser højere præmier.

Incitament strukturen i Sverige bygger på argumentet om, at en flate rate giver øget incitament til at

registrere og anmelde erhvervssygdomme, skader og ulykker. Incitament strukturen i Danmark bygger

derimod på argumentet om, at en præmie knyttet til arbejdsmiljørisici øger incitamentet til at skabe et

arbejdsmiljø, hvor arbejdsrelateret sygdom, skader og ulykker undgås.

De svenske virksomheder har endvidere incitament til at forebygge langtidssygemeldinger og/eller

medvirke til tilbagekomst til arbejdsmarkedet, fordi de kan få støtte til rehabiliteringstiltag – også før

en egentlig sygemelding. På mikroniveau har arbejdstagerne incitament til at anmelde sygdom, ulykker

og deslige, fordi de via AFA opnår en højere dækning end den rent statslige erstatning.

Oxford Research har ikke fundet nogen studier af effekterne af det svenske forsikringssystem på ar-

bejdsmiljøområdet. AFA peger selv på fordele såsom:

•

Risikospredning.

Muligheden for et forebyggende arbejde, der sænker udgifterne til arbejdsmiljørelaterede skader

og sygdom.

Arbejdstagerne er forsikret uanset deres generelle sundhedstilstand (ingen sundhedsattest kræves).

Hermed dækkes også borgere med svære arbejds- og sundhedsforhold.

Legitimitet på grund af LO’s og Svenskt Näringslivs jævnbyrdige deltagelse.

Hertil kan tilføjes, at Oxford Research i interviews med repræsentanter fra AFA samt flere arbejdsgi-

verorganisationer hører, at der er en fælles erkendelse af, at det er dyrt for alle parter, når arbejdsmiljøet

er dårligt.

Det påpeges af Kent J. Nielsen m.fl., at der omvendt heller ikke i Danmark er studier, der bekræfter,

at differentierede præmier bidrager til en mere effektiv forebyggelse

Kent

J. Nielsen m.fl. (2017): Arbejdsulykker i Danmark og Sverige – Identificering af virkemidler og strategier, der kan

overføres fra Sverige til Danmark. S. 29

Kent J. Nielsen m.fl. (2017): Arbejdsulykker i Danmark og Sverige – Identificering af virkemidler og strategier, der kan

overføres fra Sverige til Danmark, s. 29.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

814

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

For det andet kan man argumentere for, at systemet, der mindsker incitamentet til ikke at anmelde

arbejdsrelaterede ulykker, sygdomme etc., giver forsikringsselskabet et incitament til at bidrage til fo-

rebyggelse, hvilket der samtidig i ejerkredsen er et politisk ønske om.

AFA Forsikring har dermed incitament til at bidrage til forskning og forebyggelse samt til at gøre dette

i en tæt kobling til de arbejdsmiljøudfordringer, der er på arbejdsmarkedet. De har et incitament til at

gøre noget og sørge for, at dette er anvendeligt og direkte forebyggende på arbejdspladserne. Dermed

bliver forskningen også tæt koblet til arbejdspladsernes behov.

2.7.2

Fokus på arbejdsmiljø i erhvervsuddannelsessystemet

En grundlæggende forskel på det svenske og det danske erhvervsuddannelsessystem er samspillet mel-

lem uddannelsessted og virksomhed, idet de svenske uddannelsessteder i højere grad end de danske

samarbejder med virksomhederne om praktikforløbene. Det betyder, at uddannelsesstederne og virk-

somhederne har et fællesansvar for den studerendes arbejdsmiljø/trivsel under praktikopholdet –

dette er i modsætning til den danske model, hvor det alene er virksomheden, der står med ansvaret.

Ydermere er det en afgørende forskel, at det i Sverige er skolerne, der udbyder praktiksteder til ele-

verne, hvorfor skolerne også på forhånd har udført en screening af virksomhederne, herunder deres

arbejdsmiljøarbejde. Dermed har de enkelte uddannelsessteder en større indflydelse på den studeren-

des praktikforløb, end det er tilfældet i Danmark, hvor eleverne selv skal indgå aftaler med virksom-

hederne.

På makroniveau kan det antages, at den ’svenske model’ kan skabe et incitament for en øget opmærk-

somhed på det gode arbejdsmiljø, idet der er et fælles ansvar. Dog kan det ikke dokumenteres, at der

er en egentlig effekt, når det undersøges, om strukturen på erhvervsuddannelserne er årsag til forskel-

len på antallet af arbejdsulykker i hhv. Danmark og Sverige. På mesoniveau har virksomhederne umid-

delbart et stærkere incitament til at sikre og dokumentere, at deres arbejdsmiljø lever op til skolernes

retningslinjer, så de kan modtage elever. På den anden side kan det også tænkes, at virksomhederne

ikke har ønske om at få elever og derfor ikke har fokus på det gode arbejdsmiljø. På mikroniveau er

det muligt, at det fælles ansvar mellem uddannelsessted og virksomhed betyder, at de svenske elever,

der er i praktik, i højere grad føler, at de kan adressere eventuelle bekymringer mht. arbejdsmiljø til

lærerne på erhvervsuddannelserne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

815

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

3. Interessante fund i den svenske arbejdsmiljøind-

sats

Som vist i undersøgelsesdesignet er der gennemført en grundig desk research med det formål at finde

svenske arbejdsmiljøindsatser, der adskiller sig fra de danske. I dette kapitel fokuseres på konkrete

indsatser (metoder/redskaber), mens kapitel 2 beskrev de strukturelle og organisatoriske forskelle, der

naturligt har betydning for forståelsen af dette kapitels beskrivelse af indsatser.

Som tidligere beskrevet har opdraget lagt vægt på at forstå genstandsfeltet som mere end myndigheds-

udøvelsen i arbejdsmiljøindsatsen. Derfor indgår også indsatser omkring forebyggelse, vejledning og

information. Hertil kommer, at opdraget specifikt beder om fokus på regelforenkling.

Ligeledes er det væsentligt at erindre om, at udvælgelsen af interessante svenske indsatser oprindelig

var tænkt at skulle afhænge af indsatsernes dokumenterede virkning. Dette har imidlertid ikke været

muligt på grund af manglende studier af effekter af arbejdsmiljøindsatserne. Denne udfordring beskri-

ves nærmere i nedenstående afsnit. Det har betydet, at udvælgelsen primært baseres på, at indsatsen

adskiller sig fra de danske. Hertil kommer en tæt dialog med Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesmini-

steriet, hvilket har givet input ud fra dels et fagligt kendskab, dels kendskab til ekspertudvalgets for-

udgående drøftelser.

De udvalgte indsatser er følgende:

•

Tilsynsindsatsen

Målretning af tilsyn

Systematisk arbejdsmiljøarbejde (SAM)

Organisatorisk og socialt arbejdsmiljø (OSA)

Regionalt skyddsombud i små virksomheder

Uddannelse inden for arbejdsmiljø

Regelforenkling.

Udfordringer med at dokumentere effekt

3.1.1

Ideelt ville de svenske indsatser, der adskiller sig fra de danske, skulle vurderes på baggrund af deres

dokumenterede virkning. Her blev det dog som allerede anført tidligt klart, at der ikke findes egentlige

effektstudier af de svenske arbejdsmiljøindsatser, ud fra en klassisk evidensforståelse, hvor undersø-

gelsens metodiske design, fx et kontrolleret forsøg, ligger til grund for vurderingen. Derfor kunne

virkningen ikke forlods indgå som udskillelseskriterium for, hvilke indsatser det var interessante at

undersøge nærmere.

Analysens datagrundlag bygger derfor på tilgængelige studier og forskningsprojekter, der ud fra både

kvalitative og kvantitative metoder undersøger, om de forskellige indsatser bidrager til et godt arbejds-

miljø, samt på gennemgange og vurderinger af effektiviteten af den svenske myndighedsindsats, som

det af regeringen nedsatte Statens Offentliga Utredningaer (SOU) udarbejder. Der er ofte tale om

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

816

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

virkning ud fra en oplevet effekt baseret på kvalitative interviews og med inddragelse af arbejdsskade-

statistik over ulykker og sygefravær mv. Ydermere beror vurderingen af indsatsernes virkning på Ox-

ford Researchs gennemførte interviews med centrale aktører i den svenske arbejdsmiljøindsats, hvor

det har været vigtigt at sikre flere perspektiver på samme indsats for at kunne vurdere pålideligheden

af informanternes udsagn.

Tabel 3.1. viser en oversigt over de centrale studier og forskningsprojekter. Derudover fremgår ind-

satsspecifikke kilder og henvisninger til øvrige rapporter løbende i kapitlets fodnoter.

Tabel 3.1. Oversigt over centrale kilder til at belyse indsatsernes virkning

Titel på rapport

En god arbetsmiljö för alla – statliga

insatser inom arbetsmiljöområdet

Kilde; udgivelsesår

Riksrevisionen; 2016

Kort sammendrag

Riksrevisionen har undersøgt, om de

statslige arbejdsmiljøindsatser bidra-

ger til et godt arbejdsmiljø. Effekterne

af de statslige indsatser (eks. mindsket

sygefravær) analyseres ikke. Undersø-

gelsens datagrundlag er Arbetsmil-

jöverkets statistik og styringsdoku-

menter, interviews med eksperter og

ansatte i Arbetsmiljöverket og en

spørgeskemaundersøgelse til arbejds-

miljøinspektørerne.

Statskontoret har på opdrag af rege-

ringen gennemført en myndigheds-

og styringsanalyse af Arbetsmiljöver-

kets formål og opgaver.

Statskontoret har analyseret den nati-

onale handlingsplan for arbejdsmiljø-

politik for perioden 2010-2015.

Kent Nielsen m.fl. har med støtte fra

Arbejdsmiljøforskningsfonden iden-

tificeret faktorer, der kan forklare, at

Sverige har en markant lavere arbejds-

ulykkeincidens end Danmark. Analy-

sen bygger på en række både kvalita-

tive og kvantitative undersøgelser for

at afdække betydningen af forskellen i

forekomsten af arbejdsulykker i Dan-

mark og Sverige.

Rambøll har på vegne af Arbejdstilsy-

net gennemført en international kom-

parativ analyse af arbejdsmiljøindsat-

sen i en række lande, heriblandt Sve-

Myndighetsanalys av arbetsmiljöver-

ket

Statskontoret; 2014

Analys av den nationella handlings-

planen för arbetsmiljöpolitiken

Statskontoret; 2015

Arbejdsulykker i Danmark og Sverige

– Identificering af virkemidler og stra-

tegier, der kan overføres fra Sverige til

Danmark

Kent J. Nielsen m.fl.; 2017

International komparativ analyse af

arbejdsmiljøområdet

Rambøll; 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

817

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

rige. Analysen bygger primært på kva-

litative interviews med relevante per-

soner i den svenske arbejdsmiljøind-

sats.

3.1.2

Fokus i indsatsbeskrivelserne

Indsatserne beskrives efter samme struktur, hvor formål, indhold og organisering beskrives indled-

ningsvis. Herefter vurderes indsatsens betydning, og hvilke incitamentsstrukturer indsatsen medfører

– direkte såvel som indirekte. Analytisk har Oxford Research valgt at sondre i betydningen af indsatsen

på tre niveauer: makro, meso og mikro. Niveauerne med eksempler på aktører er vist i figur 3.1. De

færreste indsatser har kun betydning på ét niveau. Med niveauopdelingen som analytisk greb analyseres

indsatsen ud fra forskellige perspektiver, hvilket synliggør indsatsens betydning ”hele vejen rundt”, i

det omfang data muliggør det.

Figur 3.1. Tre analytiske niveauer for indsatsernes betydning

Makro

• Lovgivning

• Myndighed

Meso

• Virksomheder og

organisationer

Mikro

• Medarbejdere

• Arbejdsgivere

Makro er på det nationale og samfundsmæssige niveau (fx nationalkultur, lovgivning, erhvervsstruk-

tur); meso er forhold på virksomheds- og organisatorisk niveau (fx virksomhedskultur, politikker og

procedurer ift. sikkerhed); mens mikro er forhold på individ- eller gruppeniveau (fx medarbejderes og

arbejdsgiveres adfærd og holdning til sikkerhed).

Hver indsatsbeskrivelse afrundes med en vurdering af mulighederne for at kunne overføre indsatsen

til en dansk kontekst, hvilket leder frem til næste kapitel om netop overførbarhed og dermed mulig

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

818

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

inspiration. Vurderingerne af overførbarhed i indsatsbeskrivelserne er relativt korte og uden overve-

jelser om, hvordan en eventuel overførelse kan foretages. I kapitel 4 diskuteres og perspektiveres mu-

lighederne mere indgående med inddragelse af kontekst og mulige kombinationer.

3.2

TILSYNSINDSATSEN

Den svenske tilsynsindsats tager sit udgangspunkt i ambitionen om at gøre arbejdspladserne i stand til

selv at kunne forebygge arbejdsmiljørisici. Ligeledes gennemføres tilsynsindsatsen i Danmark for at

sikre, at virksomhederne forstår sammenhængen mellem regler og risici samt motiveres til selv at fo-

rebygge, løse og følge op på egne arbejdsmiljøproblemer.

Brugen af anmeldte tilsyn

Målsætningen om at gøre arbejdspladserne i stand til at forebygge arbejdsmiljørisici imødekommer

Arbetsmiljöverket bl.a. ved at strukturere sin tilsynsindsats, således at størstedelen af tilsynene er an-

meldte. Det gør Arbetsmiljöverket ud fra det rationale, at det fungerer bedst, når virksomheden er

forberedt på besøget (og både a- og b-side er til stede), og når der er sat tid af til besøget.

De tilsynsførendes tilgang under tilsynet

I selve gennemførelsen af tilsynet viser Oxford Researchs interviews imidlertid, at de svenske tilsyns-

førende især agerer som kontrollanter ude på arbejdspladserne og har som deres primære formål at

sikre, at arbejdsmiljøloven overholdes. I praksis sætter den tilsynsførende sig først og fremmest sam-

men med arbejdsgiveren samt evt. med en medarbejder eller arbejdsmiljørepræsentant. Herefter vil

den tilsynsførende gå rundt på arbejdspladsen og gennemse lokalerne samt evt. foretage et par inter-

views med medarbejderne. Såfremt den tilsynsførende finder en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, vil

den tilsynsførende vejlede arbejdsgiveren i, hvad der skal til, for at arbejdsmiljøloven overholdes. Efter

tilsynet vil arbejdsgiveren modtage en inspektionsmeddelelse, hvori overtrædelserne samt mulige må-

der at efterkomme lovgivningen på området er beskrevet. Virksomhederne modtager kun en inspek-

tionsmeddelelse, såfremt der er identificeret en eller flere overtrædelser i arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdspladsen har mulighed for at lave en frivillig rettelse af den dokumenterede forseelse. Dette skal

ske inden for 3 uger.

Kent J. Nielsen m.fl.

har undersøgt forskellen mellem den svenske og danske tilgang til tilsyn med

fokus på bygge- og anlægsbranchen og fundet frem til, at selvom den autonomi-understøttende til-

gang

var udbredt i både Danmark og Sverige, havde den en større udbredelse i Sverige, hvor den var

en del af alle tilsynsbesøg, mens det kun var tilfældet for 10 af de 14 danske tilsyn. Når de svenske

informanter påpeger kontrolelementet, kan der dog stadig i en sammenstilling med den danske tilgang

være en vis forskel.

Kent J. Nielsen m.fl. (2017): Arbejdsulykker i Danmark og Sverige – Identificering af virkemidler og strategier, der kan

overføres fra Sverige til Danmark.

Autonomi-understøttende handler om, at de tilsynsførende forsøger at understøtte og udvikle de inspiceredes egne

evner til at forstå og håndtere arbejdsmiljøproblemstillinger. Dette gøres ved, at de tilsynsførende forklarer og argumen-

terer for arbejdsmiljøproblemer/-loven og anvender forhandling, valg og dialog i interaktionen med de inspicerede (fx ved

brug af statistikker, personlige erfaringer eller skræmmende anekdoter). Ligeledes roser de tilsynsførende de initiativer,

som de inspicerede har iværksat.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

819

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Ovennævnte undersøgelse viser herudover, at svenske virksomheder har et mere positivt indtryk af

den tilsynsførende samt et større udbytte af tilsynsbesøget end de danske (bemærk, at dette er baseret

på i alt 16 svar og kun fra bygge- og anlægsbranchen). På en 1-5 skala (hvor 5 er bedst) giver de svenske

og danske virksomheder gennemsnitligt hhv. 4,42 og 3,47 i deres vurdering af oplevelsen af den til-

synsførende. Når det kommer til udbyttet af tilsynsbesøget, giver de svenske virksomheder 4,24 og de

danske virksomheder 3,32. Kent J. Nielsen m.fl. konkluderer, at forskellen enten kan skyldes en forskel

i de tilsynsførendes tilgang – at de svenske tilsynsførende agerer mere som sparringspartnere og derfor

skaber en mere positiv dynamik under tilsynet – eller det kan skyldes, at der er forskelle på virksom-

hedernes egen adfærd, og at de danske virksomheder er mere negativt indstillede over for tilsynet.

Rambøll peger i sin rapport

på, at Arbetsmiljøverket lægger vægt på, at de tilsynsførende har en

konstruktiv dialog, når de observerer forseelser på arbejdspladser. Det bygger ifølge rapporten på, at

Arbetsmiljöverket har en politik om at forsøge at få arbejdsgiveren til frivilligt at overholde lovgivnin-

gen og foretage udbedringer i tilfælde af overtrædelser. Det konkluderes i rapporten, at den svenske

tilsynsindsats i høj grad minder om Arbejdstilsynets proces og tilgang i Danmark, men at der i Sverige

er et lidt anderledes perspektiv grundet et stigende fokus på at promovere arbejdsmiljø og motivere

virksomheder til at overholde loven.

Samlet set peger studierne på, at tilsynene i Sverige i praksis er mere dialogorienterede, og at de svenske

tilsynsførende i højere grad agerer sparringspartnere end de danske. Oxford Researchs interviews med

Arbetsmiljöverket samt arbejdsmarkedets parter peger imidlertid på, at forskellen mellem de tilsyns-

førendes tilgange i Danmark og Sverige ikke er så fremtrædende, som det fremstilles. Dette skal også

ses i lyset af, at den danske tilsynstilgang i de senere år har bevæget sig henimod at blive mere dialog-

orienteret og vejledende, mens de svenske tilsynsførende har fået øgede beføjelser til at reagere på

overtrædelser, fx ved indførelsen af sanktionsafgifter i 2014 (hvor den tilsynsførende fik mandat til at

udstede afgifter selv).

En anden væsentlig faktor, som både de svenske arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer nævner,

er, at der er stor forskel på de tilsynsførende og deres tilgang til tilsynet. Det er altså i høj grad person-

afhængigt, hvordan et tilsyn gennemføres, og hvordan der balanceres mellem kontrol og vejledning.

De tilsynsførendes kompetencer

I interviewet med inspektionscheferne i Arbetsmiljöverket understreges det, at de tilsynsførende gen-

nemgår en omfattende intern uddannelse, før de starter i jobbet som tilsynsførende. Herudover har

de tilsynsførende en stor erfaring med at gennemføre tilsyn og en høj anciennitet. Som Riksrevisionen

viser i sin vurdering af den svenske arbejdsmiljøindsats, angiver seks ud af 10 tilsynsførende at have

været ansat hos Arbetsmiljöverket i mere end 10 år

Arbetsmiljöverket har besluttet at gå væk fra, at de tilsynsførende skal have et særligt branchekendskab,

for at få mere fleksibilitet i tilsynene. Denne beslutning skal også ses i lyset af, at Arbetsmiljöverket i

2013-14 gennemførte en omorganisering af sin tilsynsvirksomhed ud fra den antagelse, at man som

myndighed ville få tildelt færre ressourcer fremadrettet (faktisk er tilskuddet og antallet af årsværk til

Rambøll for Arbejdstilsynet (2017): International komparativ analyse af arbejdsmiljøområdet.

Riksrevisionen (2016): En god arbetsmiljö för alla – statliga insatser inom arbetsmiljöområdet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

820

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Arbetsmiljöverket siden 2013-14 steget). Som led i omorganiseringen skulle de tilsynsførende gå fra

at være tilknyttet særlige arbejdspladser inden for enkelte brancher og til i stedet at kunne gennemføre

tilsyn i alle brancher. Endvidere overgik de tilsynsførende til at have et større fokus på arbejdsmiljø-

områder (fx ergonomi) i stedet for på brancher, hvilket også skete for at kunne skabe en større sam-

menhæng mellem regelafdelingen og tilsynsafdelingen

Især i Oxford Researchs interviews med arbejdsgiverorganisationerne fremføres det, at det er en ud-

fordring, at de tilsynsførende ikke kender til de særlige branchemæssige udfordringer i virksomhe-

derne. En enkelt arbejdstagerorganisation har samme opfattelse. Ifølge organisationerne er der eksem-

pler på, at tilsynsførende af denne grund ikke har øje for de brud, der er på arbejdsmiljøreglerne, eller

at arbejdsgiveren ikke har tillid til den enkelte tilsynsførendes kompetencer og indsigt i området. In-

spektionscheferne i Arbetsmiljöverket peger selv på, at det forbedrer tilsynene, at de tilsynsførende nu

i højere grad er akademisk uddannede og har bedre kommunikative forudsætninger for at kunne tale

med virksomhederne.

Administrative procedurer og praksisser omkring tilsynet

I Sverige er der en række administrative procedurer og praksisser omkring tilsynene, som også i nogen

grad adskiller sig fra de danske. Arbejdstilsynet har i et interne notat vurderet at tidsforbruget på hhv.

danske og svenske tilsyn er nogenlunde ens og ligger på ca. 1�½ - 2 timer. Dette til trods er der pro-

cessuelle forskelle.

Først og fremmest er der den inspektionsmeddelelse, der sendes ud til virksomhederne efter afholdt

tilsyn. Den minder i høj grad om de danske besøgsrapporter, der sendes til virksomhederne efter

tilsynet. Inspektionsmeddelelserne indeholder 1) en beskrivelse af den identificerede overtrædelse, 2)

en henvisning til den relevante paragraf i Arbetsmiljöverkets bekendtgørelser, 3) oplysning om og råd

til, hvad virksomheden skal gøre for at løse problemet. Inspektionsmeddelelsen er ikke juridisk bin-

dende, men skal ses som en mulighed for frivilligt at rette på manglerne i arbejdsmiljøet. Hvis en

arbejdsplads ikke retter op på de konstaterede mangler inden for den angivne tidsperiode, modtager

den et påbud eller forbud, som ofte også indeholder en sanktionsafgift. Hvis afgiften ikke betales,

risikerer virksomheden at blive sagsøgt. I 2017 blev der udstedt straks ca. 10.000 inspektionsmedde-

lelser, en stigning både i absolutte tal og i andelen af gennemførte inspektioner siden 2016, hvor der

blev udstedt ca. 7.000 inspektionsmeddelelser.

Sanktionsafgifterne blev indført i 2014, da en ekspertgruppe konkluderede, at de hidtidige bøder ikke

var den mest effektive måde at sikre, at reglerne om arbejdsmiljø bliver fulgt. Sanktionsafgifterne ad-

skiller sig fra bøder, idet de ikke bliver fastlagt i retsvæsenet og ikke skal betales til Länsstyrelsen (den

statslige forvaltning på provinsniveau). Med indførelsen af sanktionsafgifterne har de tilsynsførende

fået beslutningskompetence til at kunne udstede afgifter på baggrund af tilsynet. I 2017 uddelte Ar-

betsmiljöverket 775 sanktionsafgifter. Dette er en stigning sammenlignet med 463 i 2016 og 355 i

2015. Stigningen er forårsaget af flere forskellige faktorer. For det første er der de senere år blevet

ansat mange nye inspektører på Arbetsmiljöverket, som nu er færdiguddannede og derfor kan gen-

nemføre flere inspektioner. For det andet er den interne sagsbehandling blevet tydeligere. For det

Riksrevisionen (2016): En god arbetsmiljö för alla – statliga insatser inom arbetsmiljöområdet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

821

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

tredje har et nationalt projekt med fokus på sundt arbejdsliv resulteret i flere tilsyn på byggearbejds-

pladser, der er en branche, hvor mange bekendtgørelser er forbundet med sanktionsafgifter. Sankti-

onsafgiften er generelt reguleret via ganske mange ’föreskrifter’

Det bør også påpeges, at bøder stadig også bruges ved visse regelbrud, fx hvis arbejdsgiveren fjerner

en beskyttelsesanordning, lader være med at anmelde ulykker eller overtræder bestemmelserne om

mindreårige. Sanktionsafgifternes størrelse kan variere mellem 5.000 og 1.000.000 SEK. Størrelsen af

gebyret afhænger af, hvilken bekendtgørelse arbejdsgiveren ikke efterlever, og af størrelsen på arbejds-

pladsen, beregnet ud fra antallet af ansatte. En konsulentrapport udarbejdet af Rolf Sandahl

har

specifikt undersøgt indførelsen af sanktionsafgifter. Der indgår såvel statistiske data fra Arbetsmil-

jöverket og 25 kvalitative interviews. Analysen omhandler alene sagsgangen og kan ikke sige noget om

effektivisering i ressourceforbruget samlet og ikke noget om, hvorvidt det øger regelefterlevelsen og

forbedrer arbejdsmiljøet. Undersøgelsen viser, at målsætningen med lovændringen i 2014 i nogle hen-

seender er opfyldt, fx at de udstedte sanktionsafgifter af Arbetsmiljöverket enten er godkendt af mod-

parten (virksomheden) direkte eller via domsafgørelser, og at behandlingen er hurtigere end det tidli-

gere system.

3.2.2

Vurdering af indsatsens virkning

Tilsynsindsatsen består af en række forskellige elementer, og det er derfor ikke muligt at udlede noget

entydigt om tilsynsindsatsens indvirkning på arbejdsmiljøet. Nedenfor er der gjort nogle overvejelser

om indsatsens betydning på makro-, meso- og mikroniveau.

Makroniveau

Arbetsmiljöverket har gennem de seneste fem år gennemført stadig færre tilsyn, og andelen af tilsyn,

der fører til strafferetlige domme, er qua indførelsen af sanktionsafgifter blevet lavere. Som Riksrevi-

sionen i sin rapport anfører

, kan der være en række årsager til det: 1) det kan handle om, at de

tilsynsførende har færre reelle arbejdstimer til at gennemføre tilsyn; 2) der anvendes mere tid på at

planlægge tilsyn (bl.a. via en stigning i antallet af tilsyn gennem de nationale projekter – se beskrivelse

i afsnit 3.3); 3) tilsynene er blevet mere omfattende; og 4) der har været mange nyansættelser og en

omorganisering af Arbetsmiljöverket.

Det er vanskeligt at vurdere, hvilken betydning det har at udføre et lavere antal tilsyn, men til gengæld

mere målrettede og planlagte tilsyn. Oxford Research har ikke kunnet finde studier af dette, og i sidste

ende handler det også om at beslutte sig for, hvorvidt man vil styre efter aktivitetsmål (at man skal nå

et vist antal tilsyn per år), eller om man i højere grad vil se på effektmål (som først vil kunne måles på

den længere bane).

Størstedelen af de svenske tilsyn er som beskrevet anmeldte, hvilket kan være gavnligt i forhold til at

sikre tilstedeværelse af de rette personer under tilsynet og et forberedende arbejde i virksomhederne

Föreskrifter och paragrafer förenade med sanktionsavgifter https://www.av.se/globalassets/filer/sanktionsavgifter-

foreskrifter-paragrafer-med-sanktionsavgifter.pdf

Rolf Sandahl (2017): Ett utökat system med sanktionsafvifter – en lägesbild.

Riksrevisionen (2016): En god arbetsmiljö för alla – statliga insatser inom arbetsmiljöområdet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

822

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

før selve tilsynet. Samtidig er der risiko for, at der er en stor gruppe virksomheder (som ikke har

tilsynsbesøg), der ikke gør noget ved arbejdsmiljøet, fordi de ved, at der ikke kommer et tilsyn. Her

ville det muligvis have en større effekt, hvis tilsynene var uanmeldte, idet risikoen for tilsyn kan give

et incitament til at indrette arbejdsmiljøarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen.

Mesoniveau

I Oxford Researchs interviews med arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne gives der udtryk

for en generel tilfredshed med tilsynsindsatsen i forhold til dens effektivitet og dialogen med de til-

synsførende. Dog udtrykker enkelte arbejdsgiverorganisationer en bekymring for den lavere grad af

branchekendskab blandt de tilsynsførende, idet de har fået beretninger om, at de tilsynsførende har

haft begrænset indsigt i og forståelse for de branchemæssige forhold, virksomheden agerer i.

Mikroniveau

På mikroniveau må det antages, at arbejdsgiverorganisationernes og fagforeningernes overordnede

vurdering og tilfredshed også gør sig gældende for virksomhedsejerne og de ansatte.

3.2.3

Vurdering af overførbarhed til DK

Oxford Researchs overordnede vurdering er, at der er flere interessante elementer i den svenske til-

synsindsats, som kan overføres til Danmark.

Den svenske praksis med at anmelde tilsynene er efter Oxford Researchs vurdering interessant ud fra

formålet om, at tilsynet skal gøre arbejdspladserne i stand til at forebygge et dårligt arbejdsmiljø

Arbetsmiljöverkets rationale er, at det fungerer bedst, når virksomheden er forberedt på besøget (og

både a- og b-side er til stede), og når der i virksomheden er sat tid af til besøget. Pointen er dermed,

at virksomheden kender det eksakte tidspunkt for tilsynet.

Ulempen ved anmeldelse kan imidlertid være, at en stor gruppe virksomheder (som ikke har tilsyns-

besøg) ikke har fokus på deres arbejdsmiljø, fordi de ved, at der ikke kommer et tilsyn. I Danmark er

Arbejdstilsynets praksis, at tilsynene er uanmeldte (virksomhederne varsles som hovedregel mindst en

måned før, men får ikke oplyst en egentlig dato for besøget). Dermed ligger Danmark og Sverige i

praksis heller ikke så langt fra hinanden, hvad angår varsling af et tilsyn på forhånd, idet virksomhe-

derne i Danmark også er forberedte på, at der vil komme et besøg. Som led i den politiske aftale ‘Aftale

om styrket arbejdsmiljøindsats’ fra 2015 har der dog været forsøg med at anmelde Arbejdstilsynets

tilsyn i virksomhederne. En overførelse af denne praksis kræver ingen større strukturelle ændringer,

men beror på en politisk beslutning om at ændre i Arbejdstilsynets praksis omkring anmeldelser af

tilsyn. Såfremt det besluttes at fokusere mere på anmeldte tilsyn, kan det gøres i forskellige grader med

en fordelingsnøgle mellem anmeldte, varslede og uanmeldte tilsyn.

For udvælgelse af tilsyn henvises til næste afsnit omhandlende målretning af tilsyn

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

823

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Herudover er der praksisser i Arbetsmiljöverkets administrative procedurer, som Danmark kan lade

sig inspirere af. Inspektionsmeddelelser og sanktionsafgifter er ikke væsentligt anderledes end Arbejds-

tilsynets besøgsrapporter og bødestraffe. Imidlertid er der for inspektionsmeddelelserne den forskel,

at de tilsynsførende i Sverige ikke behøver sende en inspektionsmeddelelse, såfremt de ikke finder

noget på tilsynet. Det er en administrativ lettelse hos Arbetsmiljöverket, som relativt enkelt vil kunne

indføres i Arbejdstilsynets procedurer, der til trods for en meget enkel proces med afkrydsninger til

autogenerering af besøgsrapporter dog stadig er mere end ingen besøgsrapport. Hvad angår sankti-

onsafgifter, har de svenske tilsynsførende mulighed for at udstede afgifter på helt op til 1 mio. SEK

De danske tilsynsførende kan ikke udstede bøder i samme størrelsesorden (5.000 – 1.000.000 SEK se

afsnit 3.2.1.4). I Danmark kan de tilsynsførende udstede en såkaldt administrativ bøde, når følgende

betingelser er opfyldt:

•

Når der er tale om klare og ukomplicerede sager, hvor der er en dokumenteret risiko for ulykker

eller erhvervssygdomme.

Når der foreligger en klar retspraksis på området.

Når modtageren af bøden ikke har modsat sig, at sagen afgøres på denne måde.

Endvidere kan de danske tilsynsførende udstede en administrativ bøde, hvis virksomheden ikke har

efterkommet et påbud.

Et andet interessant element i den svenske tilsynsindsats er omstillingen fra det specifikke branche-

kendskab til kommunikative og akademiske kompetencer hos de tilsynsførende. Det afspejler sig kon-

kret i Sverige i, at man har ansat andre typer af tilsynsførende, men også i at de tilsynsførende forventes

at kunne gennemføre tilsyn i alle brancher samt have et større fokus på arbejdsmiljøområder (fx ergo-

nomi) i stedet for brancher. Det er dels sket som led i en omorganisering af Arbetsmiljöverket og et

større fokus på arbejdsmiljøtemaer, dels ud fra en vurdering af at de tilsynsførende har fået bedre

kommunikative forudsætninger for at kunne gå i dialog med virksomhederne. Hos Arbejdstilsynet i

Danmark vægtes branchekendskab højt, og de tilsynsførende er også organiseret således, at de skal

gennemføre tilsyn i de brancher, de kender. Overførelsen af et nyt fokus hos de tilsynsførende kræver,

at Arbejdstilsynet flytter fokus væk fra brancher og over mod specifikke arbejdsmiljøtemaer (hvilket

også skal ses i relation til den risikobaserede model) og dermed stiller andre og nye kompetencekrav

til de tilsynsførende. For at implementere dette kræves en omfattende strategisk og organisatorisk

transformation fra at være en brancheorienteret myndighed til at blive mere temaorienteret.

I politikkerne omkring tilsynene fremstår en anderledes tilgang. Det er imidlertid Oxford Researchs

vurdering, at tilgangene til tilsyn i Sverige og Danmark i høj grad minder om hinanden, da de begge

har fokus på at kontrollere arbejdsmiljøet. Enkelte studier peger på, at de svenske tilsynsførende er

mere vejledende end de danske. Oxford Researchs egne interviews med inspektionschefer i Arbets-

miljöverket peger imidlertid ikke på, at de svenske tilsynsførendes tilgang adskiller sig i særlig grad fra

den danske. Oxford Research anbefaler derfor, at såfremt det ønskes at få større indsigt i de svenske

Arbetsmiljöverkets hjemmeside: Foreskrifter och paragrafer förenade med sanktionsavgifter, weblink:

https://www.av.se/arbetsmiljoarbete-och-inspektioner/boter-straff-och-sanktionsavgifter/sanktionsavgifter/

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

824

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

tilsynsførendes tilgange på tilsynene, er der behov for en mere indgående, komparativ analyse af hhv.

den danske og svenske tilsynstilgang.

3.3

MÅLRETNING AF TILSYN

Figur 3.2. Tre typer af tilsyn

Øvrige tilsyn

Arbetsmiljöverket udvælger og gennemfører tilsynsind-

satsen ud fra tre typer af tilsyn: 1) nationale tilsyn, 2) obli-

gatorisk tilsyn og 3) øvrige tilsyn.

De nationale tilsyn målretter tilsynsindsatsen, idet tilsy-

Obligatoriske tilsyn

nene er prioriteret ud fra en risikoanalyse. Risikoanalysen

adskiller sig fra Arbejdstilsynets udvælgelse af risikobase-

ret tilsyn i Danmark ved at inddrage et bredere videns-

grundlag

baseret på de regionale tilsynsenheders lokale

Nationale tilsyn

kendskab og viden om risikobetonede brancher, virksom-

heder og arbejdsmiljøproblemer, suppleret med statistik

over arbejdsskader, ulykker og anmeldelser. Den svenske

målretning af tilsynsindsatsen lægger således større vægt

på de lokale erfaringer. Hermed suppleres en kvantitativ udpegning af virksomheder med en kvalitativ

vurdering af risici på baggrund af lokalkendskab.

Arbetsmiljöverkets fokus på også at bruge de lokale erfaringer i udvælgelsen af tilsynene skal ses i lyset

af, at Arbetsmiljöverket besøger en væsentligt mindre andel af arbejdspladserne end Arbejdstilsynet i

Danmark. Dels er antallet af tilsyn væsentligt lavere i Sverige (omkring halvdelen), og dels har Sverige

væsentligt flere virksomheder (ca. tre gange flere virksomheder).

Obligatoriske tilsyn

De obligatoriske tilsyn er reaktive tilsyn, der er rettet mod arbejdspladser med et konkret og afgrænset

arbejdsmiljøproblem. Obligatoriske tilsyn er typisk igangsat som følge af en arbejdsulykke, eller hvor

virksomhedens ansatte eller den Regionale Skyddsombud har anmodet Arbetsmiljöverket om tilsyn.

Øvrige tilsyn

Øvrige tilsyn planlægges ud fra lokale forhold og prioriteringer decentralt hos de regionale enheder i

Arbetsmiljöverket, hvor regionerne selv tager initiativ til tilsynene. De øvrige tilsyn er sammen med

de nationale tilsyn proaktive, idet de regionale tilsynsenheder planlægger tilsynene ud fra en risikoana-

lyse af eksempelvis særligt udsatte brancher eller områder i regionen. De øvrige tilsyn udgør en væ-

sentligt mindre andel af det samlede antal tilsyn i forhold til de nationale og obligatoriske tilsyn.

Arbejdstilsynet i Danmark udvælger virksomheder til risikobaseret tilsyn på baggrund af en kvantitativ indeksmodel.

Modellen indeholder en række virksomhedsparametre, der tilsammen identificerer de virksomheder, hvor det forventes,

at der er størst risiko for problemer med arbejdsmiljøet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

825

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Nationale tilsyn

De nationale tilsyn er proaktive og dermed planlagte. De nationale tilsynsprojekter udgør hovedparten

af alle tilsyn. I 2015 udgjorde nationale tilsyn 54 % af det samlede antal tilsyn i Sverige, og der blev i

alt gennemført 21 tilsynsprojekter

. Arbetsmiljöverket har gennemført nationale tilsynsprojekter siden

2001, og andelen er øget markant inden for de seneste 5-7 år.

I det følgende er processen med at udvælge de nationale tilsyn beskrevet:

1. De regionale tilsynsafdelinger (region Nord, Midt, Øst, Vest og Syd) forbereder hvert år fem for-

slag til et nationalt projekt. Forslagene udvikles decentralt med udgangspunkt i en arbejdsmiljø-

analyse, hvor der inddrages statistiske data ift. arbejdsulykker og anmeldelser samt lokalt kendskab

til udsatte brancher og industrier.

2. De 25 forslag fra regionerne om nationale tilsynsprojekter indsendes til en såkaldt ’berednings-

gruppe’ (forberedelsesgruppe), der gennemgår forslagene og laver en prioritering af dem. Bered-

ningsgruppen præsenterer prioriteringen for en ledelsesgruppe i den centrale inspektionsafdeling

i Arbetsmiljöverket. Ledelsesgruppen beslutter derpå, hvilke forslag der skal udgøre de nationale

tilsynsprojekter.

3. For hvert nationalt projekt nedsættes en projektgruppe, og der udpeges en projektejer, som er en

af de fem regionale tilsynsenheders chefer. Projektgruppen udarbejder grundlaget for det nationale

tilsynsprojekt, herunder tilsynsmetode, understøttende materiale og vejledning samt evt. uddan-

nelsesmateriale. Størrelsen på projektgruppen og de ressourcer, gruppen har til rådighed til at ud-

vikle det nationale tilsynsprojekt, varierer alt efter typen af nationalt projekt. Projektgruppen kan

også vælge at afholde møder med arbejdsmarkedets parter både før og under det nationale projekt

for at belyse erhvervsmæssige udfordringer mere i dybden og få svar på spørgsmål, som er vigtige

for at kunne gennemføre tilsynene. Dette kan eksempelvis ses i Arbetsmiljöverkets rapport for

nationale tilsyn af skolerne fra 2013-2016

. Det udarbejdede materiale, herunder tjeklister, vejled-

ninger og informationsmateriale, gøres tilgængeligt i et elektronisk sagssystem sammen med en

beskrivelse af reaktionsniveauer og krav til tilsynsindsatsen.

Når de nationale projekter er udvalgt, forløber de enten over et enkelt år eller over flere år. De regio-

nale tilsynsenheder beslutter, hvilke tilsynsførende der skal udføre de nationale tilsyn på arbejdsplad-

serne. Ofte kræver de nationale projekter faglige kompetencer inden for et specifikt område, hvilket

kan medføre et behov for efteruddannelse hos de tilsynsførende.

De regionale tilsynsenheder har mulighed for at vælge specifikke arbejdspladser ud til tilsyn ved at

knytte listerne fra det nationale projekt sammen med regionens statistik og kendskab til særligt udsatte

brancher og virksomheder samt andre overvejelser, som fx virksomhedens tidligere tilsyn, antallet af

ansatte mv. Ifølge interviewet med inspektionschefen i Region Nord giver de fleste nationale projekter

relativt frie rammer til at udvælge virksomheder inden for det nationale projekts fokusområde.

Riksrevisionen (2016): En god arbetsmiljö för alla – statliga insatser inom arbetsmiljöområdet.

Arbetsmiljöverket (2017:1): Projektrapport för Arbetsmiljöverkets nationella tillsyn av skolan 2013-2016, weblink:

https://www.av.se/globalassets/filer/publikationer/rapporter/projektrapport-arbetsmiljoverkets-nationella-tillsyn-sko-

lan-2013-2016-rap-2017-1.pdf

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

826

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Makroniveau

På makroniveau betyder målretningen af tilsynsindsatsen via de nationale tilsynsprojekter, at Arbets-

miljöverket samler ressourcerne henimod udvalgte brancher eller fokusområder som fx ergonomi,

kemi eller organisatorisk arbejdsmiljø. Det giver på den ene side velforberedte tilsyn, hvor tjeklister

og uddannelsesmateriale er udviklet specifikt til formålet inden for den givne branche eller det givne

område. På den anden side giver det også en forholdsvis ufleksibel inspektionsindsats over for virk-

somhedsspecifikke udfordringer, hvilket også er belyst af Rigsrevisionen

. Rigsrevisionen viser i en

spørgeskemaundersøgelse blandt de tilsynsførende, at halvdelen af de adspurgte tilsynsførende vurde-

rer, at Arbetsmiljöverket bør bruge færre ressourcer på de nationale projekter, da tilgangen og metoden

i de nationale tilsynsprojekter er relativt ufleksibel ift. virksomhedsspecifikke udfordringer, som ikke

berøres i de udarbejdede tjeklister og vejledninger i det nationale projekt.

Mesoniveau

Der er ikke gennemført en effektevaluering af Arbetsmiljöverkets målretning af tilsynsindsatsen via

de nationale tilsynsprojekter. Oxford Researchs interview med Arbetsmiljöverket peger dog på, at de

nationale tilsynsprojekter giver et tydeligt og velforberedt mål for tilsynene. Inspektionschefen forkla-

rer i interviewet, at modellen med de nationale tilsyn er effektiv til at ramme de virksomheder, som

har de største problemer, med metoder og tjeklister, der er udviklet med det specifikke mål for øje i

tilsynsindsatsen. Dette belyses også i Rigsrevisionens undersøgelse, hvor mere end halvdelen af de

adspurgte tilsynsførende vurderer, at de nationale projekter har et tydeligt mål for, hvordan arbejds-

miljøet skal forbedres på arbejdspladserne

. Det giver dog ikke i sig selv et bedre arbejdsmiljø i virk-

somhederne. I samme undersøgelse har de tilsynsførende også delte vurderinger af, i hvilken grad de

nationale projekter forbedrer arbejdsmiljøet på de arbejdspladser, som de besøger. Her svarer 1 %

’slet ikke’ på spørgsmålet, mens 44 % svarer i nogen grad, 46 % svarer i høj grad, og 8 % svarer i

meget høj grad.

Mikroniveau

Hvorvidt målretningen af tilsynene mod særligt udsatte brancher/områder giver et mere sikkert og

sundt arbejdsmiljø for de enkelte medarbejdere på de svenske arbejdspladser kan ikke konkluderes på

baggrund af det eksisterende datagrundlag.

Specifik indsats mod arbejdslivskriminalitet

Det seneste tiltag til målretning af tilsynsindsatsen er et samarbejde mellem myndigheder på baggrund

af flere forskellige lovbrud relateret til arbejdslivet. Den svenske regering har med udgangen af 2017

besluttet at skabe et tværgående myndighedssamarbejde mellem Arbetsmiljöverket, migrationsmyn-

dighederne, politiet, skattevæsenet, forsikringskasserne og myndighederne for økonomisk kriminali-

tet

. I perioden 2018-2020 skal disse myndigheder sammen udvikle en effektiv metode til i fællesskab

Riksrevisionen (2016): En god arbetsmiljö för alla – statliga insatser inom arbetsmiljöområdet.

Regeringsbeslut (2017): 12-18, A2017/02422/ARM, A2017/00678/ARM.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

827

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

at kunne kontrollere virksomheder i forhold til forskellige former for lovovertrædelser. Indsatsen be-

tegnes som en indsats mod ’arbejdslivskriminalitet’.

Tankegangen er, ifølge Oxford Researchs informant fra departementet, at det er de samme virksom-

heder, der udgør de brodne kar og overtræder de forskellige lovgivninger, hvorfor en fælles myndig-

hedsindsats forventes at gøre kontrolarbejdet mere effektivt.

I baggrunden for regeringens beslutning fremhæves det, at virksomheder, der ikke følger de fælles

regler, udgør en stor udfordring i forhold til at skabe lige konkurrencevilkår, hvorfor hele myndig-

hedssamarbejdet mod arbejdslivskriminalitet har som overordnet formål at modvirke usund konkur-

rence.

3.3.2

Vurdering af overførbarhed til Danmark

Oxford Researchs vurdering er, at den svenske målretning af tilsyn er væsentlig forskellig fra den

danske og vil ikke i sin fulde form være umiddelbart overførbar. Der er derimod dele og enkeltele-

menter i den svenske tilgang, som kan overføres til Danmark.

I dag er Arbejdstilsynet opdelt i tre tilsynscentre, hvis primære opgave er at forestå alt tilsynsarbejde i

overensstemmelse med vedtagne kvalitetsprocedurer og prioriteringsredskaber. Tilsynene prioriteres

hovedsagelig ud fra en risikobaseret indeksmodel, der udvælger arbejdspladserne ud fra en række sta-

tistiske virksomhedsparametre, der tilsammen identificerer de virksomheder, hvor det forventes, at

der er størst risiko for problemer med arbejdsmiljøet. De nationale tilsynsprojekter i Sverige adskiller

sig således i processen med i højere grad at inddrage en kvalitativ faglig vurdering ud fra lokalkendskab

til virksomhederne. I Sverige forbereder de regionale tilsynsafdelinger hvert år fem forslag til et nati-

onalt tilsynsprojekt. Forslagene udvikles ved at supplere en statistisk analyse med kvalitative og faglige

vurderinger af relevante tematiske arbejdsmiljøområder eller særligt udsatte brancher. Denne tilgang

kan i en dansk kontekst supplere udvælgelsen af risikobaserede tilsyn ud fra indeksmodellen. I Dan-

mark er der allerede mulighed for manuelt udtræk, hvorved en kvalitativ udpegning ikke er fremmed

i en dansk kontekst. Det aktuelle pilotforsøg med helhedsorienteret tilsyn i bygge- og anlægsbranchen

indeholder eksempelvis også de tilsynsførendes lokalkendskab i sin udvælgelsesmodel.

Det tværgående myndighedssamarbejde mellem Arbetsmiljöverket, migrationsmyndighederne, poli-

tiet, skattevæsenet, forsikringskasserne og myndighederne for økonomisk kriminalitet er ligeledes in-

teressant og kan bidrage til at styrke den risikobaserede model. Rationalet er, at det er de samme

virksomheder, der udgør de brodne kar og overtræder de forskellige lovgivninger, hvorfor en fælles

myndighedsindsats forventes at gøre kontrolarbejdet mere effektivt. En overførelse af denne indsats

til Danmark vil kræve, at der er fælles enighed (og koordination) blandt de centrale myndigheder om,

at det er relevant i en dansk kontekst. I Danmark er der allerede lignende erfaringer i forbindelse med

tilsyn med udenlandske virksomheder (RUT) og social dumping

Arbejdstilsynet: Tilsyn med udenlandske virksomheder (RUT) og social dumping, weblink: https://arbejdstilsy-

net.dk/da/tilsyn/tilsynsformer/tilsyn-udenlandske-virksomheder-social-dumping

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

828

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

3.4

SYSTEMATISK ARBEJDSMILJØARBEJDE – SAM

Sverige har en bekendtgørelse specifikt om systematisk arbejdsmiljøarbejde (SAM)

, der trådte i kraft

i juli 2001. SAM implementerer EU’s rammedirektiv 89/391.

Bekendtgørelsen er ifølge professor i arbejdsmiljøforskning ved universitet i Marladalen, Kaj Frick

et processuelt supplement til den materielle arbejdsmiljølovgivning. Bekendtgørelsen har til formål og

indeholder et specifikt krav om, at arbejdsmiljøarbejdet skal indgå som en naturlig del af den daglige

virksomhed (jf. § 3). Dette konkretiseres via krav om, at der skal foreligge en arbejdsmiljøpolitik (§ 5),

der beskriver, hvordan dårligt arbejdsmiljø forebygges i virksomheden, samt hvilke rutiner arbejdsmil-

jøarbejdet foregår efter. Bekendtgørelsen stiller ligeledes krav om, at virksomhederne skal udarbejde

en risikovurdering (§ 8) og en beskrivelse af, hvordan disse risici håndteres. Sidst, men ikke mindst §

11, hvori det fastlægges, at arbejdsgiveren skal udøve egenkontrol i form af en vurdering af, hvorvidt

det systematiske arbejdsmiljøarbejde fungerer, og følge op i tilfælde af mangler. Frick beskriver i sin

evaluering implementeringen af bekendtgørelsens tre hovedelementer:

1. Hvad skal gøres?

2. Hvordan skal det gøres?

3. Arbejdsgiverens egenkontrol af, at politikker og anvisninger hele tiden er ajour og fyldestgørende

ift. virksomhedens opgaver, samt at medarbejderne følger politikker og anvisninger.

Bekendtgørelsen ligger et sted imellem de danske regler for arbejdsmiljøets organisering (AMO) og

arbejdspladsvurderingerne (APV). Den svenske bekendtgørelse vurderer Oxford Research umiddel-

bart som mindre konkret end ovennævnte danske bekendtgørelser. Der er til eksempel ikke krav om

en årlig drøftelse eller en fast turnus for, hvor ofte risikovurderingen skal foretages. I interviewet med

Frick understreger han også, at den store forskel mellem Danmark og Sverige er arbejdsgiverens egen-

kontrol i den svenske bekendtgørelse.

I de gennemførte interviews med arbejdsmarkedets parter er det i forlængelse heraf interessant, at

såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerorganisationer omtaler SAM som fundamentet i arbejdsmiljøind-

satsen. I interviewsituationerne adresserede Oxford Research SAM som en ”indsats”, mens informan-

ternes svar indikerer, at det systematiske arbejdsmiljøarbejde er en naturlig forudsætning for øvrige

tiltag.

I interviewet med det svenske LO besvares Oxford Researchs spørgsmål med en fremhævelse af, at

der er en lang tradition for systematisk arbejdsmiljøarbejde. I samme udsagn vurderes det, at det sy-

stematiske arbejdsmiljøarbejde fungerer ganske godt på de svenske arbejdspladser. Den største ar-

bejdstagerorganisation udtrykker dermed tillid til arbejdsgivernes implementering af den regulering,

som Oxford Research vurderer som mindre konkret end den danske, og som med Fricks ord inde-

holder en langt større egenkontrol fra arbejdsgivernes side. Det systematiske arbejdsmiljøarbejde er

Arbetsmiljöverket: Systematiskt arbetsmiljöarbete, AFS 2001:1.

Kaj Frick (2014): The 50/50 implementation of Sweden’s mandatory systematic work environment management.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

829

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

dermed ikke noget, som har den store bevågenhed, men omtales mere som en eksisterende og imple-

menteret ramme om arbejdsmiljøarbejdet.

Sammenholdt med et lavere antal tilsyn – og dermed mindre risiko for at blive kontrolleret, end det

er tilfældet for danske virksomheder – kan disse fund give anledning til dansk undren. Er det en større

konsensus-kultur omkring det svenske arbejdsmiljøarbejde, der fører til gensidig tillid mellem arbejds-

markedets parter om implementeringen af det systematiske arbejdsmiljøarbejde? Er det den grund-

læggende opfattelse af, at arbejdsmiljøregler og -tilsyn skal bidrage til understøttelse af, at virksomhe-

derne kan selv – og dermed egenkontrollens centrale rolle? Er det blot udtryk for, at de svenske regler

om systematisk arbejdsmiljøarbejde har eksisteret i længere tid end de danske om AMO (ti år), og der

herved er fundet en form? Oxford Research har ikke grundlag for at besvare spørgsmålene, men Ox-

ford Researchs umiddelbare undren bliver ikke mindre, når vi dykker ned i evalueringen af implemen-

teringen af SAM.

Fricks evaluering af implementeringen af det systematiske arbejdsmiljøarbejde viser to hovedpointer.

For det første, at implementeringen er mest succesfuld i forhold til, at de rette dokumenter er til stede,

dvs. politikker og procedurer. Selvom procedurerne er det mest implementerede element, finder Frick,

mangler i forhold til, at procedurer bliver fulgt, og at procedurerne blive revideret, således at det til

stadighed er fyldestgørende. Hermed understreger Frick, at det er arbejdsgivernes egenkontrol, der er

mangelfuldt implementeret.

Den anden hovedpointe i Fricks evaluering er, at implementeringen er mest succesfuld i større virk-

somheder og mindst i mindre virksomheder. Mikro-virksomheder med under ti ansatte har ifølge

Fricks evaluering næsten ingen systematik i arbejdsmiljøarbejdet, og det arbejdsmiljøarbejde, der fin-

des i disse virksomheder, omhandler tekniske forhold.

I interviewet med Frick slår han til lyd for, at nok er der en mangelfuld implementering, men selve

egenkontrollen er et vigtigt element i en kvalitetsstyring lokalt, hvilket Arbetsmiljöverket kunne bruge

mere aktivt.

Som supplement til Fricks evaluering fremlægges resultaterne af det svenske fagforbund for privatan-

satte funktionærer, Unionens, ’Arbejdsmiljøbarometer’. ’Arbejdsmiljøbarometeret’ vurderer arbejds-

miljøarbejdet på private arbejdspladser på baggrund af spørgeskemaundersøgelser til de af Unionens

medlemmer, der er arbejdsmiljørepræsentanter (skyddsombud). Undersøgelsen fra 2017 bygger på

2.318 svar, hvilket svarer til en svarprocent på 34,5.

Unionens ’Arbetsmiljöbarometern 2017’

viser en nedgang i andelen af arbejdspladser, der svarer, at

der arbejdes helt eller delvist med systematisk arbejdsmiljøarbejde. I 2017 er andelen, der ikke arbejder

systematisk med arbejdsmiljø, knap 10 %. ’Arbetsmiljöbarometern’ påviser herudover en positiv sam-

menhæng mellem såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø og systematisk arbejdsmiljøarbejde på bag-

grund af respondenternes vurdering.

Unionen (2017): Arbetsmiljöbarometeren 2017, weblink https://www.unionen.se/filer/rapport/rapport-arbetsmiljob-

arometern

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

830

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

I og med at regelgrundlaget i hhv. Danmark og Sverige er forskelligt, kan der ikke skabes en direkte

sammenligning, men til perspektivering gennemførte ca. 62 % af de små danske virksomheder (under

ti ansatte) i 2013 den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Heri indgår en risikovurdering i 64 % af tilfældene,

mens APV indgår i 88 % af drøftelserne

Billedet af den svenske implementering er imidlertid ikke uden torne, hvilket kunne føre til en politisk

bevågenhed blandt arbejdsmarkedets parter, som Oxford Research ikke desto mindre ikke finder.

Makroniveau

På makroniveau betyder bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde, at der er en fast ramme

om arbejdsmiljøarbejdet, der som regelsæt danner grundlag for øvrige tiltag.

Mesoniveau

Den systematiske ramme for arbejdsmiljøarbejdet betyder ifølge ’Arbetsmiljöbarometern 2017’, at

godt 80 % af virksomhederne har en arbejdsmiljøpolitik, og at 60 % har en risikovurdering. Arbejds-

markedets parter vurderer, at den systematiske ramme om arbejdsmiljøarbejdet fungerer på arbejds-

pladserne.

Mikroniveau

Der kan ikke påvises direkte betydning på mikroniveau.

3.4.1

Vurdering af overførbarhed til Danmark

Indsatsen er dækket af lignende danske regler, som også i forhold til krav til organisering og proces er

mere konkrete end den svenske bekendtgørelse. Hermed kan de danske regler også siges at være min-

dre fleksible. Den svenske lovgivning på området er ti år ældre end de danske AMO-regler, hvilket i

sig selv kan betyde en højere implementering og forankring i virksomhederne.

Den største forskel på de to landes regelsæt er, at SAM beror på en større tiltro til egenkontrol hos de

svenske arbejdsgivere modsat såvel de danske regler (der er mere udspecificerede) som den danske

tilsynspraksis (der udøves oftere tilsyn). Anvendelsen af arbejdsmiljøcertificering via Kronesmileys

kan imidlertid betragtes som en dansk tilnærmelse af de svenske regler. Der er dog stadig ikke tale om

egenkontrol (idet certificeringsmyndigheden udøver kontrol af certificeringen), men dog omvendt et

fravær af myndighedskontrol via tilsyn.

Oxford Research m.fl. for Arbejdstilsynet (2013): Evaluering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder – Delun-

dersøgelse A”, december 2013.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

831

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Det kan ikke med undersøgelsens datagrundlag påvises, hvilken tilgang der giver det bedste arbejds-

miljø.

3.5

ORGANISATORISK OG SOCIALT ARBEJDSMILJØ

Psykiske problemer udgør den næststørste årsag til langtidssygemeldinger i Sverige, hvilket fik den

svenske regering til i september 2013 at bede forskningsinstitutionen Forte om en forskningsoversigt

over viden om koblingen mellem arbejdsforhold, psykiske problemer og sygemeldinger

Forskningsoversigten konkluderer, at der er videnskabeligt belæg for, at der en sammenhæng mellem

arbejde, psykiske problemer og sygemeldinger. Forskningen viser, at risikofaktorerne i arbejdslivet er:

anstrengende arbejde, høje krav, lav kontrol, ubalance mellem indsats og belønning samt konflikter

mellem roller.

Dette førte til en længere politisk proces, som i 2015 resulterede i en ny bekendtgørelse ’Organisatorisk

och social arbejdsmiljö’ (OSA). Bekendtgørelsen trådte i kraft marts 2016

. Ved lanceringen fremhæ-

ver Arbetsmiljöverket som bevæggrund for bekendtgørelsen, at antallet af sygemeldinger med bag-

grund i psykiske problemer fra 2010 til 2015 er øget med 70 %

Arbejdsmarkedets parter er enige om, at formålet med bekendtgørelsen var at gøre de eksisterende

regler om psykisk arbejdsmiljø tydeligere og herigennem anvise, hvordan man på arbejdspladserne kan

arbejde forebyggende i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Der er dermed ifølge informanterne fra

parterne ikke tale om en materiel ændring, men en mere udførlig beskrivelse af indholdet. Alle de

informanter, som i Oxford Researchs interviews har forholdt sig til OSA, har understreget, at der

generelt er enighed om, at psykisk arbejdsmiljø har været vanskeligt at konkretisere og opstille kon-

krete krav i forhold til, hvilket OSA er et forsøg på at imødekomme, uden at alle dog er enige i, at det

fuldt ud er lykkedes. Der er dog enighed om, at OSA er mere konkret end tidligere bestemmelser. I

Oxford Researchs gennemlæsning af bekendtgørelsen finder Oxford Research, at selve paragrafferne

er mere udspecificerede, og særligt at der med de tilhørende almene råd vejledes i forhold til, hvordan

kravet kan opfyldes. Professor Frick understøtter vurderingen af en øget konkretisering og fremhæver

i sit interview, at der med OSA fx er konkrete krav til, at arbejdsgiveren skal prioritere arbejdsopga-

verne, når arbejdsbelastningen er høj, hvilket han påpeger er unikt i et internationalt perspektiv.

Arbejdstagerorganisationerne understreger herudover, at der med bekendtgørelsen er et skift i fokus

fra psykisk arbejdsmiljø som noget individuelt til et kollektivt problem. Arbejdsgiverorganisationerne

har omvendt fremhævet, at arbejdslivet ikke er den eneste betydende faktor for psykiske problemer,

men én af flere

Forte v/Eva Vingård (2015): ’En kunskapsöversikt, Psykisk ohälsa, arbejdsliv och sjukfråvaro’, https://forte.se/publi-

kation/psykisk-ohalsa-arbetsliv-och-sjukfranvaro/

Arbetsmiljöverket: ’Organisatorisk och social arbejdsmiljö’, weblink: https://www.av.se/arbetsmiljoarbete-och-inspek-

tioner/publikationer/foreskrifter/organisatorisk-och-social-arbetsmiljo-afs-20154/

Arbetsmiljöverket: weblink: https://www.av.se/press/ny-foreskrift-om-organisatorisk-och-social-arbetsmiljo/

Svensk Näringsliv (2015): Psykisk ohälsa – mer än en arbejdsmiljöfråga, maj 2015.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

832

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Bekendtgørelsen er så ny, at der endnu ikke foreligger megen dokumentation. Efter et års virke oplyser

Arbetsmiljöverket, at der er gennemført 511 tilsyn, hvor den nye bekendtgørelse indgår i tilsynet

. De

paragraffer fra bekendtgørelsen, der ifølge Arbetsmiljöverket oftest indgår i tilsynene, er nedenstående.

I 2016 krævede Arbetsmiljöverket i mere end 1.700 tilfælde bedre arbejdsmiljø med henvisning til

bekendtgørelsen. Det fremgår ikke, hvor ofte tilsynet har fundet mangler i de pågældende tilsyn:

§ 9: Resurserna ska anpassas till kraven i arbetet.

§ 10: Tydlighet kring arbetsuppgifter, resultat, arbetssätt, prioriteringar och stöd.

§ 11: Åtgärder mot uppgifter och situationer som är starkt psykiskt påfrestande och som leder till ohälsa

hos arbetstagarna.

§ 12: Arbetsgivaren ska vidta de åtgärder som behövs för att motverka att arbetstidens förläggning leder

till ohälsa hos arbetstagarna.

§ 13: Arbetsgivaren ska klargöra att kränkande särbehandling inte accepteras i verksamheten.

Til sammenligning omhandlede 420 af Arbejdstilsynets 17.879 afgørelser i 2017 psykisk arbejdsmiljø

Der er dermed flere afgørelser i forhold til psykisk arbejdsmiljø i Sverige end i Danmark (i absolutte

tal, hvilket skal ses i lyset af de meget færre inspektioner, der udføres i Sverige).

225 af de 420 danske afgørelser omhandler vold og traumatiserende hændelser

, hvilket (som det ses

ovenfor) ikke indgår i de svenske afgørelser. Vold har i den svenske arbejdsmiljølovgivning sin egen

bekendtgørelse ’Våld och hot i arbetsmiljön’

. Dette understreger, at OSA og tilsyn i forhold til OSA

får fat i den del af det psykiske arbejdsmiljø, som er mindre synlig end egentlige voldsepisoder og

samtidig mere rammesættende i forhold til vilkår, der dokumenteret giver dårligt psykisk arbejdsmiljø.

’Unionen’ (der er fagforbund for funktionærer på det private arbejdsmarked) har blandt 2.727 arbejds-

miljørepræsentanter spurgt til brugen af OSA. Her svarer 17 % i oktober 2016 (et halvt år efter ikraft-

træden), at der er opstillet mål for det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø på deres virksomhed,

mens 33 % svarer, at processen med at opstille mål er påbegyndt

Arbejdsmarkedets parter har gennem Prevent afsat 75 mio. kr. til uddannelse i forhold til den nye

bekendtgørelse. Meningen var, at der med disse penge skulle være finansiering til udbud af uddannelse

i tre år, men ifølge Prevent var søgningen så overvældende, at pengene blev brugt i løbet af syv må-

Arbetsmiljöverket: weblink: https://www.av.se/press/ettaring-satter-fingret-pa-ohalsosam-stress-i-arbetslivet/

FTF (19.01.18): Stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø skal have konsekvenser, weblink: https://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-

analyse/artikel/ftf-stress-og-daarligt-psykisk-arbejdsmiljoe-skal-have-konsekvenser/

FTF (19.01.18): Stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø skal have konsekvenser, weblink: https://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-

analyse/artikel/ftf-stress-og-daarligt-psykisk-arbejdsmiljoe-skal-have-konsekvenser/

Arbetsmiljöverket: Våld och hot i arbetsmiljön (AFS 1993:2), föreskrifter, weblink: https://www.av.se/arbetsmiljoar-

bete-och-inspektioner/publikationer/foreskrifter/vald-och-hot-i-arbetsmiljon-afs-19932-foreskrifter/

Unionen: ’Arbetsmiljöbarometern, del II (fokus OSA)’ weblink: https://www.unionen.se/sites/default/files/osa_un-

dersokning.pdf

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

833

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

neder. 90 % af dem, der har modtaget uddannelse, er arbejdsgivere. Den store søgning blandt arbejds-

givere vurderes generelt positivt blandt informanterne og som et tydeligt tegn på, at arbejdsgiverne

har efterspurgt redskaber og viden til at forebygge psykiske arbejdsmiljøbelastninger.

Makroniveau

På makroniveau betyder den nye bekendtgørelse et tydeligt øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø i

såvel tilsyn som forebyggelse. Arbetsmiljöverket fremhæver i sin vurdering af erfaringerne, at de til-

synsførende med bekendtgørelsen får et bedre redskab til at undersøge og vejlede i forhold til psykiske

arbejdsbelastninger

. I forhold til forebyggelse udbyder Prevent nye uddannelser (som nævnt ovenfor)

og har også udarbejdet mere konkret materiale til området.

Alle informanter, der har forholdt sig til OSA i Oxford Researchs interviews, betragter det som en

vigtig del af bekendtgørelsens virkning, at den har skabt debat om psykisk arbejdsmiljø og dermed

fokus.

Mesoniveau

Der er som nævnt ikke gennemført egentlige studier af virkning endsige effekter af bekendtgørelsen

ude på de konkrete arbejdspladser.

Svenskt Näringsliv udtaler under Oxford Researchs interview, at de oplever, at arbejdsgiverne har

taget mere positivt imod bekendtgørelsen, end Svenskt Näringsliv havde regnet med. Det vurderes, at

bekendtgørelsen – selvom den ikke materielt tilfører noget nyt – har gjort det lettere for arbejdsgiverne

at arbejde med psykisk arbejdsmiljø, fordi det grundlæggende handler om tydelighed, hvilket bekendt-

gørelsen bidrager til. Svenskt Näringsliv påpeger herudover, at udfordringerne med psykiske arbejds-

belastninger er størst i brancher, hvor de offentlige arbejdsgivere dominerer.

Uddannelsessøgningen er herudover et udtryk for, at vidensniveauet omkring psykisk arbejdsmiljø må

antages at være øget på de svenske arbejdspladser.

Mikroniveau

Hele formålet er naturligvis at forebygge psykiske belastninger på individniveau, men dette kan på

nuværende tidspunkt alene antages. I forlængelse af bekendtgørelsen ligger der ligeledes en forvent-

ning om, at det bliver lettere at få anerkendt psykiske arbejdsskader.

3.5.1

Vurdering af overførbarhed til Danmark

Regelrammen omkring det psykiske arbejdsmiljø kan også i en dansk kontekst konkretiseres. Med

inspiration fra OSA kan det således mere tydeligt fremgå, hvad psykisk arbejdsmiljø omhandler og

dermed, hvordan der kan arbejdes med dette arbejdsmiljøområde.

Arbetsmiljöverket: weblink https://www.av.se/press/ettaring-satter-fingret-pa-ohalsosam-stress-i-arbetslivet/

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

834

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

3.6

REGIONALT SKYDDSOMBUD I SMÅ VIRKSOMHEDER

Regionale skyddsombud (RSO) har de samme opgaver og beføjelser som almindelige arbejdsmiljøre-

præsentanter, men med den forskel, at de ikke er ansat på arbejdspladsen. De regionale skyddsombud

er fuldtidsansatte arbejdsmiljørepræsentanter, der udpeges af fagforeningerne for 4-årige perioder. De

dækker typisk flere forskellige arbejdssteder inden for den samme branche i et specifikt geografisk

område. Deres opgave er at støtte og aktivere arbejdsmiljøarbejdet på de mindre arbejdspladser. Ifølge

LO’s vejledning for de regionale skyddsombud er de overordnede opgaver følgende:

•

At aktivere de lokale arbejdstagere og arbejdsgivere for at sætte gang i det lokale arbejdsmiljø

på arbejdspladsen.

At arbejde for at sikre, at arbejdsgiveren arbejder systematisk med arbejdsmiljø ud fra sit an-

svar og sine forpligtelser i henhold til arbejdsmiljølovgivningen og Arbetsmiljöverkets forskrif-

ter (fx vurdere risici og dokumentere dem, etablere handlingsplaner samt handle og følge op

på dem).

At arbejde for, at der udnævnes en lokal arbejdsmiljørepræsentant.

At støtte den lokale arbejdsmiljørepræsentant, så vedkommende får den nødvendige arbejds-

miljøuddannelse og tid til at være arbejdsmiljørepræsentant.

At bringe viden og erfaring fra arbejdspladsen til deres forening/region/afdeling, herunder at

få rapporteret om nye risici og tendenser i arbejdsmiljøet.

•

Oxford Research har gennemført interviews med regionale skyddsombud for at konkretisere og give

en bedre forståelse af, hvordan LO’s vejledning for de regionale skyddsombud udmøntes i praksis.

Almindeligvis foregår det ved, at de regionale skyddsombud booker en tid med arbejdsgiver. Når de

træffes, taler de om rutiner, processer og dokumentation og forklarer, at de kan hjælpe arbejdsgiverne

med det systematiske arbejdsmiljøarbejde. Dialogen handler først og fremmest om det forebyggende

arbejdsmiljøarbejde. Over for arbejdsgiveren italesættes det, at formålet ikke er at lave en kontrol på

arbejdspladsen, og at arbejdsgiveren skal se dem som en ressource. I praksis har de regionale

skyddsombud ikke andre beføjelser og værktøjer end de almindelige arbejdsmiljørepræsentanter på

større virksomheder, hvor dialogen er det vigtigste redskab. Derfor er de regionale skyddsombud ikke

forpligtet til at indrapportere arbejdsmiljøproblemer til Arbetsmiljöverket, hvis de konstateres på ar-

bejdspladsen. I forhold til at bringe viden og erfaring fra andre virksomheder i spil understreges det,

at der er retningslinjer for, at virksomhedernes navne er anonyme, og at interne forretningsforhold

mellem arbejdspladserne ikke deles.

Konstruktionen med RSO-ordningen har eksisteret siden 1949. Først og fremmest var indførelsen af

ordningen motiveret af, at der var behov for at have repræsentanter for arbejdsmiljøet ude på de

midlertidige arbejdspladser (særligt inden for bygge og anlæg). Efter ændringerne af arbejdsbeskyttel-

sesloven i 1974 blev det vurderet, at konstruktionen med de regionale skyddsombud især var for at

understøtte arbejdsmiljøet på de små arbejdspladser. Muligheden for at få de regionale skyddsombud

ud på arbejdspladserne blev derfor udvidet. I 1987 blev det i lovteksten præciseret, så det som en

forudsætning for retten til at udpege en RSO var påkrævet, at der var minimum én på arbejdspladsen,

der var medlem af samme fagforening. En af udfordringerne med denne bestemmelse er, at en lavere

faglig organisering på arbejdspladserne betyder, at RSO har adgang til færre arbejdspladser. Denne

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

835

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

bestemmelse om, at mindst én medarbejder skal være medlem af samme fagforening som den regio-

nale arbejdsmiljørepræsentant, er for nylig blevet undersøgt, og der er et politisk forslag om at fjerne

dette krav

Kaj Frick, som har forsket i RSO-ordningen, anslår i et interview med Oxford Research, at de regio-

nale skyddsombud dækker ca. en femtedel af de små virksomheder med op til 49 ansatte i Sverige (ca.

60.000 virksomheder ud af ca. 300.000 virksomheder).

I 2015 angav Arbetsmarknadsdepartementet, at der samlet set var 1.663 regionale skyddsombud i

Sverige, hvoraf de fleste arbejdede på deltid som skyddsombud (svarende til ca. 350 fuldtidsansatte).

Nedenstående tabel 3.2. giver et overblik over antallet af regionale skyddsombud fordelt på de fire

fagforbund.

Tabel 3.2. Antallet af regionale skyddsombud

Fagforbund

Antal 2015

1123

TCO

483

Saco

Svenska Hamnarbe-

Samlet

tarförbundet

1663

Kilde: Arbetsmarknadsdepartementet (2017): Ett arbetsliv i förandring – hur påverkas ansvaret för arbetsmiljöverket?

RSO-ordningen finansieres delvist af et statsbidrag og delvist af de faglige organisationer. De samlede

omkostninger er ca. 196 mio. svenske kr.

. I 2017 finansierede staten ca. 110 mio. kr., og siden 2014

er bevillingen øget med ca. 10 mio. kr., jf. figur 3.3.

Figur 3.3. Arbetsmiljöverkets bevillinger til regionale skyddsombud, 2014-2017, svenske kr.

Tusinde

120

100

2017

2016

TCO

Saco

2015

SHF

Totalt

2014

109

107

109

100

Kilde: Arbetsmiljöverket Årsredovisning 2016 og 2017

Statens Offentliga Utredningar (2017): Ett nationalt centrum för kunskap om och utvärdering af arbetsmiljö.

Arbetsmarknadsdepartementet (2017): Ett arbetsliv i förändring – hur påverkas ansvaret för arbetsmiljön?

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

836

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Makroniveau

På makroniveau betyder RSO-ordningen, at fagforeningerne har en formel indflydelse på arbejdsmil-

jøet på de svenske arbejdspladser, særligt på de mindre arbejdspladser. Denne eksklusive indflydelse

har betydet, at RSO-ordningen er blevet kritiseret for at mangle et tydeligt mål ift. de regionale

skyddsombuds ansvar og beføjelser på arbejdspladserne. Den svenske myndighed Ekonomistyrings-

verket (ESV) anbefalede på den baggrund i 2009 regeringen at igangsætte en evaluering af organise-

ringen og effekten af RSO-ordningen

. Ikke desto mindre er evalueringen på nuværende tidspunkt

ikke gennemført. Interviewene, som Oxford Research har gennemført med arbejdsgiversiden, afspej-

ler ligeledes denne kritik af et uklart grundlag og manglende evaluering. Svenskt Näringsliv har desu-

den i en rapport vurderet, at det er vanskeligt at adskille den regionale arbejdsmiljørepræsentants rolle

som ’fagforeningsmand’, samtidig med at vedkommende skal hjælpe og understøtte arbejdsmiljøar-

bejdet på en række virksomheder

. Svenskt Näringsliv mener derfor, at man bør erstatte de nuværende

regionale skyddsombud med mere neutrale arbejdsmiljøkonsulenter. Arbejdsmiljøkonsulenterne bør

ifølge Svenskt Näringsliv kobles til og administreres af Arbetsmiljöverket med samme finansierings-

model som i dag via det statslige bidrag. At fagforeningerne udnytter rollen til at bedrive fagforenings-

arbejde betvivles af Kaj Frick, som i interviewet med Oxford Research forklarer, at alle indikationer

tyder på, at majoriteten laver arbejdsmiljøarbejde. Retningslinjerne for de regionale skyddsombud er

inden for de seneste år også skærpet for at fokusere på arbejdsmiljøarbejdet.

Derudover fremhæver Kaj Frick, at de små virksomheder har et stort behov for støtte til deres ar-

bejdsmiljøarbejde, idet Arbetsmiljöverkets tilsynsindsats maksimalt besøger 3-5.000 små virksomhe-

der årligt i forhold til omkring 60.000 årlige besøg af de regionale skyddsombud.

Mesoniveau

De regionale skyddsombud betyder, at de mindre virksomheder får tilknyttet en ekstern arbejdsmiljø-

repræsentant, der har til opgave at støtte og aktivere arbejdsmiljøarbejdet. Denne repræsentant har

tillige erfaring fra flere arbejdspladser, typisk inden for samme branche, og kan indtage en anden rolle

end de ansatte over for arbejdsgiveren, da de regionale skyddsombud ikke er ansat på arbejdspladsen.

Kaj Frick har i et forskningsprojekt i 1996 undersøgt de indirekte virkninger af de regionale skyddsom-

bud på det svenske arbejdsmiljø og påvist, at de har en positiv virkning på arbejdsmiljøet. Dette skyldes

ifølge Kaj Frick: 1) at de regionale skyddsombud overvåger arbejdsmiljøet og giver forslag til forbed-

ringer, hvor beskyttelse mangler eller er for passiv; 2) at de tilskynder medarbejderne til at deltage i

arbejdsmiljøarbejdet, herunder udnævnelse, uddannelse og støtte til lokale arbejdsmiljørepræsentanter;

3) at de aktiverer den lokale arbejdsbeskyttelse, dvs. tilskynder arbejdsgivere til at udvikle intern kon-

trol med inddragelse af medarbejdere

Repræsentanterne fra de svenske fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, som Oxford Research har

interviewet, fremhæver begge, at der er en del eksempler på, hvordan de regionale skyddsombud har

fungeret godt og støttet mindre virksomheder med at bringe udfordringer i arbejdsmiljøet på banen

Ekonomistyringsverket (2009): Rapport – Regionala skyddsombud – Förslag till nya rutiner för administration och

redovisning av det statliga stödet till regional skyddsombudsverksamhet.

Svenskt Näringsliv: Dags att tänka nytt – ett modernt arbetsmiljöarbetet kräver moderna regler och roller.

Kaj Frick, (1996): De regionala skyddsombudens verksamhet, Arbetslivsrapport, ISSN 1401-2928.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

837

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

for at finde løsninger, der er til gavn for både medarbejdere og arbejdsgiver. Det er dog vanskeligt at

vurdere, hvilken effekt denne indflydelse reelt har på arbejdsmiljøet, da der ikke er gennemført en reel

effektevaluering af RSO-ordningen på nuværende tidspunkt.

Mikroniveau

Oxford Research har ikke kunnet finde studier eller evalueringer, der kan påvise en direkte betydning

for medarbejdernes og arbejdsgivernes holdning og tilgang til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

3.6.1

Vurdering af overførbarhed til Danmark

I Danmark har fagforeningerne ikke nogen formel indflydelse på arbejdsmiljøet i de danske virksom-

heder. Der er ingen krav om eksterne deltagere i danske arbejdsmiljøorganisationer, og ordningen med

fuldtidsansatte arbejdsmiljørepræsentanter, der er udpeget af fagforeningerne til at støtte og aktivere

arbejdsmiljøarbejdet, er ikke til stede. Der er altså tale om en strukturel forskel i en dansk kontekst,

hvorfor overførbarhed forudsætter institutionelle forandringer på arbejdsmarkedet. Det er alligevel

Oxford Researchs vurdering, at de regionale skyddsombud er en interessant indsats i dansk kontekst,

idet Danmark har en meget høj andel af mikrovirksomheder med 0-9 ansatte, og det kan ligesom i

Sverige være et argument for, at der er et behov for en lignende konstruktion for at understøtte ar-

bejdsmiljøet på de små arbejdspladser.

I Danmark er der samtidig initiativer, der minder om de regionale skyddsombuds opgaver. Her tænkes

særligt på Bam-bus, byggeriets arbejdsmiljøbus, som gennem besøg på byggepladser og i byggevirk-

somheder formidler god arbejdsmiljøpraksis til virksomhederne og deres ansatte. Ligesom hos de re-

gionale skyddsombud er en af kerneopgaverne hos Bam-bus at bidrage til forbedring af virksomhe-

dernes forebyggende arbejdsmiljøindsats og til løsning af konkrete arbejdsmiljøspørgsmål gennem be-

søg på arbejdspladserne og via dialogbaseret formidling til virksomheden og dens ansatte. Bam-bus er

dog etableret som led i overenskomsten mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden

for byggeriet og er primært finansieret af udviklingsfonden ’Samarbejde og Arbejdsmiljø’ samt et bi-

drag fra tilsluttede overenskomstområder

. Indsatsen SPARK

er et andet initiativ i Danmark, der

minder om de regionale skyddsombud ved at tilbyde konsulentrådgivning til kommunale arbejdsplad-

ser med fokus på at styrke handlekompetencerne hos de lokale aktører og understøtte det løbende

samarbejde mellem leder og tillidsvalgte lokalt, som det fx foregår i TRIO, AM-grupper og lokal-

MED.

Både SPARK-initiativet og Bam-bus adskiller sig grundlæggende fra de regionale skyddsombud ved

at være forankret hos parterne og funderet på kollektive aftaler, hvilket gør at konsulenterne repræ-

senterer parternes fælles perspektiver og interesser. Dette kan anses for at være en fordel i forhold til

den svenske model, hvor arbejdsgiverne kritiserer den regionale skyddsombuds rolle som ’fagfore-

ningsmand’.

Pjece fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus: ”Byggeriets Arbejdsmiljøbus – Kort og godt!”

http://vpt.dk/psykisk-arbejdsmiljo/fa-et-forlob-med-spark

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

838

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

3.7

UDDANNELSE INDEN FOR ARBEJDSMILJØ

I Sverige har arbejdsgiver og arbejdstager et fælles ansvar for, at den udpegede skyddsombud (arbejds-

miljørepræsentanten) får en uddannelse, som gør vedkommende i stand til at klare sine opgaver. I

Danmark er det et lovpligtigt krav, at medlemmerne af AMO skal gennemgå en obligatorisk arbejds-

miljøuddannelse.

Inden for arbejdsmiljøområdet er Prevent den primære uddannelsesaktør i Sverige. Prevent udbyder

en lang række kurser og uddannelsesforløb inden for forskellige temaer og til forskellige målgrupper.

Prevent har et netværk med 40 konsulenter, som kan undervise i hele landet. Prevent laver både åbne

undervisningsforløb i sine egne lokaler og virksomhedsspecifikke uddannelsesprogrammer, hvor de

selv går ud til virksomhederne og underviser på stedet. Prevent har som forebyggende aktør i den

svenske arbejdsmiljøindsats desuden et tæt samspil med Arbetsmiljöverket. Dette udmønter sig bl.a.

i, at de tilsynsførende fra Arbetsmiljöverket henviser til Prevents hjemmeside og udbuddet af tilgæn-

gelige kurser, når man gennemfører tilsyn og identificerer arbejdsmiljøproblemer, som arbejdsgiverne

skal behandle og se nærmere på. Arbetmiljöverket har dog ikke beføjelse til at pålægge virksomheden

konkret kompetenceudvikling såsom Prevents kurser. Arbejdsmiljøloven (1977:1160) giver den lokale

skyddsombud ret til at få uddannelse og det er et fælles ansvar mellem arbejdsgiver og arbejdstager, at

den udpegede skyddsombud får en uddannelse.

Figur 3.4. giver et overblik over antallet af Prevents uddannelsesaktiviteter og antallet af kursister, der

gennemfører Prevents uddannelser.

Figur 3.4. Antal uddannelsesforløb (til venstre) og antal kursister (til højre), 2015-2017

1000

800

600

400

200

2017

2016

2015

Åbne uddannelser

2017

2016

Kursister

2015

Virksomhedsrettede uddannelser

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

Kilde: Prevent – Arbetsmiljö i samverkan Svenskt Näringsliv, LO & PTK, Årsberättelse 2017

De eksakte tal for antallet af uddannelsesforløb og kursister er ikke med i figuren, da antallet ikke er præcist angivet i

Prevents årsrapport.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

839

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Den store interesse for Prevents undervisningsforløb i 2016 skal ifølge Prevent ses i lyset af ikrafttræ-

delsen af betænkningen om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø (OSA) i 2016.

Prevent modtager finansiering fra parterne (ca. 1,3 mio. SEK) og AFA Forsikring (ca. 50 mio. SEK).

Herudover skal Prevent tjene penge via salg af sine kurser og materialer (tjente ca. 40 mio. SEK sidste

år). Prevent er således i en konkurrencesituation med andre arbejdsmiljøkonsulenter, idet eksterne

konsulenter også kan undervise i Prevents uddannelsesforløb og kurser. De svenske arbejdsmiljøkon-

sulenter (’företagshälsovården’) kan opnå en certificering via Prevent i at gennemføre kurser i BAM-

uddannelsen (BAM står for bedre arbejdsmiljø)

, som er en grundlæggende arbejdsmiljøuddannelse.

Prevent anslår, at der er ca. 500 BAM-certificerede konsulenter rundt omkring i Sverige. Mange af

dem er medlemmer af Svenskt Näringsliv, og det er vigtigt for Svenskt Näringsliv, at Prevents ydelser

(uddannelse og materialer) hverken ligger for lavt eller for højt, idet de skal være konkurrenceneutrale

i forhold til Svenskt Näringslivs medlemsvirksomheder. Prevent understreger selv, at det er vigtigt for

dem at have salgsaktiviteter, fordi det er en drivkraft i forhold til at have en høj kvalitet, sikre relevans

og have øje for innovation i de ydelser, man udbyder.

Makroniveau

På makroniveau har de uddannelser og kurser, som Prevent udbyder, en forebyggende effekt for ar-

bejdsmiljøet, idet arbejdsgivere og arbejdstagere i virksomhederne bliver uddannet i arbejdsmiljø, li-

gesom eksterne konsulenter kan undervise i materialet. Samtidig skaber konkurrencesituationen ifølge

Prevent selv et pres på, at de skal udbyde kurser og uddannelsesforløb af en høj kvalitet og med

relevans for virksomhederne.

Mesoniveau

Der er ikke nogen studier af effekterne på virksomhederne. Prevent nævner selv, at man primært har

fat i de store virksomheder. Selvom SMV’erne faktisk er Prevents primære målgruppe, er de svære for

Prevent at få fat på. En af årsagerne kunne være, at uddannelsesforløbene er afgiftsbelagte, og at de

mindre virksomheder ikke har midlerne til at deltage.

Mikroniveau

På mikroniveau er der heller ikke gennemført effektstudier, og Oxford Research kender derfor ikke

til den konkrete virkning, uddannelserne har haft på de enkeltes arbejdsmiljø. Virkningen bygger på

en antagelse om, at det har en positiv effekt at opkvalificere sig og få mere viden om arbejdsmiljø, og

at det spredes på arbejdspladserne.

3.7.1

Vurdering af overførbarhed til Danmark

Prevents kursusforløb minder om det private og offentlige udbud af korterevarende kursusforløb in-

den for arbejdsmiljø. Forskellen ligger bl.a. i godkendelsesprocessen for certificerede udbydere, da

Prevent: weblink https://www.prevent.se/arbetsmiljoarbete/arbetsmiljoutbildning/

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

840

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Arbejdstilsynet i Danmark godkender udbydere af arbejdsmiljøuddannelse, mens Prevent – som er et

samarbejde mellem parterne – står for at BAM-certificere de svenske arbejdsmiljøkonsulenter.

Det er derudover heller ikke et lovpligtigt krav i Sverige, at den lokale skyddsombud får en uddannelse.

Arbejdsmiljøloven giver derimod den lokale skyddsombud ret til at tage en uddannelse. Det er et fælles

ansvar mellem arbejdsgiver og arbejdstager, at den lokale skyddsombud får en uddannelse. Hvis alle i

praksis alligevel får en uddannelse i Sverige, viser det, at lovkravet i Danmark i mindre grad har en

betydning.

3.8

REGELFORENKLING

Arbetsmiljöverket har igangsat et program,

’Programmet för regelförnyelse’,

der skal ligge til grund for ar-

bejdet med regelforenkling. Programmet gik i gang i 2016, og i november 2017 blev forslaget til en ny

regelstruktur præsenteret. Den 22. januar 2018 blev det besluttet, at arbejdet med at indføre den nye

reguleringsstruktur skulle begynde. Det betyder, at alle regler skal behandles og sorteres efter en ny

struktur. Den nye struktur vil blive introduceret tidligst i 2021.

Den bagvedliggende motivation, Arbetsmiljöverket henviser til, er den svenske arbejdsmiljøstrategi

’En arbetsmiljöstrategi för det moderna arbetslivet 2016 – 2020’,

som læner sig op ad EU-Kommissionens

opfordring, bl.a. formuleret i EU’s Arbejdsmiljøstrategi 2014-2020, om at forbedre implementeringen

af regler og lovgivning – især hos de små og mellemstore virksomheder.

På baggrund af interviews med arbejdsmarkedets parter og Arbetsmarknadsdepartementet fremstår

regelforenklingsprogrammet som noget, der er initieret af Arbetsmiljöverket som myndighed og uden

en politisk bevågenhed i forhold til regelforenkling generelt fra regeringen.

Den nye struktur handler i hovedtræk om at nedbringe antallet af bekendtgørelser (forskrifter) og gøre

regelværket mere tilgængeligt, tydeligt og relevant. Selvom antallet af bekendtgørelser i sidste ende skal

reduceres, understreger programlederen fra Arbetsmiljöverket i et interview, at den nye struktur først

og fremmest handler om at udvikle reglerne frem for regelforenkling. Programlederen forklarer, at

den nye struktur substantielt ikke fjerner regler og krav til virksomhedens arbejdsmiljø, men derimod

fjerner dubletterne i regelværket ved at erstatte branchespecifikke regelhæfter med overgribende be-

kendtgørelser, der gælder for flere brancher.

I nedenstående figur 3.5. gives en oversigt over delelementerne i regelforenklingsprogrammet, som de

fremstilles over for os på nuværende tidspunkt.

Figur 3.5. Centrale elementer i regelforenklingsprogrammet

Ny regelstruktur med

færre bekendtgørelser

Mindre teksttunge reg-

ler

Fjerne og samle be-

kendtgørelser

Fjerne ’Allmänna råd’ i

forskrifterne

Tilgængelighed via por-

tal med søgefunktion

Mere generelle

kendtgørelser

be-

Juridisk tydeligere be-

kendtgørelser

Lettere at finde rele-

vante regler

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

841

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Det er besluttet, at antallet af såkaldte regelhæfter skal reduceres markant fra de nuværende 72 til ca.

17 med det styrende princip, at arbejdsmiljølovgivningen, som et resultat af forenklingen, ikke må

forringes. I dag er regelhæfterne (dvs. bekendtgørelserne) tæt koblet med fx bygge- og anlægsbran-

chen, frisørbranchen mv. samt specifikt målrettet mod arbejdspladsens udformning, kemiske risici,

fysiske risici, ergonomiske risici mv.

. Den nye struktur skal derimod målrette reglerne mod såkaldte

ansvarssubjekter. Her er der tale om tre ansvarssubjekter: en arbejdsgiver, en bygherre og en produ-

cent. Dertil skal den nye struktur have én indgang (portal), hvorfra hvert ansvarssubjekt har adgang til

de regler, der er gældende for vedkommende. Princippet er, at ansvarspersonerne relativt nemt får en

idé om, hvor relevante regler for vedkommendes ansvarsområde kan hentes. Eksempelvis skal regler

for arbejdsgivere samles i ét regelhæfte ’Föreskriftnerna

om ansvar för arbetsgivare m.fl.’.

Dette regelhæfte

skal indeholde regler om systematisk arbejdsmiljø, regler om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø og

regler om førstehjælp og krisestøtte.

De svenske bekendtgørelser består i dag af en paragraf, og herefter gives en konkret vejledning til

implementeringen via ’Allmänna råd’. Til eksempel præsenteres der i § 7 i OSA en regel om, at der

hos virksomheden skal være en målsætning for arbejdet med organisatorisk og socialt arbejdsmiljø. I

den efterfølgende vejledning forklares det, at der bør være en klar strategi for arbejdet, og at det bør

være forankret i den øverste ledelse. Herefter henvises til bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmil-

jøarbejde med den pointe, at arbejdet med organisatorisk og socialt arbejdsmiljø skal indarbejdes i

disse systematiske arbejdsprocesser.

For at gøre bekendtgørelserne mindre tekstunge vil Arbejdsmilöverket fjerne ’Allmänna råd’. Dette

har samtidig til hensigt at gøre reglen juridisk mere tydelig, så paragraffen står alene uden et fortolk-

ningsbidrag via praktiske eksempler. I et interview med programlederen fra Arbetsmiljöverket har

dette fortolkningsrum givet anledning til en række misforståelser af, hvordan paragrafferne skal efter-

leves. Omvendt fremhæver LO i Oxford Researchs interview, at netop ’Allmänna råd’ er med til at

gøre forståelsen af paragraffen lettere via de konkrete eksempler.

Makroniveau

På makroniveau betyder regelfornyelsesprogrammet, at regelsættet kvantitativt mindskes i antal ord

og antal dokumenter, hvilket forstås som en forenkling. På makroniveau betyder det samtidig, at Ar-

betsmiljöverket kan dokumentere, at de implementerer EU-forordningen.

Arbetsmiljöverket forventer, at programmet giver et mere gennemskueligt regelsæt, der dels gør det

lettere for arbejdsgivere og andre at forstå, hvilke regler de skal bekymre sig om, dels gør tilsynene

lettere, fordi inspektørerne foretager fortolkninger uden at være begrænset af de vejledende eksempler.

Ligeledes kan de mere overgribende regler siges at stemme godt overens med en stigende generalist-

Den nuværende regelstruktur kan ses på Arbetsmiljöverkets hjemmeside: https://www.av.se/globalassets/filer/arbets-

miljoarbete-och-inspektioner/regelstruktur-for-foreskrifter.pdf

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

842

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

profil på inspektørerne. Desuden forventer Arbetsmiljöverket, at programmet skaber bedre forudsæt-

ninger for at udvikle både komplementære og mere ensartede regler samt at opdage og undgå dob-

beltreguleringer.

Fra arbejdstagernes side anføres det, at det ikke bliver tydeligere at forstå eller lettere at finde regler,

som er relevante for den enkelte virksomhed, blot ved at samle bekendtgørelserne i større dokumen-

ter. Der, hvor der ikke alene er tale om at samle bekendtgørelser, men også om at fjerne tekst, så de

bliver mere generelle, er der en bekymring for, hvilken betydning det vil have for beskyttelsesniveauet,

og arbejdstagersiden forventer, at det vil føre til flere konflikter om fortolkningen lokalt, fordi mere

generelle regler åbner et større fortolkningsrum. Der er allerede få erfaringer med at fjerne bekendt-

gørelser med den begrundelse, at der har været tale om forhold, der allerede er dækket af andre be-

kendtgørelser. En PTK-repræsentant fortæller, at deres erfaring er, at det ikke alene øger antallet af

konflikter om fortolkning, men også øger antallet af vejledninger, fordi et øget fortolkningsrum fører

til behov for vejledende dokumenter.

Fra Arbetsmiljöverket fremhæves det, at programmet giver et mere fleksibelt regelværk, der nemmere

kan tilpasses ift. nye krav og standarder til arbejdsmiljøarbejdet, da bekendtgørelserne ikke længere er

branchespecifikke. Dette forudsætter midlertidig, at nye vejledninger og nyt informationsmateriale,

der skal erstatte de branchespecifikke bekendtgørelser, udvikles og formidles til virksomhederne. For

de store, nationale aktører som Prevent fører ændringerne derfor til store omkostninger, fordi alt

materiale til uddannelse og information generelt skal ændres. Ingen har turdet give et estimat over

disse omkostninger.

Regelfornyelsesprogrammet har indtil videre betydet, at Arbetsmiljöverket har brugt 15 årsværk pr. år

på at udvikle programmet. Ifølge programlederen vil dette stige til ca. 30 årsværk efter sommeren frem

mod 2021, hvor programmet forventes at være implementeret.

Mesoniveau

På mesoniveau betyder regelfornyelsesprogrammet, at virksomhederne får mere brede beskrivelser af

lovgivningen, hvilket giver rum for fortolkning. Dette gør grundlæggende, at forskrifterne i mindre

grad beskrives ud fra en genkendelig virkelighed for såvel virksomhed som skyddsombud. Dette vil

umiddelbart gøre forskriften mindre direkte anvendelig.

Samtidig påpeger flere informanter fra arbejdsmarkedets parter, at det ikke nødvendigvis letter mulig-

heden for at finde de regler, som er relevante i en given situation, at de er samlet i ét dokument –

tværtimod kan det med digital søgning være lettere at finde det afgrænsede område i en specifik be-

kendtgørelse. LO-repræsentanten giver som eksempel, at bekendtgørelsen på bygge- og anlægsområ-

det er ganske omfattende, hvis den samles, samtidig med at flere virksomheder alene beskæftiger sig

med et afgrænset område inden for bygge- og anlægsbranchen, fx tag eller elinstallationer. Programle-

deren fra Arbetsmiljöverket forklarer dog, at der i dag er en række regler om fx systematisk arbejds-

miljø og psykosocialt arbejde, som mange arbejdsgivere ikke orienterer sig i, da arbejdsgiverne primært

fokuserer på branchehæfterne, hvor disse regler ikke er med.

Mikroniveau

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

843

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Det vurderes ikke, at der er direkte konsekvenser på mikroniveau, idet beskyttelsesniveauet ikke skal

ændres i regelfornyelsesprocessen.

Overførbarhed til Danmark

Selvom Sverige endnu ikke har gjort sig erfaringer med den nye regelfornyelsesstruktur er der alligevel

nogle principper og elementer i selve programmet og i processen med at udvikle programmet, som er

interessante i en dansk kontekst.

Indholdet af fornyelsesprogrammet er relevant i en dansk kontekst, idet den nye struktur går væk fra

branchefokuserede regler og bekendtgørelser for i stedet at målrette reglerne mod de såkaldte ansvars-

subjekter samt mere generelle bekendtgørelser. Det giver anledning til en ny arbejdsdeling mellem

Arbetsmiljöverket og de branchespecifikke organisationer, hvor sidstnævnte skal være med til at sikre,

at virksomhederne ikke mister de branchenære beskrivelser og vejledninger i de nuværende branche-

hæfter. I Danmark er det tillige Arbejdstilsynet, der udvikler bekendtgørelser, mens BFA’er udvikler

og formidler branchevejledninger og uddannelsesmateriale om god arbejdsmiljøpraksis.

Endvidere viser indblikket i processen med at udvikle regelfornyelsesprogrammet i Sverige, at der er

en række uafklarede delelementer, hvor arbejdsmarkedets parter er bekymrede for konsekvenserne af

den nye struktur. Arbetsmiljöverket forventer derimod, at den nye struktur vil øge gennemsigtigheden

og gøre det nemmere for virksomhederne at forstå og finde regler. Selvom arbejdsmarkedets parter

har været inddraget i referencegrupper undervejs i processen, er de repræsentanter fra arbejdstager-

og arbejdsgiverorganisationerne, som Oxford Research har interviewet, ikke tilfredse med processen.

På baggrund af interviewene fremstår regelfornyelsesprogrammet som noget, der primært er ønsket

af Arbetsmiljöverket uden en politisk drøftelse og involvering af parterne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

844

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

4. Overførbarhed til en dansk kontekst

Udfordringen ved komparative analyser er altid, at en given indsats foretages i en konkret kontekst,

hvor historik, struktur og kultur har væsentlig betydning – blot er det oftest svært at dokumentere,

hvilken konkret betydning og i hvilket omfang. Dette er i særdeleshed også tilfældet i denne kompa-

rative analyse, hvor genstandsfeltets kontekst er århundredes arbejdsmarkedspolitik, samarbejdsrela-

tioner og politisk kultur.

Derfor er det også vigtigt at have øje for, at det, at Sverige har færre anmeldte arbejdsulykker og færre

alvorlige arbejdsulykker end Danmark, ikke kun kan forklares ved enkeltindsatser, men at det beror

på mange års udvikling af den svenske struktur og kultur omkring arbejdsmiljøarbejdet.

Oxford Research har i kapitel 2 kortlagt de centrale arbejdsmiljøaktørers roller og ressourcebrug i den

svenske organisering omkring arbejdsmiljøarbejdet. Herunder er samspillet mellem disse forskellige

aktører beskrevet samt gjort overvejelser om, hvorvidt Sveriges organisering og arbejdsmiljøfokus ad-

skiller sig fra Danmarks. Denne kortlægning af ligheder/forskelle mellem den svenske og danske ar-

bejdsmiljøindsats har været vigtig for at kunne sætte de svenske arbejdsmiljøindsatser ind i en kontek-

stuel ramme.

Oxford Research vurderer, at de overordnede rammer for de svenske og danske arbejdsmiljøindsatser

i høj grad ligner hinanden, hvilket også er bevæggrunden for at se til Sverige efter inspiration. I Sverige

og Danmark findes der i varierende grad sammenlignelige aktører, der udfylder en specifik funktion

og rolle i arbejdsmiljøsystemet inden for regler og lovgivning, myndighedsudøvelse, information og

vejledning samt forskning. I begge lande er der et konsensusorienteret samarbejde mellem arbejds-

markedets parter, og der findes en kontrollerende tilsynsmyndighed, som ud fra risikovurderinger ud-

vælger arbejdspladser til tilsyn. Der er ligeledes i begge lande en stærk tradition for arbejdsmiljøforsk-

ning, som input til i det politiske system, og der er forskellige forebyggende institutioner, der kommu-

nikerer, vejleder og rådgiver om arbejdsmiljø.

På den anden side har Oxford Researchs undersøgelse også vist, at der også er nogle forskelle i orga-

niseringen af arbejdsmiljøindsatsen. Dels er der i Sverige et markant anderledes forsikringssystem med

en tættere kobling til arbejdsmiljøindsatsen, hvilket vurderes at fremme et større fokus på forebyggelse,

dels et erhvervsuddannelsessystem, som muligvis skaber større bevidsthed og fokus på arbejdsmiljø

hos elever og virksomheder.

Endvidere vurderer Oxford Research, at det svenske partssamarbejde om arbejdsmiljøforhold er an-

derledes end det danske i sit indhold og i sin kultur. Oxford Research vurderer, at der i Sverige er en

stærkere samarbejdskultur end i Danmark på arbejdsmiljøområdet. Denne vurdering beror dels på

Oxford Researchs interviews med repræsentanter fra en bred palet af centrale aktører, dels fremhæves

konsensuskulturen også af professor Kaj Frick

. Dette sammenholdes dette med Oxford Researchs

Kaj Frick (2014): The 50/50 implementation of Sweden’s mandatory systematic work environment management.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

845

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

erfaringer fra adskillige analyser, hvor Oxford Researchs klare billede er, at en løsningsorienteret sam-

arbejdskultur mellem arbejdsgivere og arbejdstagere stiger, jo tættere vi kommer hverdagen i virksom-

hederne.

Oxford Research antager, at den svenske tradition og kultur vedrørende partssamarbejde har betydet,

at der er en stor inddragelse og ansvarliggørelse af parterne i arbejdsmiljøarbejdet. Dette ses både i

inklusionen af arbejdsmiljø i overenskomsterne, ved at fagforeningerne udpeger lokale arbejdsmiljø-

repræsentanter, i aktørkredsen omkring arbejdsmiljøområdet (fx det fælles forsikringsselskab AFA og

Prevent) samt ikke mindst i det flow i og omkring indsatserne, som aktørkredsen tegner for os. Infor-

manterne giver således udtryk for en klar forståelse af de forskellige aktørers roller, og særligt i forbin-

delse med OSA ses en tydelig forståelse af, hvordan de forskellige aktører bidrager til tilblivelsen og

siden implementeringen af den nye bekendtgørelse.

Det er klart, at informanterne i deres interviews med os kan fortegne samarbejdet og samspillets flow,

men det er samtidig ikke sådan, at konfliktstof ikke er fremkommet i interviewene, og bredden i kred-

sen af informanter giver et ganske solidt kvalitativt grundlag. Ydermere har Oxford Research kvalifi-

ceret og nuanceret Oxford Researchs kvalitative interviews med arbejdsmarkedets parter med forsk-

ningsstudier samt interviews med førende svenske arbejdsmiljøforskere.

Samtidig ved Oxford Research fra vores egen ’Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om

information og vejledning til virksomhederne’ (juni 2016) for Arbejdstilsynet, at der mangler koordi-

nation mellem de danske aktører i deres respektive aktiviteter henvendt mod virksomhederne. Ligele-

des kunne Oxford Research i den pågældende analyse konstatere en manglende forståelse aktørerne

imellem for hinandens funktion

Oxford Research vurderer dermed, at der i Sverige er en stærkere, fælles løsningsorientering aktørerne

imellem, end det er tilfældet i Danmark. Dette kan meget vel have stor betydning for de konkrete

indsatsers implementering og virke.

Med ovenstående ”bagtæppe” in mente er det herudover vigtigt at understrege, at det ikke er muligt

at udpege svenske arbejdsmiljøindsatser, der kan anbefales på baggrund af deres påviste virkning.

Derfor må opsamlingen på analyserne af indsatser i stedet bero på en vurdering af indsatsernes over-

førbarhed i en dansk kontekst med tilhørende overvejelser af, hvordan en eventuel implementering

kan gennemføres. Analysen kan dermed ikke afgøre, om en indsats vil være et effektivt bidrag til den

danske arbejdsmiljøindsats og dermed hensigtsmæssigt kan implementeres (hvilket afhænger af afvej-

ninger af de fordele og ulemper, der er beskrevet i det foregående kapitel), men derimod give en faglig

vurdering af, hvilke forhold det som minimum kræver at implementere en given indsats.

Kapitlet er dermed mere en opsummering og perspektivering end en egentlig konklusion med anbe-

falinger til ekspertudvalget.

Oxford Research for Arbejdstilsynet (2016): Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og

vejledning til virksomhederne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

846

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Kapitlet er struktureret ud fra et kontinuum: fra indsatser, der umiddelbart og let kan overføres i en

dansk kontekst til indsatser, der er mere krævende i form af tid og strukturelle forhold.

4.1

UMIDDELBART OVERFØRBARE INDSATSER

Oxford Research vurderer, at der er en række svenske arbejdsmiljøindsatser, som umiddelbart vil

kunne overføres til en dansk kontekst. Det gælder følgende indsatser:

•

Praksis med anmeldelse af tilsyn

Større inddragelse af tilsynsførende og tilsynscentre i målretningen af tilsyn

Øget fokus på det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø

Administrativ lettelse i forbindelse med information efter tilsyn

Tværgående myndighedssamarbejde om arbejdslivskriminalitet.

Praksis med anmeldelse af tilsyn

4.1.1

I Sverige er størstedelen af tilsynene i modsætning til i Danmark anmeldte. Det gør Arbetsmiljöverket

ud fra et rationale om, at tilsynene bedst understøtter virksomhederne i at forebygge dårligt arbejds-

miljø, når virksomheden er forberedt på besøget, både a- og b-side er til stede, og når der er sat tid af

i virksomheden til besøget.

I Danmark er Arbejdstilsynets praksis at komme uanmeldt på et tilsyn (uanmeldt forstået således, at

virksomhederne som hovedregel varsles mindst en måned før, men ikke får oplyst en egentlig dato

for besøget). Rationalet bag den danske praksis er, at virksomheder, der ikke ved, præcis hvornår der

kommer et tilsyn, er nødt til at have styr på deres arbejdsmiljø helt generelt.

Forskellen i brugen af anmeldte tilsyn landene imellem kan være et udtryk for en forskel i tilgangen til

tilsynenes funktion. Tilsynene i Sverige har til formål at gøre virksomhederne i stand til at forebygge

dårligt arbejdsmiljø, mens tilsynene i en dansk kontekst i højere grad forstås som kontrol af, at reglerne

følges. Dette er velsagtens også bevæggrunden for det øgede fokus på dialog i tilsynene de senere år

og dermed en mere vejledende funktion.

Oxford Research kan som tidligere beskrevet ikke præcist vurdere, hvor stor forskellen historisk og

aktuelt er i forståelsen af tilsynenes funktion samt betydningen heraf, men der kan være tale om en

forskel i mind-set hos Arbejdstilsynet, virksomheder og øvrige aktører på feltet, hvilket må indgå i

overvejelserne om en eventuel implementering af anmeldte tilsyn.

Der har dog allerede i Danmark som led i den politiske aftale ‘Aftale om styrket arbejdsmiljøindsats’

fra 2015 været gjort forsøg med at anmelde Arbejdstilsynets tilsyn i virksomhederne. Forsøget er eva-

lueret af Oxford Research, men rapporten er endnu ikke offentliggjort. Evalueringen vil dog kunne

bidrage til afvejning af fordele og ulemper på baggrund af de gjorte erfaringer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

847

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Oxford Researchs vurdering er, at en praksis med en højere andel anmeldte tilsyn relativt nemt kan

overføres til Danmark. Dels er der som nævnt allerede gennemført forsøg hermed, dels er tilsynsfor-

men i Danmark allerede udviklet i retning mod mere dialog og dermed behov for, at de rette personer

(AMO på såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerside) er til stede under tilsynet.

En implementering af en øget brug af anmeldte tilsyn kræver en ændring i Arbejdstilsynets praksis,

men kræver ingen strukturelle eller systemiske ændringer. Det vil givetvis stille øgede krav til de til-

synsførendes planlægning og give nogle logistiske udfordringer for tilsynet.

Såfremt det besluttes at fokusere mere på anmeldte tilsyn, kan det også gøres i forskellige grader. Der

kan således etableres en fordelingsnøgle mellem anmeldte og uanmeldte, således at der stadig er en vis

”risiko” for uanmeldte tilsyn. Ligeledes kan der differentieres mellem brancher og/eller virksomheds-

størrelser i en given fordelingsnøgle mellem anmeldte og uanmeldte tilsyn, således at brugen af an-

meldte tilsyn sker der, hvor der er de største fordele ved anvendelsen.

En implementering af øget anvendelse af anmeldte tilsyn kan således indfases og justeres ud fra erfa-

ringer hermed samt ske uden at opgive forventningen om, at en vis risiko for kontrol øger opmærk-

somheden på arbejdsmiljøreglerne.

4.1.2

Større inddragelse af tilsynsførende og tilsynscentre i målretningen af tilsyn

Den svenske målretning af tilsyn er væsensforskellig fra den danske og vil ikke i sin fulde form være

umiddelbart overførbar. Ser man derimod på enkeltelementer i den svenske målretning, er der dele,

som Oxford Research vurderer kan implementeres uden store tiltag.

I Danmark udvælges virksomheder til risikobaseret tilsyn ud fra statistiske parametre, der identificerer

en forventet høj risiko for arbejdsmiljøproblemer. I Sverige inddrages tilsynscentrene og de tilsynsfø-

rende i udvælgelsen med en kvalitativ, faglig vurdering ud fra lokalkendskab til virksomhederne.

Det er Oxford Researchs vurdering, at en større inddragelse af de tilsynsførende og tilsynscentrene i

målretningen og udførelsen af tilsyn relativt nemt kan overføres til Danmark. Det vil kræve en om-

lægning af den risikobaserede model fra alene at være indeksbaseret til også at inddrage kvalitative

vurderinger. Der er allerede mulighed for manuelt udtræk, hvorved en kvalitativ udpegning ikke er

fremmed i en dansk kontekst.

Det aktuelle pilotforsøg med helhedsorienteret tilsyn i bygge- og anlægsbranchen indeholder inddra-

gelse af de tilsynsførendes lokalkendskab i sin model for udvælgelse til tilsyn. Erfaringer herfra vil

kunne bidrage til vurderingen af, om og i hvilke tilfælde en øget kvalitativ vurdering med fordel kan

inddrages.

En mulighed er at lade indekset udvælge bruttolister, som herefter kvalificeres i det enkelte tilsynscen-

ter til en nettoliste. En anden mulighed er at øge andelen af manuelle udtræk.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

848

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

4.1.3

Fokus på det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø

Det psykiske arbejdsmiljø er også i en dansk kontekst et stigende arbejdsmiljøproblem og et arbejds-

miljøområde, der ofte anføres som vanskeligt for arbejdsgiverne at håndtere

De danske regler i forhold til psykisk arbejdsmiljø er ikke i nær samme grad som OSA konkrete. Til

illustration har Oxford Research i nedenstående tabel gengivet tekster fra bekendtgørelserne fra de to

lande, hvorved det fremgår, at de svenske er mere konkrete og specifikke, hvad angår det psykiske

arbejdsmiljø.

Oxford Research har valgt at slå ned på to forhold. Først ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø i alle

organisatoriske lag af den pågældende virksomhed. Her ses først og fremmest, at i den danske tekst

indgår ’psykosociale forhold i arbejdsmiljøet’ i en oplistning, og der henvises til ’led’ i arbejdsopgaven.

I den svenske står det tydeligt, at ansvaret ligger hos ledelsen i de forskellige ledelseslag, og at det er

den øverste ledelses ansvar, at mellemledere har de fornødne kompetencer til at løfte denne opgave.

Samtidig er det mere tydeligt, hvad der skal forebygges, al den stund at der er tale om en specifik

bekendtgørelse rettet mod organisatorisk og socialt arbejdsmiljø.

Et andet eksempel ses i omtalen af at tilpasse opgaver og vilkår for at løse opgaverne. I den danske

tekst omtales tilpasning til individets forudsætninger, mens den svenske forholder sig til ressourcer og

dermed inddrager et organisatorisk perspektiv.

Dansk lovgivning om psy-

kisk arbejdsmiljø ifølge ’Be-

kendtgørelse om arbejdets

udførelse’ (bekendtgørelse

nr. 559)

- uddrag

Svensk lovgivning om psykisk

arbejdsmiljø ifølge ’Organisato-

risk och social arbetsmiljö’ (AFS

2015:4) –

uddrag

Ansvar og forebyggelse i

§ 7. Arbejdet skal i alle led ud- § 6 Arbetsgivaren ska se till att che-

alle organisatoriske led

føres sikkerheds- og sundheds- fer och arbetsledara har nedanstå-

mæssigt fuldt forsvarligt ud fra ende kunskaper:

både en enkeltvis og samlet

vurdering af de fysiske, ergono-

1. Hur man förebygger och

miske og psykosociale forhold i

hanterar ohälsosam arbets-

arbejdsmiljøet, som på kort el-

belastning.

ler langt sigt kan have indvirk-

2. Hur man förebygger och

ning på den fysiske eller psyki-

hanterar kränkande särbe-

ske

sundhed.

handling.

fx artikel med undersøgelse blandt Dansk Magisterforenings privatansatte medlemmer: https://www.magisterbla-

det.dk/news/2015/juni/chefenkanikkehaandterepsykiskarbejdsmiljoe

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

849

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Arbetsgivaren ska se till att det

finne förudsättningar att omsätta

dessa kunskaper.

Vilkår for arbejdets udfø-

relse

§ 8. Ved arbejdets udførelse

skal der tages hensyn til den an-

sattes alder, indsigt, arbejds-

evne og øvrige forudsætninger.

§ 9 Arbetsgivaren ska se till att de

arbetsuppgifter och befogenheter

som tilldelas arbetstagarna inte ger

upphov till ohälsosam arbetsbelast-

ning. Det innebär att resurserna ska

anpassas till kraven i arbetet.

Det er derfor Oxford Researchs vurdering, at bekendtgørelsen om ’Organisatorisk og socialt arbejds-

miljø’ kan inspirere til, hvordan det psykiske arbejdsmiljø kan blive mere tydeligt defineret og dermed

lettere at håndtere i danske virksomheder.

En regelændring kan ligeledes inspireret af Sverige følges op af en fælles indsats fra BFA’er, VFA og

Arbejdstilsynet i forhold til at understøtte med viden og konkrete redskaber til virksomhederne.

4.1.4

Administrativ lettelse i forbindelse med information af tilsyn

I den danske debat generelt er der ofte fokus på afbureaukratisering og administrative byrder. Derfor

kan der være inspiration at hente i, at svenskerne ikke fremsender en inspektionsmeddelelse, medmin-

dre der er fundet overtrædelser i arbejdsmiljøet hos virksomhederne under tilsynet. Det gør admini-

strations- og dokumentationsbyrden for de svenske tilsynsførende mindre end for de danske tilsyns-

førende, som ved samtlige tilsyn skal aflægge en besøgsrapport.

Tiltaget vil være ganske let at implementere og alene kræve, at de tilsynsførende efter endt tilsyn på-

peger, at virksomheden ikke modtager en besøgsrapport, fordi der ikke er fundet noget at anmærke,

men at tilsynet registreres hos Arbejdstilsynet som gennemført uden anmærkninger. Omfanget af den

administrative lettelse kan dog ikke estimeres.

4.1.5

Tværgående myndighedssamarbejde om arbejdslivskriminalitet

Den svenske regering har med udgangen af 2017 besluttet at skabe et tværgående myndighedssamar-

bejde mellem Arbetsmiljöverket, migrationsmyndighederne, politiet, skattevæsenet, forsikringskas-

serne og myndighederne for økonomisk kriminalitet

. I perioden 2018-2020 skal disse myndigheder

sammen udvikle en effektiv metode til i fællesskab at kunne kontrollere virksomheder i forhold til

forskellige former for lovovertrædelser.

Tankegangen bag det tværgående myndighedssamarbejde er, at det er de samme virksomheder, der

overtræder forskellige regelsæt, hvorfor en fælles myndighedsindsats forventes at gøre kontrolarbejdet

Regeringsbeslut 2017-12-18, A2017/02422/ARM, A2017/00678/ARM.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

850

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

mere effektivt. Samtidig kan den risikobaserede model styrkes ved at trække på flere datakilder og

inddrage et bredere datagrundlag. Der er intet, der tilsiger, at mønsteret af lovovertrædelser er ander-

ledes i Danmark.

Oxford Researchs vurdering er, at det er en indsats, som vil kunne overføres til Danmark. Tankegan-

gen om en fælles taskforce er ikke ukendt i Danmark, hvor der i perioden 2012-2017 har været en

fælles myndighedsindsats rette imod social dumping mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet. Det

vil derfor efter Oxford Researchs vurdering ganske ukompliceret at udvide den hidtidige tilgange,

således at der fokuseres på ’arbejdslivs kriminalitet’ og dermed ikke alene udenlandske virksomheder.

4.2

OVERFØRBARE INDSATSER PÅ MELLEMLANGT SIGT

Foruden de mest umiddelbart overførbare indsatser har Oxford Research fundet en række indsatser,

som kan overføres til en dansk kontekst, men som ressourcemæssigt og organisatorisk vil være mere

krævende at få implementeret i Danmark. Det gælder følgende indsatser:

•

Omstilling fra branchefokus til tematisk arbejdsmiljøfokus

Indførelse af en ny regelstruktur.

Omstilling fra branchefokus til tematisk arbejdsmiljøfokus

4.2.1

Den svenske omstilling fra branchefokus til fokus på arbejdsmiljøtemaer kan inspirere, hvis der vur-

deres et behov for i højere grad at samordne de mange aktørers indsats (tilsyn, information, rådgivning

og uddannelse) i en fælles ”kampagne” og herved skabe en synergi, der giver større udbytte af de

samlede ressourcer.

En sådan ændring vil efter Oxford Researchs vurdering skulle udspringe af Arbejdstilsynet og et te-

matisk fokus for tilsyn i en given periode. Arbejdstilsynet har ydermere en position, hvorfra man kan

facilitere det nødvendige samarbejde mellem aktørerne.

Oxford Researchs vurdering er, at det er muligt at gennemføre en omstilling fra branchefokus til et

mere tematisk arbejdsmiljøfokus. Det vil dog være en gennemgribende organisatorisk og strategisk

ændring. Ændringen kan ses i sammenhæng med en eventuel implementering af supplerende kvalita-

tive input til målretning af tilsyn, hvor særlige problemstillinger ofte kræver lokalt kendskab til virk-

somhederne. En ændring henimod tematisk fokus kan også ses i sammenhæng med implementering

af en øget brug af anmeldte tilsyn, hvor virksomhederne specifikt kan anbefales at forberede sig på et

givent arbejdsmiljøtema i forhold til deres virksomhed.

4.2.2

Indførelse af en ny regelstruktur

Den danske regering har et særligt fokus på regelforenkling, og emnet indgår derfor også i ekspertud-

valgets kommissorium. På den baggrund er det værd at notere sig de svenske erfaringer i processen

frem til nu.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

851

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

I Sverige er regelfornyelsen med til at nedbryde branchefokus over mod mere generelle bekendtgørel-

ser. I Danmark har vi generelle bekendtgørelser, mens parterne via BFA’erne udarbejder brancheret-

tede vejledninger. Hvis fokus i Danmark fra en brancherettet formidling af regler til tematisk formid-

ling, vil det være vigtigt at få sikret en tæt koordination mellem Arbejdstilsynet, der udvikler bekendt-

gørelser, og BFA’erne, som udvikler og formidler branchevejledninger. Derfor er det også helt cen-

tralt, at arbejdsmarkedets parter fra starten af involveres i processen og hermed er med til at vurderer,

hvorvidt et sådant skifte øger tilgængeligheden i regelformidlingen. I Sverige har arbejdsmarkedets

parter oplevet en manglende involvering i processen og har mere oplevet den som en isoleret admini-

strativ proces drevet af Arbetsmiljöverket.

Herudover viser de svenske erfaringer, at regelforenkling kan forstås på mange måder: som en kvan-

titativ reduktion af antallet af bekendtgørelser og vejledninger; som mindre teksttunge bekendtgørelser

og vejledninger; og som mere let tilgængelige bekendtgørelser og vejledninger i form af portal struk-

tureret efter funktion i arbejdsmiljøarbejdet fremfor tema, historik eller regelformat. De svenske erfa-

ringer giver både anledning til at tænke forenkling bredt og til at sikre en fælles forståelse af, hvilke af

de mange mulige forenklingstiltag, der reelt gør reglerne lettere at overholde.

Oxford Research vurderer, at det er muligt at indføre en ny regelstruktur på arbejdsmiljøområdet i

Danmark, men konsekvenserne af en regelfornyelse bør nøje overvejes.

4.3

OVERFØRBARE INDSATSER PÅ LANGT SIGT

Den historiske og politiske udvikling kan manifestere sig i indsatser og en institutionel opbygning,

som er helt særegne for ét land, og for hvilke overførelsen til et andet land vil kræve nogle grundlæg-

gende strukturelle ændringer. Regionale skyddsombud i små virksomheder har en sådan karakter.

4.3.1

Regionale skyddsombud i små virksomheder

Det er Oxford Researchs vurdering, at ordningen med regionale skyddsombud ikke umiddelbart er

mulig at overføre til en dansk kontekst. Det er en ordning, som har historiske aner og i høj grad beror

på den svenske fagforenings formaliserede indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne qua

udpegningen af arbejdsmiljørepræsentanter generelt. De danske fagforeninger har ikke på samme vis

en formel indflydelse på arbejdsmiljøet i de danske virksomheder, og derfor ville det kræve, at fagfor-

eningerne fik øgede beføjelser, hvis ordningen skulle kopieres til Danmark.

Når Oxford Research alligevel vurderer, at de regionale skyddsombud er en interessant indsats i dansk

kontekst, skyldes det, at Danmark har en meget høj andel af mikrovirksomheder med 0-9 ansatte, og

i lighed med i Sverige er det erfaringen, at særligt de små virksomheder har svært ved at overkomme

og efterleve arbejdsmiljølovgivningen. Der er dermed i Danmark såvel som i Sverige argumenter for,

at der er et behov for en konstruktion til at understøtte arbejdsmiljøet på de små arbejdspladser.

Muligheden for en ”rejsende” støttefunktion til arbejdsmiljøarbejdet kendes allerede i Danmark. Her

tænkes særligt på Bam-bus, byggeriets arbejdsmiljøbus, som gennem besøg på byggepladser og i byg-

gevirksomheder formidler god arbejdsmiljøpraksis til virksomhederne og deres ansatte. Bam-bus er

partsfinansieret og dækker dermed ikke kun arbejdstager, men også arbejdsgivere. Også rådgivnings

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

852

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

tiltaget SPARK til offentlige arbejdspladser om psykisk arbejdsmiljø kan nævnes. Lignende konstruk-

tion vil man kunne indføre bredere i Danmark til øvrige brancher enten ved at animere hertil politisk

og økonomisk (dvs. penge målrettet sådanne tiltag) eller ved mere formelt at inkludere en sådan ord-

ning i BFA’ernes virke. Det vil efter Oxford Researchs vurdering være centralt ved en eventuel imple-

mentering, at ordningen gøres proaktiv og ikke efterspørgselsstyret, idet en del af opgaven netop er at

skabe forståelse for behovet for arbejdsmiljøarbejdet i de små virksomheder.

Samlet kan der således hentes inspiration fra den svenske arbejdsmiljøindsats,

uden at det dog

kan fastslås, hvilke indsatser og/eller organiseringer der reelt er årsagen til, at svenskerne har et lavere

antal arbejdsulykker. Flere af de ovennævnte indsatser er samtidig så nye, at en dokumenteret forskel

på arbejdsmiljøet i Danmark og Sverige ikke kan hidrøre fra disse nye indsatser. Inspirationen skal

således tages med dette forbehold og kan dermed også være grund til, at udvalgte indsatser analyseres

dybere med mere direkte dataindsamling på virkningsindikatorer – om muligt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

853

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Referencer

2 § Departementsförordning (1982:1177).

Arbetsmiljöverket (2016): Inspektionsmeddelande.

Arbejdsmiljøloven. Non-official translation (2014).

Arbejdstilsynet (2011): Evaluering af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Arbejdstilsynet (2012): Risikobaseret tilsyn – generelt.

Arbejdstilsynet (2018): Årsrapport 2017.

Arbetsmarknadsdepartementet (2017): Ett arbetsliv i förändring – hur påverkas ansvaret för arbets-

miljön?

Arbetsmarknadsdepartementet (2017): Uppdrag om metodutveckling för myndighetsgemensam kon-

troll för att motverka fusk, regelöverträdelser och brottslighet i arbetslivet, Stockholm.

Arbetsmiljöbarometern del II – OSA.

Arbetsmiljöverket (2001): föreskrifter om systematisk arbetsmiljöarbete.

Arbetsmiljöverket (2016): Arbetsmiljölagen och dess förodning med kommentarer. Stockholm.

Arbetsmiljöverket (2017): Interna styrdokument – inspektion – rutiner. Avdelingen för inspektion.

Arbetsmiljöverket (2017): Årsredovisning 2018. Stockholm.

Arbetsmiljöverket: Information om sanktionsavgifter.

Beskæftigelsesministeriet (2010): Notat 2B: Det risikobaserede tilsyn med indeksmodel og stikprøve

– baggrundsnotat.

Ekonomistyrningsverket (2009): Regionala skydssombud – förslag till nya rutiner för administration

och redovisning av det statliga stödet till regional skydssombudsverksamhet.

EU-OSHA (2018): The economics of occupational safety and health – the value of OSH to society,

weblink: https://visualisation.osha.europa.eu/osh-costs#!/

Falck (2017): FHV og BST – Erfaringer fra Danmark og Sverige. Powerpoint-præsentation.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

854

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Folketingets beskæftigelsesudvalg (12.06.2017), weblink: http://www.ft.dk/samling/20161/alm-

del/beu/spm/440/svar/1413532/1767955/index.htm

Forte: Forskningsrådet for hälsa, arbetsliv och välfärd: En kunskapsöversikt – Psykisk Ohälsa, arbets-

liv och sjukfrånvaro.

Jais Poulsen, David Graf og Michael Friis Larsen. Rambøll (2017): International komparativ analyse

af arbejdsmiljøområdet.

Jf- 6 § förordningen (2007:913) med instruktion för Arbetsmiljöverket.

Kaj Frick (2009): Health and Safety in Small Firms: A Swedish Success That is Threatened by Political

and Labour Market Changes.

Kaj Frick (2014): The 50/50 implementation of Sweden’s mandatory systematic work environment

management.

Kent J. Nielsen (2017): A Comparison of Inspection Practices Within the Construction Industry Be-

tween Danish and Swedish work environment authorities.

Lars Bohlin, Lars Hjalmarson og Peter Westerholm (2016): Occupational Health Services in Sweden.

Lisa Smith, John Sjöström og Ann-Beth Antonsson (2012). Workpaper 41: How can occupational

health services in Sweden contribute to work ability?

LO, PTK, Svenskt Näringsliv, Hur använder företag arbetsmiljö- och hälsotjänster för att förebygga

och åtgärda arbetsrelaterad ohälsa? 2017

Nielsen, K.J., Törner, M.; Dyreborg, J.; Grill, M.; Grytnes, R.; Hansen, C.D.; Kines, P.; Pousette, A.

(2017). Arbejdsulykker i Danmark og Sverige. Identificering af virkemidler og strategier, der kan over-

føres fra Sverige til Danmark

Nordisk Råd (2011): Comparative study of legislation and legal practices in the Nordic countries con-

cerning labour inspection. Nordic Counsil of Ministers. Copenhagen.

Oxford Research (2016): Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vej-

ledning til virksomhederne, for Arbejdstilsynet.

Oxford Research et al.: Evaluering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder – Delundersøgelse

A, december 2013.

Peter Hasle, Niels Møller, Bjarke Refslund, Hans Jørgen Limborg, Klaus T. Nielsen, Pia Bramming,

Rikke Seim: Virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen. CAVI. Center for Industriel Produktion, Aalborg

Universitet. København.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

855

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

Peter Hasle, Niels Møller, Helge Hvid, Rikke Seim og Vibeke Kristine Scheller: Hvidbog om arbejds-

miljørådgivning. Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet. København.

Regeringen (2016) Rapport om statliga insatser inom arbetsmiljöområdet – skrivelse.

Regeringen (2016). Skrivelse: En arbetsmiljöstrategi för det moderna arbetslivet. Stockholm.

Regeringskansliet, Statens offentliga utredningar, weblink: https://www.regeringen.se/rattsdoku-

ment/statens-offentliga-utredningar/

Region Örebro Län (2017): Verksamhetsberättelse 2017 – Arbets- och miljömedicin, Universitetssjuk-

huset Örebro.

Riksrevisionen (2016): En god arbetsmiljö för alle – statslige insatser inom arbetsmiljöområdet.

Rolf Sandhal (2017): Ett utökat system med sanktionsavgifter – en lägesbild.

SOU 2011:63, Framgångsrik Företagshälsovård – möjligheter och metoder,

Statens Offentliga Utredningar (2017): Ett nationellt centrum för kunskap om och utvärdering av

arbetsmiljö.

Statens offentliga utredninger (2017): Ett arbetsliv i förändring – hur påverkas ansvaret för arbetsmil-

jön. Betänkande av Utredningen om arbetsmiljöregler för ett modernt arbetsliv. Stockholm.

Svenskt Näringsliv: Psykisk ohälsa – mer än en arbetsmiljöfråga, maj 2015.

Sveriges företagshälsor, Branschinfo – branschfakta, http://www.foretagshalsor.se/bransch-

info/branschfakta

Systematiskt arbetsmiljöarbete, AFS 2001:1.

Unionens arbetsmiljöombud (2017): Arbetsmiljöbarometern.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

856

| BILAG 61:

ANALYSE AF INDSATSEN I SVERIGE

DANMARK

Oxford Research A/S

Falkoner Allé 20

2000 Frederiksberg

Danmark

Tel: (+45) 3369 1369

[email protected]

NORGE

Oxford Research AS

Østre Strandgate 1

4610 Kristiansand

Norge

Tel: (+47) 4000 5793

[email protected]

SVERIGE

Oxford Research AB

Norrlandsgatan 11

103 93 Stockholm

Sverige

Tel: (+46) 08 240 700

[email protected]

FINLAND

Oxford Research Oy

Fredrikinkatu 61a

00100 Helsinki

Finnland

www.oxfordresearch.fi

[email protected]

BRUXELLES

Oxford Research

C/o ENSR

5. Rue Archiméde

Box 4, 1000 Brussels

www.oxfordresearch.eu

[email protected]

LATVIJA

Baltijas Konsultācijas, SIA

Vīlandes iela 6-1

LV-1010,

Rīga,

Latvija

Tel.: (+371) 67338804

[email protected]

www.balticconsulting.com

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

857

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

ANALYSE AF

ORGANISERINGEN

AF FORSKNINGS- OG

FORMIDLINGSINDSATSEN

PÅ ARBEJDSMILJØ-

OMRÅDET

BILAG 62:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

858

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

20. august 2018

Analyse af organise-

ringen af forsknings-

og formidlingsindsat-

sen på arbejdsmiljø-

området

Rapport

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

859

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Indholdsfortegnelse

1.1

2.1

Indledning .................................................................................................................................................. 4

Kortlægning af forskning og formidling.................................................................................................... 4

Resumé ....................................................................................................................................................... 5

Fremadrettede opmærksomhedspunkter i forskningsindsatsen ............................................................ 5

2.1.1

2.1.2

2.1.3

2.1.4

2.2

Der er behov for styrket koordination af forskningsindsatsen ................................................ 5

Formidlingen af forskningsviden kan med fordel styrkes med fokus på anvendelighed ...... 6

Der kan med fordel sikres løbende opdatering af de prioriterede områder ........................... 6

Processen for tildeling af midler kan med fordel gøres mindre ressourcekrævende .............7

Fremadrettede opmærksomhedspunkter i formidlingsindsatsen ............................................................7

2.2.1

2.2.2

2.2.3

2.2.4

Der er behov for en mere enkel indgang til viden på arbejdsmiljøområdet ............................7

Opgave- og ansvarsfordelingen kan med fordel tydliggøres ................................................... 8

Samarbejdet mellem aktørerne kan med fordel styrkes .......................................................... 9

Der er behov for en mere fælles tilgang til anvendelse af produkter i formidlingsindsatsen 9

3.1

Kortlægning af forskningsindsatsen ......................................................................................................... 9

Introduktion til forskningskortlægningen ...............................................................................................10

3.1.1

3.1.2

Formål med kortlægningen af forskningsindsatsen ...............................................................10

Aktører i kortlægningen af forskningsindsatsen .....................................................................10

3.2

Delanalyse 1: Opgave-, ansvars- og ressourcefordelingen ...................................................................... 11

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.2.5

Formål med delanalysen ........................................................................................................... 11

Aktørernes ressourcer ............................................................................................................... 12

Opgave- og ansvarsfordelingen ................................................................................................ 14

Samspil og koordination ........................................................................................................... 17

Konklusion.................................................................................................................................18

3.3

Delanalyse 2: Videnstyper i forskningsindsatsen .................................................................................... 19

3.3.1

3.3.2

3.3.3

3.3.4

Formål med delanalysen ........................................................................................................... 19

Videnstyper................................................................................................................................ 19

Forskningstyper ....................................................................................................................... 22

Konklusion................................................................................................................................ 24

3.4

Delanalyse 3: Forskningsaktørernes finansieringskilder....................................................................... 25

3.4.1

3.4.2

3.4.3

Formålet med delanalysen ...................................................................................................... 25

Forskningsaktørernes finansieringskilder .............................................................................. 25

Fordele og ulemper ved finansieringen .................................................................................. 27

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

860

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

3.4.4

3.5

Konklusion................................................................................................................................ 28

Delanalyse 4: Kortlægning af myndighedernes vidensbehov ................................................................ 28

3.5.1

3.5.2

3.5.3

3.5.4

Formålet med delanalysen ...................................................................................................... 28

Myndighedsaktørernes adgang til viden ................................................................................. 29

Myndighedsaktørernes behov for og efterspørgsel efter viden ............................................. 30

Konklusion................................................................................................................................ 32

4.1

Kortlægning af formidlingsindsatsen ...................................................................................................... 34

Introduktion til formidlingskortlægningen ............................................................................................ 34

4.1.1

4.1.2

Formål med kortlægningen ..................................................................................................... 34

Aktører i kortlægning af formidlingsindsatsen ...................................................................... 34

4.1

Delanalyse 1: Opgave-, ansvars- og ressourcefordelingen ..................................................................... 35

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

Kortlægning af aktørbilledet .................................................................................................... 35

Aktørernes ressourcer til formidling ....................................................................................... 36

Aktørernes opgaver og ansvar ................................................................................................. 37

Konklusion................................................................................................................................ 38

4.2

Delanalyse 2: Hvordan aktørerne formidler viden ................................................................................ 39

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.2.4

4.2.5

4.2.6

4.2.7

Formål med delanalysen .......................................................................................................... 39

Viden aktørerne formidler ....................................................................................................... 39

Aktørernes tilgang til formidlingsindsatsen ........................................................................... 40

Kanaler i formidlingsindsatsen ............................................................................................... 40

Formidlingsprodukter .............................................................................................................. 41

Proces for udarbejdelse af formidlingsprodukter .................................................................. 42

Konklusion................................................................................................................................ 42

4.3

Delanalyse 3: Formidlingsaktørernes finansieringskilder ..................................................................... 42

4.3.1

4.3.2

4.3.3

4.3.4

Formål med delanalysen .......................................................................................................... 42

Finansieringskilder på arbejdsmiljøområdet ......................................................................... 43

Fordele og ulemper ved finansieringen .................................................................................. 44

Konklusion................................................................................................................................ 44

4.4

Delanalyse 4: Eventuelle overlap i opgaveløsningen og samspil mellem aktørerne ............................ 45

4.4.1

4.4.2

4.4.3

4.4.4

Formål med delanalysen .......................................................................................................... 45

Overlap i formidlingen på arbjedsmiljøområdet .................................................................... 45

Samarbejdet mellem aktørerne i formidlingsindsatsen ........................................................ 47

Konklusion................................................................................................................................ 48

Tværgående analyse ................................................................................................................................. 50

5.1.1

5.1.2

Formål med den tværgående analyse ..................................................................................... 50

Kortlægning af den producerede viden ................................................................................... 50

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

5.1.3

5.1.4

5.1.5

Kortlægning af den efterspurgte viden .................................................................................... 51

Sammenligning af produceret og efterspurgt viden: .............................................................. 51

Konklusion................................................................................................................................ 53

861

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Bilag 1 Faktaark: Forskningsaktører .................................................................................................................. 54

1. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø......................................................................................... 54

10.

11.

12.

Bispebjerg Hospital, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ................................................................... 60

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning (Institut for Klinisk Medicin, AU) ................................................ 62

Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg (Klinisk Institut, Aalborg Universitet) .......................................... 65

Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital ........................................................................................ 68

Sektion for Klinisk Socialmedicin og rehabilitering – Aarhus Universitet ............................................ 71

Roskilde Universitet (RUC) – Forskningsenhed for Arbejdslivsstudier ............................................... 73

Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed – Aarhus Universitet ............................................................... 74

Statens Institut for Folkesundhed (SDU) ............................................................................................... 76

Danmarks Tekniske Universitet, Management Engineering................................................................. 78

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aalborg Universitet 80

DEFACTUM – Rehabilitering og Sygefravær ......................................................................................... 83

Bilag 2: Faktaark: Formidlingsaktører .............................................................................................................. 86

Arbejdstilsynet (AT) ................................................................................................................................. 86

Arbejdsmiljørådet..................................................................................................................................... 90

BFA Velfærd og Offentlig administration ............................................................................................... 93

BFA Industri ............................................................................................................................................. 96

BFA Bygge og Anlæg ................................................................................................................................ 99

BFA transport, service, turisme og jord til bord .................................................................................... 101

BFA Handel, Finans og Kontor ............................................................................................................. 104

Arbejdsmiljø København – Københavns Kommunes arbejdsmiljørådgivere .....................................107

AKON A/S – autoriserede arbejdsmiljørådgivere ................................................................................. 110

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

862

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

1 Indledning

1.1 Kortlægning af forskning og formidling

Med henblik på at sikre en målrettet og effektiv arbejdsmiljøindsats er det centralt, at der produceres

anvendelsesorienteret viden og forskning, som formidlingsaktørerne på arbejdsmiljøområdet kan

omsætte til praksisviden, og som virksomhederne dernæst kan anvende til at forbedre arbejdsmiljøet

for deres medarbejdere.

For at understøtte dette har Beskæftigelsesministeriet iværksat en kortlægning af forsknings- og

formidlingsindsatsen med henblik på at belyse, hvilken viden, der produceres, og hvordan denne

viden videreformidles til virksomhederne med henblik på at understøtte anvendelsen.

Kortlægningen tager udgangspunkt i interview med repræsentanter fra 12 forskningsaktører og 16

myndigheds- og formidlingsaktører samt gennemgang af tilgængeligt materiale. Dataindsamlingen

er gennemført i juni og juli måned 2018.

Det skal bemærkes, at der er gennemført interview med udvalgte repræsentanter for de nævnte aktø-

rer. Kortlægningerne bygger således på disse aktørers udsagn og beskrivelser samt gennemgang af

tilgængeligt skriftligt materiale. Aktørerne er udvalgt med henblik på at sikre en så dækkende kort-

lægning som muligt indenfor de givne rammer. Den kvalitative tilgang betyder, at de estimater, som

rapporten præsenterer i forhold til blandt andet årsværk og finansiering, er forbundet med en vis

usikkerhed.

Denne rapport indeholder resultaterne af kortlægningen. Først præsenteres i kapitel 2 et resumé af

rapportens konklusioner med fokus på de identificerede problemområder. Resumeet præsenterer

også forslag til fremadrettede tiltag, der med udgangspunkt i kortlægningen vurderes at kunne styr-

ke forskningen og formidlingen på arbejdsmiljøområdet.

Herefter præsenteres i kapitel 3 resultaterne vedrørende kortlægningen af forskningen på arbejds-

miljøområdet og herunder: Opgave- og ansvarsfordeling blandt

forskningsaktørerne,

samt ressour-

cer og finansiering samt samspillet mellem aktørerne og myndighedernes efterspørgsel efter forsk-

ningsbaseret viden.

Kapitel 4 omfatter kortlægningen af formidling på arbejdsmiljøområdet og herunder: opgave- og

ansvarsfordeling blandt

formidlingsaktørerne,

ressourcer og finansiering samt samspillet mellem

aktørerne, ligesom der sættes fokus på, hvordan aktørerne formidler viden til virksomhederne.

Endelig sættes der i kapitel 5 fokus på, hvorvidt den efterspurgte viden – fra myndigheder, formid-

lingsaktører og virksomheder – produceres i praksis og opleves relevant for modtagerne.

Afslutningsvis indeholder rapporten to bilag med faktaark for henholdsvis forskningsaktører (Bilag

1) og formidlingsaktører (Bilag 2). Faktaarkene beskriver den enkelte aktørs opgaver, ansvar, res-

sourcer og finansiering i relation til arbejdsmiljøområdet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

863

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

2 Resumé

Forudsætningen for en målrettet og effektiv arbejdsmiljøindsats er blandt andet, at der produceres

anvendelsesorienteret viden og forskning, som formidlingsaktørerne på arbejdsmiljøområdet kan

omsætte til praksisviden, og som virksomhederne kan anvende til at forbedre arbejdsmiljøet for de-

res medarbejdere.

For at understøtte dette har Beskæftigelsesministeriet iværksat en kortlægning af forsknings- og

formidlingsindsatsen med henblik på at belyse, hvilken viden, der produceres, og hvordan denne

viden videreformidles til virksomhederne med henblik på at understøtte anvendelsen.

Kortlægningen bygger på interview med repræsentanter fra 12 forskningsaktører og 16 myndigheds-

og formidlingsaktører samt gennemgang af tilgængeligt materiale. Dataindsamlingen er gennemført

i juni og juli måned 2018.

Det skal bemærkes, at der er gennemført interview med udvalgte repræsentanter for de nævnte aktø-

rer. Kortlægningerne bygger således på disse aktørers udsagn og beskrivelser samt gennemgang af

tilgængeligt skriftligt materiale. Aktørerne er udvalgt med henblik på at sikre en så dækkende kort-

lægning som muligt indenfor de givne rammer. Den kvalitative tilgang betyder dog, at de estimater,

som rapporten præsenterer i forhold til blandt andet årsværk og finansiering, er forbundet med en

vis usikkerhed.

Dette resumé har til formål at præsentere hovedkonklusionerne fra kortlægningen af forsknings- og

formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Mere konkret præsenterer resuméet en række hoved-

udfordringer i den aktuelle forsknings- og formidlingsindsatsen, som er identificeret på baggrund af

kortlægningen. I forlængelse heraf, peges der på en række indsatsområder, der bør fokuseres på som

led i styrkelsen af arbejdsmiljøindsatsen i Danmark.

Der er identificeret fire fremadrettede opmærksomhedspunkter i henholdsvis forsknings- og formid-

lingsindsatsen. Disse præsenteres kort i figuren nedenfor og udfoldes i de følgende afsnit.

Figur 2.1 Fremadrettede opmærksomhedspunkter i forsknings- og formidlingsindsatsen

Forskningsindsatsen

Fremadrettede opmærksomhedspunkter:

Formidlingsindsatsen

Fremadrettede opmærksomhedspunkter:

•

Der er behov for en mere enkel og enstrenget

indgang til viden på arbejdsmiljøområdet

Opgave- og ansvarsfordelingen i

formidlingsindsatsen kan med fordel tydeliggøres

Samarbejdet mellem aktørerne i

formidlingsindsatsen kan med fordel styrkes

Der er behov for en mere fælles tilgang til

anvendelse af produkter i formidlingsindsatsen.

•

Der er behov for styrket koordination af

forskningsindsatsen

Formidlingen af forskningsviden kan med

fordel styrkes med fokus på anvendelighed

Der kan med fordel sikres løbende opdatering

af de prioriterede fokusområder

Processen for tildeling af midler kan med fordel

gøres mindre ressourcekrævende.

2.1 Fremadrettede opmærksomhedspunkter i forsk-

ningsindsatsen

2.1.1 Der er behov for styrket koordination af forskningsindsatsen

Forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet varetages af tre primære aktørgrupper: 1) Det Nationa-

le Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), 2) De Arbejdsmedicinske klinikker og 3) Universiteter.

Hovedparten af aktørerne i forskningsindsatsen kan karakteriseres som mindre forskningsmiljøer

med et begrænset antal årsværk, der arbejder med forskning på arbejdsmiljøområdet.

De mange mindre forskningsmiljøer kan være en fordel på grund af deres forskellige fokusområder

og specialiseringer, hvilket kan skabe synergi i forskningsindsatsen. Omvendt kan det medføre risiko

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

864

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

for overlap i forskningsindsatsen og vanskeliggøre koordinationen på området. Forskningsaktørerne

oplever generelt ikke, at der er overlap i forskningsindsatsen, men de giver dog samtidig udtryk for,

at der er forskningsmiljøer, hvis forskningsindsats lægger tæt op af hinanden.

Kortlægningen viser endvidere, at der ikke kan identificeres en klar, formel ansvars- og opgaveforde-

ling i forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Den faglige ekspertise og specialisering i de en-

kelte forskningsmiljøer samt fordelingen af midler bidrager dog til at skabe en ansvars- og opgave-

fordeling i praksis. Forskningsaktørerne efterspørger ikke en formel koordination, men kan se forde-

le ved et styrket samarbejde og netværk på tværs af aktørerne.

Som nationalt forskningscenter på arbejdsmiljøområdet er NFA det centrale omdrejningspunkt for

arbejdsmiljøforskningen i Danmark. NFA driver i dag tre netværk om formidling men har aktuelt

ikke netværk, der involverer forskningsaktørerne på arbejdsmiljøområdet.

Der vurderes samlet set at være behov for en stærkere koordination af forskningen på arbejdsmiljø-

området fremadrettet. De mange mindre forskningsmiljøer kan være en fordel på grund af deres

forskellige fokusområder og specialiseringer, omvendt er der stor konkurrence om midlerne, og der

bruges mange ressourcer på forskningsansøgninger, samtidig med at miljøerne er sårbare i forhold

til fastholdelse.

En styrket koordination vil kunne medvirke til at skabe bedre samarbejde og synergi på tværs af

forskningsmiljøer og bidrage til, at der ikke er overlap i forskningen, og at efterspørgslen efter viden

imødekommes. Styrket koordination vurderes dermed samlet set at kunne styrke forskningsindsat-

sen på området.

2.1.2 Formidlingen af forskningsviden kan med fordel styrkes med

fokus på anvendelighed

Kortlægningen peger på, at myndigheder og virksomheder særligt efterspørger og oplever at mangle

forskningsbaseret viden, om 1) interne virkemidler, der kan anvendes på arbejdspladser med henblik

på at forebygge eller afhjælpe problemer i forhold til arbejdsmiljøet og 2) eksterne virkemidler, der

anvendes af myndigheder og/eller andre aktører, som har til formål at regulere og understøtte ar-

bejdspladsernes egenindsats. Derudover viser kortlægningen, at flere myndighedsaktører oplever, at

der produceres for meget grundforskning og savner mere anvendelsesorienteret forskning.

Kortlægningen peger dog samtidig på, at forskningsaktørerne på arbejdsmiljøområdet forsker for-

holdsvis meget i interne virkemidler. Der er således både mange forskningsaktører, som forsker i

interne virkemidler, og der anvendes mange årsværk på forskning på netop dette område. Det kan

dog konstateres, at forskningen ikke er tilstrækkelig kendt eller opleves relevant i forhold til de aktu-

elle behov, og at der derfor efterspørges yderligere viden om interne virkemidler.

Ligeledes finder kortlægningen, at der produceres mest anvendt og strategisk forskning samt udvik-

lingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning, og at grundforskning kun udgør en begræn-

set andel af den producerede forskning. Myndighedsaktørernes oplevelse indikerer imidlertid, at den

producerede forskning ikke opleves anvendelig – uanset at den i vidt omfang udgøres af anvendt

forskning, udviklingsprojekter og interventionsforskning.

Derved efterspørger myndigheder og virksomheder forskning, som i et vist omfang produceres aktu-

elt, men af forskellige grunde ikke er kendt af aktørerne eller ikke opleves anvendelig i forhold til

aktørernes behov. Der vurderes således at være en udfordring med formidlingen af den producerede

forskning på arbejdsmiljøområdet. I en styrket, fremtidig forskningsindsats på arbejdsmiljøområdet

bør der derfor iværksættes tiltag, der kan styrke formidlingen og sikre, at forskningen tilgodeser

efterspørgslen, opleves anvendelig og kan omsættes direkte til praksis.

2.1.3 Der kan med fordel sikres løbende opdatering af de prioriterede

områder

Det er fra politisk side (Aftaleparterne) besluttet at prioritere udvalgte områder i den samlede ar-

bejdsmiljøindsats frem mod 2020: Overbelastning af muskel og skelet, psykisk arbejdsmiljø og al-

vorlige arbejdsulykker. Der er mange fordele ved at have forholdsvis klare mål og fokusområder på

arbejdsmiljøområdet – det bidrager til at målrette ressourcerne på området og sætte retning for

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

865

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

forskningen og formidlingen. Der er dog også ulemper ved de prioriterede områder og udmøntnin-

gen af disse.

Kortlægningen viser, at fastsættelsen af de prioriterede områder har stor betydning for, hvilken

forskning der produceres på arbejdsmiljøområdet. Blandt andet oplever flere forskningsaktører, at

det er vanskeligt at få finansiering til forskning i områder, som ligger uden for tre nationalt priorite-

rede områder. Eksempelvis kan forskningen have svært ved at tilgodese forskning i arbejdsmiljøpro-

blemer, der opstår som følge af nye teknologier og strukturer. Derudover kan det være vanskelige at

få finansiering til at forske i temaer som kemi og støj, der ikke er omfattet af de prioriterede områder

i dag, til trods for at begge områder opleves at udgøre udfordringer på arbejdsmarkedet. Samlet set

kan de prioriterede områder således gøre det sværere at sikre aktualitet i forskningen og tilgodese

nye forskningsområder. De kan således begrænse mulighederne for, at forskningen på arbejdsmiljø-

området kan respondere hurtigt på de udviklingstendenser og problemstillinger der opstår på ar-

bejdsmarkedet.

Kortlægningen peger derudover på, at der fra myndighedsaktørernes side er efterspørgsel efter

forskning, som ikke produceres aktuelt, herunder især forskning i eksterne virkemidler. Arbejdsmil-

jøforskningsfonden, som årligt finansierer forskning for 55 mio. kr., har fastsat virkemidler som et

fjerde prioriteret område i forhold til bevilling af midler. Hverken de politisk prioriterede områder

eller Arbejdsmiljøforskningsfondens områder indeholder dog et særskilt fokus

eksterne

virkemidler.

En stærkere prioritering af eksterne virkemidler som forskningsområde vurderes at kunne bidrage

til, at der i højere grad produceres viden herom.

Samlet set peger kortlægningen således på, at der er behov for løbende opdatering af de prioriterede

områder – både nationalt og for Arbejdsmiljøforskningsfonden – således, at de i høj grad følger med

udviklingen på arbejdsmarkedet og bidrager til at sikre, at efterspørgslen efter viden imødekommes.

2.1.4 Processen for tildeling af midler kan med fordel gøres mindre

ressourcekrævende

Forskningen på arbejdsmiljøområdet er i vidt omfang finansieret af variable projektmidler fra Ar-

bejdsmiljøforskningsfonden, Innovationsfonden, EU-midler eller private fonde. For mange af forsk-

ningsmiljøerne er over 70 pct. af deres årsværk finansieret af projektmidler, mens dette gælder for

halvdelen af NFA’s årsværk. Derimod finansierer grundbevillinger/faste bevillinger i mindre grad

forskningen, når der ses på tværs af forskningsaktører.

Den variable finansiering betyder, at forskningen løbende kan tilpasses efterspørgslen, idet midlerne

tildeles på baggrund af kriterier om blandt andet høj videnskabelig kvalitet og samfundsmæssig rele-

vans. Det har dog som konsekvens, at forskningsmiljøerne har mere varierende budgetter over tid og

derfor oplever, at det er sværere ved at fastholde forskere i miljøerne. Det betyder samtidig, at der i

de mange og ofte mindre forskningsmiljøer på arbejdsmiljøområdet anvendes mange ressourcer på

udarbejdelsen af projektansøgninger, som ofte ikke munder ud i forskningsprojekter.

Offentlige forskningsbevillinger udgør en forholdsvis stor andel af forskningen på arbejdsmiljøom-

rådet, heraf udgør Arbejdsmiljøforskningsfonden en central finansieringskilde. Ansøgningsproces-

serne til Arbejdsmiljøforskningsfondens midler opleves tunge, og der er stor konkurrence om forsk-

ningsmidlerne som følge af de forholdsvis mange forskningsaktører og -miljøer på området.

Der vurderes derfor fremadrettet at være behov for en mere effektiv proces omkring tildelingen af

forskningsmidler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, mere samarbejde på tværs af forskningsmiljø-

erne og dermed en styrkelse af forskningsindsatsen.

2.2 Fremadrettede opmærksomhedspunkter i formid-

lingsindsatsen

2.2.1 Der er behov for en mere enkel indgang til viden på

arbejdsmiljøområdet

Aktørbilledet i formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet er komplekst og består af mange for-

skellige aktører. Aktørerne har varierende størrelse målt i årsværk, men hovedparten af aktørerne

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

866

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

kan dog karakteriseres som mindre formidlingsenheder. I 2017 trådte en reform af den brancheret-

tede formidling i kraft, og de 11 tidligere Branchearbejdsmiljøråd (BAR) blev nedlagt og erstattet af

fem Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA'er). Til trods for sammenlægningen af BFA’erne, er

aktørbilledet dog fortsat komplekst.

Samtidig viser kortlægningen, at der er overlap i formidlingsindsatsen, så flere aktører kommunike-

rer til de samme målgrupper eller formidler samme type af viden – eksempelvis viden der har til

formål at klæde virksomhederne på til at varetage arbejdsmiljøindsatsen. I forlængelse heraf peger

kortlægningen på, at der anvendes mange kanaler i formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet,

herunder både digitale kanaler og ikke-digitale kanaler.

Formidling via mange kanaler kan være en fordel i forhold til at nå ud til målgrupperne for formid-

lingsindsatsen. Anvendelsen af mange kanaler kombineret med antallet af aktører i formidlingsind-

satsen betyder dog, at det kan være vanskeligt for modtagerne at navigere i formidlingsindsatsen og

finde den viden, de har brug for. Tidligere undersøgelser viser således, at virksomhederne har svært

ved at overskue aktørbilledet og finde ud af, hvor de skal søge viden

. Der kan således identificeres et

behov for mere enkle indgange til viden på arbejdsmiljøområdet.

Fremadrettet bør det derfor overvejes at forenkle anvendelsen af kanaler og indgange i formidlings-

indsatsen. Dette kan med fordel ske ved etablering af én samlet indgang til viden på arbejdsmiljøom-

rådet, så viden om love og regler, forskning, redskaber og eksempler fra praksis samt brancherettet

formidling er samlet ét sted, og det er enkelt at finde relevant viden for alle målgrupper, herunder

virksomheder, medarbejdere og myndigheder.

2.2.2 Opgave- og ansvarsfordelingen kan med fordel tydliggøres

Kortlægningen finder, at formidlingsaktørerne på arbejdsmiljøområdet i udgangspunktet oplever en

klar formel ansvars- og opgavefordeling i forhold til formidling af viden arbejdsmiljøområdet. Ek-

sempelvis er det, ifølge aktørerne, klart, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

og Videnscenter for Arbejdsmiljø (VFA) arbejder med formidling af forskning, at Arbejdstilsynet

varetager en myndighedsrolle og formidler love og regler på området, samt at de fem Branchefælles-

skaber for Arbejdsmiljø (BFA'er) har ansvar for at arbejde med brancherettet formidling.

I praksis er opgave- og ansvarsfordelingen dog mindre klar. Mere konkret er der overlap i aktørernes

opgaver og ansvar i forhold til både, hvilken viden de formidler, og hvem de formidler viden til.

Overlappet er uhensigtsmæssigt af flere årsager – dels kan det medføre ineffektiv ressourceanven-

delse, og dels kan det betyde, at virksomhederne har sværere ved at navigere i aktørbilledet og finde

den information, de har brug for.

Kortlægningen viser også, at der forventes yderligere ændringer i formidlingsindsatsen de kommen-

de år, herunder forventer Arbejdstilsynet at udvide sin formidlingsrolle i tilknytning til tilsynet og

dermed styrke denne del af Arbejdstilsynets opgaveløsning. Dette sker bandt andet som reaktion på

en efterspørgsel fra virksomhederne. Der kan være mange fordele ved at have en tæt kobling mellem

tilsynsopgaven og formidling af blandt andet virkemidler og effektive løsninger i arbejdsmiljøindsat-

sen. Omvendt vil det betyde en ændret arbejdsdeling i forhold til både autoriserede arbejdsmiljøråd-

givere og de fem branchefællesskaber for Arbejdsmiljø, som i dag varetager en rolle i forhold til for-

midling og rådgivning til virksomhederne.

Selv om der her er tale om forventede ændringer, som endnu ikke er implementeret, kan der spores

en vis bekymring omkring egen rolle blandt aktørerne og et fokus på egen berettigelse og opgaver,

der kan have en negativ påvirkning på det tværgående samarbejde. Vi vurderer derfor, at der med

fordel kan tages højde for de kommende tilpasninger gennem en revurdering og præcisering af op-

gave- og ansvarsfordeling.

Samlet set vurderes der således fremadrettet behov for en præcisering og eventuel revurdering af

ansvars- og opgavefordelingen i formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Dette kan bidrage til

at sikre en mere effektiv anvendelse af ressourcer samt bidrage til en styrket og mere klar formid-

lingsindsats for modtagerne.

Rambøll: Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. 2018; Oxford: Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbej-

de om information og vejledning til virksomhederne, 2016.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

867

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

2.2.3 Samarbejdet mellem aktørerne kan med fordel styrkes

Kortlægningen viser, at formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet er karakteriseret ved, at der er

mange aktører, som formidler rigtig meget. Der er etableret en række formelle samarbejdsfora mel-

lem aktørerne og generelt opleves samarbejdet positivt. Det vurderes dog også, at nogle af de eksiste-

rende samarbejdsrelationer har karakter af gensidig orientering fremfor reelt samarbejde. Der er

etableret samarbejdsfora og netværk på tværs af aktørerne til at styrke formidlingen, herunder Dia-

logforum og Initiativ 7 samt forskningsformidlingsnetværk i regi af NFA. Flere af disse nyere tiltag

vurderes at styrke samarbejdsrelationerne, herunder samarbejdet omkring tværgående initiativer.

Der kan dog også identificeres udfordringer i forhold til at få et velfungerende samarbejde, som kan

bidrage til en mere tydelig og enstrenget formidling. For det første hersker der en vis usikkerhed

blandt formidlingsaktørerne omkring fremtidig rolle- og ansvarsfordeling, hvilket skaber positione-

ring, der som nævnt kan have negativ indvirkning på samarbejdsrelationerne. Herudover kan det

høje antal aktører besværliggøre samarbejdet om en tydelig og koordineret formidlingsindsats. En-

delig har sammenlægningen af BFA’erne krævet ressourcer for både BFA’erne og deres samarbejds-

parter. Der er samlet set en oplevelse af, at samarbejdet på tværs af aktørerne er godt, men også at

det opleves omstændigt og kræver en stor indsats.

Ved at tage højde for disse udfordringer vurderes det, at samarbejdet mellem aktørerne kan styrkes

og overlap i formidlingen mindskes. Der efterspørges imidlertid ikke flere formaliserede samarbej-

der, og det vurderes, at et styrket og mere forpligtende samarbejde, der blandt andet kan understøtte

en mere enstrenget formidling, med fordel kan forankres i de eksisterende samarbejdsfora.

2.2.4 Der er behov for en mere fælles tilgang til anvendelse af

produkter i formidlingsindsatsen

Formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet omfatter formidling af viden om arbejdsmiljø bredt

set. Der formidles således både viden om fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø og arbejdsulykker såvel

som viden om risikofaktorer og virkemidler. Formidlingsaktørerne trækker på viden fra forskning og

praksis samt viden fra andre aktører på arbejdsmiljøområdet. Formidlingen sker via anvendelse af

en bred vifte af produkttyper – fra film, interaktive platforme og apps til skriftligt materiale.

Aktørerne anvender de forskellige produkttyper i varierende grad, men det generelle billede er, at

skriftlige produkter fylder en del i formidlingsindsatsen aktuelt set. Samtidig viser kortlægningen

dog, at andre produkttyper anvendes i stigende grad, herunder især produkter hvor viden om ar-

bejdsmiljø formidles på nye og kreative måder – eksempelvis film, app’s, interaktive platforme mv.

Disse produkttyper har ofte et digitalt element og kan være omkostningstunge at producere.

Formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet er i høj grad finansieret via faste bevillinger. Dette

betyder, at aktørerne har en forholdsvis stabil finansiering. Midlerne til formidling på arbejdsmiljø-

området er dog spredt ud på mange mindre enheder, hvilket betyder, at det kan være svært for den

enkelte enhed at finde ressourcer til fx investeringer i digitale kanaler og løsninger. Samtidig er en

stor del af formidlingsaktørerne mindre enheder, der som følge af deres størrelse har begrænsede

ressourcer til udviklingsarbejde.

Det vurderes, at der fremadrettet med fordel kan arbejdes med at styrke anvendelsen af produkter i

formidlingen. Som led heri bør anvendelsen af forskellige produkter overvejes. Det vurderes fx, at

det over tid vil være mindre relevant med trykt materiale, samtidig er særligt de digitale produkter fx

film forholdsvis omkostningstunge, og der kan være stordriftsfordele ved koordination og samarbej-

de om disse. Det bør i denne sammenhæng overvejes, om digitale kanaler i arbejdsmiljøindsatsen

kan finansieres og driftes på tværs af aktørerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

868

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

3 Kortlægning af forsknings-

indsatsen

3.1 Introduktion til forskningskortlægningen

3.1.1 Formål med kortlægningen af forskningsindsatsen

For at sikre en målrettet og effektiv arbejdsmiljøindsats er det centralt, at der produceres anvendel-

sesorienteret viden og forskning, som relevante aktører kan bruge i deres arbejde for at sikre et godt

arbejdsmiljø.

Kortlægningen omfatter fem delanalyser:

En kortlægning og beskrivelse af

ressource-, opgave- og ansvarsfordelingen

samt

samspillet

mellem aktørerne på arbejdsmiljøforskningsområdet.

2. En kortlægning af, hvilken

type af viden

forskningsfaglige aktører genererer, fordelt på

forskellige videnkategorier, som fx grundforskning, interventionsforskning, anden forskning

og analyser

3. Et overblik over forskningsaktørernes

finansieringskilder,

herunder hvor stor en andel af

finansieringen der stammer fra hvilke kilder.

4. En beskrivelse af, hvilke typer arbejdsmiljøviden der er

brug for

med henblik på at under-

støtte myndighedsindsatsen.

Kortlægningen af forskningen danner grundlag for en efterfølgende analyse af den producerede vi-

den, den efterspurgte viden og den anvendte viden med henblik på en vurdering af eventuelle gab

herimellem, som indgår i kapitel 5.

Delanalyserne beskrives enkeltvist i de følgende afsnit.

3.1.2 Aktører i kortlægningen af forskningsindsatsen

I kortlægningen tages udgangspunkt i de aktører, der producerer forskning på arbejdsmiljøområdet.

Det drejer sig om NFA, arbejdsmiljømedicinske klinikker samt universitetsinstitutter. Den videns-

produktion, der foregår hos blandt andet Arbejdstilsynet og i private konsulenthuse, indgår således

ikke i kortlægningen af forskning.

Der er udvalgt en række aktører, som indgår i analysen. Disse fremgår af boksen nedenfor.

Tabel 3.1 Aktører i kortlægningen

Aktører der indgår i kortlægningen af forskning på arbejdsmiljøområdet

•

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmil-

jø (NFA)

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning

Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg

Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital

Arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg

Hospital

DTU, Management Engineering

•

RUC, Forskningsenhed for Arbejdslivsstudier

SDU, Statens Institut for Folkesundhed

AU, Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed

AU, Sektion for Klinisk Socialmedicin og rehabilite-

ring

AAU, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

DEFACTUM, rehabilitering og sygefravær

•

DEFACTUM er finansieret af Region Midt mv. og er tilknyttet Aarhus Universitet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

869

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Der er gennemført interviews med repræsentanter fra disse aktører, ligesom der er gennemgået

skriftligt materiale fra aktørerne i form af publikationer, forskningsbeskrivelser mv. Det skal derfor

understreges, at der ikke tale om en totalkortlægning, og at data grundet kortlægningens kvalitative

karakter er forbundet med en vis usikkerhed.

Forskningsaktørernes kontekst

Det er politisk side (Aftaleparterne) besluttet at prioritere en række områder i den samlede arbejds-

miljøindsats frem mod 2020, jf. boksen nedenfor. Samtidig er der fastsat resultatmål for arbejdsmil-

jøindsatsen på de prioriterede områder.

Tabel 3.2 Prioriterede områder

Prioriterede

områder

Alvorlige

arbejdsulykker

Psykisk

arbejdsmiljø

Overbelastning af

muskel og skelet

Resultatmål

Antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antal beskæftigede er reduceret

med 25 procent

Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 procent

Andelen af beskæftigede, der har muskel- og skeletoverbelastninger, er reduceret med

20 procent

Ovenstående prioriterede områder har blandt andet betydning for, hvilke forskningsprojekter, der

kan tildeles midler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. De har således stor betydning for, hvilken

forskning der iværksættes.

En række andre aktører har ligeledes betydning for forskningen på arbejdsmiljøområdet og er på

forskellig vis med til at sætte retningen for den forskning, de udvalgte forskningsaktører producerer.

Det drejer sig blandt andet om Arbejdsmiljøforskningsfonden, der tildeler midler til forskningspro-

jekter, og som derfor er med til at sætte retningen for, hvad der bliver forsket i.

Derudover er der en række aktører, som er opdragsgivere på konkrete forskningsopgaver, og som

dermed også har indflydelse på, hvad der bliver forsket i. Det drejer sig om aktører som Arbejdstil-

synet, Arbejdsmiljørådet og andre aktører, der kan bestille forskningsopgaver.

3.2 Delanalyse 1: Opgave-, ansvars- og ressourcefor-

delingen

3.2.1 Formål med delanalysen

Aktørbilledet i forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet er kendetegnet ved en stor bredde

– både hvad angår aktørernes forskningsområder, opgaver, ansvar og ressourcer. Den første

delanalyse har til formål at undersøge:

•

Ressourcefordelingen mellem aktørerne, herunder hvor mange årsværk og hvilke sær-

lige faciliteter aktørerne har tilknyttet.

Opgave- og ansvarsfordelingen mellem aktørerne, herunder hvilke områder aktørerne

forsker i og har fokus på samt ansvars- og opgavefordelingen i forskningsindsatsen.

Samspillet og koordinationen mellem aktørerne, herunder overlap og synergieffekter i

forskningsindsatsen.

Delanalysen trækker på viden fra både interviews og desk research af tilgængeligt materiale og mate-

riale fremsendt af aktørerne, herunder strategier for forskning, forskningspublikationer samt over-

sigter over aktuelle forskningsprojekter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

870

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Kortlægningen af opgave-, ansvars- og ressourcefordelingen tager udgangspunkt i en række typolo-

gier, som introduceres løbende. I kortlægningen skelnes der endvidere mellem tre primære aktørty-

per i forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet: 1) NFA, 2) arbejdsmedicinske klinikker og 3)

universiteter. Disse tre aktørtyper har forskellige formål i forskningsindsatsen:

•

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA):

Sektorforskningsinstitut, som forsker

bredt i emner inden for arbejdsmiljø. Som nationalt forskningscenter er NFA det centrale om-

drejningspunkt for arbejdsmiljøforskningen i Danmark, ligesom NFA indsamler og viderefor-

midler relevant forskning på arbejdsmiljøområdet (både national og international forskning).

Arbejdsmedicinske klinikker:

Som følge af at klinikkerne både arbejder med forskning og be-

handling af patienter, har de til formål at bedrive patientnær forskning. Det betyder, at forsk-

ningens emner og temaer udspringer af den viden, de indsamler i arbejdet med patienterne.

Universiteter:

Universiteterne har til formål at forske og gennemføre undervisning. Universite-

terne er kendetegnet ved at bestå af frie forskningsmiljøer, der har en høj grad af selvbestem-

melse i forhold til eget formål i forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet.

•

3.2.2 Aktørernes ressourcer

Kortlægningen af forskningsaktørernes ressourcer er undersøgt i forhold til:

•

Årsværk: Hvor mange årsværk aktørerne har tilknyttet, som beskæftiger sig med forskning på

arbejdsmiljøområdet – fx fra professorer, Ph.d.-studerende mv.

Særlige faciliteter: Hvilke særlige faciliteter aktørerne råder over til forskning på arbejdsmiljø-

området. Dette kan eksempelvis være laboratorier eller eksponeringskamre.

Tabellen nedenfor viser aktørernes ressourcer i årsværk til forskning samt deres eventuelle særlige

faciliteter. Det bemærkes, at antallet af årsværk er estimeret af repræsentanter fra de angivne aktø-

rer, og derfor er forbundet med en vis usikkerhed, samt at årsværkene udgøres af flere forskellige

medarbejderkategorier – eksempelvis professorer, Ph.d.-studerende, assistenter mv. Ud over års-

værk til forskning, som præsenteres i nedenstående tabel, har flere af aktørerne årsværk tilknyttet,

som arbejder med andre arbejdsopgaver. Eksempelvis har de arbejdsmedicinske klinikker årsværk

tilknyttet, som arbejder med behandling af patienter.

Tabel 3.3 Forskningsaktørernes ressourcer

Ressourcer

Antal års-

værk til

forskning på

arbejdsmil-

jøområdet

122 årsværk

Aktørtype

Aktør

Særlige

faciliteter

NFA

Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø

Laboratorier

Eksponeringskammer

Dyrestald til mus og

rotter

Ingen særlige faciliteter

Sædlaboratorium

Ingen særlige faciliteter

Arbejdsmiljø-

medicinske

klinikker

Herning

Aalborg

Aarhus

Bispebjerg

12 årsværk

3,5 årsværk

10 årsværk

17 årsværk

4,5 årsværk

5 årsværk

Universiteter

DTU, Management Engineering

RUC, Forskningsenhed for Arbejdslivsstu-

dier

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

871

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Ressourcer

Antal års-

værk til

forskning på

arbejdsmil-

jøområdet

1,5 årsværk

5 årsværk

0,5 årsværk

7 årsværk

8 årsværk

Aktørtype

Aktør

Særlige

faciliteter

SDU, Statens Institut for Folkesundhed

AU, Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed

AU, Sektion for Klinisk Socialmedicin og

rehabilitering

AAU, Institut for Medicin og Sundhedstek-

nologi

DEFACTUM – Rehabilitering og sygefravær

Ingen særlige faciliteter

Laboratorier

Eksponeringskammer

Ingen særlige faciliteter

Laboratorier

Ingen særlige faciliteter

Note: Antallet af årsværk er estimeret af repræsentanter fra de angivne aktører. Angivelsen af særlige faciliteter er ligeledes

angivet af repræsentanter fra aktørerne.

Kortlægningen af forskningsaktørernes

årsværk

viser, at antallet af årsværk varierer betydeligt –

fra et halvt årsværk til 122 årsværk. Dermed er der stor forskel på, hvor meget forskning aktørerne

har mulighed for at bedrive. De fleste forskningsmiljøer kan dog karakteriseres som mindre forsk-

ningsmiljøer, der har mellem 5 og 15 årsværk, som bedriver forskning på arbejdsmiljøområdet. NFA

er den ressourcemæssigt største aktør og har 122 årsværk tilknyttet, som beskæftiger sig med forsk-

ning på arbejdsmiljøområdet.

Finansieringen af forskningen har betydning for antallet af årsværk og sammensætningen af, hvilke

medarbejdere der er ansat. Fordi en forholdsvis stor del af finansieringen er variabel (se også delana-

lyse 3), kan antallet af årsværk svinge fra år til år, og det opleves vanskeligt at fastholde medarbejde-

re – det gælder blandt andet for Ph.d.-studerende. Det betyder, at der er risiko for videnstab i forsk-

ningsmiljøet, hvilket kan have betydning for muligheden for at opbygge faglig ekspertise.

De fleste aktører giver udtryk for, at antallet af årsværk ligger stabilt. Enkelte oplyser dog, at de for-

venter, at antallet af årsværk vil stige de kommende år som følge af et øget fokus på deres konkrete

forskningsområder og forventninger om større bevillinger.

Kortlægningen af

aktørernes faciliteter

viser, at kun en mindre del har særlige faciliteter til rå-

dighed i forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. For hovedparten af aktørerne er der således

ikke behov for særlige faciliteter i deres forskningsindsats – eksempelvis hvis en aktør primært be-

driver kvalitativ forskning i psykosocialt arbejdsmiljø. Fire aktører har særlige faciliteter til rådighed,

herunder NFA, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, Sektion for Miljø, Ar-

bejde og Sundhed (AU) og Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (AAU). Disse fire aktører for-

sker alle primært i risikofaktorer i det fysiske arbejdsmiljø, og der kan således ikke overraskende

spores en sammenhæng mellem forskningens indhold, og hvorvidt aktøren har særlige faciliteter til

rådighed. Tre ud af de fire aktører har endvidere over 10 årsværk og udgør hermed nogle af de større

forskningsmiljøer på arbejdsmiljøområdet.

De særlige faciliteter omfatter laboratorier, eksponeringskamre, sædlaboratorium og dyrestald, og

faciliteterne anvendes som nævnt primært til forskning i fysisk arbejdsmiljø. Eksempelvis anvendes

eksponeringskamre i forbindelse med studier af grænseværdier for kemiske stoffer i det fysiske ar-

bejdsmiljø. Herudover har flere aktører adgang til særlige faciliteter i kraft af den organisation, de

tilhører – fx laboratorier på universiteterne eller faciliteter på de hospitaler, som aktørerne er til-

knyttet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

872

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

3.2.3 Opgave- og ansvarsfordelingen

Kortlægningen af aktørernes opgave- og ansvarsfordeling har undersøgt:

•

Hvilke forskningsområder aktørerne bedriver forskning indenfor.

Hvilke særlige fokusområder aktørerne har i deres forskningsindsats.

Opgave- og ansvarsfordeling i forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet.

De tre temaer udfoldes i de følgende afsnit.

Forskningsområder: Der forskes mest i fysisk arbejdsmiljø

Som led i kortlægningen af ansvars- og opgavefordelingen belyses, hvilke forskningsområder aktø-

rerne bedriver forskning i. Kortlægningen er gennemført med udgangspunkt i følgende typologi:

•

Fysisk arbejdsmiljø:

Faktorer, forhold og virkemidler, der har betydning for personers fysiske

helbred i relation til deres arbejde. Omfatter de fysiske rammer og betingelser for at udføre ar-

bejde, herunder ergonomi (muskel-skelet), lys, indeklima, indretning, støj, kemi, vibrationer

mv.

Psykosocialt arbejdsmiljø:

Faktorer, forhold og virkemidler, der har betydning for personers

psykiske helbred og sociale trivsel i relation til deres arbejde. Omfatter blandt andet stress,

mobning, trivsel mv.

Arbejdsulykker:

Faktorer, forhold og virkemidler i relation til pludselige hændelser i forbindel-

se med arbejdet, som fører til, at en person kommer til skade fysisk eller psykisk. Omfatter

blandt andet faldulykker, snubleulykker mv.

•

Det bemærkes, at forskningen i de tre forskningsområder både kan omhandle risikofaktorer og vir-

kemidler. Eksempelvis kan forskning i fysisk arbejdsmiljø omhandle risikofaktorer for muskel- og

skeletbesvær, men også virkemidler, der kan forebygge eller afhjælpe muskel- og skeletbesvær.

Sammenlignet med definitionen af de politisk prioriterede områder, jf. indledningen, anvendes der i

kortlægningen en bredere definition af forskningsområderne. Eksempelvis afgrænses fysisk ar-

bejdsmiljø ikke til overbelastninger af muskel og skelet.

Tabellen nedenfor viser den relative fordeling af aktørernes forskning på tværs af de tre forsknings-

områder. Det bemærkes, at fordelingerne er estimeret af repræsentanter fra de angivne aktører, og

som følge heraf er tallene forbundet med en vis usikkerhed.

Tabel 3.4 Oversigt over den estimerede fordeling af aktørernes forskning mellem de tre forskningsområder

Forskningsområder

Aktørtype

Aktør

Fysisk

arbejds-

miljø

67 %

33,3 %

90 %

75 %

80 %

20 %

60 %

Psyko-

socialt

arbejds-

miljø

30 %

33,3 %

10 %

25 %

20 %

70 %

95 %

40 %

Arbejds-

ulykker

NFA

Arbejdsmil-

jø-

medicinske

klinikker

Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø

Herning

Aalborg

Aarhus

Bispebjerg Hospital

33,3 %

10 %

Universite-

ter

DTU, Management Engineering

RUC, Forskningsenhed for Arbejdslivs-

studier

SDU, Statens Institut for Folkesundhed

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

873

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Forskningsområder

Aktørtype

Aktør

Fysisk

arbejds-

miljø

100 %

33,3 %

90 %

50 %

Psyko-

socialt

arbejds-

miljø

33,3 %

10 %

50 %

Arbejds-

ulykker

AU, Sektion for Miljø, Arbejde og

Sundhed

AU, Sektion for Klinisk Socialmedicin

og Rehabilitering

AAU, Institut for Medicin og Sund-

hedsteknologi

DEFACTUM – Rehabilitering og Syge-

fravær

33,3 %

Note: Det bemærkes, at fordelingen mellem de tre forskningsområder er estimeret af repræsentanter fra de angivne aktører.

Kortlægningen af aktørernes forskningsindsats på arbejdsmiljøområdet tegner et billede af, at der er

forskel på, hvor meget de tre forskningsområder fylder i forskningsindsatsen.

Fysisk arbejdsmiljø

fylder mest i aktørernes forskningsindsats. Dette ses blandt andet ved, at alle

aktører, der indgår i analysen, forsker i fysisk arbejdsmiljø. Derved er opgaven og ansvaret for forsk-

ning i fysisk arbejdsmiljø bredt fordelt i forskningsmiljøerne. Det bemærkes i denne sammenhæng,

at forskning i fysisk arbejdsmiljø dækker over en bred vifte af forskningsemner og kan omfatte

forskning i blandt andet støj og muskel-skelet. At der er mange aktører, som forsker i emnet, betyder

derfor ikke nødvendigvis overlap i aktørernes forskningsindsats.

Der er et stort spænd i forhold til, hvor stor en andel forskningen i fysisk arbejdsmiljø udgør af aktø-

rernes samlede forskning på arbejdsmiljøområdet. For syv af de 12 aktører omfatter fysisk arbejds-

miljø dog over halvdelen af deres forskning og udgør derfor en betydelig del af deres forskningsind-

sats.

Hvis man sammenholder fordelingen mellem forskningsområderne med aktørernes ressourcer i

årsværk, viser det ligeledes, at fysisk arbejdsmiljø fylder mest. Her ses det, at 65 procent af aktører-

nes årsværk anvendes til forskning i fysisk arbejdsmiljø – svarende til 128 årsværk. Som beskrevet i

afsnit 2.1.2, har NFA markant flere årsværk til rådighed end de øvrige aktører, og fordelingen af

NFA’s forskningsindsats har derfor stor betydning, når man kobler fordelingerne med årsværk.

Mønsteret i forhold til fysisk arbejdsmiljø, er dog næsten det samme, hvis man ikke medregner

NFA’s forskning i analysen. Når NFA ikke medregnes, udgør forskning i fysisk arbejdsmiljø således

62 procent af aktørernes årsværk.

Enkelte aktører peger på, at fysisk arbejdsmiljø fylder mest i forskningsindsatsen, fordi forsknings-

området i mange år er blevet betragtet som den ”klassiske” arbejdsmiljøforskning, og at det derfor er

naturligt, at fysisk arbejdsmiljø som forskningsområde fylder mest.

Forskningsområdet ’psykosocialt

arbejdsmiljø’

fylder ligeledes en del i forskningsindsatsen på

arbejdsmiljøområdet. 11 af de 12 aktører, som indgår i analysen, forsker således i psykosocialt ar-

bejdsmiljø, og derved er opgaven og ansvaret for forskning i psykosocialt arbejdsmiljø bredt foran-

kret i forskningsmiljøerne. Også for forskning i psykosocialt arbejdsmiljø gælder det, at forsknings-

området dækker over en række forskellige forskningsemner, og der derfor ikke nødvendigvis fore-

kommer overlap i forskningsindsatsen.

Der er stor forskel på, hvor meget psykosocialt arbejdsmiljø fylder som forskningsområde for de

forskellige aktører. Mere konkret går spændet fra 10 til 95 procent af forskningen på arbejdsmiljø-

området for de enkelte aktørerne. For halvdelen af aktørerne har 20-60 procent af forskningen dog

fokus på psykosocialt arbejdsmiljø.

Kobles fordelingen mellem forskningsområderne med antallet af årsværk, viser det, at forskning i

psykosocialt arbejdsmiljø udgør 31 procent af aktørernes forskningsindsats (eller i alt 60 årsværk).

Hvis NFA’s forskningsindsats ikke medtages, udgør forskning i psykosocialt arbejdsmiljø 32 procent

af årsværkene i de resterende aktørers forskningsindsats. Enkelte aktører peger på, at der har været

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

874

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

et stigende fokus på psykosocialt arbejdsmiljø i de seneste år – blandt andet som følge af, at stress

udgør en væsentlig problemstilling på arbejdsmarkedet.

Det forskningsområde, som fylder mindst i forskningsindsatsen, er

’arbejdsulykker’.

Kun fire ud

af de 12 aktører, som indgår i analysen, forsker i arbejdsulykker, og forskningsområdet udgør endvi-

dere kun en mindre del af disse aktørers forskningsindsats (mellem 3 og 33 procent af forsknings-

indsatsen). Kun fire procent af aktørernes årsværk – svarende til otte årsværk – anvendes på forsk-

ning i arbejdsulykker. Hvis man fraregner NFA i analysen, stiger denne andel til 6 procent.

Fokusområder: Aktørernes særlige fokusområder spænder bredt

Forskningsaktørerne på arbejdsmiljøområdet har typisk et eller flere områder, som de har særligt

fokus på i deres forskningsindsats. De særlige fokusområder bestemmes blandt andet af aktørernes

ekspertise, og de bidrager til at definere, hvilke opgaver aktørerne løfter i den samlede forsknings-

indsats på arbejdsmiljøområdet. Aktørernes fokusområder er angivet i nedenstående tabel.

Tabel 3.5 Forskningsaktørernes særlige fokusområder

Aktørtype

NFA

Aktør

Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø

Særlige fokusområder i forskningen

1) Psykosocialt arbejdsmiljø, 2) Muskel- og skeletbe-

svær og fysisk arbejdsbelastning, 3) Arbejdsulykker

og sikkerhedskultur, 4) Kemisk arbejdsmiljø, toksi-

kologi, nanosikkerhed og mikrobiologi og 5) Ar-

bejdsmiljøepidemiologi.

1) Muskel- og skeletbesvær, 2) Psykisk arbejdsmiljø

og stress, 3) Arbejdsulykker og 4) Social ulighed i

sundhed.

Allergi samt arbejdsbetingede lungesygdomme og

kræftsygdomme.

Fysisk arbejdsmiljø, herunder særligt bevægeappara-

tet, luftveje og lungesygdomme samt allergi.

1) Muskelskeletlidelser og 2) Psykosocialt arbejds-

miljø.

Arbejdsprocesser og arbejdsganges betydning for

outcome samt redskaber, værktøjer og metoder til at

forbedre arbejdsgange og -processer med betydning

for arbejdsmiljøet.

Kritisk, kvalitativ forskning, diskursivering af emner

inden for arbejdsliv (primært psykosocialt arbejds-

miljø)

1) Survey-baseret befolkningsundersøgelse, ‘Den

nationale sundhedsprofil’, hvor der indgår spørgsmål

om arbejdsmiljø og 2) interventionsprojekt om stille-

siddende arbejde.

1) Risikofaktorer for luftvejslidelser – fx astma,

bronkitis mv., herunder gen-miljø interaktion, 2)

Eksponeringsmålinger i arbejds- og miljøforskning,

herunder ’dosis respons-studier’ (grænseværdifast-

sættelse) – studier af, hvilken dosis af bestemte stof-

fer der er den højest mulige, sikre dosis, 3) Testning

af mistænkte astmogener hos arbejdere med mis-

tænkt arbejdsrelateret astma og 4) Udvikling af me-

toder til registerforskning på arbejdsmiljøområdet.

Konsekvenser af sygdom for arbejdsevne, håndtering

Arbejdsmiljø-

medicinske

klinikker

Herning

Aalborg

Aarhus

Bispebjerg Hospital

Universiteter

DTU, Management Engineering

RUC, Forskningsenhed for Arbejds-

livsstudier

SDU, Statens Institut for Folke-

sundhed

AU, Sektion for Miljø, Arbejde og

Sundhed

AU, Sektion for Klinisk Socialmedi-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

875

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Aktørtype

Aktør

cin og Rehabilitering

AAU, Institut for Medicin og Sund-

hedsteknologi

DEFACTUM – Rehabilitering og

Sygefravær

Særlige fokusområder i forskningen

af sygefravær på individ-, gruppe- og samfundsni-

veau.

Betydningen af eksponering for arbejdsrelaterede

faktorer, sammenhæng til biomekaniske/fysiologiske

faktorer og reaktioner.

Sygefravær, rehabilitering på arbejdsmarkedet.

Note: Fokusområderne er angivet af repræsentanter fra de angivne aktører.

Aktørernes fokusområder spænder bredt og omfatter blandt andet stress, muskel- og skeletbesvær

og allergi. Derudover har flere aktører fokus på de samme områder. Eksempelvis er der flere aktører,

som forsker i arbejdsulykker, muskel- og skeletbesvær og luftvejssygdomme. Ligeledes har flere ak-

tører fokus på psykosocialt arbejdsmiljø. Aktørerne har dermed i vid udstrækning fokus på de tre

nationalt prioriterede områder. Dette mønster er forventeligt, idet områderne prioriteres både poli-

tisk og i tildelingen af midler.

Flere aktører fremhæver, at det er svært at have fokus på områder, som ligger uden for de tre priori-

terede områder, fordi det er vanskeligt at få midler hertil. Dette til trods for, at de vurderer, at områ-

det har forsknings- og samfundsmæssig relevans. Her peger enkelte aktører blandt andet på støj og

kemi som områder, der er svære at have fokus på i forskningsindsatsen – til trods for at de oplever,

at emnerne udgør væsentlige problemstillinger på arbejdsmarkedet. Enkelte aktører giver endvidere

udtryk for, at denne selektionsmekanisme i forskningsindsatsen kan medføre, at nogle fokusområder

nedprioriteres, og at forskningsmiljøerne deraf mister ekspertise på områder, der kan vise sig at

være relevante i fremtiden. Samlet set peges der således på, at de prioriterede områder begrænser

fleksibiliteten i forhold til at forfølge de emner og områder, der viser sig relevante. Omvendt kan der

også argumenteres for, at en strategisk prioritering af forskningen kan bidrage til at sikre, at forsk-

ningsindsatsen bliver målrettet de områder, der har størst samfundsmæssig relevans. Derved kan

den strategiske prioritering ses som en styringsmæssig fordel.

Opgave- og ansvarsfordelingen i forskningsindsatsen

Kortlægningen tegner et billede af, at der ikke aktuelt er en formel ansvars- og opgavefordeling i

forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Flere aktører giver dog udtryk for, at de oplever at

have et billede af, hvilke aktører der forsker i hvad. Samtidig peger aktørerne på, at to forhold bidra-

ger til at skabe en ansvars- og opgavefordeling i praksis:

•

Ekspertise:

De forskellige forskningsmiljøer har gennem tid opbygget ekspertise inden for be-

stemte områder, hvilket bidrager til at skabe en opgave- og ansvarsfordeling i praksis.

Finansiering:

En del af forskningen finansieres via faste grundbevillinger, men der er dog også

en forholdsvis stor del af forskningen, som finansieres via forskningsbevillinger fra offentlige

eller private fonde og virksomheder. Tildelingen af forskningsbevillinger kan i praksis bidrage

til at skabe en ansvars- og opgavefordeling, idet tildelingen af midler er med til at bestemme,

hvilken forskning der iværksættes, og hvem der forsker i hvad.

3.2.4 Samspil og koordination

Aktørerne oplever generelt, at der er et godt samarbejde mellem de forskellige forskningsaktører på

arbejdsmiljøområdet. Størstedelen af aktørerne give udtryk for, at de har kendskab til de andre aktø-

rers forskning, og det opleves også, at der er samarbejde i de tilfælde, hvor det er relevant. Der ople-

ves en naturlig specialisering på tværs af forskningsaktører hvor den enkelte aktør har en særlig fag-

lig ekspertise.

Aktørerne oplever generelt ikke, at der direkte overlap mellem deres forskning, men der kan være

sammenfald i emner, tilgang eller lignende, som kan skabe synergieffekter, hvor projekterne kan

supplere hinanden. Enkelte aktører giver dog udtryk for, at nogle aktørers forskning ligger tæt på ad

hinanden, og at der som følge heraf kan forekomme overlap i projekter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

876

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Aktørerne oplever ikke en egentlig koordinering af forskningsindsatsen i dag. Undtagelsen hertil er

de arbejdsmedicinske klinikker, hvor der i nogen grad inden for regionerne opleves en koordination

og arbejdsdeling blandt andet i forhold til, hvilke patienter der henvises til de enkelte klinikker un-

der hensyntagen til deres forskningsområder.

Mange aktører giver udtryk for, at de ønsker et tættere samarbejde for at få gavn af den specialisere-

de viden, der eksisterer rundt omkring på universiteterne/klinikkerne – men pointerer også, at dette

samarbejde skal være drevet af det forskningsmæssige fokus og ser ikke et behov for en formel koor-

dination.

Det opleves, at det uformelle samarbejde kan medføre, at der i højere grad opstår synergieffekter i

forskningen, hvor specialiseret viden kan bringes i spil på tværs af institutter/klinikker. Aktørerne

oplever, at der på nuværende tidspunkt er nogle synergieffekter, hvor forskellige projekter supplerer

hinanden, men det vurderes også, at dette kan styrkes, hvis et uformelt samarbejde i højere grad

faciliteres og understøttes. Aktørerne oplever ligeledes, at facilitering og understøttelse af et uformelt

samarbejde kan bidrage til at mindske de overlap, der kan forekomme mellem forskningsprojekter.

Facilitering og understøttelse af et uformelt samarbejde kan eksempelvis ske i form af konferencer,

netværksmøder eller lignende i regi af NFA.

NFA’s rolle.

Som nationalt forskningscenter har NFA en centralrolle i forhold til arbejdsmiljø-

forskningen i Danmark. NFA indsamler relevant forskning – både nationalt og international – og

videreformidler denne viden. Herudover indgår NFA jf. organisationens strategi i et koordineret

samarbejde med Arbejdstilsynet for at sikre, at såvel national som international forskning anvendes

aktivt arbejdsmiljøindsatsen. NFA udarbejder jf. strategien blandt andet vidensoversigter over

forskningsresultater, som samler viden fra egen og andres forskning til brug for myndighedsarbej-

det, tilsynsindsatsen og arbejdspladserne.

Forskningsaktører inden for stort set alle aktørtyper oplever dog, at NFA er en central samarbejds-

partner, ligesom de oplever at have en god dialog med NFA – både vedrørende arbejdsmiljøforsk-

ningen generelt og på konkrete forskningsprojekter. I lyset heraf kan NFA være en aktør, der kan

bidrage til at styrke det uformelle samarbejde på tværs af forskningsaktører – eksempelvis i form af

flere konferencer, netværksmøder mv.

Finansiering som grundlag for samarbejde.

Flere aktører giver udtryk for, at finansieringen

har stor betydning for, hvad de forsker i. De oplever, at de skal finansiere en stor del af deres forsk-

ning fra fonde – især Arbejdsmiljøforskningsfonden – og at dette medfører, at forskningsaktørerne

konstant er i konkurrence med hinanden, hvilket virker hæmmende for samarbejdet.

Finansieringens store betydning kan dog også kan være et middel til at skabe et større samarbejde,

uden at dette nødvendigvis kræver en større administrativ koordinering – fx ved at Arbejdsmiljø-

forskningsfonden i højere grad prioriterer at tildele midler til projekter, hvor der er samarbejde på

tværs af forskellige forskningsaktører eller stiller krav om samarbejde eller koordination.

3.2.5 Konklusion

Delanalysen viser blandt andet, at der er forskel på, hvor mange ressourcer forskningsaktørerne har

til rådighed. NFA er den største aktør og har både markant flere årsværk og flere særlige faciliteter til

rådighed end de øvrige aktører. Hovedparten af de øvrige forskningsaktører kan karakteriseres som

mindre forskningsmiljøer på arbejdsmiljøområdet.

Mange af forskningsmiljøerne på arbejdsmiljøområdet har fokus på fysisk og psykosocialt arbejds-

miljø i deres forskning, mens kun en mindre andel beskæftiger sig med arbejdsulykker. Fysisk ar-

bejdsmiljø fylder mest som forskningsområde i forskningsindsatsen, men udviklingen de seneste år

har betydet, at psykosocialt arbejdsmiljø fylder mere i forskningsindsatsen. Arbejdsulykker udgør

derimod kun en begrænset del af aktørernes forskningsindsats, og der er ikke umiddelbart tegn på,

at dette vil ændre sig.

De enkelte forskningsmiljøer har forskellige faglige fokusområder, hvilket naturligvis har betydning

for hvilke konkrete opgaver de løfter i forskningsindsatsen. Fokusområderne afspejler i vidt omfang

de politisk prioriterede områder, og aktørerne peger på, at det kan være vanskeligt for forskningsmil-

jøerne at prioritere forskningstemaer, der ligger udenfor de tre prioriterede områder. Dette kan be-

grænse mulighederne for, at forskningen på arbejdsmiljøområdet kan respondere hurtigt på de ud-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

877

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

viklingstendenser og problemstillinger, der opstår på arbejdsmarkedet – ikke mindst i lyset af de

begrænsede grundbevillinger i mange forskningsmiljøer på arbejdsmiljøområdet.

Der kan ikke identificeres en klar, formel ansvars- og opgavefordeling i forskningsindsatsen på ar-

bejdsmiljøområdet. Den faglige ekspertise og specialisering i de enkelte forskningsmiljøer samt for-

delingen af midler bidrager dog til at skabe en ansvars- og opgavefordeling i praksis. Forskningsak-

tørerne efterspørger ikke en formel koordination, men kan se fordele ved et styrket samarbejde og

netværk på tværs af aktørerne.

Der vurderes samlet set at være behov for en stærkere koordination af forskningen på arbejdsmiljø-

området fremadrettet. De mange mindre forskningsmiljøer kan være en fordel på grund af deres

forskellige fokusområder og specialiseringer, omvendt er der stor konkurrence om midlerne, og der

bruges mange ressourcer på forskningsansøgninger, samtidig med at miljøerne er sårbare i forhold

til fastholdelse.

En styrket koordination vil kunne medvirke til at skabe bedre samarbejde og synergi på tværs af

forskningsmiljøer, sikre at der ikke er overlap i forskningen, sikre at efterspørgslen efter viden imø-

dekommes og dermed styrke forskningsindsatsen på området.

3.3 Delanalyse 2: Videnstyper i forskningsindsatsen

3.3.1 Formål med delanalysen

Forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet varetages af en bred vifte af aktører, der producerer

forskellig forskningsbaseret viden – eksempelvis forskning i faktorer i arbejdsmiljøet, som kan på-

virke personers fysiske helbred, eller forskning i, hvordan arbejdspladser kan reducere stress. Der-

udover producerer aktørerne forskellige typer af forskning, lige fra grundforskning til aktionsforsk-

ning og evalueringer.

Denne delanalyse har til formål at skabe overblik over:

•

Hvilke videnstyper der produceres i forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet.

Hvilke forskningstyper der produceres på arbejdsmiljøområdet.

Delanalysen trækker på viden fra både interviews og desk research af tilgængeligt materiale og mate-

riale fremsendt af aktørerne, herunder forskningspublikationer og oversigter over aktuelle forsk-

ningsprojekter.

3.3.2 Videnstyper

I kortlægningen af forskningsaktørernes vidensproduktion på arbejdsmiljøområdet er den produce-

rede forskning om arbejdsmiljø kategoriseret ud fra følgende typologi:

Risikofaktorer:

Viden om faktorer i arbejdsmiljøet, som kan påvirke personers fysiske eller psykiske

helbred.

•

Interne virkemidler:

Viden om virkemidler, der anvendes på arbejdspladser med henblik på at

forebygge eller afhjælpe problemer i forhold til arbejdsmiljøet.

Eksterne virkemidler:

Viden om virkemidler, der anvendes af myndigheder og/eller andre ak-

tører, som har til formål at regulere og understøtte arbejdspladsernes egenindsats.

De tre videnstyper går på tværs af de tre forskningsområder præsenteret i delanalyse 1. Altså kan

forskning i alle tre videnstyper omhandle både fysisk arbejdsmiljø, psykosocialt arbejdsmiljø og ar-

bejdsulykker. Tabellen nedenfor viser den relative fordeling af aktørernes forskning mellem de tre

videnstyper i typologien. Det bemærkes, at fordelingen er estimeret af repræsentanter fra de angivne

aktører og er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

878

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tabel 3.6 Oversigt over den estimerede fordeling af aktørernes forskning mellem de tre videnstyper

Videnstyper

Aktørtype

Aktør

Risiko-

faktorer

40 %

60 %

100 %

90 %

75 %

45 %

90 %

40 %

70 %

40 %

Interne

virke-

midler

55 %

40 %

15 %

70 %

45 %

100 %

20 %

30 %

20 %

Eksterne

virke-

midler

596 %

10 %

30 %

10 %

40 %

NFA

Arbejdsmiljø-

medicinske

klinikker

Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø

Herning

Aalborg

Aarhus

Bispebjerg

Universiteter

DTU, Management Engineering

RUC, Forskningsenhed for Arbejdslivsstudier

SDU, Statens Institut for Folkesundhed

AU, Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed

AU, Sektion for Klinisk Socialmedicin og Re-

habilitering

AAU, Institut for Medicin og Sundhedstekno-

logi

DEFACTUM – Rehabilitering og Sygefravær

Note: Det bemærkes, at fordelingen mellem videnstyper er estimeret af repræsentanter fra de angivne aktører.

Der produceres meget viden om risikofaktorer og interne virkemidler – mindre om

eksterne virkemidler

På tværs af videnstyperne forskes der mest i

risikofaktorer.

Dette ses ved, at hovedparten af aktø-

rerne forsker i risikofaktorer, samt at forskning i risikofaktorer udgør en betydelig andel af aktører-

nes forskning på arbejdsmiljøområdet – nærmere bestemt mellem 40 og 100 procent af forskningen

for de enkelte aktører. For næsten alle aktører udgør forskning i risikofaktorer altså en betydelig

andel af deres forskningsindsats. Der er endvidere nogle aktører, som primært forsker i risikofakto-

rer, herunder Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed på AU samt tre arbejdsmedicinske klinikker.

For NFA, der er den største forskningsaktør på arbejdsmiljøområdet målt i årsværk, udgør forskning

i risikofaktorer 40 procent af den samlede forskning.

Når man sammenholder fordelingerne mellem de tre forskningsområder med antallet af årsværk,

som aktørerne har til rådighed, styrkes dette billede. Aktørerne, som indgår i analysen, har samlet

196 årsværk til rådighed til forskning i arbejdsmiljø. Heraf arbejder 49 procent, svarende til 96 års-

værk, med forskning i risikofaktorer. Som tidligere nævnt har NFA markant flere årsværk til rådig-

hed end de øvrige aktører. Derved vægter NFA’s fordeling mellem videnstyperne meget, når forde-

lingerne kobles med årsværk. Hvis man ikke medtager NFA i analysen, anvendes 64 procent af års-

værkene for de resterende aktører til forskning i risikofaktorerne.

Enkelte aktører peger på, at det er naturligt, at risikofaktorer fylder meget i forskningsindsatsen på

arbejdsmiljøområdet, da forskning i risikofaktorer ofte danner grundlag for videre forskning i vir-

kemidler – altså at man er nødt til at vide,

hvad

der er farligt, før man kan forske i,

hvordan

man

kan håndtere det.

Forskning i risikofaktorer omfatter, som det ser ud i dag, særligt forskning i fysisk arbejdsmiljø. De

aktører, som har fokus på risikofaktorer i forskningsindsatsen, fx de arbejdsmedicinske klinikker i

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

879

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Aalborg og Bispebjerg samt Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed på Aarhus Universitet, har såle-

des særligt fokus på det fysiske arbejdsmiljø.

Boks 3.1 Eksempler på forskning i risikofaktorer

Den aktuelle forskning i risikofaktorer omhandler blandt andet:

•

Hvordan stillesiddende arbejde påvirker det fysiske helbred

Betydningen af organisationsændringer for det psykosociale arbejdsmiljø

Hvordan et højt støjniveau kan påvirke det fysiske og psykiske helbred

Hvordan vold og trusler i arbejdsmiljøet påvirker det psykiske helbred.

Interne virkemidler

fylder ligeledes en del i forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Dette

ses blandt andet ved, at næsten alle aktører forsker i interne virkemidler. Der er dog stor forskel på,

hvor meget interne virkemidler fylder i aktørernes forskningsindsats – fra fem til 100 procent. For

hovedparten af aktørerne udgør forskning i interne virkemidler dog mellem 20 og 50 procent af de-

res forskningsindsats på arbejdsmiljøområdet. Derved udgør denne videnstype også en betydelig del

af forskningen på arbejdsmiljøområdet.

Hvis man kobler videnstypen til antallet af årsværk, viser det, at 44 procent af årsværkene anvendes

til forskning i interne virkemidler. Årsagen til, at interne virkemidler udgør en så stor del af forsk-

ningsindsatsen, er blandt andet, at forskning i interne virkemidler udgør 55 procent af NFA’s forsk-

ningsindsats. Hvis man ikke medtager NFA i opgørelsen, udgør forskning i interne virkemidler 25

procent, og forskning i interne virkemidler fylder således mindre for de øvrige aktører. Flere aktører

giver i øvrigt udtryk for, at der er stigende fokus på interne virkemidler i forskningsindsatsen.

Boks 3.2 Eksempler på forskning i interne virkemidler

Den aktuelle forskning i interne virkemidler omhandler blandt andet:

•

Hvordan arbejdspladser kan arbejde med at reducere stillesiddende arbejde, og derigennem afhjælpe

og forebygge problemer i forhold til det fysiske helbred

Hvordan man via arbejdstilpasning kan fastholde personer med rygproblemer i fysisk hårdt arbejde

Hvordan man via ledelsesbaserede sikkerhedstiltag kan forebygge arbejdsulykker og nedslidning i

bygge- og anlægsbranchen.

Eksterne virkemidler

fylder mindre i forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet end de to øv-

rige videnstyper. Det ses ved, at der er færre aktører, som forsker i eksterne virkemidler sammenlig-

net med risikofaktorer og interne virkemidler. Derudover udgør forskning i denne videnstype, gene-

relt set, en mindre andel af aktørernes forskning – mellem 5 og 40 procent.

Når man kobler videnstypen til antallet af årsværk, aktørerne har til rådighed, bekræftes dette bille-

de. Kun syv procent af årsværkene, svarende til 14 årsværk, anvendes til forskning i eksterne virke-

midler. Hvis man ikke medtager NFA i opgørelsen, anvendes 10 procent af årsværkene til forskning i

eksterne virkemidler blandt de øvrige forskningsmiljøer, og det er således generelt et mindre forsk-

ningsområde.

De aktører, som forsker mest i eksterne virkemidler, har fokus på rehabilitering. Det drejer sig om

Sektion for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering (AU) og Rehabilitering og Sygefravær på DE-

FACTUM. Begge aktører forsker i, hvordan man via eksterne virkemidler kan arbejde med fasthol-

delse på og rehabilitering til arbejdsmarkedet for personer, der har problemstillinger med deres fysi-

ske og/eller psykiske helbred. For begge aktører gælder det, at forskning i eksterne virkemidler ud-

gør 40 procent af deres forskning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

880

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Boks 3.3 Eksempler på forskning i interne virkemidler

Den aktuelle forskning i interne virkemidler omhandler blandt andet:

•

Hvordan certificering af virksomheders arbejdsmiljøledelsessystem påvirker virksomhe-

dernes arbejdsmiljøindsats

Effekten af den udvidede risikobaserede tilsynsmetode (URT).

Udover at der kan spores tendenser i, hvor meget der forskes i de tre videnstyper, kan der ses

mønster mellem aktørtype og den viden, der produceres.

Mere konkret ses det, at de ar-

bejdsmedicinske klinikker primært producerer viden om risikofaktorer. Dette mønster kan være

relateret til, at de arbejdsmedicinske klinikker bedriver patientnær forskning, der tager udgangs-

punkt i de helbredsmæssige følger af risikofaktorer, som patienterne på de arbejdsmedicinske kli-

nikker oplever. Der kan ikke spores samme tendens blandt universiteterne, som forsker i alle tre

videnstyper.

3.3.3 Forskningstyper

I kortlægningen er det undersøgt, hvilke typer af forskning aktørerne bedriver. Kortlægningen er

gennemført med udgangspunkt i følgende typologi:

•

Grundforskning:

Grundforskning er typisk placeret ved de traditionelle universiteter og bliver

vurderet ud fra, om den kan betragtes som sand. Den handler om at beskrive, forklare og forstå

– og dermed ikke først og fremmest om at foreskrive. Tidshorisonten er typisk lang, og det er

ikke muligt at forudsige noget om, hvilken betydning en potentielt grundlæggende ny erkendel-

se kan få.

Anvendt og strategisk forskning:

Forskning, der overvejende retter sig mod at kunne anvendes

umiddelbart og/eller i strategiske ærinder, foregår typisk ved nationale institutter og centre.

Hensigten med denne forskning er at skabe viden, der kan anvendes umiddelbart, og som kan

påvirke udviklingen inden for udpegede sektorer eller i forbindelse med bestemte problem-

komplekser.

Udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning:

Aktionsforskning, interventions-

forskning, udviklingsforskning og -projekter har en særlig betydning som redskaber til at opar-

bejde nye måder at løse forskellige opgaver på. Disse tilgange kan blandt andet udvikle arbej-

dets indhold, arbejdsmetoder, afgrænsninger samt faglige begreber og perspektiver på nye må-

der inden for bestemte afgrænsede rammer.

Evalueringer og analyser:

Evalueringsarbejder og analyser har blandt andet til hensigt at vur-

dere politiske reformer og give beslutningstagere og interessenter adgang til viden. Evaluerin-

ger og analyser kan bidrage til at belyse fx implementering eller effekt af et tiltag. Her er typisk

fast opdrag og ramme for arbejdet.

•

Tabellen nedenfor viser den relative fordeling af aktørernes forskning mellem de fire forskningsty-

per. Det bemærkes, at fordelingerne er estimeret af repræsentanter fra de angivne aktører og er der-

for forbundet med en vis usikkerhed.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

881

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tabel 3.7 Oversigt over den estimerede fordeling af aktørernes forskning mellem de fire forskningstyper

Forskningstyper

Udvik-

lings-

projekter

og aktions-

eller in-

terventi-

ons-

forskning

40 %

30 %

40 %

25 %

80 %

30 %

50 %

Aktørtype

Aktør

Grund-

forsk-

ning

Anvendt

og strate-

gisk

forskning

Evalue-

ringer og

analyser

NFA

Arbejdsmiljø-

medicinske klinik-

ker

Det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø

Herning

Aalborg

Aarhus

Bispebjerg

100 %

20 %

70 %

60%

75 %

40 %

60 %

40 %

20 %

10 %

20 %

50 %

Universiteter

DTU, Management Enginee-

ring

RUC, Forskningsenhed for

Arbejdslivsstudier

SDU, Statens Institut for

Folkesundhed

AU, Sektion for Miljø, Ar-

bejde og Sundhed

AU, Sektion for Klinisk

Socialmedicin og Rehabilite-

ring

AAU, Institut for Medicin og

Sundhedsteknologi

DEFACTUM – Rehabilite-

ring og Sygefravær

60 %

20 %

50 %

20 %

60 %

20 %

10 %

20 %

Note: Det bemærkes, at fordelingen mellem forskningstyper er estimeret af repræsentanter fra de angivne aktører.

Kortlægningen viser, at der

gennemføres alle fire typer af forskning,

og at hovedparten af

aktørerne producerer flere typer forskning. Der er en enkelt aktør, som udelukkende bedriver én

type forskning – nærmere bestemt Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg, som bedriver grundforskning.

De forskningstyper, der produceres mest, er

anvendt og strategisk forskning

udviklings-

projekter og aktions- eller interventionsforskning.

Dette ses blandt andet ved, at de to

forskningstyper produceres af hovedparten af aktørerne. Hvis man sammenholder forskningstyper-

ne med antallet af årsværk, som aktørerne har til rådighed, tegner det samme billede. Her ses det, at

henholdsvis 35 procent og 36 procent af aktørernes årsværk anvendes til anvendt og strategisk

forskning og udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning. Anvendt og strategisk

forskning omfatter 40 procent af NFA’s, hvilket præger det samlede billede. Hvis NFA ikke indgår i

opgørelsen, omfatter anvendt og strategisk forskning 26 procent af forskningen for de øvrige aktører.

Grundforskning

samt

evalueringer og analyser

udgør derimod en mindre andel af aktørernes

forskningsindsats. Dette ses blandt andet ved, at det er en mindre andel af aktørerne, som produce-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

882

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

rer henholdsvis grundforskning og evalueringer og analyser, sammenlignet med de to øvrige forsk-

ningstyper. Når man sammenholder forskningstype med antallet af årsværk, bekræftes dette billede,

idet henholdsvis 14 procent og 16 procent af aktørernes årsværk anvendes til grundforskning og eva-

lueringer og analyser. Hvis NFA’s mange årsværk ikke indgår i analysen, stiger andelen af årsværk,

som anvendes til grundforskning, dog til 37 procent som følge af, at NFA ikke producerer grund-

forskning. Omvendt bruger NFA mange årsværk til evalueringer og analyser, og når NFA ikke indgår

i analysen i forhold til denne forskningstype, falder andelen af årsværk, der anvendes til evalueringer

og analyser til ni procent hos de øvrige aktører.

Mange aktører giver udtryk for, at de har fokus på, at forskningen skal kunne finde anvendelse i

praksis. Som led heri arbejder flere forskere i stigende grad med at inddrage slutbrugeren, for ek-

sempel arbejdspladser, i forskningen – eksempelvis ved interventionsforskning. Denne tendens kan

være en del af forklaringen på, at der i højere grad produceres anvendt og strategisk forskning, ud-

viklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning.

Hvis man ser på

sammenhængen mellem videnstyper og forskningstyper,

kan der spores

mønstre. For det første omfatter forskning i risikofaktorer i det fysiske arbejdsmiljø typisk grund-

forskning, hvor man søger at beskrive, forklare og forstå, hvordan en risikofaktor kan påvirke det

fysiske helbred. Det ses ligeledes, at der er tre aktører, som primært producerer grundforskning,

samt at disse aktører primært forsker i risikofaktorer i det fysiske arbejdsmiljø. Det drejer sig om de

arbejdsmedicinske klinikker i Aalborg og Bispebjerg samt Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed på

Aarhus Universitet. Herudover omfatter forskning i interne virkemidler ofte udviklingsprojekter og

aktions- eller interventionsforskning – eksempelvis hvor et konkret virkemiddel afprøves på en eller

flere arbejdspladser. Her ses det ligeledes, at en del af de aktører, som producerer udviklingsprojek-

ter og aktions- eller interventionsforskning også har et forholdsvist stort fokus på interne virkemid-

ler i deres forskning. Det ses eksempelvis i forhold til NFA og DTU.

3.3.4 Konklusion

Der produceres aktuelt mest forskning om risikofaktorer og interne virkemidler i forskningsindsat-

sen på arbejdsmiljøområdet, mens der i mindre grad forskes i eksterne virkemidler. En årsag til

denne tendens er, at forskning i risikofaktorer naturligt fylder meget, da det danner grundlag for

videre forskning i virkemidler. Derudover er der de seneste år kommet et større fokus på interne

virkemidler, mens samme tendens ikke ses i forhold til eksterne virkemidler.

Forskningen på arbejdsmiljøområdet udgøres primært af udviklingsprojekter og aktions- eller inter-

ventionsforskning eller anvendt og strategisk forskning. Denne tendens kan blandt andet være affødt

af et stigende fokus på, at forskningen skal kunne finde anvendelse i praksis. Der produceres i min-

dre grad grundforskning, og den grundforskning, der produceres, har primært karakter af grund-

forskning i risikofaktorer i det fysiske arbejdsmiljø.

Det er som nævnt fra politisk side (Aftaleparterne) besluttet at prioritere en række områder i den

samlede arbejdsmiljøindsats. Der er mange fordele ved at have forholdsvis klare mål og fokusområ-

der på arbejdsmiljøområdet – det bidrager til at målrette ressourcerne på området og sætte retning

for forskningen og formidlingen. Der er dog også ulemper, da de prioriterede områder kan gøre det

sværere at sikre aktualitet i forskningen og tilgodese nye forskningsområder.

Kortlægningen viser således, at der fra myndighedsaktører og BFA’er er efterspørgsel efter forskning,

som ikke imødekommes aktuelt – herunder forskning i eksterne virkemidler og konkrete forsknings-

temaer som kemi og støj, jf. delanalyse 4 nedenfor.

Samtidig peger kortlægningen på, at udviklingen på arbejdsmarkedet og herunder udviklingen i

teknologier og strukturer og arbejdsprocesser betyder nye risikofaktorer, som forskningen kan have

sværere ved at belyse, hvis de ikke indgår i de nationalt prioriterede områder. De prioriterede områ-

der har således stor betydning for, hvilken forskning der gennemføres på arbejdsmiljøområdet –

ikke mindst i de mange mindre forskningsmiljøer med begrænsede grundbevillinger. Det bør derfor

overvejes, hvordan man fremadrettet kan sikre en hyppigere opdatering af fokusområderne, herun-

der både generelt og i Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

883

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

3.4 Delanalyse 3: Forskningsaktørernes finansie-

ringskilder

3.4.1 Formålet med delanalysen

Forskning på arbejdsmiljøområdet finansieres via en række forskellige kilder, herunder finansiering

fra både offentlige og private aktører. Denne delanalyse har til formål at:

•

Skabe overblik over hvordan forskningen på arbejdsmiljøområdet finansieres.

Undersøge kilder der bidrager med finansiering.

Undersøge hvilke fordele og ulemper der er forbundet med den aktuelle finansiering af forsknin-

gen på arbejdsmiljøområdet.

Delanalysen trækker på viden fra både interviews og desk research af tilgængeligt materiale og mate-

riale fremsendt af aktørerne, oversigter over finansiering af forskningsprojekter samt regnskabsdata

for enkelte aktører.

3.4.2 Forskningsaktørernes finansieringskilder

Kortlægningen af finansieringen af forskning på arbejdsmiljøområdet er gennemført ud fra følgende

typologi:

•

Grundbevilling/fast bevilling:

Fx midler fastsat i finansloven eller fast bevillinger fra regioner.

Forskningsbevilling (offentlige – nationale, internationale):

Bevilling fra fx Arbejdsmiljø-

forskningsfonden, Innovationsfonden eller EU.

Private midler (fonde/virksomheder):

Projektbevillinger fra private fonde eller virksomheder.

En oversigt over de konkrete finansieringskilder fremgår nedenfor.

Aktørernes forskning er i høj grad finansieret via variable finansieringskilder

Nedenstående tabel viser en oversigt over de inkluderede forskningsaktørers finansiering fordelt

mellem de tre finansieringstyper. Det bemærkes, at fordelingen er estimeret af repræsentanter fra de

angivne aktører og derfor er forbundet med en vis usikkerhed.

Tabel 3.8 Oversigt over den estimerede fordeling af aktørernes finansiering mellem fire finansieringstyper

Finansieringstyper

Forsk-

nings-

bevilling

(offentlige

– nationa-

le, interna-

tionale)

50 %

40 %

20 %

60 %

85 %

Aktørtype

Aktør

Grund-

bevilling/

fast

bevilling

Private

midler

(fonde/

virksom-

heder)

Andet

NFA

Arbejdsmil-

jø-

medicinske

klinikker

Det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø

Herning

Aalborg

Aarhus

Bispebjerg

46 %

50 %

20 %

75 %

10 %

60 %

40 %

10 %

25 %

Universite-

ter

DTU, Management Engi-

neering

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

884

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Finansieringstyper

Forsk-

nings-

bevilling

(offentlige

– nationa-

le, interna-

tionale)

20 %

40 %

Aktørtype

Aktør

Grund-

bevilling/

fast

bevilling

Private

midler

(fonde/

virksom-

heder)

Andet

RUC, Forskningsenhed for

Arbejdslivsstudier

SDU, Statens Institut for

Folkesundhed

AU, Sektion for Miljø,

Arbejde og Sundhed

AU, Sektion for Klinisk

Socialmedicin og rehabili-

tering

AAU, Institut for Medicin

og Sundhedsteknologi

DEFACTUM – Rehabilite-

ring og sygefravær

80 %

60 %

20 %

40 %

25 %

50 %

25 %

10 %

25 %

40 %

50 %

Note: Det bemærkes, at fordelingen mellem de fire finansieringstyper er estimeret af repræsentanter fra de angivne aktører.

Kortlægningen af aktørernes finansieringskilder tegner et billede af at aktørernes forskning på ar-

bejdsmiljøområdet er finansieret af en kombination af grundbevilling/fast bevilling, forskningsbevil-

linger og private midler:

•

Grundbevillingen udgør typisk 20-50 pct. af finansieringen – for enkelte helt op til 60-80 pct.

Offentlige forskningsbevillinger udgør typisk 25-40 pct. af finansieringen – for enkelte aktører

helt op til 60-89 pct. Enkelte aktører har slet ikke denne type bevilling (SDU og DTU).

Bevillinger fra private fonde og virksomheder udgør typisk 40-50 pct. af finansieringen.

Fordelingen mellem finansieringstyperne viser derudover, at aktørernes forskning i høj grad er fi-

nansieret via variable finansieringskilder – dvs. forskningsbevillinger fra offentlige aktører eller pri-

vate midler. For halvdelen af aktørerne, gælder det at 70 pct. eller mere af deres finansiering udgøres

af variable finansieringskilder.

Når finansieringstyperne kobles med årsværk, fremgår det, at grundbevilling/fast bevillinger finan-

sierer knap halvdelen, 40 pct., af årsværkene til forskning på arbejdsmiljøområdet. Forskningsbevil-

linger fra offentlige aktører og midler fra private fonde/virksomheder finansierer henholdsvis 47 pct.

og 11 pct. af årsværkene, mens andre finansieringskilder finansierer 2 pct. af årsværkene. Kortlæg-

ningen viser således, at grundbevillinger og forskningsbevillinger fra offentlige kilder udgør de stør-

ste finansieringskilder, samt at private midler kun finansierer en mindre del af forskningen. Derud-

over peger kortlægningen på, at over halvdelen af aktørernes årsværk. 58 pct., finansieres via variab-

le finansieringskilder (forskningsbevillinger og private midler).

Hvis man ikke medregner NFA i analysen, stiger andelen af årsværk, der finansieres af forskningsbe-

villinger fra offentlige aktører og private midler, til henholdsvis 43 pct. og 27 pct. for de øvrige aktø-

rer. Den samlede andel af forskningen, der finansieres af projektmidler, er således 70 pct. på tværs af

forskningsmiljøerne (når NFA ikke indgår). Det tegner samlet set et billede af, at forskningsmiljøer-

nes arbejde i høj grad er afhængig af forskningsbevillinger og dermed variable finansieringskilder.

Da mange af forskningsmiljøerne samtidigt er relativt små (jf. delanalyse 1), kan det betyde, at

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

885

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

forskningsmiljøerne bliver sårbare i forhold til udsving i finansieringen, hvilke kan have betydning

for mulighederne for at fastholde forskere.

Finansieringskilder

Kortlægningen viser, at en række forskellige aktører, finansierer forskningsindsatsen på arbejdsmil-

jøområdet. Disse opsummeres nedenfor

•

Grundbevilling:

Grundbevillingerne ydes blandt andet via finansloven samt fra regioner og

universiteter. For universiteterne gælder det, at der er stor forskel på, i hvor høj grad deres

forskning på arbejdsmiljøområdet er finansieret via grundbevillinger.

Forskningsbevillinger:

Forskningsaktørerne modtager forskningsbevillinger fra både nationale

og internationale, offentlige aktører. Eksempelvis modtager aktørerne midler fra Innovations-

fonden og en række EU-fonde og regionale fonde. Den største finansieringskilde indenfor den-

ne finansieringstype er dog Arbejdsmiljøforskningsfonden, som råder over et budget på 55 mio.

kr. årligt til forskning på arbejdsmiljøområdet. Flere aktører fremhæver Arbejdsmiljøforsk-

ningsfonden som den mest betydningsfulde finansieringskilde på arbejdsmiljøområdet.

Private midler (fonde/virksomheder):

I forhold til denne finansieringskilde udgør særligt pri-

vate fonde en stor finansieringskilde. Eksempelvis er der flere aktører, som modtager midler fra

Velux Fonden, Lundbeck Fonden og Tryg Fonden. Private aktører som Kræftens Bekæmpelse

bidrager dog også med finansiering.

•

3.4.3 Fordele og ulemper ved finansieringen

På baggrund af kortlægningen af finansieringen af forskningsindsatsen på arbejdsmiljøområdet, kan

der peges på en række fordele og ulemper ved den aktuelle finansiering:

Et område med stærk styring:

Flere aktører giver udtryk for, at fastsættelsen af de tre prioriterede

områder betyder, at det kan være vanskeligt at få finansiering til forskning, som ikke omhandler de

prioriterede områder. Dette beskrives af flere aktører som en ulempe, fordi det gør det vanskeligt at

prioritere forskningstemaer uden for de prioriterede områder. Der peges eksempelvis på emner som

støj og kemi, hvor aktørerne oplever, at der er problemstillinger på arbejdsmarkedet, og som der

samtidig mangler viden om. Omvendt kan der argumenteres for, at en strategisk prioritering af mid-

lerne kan bidrage til at øge forskningens samfundsmæssige impact og bidrage til, at der opbygges

forskningsmæssig viden og ekspertise på konkrete områder.

Kan opleves som et lukket system:

Enkelte aktører oplever finansieringen af forskning på arbejds-

miljøområdet som et ”lukket system”, hvor det er svært for mindre forskningsmiljøer og unge, nye

forskere at vinde indpas. Dette betyder, at dynamikken i aktørbilledet på arbejdsmiljøområdet be-

grænses. Aktørerne peger således på, at finansieringen kan opleves som et ”lukket system”, fordi

flere finansieringskilder (fx Arbejdsmiljøforskningsfonden og Innovationsfonden), lægger meget

vægt på CV’er og erfaring med forskning på området i tildelingen af midler. Myndighederne argu-

menterer modsat for, at det er vigtigt, at midlerne tildeles forskningsaktører, som kan dokumentere,

at de har relevant erfaring, og at kriterierne derfor er med til at sikre, at forskningen på arbejdsmil-

jøområdet er af høj kvalitet samt at midlerne bruges bedst muligt.

Finansieringen vanskeliggør fastholdelse:

Flere af de aktører, hvis finansiering primært udgøres af

variable bevillinger fra offentlige og private kilder, giver udtryk for, at den variable finansiering gør

det vanskeligt at fastholde forskere, fordi aktørerne ikke kan tilbyde fast ansættelser. I lyset af at

flere af forskningsmiljøerne er forholdsvis små, betyder det, at forskningsmiljøerne er sårbare og kan

have sværere ved at opbygge ekspertise og fastholde viden. Styrken ved forskningsbevillingerne er

dog, at man via ansøgningsprocedurerne løbende sikrer forskningens relevans, samt at forskningen

møder efterspørgslen efter viden.

Ressourcekrævende proces:

Flere aktører fremhæver, at der bruges mange ressourcer på at skrive

ansøgninger, som ikke munder ud i forskningsprojekter – blandt andet som følge af at arbejdsmiljø-

området er præget af konkurrence. Dette skyldes blandt andet, at finansieringen af forskning på

arbejdsmiljøområdet i høj grad finansieres via forsknings- eller projektbevillinger. Når Arbejdsmiljø-

Andre finansieringskilder omfatter indtægter fra tværministerielle IT indkøb og indtægter fra fælles biblioteks-service med

Arbejdstilsynet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

886

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

forskningsfonden eksempelvis bevilger midler, gennemgår ansøgningerne en vurderingsproces be-

stående af to trin. Som det første skal ansøgningernes videnskabelige kvalitet vurderes i det viden-

skabelige udvalg. Ansøgninger som godkendes i det videnskabelige udvalg skal efterfølgende god-

kendes og vælges i det strategiske udvalg. Det strategiske udvalg består blandt andet af repræsentan-

ter fra arbejdsmarkedets parter. Dette bidrager til at sikre, at de forskningsprojekter, der finansieres,

også efterspørges af arbejdsmarkedets parter. Processen kan dog samtidig virke uigennemsigtig for

aktørerne, og de peger i denne sammenhæng på, at det kan være frustrerende at få afvist en ansøg-

ning i Arbejdsmiljøforskningsfondens strategiske udvalg, som er blevet godkendt i det videnskabeli-

ge udvalg. Omvendt argumenterer myndighederne for, at det er vigtigt, at Arbejdsmiljøforsknings-

fondens midler prioriteres og anvendes til de projekter, der kan have den største samfundsmæssige

betydning.

Som det beskrives ovenfor, er der flere perspektiver på de nævnte ulemper, og der er argumenter

både for og imod den måde finansieringen fungerer på aktuelt. Derudover præger disse fordele og

ulemper i vidt omfang forskningen generelt og ikke kun forskningen på arbejdsmiljøområdet.

3.4.4 Konklusion

Forskningen på arbejdsmiljøområdet er i vidt omfang finansieret af projektmidler fra Arbejdsmiljø-

forskningsfonden, Innovationsfonden, EU-midler eller private fonde. Grundbevillinger/faste bevil-

linger udgør således en mindre andel af finansieringen for halvdelen af forskningsmiljøerne. For

mange af forskningsmiljøerne er over 70 pct. af deres årsværk således finansieret af projektmidler,

mens dette gælder for halvdelen af NFA’s årsværk.

De politisk prioriterede områder betyder, at arbejdsmiljøområdet er præget af fokusering, hvor det

kan være vanskeligt at få finansiering til forskningsprojekter, der ikke omhandler de prioriterede

områder.

Den variable finansiering har dog også sine fordele. Ved at tildele midler på baggrund af ansøgnin-

ger, sker der en løbende vurdering af forskningens videnskabelige kvalitet og samfundsmæssige rele-

vans. Dette kan bidrage til at sikre effektiv anvendelse af midlerne og øge den samfundsmæssige

impact af forskningen. De prioriterede områder kan ligeledes bidrage til at sikre, at midlerne anven-

des på forskning indenfor områder, der har samfundsmæssig relevans og samtidig medføre, at der

opbygges faglig ekspertise.

Projektfinansieringen betyder dog også, at der i de mange og ofte mindre forskningsmiljøer på ar-

bejdsmiljøområdet i Danmark anvendes mange ressourcer på udarbejdelsen af projektansøgninger.

Ansøgningsprocesserne til forskningsprojekter opleves tunge, og der er stor konkurrence om forsk-

ningsmidlerne og derfor begrænset succes med forholdsvis mange forskningsaktører og -miljøer på

området. Det har som konsekvens, at forskningsmiljøerne har mere varierende budgetter over tid og

derfor har sværere ved at fastholde forskere i miljøerne.

Offentlige forskningsbevillinger udgør en forholdsvis stor andel af forskningen på arbejdsmiljøom-

rådet, heraf udgør Arbejdsmiljøforskningsfonden en central finansieringskilde. Ansøgningsproces-

serne til Arbejdsmiljøforskningsfondens midler opleves tunge, og der er stor konkurrence om forsk-

ningsmidlerne som følge af de forholdsvis mange forskningsaktører og -miljøer på området.

Der vurderes derfor fremadrettet at være behov for en mere effektiv proces omkring tildelingen af

forskningsmidler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, mere samarbejde på tværs af forskningsmiljø-

erne og dermed en styrkelse af forskningsindsatsen.

3.5 Delanalyse 4: Kortlægning af myndighedernes

vidensbehov

3.5.1 Formålet med delanalysen

Formålet med denne delanalyse er at belyse, hvilken type viden myndighedsaktørerne anvender i

deres myndighedsarbejde, samt hvorvidt myndighedsaktørerne oplever at have adgang til den rele-

vante viden i dag, eller savner adgang til viden i deres opgaveløsning. Delanalysen vil således bidrage

med viden om, hvilken viden der bør produceres, for at understøtte myndighedsaktørernes arbejde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

887

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Kortlægningen af myndighedsaktørernes vidensbehov og efterspørgsel på viden vil indgå i den efter-

følgende vurdering af sammenhængen mellem den producerede og den efterspurgte viden i den

tværgående analyse i kapitel 4.

Forskningens funktion i myndighedsaktørernes arbejde

Myndighedsaktørerne forstås her som de aktører, der har en rolle i udformningen af love og regler

vedrørende arbejdsmiljø, samt i tilsynet med virksomhedernes arbejdsmiljøindsats, herunder:

•

Arbejdstilsynet

Arbejdsmiljørådet

Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Beskæftigelsesministeriet.

Disse aktører anvender den løbende produktion af viden og forskning på flere måder i deres arbejde,

og det varierer fra aktør til aktør, hvad forskningen konkret anvendes til. Overordnet set har den

løbende produktion af viden og forskning to funktioner i myndighedsaktørernes arbejde:

Forskningen bidrager til at understøtte udviklingen af lovgivningen og myndighedernes krav til virk-

somhederne. I forbindelse med udviklingen af lovgivning og krav til virksomheder er Beskæftigel-

sesministeriet og Arbejdsmiljørådet eksempelvis centrale aktører, der anvender forskning som vi-

densgrundlag i deres arbejde med policyudvikling.

Forskning anvendes som vidensgrundlag i gennemførelsen af en række aktørers daglige opgavevare-

tagelse. Det kan eksempelvis dreje sig om information om sammenhængen mellem risikofaktorer og

helbred, som kan være relevant at inddrage i afgørelsessager mv., og som derfor anvendes af Ar-

bejdsmiljøklagenævnet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forskningen kan også danne grundlag

for information, der videreformidles i myndighedsindsatsen, eksempelvis i forbindelse med Arbejds-

tilsynets tilsynsopgave.

Aktørerne anvender således forskning til forskellige formål, hvilket også har indflydelse på, hvilken

viden de har behov for i deres arbejde, og hvor aktørerne søger denne viden.

Kortlægningen af myndighedernes vidensbehov trækker på viden fra både interviews med repræsen-

tanter fra de nævnte myndighedsaktører samt desk research af tilgængeligt materiale og materiale

fremsendt af aktørerne. I kortlægningen anvendes typologien vedrørende videnstyper (jf. delanalyse

2) til at identificere vidensbehovet hos myndighedsaktørerne. Dette muliggør en efterfølgende sam-

menligning af myndighedernes behov og efterspørgsel efter viden med den viden, forskningsaktø-

rerne producerer. Derudover inddrages emner, som aktørerne oplever at mangle viden om.

3.5.2 Myndighedsaktørernes adgang til viden

Hvor får myndighedsaktørerne deres viden om forskning fra?

Som nævnt, anvender aktørerne viden fra forskning til forskellige formål og i forbindelse med for-

skellige konkrete arbejdsopgaver – fx policyudvikling, afgørelsessager, tilsyn mv. Derfor varierer

myndighedernes efterspørgsel efter viden på arbejdsmiljøområdet, og som følge deraf også, hvor de

henter deres viden om forskning fra.

Flere aktører giver udtryk for, at de har interne funktioner, der bidrager til at sikre, at de holder sig

opdaterede på den forskningsproduktion, der er relevant for deres konkrete arbejdsopgaver. Flere

myndighedsaktører giver således udtryk for, at de selv overvåger forskningen på arbejdsmiljøområ-

det og udvælger de kilder til forskningsviden, som er særligt relevante for deres opgaveløsning. Et

eksempel herpå er Arbejdsmiljøklagenævnet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som begge ople-

ver, at de arbejdsmedicinske klinikker er helt centrale kilder til relevant viden for deres opgavevare-

tagelse, da både forskning og vurderinger herfra indgår direkte i deres sagsbehandling.

Derudover fremhæves NFA som en central kilde til viden om forskningen på arbejdsmiljøområdet.

NFA har en formel rolle på forskningsområdet, som indebærer, at NFA overvåger den brede forsk-

ningsindsats på arbejdsmiljøområdet og videreformidler forskningen til relevante aktører, herunder

myndighedsaktører. Flere myndighedsaktører oplever, at NFA’s rolle på forskningsområdet medfø-

rer, at de kan efterspørge og modtage forskningsviden fra NFA, hvis de har behov, herunder både

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

888

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

eksisterende forskning og anmodning om ny forskning. Det opleves her, at NFA som udgangspunkt

imødekommer disse anmodninger og igangsætter den konkrete forskning. Det betyder dog ikke, at

myndighedsaktørerne ikke oplever at mangle viden, jf. delanalyse 4.

Aktørerne henter også forskningsviden fra sekundære kilder, hvor forskningen kan være omsat til

mere praksisnær og anvendelig viden, ligesom de også i nogen grad henter viden hos hinanden. Det

kan eksempelvis dreje sig om viden, de får stillet til rådighed gennem BFA’erne, ligesom både Ar-

bejdsmiljøklagenævnet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring angiver Arbejdstilsynet som en central

kilde til viden.

Den gensidige udveksling af viden fremhæves af flere myndighedsaktører som særligt relevant og

som noget, man med fordel kan styrke for at sikre et stærkt vidensgrundlag for myndighedsaktører-

nes arbejde som supplement til den eksisterende forskning. Det opleves, at der både i tilsynsindsat-

sen og sagsbehandlingen ved arbejdsskadesager mv. indsamles betydelige mængder data, som kan

bidrage til at forbedre myndighedsaktørernes arbejde. Der eksisterer således betydelige mængder

data, som kan anvendes til at belyse omfanget af konkrete problemstillinger, hvad virksomhederne

gør for at rette op på udfordringerne ved tilsyn, mv. Der efterspørges generelt bedre anvendelse af

disse data samt bedre datadeling på tværs af aktørerne med henblik på at kunne forbedre både poli-

cyudviklingen, tilsynsindsatsen og sagsbehandlingen.

Ved at koble data fra tilsynsindsatsen og sagsbehandlingen ved arbejdsskader, vurderes det desuden,

at man kan tilvejebringe værdifuld viden om, på hvilke konkrete områder man mangler viden om

risikofaktorer og virkemidler. Dette kan fungere som input til forskningsaktørerne om, hvilken viden

myndighedsaktørerne mangler.

3.5.3 Myndighedsaktørernes behov for og efterspørgsel efter viden

Hvilken viden har myndighedsaktørerne behov for i deres arbejde?

Aktørerne anvender som nævnt den løbende produktion af forskning til forskellige formål, hvilket

har indflydelse på, hvilken viden aktørerne har behov for og deraf efterspørger. Det varierer derfor

også på tværs af aktører, hvilken videnstype der er central i opgaveløsningen. Aktørerne oplever at

have behov for:

•

Viden om risikofaktorer,

som både anvendes i arbejdet med udvikling af lovgivning, fastsættelse

af myndighedskrav til virksomheder, grænseværdier mv., samt i afgørelsessager om arbejdsska-

der, klagesager vedrørende tilsynspåbud mv. Viden om risikofaktorer og deres effekt på helbred

er således en viden, der anvendes i en række forskellige opgaver, og derfor opleves relevant for

alle myndighedsaktører – både Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet,

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Beskæftigelsesministeriet.

Viden om interne virkemidler,

som primært anvendes i arbejdet med at vejlede og rådgive virk-

somheder til at forbedre deres arbejdsmiljøindsats. Denne videnstype opleves særligt som et vi-

densbehov hos Arbejdstilsynet og de autoriserede arbejdsmiljørådgivere, der anvender denne

viden, når de besøger virksomheder og vejleder og rådgiver disse i, hvordan de kan løse deres

konkrete udfordringer.

Viden om eksterne virkemidler,

som primært anvendes i arbejdet med udviklingen og tilpasnin-

gen af myndighedskrav, regulering mv. Denne videnstype oplever særligt Arbejdstilsynet at have

behov for med henblik på at sikre en effektiv og virksom tilsynsindsats, ligesom viden om eks-

terne virkemidler også udgør et vidensbehov hos Beskæftigelsesministeriet, med henblik på at

indrette myndighedsindsatsen bedst muligt og med størst mulig effekt, samt Arbejdsmiljørådet i

deres funktion af at rådgive ministeren.

•

Hvilken viden efterspørger myndighedsaktørerne?

Som det fremgår ovenfor, efterspørger og anvender myndighedsaktørerne både viden om risikofak-

torer, interne virkemidler og eksterne virkemidler. Der er imidlertid betydelig forskel på, hvorvidt

den eksisterende forskning lever op til myndighedsaktørernes efterspørgsel på de tre videnstyper.

I nedenstående tabel fremgår myndighedsaktørernes primære anvendelse af de tre videnstyper, samt

hvorvidt de oplever, at den eksisterende forskning imødekommer deres vidensbehov inden for hver

af de tre videnstyper.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

889

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tabel 3.9 Viden der efterspørges

Risikofaktorer

Anvendelse

Anvendes både i arbejdet

med udvikling af lovgivning,

fastsættelse af myndigheds-

krav til virksomheder, græn-

seværdier mv., samt i afgø-

relsessager om arbejdsska-

der, klagesager vedrørende

tilsynspåbud mv.

Arbejdstilsynet, Arbejdsmil-

jørådet, Arbejdsmiljøklage-

nævnet, Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og Beskæf-

tigelsesministeriet.

Opleves som dækkende

(med enkelte undtagelser).

Interne virkemidler

Eksterne virkemidler

Anvendes i arbejdet med at

rådgive virksomheder til at

forbedre deres arbejdsmil-

jøindsats.

Anvendes primært i arbejdet

med udviklingen og tilpas-

ningen af myndighedskrav,

regulering mv.

Primære aktø-

rer

Arbejdstilsynet og de auto-

riserede miljørådgivere.

Arbejdstilsynet, Beskæftigel-

sesministeriet, Arbejdsmil-

jørådet.

Vidensproduktionen opleves

meget begrænset, og der

efterspørges mere viden.

Yderligere

efterspørgsel

Opleves som delvist til-

gængeligt, men der efter-

spørges yderligere viden.

En stor del af den forskning, der produceres i dag, omhandler

risikofaktorer

og disses betydning

for helbredet (jf. delanalyse 1). Flere myndighedsaktører oplever også, at viden om risikofaktorer

generelt er centralt for udviklingen af arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmarkedets udvikling betyder

således, at der løbende opstår nye teknologier og arbejdsgange m.m. og deraf også nye risici i både

det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. For at kunne sikre en effektiv arbejdsmiljøindsats er det derfor

nødvendigt løbende at forske i, hvilken betydningen udviklingen på arbejdsmarkedet har for de risi-

kofaktorer, medarbejdere udsættes for. Løbende opdatering af viden om risikofaktorer opleves der-

for som en nødvendighed for, at lovgivningen og myndighedsindsatsen kan videreudvikles og afspej-

le eksisterende arbejdsmiljøproblemer i takt med at nye risici identificeres.

Selvom det pointeres, at forskningen i risikofaktorer løbende skal opdateres for at sikre en effektiv

arbejdsmiljøindsats, peger aktørerne også på, at der på nuværende tidspunkt opleves at være omfat-

tende viden om risikofaktorer i arbejdsmiljøet og disses betydning for helbredet. Det opleves ligele-

des, at den eksisterende forskning i risikofaktorer – med enkelte undtagelser som beskrives nærmere

nedenfor – er dækkende for myndighedsaktørernes efterspørgsel. Dette vurderes at stemme overens

med kortlægningen af den eksisterende forskning, hvoraf det fremgår, at knap halvdelen af den pro-

ducerede forskning omhandler risikofaktorer, jf. delanalyse 2.

Myndighedsaktørerne peger generelt på andre videnstyper, hvor de derimod aktuelt oplever at

mangle viden i deres arbejde. Det drejer sig både om viden om interne og eksterne virkemidler.

Flere myndighedsaktører oplever at mangle viden om

interne virkemidler,

hvilket både efter-

spørges yderligere i forhold til at kunne varetage tilsynsopgaven tilfredsstillende samt i aktørernes

mere generelle formidling af arbejdsmiljøviden til en række andre aktører såsom BFA’ere, virksom-

heder, medarbejdere mv. Arbejdstilsynet oplever eksempelvis, at der er kommet en øget efterspørg-

sel fra virksomhederne på viden om, hvordan virksomheder kan tilpasse deres arbejdsprocesser og

indsatser med henblik på at sikre et bedre arbejdsmiljø. Denne viden opleves kun at være delvist

tilgængelig i dag, hvorfor der efterspørges yderligere viden herom. Myndighedsaktørerne ønsker

derfor et fortsat fokus på forskning i interne virkemidler, så det i højere grad bliver muligt at rådgive

virksomheder i,

hvordan

de kan skabe et bedre arbejdsmiljø med udgangspunkt i forskningsbaseret

viden. Myndighedsaktørerne vurderes desuden, at det særligt er på det psykosociale område, der

mangler viden om interne virkemidler.

Der efterspørges således yderligere forskning i interne virkemidler på tværs af alle myndighedsaktø-

rer i analysen. Dette kan undre, når det sammenholdes med resultaterne fra delanalyse 2, hvori det

fremgår, at der forskes forholdsvis meget i interne virkemidler – der er både mange forskningsaktø-

rer, som forsker i interne virkemidler, og der anvendes mange årsværk på forskning på netop dette

område. Det tyder på, at forskningen enten ikke er tilstrækkelig kendt eller ikke opleves relevant i

forhold til de aktuelle vidensbehov, myndighedsaktørerne har. Dette diskuteres yderligere i den

tværgående analyse i kapitel 5.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

890

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Flere aktører oplever også at mangle viden om

eksterne virkemidler.

Arbejdstilsynet har eksem-

pelvis et fokus på at sikre en effektiv og virksom tilsynsindsats, men savner det forskningsmæssige

belæg for tilgangen til tilsynsindsatsen. Arbejdstilsynet har i samarbejde med NFA arbejdet på at

styrke forskningen i effekten af forskellige typer tilsyn. Begge aktører vurderer, at de fremadrettet vil

sætte øget fokus på forskningen i eksterne virkemidler med henblik på at sikre en evidensbaseret

tilsynsindsats.

Både Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmiljørådet giver desuden udtryk for, at der mangler forsk-

ningsbaseret viden om, hvordan myndighedsindsatser kan designes mest effektivt, så de bedst mu-

ligt understøtter virksomhedernes arbejdsmiljøindsats, ligesom der også mangler evidensbaseret

viden om, hvordan myndighedsindsatsen påvirker virksomhedernes arbejde. Denne viden efterspør-

ges af aktørerne til det løbende lovgivningsarbejde.

Myndighedsaktørerne oplever således, at der findes begrænset viden om eksterne virkemidler. Dette

stemmer overens med kortlægningen af forskningsindsatsen, hvoraf det fremgik, at forskningen i

eksterne virkemidler på nuværende tidspunkt er meget begrænset (jf. delanalyse 2).

Flere myndighedsaktører giver derudover udtryk for, at de oplever den eksisterende forskning som

overvejende

grundforskning,

mens de generelt efterspørger et mere anvendelsesorienteret per-

spektiv i forskningsindsatsen. Der opleves således at eksistere et omfattende vidensgrundlag bestå-

ende af grundforskning i risikofaktorer. Konkret efterspørges der mere anvendt og strategisk forsk-

ning samt interventionsstudier, og meget gerne med fokus på virkemidler.

Denne oplevelse er generel på tværs af myndighedsaktørerne i analysen, hvilken kan overraske, når

billedet sammenholdes med resultaterne fra delanalyse 2, hvoraf det fremgår, at forskningsaktørerne

angiver, at de kun i begrænset omfang udfører grundforskning.

Dette kan skyldes, at der på tværs af aktørerne er varierende definitioner af, hvad grundforskning er.

Uanset forskellige definitioner vurderes det dog at være et problem, at forskningen ikke i tilstrække-

lig grad opleves anvendelig i praksis. Forskellen mellem forskningsaktørernes beskrivelse af egen

forskning og myndighedsaktørernes efterspørgsel efter yderligere forskning behandles yderligere i

den tværgående analyse, jf. kapitel 5.

Afslutningsvist bør det nævnes, at flere myndighedsaktører giver udtryk for helt konkrete vidensbe-

hov, hvor de kunne ønske sig mere forskning. Eksempler herpå fremgår i boksen nedenfor. Det skal

dog bemærkes, at der ikke er tale om vidensbehov, som er generelle for myndighedsaktørerne i ana-

lysen, men enkeltstående aktørers ønsker.

Boks 3.4 Eksempler på efterspørgsel efter forskning

Eksempler på efterspørgsel efter forskning:

•

Viden om nedslidning på jobs, der typisk varetages af kvinder. Her mangler både viden om risikofak-

torer og virkemidler

•

Viden om risikofaktorer på det psykosociale område, så psykiske lidelser opstået i arbejdsmiljøet kan

kategoriseres som arbejdsskader

•

Viden om tunge løft og nedslidning over tid

•

Viden om sekundær forebyggelse, herunder opsporing af risikofaktorer.

3.5.4 Konklusion

Myndighedsaktørerne efterspørger forskellige videnstyper i deres arbejde og oplever i varierende

grad, at den efterspurgte viden er tilgængelig. Aktørerne oplever eksempelvis, at den eksisterende

forskning i risikofaktorer er dækkende for vidensbehovet, mens det også bemærkes, at det naturlig-

vis skal holdes opdateret, så der løbende identificeres og dokumenteres nye risici i takt med, at ar-

bejdsmarkedet udvikler sig. Både Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet lægger derudover

vægt på, at der mangler forskningsmæssig viden om eksterne virkemidler, herunder både viden om,

hvordan man mest hensigtsmæssigt organiserer myndighedsindsatsen og viden om effektive til-

synsmetoder. Dette stemmer overens med kortlægningen af den eksisterende forskning, hvoraf det

fremgår, at forskningen i eksterne virkemidler er begrænset.

Kortlægningen peger også på, at myndigheder efterspørger forskning, der produceres i dag, men af

forskellige grunde ikke er kendt af aktørerne eller ikke opleves anvendelige i forhold til aktørernes

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

891

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

behov. Det oplevelse eksempelvis ikke, at den eksisterende viden om interne virkemidler er dækken-

de, hvilket kan undre, da kortlægningen af forskningen viser, at der forskes forholdsvis meget i in-

terne virkemidler. Det vurderes derfor, at forskningen ikke er tilstrækkelig kendt blandt myndig-

hedsaktørerne eller opleves relevant i forhold til de aktuelle behov. Det er ligeledes sigende, at myn-

dighederne oplever, at der produceres for meget grundforskning, mens der savnes mere anvendel-

sesorienteret forskning. I praksis fylder grundforskningen dog en begrænset andel, men myndighe-

dernes oplevelse indikerer, at den producerede forskning ikke opleves anvendelig – uanset at den i

vidt omfang udgøres af anvendt forskning, udviklingsprojekter og interventionsforskning.

Der vurderes fremadrettet at være behov for at formidlingen af forskningen på arbejdsmiljøområdet

styrkes, og at der i højere grad sættes fokus på at omsætte forskningen til anvendelsesorienteret vi-

den. Herudover bør det overvejes, hvordan der kan ske en løbende opdatering af de prioriterede

forskningsområder nationalt og konkret i Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi med henblik på at

sikre aktualitet i forskningen, så denne møder behovene fra blandt andet myndighedsaktørerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

892

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

4 Kortlægning af formidlings-

indsatsen

4.1 Introduktion til formidlingskortlægningen

4.1.1 Formål med kortlægningen

For at sikre en målrettet og effektiv arbejdsmiljøindsats er det centralt, at der formidles anvendel-

sesorienteret viden og forskning, som relevante aktører kan bruge i deres arbejde for at sikre et godt

arbejdsmiljø.

Det er ligeledes centralt, at den formidlede viden matcher efterspørgslen blandt de aktører, der skal

anvende den – fx virksomheder, medarbejdere og myndighedsaktører – og at disse oplever en sam-

menhængende og entydig formidling.

Kortlægningen har til formål at identificere opgave- og ansvarsfordelingen samt eventuelle overlap

og forbedringspotentialer i formidlingsindsatsen. Dette gøres med udgangspunkt i nedenstående

delanalyser:

En kortlægning af

hvilke aktører

i arbejdsmiljøsystemet, der formidler viden til virksom-

hederne, samt ressource-, opgave- og ansvarsfordelingen mellem aktørerne i forhold til,

hvem der formidler hvilken viden.

2. En beskrivelse af

hvordan aktørerne formidler

til virksomhederne.

3. Et overblik over formidlingsaktørernes

finansieringskilder,

herunder hvor stor en andel

af finansieringen der stammer fra hvilke kilder.

4. En vurdering af eventuelle

overlap i aktørernes opgave- og ansvarsfordeling

samspillet mellem aktørerne

i opgaveløsningen.

Delanalyserne beskrives enkeltvist i de følgende afsnit.

4.1.2 Aktører i kortlægning af formidlingsindsatsen

I kortlægningen tages udgangspunkt i de aktører, der formidler forskning og viden på arbejdsmiljø-

området. Der er udvalgt en række aktører, som indgår i analysen. Disse fremgår af boksen nedenfor.

Tabel 4.1 Aktører der indgår i analysen

Aktører:

•

Arbejdstilsynet

NFA/VFA

Arbejdsmiljørådet

De fem Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø

De Arbejdsmedicinske Klinikker

De autoriserede arbejdsmiljørådgivere

EU-OSHA

Der er gennemført interviews med repræsentanter fra de udvalgte aktører, ligesom der er gennem-

gået skriftligt materiale fra aktørerne i form af publikationer, forskningsbeskrivelser mv. Det skal

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

893

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

derfor understreges, at der ikke tale om en totalkortlægning, og at den kvalitative karakter betyder,

at data er forbundet med en vis usikkerhed.

4.1 Delanalyse 1: Opgave-, ansvars- og ressourcefor-

delingen

Arbejdet med at formidle viden om arbejdsmiljø varetages af en bred vifte af aktører fra både den

offentlige og private sektor. Aktørerne har forskellige kerneopgaver, målgrupper og ressourcer, lige-

som de formidler forskellig viden.

Kortlægningen har haft til formål at belyse:

•

Hvilke aktører, der formidler viden på arbejdsmiljøområdet.

Fordelingen af ressourcer til formidling af arbejdsmiljø mellem formidlingsaktører.

Opgave- og ansvarsfordelingen mellem aktørerne i forhold til, hvilken viden om arbejdsmiljø de

formidler, og hvem de formidler viden til.

Delanalysen trækker på viden fra både interviews og desk research af tilgængeligt materiale og mate-

riale fremsendt af aktørerne, herunder tidligere undersøgelser, beskrivelser

af aktørernes opgave- og

ansvarsbeskrivelser, formidlingsprodukter mv.

4.1.1 Kortlægning af aktørbilledet

Kortlægningen af aktørbilledet i formidlingsindsatsen viser, at aktørbilledet er komplekst og omfat-

ter en række forskellige offentlige og private aktører. Disse er opsummeret i figuren til højre.

Aktørernes formål i relation til formidlingsindsatsen beskrives kort nedenfor:

•

Arbejdstilsynet

bringer regler og

bekendtgørelser på arbejdsmiljø-

området til virksomhedernes og

offentlighedens kendskab. Derud-

over arbejder Arbejdstilsynet med

vejledning af virksomheder,

BFA’erne, arbejdsmarkedets orga-

nisationer og offentligheden om

arbejdsmiljømæssige spørgsmål

Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø (NFA)

formidler

forskningsviden gennem egne ka-

naler og forskellige fora, fx net-

værk om de prioriterede områder

samt ved kommunikation gennem

fx konferencer og gå-hjem-møder

mv.

Videnscenter for Arbejdsmijø

(VFA),

der er en del af NFA, påvir-

ker kommunikationen ved at for-

midle forskningsbaseret viden til

virksomhedernes ledere, medar-

bejdere og arbejdsmiljøorganisati-

on.

Arbejdsmiljørådet

kommunikerer

til ministeren og har desuden egne

tværgående formidlingsaktiviteter.

De fem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø (BFA’erne)

formidler gennem formulering af

den enkelte branches fortolkning af reglerne.

Figur 4.1 Aktører i formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

•

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

894

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

•

Parterne

er repræsenterede i Arbejdsmiljørådet og BFA’erne og bringer viden ud til deres med-

lemsorganisationer og til arbejdspladserne.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

udarbejder formidlingsmateriale, som også

anvendes i Danmark.

Certificeringsorganerne

kommunikerer direkte med virksomhederne, der har eller ønsker at få

arbejdsmiljøcertifikater.

Arbejdsmiljørådgiverne

rådgiver og vejleder virksomheder, der eksempelvis har modtaget et

rådgivningspåbud fra Arbejdstilsynet.

Arbejdsmedicinske klinikker

formidler, rådgiver og vejleder patienter samt disses arbejdspladser

Formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet varetages således af mange aktører, der har forskelli-

ge formål i forhold til formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Dette betyder samlet set, at

aktørbilledet er komplekst, hvilket kan gøre det vanskeligt for virksomhederne at orientere sig i,

hvem der formidler viden om hvad. I 2017 trådte en reform af BFA-systemet i kraft, som reducerede

antallet af formidlingsaktører. Mere konkret blev de 11 tidligere BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR)

nedlagt og erstattet af fem BrancheFællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA'er). Til trods for denne re-

form, fremstår aktørbilledet dog fortsat komplekst.

4.1.2 Aktørernes ressourcer til formidling

Formidlingsaktørerne primære ressourcer i formidlingsindsatsen udgøres af et antal årsværk, der

arbejder med formidling af viden. Tabellen nedenfor viser aktørernes ressourcer i årsværk. Årsvær-

kene omfatter forskellige typer af medarbejdere – eksempelvis både ledere, projektledere og studen-

termedhjælpere. Det bemærkes, at aktørernes årsværk er estimeret af repræsentanter fra de angivne

aktører og derfor er forbundet med usikkerhed.

Tabel 4.2 Formidlingsaktørernes ressourcer

Aktør

Arbejdstilsynet

NFA og VFA

Arbejdsmiljørådet

BFA Velfærd og Offentlig administration

BFA Industri

BFA Finans, Kontor og Handel

BFA Bygge og Anlæg

BFA Transport, service, turisme og jord til bord

AKON autoriserede arbejdsmiljørådgivere

Arbejdsmiljø København – Københavns Kommunes autoriserede arbejds-

miljørådgivere

Antal årsværk til formidling

af viden om arbejdsmiljø

25 årsværk*

15 årsværk

6 årsværk (sekretariat)

8,5 årsværk

0 årsværk

2,5 årsværk

3 årsværk

2,7 årsværk

8 årsværk

Ca. 50 årsværk

Note: Antallet af årsværk er estimeret af repræsentanter fra de angivne aktører. *For Arbejdstilsynet, NFA og VFA omfatter

tabellen udelukkende årsværk, som anvendes til formidling. For de øvrige aktører indgår det samlede antal årsværk i organi-

sationen, da det ikke er muligt at udskille formidling fra den øvrige virksomhed. BFA Industri har ikke årsværk tilknyttet til

formidling, da dette leveres af partsorganisationerne eller tilkøbes som ekstern konsulentbistand. For BFA Finans, Kontor og

Handel har det ikke været muligt at få oplyst årsværk.

Kortlægningen af formidlingsaktørernes

årsværk

viser, at aktørerne typisk har mellem 2 og 15 års-

værk, som arbejder med formidling på arbejdsmiljøområdet. To aktører - Arbejdstilsynet og Ar-

bejdsmiljø København - adskiller sig fra de øvrige aktører, ved at have flere årsværk til rådighed til

formidling af viden om arbejdsmiljø. Jf. tabellen, har Arbejdstilsynet 25 årsværk der arbejder med

kommunikation og formidling af viden om arbejdsmiljø. Derudover har Arbejdstilsynet over 300

årsværk, som arbejder med tilsyn, og derigennem også har formidlingsopgaver i forbindelse med

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

895

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

tilsynsopgaven. For både Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljø København gælder det således, at de både

arbejder med formidling som led i interaktion med virksomhederne (tilsyn, vejledning og rådgiv-

ning) og som led i en mere generel formidlingsindsats ved distribution af formidlingsprodukter.

Herudover er aktørbilledet dog præget af mindre formidlingsenheder.

På tværs af BFA’erne varierer antallet af årsværk. Dette skyldes dels, at der er forskel på, hvor mange

midler hver BFA får tildelt, og dels at der er forskel på BFA’ernes organisering

. Antallet af årsværk

afspejler således ikke den samlede mængde arbejdskraft (målt i årsværk), som anvendes på formid-

ling i regi af BFA’erne. For BFA Industri er der eksempelvis angivet 0 årsværk, fordi der ikke anven-

des BFA-midler til at finansiere årsværk. Derimod bidrager partsorganisationerne med arbejdskraft

til BFA-arbejdet. Dette ses også ved BFA Bygge og Anlæg, hvor Dansk Byggeri og 3F bidrager med

ca. to årsværk hver til formidlingsarbejde i regi af BFA’en.

Flere BFA’er oplever, at antallet af årsværk tilknyttet organisationen er for begrænset til at kunne

løfte formidlingsopgaven tilstrækkeligt. De peger på, at det ressourcemæssige pres blandt andet

skyldes, at der er meget administration forbundet med BFA-systemet, samt at sammenlægningen af

BFA’erne har krævet mange ressourcer. I denne sammenhæng peger BFA’erne på, at arbejdskraften

fra partsorganisationerne er afgørende i opgaveløsningen.

Flere af BFA’erne anvender derudover ekstern konsulentbistand i formidlingsindsatsen. Den ekster-

ne konsulentbistand anvendes særligt til produktion af formidlingsmaterialer.

4.1.3 Aktørernes opgaver og ansvar

Kortlægningen belyser hvilke opgaver og ansvar, aktørerne løfter i formidlingsindsatsen i forhold til:

•

Hvilken viden de formidler.

Hvilke målgrupper aktørerne henvender sig mod.

Nedenstående tabel viser en oversigt over opgaver og ansvar i formidlingsindsatsen samt målgrup-

per i formidlingsindsatsen for de aktører, som indgår i analysen. Beskrivelserne i tabellen er udar-

bejdet på baggrund af interviews med aktørerne samt desk research af aktørernes opgavebeskrivel-

ser, strategier, formål og formidlingsprodukter.

Tabel 4.3 Formidlingsaktørernes opgaver, ansvar og målgruppe

Aktør

Arbejds-

tilsynet

•

Opgave og ansvar ift.

formidling af viden om arbejdsmiljø

At formidle viden om regler og bekendtgørel-

ser på arbejdsmiljøområdet

At formidle viden som gør arbejdspladser i

stand til at forebygge, løse og følge op på ar-

bejdsmiljøproblemer – blandt andet via tilsyn

Målgruppe for formidlingsindsats

•

Bred målgruppe, der blandt andet

omfatter:

•

Arbejdsmiljøorganisationen på

arbejdspladser (herunder lede-

re)

•

Myndigheder

•

Arbejdsmiljørådgivere

Bred målgruppe, der blandt andet

omfatter:

•

Forskningsaktører

•

Myndigheder

•

BFA’erne

Bred målgruppe - henvender sig både

til BFA’erne og andre aktører, der ar-

bejder med formidling direkte til ar-

bejdspladser, mens de også henven-

der sig til virksomheder, ledere og

medarbejdere

Primær: Beskæftigelsesministeren

Sekundær: Arbejdspladser

NFA

•

At formidle forskningsviden

•

VFA

•

At omsætte forskningsviden til budskaber

som både BFA’erne og andre aktører kan vi-

dereformidle til arbejdspladser, samt omsætte

viden til konkrete eksempler og værktøjer til

virksomheder

Formidle viden om arbejdsmiljøet til beskæf-

tigelsesministeren via rådgivning

•

Arbejds-

miljørådet

•

Se faktaark for de enkelte BFA’er for mere viden herom.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

896

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Opgave og ansvar ift.

formidling af viden om arbejdsmiljø

•

De fem

Branchefæl-

lesskaber for

Arbejdsmiljø

(BFA’erne)

•

Formidle viden som går på tværs af branche-

fællesskaberne (BFA’erne) direkte til arbejds-

pladser.

Udarbejde anbefalinger til VFA om hvilke

indsatser og aktiviteter de skal igangsætte

At formidle branchespecifik viden der motive-

rer arbejdspladser til at arbejde med at styrke

arbejdsmiljøet

At formidle den branchespecifikke tolkning af

lovgrundlaget

Aktør

Målgruppe for formidlingsindsats

•

Tertiær: VFA.

•

Primære: Arbejdsmiljøorganisationen

på arbejdspladser

Sekundær: Medarbejdere som ikke er

en del af arbejdsmiljøorganisationen.

Tertiær: Organisationer på arbejdsta-

ger- og arbejdsgiversiden samt ar-

bejdsmiljørådgivere med henblik på

videreformidling

Primær: Arbejdspladser, herunder

særligt arbejdsmiljøorganisationerne

Primær: Patienter

Sekundær: Arbejdspladser

Ar-

bejdsmiljø-

rådgivere

Arbejds-

medicinske

klinikker

•

Formidle viden om arbejdsmiljø som led i

rådgivning til arbejdspladser og andre typer af

formidlingsaktiviteter

Formidle viden om arbejdsmiljø som led i

behandling af patienter og rådgivning af ar-

bejdspladser

•

Formidlingsaktørerne på arbejdsmiljøområdet giver udtryk for, at der

formelt eksisterer en klar

ansvars- og opgavefordeling

i forhold til formidling af viden arbejdsmiljøområdet. Eksempelvis

er det klart, at NFA og VFA arbejder med formidling af forskning, at Arbejdstilsynet varetager en

myndighedsrolle og formidler love og regler på området, samt at BFA’erne har ansvar for at arbejde

med brancherettet formidling.

Kortlægningen viser dog samtidig (jf. tabellen ovenfor) at opgavefordelingen er mindre klar i praksis,

og at der er sammenfald i flere aktørers opgaver i forhold til hvilken viden, de formidler. Eksempel-

vis arbejder både Arbejdstilsynet, de arbejdsmedicinske klinikker og arbejdsmiljørådgivere med

formidling af konkret vejledning og rådgivning til virksomhederne. Derudover er der flere aktører,

som varetager opgaver med formidling af anvendelsesorienteret viden – blandt andet. BFA’erne,

Arbejdstilsynet og arbejdsmiljørådgivere. Dette kan gøre det svært for virksomhederne at navigere i

mellem formidlingsaktørerne på arbejdsmiljøområdet.

På tværs af aktørernes

målgrupper

ses det, at formidlingsindsatsen er rettet mod en bred vifte af

aktører i samfundet – fra myndighedsaktører, virksomheder og ledere til medarbejdere og patienter.

Kortlægningen peger dog også på, at flere aktører henvender sig til de samme målgrupper. Eksem-

pelvis udgør arbejdsmiljøorganisationerne på arbejdspladserne en målgruppe for en stor del af aktø-

rerne. Denne målgruppe prioriteres af aktørerne, da det er arbejdsmiljøorganisationerne, som im-

plementerer tiltag og arbejder med styrkelse af arbejdsmiljøet i praksis. At der er sammenfald i aktø-

rernes målgrupper kan dog betyde, at der i praksis er overlap i forhold til, hvilke aktører der formid-

ler til hvem.

4.1.4 Konklusion

Formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet varetages af en bred vifte aktører, som har forskellige

formål i forhold til formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Aktørerne har varierende størrelse

målt i årsværk, men hovedparten af aktørerne kan dog karakteriseres som mindre formidlingsenhe-

der. Sammenlægningen af BFA’erne har bidraget til at forenkle aktørbilledet, men har også betydet,

at BFA’erne – særligt i en etableringsfase – har oplevet et ressourcemæssigt pres. Til trods for sam-

menlægningen af BFA’erne, er aktørbilledet dog fortsat komplekst.

Formelt er der en klar ansvars- og opgavefordeling mellem aktørerne – i praksis er billedet dog min-

dre klart. Mere konkret er der overlap i aktørernes opgaver og ansvar i forhold til både, hvilken viden

de formidler, og hvem de formidler viden til. Overlappet er uhensigtsmæssigt af flere årsager – dels

kan det medføre ineffektiv ressourceanvendelse og dels kan det betyde, at virksomhederne har svæ-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

897

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

rere ved at navigere i aktørbilledet og finde den information de har brug for. Dette udfoldes i delana-

lyse 4.

Det vurderes, at der med fordel kan ske en revurdering og præcisering af aktørernes opgave- og an-

svarsfordeling med henblik på at sikre fremadrettet klarhed om opgaver og roller. Dette udfoldes

nærmere i forbindelse med delanalyse 4.

Der bør herudover overvejes at etablere én (digital) indgang til viden på arbejdsmiljøområdet, så

viden om love og regler, forskning, redskaber og eksempler fra praksis samt brancherettet formidling

er samlet ét sted, og det er enkelt at finde relevant viden for alle målgrupper, herunder virksomhe-

der, medarbejdere og myndigheder.

4.2 Delanalyse 2: Hvordan aktørerne formidler vi-

den

4.2.1 Formål med delanalysen

Viden om arbejdsmiljø kan formidles på forskellige måder og med anvendelse af forskellige formid-

lingskanaler og -produkter. Kortlægningen har haft fokus på at undersøge, hvordan aktørerne arbej-

der med formidling af viden på arbejdsmiljøområdet, herunder:

•

Hvilken viden aktørerne formidler

Hvilken tilgang aktørerne har i deres formidlingsarbejde

Hvilke kanaler aktørerne anvender

Hvilke formidlingsprodukter aktørerne anvender i formidlingsindsatsen

Aktørernes proces i forhold til udarbejdelse af formidlingsmaterialer.

Delanalysen trækker på viden fra både interviews og desk research af tilgængeligt materiale og mate-

riale fremsendt af aktørerne, herunder om

aktørernes formidlingskanaler og -produkter.

4.2.2 Viden aktørerne formidler

Kortlægningen viser, at aktørerne formidler viden på tværs af de videntyper, der belyses i delanalyse

2, De formidler således viden om både interne og eksterne virkemidler samt risikofaktorer og tænker

typisk de tre videntyper sammen. Det betyder i praksis, at de i formidlingsprodukterne både formid-

ler viden om, hvilke faktorer arbejdspladserne skal være opmærksomme på, hvilke tiltag arbejds-

pladserne kan iværksætte for at afhjælpe eller forebygge problemer med det fysiske eller psykiske

helbred som følge af den konkrete faktor, samt viden om hvilke virkemidler myndigheder og/eller

andre eksterne aktører anvender for at regulere eller understøtte arbejdspladsernes egenindsats.

BFA’erne giver udtryk for, at de har særligt fokus på formidling af viden om interne virkemidler med

henblik på at give arbejdspladserne handlingsorienterede redskaber og derigennem klæde dem på til

at løfte arbejdsmiljøopgaven.

Aktørerne formidler endvidere viden indenfor alle tre forskningsområder; Fysisk arbejdsmiljø, Psy-

kosocialt arbejdsmiljø og arbejdsulykker, jf. delanalyse 1 i kortlægning af forskningsindsatsen. Der er

dog forskel på, hvor meget de tre forskningsområder fylder afhængigt af den konkrete målgruppes

eller branches behov og problemstillinger. Nogle brancher har fx flere arbejdsulykker og deraf et

særligt behov for formidling af viden på dette område.

Formidlingsaktørerne trækker på viden fra en forskellige kilder i deres formidlingsindsats, herunder

forskning, viden fra praksis samt viden fra andre aktører – eksempelvis Arbejdstilsynet. Aktørerne

henter forskningsviden både direkte fra forskningsaktørerne og fra NFA og VFA. Enkelte aktører

giver udtryk for at forskningsviden i nogle tilfælde kan være svært tilgængelig og vanskelig at overfø-

re til praksis – dels som følge af at forskningen formidles i et kompliceret sprog, og dels fordi formid-

lingen af det metodiske grundlag for forskningen fylder meget fremfor formidling af resultater. Aktø-

rerne fremhæver dog også eksempler på god formidling af forskningsviden. I denne sammenhæng

fremhæves Arbejdsmiljøforskningsfondens tiltag ”Den årlige forskningsdag”, som særligt positivt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

898

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Her formidles forskning i korte mundtlige oplæg med fokus på resultater. Enkelte aktører fremhæver

derudover, at VFA formår at formidle forskningsviden på en tilgængelig og anvendelig måde.

4.2.3 Aktørernes tilgang til formidlingsindsatsen

På baggrund af kortlægningen kan der identificeres forskellige tilgange til formidlingsindsatsen:

•

Brancherettet tilgang:

Der kan skelnes mellem, om aktørerne har en brancherettet tilgang eller

ej. Ved en brancherettet tilgang tilpasses formidlingsindsatsen til en konkret branche (fx rengø-

ringsbranchen). De fem BFA’er er brancherettede og fremhæver, at denne tilgang betyder, at de

målretter både kanal, produkttype, sprog og det visuelle udtryk til den konkrete branche. Den

brancherettede tilgang skal bidrage til at sikre, at modtagerne i de konkrete brancher finder

produkterne relevante, vedkommende og anvendelige. De øvrige formidlingsaktører har ikke en

direkte brancherettet tilgang, men der kan forekomme eksempler på, at de producerer branche-

rettede formidlingsprodukter. Eksempelvis er Arbejdstilsynet i stigende grad begyndt at anlæg-

ge en brancherettet tilgang til deres formidlingsindsats. Se mere herom under delanalyse 4.

Systematisk tilgang:

Flere af aktørerne fremhæver, at de har en systematisk tilgang til formid-

lingsarbejdet. En systematisk tilgang kan eksempelvis komme til udtryk ved at aktøren arbejder

systematisk med formidlingsplaner, årshjul med faste aktiviteter m.v.

•

4.2.4 Kanaler i formidlingsindsatsen

Formidlingsaktørerne anvender en række kanaler som led i formiling af viden om arbejdsmiljø, her-

under:

•

Digitale kanaler:

Alle aktører anvender digitale kanaler i større eller mindre omfang. For ho-

vedparten af aktørerne udgør

Figur 4.2 Aktører i formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

aktørens hjemmeside den pri-

mære indgang til at finde viden

om arbejdsmiljø. Derudover

formidler mange formidlings-

aktører nyhedsbreve via e-mail.

Flere aktører anvender endvi-

dere sociale medier – fx Linke-

dIn, Facebook og Instagram.

Events og mundtlige oplæg:

En del af aktørerne anvender

events og mundtlige oplæg i

deres formidling. Eksempelvis

ved at afholde roadshows om

arbejdsmiljø samt oplæg med

præsentation af resultater fra

forskning. Derudover formidler

flere aktører i forbindelse med

deltagelse i events såsom Skills

og Folkemødet.

•

Kanaler i

formidlings-

indsatsen

•

Samarbejdspartnere: Samar-

bejdspartnere udgør for flere

aktører meget vigtige formid-

lingskanaler. Det gælder især

for BFA’erne, hvor partsorgani-

sationerne (fx 3F, Dansk Byg-

geri og DI) fungerer som en

vigtig formidlingskanal for BFA’ernes materialer. Partsorganisationerne giver herved BFA’erne

adgang til virksomhederne – eksempelvis via partsorganisationernes lokalafdelinger, nyheds-

brev, intranet, arrangementer mv.

Undervisning:

Undervisning udgør en kanal for flere aktører – herunder undervisning på er-

hvervsskoler og undervisning af arbejdsmiljørepræsentanter.

•

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

899

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

•

Trykte materialer:

Flere aktører anvender trykte materialer i deres formidlingsindsats. De tryk-

te materialer omfatter både vejledninger og korte pjecer.

Medierne:

Flere aktører anvender medierne som kanal i formidlingsindsatsen ved fx at formidle

viden i fagblade.

Interaktion (fx rådgivning, callcenter, tilsyn, hotline og behandling):

Flere aktører formidler

viden om arbejdsmiljø i interaktion med modtageren – fx en patient eller arbejdsmiljø-

organisationen på en arbejdsplads. Det gælder blandt andet for Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørå-

det og arbejdsmiljørådgivere.

Kortlægningen viser, at alle aktører anvender flere formidlingskanaler. Der er dog forskel på, i hvor

høj grad aktørerne anvender de forskellige kanaler. Eksempelvis anvender arbejdsmiljørådgiverne,

de arbejdsmedicinske klinikker og Arbejdstilsynet i høj grad ‘Interaktion’ som følge af, at de formid-

ler via rådgivning, mens BFA’erne i høj grad gør brug af digital formidling og trykte materialer. For

hovedparten af aktørerne gælder det dog, at digitale kanaler, herunder især hjemmeside, udgør en

væsentlig kanal.

Flere aktører peger på, at de i stigende grad anvender flere forskellige kanaler (især digitale kanaler),

med henblik på at nå ud til en så stor del af målgruppen som muligt. Anvendelsen af mange kanaler

er dog samtidig omkostningstung for aktørerne, idet det kræver mange ressourcer at være til stede

på og løbende opdatere mange platforme. Enkelte af BFA’erne har et samarbejde omkring hjemme-

side-drift, hvilket bidrager til at reducere omkostningerne hertil. Det fremhæves derudover, at an-

vendelsen af digitale kanaler er stigende, mens anvendelsen af trykte materialer er faldende. Enkelte

BFA’er peger på, at trykte materialer dog fortsat er den mest relevante kanal i nogle brancher.

4.2.5 Formidlingsprodukter

Som led i arbejdet med formidling af viden om arbejdsmiljø producerer aktørerne en række forskel-

lige typer af formidlingsprodukter. Disse omfatter blandt andet:

•

Skriftlige produkter:

Anvendes til at formidle viden, instruktioner og vejledninger: Bl.a. bran-

chevejledninger, faktaark, rapporter, manualer, videnskabelige artikler, artikler i fagblade mv.

Film og billeder:

Anvendes til at formidle viden, instruktioner og vejledninger. Kan fx omfatte

instruktionsfilm, TV-spots, animationsfilm eller debatter optaget på film.

Oplæg:

Anvendes typisk til at formidle viden – fx hovedresultater fra forskning.

Undervisningsmateriale:

Anvendes til undervisning på bl.a. erhvervsskoler og på arbejdspladser

samt til undervisning af arbejdsmiljørepræsentanter.

Nyhedsbreve:

Anvendes til at formidle viden om arbejdsmiljø samt promovere øvrige produkter.

Interaktive platforme:

Anvendes til at formidle viden, instruktioner og vejledninger. Produktet

har karakter af en digital platform med et interaktivt element.

Tegneserier:

Anvendes blandt andet til at formidle viden om arbejdsmiljø via historiefortælling

Plakater og billeder:

Anvendes blandt andet til formidling af korte budskaber og illustrationer

om arbejdsmiljø.

Værktøjer og redskaber:

Anvendes til at give arbejdspladser konkrete redskaber til at forbedre

arbejdsmiljøet.

Opslag på sociale medier:

Opslag på diverse sociale medier, der formidler viden om arbejdsmil-

jø samt promoverer øvrige produkter.

Alle formidlingsaktører, der indgår i analysen, producerer flere typer produkter som led i deres for-

midlingsindsats. Skriftlig formidling fylder aktuelt meget i formidlingsindsatsen. Dette skyldes

blandt andet, at en del af både Arbejdstilsynets og BFA’ernes kerneopgaver er at producere vejled-

ninger. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at kategorien ‘skriftlige produkter’ dækker over en

række forskellige typer af produkter, der varierer både i omfang og brug af visuelle virkemidler, samt

at de skriftlige produkter formidles både digitalt og på tryk.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

900

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Enkelte aktører peger på, at nogle af de mere virksomme formidlingsprodukter som formidles via

digitale kanaler også kan være omkostningsfulde at producere. Det gælder eksempelvis interaktive,

digitale platforme og film.

4.2.6 Proces for udarbejdelse af formidlingsprodukter

Formidlingsaktørerne inddrager i høj grad samarbejdspartnere i forbindelse med udarbejdelse af

produkter – eksempelvis virksomheder, organisationer fra arbejdstager- eller arbejdsgiversiden,

forskere, arbejdsmiljørådgivere mv. Inddragelsen kan eksempelvis bidrage med:

•

Ideer til materiale der mangler i formidlingsindsatsen.

Viden om arbejdsmiljø med henblik på at styrke produktets vidensmæssige indhold og afsæt.

Input og kvalificering i forhold til valg af produkttype og formatet for det konkrete produkt. Det-

te med henblik på at styrke og målrette formidlingen.

Validering og kvalificering af materialer via fx pilottest og afprøvning.

Inddragelsen kan derudover ske i forbindelse med godkendelse af produkter. BFA’erne er forpligtede

til, at formidlingsmateriale skal godkendes af arbejdstager- og arbejdsgiversiden i den konkrete BFA.

Hvis der er tale om faktaark eller branchevejledninger (og heraf fortolkning af lovgivningen), skal

materialet også godkendes af Arbejdstilsynet. BFA’erne fremhæver, at godkendelsesproces bidrager

til at øge produkternes anerkendelse og vægt på arbejdspladserne.

4.2.7 Konklusion

Formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet omfatter viden om alle tre forskningsområder og alle

tre videntyper. Formidlingsaktørerne på arbejdsmiljøområdet trækker på viden fra forskning og

praksis samt viden fra andre aktører på arbejdsmiljøområdet.

Aktørerne griber formidlingsarbejdet forskelligt an. Dette afspejles for det første i, at aktørernes

anvender forskellige tilgange – eksempelvis er der forskel på om aktørerne formidler brancherettet

eller ej. Derudover anvender aktørerne forskellige kanaler og produkter i deres formidlingsindsats.

Der kan dog også identificeres en række fællestræk på tværs af formidlingsaktørerne. Hovedparten af

aktørerne anvender således en systematisk tilgang til formidlingsarbejdet, og de anvender i høj grad

digitale kanaler og formidler her via hjemmeside, e-mail mv. Herudover arbejder aktørerne aktuelt i

vidt omfang med udarbejdelse af skriftlige produkter, herunder vejledninger, redskaber og faktaark.

Det generelle billede er, at digitale kanaler samt produkttyper der formidles digitalt (fx film, interak-

tive platforme mv.) anvendes i stigende grad, mens anvendelsen af trykte materialer er faldende.

Samtidig er anvendelsen af digitale kanaler omkostningstung for formidlingsaktørerne.

Det vurderes, at der fremadrettet med fordel kan arbejdes med at styrke anvendelsen af produkter i

formidlingen, herunder bør anvendelsen af forskellige produkter overvejes. Det vurderes fx, at det

over tid vil være mindre relevant med trykt materiale, samtidig er særligt de digitale produkter fx

film forholdsvis omkostningstunge, og der kan være stordriftsfordele ved koordination og samarbej-

de om disse.

4.3 Delanalyse 3: Formidlingsaktørernes finansie-

ringskilder

4.3.1 Formål med delanalysen

Formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet finansieres via en række forskellige kilder, herunder

finansiering fra både offentlige og private aktører. Delanalysen har til formål at:

•

Skabe overblik over hvordan formidlingen på arbejdsmiljøområdet finansieres, herunder hvilke

kilder der bidrager med finansiering.

Undersøge hvilke fordele og ulemper der er forbundet med den aktuelle finansiering af forsknin-

gen på arbejdsmiljøområdet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

901

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Delanalysen trækker på viden fra både interviews og desk research af tilgængeligt materiale og mate-

riale fremsendt af aktørerne, herunder viden om finansiering af forskningsprojekter samt regn-

skabsdata for enkelte aktører.

4.3.2

Finansieringskilder på arbejdsmiljøområdet

I kortlægningen af forskningsaktørers finansiering af forskning på arbejdsmiljøområdet arbejdes der

ud fra følgende typologi:

•

Grundbevilling/Fast bevilling

Partsmidler

Offentlige opdrag fra nationale og internationale aktører

Midler fra private fonde/virksomheder

Andet.

Boks 4.1 Partsmidlerne

Jf. § 68 i Arbejdsmiljøloven, består partsmidlerne af:

•

Et såkaldt 2 pct. bidrag, der betales af bidragspligtige selvforsikrede arbejdsgivere og forsikrings-

selskaber, og som svarer til 2 pct. af de godtgørelser for varige mén og erstatning for erhvervsev-

netab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkesager. Det beregnes

som et gennemsnit af de udbetalte erstatninger over en løbende 10 års periode.

•

Bidrag fra bidragspligtige selvforsikrede arbejdsgivere og forsikringsselskaber m.fl.,

•

Bidrag fra beskæftigelsesministeren.

De tre bidrag reduceres hvert år med 50 mio. kr. Partsmidlerne fordeles efter en fordelingsnøgle mellem

de fem BFA’er, Arbejdsmiljørådet, VFA, Arbejdsmiljøforskningsfonden og til tværgående midler.

Tabellen nedenfor viser en oversigt over den relative fordeling af formidlingsaktørernes finansiering

mellem de fem finansieringstyper. Det bemærkes, at fordelingerne er estimeret af repræsentanter fra

de angivne aktører og derfor er forbundet med en vis usikkerhed.

Tabel 4.4 Formidlingsaktørernes finansiering

Grundbe-

villing/

fast

bevilling

98 %

Offentlige

opdrag -

nationale,

internatio-

nale

39 %

Private

fonde/virk-

somheder

Aktørtype

Partsmidler

Andet

Arbejdstilsynet

VFA (NFA)*

Arbejdsmiljørådet

BFA Velfærd og

Offentlig admini-

stration

BFA Industri

BFA Finans, Kontor

og Handel

BFA Bygge og

Anlæg

BFA Transport,

service, turisme og

jord til bord

26 %

100 %

89 %

100 %

91 %

35 %

11 %

93 %

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

902

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

AKON

autoriserede ar-

bejdsmiljørådgivere

Arbejdsmiljø Kø-

benhavn

100 %

72 %

26,5 %

1,5 %

Note: Fordelingen mellem finansieringstyperne er estimeret af repræsentanter fra de angivne aktører.

*Der opgøres her finansieringen for VFA, som varetager NFA’s brede formidling. Der er ikke indregnet finansiering af den

formidling, som varetages af forskere i forbindelse med forskningsopgaven. Kategorien ”Andet” hos VFA dækker primært

indtægter fra salg af Magasinet Arbejdsmiljø.

Kortlægningen af aktørernes finansieringskilder tegner et billede af, at formidlingen på arbejdsmil-

jøområdet overvejende finansieres via grundbevillinger/faste bevillinger og partsmidler. Beløbet

som aktørerne modtager fra partsmidlerne kan variere fra år til år, men er ikke variabel på samme

måde som eksempelvis private midler, der typisk bevilges på baggrund af en ansøgning. Dermed er

finansieringen af formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet forholdsvis stabil. Modsat forsk-

ningsaktørerne, skal formidlingsaktørerne således i mindre grad bruge ressourcer på at indhente

finansiering.

De fem BFA’er finansieres primært via partsmidler. Finansieringen består to elementer: 1) Et grund-

tilskud på 600.000kr. til administration, som hver BFA får tildelt, 2) En bevilling på baggrund af en

fordelingsnøgle baseret på antallet af anmeldte arbejdsulykker, antallet af beskæftigede og antallet af

anerkendte arbejdsulykker og erhvervssygdomme hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har til-

kendt erstatning. Derudover modtager enkelte BFA’er midler fra Dialogforum; et tværgående forum

der råder over en andel af partsmidlerne til iværksættelse af samarbejdsprojekter på tværs af alle

BFA’er. Midlerne gives til den BFA, som varetager projektledelsen for et tværgående projekt. Udover

finansieringen fra partsmidlerne, har enkelte af BFA’erne indtægter fra andre finansieringskilder, fx

indtægter fra deltagerbetaling fra kurser, seminarer mv. Partsorganisationerne som hører under de

enkelte BFA’er bidrager endvidere med betydelig mængde arbejdskraft. Derved bidrager partsorga-

nisationerne også med finansiering, i form af lønkroner, til BFA’erne. Som beskrevet under delanaly-

se 1, bidrager Dansk Byggeri og 3F eksempelvis med ca. to årsværk hver til formidlingsarbejde i regi

af BFA Bygge og Anlæg.

Midler fra offentlige opdrag, private midler og andre finansieringskilder finansierer kun i mindre

grad aktørernes formidlingsindsats. AKON er dog en undtagelse, som finansieres fuldt ud via ind-

tægter fra privat virksomhedsdrift (her angivet som ”andre finansieringskilder”).

4.3.3 Fordele og ulemper ved finansieringen

Som følge af at aktørbilledet i formidlingsindsatsen omfatter mange mindre enheder, er midlerne til

formidling spredt, og det kan være svært for enhederne at finde ressourcer til fx at investere i digitale

kanaler.

På baggrund af kortlægningen, kan der endvidere identificeres fordele og ulemper ved den måde

BFA’erne finansieres på. En del af midlerne til de fem BFA’er fordeles efter en fordelingsnøgle base-

ret på antallet af 1) anmeldte arbejdsulykker, 2) beskæftigede og 3) anerkendte arbejdsulykker og

erhvervssygdomme hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt erstatning. Vægtningen af

arbejdsulykker betyder, at de BFA’er, som repræsenterer brancher med mange arbejdsulykker, får

tildelt flere midler. Herudover indgår sygdomme og udfordringer forbundet med det psykosociale

arbejdsmiljø ikke i alle tilfælde i fordelingsnøglen, hvilket kan betyde færre midler til BFA’er, hvor

disse udfordringer fylder mere.

4.3.4 Konklusion

Formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet er i høj grad finansieret via faste bevillinger. Dette

betyder, at aktørerne har en forholdsvis stabil finansiering.

Midlerne til formidling på arbejdsmiljøområdet er dog spredt ud på mange mindre enheder, hvilket

betyder, at det kan være svært for den enkelte enhed at finde ressourcer til fx investeringer i digitale

kanaler og løsninger.

BFA’erne modtager både partsmidler og finansiering fra partnerne i form af arbejdskraft. Forde-

lingsnøglen, der fastsætter en del af BFA’ernes finansiering, prioriterer aktuelt BFA’er med flere

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

903

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

arbejdsulykker, mens udfordringer med det psykosociale arbejdsmiljø vægter mindre. Det vil være

relevant fremadrettet løbende at overveje, om kriterierne afspejler den aktuelle situation på ar-

bejdsmarkedet og eventuelt forfordeler konkrete BFA’er.

Herudover vurderes der behov for fremadrettet at overveje, hvordan der kan sikres en mere enkel og

sammenhængende formidlingsindsats, og herunder hvordan forenkling af digitale kanaler kan fi-

nansieres og driftes på tværs af aktørerne.

4.4 Delanalyse 4: Eventuelle overlap i opgaveløsnin-

gen og samspil mellem aktørerne

4.4.1 Formål med delanalysen

Tidligere analyser har vist, at virksomhederne har svært ved at finde rundt i det komplicerede land-

skab af formidlingsaktører på arbejdsmiljøområdet. De efterspørger entydig kommunikation og én

samlet indgang til information

. Derudover har tidligere analyser vist, at formidlingen har været

karakteriseret ved nogen grad af overlap, og at samarbejdet har båret præg af manglende forståelse

for hinandens vilkår, roller og funktion.

Formålet med denne delanalyse er at belyse, hvilke overlap der eventuelt kan identificeres i opgave-

og ansvarsfordelingen mellem formidlingsaktørerne, samt belyse samarbejdet mellem aktørerne, der

varetager formidlingsopgaver og herunder forhold i samarbejdet, der henholdsvis fremmer og

hæmmer en tydelig og koordineret formidling til virksomhederne. Derudover belyses fremadrettede

opmærksomhedspunkter i forhold til at skabe en koordineret formidlingsindsats.

Der trækkes her på kortlægningen af den eksisterende opgave- og ansvarsfordeling i delanalyse 1,

ligesom der inddrages resultater fra kortlægningen af tilgangen til formidlingen (delanalyse 2).

Der tages udgangspunkt i desk research af tidligere analyser og andet tilgængeligt skriftligt materiale

om opgave- og ansvarsfordelingen (herunder bekendtgørelser mv.) og samarbejdsrelationer, samt de

gennemføre interviews med repræsentanter fra formidlingsaktørerne.

4.4.2 Overlap i formidlingen på arbjedsmiljøområdet

Som beskrevet i delanalyse 1, er der en række aktører, som varetager forskellige roller i den samlede

formidlingsindsats. Der er således tale om et kompliceret aktørbillede, og tidligere analyser har også

vist, at formidlingen har været karakteriseret ved nogen grad af overlap, og at samarbejdet har båret

præg af manglende forståelse for hinandens vilkår, roller og funktion.

Sammenlægningen af de 11 branchearbejdsmiljøråd til fem branchefællesskaber for arbejdsmiljø pr.

1. januar 2017 har bidraget til at forenkle aktørbilledet, men antallet af BFA’ere ændrer ikke på selve

opgave- og ansvarsfordelingen mellem de centrale formidlingsaktører, ligesom det ikke umiddelbart

vurderes at have betydning for virksomhedernes oplevelse af aktørbilledet som kompliceret.

Jævnfør delanalyse 1 i denne kortlægning, ses fortsat nogen grad af overlap i forhold til, hvilken vi-

den aktørerne formidler, samt målgruppen for formidlingen. Det ses eksempelvis på baggrund af

både desk research og interviewundersøgelsen, at flere aktører har samme målgrupper, samt at der

bruges ressourcer på at etablere parallelle kanaler til modtagerne.

Aktørerne oplever som udgangspunkt en klar

formel

opgave- og ansvarsfordeling mellem aktørerne.

Flere aktører oplever dog, at arbejdsdelingen er mindre klar i praksis, og at der stadig forekommer

overlap i aktørernes formidlingsaktiviteter. Her fremhæves særligt forhold omkring modtagergrup-

per og brancherettet materiale.

Der opleves således en grad af overlap i forhold til både kanaler, produkter og målgruppe, og flere

aktører oplever også, at aktører i nogen grad bevæger sig ud over den formelle opgave- og ansvars-

Rambøll: Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. 2018; Oxford: Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbej-

de om information og vejledning til virksomhederne, 2016.

Oxford: Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne, 2016

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

904

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

fordeling, hvormed der kan opstå overlap i formidlingsaktiviteterne. Selvom der er gennemført flere

tiltag for at styrke koordinationen og mindske disse overlap, er der også tendenser i aktørernes for-

ventninger til fremadrettede formidlingsaktiviteter, som tyder på, at der kan forekomme yderligere

overlap i formidlingsaktiviteterne i fremtiden.

Forventninger til overlap i opgaveløsningen fremadrettet

Der er særligt identificeret

to områder,

hvor udviklingen i aktørernes opgavevaretagelsen forventes

at medføre overlap fremadrettet.

1. Hvem svarer på virksomhedernes spørgsmål om, hvordan de lever op til kravene og forbedrer

deres arbejdsmiljø?

AT har en direkte kontakt til virksomhederne i forbindelse med deres tilsynsindsats og gennem call-

center. Her opleves det ofte, at virksomhederne efterspørger viden om, hvordan de kan løse deres

arbejdsmiljøudfordringer – og der efterspørges branchespecifik og relevant information om dette, fx

”best-cases” i form af eksempler på, hvordan andre virksomheder har arbejdet med et givent pro-

blem, som AT får kendskab til gennem tilsyn eller tilbagemelding på et påbud. Arbejdstilsynets di-

rekte kontakt til virksomhederne betyder, at tilsynet opleves at have mulighed for at indsamle og

videreformidle viden, der kan omsættes til ”best-cases”, redskaber mv. fra lignende virksomheder.

For at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel, arbejder Arbejdstilsynet således på i højere

grad at kunne tilbyde viden om virkemidler, redskaber og værktøjer til at løse udfordringerne på den

enkelte virksomhed, herunder også videreformidle gode eksempler fra lignende virksomheder.

Da BFA’ernes fokus er på at formidle branchespecifik viden til virksomhederne inden for deres eget

felt, kan der fremadrettet opstå en situation, hvor der fremadrettet forekomme overlap i den viden,

henholdsvis Arbejdstilsynet og BFA’erne ønsker at formidle. Dette kan dog også betragtes som et

potentiale for at forbedre formidlingsindsatsen. Virksomhederne efterspørger en samlet formidlings-

indsats, og tidligere undersøgelser har vist, at de fleste virksomheder har Arbejdstilsynet som første

og primære sted, de efterspørger information. Dette drejer sig både om mundtlige forespørgsler i

forbindelse med tilsynsindsatsen og mere generel informationssøgning på nettet mv., uafhængigt af

tilsynsindsatsen.

Et stærkt samarbejde mellem Arbejdstilsynet og BFA’erne om formidlingsindsatsen, hvor både Ar-

bejdstilsynets direkte kontakt med virksomhederne og BFA’ernes branchekendskab kan bringes i

spil, kan således bidrage til at forbedre formidlingsindsatsen, så det i højere grad imødekommer

virksomhedernes efterspørgsel efter viden, der både er brancherettet, indeholder gode eksempler fra

lignende virksomheder med samme udfordringer, og som fremgår entydigt med flere afsendere.

Både Arbejdstilsynet og de fem BFA’ere giver desuden udtryk for, at et styrket samarbejde er ønsket

og kan bidrage til at forbedre indsatsen.

2. Hvem vejleder og rådgiver virksomhederne, når de har konkrete udfordringer med deres ar-

bejdsmiljø?

Tidligere analyser har vist, at virksomhederne efterspørger dialog med Arbejdstilsynet omkring de-

res konkrete udfordringer og i situationer, hvor et påbud kan være relevant. Arbejdstilsynet har der-

for over tid fået større fokus på en dialogbaseret tilgang, der indebærer en mere vejledende funktion.

Dette har imidlertid medført et vist overlap mellem Arbejdstilsynets tilpassede vejledende funktion

og de autoriserede arbejdsmiljørådgiveres funktion i form rådgivning og vejledning af virksomheder

i konkrete arbejdsmiljøspørgsmål.

Flere autoriserede arbejdsmiljørådgivere oplever således, at deres funktion i form af at løse og fore-

bygge aktuelle arbejdsmiljøproblemer hos virksomhederne udvandes af, at Arbejdstilsynet i højere

grad anvender vejledning i deres tilsyn.

Overlappet i formidlingsindsatsen kan være uhensigtsmæssigt af flere årsager – dels kan det medfø-

re ineffektiv ressourceanvendelse, når flere formidlingsaktører udarbejder kampagner eller materia-

ler, som eksempelvis har samme modtager (fx rettet mod en specifik branche), eller når der bruges

ressourcer på at etablere parallelle kanaler til modtagerne. Derudover kan det betyde, at virksomhe-

derne har sværere ved at navigere i aktørbilledet og finde den information, de har behov for.

Disse udfordringer vurderes som nævnt ovenfor til dels at kunne imødekommes ved hjælp af en god

koordination og stærke samarbejdsrelationer mellem de mange formidlingsaktører.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

905

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

4.4.3 Samarbejdet mellem aktørerne i formidlingsindsatsen

Der ses et betydeligt net af både formaliserede og mindre formaliserede samarbejdsrelationer blandt

formidlingsaktørerne på arbejdsmiljøområdet. Der kan således identificeres en række veletablerede

samarbejder, både i form af formelle samarbejdsflader i den daglige opgaveløsning og ad-hoc samar-

bejder om specifikke projekter.

Som eksempel på en formel samarbejdsflade kan nævnes, at Arbejdstilsynet gennemlæser og god-

kender BFA’ernes brancherettede vejledninger. Ad-hoc samarbejder omfatter blandt andet samar-

bejde om konkrete events, konferencer og kampagner.

Blandt andet som svar på tidligere analyser, der har peget på, at formidlingen har været karakterise-

ret ved nogen grad af overlap, og at samarbejdet har båret præg af manglende forståelse for hinan-

dens vilkår, roller og funktion

, er der igangsat en række aktiviteter med henblik på at styrke samar-

bejdet mellem formidlingsaktørerne og skabe en mere koordineret indsats. Både initiativ 7, som er et

samarbejde mellem Arbejdstilsynet og BFA’erne omkring prioriteringer i tilsynsindsatsen, og Dialog-

forum, hvor BFA’erne i regi af Arbejdsmiljørådet iværksætter tværgående aktiviteter mellem bran-

cher, er eksempler på dette.

Eksempler på centrale samarbejdsfora:

•

Initiativ 7

er et formelt samarbejde mellem Arbejdstilsynet og BFA’erne, som indebærer, at

Arbejdstilsynet inden for rammerne af det risikobaserede tilsyn årligt skal fastlægge fokus-

områder inden for relevante brancher, hvor Arbejdstilsynet og BFA’erne skal koordinere

indsatsen. Der er siden 2016 iværksat koordinerede indsatser for 10 brancher. De koordine-

rede indsatser bygger på den synergi, der skabes, når Arbejdstilsynet og parterne i fælles-

skab sætter fokus på udvalgte problemstillinger i de belastede brancher og med hver deres

virkemidler søger at ændre virksomhedernes arbejdsmiljøadfærd. I praksis betyder den ko-

ordinerede indsats, at de tilsynsførende fra Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn informe-

rer om BFA’ernes vejledningsmaterialer, hvor der findes konkrete forslag til løsninger på de

konstaterede problemer. BFA’erne har desuden taget initiativ til aktiviteter til at skærpe

virksomhedernes opmærksomhed på fokusområderne, herunder fx konferencer, workshops,

nyhedsbreve mv.

Dialogforum

for tværgående samarbejde og udvikling er et fast udvalg under Arbejdsmil-

jørådet, hvor de fem branchefællesskaber mødes og iværksætter formidlingsaktiviteter, der

går på tværs af brancher. Dialogforum har til opgave at danne rammen for drøftelser af stra-

tegiske politiske prioriteringer samt udvikling og indstilling af forslag til aktiviteter, som be-

rører flere eller alle brancher på tværs af branchefællesskaberne. Aktiviteterne tager afsæt i

branchefællesskabernes viden og ekspertise i forhold til at løse og forebygge arbejdsmiljø-

problemer i de respektive brancher. De tværgående aktiviteter kan udspringe af initiativer

fra branchefællesskaberne, Arbejdsmiljørådet, politiske aftaler eller fra Arbejdstilsynet.

Aktørerne samarbejder ligeledes om konkrete

formidlingsprojekter og kampagner.

eksempel herpå er parternes og Arbejdstilsynets samarbejde om en informationskampagne

vedrørende snubleulykker. Formålet er at sætte fokus på et vigtigt arbejdsmiljøproblem gen-

nem tilsyn, presse og egne kanaler hos Arbejdstilsynet og de relevante BFA’ere. Snublekam-

pagnen bygger oven på aktiviteterne i Initiativ 7 og har til formål at øge opmærksomheden

om faren for snubleulykker og derved medvirke til at reducere de alvorlige ulykker herved.

Kampagnen benytter sig af kommunikation via Arbejdstilsynets egne kanaler, BFA’erne,

parterne, pressen og via tilsyn. Det forventes, at der skal gennemføres flere koordinerede

kampagner og indsatser fremadrettet.

For at fremme samarbejdet om formidlingen af forskningsbaseret viden, startede NFA desu-

den i 2016

tre forskningsformidlingsnetværk

med fokus på de prioriterede temaer i

den nationale handlingsplan. I disse netværk mødes branchefællesskaberne, Arbejdstilsynet,

Arbejdsmiljørådet og de autoriserede arbejdsmiljørådgivere med henblik på at understøtte

vidensdeling og initiering af konkrete formidlingssamarbejder.

•

Oxford: Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne, 2016

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

906

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Dette er blot eksempler på, hvordan samarbejdet om formidlingsindsatsen foregår i praksis, samt

hvilke tiltag der er gennemført inden for de seneste år med henblik på at styrke samarbejdet om en

tydelig og koordineret formidlingsindsats. Der er således en række samarbejdsfora og samarbejdsre-

lationer, som i varierende grad indeholder formaliserede og forpligtende elementer.

Aktørerne oplever generelt, at der på nuværende er et godt samarbejde mellem formidlingsaktører-

ne, men peger også på, at det er ressourcekrævende, og at det i nogle tilfælde har mere karakter af

gensidig orientering end egentligt samarbejde. Flere af de nyere samarbejdstiltag – eksempelvis

Initiativ 7 og Dialogforum – fremhæves positivt og vurderes at imødekomme behovet for fælles tiltag

og aktiviteter. Aktørerne oplever dog, at det tager tid at få disse samarbejder til at fungere.

For at kunne imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter en mere tydelig og koordineret for-

midlingsindsats, lægger flere aktører desuden vægt på, at de ønsker et endnu tættere samarbejde. De

efterspørger imidlertid ikke flere formaliserede samarbejder, og det vurderes derfor, at et forbedret

samarbejde med fordel kan forankres i de eksisterende samarbejdsfora.

Forventninger til samarbejdet fremadrettet

Som ovenfor nævnt, har tidligere analyser vist, at forholdet mellem formidlingsaktørerne tidligere

har båret præg af manglende forståelse for hinandens vilkår, rolle og funktion

. Det generelle billede

på tværs af interviewene med formidlingsaktørerne i denne kortlægning har ikke været, at aktørerne

mangler forståelse for hinandens funktion. Aktørerne har dog haft stort fokus på at tydeliggøre egen

rolle og berettigelse, hvilket vurderes at afspejle en generel usikkerhed omkring den fremtidige rolle-

og ansvarsfordeling. Det vurderes, at denne usikkerhed kan præge villigheden til at indgå i samar-

bejder fremadrettet.

Det vurderes desuden, at det høje antal formidlingsaktører besværliggør samarbejdet omkring en

tydelig og koordineret formidlingsindsats. Flere aktører giver eksempelvis udtryk for, at samarbejdet

kan opleves som administrativt tungt, når der skal koordineres på tværs af mange forskellige. Flere

aktører vurderer således, at selve koordinationen omkring samarbejdet og den tid og ressourcer, der

anvendes på at orkestrere samarbejdet, kan være med til at begrænse særligt de samarbejder, hvor

der indgår mange aktører. Overgangen fra BAR’ere til BFA’ere har endvidere betydet, at BFA’erne

har anvendt mange ressourcer på etablering.

Det ses fremadrettede initiativer, hvor flere centrale aktører samarbejder for at imødekomme virk-

somhedernes efterspørgsel. VFA og Arbejdstilsynet er fx gået sammen om at implementere en mere

enstrenget og koordineret formidling og kommunikation til virksomheder, der blandt andet kommer

til at indeholde lanceringen af et fælles website i efteråret 2018.

Både Arbejdstilsynet og NFA/VFA udtrykker, at realiseringen af den enstrengede og koordinerede

formidling forventes bedst muligt at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel om én indgang,

hvis indsatsen sker i tæt samarbejde med de øvrige formidlingsaktører. Et tæt samarbejde omkring

tiltaget skal således bidrage til at sikre, at virksomhederne reelt kommer til at opleve én indgang til

informationen. Arbejdstilsynet og NFA/VFA forventer at indgå i dialog med de øvrige aktører med

henblik på i samarbejde at skabe én indgang til den relevante information.

Det vurderes, at det ud fra et brugerperspektiv er mest hensigtsmæssigt, hvis realiseringen kommer

til at foregå i et tæt og forpligtende samarbejde med de øvrige aktører, herunder de fem BFA’ere.

4.4.4 Konklusion

Formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet er karakteriseret ved, at der er mange aktører, som

formidler rigtig meget. Det er et komplekst landskab, og det kan være svært for virksomhederne at

overskue området og finde ud af, hvor de skal søge viden. Tidligere analyser viser således, at virk-

somhederne efterspørger enkle indgange til viden på arbejdsmiljøområdet.

Kortlægningen har desuden vist, at selvom der opleves at være en klar formel opgave- og ansvarsfor-

deling mellem aktørerne, er arbejdsdelingen ikke helt så tydelig i praksis, og der forekommer over-

lap. Det ses eksempelvis, at flere aktører i et vist omfang kommunikerer til samme målgrupper og

om samme indhold. Kortlægningen indikerer også, at aktørernes forventninger til deres fremadret-

tede formidlingsaktiviteter kan risikere at medføre et endnu større overlap i fremtiden.

Oxford: Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne, 2016.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

907

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Overlappet vurderes at være uhensigtsmæssigt af flere årsager – dels kan det medføre ineffektiv res-

sourceanvendelse, når flere formidlingsaktører udarbejder kampagner eller materialer, som eksem-

pelvis har samme målgruppe, eller når der bruges ressourcer på at etablere parallelle kanaler til

modtagerne (fx digitale løsninger og formidlingsprodukter, som er særligt ressourcekrævende). Der-

udover kan det betyde, at virksomhederne har sværere ved at navigere i aktørbilledet og finde den

information, de har behov for.

Styrket koordination og samarbejde mellem formidlingsaktørerne vurderes at kunne bidrage til at

mindske overlappet. Der ses allerede på nuværende tidspunkt et betydeligt samarbejde mellem aktø-

rerne, der er fx etableret en række formelle samarbejdsfora, og generelt vurderes samarbejdet posi-

tivt. Det vurderes, at nogle samarbejdsrelationer har karakter af gensidig orientering, men flere af de

nyere koordinationstiltag vurderes også at skabe gode samarbejdsrelationer omkring tværgående

initiativer.

Kortlægningen identificerer også udfordringer i forhold til at få et velfungerende samarbejde frem-

adrettet, herunder kan usikkerhed omkring fremtidig rolle- og ansvarsfordeling skabe positionering,

der kan have negativ indvirkning på samarbejdsrelationerne. Herudover kan det forholdsvis høje

antal aktører besværliggøre samarbejdet omkring en tydelig og koordineret formidlingsindsats.

På denne baggrund kan det overvejes, om det eksisterende aktørbillede og den formelle opgave- og

ansvarsfordeling er hensigtsmæssig og der er relevant at overveje de eksisterende samarbejdsstruk-

turer og -fora med henblik på at understøtte en enstrenget og koordineret formidlingsindsats.

Herudover bør der etableres en mere enstrenget formidling af viden på arbejdsmiljøområdet, som

med fordel kan etableres i et samarbejde med alle aktører, således at både viden om love og regler,

forskning, redskaber og eksempler fra praksis samt brancherettet formidling er samlet ét sted. Dette

kan bidrage til at gøre det enkelt at finde relevant viden for alle målgrupper, herunder virksomheder,

medarbejdere og myndigheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

908

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

5Tværgående analyse

5.1.1 Formål med den tværgående analyse

I den tværgående analyse belyses sammenhængen mellem den producerede og den efterspurgte vi-

den. Der inddrages ligeledes resultater fra kortlægningen af formidlingsindsatsen (kapitel 4) med

henblik på at belyse den samlede kæde fra efterspørgsel til produktion og formidling for at se på den

samlede kæde fra forskning til formidling og anvendelse af viden på arbejdsmiljøområdet.

Analysen sammenligner den producerede viden med den efterspurgte viden fra både myndighedsak-

tører, branchefællesskaber og virksomheder. Der trækkes således på resultater fra de foregående

delanalyser, hvor den producerede viden er beskrevet, ligesom der trækkes på resultaterne fra kort-

lægningen af myndighedernes vidensbehov og efterspørgsmål på viden. Derudover trækkes på resul-

tater fra formidlingskortlægningen.

Der inddrages viden fra interviews med både forsknings- og formidlingsaktører samt desk research

af blandt andet tidligere undersøgelser.

Definition af produceret og efterspurgt viden

I denne analyse sammenlignes den producerede og den efterspurgte viden. Den

producerede

viden

defineres her som den forskning, forskningsaktørerne genererer. Den producerede viden er belyst

gennem interviews med udvalgte forskningsaktører og andet tilgængeligt materiale og er beskrevet i

forskningskortlægningen delanalyse 1-3.

Den

efterspurgte

viden defineres her som viden, der efterspørges af henholdsvis 1) myndighedsaktø-

rer, 2) branchefællesskaber og 3) virksomheder. Myndighedsaktørernes efterspørgsel på viden bely-

ses ved hjælp af interviews med repræsentanter fra en række aktører, og her trækkes på resultater fra

delanlayse 4 i forskningskortlægningen. Branchefællesskabernes (BFA’ernes) efterspørgsel belyses

også ved hjælp af interviews, hvor der er gennemført separate fokusgruppeinterviews med de fem

BFA’ere, jf. Til at belyse virksomhedernes efterspørgsel inddrages resultater fra tidligere analyser,

som har haft til formål at belyse netop denne vinkel.

I sammenligningen af den producerede og den efterspurgte viden fokuseres særligt på, hvilke videns-

typer der henholdsvis produceres og efterspørges. For beskriveles af de tre videnstyper – risikofakto-

rer, interne virkemidler og eksterne virkemidler – henvises til delanalyse 2. Derudover inddrages

typologien vedrørende forskningstyper – grundforskning, anvendt og strategisk forskning mv. – som

også er nærmere beskrevet i afsnit delanalyse 2.

5.1.2 Kortlægning af den producerede viden

Som beskrevet i delanalyse 2, bærer den producerede viden præg af, at der forskes betydeligt mere i

nogle

videnstyper

frem for andre. Den eksisterende forskning er karakteriseret ved i høj grad at

omhandle risikofaktorer, en næsten tilsvarende del omhandler interne virkemidler, mens en be-

grænset del omhandler eksterne virkemidler.

Der er således mange forskningsmiljøer, der forsker i risikofaktorer – 10 ud af 12 angiver, jf. delana-

lyse 2 i forskningskortlægningen at forske i risikofaktorer, og alle disse angiver, at forskningen i risi-

kofaktorer fylder minimum 40 procent af deres samlede forskning. Den estimerede fordeling af

forskningen på tværs af de inkluderede forskningsaktører viser desuden, at 49 procent af alle aktø-

rernes årsværk anvendes på forskning i risikofaktorer.

Der er ligeledes mange forskningsmiljøer, som forsker i interne virkemidler. Her angiver alle – med

én enkelt undtagelse – at forske i interne virkemidler, mens der dog ses stor spredning i forhold til,

hvor meget forskningen i interne virkemidler fylder i deres samlede forskning. Den estimerede for-

deling af forskningen på tværs af de inkluderede forskningsaktører viser, at 44 procent af de samlede

forskningsressourcer anvendes på forskning i interne virkemidler.

Omvendt ses begrænset forskning i eksterne virkemidler. Otte forskningsmiljøer ud af 12 angiver at

forske i eksterne virkemidler, men andelen af disse aktørers samlede forskning er i de flestes tilfælde

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

909

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

forholdsvis begrænset. Den estimerede fordeling af de samlede forskningsressourcer viser desuden,

at blot 7 procent af forskningsaktørernes årsværk anvendes på forskning i eksterne virkemidler.

Forskningsaktørerne vurderer generelt, at der er sket en stigning i forskning i særligt interne og i

nogen grad eksterne virkemidler, og at dette vil fortsætte fremadrettet. Dette kan indikere, at der

sker en bevægelse i retningen mod virkemidler.

Den producerede viden er desuden karakteriseret ved i høj grad at spænde bredt over de fire forskel-

lige

forskningstyper.

Det ses, jf. delanalyse 1 i kortlægningen af forskning, at flere forskningsmil-

jøer udfører alle forskningstyper. Færrest forskningsmiljøer (seks ud af 12) arbejder med grund-

forskning, mens flest forskningsmiljøer angiver at lave udviklingsprojekter og aktions- eller interven-

tionsforskning (10 ud af 12). Den estimerede fordeling af forskningsressourcerne viser desuden, at 14

procent af ressourcerne anvendes på grundforskning, 35 procent på anvendt og strategisk forskning,

36 procent på udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning, mens de resterende 16

procent anvendes på evalueringer og analyser.

5.1.3 Kortlægning af den efterspurgte viden

Der er en række aktører, som er aftagere af forskningsaktørernes vidensproduktion, og som anven-

der forskningsbaseret viden i deres arbejde. I denne kortlægning tages udgangspunkt i tre aktørkate-

gorier – henholdsvis 1) virksomheder, 2) myndighedsaktører og 3) branchefællesskaber.

Tidligere analyser af

virksomhedernes

efterspørgsel og brug af viden viser, at virksomhedernes

efterspørger mere handlingsorienteret viden

. Virksomhederne efterspørger fx viden om, hvordan

de kan forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, samt gode redskaber og værktøjer hertil

. Derud-

over efterspørger virksomhederne viden om, hvad der udgør risici på deres konkrete arbejdsområde.

De eksisterende analyser tyder således på, at virksomhederne efterspørger viden om interne virke-

midler og i nogen grad viden om risici.

Myndighedernes

behov for viden og forskning er karakteriseret ved, at der både anvendes viden

om risikofaktorer, interne virkemidler og eksterne virkemidler i myndighedsaktørernes opgavevare-

tagelse (jf. delanalyse 4 i forskningskortlægningen). Myndighedsaktørerne oplever generelt, at den

nuværende forskning i risikofaktorer er dækkende, mens der efterspørges mere forskning i både

interne og særligt eksterne virkemidler. Herudover efterspørges der mere anvendelsesorienteret

forskning.

Branchefællesskaberne

anvender forskningsviden i udarbejdelsen af brancherettet informati-

onsmateriale til virksomhederne. Her fremhæves både viden om risikofaktorer og interne virkemid-

ler som centrale, mens der særligt opleves at mangle viden om interne virkemidler. Herudover ople-

ver BFA’erne, at det kan være vanskeligt at formidle forskningen.

På tværs af de tre aktørkategorier er der således enighed om, at den eksisterende forskning i risiko-

faktorer som udgangspunkt er dækkende, mens der efterspørges yderligere viden om interne virke-

midler med fokus på, hvordan virksomhederne kan indrette deres arbejdsgange med henblik på at

skabe det bedst muligt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Herudover efterspørger både myndighedsaktører og branchefællesskaber mere anvendelsesoriente-

ret forskning, der er let at omsætte i formidlingen og opgaveløsningen.

5.1.4 Sammenligning af produceret og efterspurgt viden:

Produktion og efterspørgsel efter forskellige videntyper

Der opleves generelt forskel på den producerede og den efterspurgte viden i forhold til videnstyper,

mens der også ses indikationer af, at aktørerne har forskellige opfattelser af, hvilke videnstyper der

primært produceres.

Ser man først på forskningen i

risikofaktorer

fremgår det, at knap halvdelen af den samlede forsk-

ningsindsats omhandler risikofaktorer og betydningen heraf på helbredsfaktorer. Både myndigheds-

aktører og branchefællesskaberne giver udtryk for, at de oplever, at forskningen i risikofaktorer ud-

gør en meget stor del af den samlede forskning, ligesom de giver udtryk for, at denne produktionen

af forskning indenfor denne videnstype som udgangspunkt er dækkende for deres behov. Der efter-

Rambøll: Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets Kommunikation 2015, 2016

Rambøll: Bedre arbejdsmiljø gennem digitalisering, 2017

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

910

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

spørges således ikke yderligere forskning i risikofaktorer, men flere myndighedsaktører dog giver

udtryk for, at det er vigtigt at forskningen løbende leverer opdateret viden om nyopståede risici.

Anderledes ser det ud, når den producerede og efterspurgte viden om

interne virkemidler

sammen-

lignes. På baggrund af forskningsaktørernes vurderinger, estimeres det, at cirka 45 procent af forsk-

ningsressourcerne anvendes på forskning i interne virkemidler. Både virksomheder, myndighedsak-

tører og branchefællesskaberne oplever dog i betydelig grad at mangle forskningsbaseret viden om

interne virkemidler og efterspørger således mere viden herom. Der forskes således forholdsvis meget

i interne virkemidler, men det opleves ikke som tilstrækkeligt. Dette kan skyldes, at forskningen ikke

i tilstrækkelig grad gøres tilgængelig for modtagerne, ligesom forskningen ikke opleves som direkte

anvendelig for modtagerne.

I forhold til forskningen i

eksterne virkemidler,

estimeres det, at cirka 7 procent af forskningsaktø-

rernes ressourcer anvendes på denne type forskning. Samtidig giver særligt myndighedsaktørerne

udtryk for, at de i høj grad mangler viden om, hvordan myndighedsindsatsen skal indrettes med

henblik på at opnå den størst mulige effekt. Både forskningsaktørerne og myndighedsaktørerne op-

lever således, at der eksisterer begrænset viden om eksterne virkemidler. Der dog således enighed i

opfattelsen af, hvorvidt forskningen eksisterer på nuværende tidspunkt, samt en forventning om, at

forskningen fremadrettet i højere grad vil orientere sig mod denne efterspørgsel.

Nedenstående figur opsummerer sammenhængen mellem den producerede og efterspurgte viden

indenfor henholdsvis risikofaktorer, interne og eksterne virkemidler.

Vidensniveauet for forskningen i interne virkemidler er i figuren angivet som middel vidensniveau.

Dette skyldes, at der længe har været forsket i risikofaktorer, mens forskningsaktørerne giver udtryk

for, at forskningen i interne virkemidler er øget i løbet af de seneste år.

Produktion og efterspørgsel efter forskellige forskningstyper

Som det fremgår ovenfor, er det generelt både myndighedsaktørernes og branchefællesskabernes

opfattelse, at den eksisterende forskning i høj grad er karakteriseret ved at være grundforskning,

mens begge aktørtyper efterspørger mere anvendelsesorienteret forskning. Denne opfattelse stem-

mer dog ikke overens med forskningsaktørernes vurderinger af karakteren af deres forskning. Som

det fremgår i delanalyse 2, vurderes det, at en forholdsvis lille andel af forskningen kan karakterise-

res som grundforskning. Derimod vurderer forskningsaktørerne, at 35 procent af forskningen udgø-

res af anvendt og strategisk forskning, mens 35 procent udgøres af udviklingsprojekter og aktions-

eller interventionsforskning.

Myndighedsaktørerne og branchefællesskaberne efterspørger således anvendelsesorienteret forsk-

ning – herunder både anvendt og strategisk forskning samt udviklingsprojekter, interventionsforsk-

ning mv. – og det er også det, forskningsaktørerne angiver at producere. Forskningen opleves dog

ikke som anvendelsesorienteret.

Dette kan skyldes, at der på tværs af aktørerne er varierende definitioner af, hvad grundforskning er.

Uanset forskellige definitioner vurderes det dog at være et problem, at forskningen ikke i tilstrække-

lig grad opleves anvendelig i praksis.

Det vurderes, at dette i højere grad handler om, at forskningen ikke i tilstrækkelig grad formidles, og

at den forskning, som forskningsaktører oplever som anvendelsesorienteret, i højere grad skal mål-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

PwC

Kortlægning af forsknings- og formidlingsindsatsen på arbejdsmiljøområdet

911

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

rettes konkret anvendelse, før myndighedsaktørerne og branchefællesskaberne oplever det som rele-

vant anvendelsesorienteret viden.

Det vurderes således, at ovenstående sammenligning mellem den producerede og den efterspurgte

viden peger på behov for at målrette forskningen til yderligere til efterspørgslen, så der i højere grad

produceres den efterspurgte viden –her særligt forskning om virkemidler.

Herudover peger kortlægningen på, at der er behov for en styrket formidling af forskningen, så den

opleves anvendelse og reelt kan omsættes i BFA’ernes formidlingsindsats og myndighedernes opga-

veløsning.

5.1.5 Konklusion

Den tværgående analyse viser, at myndighedsaktører, branchefællesskaber og virksomheder efter-

spørger forskning, der produceres i dag, men som af forskellige grunde ikke er kendt af aktørerne

eller ikke opleves anvendelig i forhold til aktørernes behov.

Sammenlignes den producerede og den efterspurgte viden, fremgår det således, at der både er di-

skrepans mellem den viden, der på nuværende tidspunkt produceres, og den viden, der efterspørges,

mens kortlægningen også tyder på, at der forskel i

opfattelserne

af, hvad der produceres. Denne

forskel i opfattelserne af, hvad der produceres, har stor betydning for de fremadrettede løsninger.

I sammenligningen af den producerede og efterspurgte viden indenfor

videnstyper

viser analysen,

at:

•

Der i forhold til

risikofaktorer

er enighed om, at der produceres meget forskning herom, og

dette opleves også som dækkende for behovet. Der opleves således et match mellem den produ-

cerede og den efterspurgte viden, og sammenligningen giver ikke anledning til ændringsforslag.

Der er enighed om, at der på nuværende tidspunkt i mindre grad produceres viden om

eksterne

virkemidler,

og dette efterspørges i høj grad fremadrettet af myndighedsaktørerne. Denne for-

skel kan således imødekommes ved i højere grad at målrette forskningen mod efterspørgslen og

producere mere viden om eksterne virkemidler.

Der er ikke samme enighed om forskningen i

interne virkemidler.

Forskningsaktørerne angi-

ver, at de stor udstrækning forsker i interne virkemidler, men aftagerne oplever ikke, at dette er

tilstrækkeligt og efterspørger yderligere forskning heri. Det vurderes, at dette blandt andet

skyldes mangelfuld formidling af den eksisterende forskning.

•

I sammenligningen af den producerede og efterspurgte viden indenfor

forskningstyper

viser ana-

lysen, at der er betydelig uoverensstemmelse mellem henholdsvis forskningsaktørernes og aftager-

nes opfattelse af, hvad der karakteriserer den eksisterende forskning. Mens forskningsaktørerne

generelt angiver at producere anvendelsesorienteret forskning – og kun i begrænset omfang grund-

forskning – vurderer aftagerene (myndighedsaktører og branchefællesskaber) derimod, at forsknin-

gen er karakteriseret ved at være grundforskning og efterspørger således mere anvendelsesorienteret

forskning. Det vurderes, at denne forskel primært skyldes en mangelfuld formidling af forskningen,

som kan imødekommes ved et større fokus på at gøre forskningen anvendelig for modtagerne.

Selvom ovenstående indikerer, at der fremadrettet kan skabes bedre sammenhæng mellem produce-

ret og efterspurgt, er det en forudsætning, at den producerede viden formidles til virksomhederne,

myndighedsaktører og andre, før den kan bringe ønskede effekter. Netop formidlingen vurderes at

udgøre den primære forklaring på forskellen i forskningsaktørernes og aftagernes vurdering af

forskningen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

912

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Bilag 1 Faktaark:

Forskningsaktører

Som led i kortlægningen er der udarbejdet et faktaark for hver af de forskningsaktører, der indgår i kort-

lægningen.

Faktaarket beskriver følgende:

•

Aktørens opgaver i forskningsindsatsen

Hvilke forskningsområder aktøren forsker i

Hvilke videntyper aktøren forsker i

Hvilke typer af forskning aktøren producerer

Hvilke ressourcer aktøren har til rådighed i forskningsindsatsen

Hvordan aktørens forskning på arbejdsmiljøområdet finansieres.

Faktaarkene er baseret på viden fra interviews med repræsentanter fra de angivne aktører samt desk re-

search, herunder af aktørernes forskningsprojekter, publikationer og opgavebeskrivelser samt regnskabs-

data for enkelte aktører.

Det bemærkes, at forskningsaktørerne også arbejder med formidling, som en naturlig del af forskningsind-

satsen og i forbindelse med uddannelsesaktiviteter.

1. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er et sektorforskningsinstitut under Beskæftigel-

sesministeriet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø forsker, formidler og uddanner for at bi-

drage til udviklingen af arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Videnscenter for Arbejdsmiljø (VFA)

indgår også i beskrivelsen, idet VFA er en formidlingsenhed, som er en integreret del af NFA.

Nedenstående faktaark præsenterer et overblik over NFAs og VFAs forskning og formidlingsindsats på

arbejdsmiljøområdet, herunder deres opgaver, ansvarsområder, forskningsområder, formidlingsindsatser,

ressourcer mv. Som følge af at NFA/VFA kategoriseres som både en forsknings- og formidlingsaktør, inde-

holder faktaarket en beskrivelse af begge disse opgaveområder. Derved adskiller dette faktaark sig fra fak-

taarkene for de øvrige forskningsaktører.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med repræsentanter fra NFA samt udleveret og tilgæn-

geligt skriftligt materiale.

Tema

Beskrivelse

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

NFA er en del af Beskæftigelsesministeriets koncern. Som uafhængig

sektorforskningsinstitution ledes NFA overordnet af en bestyrelse, der

fastsætter de generelle retningslinjer for NFA’s organisation, langsigte-

de virksomhed og udvikling. Bestyrelsen er sammensat af medlemmer

fra arbejdsmarkedets parter og universiteterne (nationalt og internati-

onalt). Departementet og Arbejdstilsynet deltager i bestyrelsen som

tilforordnede.

Forskningsformidlingen sker i et tæt samspil med Videnscenter for

Arbejdsmiljø (VFA), der ligeledes indgår i beskrivelsen nedenfor.

Opgaver

NFA forsker, formidler, uddanner og betjener myndigheder på ar-

bejdsmiljøområdet. Kerneopgaven er at udføre og formidle forskning,

der kan anvendes af arbejdsmiljøsektorens aktører, herunder myndig-

Aktør

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

heder, arbejdsmarkedets parter, rådgiverne og arbejdspladserne, i de-

res indsats for at forebygge og håndtere arbejdsmiljøudfordringer på

arbejdspladserne.

NFA’s har en strategi, der dels sikrer, at forskningen emnemæssigt

understøtter den nationale arbejdsmiljøstrategis fokus på psykisk ar-

bejdsmiljø, muskel- og skeletbesvær (MSB) og arbejdsulykker, og dels

sikrer, at udviklingen i arbejdsmiljø og helbred overvåges og anvendes

til identificering af potentielle nye udfordringer og forebyggelsespoten-

tialer. NFA har således fire overordnede opgaver. Disse er:

•

Forskning i arbejdsmiljø

Forskningsformidling

Myndighedsbetjening

Uddannelse

913

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

NFA’s forskning i arbejdsmiljø har fem overordnede temaer. Disse er 1)

psykosocialt arbejdsmiljø, 2) muskel- og skeletbesvær og fysisk ar-

bejdsbelastning, 3) arbejdsulykker og sikkerhedskultur, 4) kemisk ar-

bejdsmiljø, toksikologi, nanosikkerhed og mikrobiologi samt 5) ar-

bejdsmiljøepidemologi. Dertil kommer et tværgående tema: ”Et sundt

og sikkert arbejdsliv – arbejdsmiljøfaktorers betydning for fastholdelse

og for seniorers arbejdsliv”. Forskningen kvalitetssikres gennem publi-

cering i internationale tidsskrifter med peer review og gennem interna-

tionale evalueringer ca. hvert 5. år. Evalueringerne gennemføres af et

uafhængigt ekspertpanel, der vurderer kvalitet, relevans og effekt af

NFA´s forskning.

NFA samarbejder aktivt med nationale og internationale forskergrup-

per. NFA har de seneste 5 år publiceret mere end 800 peer reviewede

artikler i internationale tidsskrifter. 50 % af artiklerne er i perioden

2014-2016 udarbejdet i samarbejde med udenlandske forskningsmiljø-

er, 40 % med danske forskere uden for NFA, mens kun 10 pct. af artik-

lerne alene er udarbejdet med NFA forskere som forfattere.

Formidling af forskningsbaseret viden er en forudsætning for at indfri

NFA's mission om at skabe viden, som inspirerer og anvendes af ar-

bejdspladser, myndigheder og andre aktører i deres indsats for at ud-

vikle et godt arbejdsmiljø. Formidlingen målrettes myndigheder, ar-

bejdsmarkedets parter, herunder Branchefællesskaberne for Arbejds-

miljø, arbejdsmiljøprofessionelle samt medarbejdere og ledere på ar-

bejdspladserne. Forskningsformidlingen sker i et tæt samspil med Vi-

denscenter for Arbejdsmiljø (VFA), der varetager NFA's brede formid-

ling, og samspillet mellem forskerne og VFA er et afgørende afsæt for

den efterfølgende brede formidling af forskningsbaseret viden.

NFA's forsknings-, udrednings- og overvågningsbaserede viden bliver

desuden nyttiggjort som grundlag for myndighedsindsatsen, og NFA

har således også en rolle i forbindelse med myndighedsbetjening, pri-

mært i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, herunder især Ar-

bejdstilsynet, men også fx Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. NFA

sikrer og udvikler løbende understøttelsen af myndighedsindsatsen,

der blandt andet omfatter survey- og registerbaseret arbejdsmiljøover-

vågning, vidensovervågning samt udredning og analyse inden for

NFA's samlede forskningsfelt.

Desuden nyttiggøres NFA’s forskning i uddannelsen af fremtidens ar-

bejdsmiljøforskere og -eksperter. Det sker ved, at forskere fra NFA

vejleder bachelor-, speciale- og ph.d.-studerende, deltager i uddannel-

sen af speciallæger i arbejdsmedicin og medvirker til undervisning af

studerende på universiteterne. NFA’s otte professorer er adjungeret til

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

914

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

et af de danske universiteter. Dette faktaark sætter fokus på forsknings-

og formidlingsindsatsen.

NFA har i sin forskning fokus på de nationalt prioriterede emner samt

’emerging risks’. NFA’s forskning i arbejdsmiljø har således fem over-

ordnede temaer, der enten er nationalt prioriterede emner eller kan

betegnes som et område med ’emerging risks’. Disse er:

Psykosocialt arbejdsmiljø

Muskel- og skeletbesvær og fysisk arbejdsbelastning

Arbejdsulykker og sikkerhedskultur

Kemisk arbejdsmiljø, toksikologi, nanosikkerhed og mikrobio-

logi

•

Arbejdsmiljøepidemiologi

Dertil kommer et tværgående tema: ”Et sundt og sikkert arbejdsliv –

arbejdsmiljøfaktorers betydning for fastholdelse og for seniorers ar-

bejdsliv”.

Indenfor det

psykosociale arbejdsmiljø

forskes der i psykiske helbreds-

faktorer, organisationsfaktorer og sociale relationer samt arbejdsfast-

holdelse.

Indenfor

muskel- og skeletbesvær samt fysisk arbejdsbelastning

for-

skes i fysiske arbejdsbelastninger, der kan bidrage til at udvikle eller

forværre MSB, og faktorer, der kan forebygge, reducere og håndtere

belastninger og MSB. Derudover forskes i arbejdsfastholdelse og tilba-

gevenden til arbejde ved MSB og langvarigt sygefravær.

Forskningen i

arbejdsulykker og sikkerhedskultur

omhandler primært

baggrunden for og årsager til arbejdsulykker samt konkrete tiltag og

interventioner. Derudover forskes i vedvarende ulykkesforebyggelse.

Forskningen i

kemisk arbejdsmiljø, toksikologi, nanosikkerhed og

mikrobiologi

omhandler afdækning og kortlægning af de væsentligste

forekomster af kemiske og biologiske eksponeringer i arbejdsmiljøet i

Danmark, samt afdækning af eksponeringens påvirkning af helbredet

og forebyggelsesmuligheder. Derudover er der særligt fokus på at skabe

et forskningsmæssigt underbygget dokumentationsgrundlag for myn-

dighedernes regulering af kemiske stoffer.

Indenfor

arbejdsmiljøepidemiologi

forskes i fastholdelse af arbejdsta-

gere med én eller flere kroniske sygdomme, samt årsager til tilbage-

trækning og arbejdsmiljømæssige incitamenter til at blive på arbejds-

markedet. Derudover forskes i korttids- og langtidssygefravær og

sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær fra arbejde.

Inden for det tværgående tema om

et sundt og sikkert arbejdsliv

arbej-

des med de unges overgang fra uddannelse til arbejde, med overgange i

arbejdslivet, med akkumulerede påvirkninger gennem arbejdslivet og

med seniorer muligheder for at forblive i arbejde (hvilke faktorer

hæmmer henholdsvis fremmer tilknytningen til arbejdsmarkedet.

NFAs forskning tager udgangspunkt i konkrete arbejdsmiljøproblema-

tikker, der ofte består af en række årsager og kræver løsninger på tværs

af forskellige fagområder, og forskningen er således kendetegnet ved

sin tværvidenskabelighed.

NFA’s forskning omhandler både afdækning af risikofaktorer i ar-

bejdsmiljøet og sammenhængen mellem arbejdsmiljø og eksponeringer

og helbredsmæssige faktorer, ligesom der også er fokus på udvikling af

evidensbaserede interne virkemidler i form af værktøjer og redskaber,

som virksomheder kan anvende til at forbedre arbejdsmiljøet, fasthol-

de medarbejdere mv.

Forskning

Forskningsområder:

•

Fysisk arbejdsmiljø

•

Psykosocialt arbejdsmiljø

•

Arbejdsulykker

•

Videnstyper:

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

•

Eksterne virkemidler

•

Interne virkemidler

•

Risikofaktorer

Beskrivelse

NFA forsker ligeledes i eksterne virkemidler, hvor man eksempelvis har

lavet en evaluering af effekten af den udvidede risikobaserede tilsyns-

metode (URT), samt udarbejder dokumentation for grænseværdier i

forbindelse med myndighedsbetjeningsopgaven. Det er NFA’s forvent-

ning, at forskning i eksterne virkemidler kan få et højere fokus fremad-

rettet (fx analyser af tilsyn som virkemiddel i samarbejde med AT).

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de tre videns-

typer er på nuværende tidspunkt som følger:

•

Risikofaktorer: 40 %

Interne virkemidler: 55 %

Eksterne virkemidler: 5 %

915

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Forskningstyper:

•

Grundforskning

•

Anvendt forskning

•

Aktions-

/interventionsforskning

•

Evalueringer og analyser

Det bemærkes, at ovenstående afhænger af de igangværende projekter.

NFA er et sektorforskningsinstitut og gennemfører derfor an-

vendt/strategisk forskning for at løse problemstillinger relateret til

arbejdsmiljø og ikke egentlig grundforskning forstået som forskning,

der gennemføres udelukkende med det formål at opnå ny viden og

forståelse uden at have (en bestemt) anvendelse som mål. Der anven-

des således både udviklingsprojekter, interventionsforskning, evalue-

ringer og analyser. Fælles for dem alle er, at de har til formål at inspire-

re arbejdspladserne til at finde gode løsninger på arbejdsmiljøudfor-

dringer.

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de fire forsk-

ningstyper er som følger:

•

Grundforskning: 0 %

Anvendt og strategisk forskning: 40 %

Udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning:

40 %

Evalueringer og analyser: 20 %

Formidlingsindsats

•

Viden der formidles

Modtagere af formidlin-

gen

Formidling af forskningsbaseret viden er en forudsætning for, at den

genererede viden på arbejdsmiljøområdet kan bidrage til at skabe et

bedre arbejdsmiljø. NFA har derfor også en formidlingsopgave, som

både består af videnskabelig formidling, myndighedsbetjening og en

bredere formidling målrettet virksomheder, medarbejdere og andre

interessenter på området.

Formidlingen målrettes således myndigheder, arbejdsmarkedets par-

ter, herunder Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø, arbejdsmiljø-

professionelle samt medarbejdere og ledere på arbejdspladserne. Det

er et grundlæggende formål for NFA, at en væsentlig del af den produ-

cerede viden og forskningsresultater omsættes til praksis. NFA tilpas-

ser derfor også formidlingen af forskningsbaseret viden til de forskelli-

ge målgrupper. For at skabe størst mulig samfundsmæssig gennem-

slagskraft formidles resultaterne ligeledes gennem inddragelse af inte-

ressenter på forskningsområderne og gennem samarbejde og partner-

skaber med andre aktører.

NFA publicerer sin forskning i internationale videnskabelige tidsskrif-

ter. Det tilstræbes, at alle globalt kan opnå gratis og direkte fuldtekst-

adgang til NFA-publikationer gennem Open Access publicering. NFA

offentliggør desuden forskningsresultaterne på NFA’s website, via ny-

heder og nyhedsbreve, på NFA’s gå-hjem-møder og på sociale medier.

NFA’s forskere deltager derudover i mange forskellige formidlingsar-

rangementer: oplæg på arbejdspladser, for BM’s departement og for

•

Tilgang til formidling

Kanaler

Formidlingsprodukter

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

916

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

Arbejdstilsynet, hos Arbejdsmiljørådet, arbejdsmarkedets parter, nati-

onale konferencer og seminarer (fx AM2018) og på offentlige arrange-

menter som Folkemødet. Desuden formidles forskningsbaseret viden

gennem kurser (fx for arbejdsmiljørådgivere og i NIVA-regi) og gen-

nem pressen.

Forskningsformidlingen sker i et tæt samspil med Videnscenter for

Arbejdsmiljø (VFA), der varetager NFA's brede formidling, og samspil-

let er et afgørende afsæt for den efterfølgende brede formidling af

forskningsbaseret viden.

Den brede formidling har til formål at ruste arbejdspladsernes ledere,

medarbejdere og arbejdsmiljøorganisationer til at forebygge og løse

egne arbejdsmiljøproblemer. Den tager afsæt i arbejdspladsers og inte-

ressenters behov for let adgang til relevant og sammentænkt informa-

tion og viden, der omfatter både forskningsbaseret viden, erfaringsba-

seret viden (god praksis) og værktøjer, der kan anvendes af fx virksom-

heder. Formidlingen dækker desuden både primær, sekundær og terti-

ær forebyggelse, formidling om risikofaktorer, positive faktorer, år-

sagssammenhænge og virkemidler. Der formidles til arbejdspladserne

og i overensstemmelse med IGLO-princippet, som omhandler formid-

ling differentieret til den enkelte, til gruppen/teamet, lederen og til

organisationen.

VFA’s særlige rolle i arbejdsmiljøformidlingen sammenholdt med øvri-

ge aktører er at ”oversætte” og formidle forskning fra NFA og anden

national- og international forskning. VFA omsætter og formidler forsk-

ningsresultater fra NFA og andre nationale og internationale forsk-

ningsinstitutioner til generisk viden og budskaber, som BFA’erne og

andre aktører kan tilpasse og udbrede til arbejdspladserne. Der arbej-

des således på at udvikle en værdikæde fra forskningen til VFA og vide-

re til BFA’erne og arbejdspladserne. Målet med værdikæden er at styr-

ke udbredelse, forankring, gennemslag og effekt af formidlingen af

forskningsbaseret viden. For at fremme og motivere til samarbejde om

udvikling og koordinering af formidling af forskningsbaseret viden, har

NFA siden 2016 drevet tre forskningsformidlingsnetværk om de tre

prioriterede temaer i den nationale handlingsplan. Deltagerne er de

fem BFA’er, Arbejdstilsynet Arbejdsmiljørådet og rådgivere. Netværke-

ne understøtter både videndeling og initiering af konkrete formidlings-

samarbejder.

Sammen med Arbejdstilsynet implementeres desuden fremadrettet en

mere enstrenget og koordineret formidling og kommunikation til ar-

bejdspladser og andre interessenter. Hensigten er, at målgrupperne

skal kunne finde viden om arbejdsmiljø ét sted uanset afsender, og

arbejdspladsernes ledere og medarbejdere skal fremover tilbydes for-

midling, der er sammentænkt fra love og regler til forskningsbaseret

viden og erfaringsbaseret god praksis. Det skal blandt andet ske gen-

nem det nye fælles AT/VFA-website, der lanceres i efteråret 2018,

hvormed arbejdspladserne får direkte adgang til den viden, der formid-

les af NFA/VFA. Realiseringen af den enstrengede og koordinerede

formidling forventes at ske i et tæt og forpligtende samarbejde med de

øvrige aktører, herunder især de fem BFA’er.

NFA har ligeledes fokus på at måle, hvorvidt organisationens forsk-

ningsformidling når ud til de relevante aktører, samt om den anvendes.

NFA måler derfor effekten af forskningsformidlingen dels ved at opgø-

re output i form af fx besøg på hjemmeside, antal nyheder, citationer i

pressen, antal deltagere, og dels gennem en årlig survey blandt de ar-

bejdsmiljøprofessionelle og andre aktører baseret på NFA’s nyheds-

brevsabonnenter, samt gennem to årlige webbaserede surveys med et

repræsentativt udsnit af beskæftigede i Danmark (ca. 2.000 ledere og

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

medarbejdere).

NFA har både højt specialiseret forskningspersonale og særlige facilite-

ter til brug for deres forskning.

Årsværk

NFA har (senest opgjort i 2017) i alt 159 årsværk tilknyttet. Disse års-

værk fordeler sig på følgende kategorier:

•

Chefer: 10 årsværk

•

Forskningspersonale, ph.d.-studerende og forskningsrelateret

personale: 122 årsværk

•

Forskningsformidling og bred formidling (NFA/VFA) 15 års-

værk

•

Administrativt personale: 10 årsværk

•

Studenter: 2 årsværk

De 122 årsværk for forskningsrelateret personale fordeler sig på føl-

gende måde på de fem forskningsområder:

•

Psykosocialt arbejdsmiljø: 26 årsværk

•

Muskel- og skeletbesvær og fysisk arbejdsbelastning: 26 års-

værk

•

Arbejdsulykker og sikkerhedskultur: 6 årsværk

•

Kemisk arbejdsmiljø, toksikologi, nanosikkerhed og mikrobio-

logi: 46 årsværk

•

Arbejdsmiljøovervågning og –analyser: 18 årsværk

Særlige faciliteter på NFA

På NFA gør forskningsarbejdet brug af højt specialiserede laboratorier

og en dyrestald. Laboratorierne og dyrestald er fordelt på ca. 50 loka-

ler. Laboratorierne omfatter avancerede opstillinger og apparatur in-

denfor partikelmålinger og karakterisering (inklusiv eksponerings-

kammer), kemisk identifikation og analyse, biologiske og fysiologiske

målinger (blod- og urinprøver mfl.), mikrobiologisk dyrkning og karak-

terisering, toksikologiske analyser, vævs- og celledyrkning samt en

dyrestald til mus og rotter.

På nuværende tidspunkt er laboratorieforsøg og analyser centrale dele

af en række projekter på NFA; blandt andre Dansk Center for Nanosik-

kerhed og 9 EU-projekter (med mere end 60 internationale partnere)

hvoraf NFA er koordinator for et af dem.

NFA finansieres gennem en grundbevilling fra finansloven, satspulje-

midler fra finansloven samt bevillinger, som NFA hjemtager via ansøg-

ninger til fonde mv. En stor del af de hjemtagne midler kommer fra

Arbejdsmiljøforskningsfonden, mens også EU-fonde udgør en betyde-

lig del af de hjemtagne midler. Hjemtagningen fra EU skyldes særligt,

at NFA har et stort forskningsområde (med cirka 46 årsværk), som

forsker i kemisk arbejdsmiljø, toksikologi, nanosikkerhed og mikrobio-

logi, som ikke er en del af de prioriterede områder i Arbejdsmiljøforsk-

ningsfonden. For at finansiere denne forskning, søges særligt midler

hos EU-fonde i samarbejde med internationale forskere.

NFA søger også midler hjem fra en række andre fonde – fx pensions-

kasser (hvorfra de forventer at hjemtage flere midler fremadrettet),

Trygfonden, Norliv, Innovationsfonden mv.

Forholdet mellem grundbevillingen, satspuljebevillinger og de hjem-

tagne midler varierer over tid, og det forventes, at de hjemtagne midler

fremadrettet vil udgøre en fortsat større andel af NFA’s samlede finan-

siering.

I 2017 bestod 46,4 procent af NFA’s finansiering af en grundbevilling

fra finansloven, 7,8 procent fra satspuljemidler og 8,3 procent fra en

917

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Aktørens ressourcer

Finansiering af forskningen

Finansieringstyper

•

Grundbevilling/fast be-

villing

•

Forskningsbevilling (of-

fentlige - nationale, in-

ternationale)

•

Private midler (fon-

de/virksomheder)

•

Andet

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

918

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

midlertidig programbevilling fra finansloven til nanosikkerhedsforsk-

ning. De resterende 37,5 procent af finansieringen bestod af hjemtagne

indtægter til forskning, fx fra Arbejdsmiljøforskningsfonden og EU-

fonde.

Den estimerede fordeling mellem de fire finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling (finansloven): 46,4 %

Forskningsbevillinger:

Satspuljemidler: 7,8 %

Midlertidig programbevilling: 8,3 %

Offentlige - nationale, internationale fonde- Arbejds-

miljøforskningsfonden og EU-fonde): 33,5 %

Private midler (fonde/virksomheder): 0,9 %

Andet: 3,1 %.

•

2. Bispebjerg Hospital, Arbejds- og Miljømedicinsk Af-

deling

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling er en afdeling på Bispebjerg Hospital. Nedenstående faktaark præsen-

terer et overblik over Arbejds- og Miljømedicinsk Afdelings forskning inden for arbejdsmiljø, herunder

deres opgaver, forskningsområder, ressourcer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra Arbejds- og Miljømedicinsk

Afdeling samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

Bispebjerg Hospital, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital arbejder

med:

vurdering af, om helbredssymptomer skyldes arbejdet eller

miljøet

•

forbedring af arbejdsmiljøet for det enkelte individ

•

vejledning af gravide med hensyn til, om arbejdet udgør en ri-

siko for graviditeten

•

undersøgelse af gruppe af personer med samme påvirkninger,

fx fra samme arbejdsplads.

Afdelingens personale er også involveret i rådgivning af brugere og

sundhedsprofessionelle i alle spørgsmål vedrørende forgiftninger med

kemiske stoffer, dyr, planter og svampe.

Desuden varetager afdelingens personale undervisning om arbejds- og

socialmedicinske spørgsmål til de relevante målgrupper samt uddan-

nelse af medicinske studenter og andre uddannelsessøgende inden for

sundhedsområdet.

Derudover arbejder personalet med forsknings- og interventionspro-

jekter inden for det arbejds- og miljømedicinske område.

Afdelingen arbejder med behandling og rådgivning af patienter, og

patientkontakten giver input til forskningen. Det vil sige, at forsknin-

gen er patientnær.

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling forsker i fysisk og psykosocialt

arbejdsmiljø, men ikke i arbejdsulykker. Forskningen i fysisk arbejds-

miljø omhandler associationen mellem de faktorer, medarbejdere er

udsat for og udviklingen af sygdomme – fx muskel-skeletsygdomme

•

Opgaver

Forskningsområder

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Overordnede områder:

•

Fysisk arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø

rbejdsulykker

Beskrivelse

samt hud- og lungesygdomme. Forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø

omhandler blandt andet mobning, og hvordan omstruktureringer på-

virker det psykosociale arbejdsmiljø.

Afdelingen har desuden oparbejdet en databank om eksponeringer

inden for blandt andet fysisk og psykisk arbejdsmiljø (Danish Occupa-

tional Cohort, DOC*X) samt flere store kohorter, som også fremover vil

kunne belyse udviklingen inden for det fysiske og psykosociale ar-

bejdsmiljø og dets sammenhænge med arbejdsbetingede lidelser.

Den estimerede fordeling af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdelings

forskning mellem de tre forskningsområder er, som følger:

•

Fysisk arbejdsmiljø: 80 %

Psykosocialt arbejdsmiljø: 20 %

Arbejdsulykker: 0 %

”Aktiv Gravidpolitik på arbejdet (AGp). Mere trivsel og mindre

fravær” – projekt om, hvorvidt man kan fremme trivslen

blandt gravide medarbejdere og nedsætte fraværet under gra-

viditeten.

”Arbejdsbetinget eksem: Fokus på jobskifte samt implemente-

ring af forebyggende tiltag” – projekt om, hvorvidt prognosen i

forhold til arbejdsbetinget eksem forbedres, hvis man skifter

arbejde, og om patienterne med arbejdsbetinget eksem tilbydes

relevant forebyggelse.

”Arbejdsklima og helbred ved omstrukturering i den offentlige

sektor” – projekt om konsekvenserne af organisatoriske æn-

dringer for arbejdsklima, sygefravær og stress-relateret syg-

dom.

919

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Eksempler på publikationer og projekter:

•

Videnstyper

Overordnede videnstyper:

•

Eksterne virkemidler

Interne virkemidler

Risikofaktorer

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling forsker primært i risikofaktorer.

Afdelingen gennemfører dog også forskning i interne og eksterne vir-

kemidler. Et eksempel på et projekt om interne virkemidler er projektet

’Aktiv Gravidpolitik på arbejdet’, hvor det undersøges, hvorvidt man,

på arbejdspladsen, kan fremme trivsel blandt gravide medarbejdere og

derigennem nedsætte fraværet under graviditeten.

Den estimerede fordeling af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdelings

forskning mellem de tre videnstyper er, som følger:

•

Risikofaktorer: 75 %

•

Interne virkemidler: 15 %

•

Eksterne virkemidler: 10 %.

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling gennemfører primært grund-

forskning om risikofaktorer. Derudover gennemfører afdelingen inter-

ventionsforskning. Et eksempel herpå er projektet GoBack, som hand-

ler om, hvordan personer med rygproblemer kan fastholdes i arbejde.

En lille andel af afdelingens forskning kan endvidere karakteriseres

som evaluering og analyser. Eksempelvis har afdelingen gennemført en

litteraturgennemgang om anerkendelse af sygdomme for Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring. Afdelingen gennemfører ikke anvendt forsk-

ning.

Den estimerede fordeling af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdelings

forskning mellem de fire forskningstyper er, som følger:

•

Grundforskning: 70 %

Typer af forskning

Overordnede typer:

•

Grundforskning

Anvendt forskning

Aktions-

/interventionsforskning

Evalueringer og analyser

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

920

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

Anvendt og strategisk forskning: 0 %

Udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning:

25 %

•

Evalueringer og analyser: 5 %.

Der er 17 årsværk på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, som arbej-

der med forskning på arbejdsmiljøområdet. De 17 årsværk er en kom-

bination er fuldtids- og deltidsmedarbejdere. Der er både læger og psy-

kologer ansat i afdelingen.

•

Aktørens ressourcer

Derudover har afdelingen et sædlaboratorium, hvor der tages sædprø-

ver. Sædlaboratoriet kan karakteriseres som en særlig facilitet. Bispe-

bjerg Hospital er i gang med at bygge en stor laboratorieforsknings-

bygning, som står færdig i 2019/2020. Arbejds- og Miljømedicinsk

Afdeling vil kunne anvende denne bygning efter behov – fx hvis de skal

gennemføre luftmålinger eller analysere blodprøver.

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdelings forskning er finansieret af en

række forskellige aktører – blandt andet Arbejdsmiljøforskningsfon-

den, private fonde (TrygFonden, Helsefonden, Augustinus Fonden og

Lundbeck Fonden), MedTech Innovation, ReproUnion (EU-midler),

forskningsrådene og Region Hovedstaden. Den største finansierings-

kilde til afdelingens forskning er Arbejdsmiljøforskningsfonden, som

finansierer ca. 65 % af afdelingens forskning.

Afdelingen modtager en grundbevilling, som dækker løn til en profes-

sor ansat på halv tid. Professoren bruger endvidere kun en del af sin

arbejdstid på forskning på arbejdsmiljøområdet. Det er således kun en

lille del af forskningen på arbejdsmiljøområdet, som er finansieret via

en grundbevilling.

Den estimerede fordeling mellem de fire finansieringstyper er, som

følger:

•

Grundbevilling/fast bevilling: 5 %

Forskningsbevilling (offentlige – nationale, internationale): 85

Private midler (fonde/virksomheder): 10 %

Andet: 0 %.

Finansiering af forskningen

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/fast be-

villing

Forskningsbevilling (of-

fentlige – nationale, in-

ternationale)

Private midler (fon-

de/virksomheder)

Andet

3. Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning (Institut for Kli-

nisk Medicin, AU)

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har som udgangspunkt to funktioner – en klinisk funktion og en forsk-

ningsmæssig funktion. Nedenstående faktaark præsenterer et overblik over klinikkens opgaver med særligt

fokus på klinikkens forskning indenfor arbejdsmiljø, herunder deres opgaver, forskningsområder, ressour-

cer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra klinikken samt tilgængeligt

skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning (Institut for Klinisk Medicin, Aar-

hus Universitet).

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har både en klinisk funktion, hvor

de ser patienter, samt en forskningsmæssig funktion.

Opgaver

Den kliniske funktion består i at modtage ambulante patienter for at

foretage en vurdering af, hvorvidt patienternes helbredssymptomer

hænger sammen med deres arbejdsmiljø, ligesom klinikken foretager

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

rådgivning og vejledning til patienter og virksomheder om forbedring

af arbejdsmiljøet. Denne kliniske funktion medfører, at klinikken ser

patienter med problemer inden for hele spektret af arbejdsrelaterede

symptomer – både relateret til muskel- og skeletbesvær, psykosociale

problemstillinger samt hud- og åndedrætsproblemer.

Derudover gennemfører klinikken forskning indenfor det arbejdsmil-

jømedicinske område. Klinikken forsker i fire overordnede temaer.

Disse er:

•

Muskel og skeletbesvær

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Arbejdsulykker

Social ulighed i sundhed.

921

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Den Arbejdsmedicinske Klinik adskiller sig fra flere andre forsknings-

aktører ved, at de har direkte patientkontakt, der fungerer som input til

forskningen, hvormed forskningen bliver patientnær. På klinikken

oplever man derfor, at man kan se tendenser på tværs af patienter

(ændringer i befolkningen), før offentligheden bliver opmærksom på

problematikkerne, og før disse problematikker bliver prioriteret i fx

nationale fokusområder.

Derudover varetages også opgaver i forhold til undervisning og uddan-

nelse i arbejdsmedicin.

Klinikken forsker i fire overordnede temaer. Disse er:

•

Muskel og skeletbesvær

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Arbejdsulykker

Social ulighed i sundhed.

Indenfor muskel- og skeletbesvær fokuseres primært på arbejdsrelate-

rede skuldersygdomme, ligesom der forskes i, hvorvidt kulturer på

arbejdspladsen vedligeholder problemet. Der forskes også en del i ryg-

sygdomme, som mange patienter oplever. Dermed bidrager patient-

kontakten også med dette fokus i klinikkens forskning.

Forskningsområder

Overordnede områder:

•

Fysisk arbejdsmiljø

•

Psykosocialt arbejdsmiljø

•

Arbejdsulykker

Indenfor det psykosociale arbejdsmiljø forskes særligt i stress, hvor

klinikken har lavet studier med randomiserede behandlingsforsøg med

medarbejdere, der er sygemeldt med stress. På nuværende tidspunkt

fokuseres der særligt på organisatoriske forhold på arbejdspladsen og

disses betydning for psykisk arbejdsmiljø og stress. Derudover forskes

også i mobning og vold og disse faktorers betydning for arbejdsmiljøet

– særligt indenfor fængselsvæsnet og socialpsykiatriske institutioner

mv.

Indenfor arbejdsulykker forskes særligt i forskellige forsøg på at fore-

bygge ulykker og sikre en stærk sikkerhedskultur på arbejdspladser.

Derudover forsker klinikken i social ulighed i sundhed, hvor man ek-

sempelvis følger 3500 børn født i 1983 og 1989. Disse følges ved hjælp

af spørgeskemaer og registerdata for at belyse sammenhængen mellem

social baggrund og diverse arbejdsrelaterede lidelser samt tilknytning

til arbejdsmarkedet.

Det estimeres, at fordelingen mellem henholdsvis fysisk arbejdsmiljø,

psykosocialt arbejdsmiljø og arbejdsulykker er som følger:

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

922

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

•

Fysisk arbejdsmiljø: 33 %

Psykosocialt arbejdsmiljø: 33 %

Arbejdsulykker: 33 %.

Eksempler på publikationer og projekter:

•

Biering, Karin; Andersen, Lars Peter Sønderbo; Hogh, Annie;

Andersen, Johan Hviid (2018): Do frequent exposures to

threats and violence at work affect later workforce participa-

tion?

•

Jakobsen, Emma Lise Thorlund; Biering, Karin; Kærgaard,

Anette; Dalbøge, Annett; Andersen, Johan Hviid. (2018):

Long-term prognosis for neck-shoulder pain and disorders : a

14-year follow-up study.

Jakobsen, Emma Lise Thorlund; Biering, Karin; Kærgaard,

Anette; Andersen, Johan Hviid.(2018): Neck-Shoulder Pain

and Work Status among Former Sewing Machine Operators : A

14-year Follow-up Study.

Dalbøge, Annett; Frost, Poul; Andersen, Johan Hviid; Svend-

sen, Susanne Wulff. (2018): Surgery for subacromial impinge-

ment syndrome in relation to intensities of occupational me-

chanical exposures across 10-year exposure time windows.

Dalgaard, Vita Ligaya; Aschbacher, Kirstin; Andersen, Johan

Hviid; Glasscock, David John; Willert, Morten Vejs; Carsten-

sen, Ole; Biering, Karin. (2017): Return to work after work-

related stress : a randomized controlled trial of a work-focused

cognitive behavioral intervention

Dalgaard, Vita Ligaya; Andersen, Lars Peter Sønderbo; Ander-

sen, Johan Hviid; Willert, Morten Vejs; Carstensen, Ole;

Glasscock, David John. (2017): Work-focused cognitive behav-

ioral intervention for psychological complaints in patients on

sick leave due to work-related stress: Results from a random-

ized controlled trial.

•

Videnstyper:

Overordnede videnstyper:

•

Eksterne virkemidler

•

Interne virkemidler

•

Risikofaktorer

Det meste af klinikkens forskning omhandler risikofaktorer, men kli-

nikken gennemfører også interventionsundersøgelser med henblik på

at forbedre forholdene på arbejdspladserne med fokus på interne vir-

kemidler.

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de tre videns-

typer er som følger:

•

Risikofaktorer: 60 %

Interne virkemidler: 40 %

Eksterne virkemidler: 0 %.

Typer af forskning

Overordnede typer:

•

Grundforskning

•

Anvendt forskning

•

Aktions-

/interventionsforskning

•

Evalueringer og analyser

Klinikkens forskning er primært karakteriseret ved at være interventi-

onsforskning og anvendelsesorienteret forskning, mens en mindre

andel udgøres af evalueringer og analyser. Klinikken foretager som

udgangspunkt ikke grundforskning.

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de fire forsk-

ningstyper er som følger:

•

Grundforskning: 0 %

Anvendt og strategisk forskning: 60 %

Udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning:

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

30 %

•

Evalueringer og analyser: 10 %.

Klinikken har 13-14 ansatte, som primært arbejder med forskning.

Derudover er der en række yderligere medarbejdere, som primært ar-

bejder med patientkontakt, men som også deltager i forskningen. Kli-

nikken har oplevet vækst de sidste 20 år, men det forventes at stabilise-

re sig fremadrettet på det nuværende niveau. Samlet 12 forskningsårs-

værk.

Klinikken har ikke selv særlige faciliteter, men anvender ofte hospita-

lets faciliteter til deres projekter – fx i form af hjertescanninger og lig-

nende.

Klinikkens arbejde finansieres af både midler fra regionen – som udgør

cirka 50 procent af den samlede finansiering – og eksterne forsk-

ningsmidler, som klinikken søger hjem til diverse projekter.

Af disse eksterne midler kommer cirka ¾ fra Arbejdsmiljøforsknings-

fonden. Den resterende ¼ af de eksterne midler kommer fra et bredt

udsnit af private og offentlige fonde – eksempelvis Karen Elise Jensens

Fond og andre mindre private fonde.

Den estimerede fordeling mellem de fire finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling/fast bevilling: 50 %

Forskningsbevilling (offentlige - nationale, internationale): 40 %

Private midler (fonde/virksomheder): 10 %

Andet: 0 %.

923

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Aktørens ressourcer

Finansiering af forskningen

Finansieringstyper

•

Grundbevilling/fast be-

villing

•

Forskningsbevilling (of-

fentlige - nationale, in-

ternationale)

•

Private midler (fon-

de/virksomheder)

•

Andet

4. Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg (Klinisk Institut,

Aalborg Universitet)

Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg har som udgangspunkt to funktioner – en klinisk funktion og en forsk-

ningsmæssig funktion. Nedenstående faktaark præsenterer et overblik over klinikkens opgaver med særligt

fokus på klinikkens forskning indenfor arbejdsmiljø, herunder deres opgaver, forskningsområder, ressour-

cer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra klinikken samt tilgængeligt

skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg (Klinisk Institut, Aalborg Universi-

tet)

Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg har både en klinisk funktion, hvor

de ser patienter, samt en forskningsmæssig funktion.

Den kliniske funktion består i at modtage ambulante patienter for at

foretage en vurdering af, hvorvidt patienternes helbredssymptomer

hænger sammen med deres arbejdsmiljø, ligesom klinikken foretager

rådgivning og vejledning til patienter og virksomheder om forbedring

af arbejdsmiljøet. Denne kliniske funktion medfører, at klinikken ser

patienter med problemer inden for hele spektret af arbejdsrelaterede

symptomer – både relateret til muskel- og skeletbesvær og psykosocia-

le problemstillinger.

Derudover gennemfører klinikken forskning indenfor det arbejdsmil-

jømedicinske område. Klinikken forsker primært i fysisk arbejdsmiljø,

PwC

Opgaver

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

924

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

mens en mindre andel af forskningen omhandler psykosocialt ar-

bejdsmiljø. Klinikkens særlige fokusområder er arbejdsbetingede lun-

gesygdomme og allergi, samt arbejdsbetingede kræftsygdomme. Der-

udover forskes en del i de arbejdsmæssige følger af aldring samt fast-

holdelse af arbejdskraft i takt med, at medarbejderne bliver ældre.

Den Arbejdsmedicinske Klinik adskiller sig fra flere andre forsknings-

aktører ved, at de har direkte patientkontakt, der fungerer som input til

forskningen, hvormed forskningen bliver patientnær. På klinikken

oplever man derfor, at man kan se tendenser på tværs af patienter

(ændringer i lokalbefolkningen) før offentligheden bliver opmærk-

somme på problematikkerne og problematikkerne bliver prioriterede.

Patienterne i klinikken er dermed med til at generere forsknings-

spørgsmål, hvormed det er muligt at sætte fokus på problematikker,

når de opstår.

Derudover varetages også opgaver i forhold til undervisning og uddan-

nelse, hvor ansatte på klinikken eksempelvis har ansvar for undervis-

ning i arbejdsmedicin for lægestuderende på Aalborg Universitet.

Klinikken forsker primært i fysisk arbejdsmiljø, mens en mindre andel

af forskningen omhandler psykosocialt arbejdsmiljø. Klinikkens særli-

ge fokusområder er arbejdsbetingede lungesygdomme og allergi, samt

arbejdsbetingede kræftsygdomme. Derudover forskes en del i de ar-

bejdsmæssige følger af aldring samt fastholdelse af arbejdskraft i takt

med, at medarbejderne bliver ældre.

Det estimeres, at fordelingen mellem henholdsvis fysisk arbejdsmiljø,

psykosocialt arbejdsmiljø og arbejdsulykker er som følger:

•

Fysisk arbejdsmiljø: 90 %

Psykosocialt arbejdsmiljø: 10 %

Arbejdsulykker: 0 %.

Forskningsområder

Overordnede områder:

•

Fysisk arbejdsmiljø

•

Psykosocialt arbejdsmiljø

•

Arbejdsulykker

Eksempler på publikationer og projekter:

•

Rudbeck, Marianne; Johansen, Jens Peter; Omland, Øyvind.

(2018): A Follow-up Study on Return to Work in the Year After

Reporting an Occupational Injury Stratified by Outcome of the

Workers' Compensation System.

•

Omland, Øyvind; Meyer, Harald William; Lauridsen, Helle

Lodberg; Bønløkke, Jakob Hjort; Sherson, David Lee. (2018):

Arbejdsrelateret udredning af asbestose og eksponeringsvurde-

ring.

Elholm, Grethe; Schlünssen, Vivi; Doekes, Gert; Basinas, Ioan-

nis; Bolund, Anneli Clea Skjelmose; Hjort, Charlotte; Grøn-

ager, Pernille Milvang; Omland, Øyvind; Sigsgaard, Torben.

(2018): High exposure to endotoxin in farming is associated

with less new-onset pollen sensitisation.

Traulsen, Lisbet Krogh; Bælum, Jesper; Halling, Anders;

Thomsen, Gert; Thilsing, Trine; Sherson, David; Sigsgaard,

Torben; Omland, Øyvind; Malling, Tine; Skadhauge, Lars

Rauff. (2018): Risk factors for incident asthma and COPD in a

cohort of young adults.

Norheim, Kristoffer Larsen; Bønløkke, Jakob Hjort; Omland,

Øyvind; Samani, Afshin; Madeleine, Pascal.(2017): Assess-

ments of physical performance in elderly manual workers.

Beer, Christiane; Kolstad, Henrik A; Søndergaard, Klaus;

Bendstrup, Elisabeth; Heederik, Dick; Olsen, Karen E; Om-

•

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

land, Øyvind; Petsonk, Edward; Sigsgaard, Torben; Sherson,

David Lee; Schlünssen, Vivi.(2017): A systematic review of oc-

cupational exposure to coal dust and the risk of interstitial lung

diseases.

•

925

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Norheim, Kristoffer Larsen; Bønløkke, Jakob Hjort; Marandi,

Ramtin Zargari; Omland, Øyvind; Samani, Afshin; Madeleine,

Pascal. (2017): Handgrip strength characteristics among ma-

nual workers aged 50-70 years.

Videnstyper:

Overordnede videnstyper:

•

Eksterne virkemidler

•

Interne virkemidler

•

Risikofaktorer

På arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg forskes i årsager til sygdomme og

andre helbredsmæssige symptomer. Der forskes således i risikofaktorer

og sammenhængen mellem eksponering for risikofaktorer i arbejdslivet

og diverse helbredsmæssige symptomer og sygdomme. Der forskes ikke

i virkemidler.

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de tre videns-

typer er som følger:

•

Risikofaktorer: 100 %

•

Interne virkemidler: 0 %

•

Eksterne virkemidler: 0 %.

Forskningen på arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg er karakteriseret ved

at være grundforskning i risikofaktorer og sammenhængen mellem

arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsmæssige faktorer.

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de fire forsk-

ningstyper er som følger:

Grundforskning: 100 %

Anvendt og strategisk forskning: 0 %

Udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning: 0

•

Evalueringer og analyser: 0 %.

På arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg er der 5 medarbejdere, som pri-

mært arbejder med forskning. Det vurderes, at der på tværs af disse

fem medarbejdere anvendes 3,5 årsværk på forskning. Der er derud-

over en række andre medarbejdere i afdelingen, som primært arbejder

med de kliniske opgaver i ambulatoriet. Det vurderes, at cirka 20 pro-

cent at afdelingens samlede aktivitet består af forskning, mens det kli-

niske arbejde fylder meget.

Klinikken har ikke særlige faciliteter, der er omkostningsdrivende i

deres forskning.

Klinikken har som udgangspunkt ingen grundbevilling til forskning.

Indirekte er der dog en slags grundbevilling, eftersom klinikken har et

professorat, hvor der også er tilknyttet en klinisk assistent og et halvt

årsværk for en teknisk administrativ medarbejder.

Forskningen fra de fire resterende medarbejdere, der arbejder med

forskning, finansieres af midler fra fonde. Én af disse medarbejdere har

modtaget midler fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, mens de tre reste-

rende medarbejderes forskning finansieres gennem fondsmidler fra

private fonde og Helsefonden. De private fonde er eksempelvis Karen

Elise Jensens Fond mv.

De estimeres, at de årligt modtager 2-3 millioner fra private fonde til

forskningsprojekter, hvilket finansierer de tre resterende medarbejde-

res forskning.

Den estimerede fordeling mellem de fire finansieringstyper er som

følger:

•

Typer af forskning

Overordnede typer:

•

Grundforskning

•

Anvendt forskning

•

Aktions-

/interventionsforskning

•

Evalueringer og analyser

Aktørens ressourcer

Finansiering af forskningen

Finansieringstyper

•

Grundbevilling/fast be-

villing

•

Forskningsbevilling (of-

fentlige - nationale, in-

ternationale)

•

Private midler (fon-

de/virksomheder)

•

Andet

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

926

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

•

Grundbevilling/fast bevilling: 20 %

•

Forskningsbevilling (offentlige - nationale, internationale): 20 %

•

Private midler (fonde/virksomheder): 60 %

•

Andet: 0 %.

5. Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital

Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital (Department of Occupational Medicine) har som udgangs-

punkt to funktioner – en klinisk funktion og en forskningsmæssig funktion. Nedenstående faktaark præ-

senterer et overblik over aktørens opgaver med særligt fokus på aktørens forskning indenfor arbejdsmiljø,

herunder deres opgaver, forskningsområder, ressourcer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra Arbejdsmedicin, Aarhus Uni-

versitetshospital, samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital (Department of Occupa-

tional Medicine).

Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital, har overordnet set to

funktioner. Den ene er en klinisk funktion, hvor klinikken modtager

ambulante patienter for at foretage en vurdering af, hvorvidt patienter-

nes helbredssymptomer hænger sammen med deres arbejdsmiljø, lige-

som klinikken foretager rådgivning og vejledning til patienter og virk-

somheder om forbedring af arbejdsmiljøet. Der er således også et sær-

ligt fokus på forebyggelse, hvor rådgivningen fokuserer på, hvordan

arbejdsrelaterede lidelser forebygges fremadrettet. Denne kliniske

funktion medfører, at klinikken ser patienter med problemer inden for

hele spektret af arbejdsrelaterede symptomer – både relateret til bevæ-

geapparatet, psykosociale problemstillinger, allergi mv.

Opgaver

Den anden funktion er forskning indenfor det arbejds- og miljømedi-

cinske område. Afdelingen forsker særligt i det fysiske arbejdsmiljø.

Forskningen har primært fokus på bevægeapparatet (herunder specielt

fokus på skuldre), luftveje og lungesygdomme samt allergi. Derudover

forskes også i psykosocialt arbejdsmiljø.

Den Arbejdsmiljømedicinske Klinik adskiller sig fra flere andre forsk-

ningsaktører ved, at de har direkte patientkontakt, der fungerer som

input til forskningen, hvormed forskningen bliver patientnær. På kli-

nikken oplever man ofte, at man kan se tendenser på tværs af patienter

(ændringer i befolkningen) før offentligheden bliver opmærksomme på

problematikkerne, og før disse problematikker bliver prioriteret i

blandt andet de nationale fokusområder.

Derudover varetages også opgaver i forhold til undervisning og uddan-

nelse af sundhedsfagligt personale.

Afdelingen forsker særligt i det fysiske arbejdsmiljø med fokus på be-

vægeapparatet (herunder særligt skuldre), luftveje, lungesygdomme og

allergi, samt cancer og autoimmune sygdomme. Derudover forskes

også i psykosocialt arbejdsmiljø, herunder arbejdsmiljøets betydning

for trivsel, stress, depression og sygefravær.

Det estimeres, at fordelingen mellem henholdsvis fysisk arbejdsmiljø,

psykosocialt arbejdsmiljø og arbejdsulykker er som følger:

•

Fysisk arbejdsmiljø: 75 %

Psykosocialt arbejdsmiljø: 25 %

Arbejdsulykker: 0 %.

Forskningsområder

Overordnede områder:

•

Fysisk arbejdsmiljø

•

Psykosocialt arbejdsmiljø

•

Arbejdsulykker

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

Det bemærkes, at forskningen i arbejdsulykker under Aarhus Universi-

tetshospital som udgangspunkt varetages af den arbejdsmiljømedicin-

ske afdeling i Herning. Derudover bemærkes, at fordelingen mellem

forskning i fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø er meget afhængig af de

bevillinger, afdelingen tildeles på det konkrete tidspunkt.

Eksempler på publikationer og projekter:

•

Kirkeby, Lone; Frost, Poul; Hansen, Torben Bæk; Svendsen,

Susanne Wulff (2018): Disability and return to work after MRI

on suspicion of scaphoid fracture: Influence of MRI pathology

and occupational mechanical exposures.

•

Hven, Lisbeth; Frost, Poul; Bunde, Jens Peter Ellekilde (2017):

Evaluation of Pressure Pain Threshold as a Measure of Per-

ceived Stress and High Job Strain.

Hansen, Åse Marie; Grynderup, Matias Brødsgaard; Bonde,

Jens Peter; Conway, Paul Maurice; Garde, Anne Helene;

Kaerlev, Linda; Kolstad, Henrik A; Mikkelsen, Sigurd; Rugu-

lies, Reiner; Thomsen, Jane Frølund; Willert, Morten; Hogh,

Annie (2017): Does Workplace Bullying Affect Long-Term

Sickness Absence Among Co-Workers?

Dalgaard, Vita Ligaya; Aschbacher, Kirstin; Andersen, Johan

Hviid; Glasscock, David John; Willert, Morten Vejs; Carsten-

sen, Ole; Biering, Karin (2017): Return to work after work-

related stress : a randomized controlled trial of a work-focused

cognitive behavioral intervention.

Dalbøge, Annett; Hansson, Gert-Åke; Frost, Poul; Andersen,

Johan Hviid; Svendsen, Susanne Wulff (2016): Upper arm ele-

vation and repetitive shoulder movements : a general popula-

tion job exposure matrix based on expert ratings and technical

measurements.

Christiansen, David Høyrup; Frost, Poul; Falla, Deborah;

Haahr, Jens Peder; Frich, Lars Henrik; Andrea, Linda Christie;

Svendsen, Susanne Wulff (2016): Effectiveness of Standardized

Physiotherapy Exercises for Patients With Difficulty Returning

to Usual Activities After Decompression Surgery for Subacro-

mial Impingement Syndrome : A Randomized Controlled Tri-

al.

Hansen, Mette Laustsen; Thulstrup, Ane Marie; Juhl, Mette;

Kristensen, Jette Kolding; Ramlau-Hansen, Cecilia Høst

(2015): Occupational exposures and sick leave during pregnan-

cy – results from a Danish cohort stydy.

927

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

•

Videnstyper:

Overordnede videnstyper:

•

Eksterne virkemidler

•

Interne virkemidler

•

Risikofaktorer

Christensen, Berit Hvass; Schlünssen, Vivi; Thulstrup, Ane

Marie; Sørig Hougaard, Karin; Skadhauge, Lars (2015): Occu-

pational Exposure During Pregnancy and the Risk of Atopic

Dermatitis in the Offspring.

Klinikken forsker særligt i risikofaktorer og disses betydning for hel-

bredsmæssige forhold, mens der også fokuseres på prognose samt in-

terne virkemidler, der kan hjælpe på forskellige stadier af sygdom-

me/symptomer. Afdelingen arbejder eksempelvis med at udvikle red-

skaber og værktøjer, som kan anvendes på forskellige helbredsstadier –

det drejer sig fx om redskaber til at sikre, at medarbejderne ikke forla-

der arbejdsmarkedet, når de først er ramt af arbejdsmiljørelaterede

helbredsudfordringer. Klinikken har også en skuldercafe, hvor der ar-

bejdes med forebyggelse samt gode råd og redskaber til at blive på ar-

bejdsmarkedet med en skulderskade. Klinikken har også arbejdet med

•

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

928

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

midler til at mindske arbejdsrelateret stress.

Klinikken arbejder med interne virkemidler til forebyggelse på forskel-

lige stadier af arbejdsmiljørelaterede udfordringer. Man arbejder her

med en opdeling i primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Den pri-

mære forebyggelse er rettet mod raske medarbejdere og drejer sig ek-

sempelvis om kampagner om problematikker, der kan opstå. Den se-

kundære omhandler opsporing af problematikker og midler der kan

anvendes til opsporing, mens den tertiære omhandler redskaber til

medarbejdere, der er blevet ramt af sygdomme/symptomer, og som

derfor har brug for redskaber til at blive i arbejde med sygdom-

men/symptomerne.

Den estimerede fordeling af klinikkens forskning mellem de tre videns-

typer er som følger:

•

Risikofaktorer: 90 %

Interne virkemidler: 5 %

Eksterne virkemidler: 5 %.

Forskningen i risikofaktorer har særligt fokus på forebyggelse.

Forskningen har særligt fokus på at identificere risikofaktorer og der-

næst identificere eller udvikle redskaber/metoder, der kan hjælpe, så

man sikrer patienterne den bedst mulige prognose. I identifikationen af

risikofaktorer ses på eksponeringsvurderinger, hvorefter der følges op i

registre for at se, om det har helbredsmæssige konsekvenser for dem,

der er eksponeret for en risikofaktor. Dernæst fokuseres på, hvilke

redskaber, metoder eller ændrede arbejdsgange, der eventuelt kan

forbedre medarbejdernes helbredsmæssige prognose og mulighederne

for at blive på arbejdsmarkedet.

Der er således både tale om anvendt og strategisk forskning, hvor

forskning i risikofaktorer kan bidrage til udviklingen inden for ar-

bejdsmiljøområdet, samt udviklingsprojekter og aktions- eller inter-

ventionsforskning, hvor fokus er på at udarbejde nye redskaber og me-

toder til at sikre, at medarbejderne får den bedst mulige prognose og

kan blive på arbejdsmarkedet.

Den estimerede fordeling af klinikkens forskning mellem de fire forsk-

ningstyper er som følger:

Grundforskning: 20 %

Anvendt og strategisk forskning: 40 %

Udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning:

40 %

•

Evalueringer og analyser: 0 %.

Den arbejdsmiljømedicinske klinik i Aarhus har cirka 10 årsværk, der

beskæftiger sig med forskning inden for arbejdsmiljørelaterede pro-

blematikker. De er samlet 35 ansatte, men en stor del af medarbejder-

nes tid går med at se patienter i ambulatoriet, og det estimeres derfor,

at cirka 10 årsværk anvendes på forskning, fordelt over medarbejderne.

Medarbejderstaben består både af læger og psykologer.

Klinikken har ikke nogen særlige faciliteter (fx laboratorier eller lig-

nende) til rådighed.

Finansiering af forskningen

Finansieringstyper

•

Grundbevilling/fast be-

PwC

Typer af forskning

Overordnede typer:

•

Grundforskning

•

Anvendt forskning

•

Aktions-

/interventionsforskning

•

Evalueringer og analyser

•

Aktørens ressourcer

Den arbejdsmiljømedicinske kliniks forskning er som udgangspunkt

finansieret af fondsmidler, som klinikken søger hjem til konkrete

forskningsprojekter. Klinikken modtager en grundbevilling fra regio-

nen, som primært finansierer ambulatoriet og patientkontakten.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

villing

•

Forskningsbevilling (of-

fentlige - nationale, in-

ternationale)

•

Private midler (fon-

de/virksomheder)

•

Andet

Beskrivelse

Forskningsprojekterne finansieres derimod 100 procent gennem pro-

jektmidler, der søges hjem fra forskellige fonde.

Her udgør Arbejdsmiljøforskningsfonden en central bidragsyder, og

det estimeres, at cirka 60 procent af midlerne til klinikkens forskning

kommer fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. De resterende 40 procent

af midlerne til forskning modtages fra en række bidragsydere som ek-

sempelvis Det Frie Forskningsråd, EU-fonde, Nordiske råds fond, Aar-

hus Universitets Forskningsfond, Region Midt mv.

Den estimerede fordeling mellem de fire finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling/fast bevilling: 0 %

Forskningsbevilling (offentlige - nationale, internationale): 60 %

Private midler (fonde/virksomheder): 40 %

Andet: 0 %.

929

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

6. Sektion for Klinisk Socialmedicin og rehabilitering –

Aarhus Universitet

Sektion for Klinisk Socialmedicin og rehabilitering er en afdeling under Aarhus Universitet. Nedenstående

faktaark præsenterer et overblik over sektionens forskning indenfor arbejdsmiljø, herunder deres opgaver,

forskningsområder, ressourcer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra Sektion for Klinisk Socialmedi-

cin og rehabilitering samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

Sektion for Klinisk Socialmedicin og rehabilitering – Aarhus Universi-

tet

Sektion for Klinisk Socialmedicin og rehabilitering har fokus på at ska-

be viden, der kan omsættes til målrettede indsatser, som kan mindske

udstødelse fra arbejdsmarkedet. Sektionen arbejder således med at

tilvejebringe et evidensbaseret grundlag for indsatsen overfor især

sygedagpengemodtagere og kronisk syge, så de trods helbredsmæssige

gener kan få et aktivt liv, så vidt muligt også på arbejdsmarkedet.

Sektion for Klinisk Socialmedicin er en integreret del af DEFACTUM,

Koncern Kvalitet og Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Hospi-

talsenhed Vest – begge under Region Midtjylland.

Den primære modtager af sektionens forskning er den kommunale

sektor. Forskningen er derfor orienteret mod den kommunale sektor.

Sektion for Klinisk Socialmedicin og rehabilitering forsker i både fysisk

arbejdsmiljø, psykosocialt arbejdsmiljø og arbejdsulykker. Sektionen

har særligt fokus på hvordan det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø

kan understøtte rehabilitering af personer, der er ramt af en arbejds-

ulykke, funktionsnedsættelse eller arbejdsrelateret sygdom.

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de fire forsk-

ningstyper er som følger:

•

Fysisk arbejdsmiljø: 33,33%

Psykosocialt arbejdsmiljø: 33,33%

Arbejdsulykker: 33,33%.

Opgaver

Forskningsområder

Overordnede områder:

•

Fysisk arbejdsmiljø

•

Psykosocialt arbejdsmiljø

•

Arbejdsulykker

Eksempler på publikationer og projekter:

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

930

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Videnstyper:

Overordnede videnstyper:

•

Eksterne virkemidler

•

Interne virkemidler

•

Risikofaktorer

Beskrivelse

•

Pedersen, P., Nielsen, C. V., Andersen, M. H., et al.,

16.12.2017, "Comparing multidisciplinary and brief interven-

tion in employees with different job relations on sick leave due

to low back pain", B M C Public Health.

•

Hald, K., Nielsen, K. M., Nielsen, C. V., et al., 2018, "Expanded

cardiac rehabilitation in socially vulnerable patients with myo-

cardial infarction", B M J Open.

Sektion for Klinisk Socialmedicin og rehabilitering gennemfører forsk-

ning i både eksterne virkemidler, interne virkemidler og risikofaktorer.

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de tre videns-

typer er som følger:

•

Risikofaktorer: 40 %

•

Interne virkemidler: 20 %

•

Eksterne virkemidler: 40 %.

Sektion for Klinisk Socialmedicin og rehabilitering bedriver primært

anvendt forskning, men arbejder også med aktions- og interventions-

forskning samt evalueringer og analyser. Sektionen bedriver således

ikke grundforskning.

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de fire forsk-

ningstyper er som følger:

Grundforskning: 0 %

Anvendt og strategisk forskning: 60 %

Udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning:

20 %

•

Evalueringer og analyser: 20 %.

Sektion for Klinisk Socialmedicin og rehabilitering har et halvt årsværk

tilknyttet som arbejder med forskning på arbejdsmiljøområdet.

Sektionen har ingen særlige faciliteter.

Sektion for Klinisk Socialmedicin og rehabilitering forskning er finan-

sieret via en grundbevilling/fast bevilling, forskningsbevillinger og

private midler. Grundbevillingen/den faste bevilling er begrænset, og

finansierer derfor kun ca. en fjerdedel af forskningen.

•

Typer af forskning

Overordnede typer:

•

Grundforskning

•

Anvendt forskning

•

Aktions-

/interventionsforskning

•

Evalueringer og analyser

Aktørens ressourcer

Finansiering af forskningen

Finansieringstyper

•

Grundbevilling/fast be-

villing

•

Forskningsbevilling (of-

fentlige - nationale, in-

ternationale)

•

Private midler (fon-

de/virksomheder)

•

Andet

Sektionen modtager endvidere forskningsbevillinger fra offentlige ak-

tører. Sektionen modtager herudover midler fra en række private fonde

og aktører – eksempelvis:

•

Trygfonden

Velux Fonden

Kræftens Bekæmpelse.

Den estimerede fordeling mellem de fire finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling/fast bevilling: 25 %

•

Forskningsbevilling (offentlige - nationale, internationale): 25

•

Private midler (fonde/virksomheder): 50 %

•

Andet: 0 %.

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

7. Roskilde Universitet (RUC) – Forskningsenhed for

Arbejdslivsstudier

Forskningsenheden for Arbejdslivsstudier er en afdeling under Roskilde Universitet (RUC). Nedenstående

faktaark præsenterer et overblik over Forskningsenheden for Arbejdslivsstudiers forskning inden for ar-

bejdsmiljø, herunder deres opgaver, forskningsområder, ressourcer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med to repræsentanter fra Forskningsenheden for Ar-

bejdslivsstudier samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

Roskilde Universitet – Forskningsenheden for Arbejdslivsstudier

Enheden opererer med en bred forståelse af begrebet arbejdsmiljø,

hvor begrebet dækker både faglighed, hvordan medarbejdere oplever

deres arbejdsliv, meningsaspekter af arbejdet mv. Denne begrebsfor-

ståelse er rammesættende i forhold til enhedens forskning.

Enhedens forskning handler blandt andet om:

•

Opgaver

•

Den offentlige sektors rolle på arbejdsmiljøområdet

Teknologis påvirkning på arbejdslivet og arbejdsmiljø

Ledelse: Hvordan ledelsesformer påvirker arbejdslivet og ar-

bejdsmiljøet

Hvordan det forhold, at arbejdsmarkedet bliver løsere (fx at

der er tilvækst i antallet af vikarer), påvirker forskellige med-

arbejdergrupper

Tidsmiljø: Hvordan oplevelsen af tid i relation til organiserin-

gen af arbejdet (fx som fragmenteret vs. sammenhængende)

påvirker arbejdslivet og arbejdsmiljøet

Det pædagogiske område – blandt andet som led i et samar-

bejde med BUPL.

931

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Et tværgående fokus i enhedens forskning er at skabe opmærksomhed

og dialog om forskellige forskningsbaserede emner og temaer og der-

igennem sætte nye dagsordener. Et eksempel herpå er forskningen i

tidsmiljø.

Enheden bedriver kvalitativ forskning.

Forskningsenheden for Arbejdslivsstudier forsker primært i psykosoci-

alt arbejdsmiljø. Eksempelvis har enheden forsket i, hvordan fremvæk-

sten af teknologi påvirker medarbejderes oplevelse af mening med

deres arbejde.

Den estimerede fordeling af enhedens forskning mellem de tre forsk-

ningstyper er som følger:

Forskningsområder

Overordnede områder:

•

Fysisk arbejdsmiljø

•

Psykosocialt arbejdsmiljø

•

Arbejdsulykker

•

Fysisk arbejdsmiljø: 5 %

Psykosocialt arbejdsmiljø: 95 %

Arbejdsulykker: 0 %.

Eksempler på publikationer og projekter:

•

Prekarisering og akademisk arbejde, Gleerup, J., Nielsen, B.

S., Olsén, P. & Warring, N. 2018 I: Tidsskrift for Arbejds-

liv. 20, 1, s. 9-29 21 s., 1

Bedre psykisk arbejdsmiljø- og arbejdsmiljørådgivning og in-

spiration til de regionale arbejdspladser (forskningsprojekt)

Mellem sikkerhed og faglighed: arbejdsmiljøarbejde med vold i

relationsarbejde, Hansen, A. M., Weber, S. S. & Nielsen, K.

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

932

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

T. jun. 2017 I: Tidsskrift for Arbejdsliv. 19, 2, s. 24-40 17 s.

Forskningsenheden for Arbejdslivsstudiers forskning går på tværs af

alle tre videnstyper. Eksempelvis har enheden i forbindelse med delta-

gelse i det af Arbejdsmiljøforskningsfondens bevilgede ’Center for

forskning i arbejdsmiljøindsatser og virkemidler’-program arbejdet

med vold inden for rammerne af en række socialpsykiatriske bosteders

arbejdsmiljøarbejde og samtidigt forholdet til eksterne virkemidler -

primært arbejdstilsyn.

Den estimerede fordeling af Forskningsenheden for Arbejdslivsstudiers

forskning mellem de tre videnstyper er som følger:

•

Risikofaktorer: 33,3 %

•

Interne virkemidler: 33,3 %

•

Eksterne virkemidler: 33,3 %.

Overordnet set kan enhedens forskning beskrives som kritisk, kvalita-

tiv og diskursiverende forskning.

Den estimerede fordeling af enhedens forskning mellem de fire forsk-

ningstyper er, som følger:

•

Grundforskning: 60 %

•

Anvendt forskning: 5 %

•

Aktions-/interventionsforskning: 30 %

•

Evalueringer og analyser: 5 %.

Der er i alt 5,1 årsværk, som forsker i arbejdsmiljø på Forskningsenhe-

den for Arbejdslivsstudier. Forskningsenheden har ingen særlige facili-

teter.

Den estimerede fordeling mellem de fire finansieringstyper er, som

følger:

Grundbevilling/fast bevilling: 79,6% (dækker alene grundbe-

villingen til forskning og således ikke forskernes ansættelse

som underviser)

•

Forskningsbevilling (offentlige - nationale, internationale):

20,4 %

•

Private midler (fonde/virksomheder): 0%

•

Andet: 0%.

Fordelingen varierer over tid og rummer således jævnligt samarbejds-

projekter finansieret af private aktører, eksempelvis arbejdsmarkedets

parter.

•

Videnstyper

Overordnede videnstyper:

•

Eksterne virkemidler

•

Interne virkemidler

•

Risikofaktorer

Typer af forskning

Overordnede typer:

•

Grundforskning

•

Anvendt forskning

•

Aktions-

/interventionsforskning

•

Evalueringer og analyser

Aktørens ressourcer

Finansiering af forskningen

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/fast be-

villing

•

Forskningsbevilling (of-

fentlige – nationale, in-

ternationale)

•

Private midler (fon-

de/virksomheder)

•

Andet

8. Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed – Aarhus Uni-

versitet

Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed er en afdeling på Aarhus Universitet, som forsker i emner inden for

miljø og arbejdsmiljø. Nedenstående faktaark præsenterer et overblik over sektionens forskning inden for

arbejdsmiljø, herunder deres opgaver, forskningsområder, ressourcer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra Sektion for Miljø, Arbejde og

Sundhed samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

Sektion for Miljø, Arbejde og Sundhed på Institut for Folkesundhed,

Aarhus Universitet

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

Sektionen er specialiseret inden for en række forskningsområder på

arbejdsmiljøområdet. Det drejer sig om:

Risikofaktorer for luftvejslidelser – fx astma, bronkitis mv.,

herunder gen-miljø interaktion

•

Eksponeringsmålinger i arbejds- og miljøforskning, herunder

’dosisrespons studier’ (grænseværdifastsættelse) – dvs. studier

af, hvilken dosis af bestemte stoffer, der er den højest mulige,

sikre dosis

•

Testning af mistænkte astmogener hos arbejdere med mis-

tænkt arbejdsrelateret astma

•

Udvikling af metoder til registerforskning på arbejdsmiljøom-

rådet.

Sektionen forsker udelukkende i fysisk arbejdsmiljø – blandt andet

luftvejsbetingede arbejdsmiljøsygdomme.

Eksempler på publikationer og projekter:

•

Vestergaard, D. V., Holst, G. J., Basinas, I., et al., 1.5.2018, "Pig

Farmers' Homes Harbor More Diverse Airborne Bacterial

Communities Than Pig Stables or Suburban Homes", Frontiers

in Microbiology

•

Christensen, M. S., Vestergaard, J. M., d'Amore, F., et al.,

5.2018, "Styrene Exposure and Risk of Lymphohematopoietic

Malignancies in 73,036 Reinforced Plastics Work-

ers", Epidemiology

•

Lytras T, Kogevinas M, Kromhout H et al. Thorax, 2018, Occu-

pational exposures and 20-year incidence of COPD: the Euro-

pean Community Respiratory Health Survey.

•

Demenais F, et al., Nat Genet. 2018, Multiancestry association

study identifies new asthma risk loci that colocalize with im-

mune-cell enhancer marks.

•

De Matteis, S., Heederik, D., Burdorf, A., et al.,

31.12.2017, "Current and new challenges in occupational lung

diseases", European respiratory review: an official journal of

the European Respiratory Society.

Sektionen forsker i alle tre videnstyper, men har dog særligt fokus på

risikofaktorer. Blandt andet forsker sektionen i, hvordan kemiske stof-

fer i arbejdsmiljøet påvirker helbredet.

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de tre videns-

typer er, som følger:

•

Risikofaktorer: 90 %

Interne virkemidler: 5 %

Eksterne virkemidler: 5 %.

•

933

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Opgaver

Forskningsområder

Overordnede områder:

•

Fysisk arbejdsmiljø

•

Psykosocialt arbejdsmiljø

•

Arbejdsulykker

Videnstyper

Overordnede videnstyper:

•

Eksterne virkemidler

•

Interne virkemidler

•

Risikofaktorer

Typer af forskning

Overordnede typer:

•

Grundforskning

•

Anvendt forskning

•

Aktions-

/interventionsforskning

•

Evalueringer og analyser

Sektionen bedriver primært grundforskning. En mindre andel af forsk-

ningen kan dog karakteriseres som anvendt forskning. Et eksempel

herpå er, at sektionen i nogle tilfælde bliver opmærksom på et problem

i en branche (fx landbrug) og på baggrund af denne viden gennemfører

forskning i, hvad man kan gøre for at løse problemet. Efterfølgende

formidles dette videre til branchen.

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de fire forsk-

ningstyper er, som følger:

•

Grundforskning: 75 %

Anvendt og strategisk forskning: 20 %

Udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning:

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

934

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

•

Evalueringer og analyser: 5 %.

Sektionen har ca. fem årsværk til forskning på arbejdsmiljøområdet.

Det forventes, at antallet af årsværk vil være stabilt eller muligvis stige

en smule. Dette skyldes, at sektionen netop har fået en stor bevilling fra

en privat fond.

Aktørens ressourcer

Sektionen har nogle særlige faciliteter til rådighed i forskningen. Det

drejer sig om:

•

Laboratorier

Eksponeringskammer, som er velegnet til at lave studier ved-

rørende grænseværdifastsættelse.

Finansiering af forskningen

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/fast be-

villing

•

Forskningsbevilling (of-

fentlige – nationale, in-

ternationale)

•

Private midler (fon-

de/virksomheder)

•

Andet

Derudover har sektionen adgang til en række faciliteter (fx laboratori-

er) på Aarhus Universitet.

Sektionens forskning er primært finansieret af bevillinger fra fonde –

både private fonde og nationale og internationale offentlige fonde. Sek-

tionen har eksempelvis modtaget midler fra Aarhus Universitets

Forskningsfond, Innovationsfonden, Forskningsrådene, Horizon 2020

og en række private fonde. Sektionen har derudover modtaget midler

fra Arbejdsmiljøforskningsfonden – dog i begrænset omfang. Derud-

over har sektionen en grundbevilling, som betaler nogle af lønudgifter-

ne.

Den estimerede fordeling mellem de fire finansieringstyper er, som

følger:

•

Grundbevilling/fast bevilling: 20 %

Forskningsbevilling (offentlige – nationale, internationale): 40

Private midler (fonde/virksomheder): 40 %

Andet: 0 %.

9. Statens Institut for Folkesundhed (SDU)

Statens Institut for Folkesundhed er et forskningsinstitut organiseret under Syddansk Universitet. Neden-

stående faktaark præsenterer et overblik over Statens Institut for Folkesundheds forskning inden for ar-

bejdsmiljø, herunder deres opgaver, forskningsområder, ressourcer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra Statens Institut for Folkesund-

hed samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

Statens Institut for Folkesundhed

Statens Institut for Folkesundhed gennemfører forskning inden for

folkesundhed og forsker eksempelvis i sundhedsadfærd, ulighed i

sundhed og kronisk sundhed.

Opgaver

Instituttets forskning på arbejdsmiljøområdet er afgrænset til at foregå

i regi af to projekter:

•

Befolkningsundersøgelsen ’Den nationale sundhedsprofil’. Un-

dersøgelsen blev gennemført i 2010, 2013 og 2017.

Interventionsprojektet ’Take a stand!’ om stillesiddende ad-

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

færd.

Befolkningsundersøgelsen ’Den nationale sundhedsprofil’ gennemføres

som en spørgeskemaundersøgelse, hvor der indgår enkelte spørgsmål

om arbejdsmiljø. Der spørges til både fysisk og psykosocialt arbejds-

miljø, men ikke til arbejdsulykker.

Forskningsprojektet ’Take a stand!’ undersøger, hvordan man via vir-

kemidler på arbejdspladsen kan reducere mængden af stillesiddende

adfærd. Virkemidlerne har fokus på faktorer i både det fysiske og psy-

kiske arbejdsmiljø.

Den estimerede fordeling af instituttets forskning mellem de tre områ-

der er, som følger:

•

Fysisk arbejdsmiljø: 60 %

Psykosocialt arbejdsmiljø: 40 %

Arbejdsulykker: 0 %.

Sundhedsstyrelsen, Den Nationale Sundhedsprofil 2017

Forskningsprojektet ‘Take a stand!’

935

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Forskningsområder

Overordnede områder:

•

Fysisk arbejdsmiljø

•

Psykosocialt arbejdsmiljø

•

Arbejdsulykker

Eksempler på publikationer og projekter:

Befolkningsundersøgelsen ’Den nationale sundhedsprofil’ omhandler

hverken eksterne virkemidler, interne virkemidler eller risikofaktorer.

Derimod er befolkningsundersøgelsen en ”temperaturmåling” på,

hvordan danskerne oplever deres fysiske og psykosociale arbejdsmiljø.

Videnstyper

Overordnede videnstyper:

•

Eksterne virkemidler

•

Interne virkemidler

•

Risikofaktorer

Forskningsprojektet ’Take a stand!’ omhandler interne virkemidler,

idet projektet undersøger effekten af en række virkemidler iværksat på

arbejdspladsen.

Den estimerede fordeling af instituttets forskning mellem de tre vi-

denstyper er, som følger:

•

Eksterne virkemidler: 0 %

Interne virkemidler: 100 %

Risikofaktorer: 0 %.

Typer af forskning

Overordnede typer:

•

Grundforskning

•

Anvendt forskning

•

Aktions-

/interventionsforskning

•

Evalueringer og analyser

Befolkningsundersøgelsen ’Den nationale sundhedsprofil’ kan karakte-

riseres som en analyse, mens forskningsprojektet ’Take a stand!” kan

karakteriseres som et interventionsprojekt, hvor en konkret interventi-

on afprøves på udvalgte arbejdspladser.

Den estimerede fordeling af instituttets forskning mellem de fire forsk-

ningstyper er, som følger:

•

Grundforskning: 0 %

Anvendt og strategisk forskning: 0 %

Udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning:

50 %

Evalueringer og analyser: 50 %.

Aktørens ressourcer

I 2017 blev der anvendt ca. 1,5 årsværk på forskning i arbejdsmiljø. Det

bemærkes at forskningen på arbejdsmiljøområdet er meget projektaf-

hængig og derfor varierer fra år til år.

Instituttet har ingen s særlige faciliteter til rådighed til forskning på

arbejdsmiljøområdet.

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

936

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Finansiering af forskningen

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/fast be-

villing

•

Forskningsbevilling (of-

fentlige – nationale, in-

ternationale)

•

Private midler (fon-

de/virksomheder)

•

Andet

Beskrivelse

Befolkningsundersøgelsen ’Den nationale sundhedsprofil’ er finansie-

ret af midler fra Sundhedsstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet.

Finansieringen er på finansloven.

Forskningsprojektet ’Take a stand!’ er finansieret af TrygFonden.

Den estimerede fordeling mellem de fire finansieringstyper er, som

følger:

•

Grundbevilling/fast bevilling: 60 %

Forskningsbevilling (offentlige – nationale, internationale): 0

Private midler (fonde/virksomheder): 40 %

Andet: 0 %.

10. Danmarks Tekniske Universitet, Management En-

gineering

På DTU Management Engineering forskes i en række emner indenfor arbejdsmiljøorganisering, arbejds-

processer og betydningen heraf for performance, trivsel, arbejdsulykker mv. Nedenstående fakta ark præ-

senterer et overblik over DTU Management Engineerings forskning indenfor arbejdsmiljø, herunder deres

opgaver, forskningsområder, ressourcer mv.

Fakta-arket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra DTU Management Enginee-

ring samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

Afdelingen Management Science på instituttet Management Enginee-

ring på Danmarks Tekniske Universitet.

I Afdelingen Management Science (MS) På DTU Management Engine-

ering forskes i en række emner inden for implementeringen og ledelse

af arbejdsmiljøorganisering og arbejdsprocesser og betydningen heraf

for performance, trivsel, arbejdsulykker mv. Der forskes eksempelvis i

social kapital, ledelsesaktiviteter, digitalisering, teknologier mv., og

disses betydning for både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Omdrejningspunktet for instituttets forskning er forandringer og im-

plementeringsprocessen, hvormed man kan udvikle arbejdsmiljøet til

det bedre, under hensyntagen til det eksisterende arbejde – eksempel-

vis hvordan man sikrer et bæredygtigt produktionssystem med både

høj produktivitet og høj trivsel blandt medarbejderne.

Derudover er det en central opgave for Management Science at gen-

nemføre undervisning i arbejdsmiljø for studerende på Danmarks Tek-

niske Universitet. Dette anses som en central opgave i forhold til at

sikre et godt arbejdsmiljø, eftersom mange ingeniører får ledende funk-

tioner, hvorfor det er vigtigt at tænke arbejdsmiljø ind i uddannelsen.

På DTU Management Engineering forskes især i det psykosociale ar-

bejdsmiljø og i mindre grad det fysiske arbejdsmiljø. Inden for det psy-

kosociale arbejdsmiljø forskes eksempelvis i arbejdsrelateret stress

med et organisatorisk sigte.

Der forskes i mindre grad i arbejdsulykker. På nuværende tidspunkt

har man dog en Ph.d., som forsker i forebyggelse af arbejdsulykker i

vognmandsbranchen.

Det estimeres, at fordelingen mellem henholdsvis fysisk arbejdsmiljø,

psykosocialt arbejdsmiljø og arbejdsulykker er som følger:

Opgaver

Forskningsområder

Overordnede områder:

•

Fysisk arbejdsmiljø

•

Psykosocialt arbejdsmiljø

•

Arbejdsulykker

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

•

Fysisk arbejdsmiljø: 20 %

Psykosocialt arbejdsmiljø: 70 %

Arbejdsulykker: 10 %.

937

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Det forventes, at forskning i det fysiske arbejdsmiljø fremadrettet vil

komme til at fylde mere, eftersom nye teknologier og digitalisering

forventes at ændre arbejdsprocesser og arbejdsgange på eksempelvis

produktionsarbejdspladser i fremtiden.

Eksempler på publikationer og projekter:

•

Ipsen, Christine; Nardelli, Giulia; Cox, Paul (2018): From co-

located to dispersed work – first experiences of commuter

hubs as stress intervention.

Ipsen, Christine; Edwards, Kasper; Poulsen, Signe; Seim,

Rikke (2017): Applying boundary objects to create coherence

between management decisions regarding prevention of Mus-

culoskeletal Disorders and implemented chances.

Poulsen, Signe; Ipsen, Christine (2017): In times of change:

How distance managers can ensure employees’ wellbeing and

organizational performance.

Poulsen, Signe; Ipsen, Christine; Edwards, Kasper (2018): Im-

plementering af forebyggende psykosociale indsatser.

Hansen, Mette Bach (2017-): Udvikling af sikkerhedskultur og

bevidsthed hos danske vognmænd.

Ipsen, Christine (2007): Ledelse, arbejdsliv og arbejdsmiljøar-

bejde i vidensintensive virksomheder.

•

Videnstyper:

Overordnede videnstyper:

•

Eksterne virkemidler

•

Interne virkemidler

•

Risikofaktorer

Management Science v. DTU Management Engineering forsker pri-

mært i, hvilke metoder, redskaber, modeller og processer, der kan ud-

vikles, for at implementere og forbedre en eksisterende arbejdsgang.

Forskningen er karakteriseret ved analysere og udvikle interventioner

på organisationsniveau, interventionernes effekt samt hvordan de im-

plementeres. Genstanden er derfor som udgangspunkt arbejdspladser

frem for individstudier, netop fordi fokus er på arbejdsgange og daglig

ledelse og ledelsessystemer. Der fokuseres typisk på interne virkemid-

ler, men det skal bemærkes, at interne virkemidler kun kan forventes at

fungere og bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet, hvis de bygger på

viden om risikofaktorer.

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de tre videns-

typer er som følger:

•

Risikofaktorer: 0 %

•

Interne virkemidler: 70 %

•

Eksterne virkemidler: 30 %.

Forskningen har som udgangspunkt fokus på arbejdsgange indenfor

viden, service og sundhedssektoren og den måde, hvorpå de ledes og

organiseres, samt hvordan de kan udvikles for at forbedre arbejdsmil-

jøet. Der trækkes på forskellige typer af forskning, men DTU Manage-

ment Science udfører som udgangspunkt interventionsstudier, hvor de

designer og implementerer ændringer, afprøver dem og måler på effek-

ten af disse interventioner. Der gennemføres også afdækningsstudier.

Den estimerede fordeling af sektionens forskning mellem de fire forsk-

ningstyper er som følger:

•

Grundforskning: 0 %

Anvendt og strategisk forskning: 0 %

Typer af forskning

Overordnede typer:

•

Grundforskning

•

Anvendt forskning

•

Aktions-

/interventionsforskning

•

Evalueringer og analyser

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

938

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

•

Udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning:

80 %

•

Evalueringer og analyser: 20 %.

Afdelingen Management Science har cirka 4,5 årsværk, der forsker i

arbejdsmiljørelaterede problemstillinger. Disse udgøres af én senior-

forsker, to lektorer, én adjunkt samt yderligere et halvt årsværk for en

adjunkt. Det forventes, at der tilføjes yderligere ét årsværk fremadret-

tet, men ellers forventes det ikke, at antallet af fastansatte øges fremad-

rettet.

Der sidder også forskere i andre afdelinger på instituttet, som har ar-

bejdsmiljørelaterede problemstillinger som en del af deres forsknings-

felt – blandt andet hos afdelingen Engineering System, der arbejder

med design og teknologier, samt en professor i Technology Innovation

Management (TIM) med fokus på eye tracking technology og innovati-

on management. Der er cirka 2-3 ansatte, som arbejder med arbejds-

miljørelaterede spørgsmål.

Afdelingen (Management Science) har ikke specielt ressourcekrævende

faciliteter, da mange interventionsstudier udføres på arbejdspladser,

hvor der arbejdes med en konkret arbejdsgang i praksis. I Technology

Innovation Management (TIM) udvikler og afprøver man robotter.

DTU Management Engineerings (Management Science) forskning fi-

nansieres som udgangspunkt af statens rammebevilling til DTU samt

eksterne projekter.

Rammebevillingen dækker lønnen til de 4,5 årsværk (i Management

Science), der arbejder med forskning inden for arbejdsmiljørelaterede

spørgsmål, og dette udgør cirka 75 procent af afdelingens samlede fi-

nansiering. Afdelingen TIM finansieres hovedsageligt ved eksterne

midler (Bevica fonden).

Den eksterne projektfinansiering udgør de resterende ca. 25 procent af

DTU Management Science’s finansiering, og disse midler kommer som

udgangspunkt fra Arbejdsmiljøforskningsfonden samt nordiske net-

værksfonde, der eksempelvis findes under Nordisk Ministerråd og lig-

nende. Afdelingen har på nuværende tidspunkt ingen arbejdsmiljøpro-

jekter, der er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Den estimerede fordeling mellem de fire finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling/fast bevilling: 75 %

Forskningsbevilling (offentlige - nationale, internationale): 0 %

Private midler (fonde/virksomheder): 25 %

Andet: 0 %.

Aktørens ressourcer

Finansiering af forskningen

Finansieringstyper

•

Grundbevilling/fast be-

villing

•

Forskningsbevilling (of-

fentlige - nationale, in-

ternationale)

•

Private midler (fon-

de/virksomheder)

•

Andet

11. Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Sund-

hedsvidenskabeligt Fakultet, Aalborg Universitet

På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet forskes i emner indenfor bla. medicin,

idræt og sundhedsteknologi. Nedenstående faktaark præsenterer et overblik over instituttets forskning

indenfor arbejdsmiljø og arbejdsrelaterede lidelser, herunder deres opgaver, forskningsområder, ressour-

cer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra Institut for Medicin og Sund-

hedsteknologi samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

PwC

Beskrivelse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Aktør

Beskrivelse

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet

På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet

forskes i en række emner inden for arbejdsmiljø og arbejdsrelaterede

lidelser.

Der forskes særligt i betydningen af eksponering for en række arbejds-

relaterede faktorer og sammenhængen til biomekaniske/fysiologiske

faktorer eller reaktioner.

Der forskes således primært i fysisk arbejdsmiljø, herunder muskel- og

skeletbesvær, og med særligt fokus på lidelser i ryg, skulder og knæ.

Fokus er som udgangspunkt på grundforskning med henblik på at be-

svare videnskabelige problemstillinger om sammenhænge mellem ar-

bejdsmiljø og helbredsmæssige faktorer, men dette kombineres ofte

med interventionsstudier i virksomheder, hvor betydningen af tungt

fysisk arbejde på produktionsvirksomheder, træning for kontoransatte

eller lignende undersøges på helbredsfaktorer (særligt målrettet mu-

skel- og skeletbesvær), med henblik på også at identificere virkemidler

i den konkrete kontekst.

Derudover forskes også i psykisk arbejdsmiljø, mens der som udgangs-

punkt ikke forskes i arbejdsulykker. Der forskes dog i betydningen af

pludselig eksponering for en række arbejdsrelaterede faktorer, hvilket

har tæt sammenhæng til arbejdsulykker.

Instituttets forskning indenfor arbejdsmiljø og arbejdsrelaterede lidel-

ser er primært rettet mod fysisk arbejdsmiljø, mens der også forskes i

psykisk arbejdsmiljø.

Det estimeres, at fordelingen mellem henholdsvis fysisk arbejdsmiljø,

psykosocialt arbejdsmiljø og arbejdsulykker er som følger:

•

Fysisk arbejdsmiljø: 90 %

Psykosocialt arbejdsmiljø: 10 %

Arbejdsulykker: 0 %.

939

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Opgaver

Eksempler på publikationer og projekter:

Forskningsområder

Overordnede områder:

•

Fysisk arbejdsmiljø

•

Psykosocialt arbejdsmiljø

•

Arbejdsulykker

•

Zargari Marandi, Ramtin; Madeleine, Pascal; Vuillerme, Nico-

las; Samani, Afshin.(2018): Heart rate monitoring for the de-

tection of changes in mental demands during computer work

Larsen Norheim, Kristoffer; Hjort Bønløkke, Jacob; Samani,

Afshin, Omland, Øyvind, Madeleine, Pascal. (2017). The effect

of aging on physical performance among elderly craftsmen: A

study protocol. Januario, Leticia Bergamin; Madeleine, Pascal;

Cid, Marina Machado; Samani, Afshin; Oliveira, Ana Beatriz

(2018): Can exposure variation be promoted in the shoulder

girdle muscles by modifying work pace and inserting pauses

during simulated assembly work?

Larsen, Anna-Sofie, Greve Larsen, Frederik, Sørensen, Frede-

rik, Hedegaard, Mathias, Støttrup, Nicolai, Hansen, Ernst Al-

bin, Madeleine, Pascal (2018). The effect of saddle nose width

and cutout on saddle pressure distribution and perceived dis-

comfort in women during ergometer cycling.

•

Videnstyper:

Overordnede videnstyper:

•

Eksterne virkemidler

PwC

Instituttet forsker både i risikofaktorer og interne virkemidler.

Den estimerede fordeling af instituttets forskning mellem de tre vi-

denstyper er som følger:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

940

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

•

Interne virkemidler

•

Risikofaktorer

Beskrivelse

•

Risikofaktorer: 70 %

•

Interne virkemidler: 30 %

•

Eksterne virkemidler: 0 %.

Institut for Medicin og Sundhedsteknologis forskning inden for ar-

bejdsmiljøområdet er primært karakteriseret ved at være grundforsk-

ning.

Derudover laves også interventionsstudier på virksomheder, hvilket

også har som primært formål at besvare et videnskabeligt spørgsmål.

Instituttet har også haft enkelte evalueringer og analyser, men det fyl-

der ikke meget på området. Derudover kontaktes instituttet jævnligt af

virksomheder, der ønsker at få instituttet til at teste deres produkter i

instituttets laboratorier med henblik på at måle, hvilken betydning

konkrete arbejdsredskaber har på medarbejdernes muskel- og skelet-

besvær.

Det er instituttets kernekompetence at anvende avancerede metoder i

konkrete arbejdsmiljøproblemstillinger og udarbejde undersøgelser i

kontrollerbare forhold, som betyder, at man kan be- eller afkræfte en

hypotese om betydningen af arbejdsforhold (redskaber, arbejdsgange

mv.) på fysiologiske forhold (muskel- og skeletbesvær).

Instituttet kombinerer ofte kontrollerede laboratorieundersøgelser (til

at måle fysiologiske forhold) med feltmålinger på virksomheder (i det

naturlige arbejdsmiljø).

Den estimerede fordeling af instituttets forskning mellem de fire forsk-

ningstyper er som følger:

Grundforskning: 50 %

Anvendt og strategisk forskning: 20 %

Udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning:

20 %

•

Evalueringer og analyser: 10 %.

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi har cirka 14 ansatte, der i

større eller mindre grad forsker i arbejdsmiljø (inklusiv ph.d. stude-

rende). Det estimeres, at disse 14 forskere bruger cirka 50 procent af

deres forskningstid på at forske i arbejdsmiljørelaterede problemstil-

linger.

Instituttet har derudover en række ressourcekrævende faciliteter. Det

drejer sig eksempelvis om laboratoriefaciliteter, som anvendes til at

kortlægge fysiologiske forhold såsom bevægelsesmønstre, muskelakti-

vitet, iltforbrug mv.

Instituttet har en grundbevilling fra universitet, som finansierer en del

af forskningen i arbejdsmiljørelaterede problemstillinger. Det estime-

res, at cirka 50 procent af forskningen indenfor arbejdsmiljø finansie-

res gennem denne grundbevilling.

Derudover finansieres en del af forskningen indenfor arbejdsmiljø

igennem diverse fondsmidler, herunder midler fra både private og of-

fentlige fonde. Deres to store igangværende projekter på området fi-

nansieres eksempelvis gennem fondsmidler fra henholdsvis Veluxfon-

den og Arbejdsmiljøforskningsfonden. Derudover kommer der ofte

mindre bevillinger fra private fonde.

Fondsmidler udgør samlet 50 procent af finansieringen (forsking in-

denfor arbejdsmiljø) til instituttet. Heraf estimeres det, at cirka 20

procent samlet kommer fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, mens de

resterende 80 procent heraf kommer fra private fonde.

Instituttet modtager eksempelvis midler fra Veluxfonden, Det Frie

•

Typer af forskning

Overordnede typer:

•

Grundforskning

•

Anvendt forskning

•

Aktions-

/interventionsforskning

•

Evalueringer og analyser

Aktørens ressourcer

Finansiering af forskningen

Finansieringstyper

•

Grundbevilling/fast be-

villing

•

Forskningsbevilling (of-

fentlige - nationale, in-

ternationale)

•

Private midler (fon-

de/virksomheder)

•

Andet

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

Forskningsråd, Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, Innova-

tionsfonden.

Den estimerede fordeling mellem de fire finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling/fast bevilling: 50 %

•

Forskningsbevilling (offentlige - nationale, internationale): 10

•

Private midler (fonde/virksomheder): 40 %

•

Andet: 0 %.

941

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

12. DEFACTUM – Rehabilitering og Sygefravær

Rehabilitering og sygefravær er en afdeling på DEFACTUM, som er

et forsknings- og konsulenthus foran-

kret i Region Midtjylland.

Nedenstående faktaark præsenterer et overblik over afdelingens forskning inden

for arbejdsmiljø, herunder deres opgaver, forskningsområder, ressourcer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra Rehabilitering og Sygefravær

samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

DEFACTUM – Rehabilitering og Sygefravær

Afdelingen for Rehabilitering og Sygefravær gennemfører forskning i

sygefravær, samt hvordan man kan arbejde med rehabilitering på ar-

bejdsmarkedet. Afdelingen har således en særlig interesse i, hvordan

personer, der er ramt af sygdom eller funktionsevnetab, kan komme

tilbage eller fastholdes i job, herunder hvilke indsatser dette kræver af

både sundhedssektoren og den kommunale sektor.

I sin forskning arbejder afdelingen med at sætte fokus på, hvordan

sygdomsramte kan vende tilbage i job – også selvom de ikke er symp-

tomfri.

Særligt for afdelingen er, at den primære modtager af forskningen er

den kommunale sektor. Dette betyder, at afdelingens forskning (og

formidling heraf) er orienteret mod den kommunale sektor.

Afdelingen for Rehabilitering og Sygefravær forsker i både fysisk ar-

bejdsmiljø og psykosocialt arbejdsmiljø. Eksempelvis forsker afdelin-

gen i rygproblemer og stress. Afdelingen har særligt fokus på, hvordan

det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø kan understøtte rehabilitering

af personer, der er ramt af en arbejdsulykke, funktionsnedsættelse eller

arbejdsrelateret sygdom.

Den estimerede fordeling af afdelingens forskning mellem de fire

forskningsområder er, som følger:

•

Fysisk arbejdsmiljø: 50 %

•

Psykosocialt arbejdsmiljø: 50 %

•

Arbejdsulykker: 0 %.

Eksempler på publikationer og projekter:

•

Forskningsprojekt: ’Evaluering

af genoptræning og rehabilitering af

personer med erhvervet hjerneskade samt videndeling omkring ko-

ordinatorfunktionen’

Forskningsprojekt: ’Borgernes

perspektiv. Udfordringer for kroni-

kerindsatsen’

Forskningsprojekt: ’Brugerinddragelse

i rehabilitering. En kvalitativ

undersøgelse af borgerens perspektiv’.

Opgaver

Forskningsområder

Overordnede områder:

•

Fysisk arbejdsmiljø

•

Psykosocialt arbejdsmiljø

•

Arbejdsulykker

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

942

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

Afdelingen forsker blandt andet i eksterne virkemidler og har fokus på,

hvad kommunerne kan gøre for at skabe en sammenhængende indsats

for borgere, der har et helbredsproblem. Afdelingen gennemfører dog

også forskning i interne virkemidler og risikofaktorer på nuværende

tidspunkt.

I forhold til risikofaktorer forsker afdelingen i, hvilke borgere der er

særligt udsatte for at få et helbredsproblem. Afdelingen har en bio-

psyko-social tilgang til identificering af risikofaktorer for sygefravær.

Afdelingen ser således på en bred vifte af faktorer, som kan påvirke

risikoen for sygefravær – eksempelvis lovgivning, konjunkturer mv.

I forhold til interne virkemidler forsker afdelingen blandt andet i,

hvordan mellemledere kan arbejde med at fastholde sygdomsramte i

arbejde.

Den estimerede fordeling af afdelingens forskning mellem de tre vi-

denstyper er, som følger:

•

Risikofaktorer: 40 %

•

Interne virkemidler: 20 %

•

Eksterne virkemidler: 40 %.

Afdelingen bedriver primært anvendt forskning, men arbejder også

med aktions- og interventionsforskning samt evalueringer og analyser.

Afdelingen bedriver således ikke grundforskning.

Den estimerede fordeling af afdelingens forskning mellem de fire

forskningstyper er, som følger:

Grundforskning: 0 %

Anvendt og strategisk forskning: 60 %

Udviklingsprojekter og aktions- eller interventionsforskning:

20 %

•

Evalueringer og analyser: 20 %.

Afdelingen for Rehabilitering og Sygefravær har i alt 29 ansatte. Heraf

arbejder otte årsværk med forskning på arbejdsmiljøområdet. Årsvær-

kene er fordelt på både seniorforskere, forskere, ph.d.-studerende og

assistenter.

Afdelingen har en forventning om, at antallet af årsværk vil stige.

Afdelingen har ingen særlige faciliteter tilknyttet.

Afdelingen for Rehabilitering og Sygefraværs forskning er finansieret

via en grundbevilling/fast bevilling, forskningsbevillinger og private

midler.

•

Videnstyper

Overordnede videnstyper:

•

Eksterne virkemidler

•

Interne virkemidler

•

Risikofaktorer

Typer af forskning

Overordnede typer:

•

Grundforskning

•

Anvendt forskning

•

Aktions-

/interventionsforskning

•

Evalueringer og analyser

Aktørens ressourcer

Finansiering af forskningen

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/fast be-

villing

•

Forskningsbevilling (of-

fentlige – nationale, in-

ternationale)

•

Private midler (fon-

de/virksomheder)

•

Andet

Afdelingen modtager en grundbevilling/fast bevilling fra DEFACTUM -

Koncern Kvalitet, Region Midtjylland. Grundbevillingen/den faste

bevilling er begrænset og finansierer derfor kun ca. en fjerdedel af

forskningen.

Afdelingen modtager derudover en række forskningsbevillinger, blandt

andet fra en række regionale fonde:

Folkesundhed i Midten – regional fond med fokus på folke-

sundhedsproblemer. Afdelingen modtager ca. 2,5 mio. kr. fra

fonden om året.

•

Den Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond – regional fond,

som årligt støtter afdelingen med ca. 15-20 mio. kr.

Derudover modtager afdelingen bevillinger fra Arbejdsmiljøforsknings-

fonden. Nogle Ph.d.-projekter i regi af afdelingen finansieres endvidere

af kommuner og hospitaler.

Afdelingen modtager herudover midler fra en række private fonde og

•

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

aktører – eksempelvis:

•

TrygFonden

•

Velux Fonden

•

Kræftens Bekæmpelse.

Den estimerede fordeling mellem de fire finansieringstyper er, som

følger:

•

Grundbevilling/fast bevilling: 25 %

•

Forskningsbevilling (offentlige – nationale, internationale): 25

•

Private midler (fonde/virksomheder): 50 %

•

Andet: 0 %

943

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

944

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Bilag 2: Faktaark: Formid-

lingsaktører

Som led i kortlægningen er der udarbejdet et faktaark for hver af de formidlingsaktører, som indgår i kort-

lægningen.

Faktaarkene beskriver følgende:

•

Aktørens opgaver og ansvarsområder i formidlingsindsatsen

Hvilken viden aktøren formidler

Hvilke modtagere aktørens formidlingsindsats er rettet mod

Hvilken tilgang aktøren har til formidlingsarbejdet

Hvilke kanaler aktøren anvender i formidlingsindsatsen

Hvilke formidlingsprodukter aktøren producerer som led i formidlingsindsatsen

Hvilke ressourcer aktøren har til rådighed i formidlingsindsatsen

Hvordan aktørens forskning på arbejdsmiljøområdet finansieres.

Faktaarkene er baseret på viden fra interviews med repræsentanter fra de angivne aktører samt desk re-

search, herunder af aktørernes strategier, formidlingsprodukter og opgavebeskrivelser samt regnskabsdata

for enkelte aktører.

1. Arbejdstilsynet (AT)

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet, og det er arbejdsmiljøloven, der sætter

den overordnede ramme for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet bidrager til, at virksomhederne varetager de-

res ansvar for sunde og sikre arbejdsmiljøforhold ved at føre tilsyn, udarbejde regler og vejlede om ar-

bejdsmiljø.

Nedenstående faktaark præsenterer et overblik over Arbejdstilsynets opgaver i relation til formidling. Der-

udover beskrives Arbejdstilsynets ressourcer og finansieringskilder.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af et fokusgruppeinterview med Arbejdstilsynets direktion samt

udleveret og tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Beskrivelse

Arbejdstilsynet (AT).

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet, og

det er arbejdsmiljøloven, der sætter den overordnede ramme for Ar-

bejdstilsynet. Arbejdstilsynet bidrager til at sikre, at virksomhederne

varetager deres ansvar for sunde og sikre arbejdsmiljøforhold ved at

føre tilsyn, udarbejde regler og vejlede om arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet arbejder for at fremme et sikkert, sundt og udviklende

arbejdsmiljø og forebygge arbejdsskader og nedslidning, samt modvir-

ke sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet. Arbejdstilsynets visi-

on er at være kendt som en effektiv offentlig virksomhed, hvor viden

om effekt og viden fra brugerinddragelse, forskning, egne analyser, mv.

omsættes til en målrettet forebyggende indsats.

Arbejdstilsynet skal som én blandt flere aktører på arbejdsmiljøområ-

det bidrage til, at virksomhederne tager ansvar for at skabe et sikkert

og sundt arbejdsmiljø. For Arbejdstilsynets vedkommende sker det

ved, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med virksomheder, udarbejder reg-

ler samt vejleder om arbejdsmiljø.

Aktør

Opgaver

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

Arbejdstilsynets væsentligste opgaver kan opdeles i tre hovedformål:

Tilsyn

2. Kommunikation

3. Regulering og arbejdsmiljøudvikling.

En af Arbejdstilsynet opgaver er således at føre tilsyn med arbejdsmil-

jøet på virksomhederne. Tilsynsindsatsen er målrettet de væsentligste

arbejdsmiljøproblemer og de virksomheder, der forventes at have de

største problemer. Dette sker for at opnå den største effekt af tilsyns-

indsatsen. Arbejdstilsynet arbejder på at styrke inddragelsen af viden

fra arbejdsskadeområdet i udviklingen og prioriteringen af tilsynsind-

satsen. Tilsynet gennemføres dialogbaseret for at virksomhederne for-

står sammenhængen mellem regler og risici samt motiveres til selv at

forebygge, løse og følge op på arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet

træffer afgørelser og reagerer konsekvent over for virksomheder, der

ikke lever op til lovgivningen.

Arbejdstilsynet udformer og tilpasser derudover løbende reguleringen

på arbejdsmiljøområdet og arbejdsskadeområdet med det formål, at

reguleringen er målrettet og tidssvarende. Reguleringen udformes med

den hensigt, at den skal være forståelig og relevant over for både virk-

somheder og ansatte/tilskadekomne samt Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring (AES), kommuner, forsikringsselskaber og sundhedssystemet

således, at de er i stand til at leve op til kravene i lovgivningen.

Arbejdstilsynet formidler desuden arbejdsmiljøfaglig viden, så virk-

somhederne sættes i stand til på egen hånd at forebygge, løse og følge

op på arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynets kommunikation skal

være målrettet virksomhedernes og øvrige interessenters behov, så den

er enkel samt let at forstå og anvende.

945

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Myndighedsopgaver (tilsyn)

Arbejdstilsynet bidrager til, at virksomhederne varetager deres ansvar

for sunde og sikre arbejdsmiljøforhold blandt andet ved at føre tilsyn

med arbejdsmiljøet på virksomhederne.

Tilsynet gennemføres dialogbaseret for at sikre, at virksomhederne

forstår sammenhængen mellem regler og risici samt motiveres til selv

at forebygge, løse og følge op på egne arbejdsmiljøproblemer. Arbejds-

tilsynet lægger desuden vægt på at inddrage viden fra arbejdsskadeom-

rådet i udviklingen og prioriteringen af tilsynsindsatsen, så der sikres

størst muligt gevinst af tilsynsindsatsen.

Tilsynsindsatsen er målrettet de væsentligste arbejdsmiljøproblemer og

de virksomheder, der forventes at have de største problemer. Med hen-

blik på at opnå den størst mulige effekt, gennemføres der således et

risikobaseret tilsyn, hvor virksomheder med de største problemer får

flere tilsynsbesøg.

Arbejdstilsynet har ret til at komme ind på en virksomhed uden en

retskendelse. Det vil sige, at virksomheden skal give den tilsynsførende

adgang, uanset hvor ubelejligt det er for arbejdet. Hvis virksomhederne

ikke overholder arbejdsmiljøloven, kan Arbejdstilsynet reagere på for-

skellige måder. Fx kan virksomheden få et påbud med frist, et rådgiv-

ningspåbud, en administrativ bøde eller en politianmeldelse.

Hovedparten af ressourcerne til tilsyn anvendes til at gennemføre risi-

kobaserede og/eller udvidede risikobaserede tilsyn. De resterende res-

sourcer anvendes på fx tilsyn på baggrund af klager, ulykkesundersø-

gelser eller særlige tilsynsaktioner på bygge- /anlægsområdet.

Dertil kommer tilsynsopgaver inden for indsatsen mod social dumping,

hvilket har en særskilt bevilling.

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

946

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

Arbejdstilsynet varetager desuden servicering af ministeren i forbindel-

se med politikformulering, lovarbejde, opfølgning på politiske aftaler

og besvarelse af spørgsmål fra Folketinget og borgerne.

Arbejdstilsynet udformer og tilpasser løbende reguleringen på ar-

bejdsmiljøområdet og arbejdsskadeområdet, så den er målrettet og

tidssvarende.

Reguleringen udgør i vidt omfang forudsætningerne for Arbejdstilsy-

nets tilsyns- og vejledningsindsats og skal sikre, at Arbejdstilsynet kan

reagere over for virksomhederne, når arbejdsmiljøforholdene ikke er

acceptable.

Arbejdstilsynet har gennem de seneste år opprioriteret arbejdet med at

sikre et viden- og evidensbaseret grundlag for indsatserne. Det er Ar-

bejdstilsynets ambition, at de metoder og virkemidler på arbejdsmiljø-

og arbejdsskadeområdet, der anvendes, i videst muligt omfang skal

være evidensbaserede. Det betyder, at eksisterende forskningsviden

indsamles, og at alle nye indsatser evalueres.

Som grundlag for arbejdet med at udvikle nye analyser og metoder er

der etableret et datagrundlag, som samler tilgængelige registerdata om

virksomheder, ansatte og arbejdsmiljøforhold. I forlængelse heraf er

der gennemført analyser af effekten af Arbejdstilsynets vigtigste til-

synsformer på langvarigt sygefravær, arbejdsulykker mv. Traditionelle

økonometriske analysemetoder forsøges desuden suppleret med ma-

chine learning mv.

Formidlingsindsats

•

Viden der formidles

Modtagere af formidlin-

gen

Tilgang til formidling

Kanaler

Formidlingsprodukter

De ressourcer, som Arbejdstilsynet anvender på kommunikation, om-

fatter primært drift og udvikling af Arbejdstilsynets hjemmeside

(at.dk), driften af Arbejdstilsynets Call Center, driften af digitale selv-

betjeningsløsninger som Easy og Online.at samt udarbejdelse af AT-

vejledninger og andre materialer.

Arbejdstilsynet formidler arbejdsmiljøfaglig viden, der bidrager til, at

virksomheder på egen hånd kan forebygge, løse og følge op på ar-

bejdsmiljøproblemer.

Fokus er som udgangspunkt på at formidle love og regler på en lettil-

gængelig måde for virksomhederne, samt at udarbejde vejledninger til

virksomhederne. Arbejdstilsynet oplever en stor efterspørgsel fra virk-

somhederne på viden om, hvordan de skal løse de udfordringer, Ar-

bejdstilsynet er med til at påpege, og derfor forventer Arbejdstilsynet

også fremadrettet at have et større fokus på at understøtte virksomhe-

dernes arbejde med at leve op til reglerne. Dette indebærer et større

fokus på interne virkemidler og konkrete redskaber og værktøjer til

virksomhederne, som kan formidles til virksomhederne såvel via de

brede digitale kanaler som hjemmesider og som via selve tilsynsbesø-

gene. Dermed drager formidlingsindsatsen også nytte af den direkte

kontakt, som Arbejdstilsynet har med virksomhederne, i forbindelse

med tilsynsopgaven.

Arbejdstilsynet benytter også andre direkte kommunikationskanaler.

Virksomheder og andre kan fx få hjælp og vejledning via et Call Center.

Og medarbejderne fra tilsynscentrene gennemfører årligt en række

oplæg for både offentlige og private virksomheder

I 2017 har Arbejdstilsynet styrket arbejdet med at anvende kommuni-

kation som selvstændigt strategisk virkemiddel. Det er blandt andet

sket ved proaktiv kommunikation, udvikling af nye kommunikations-

kanaler og målrettede kampagner, hvor der er arbejdet med at skabe en

vis orkestrering gennem samarbejde med andre arbejdsmiljøaktører.

Der er ydermere igangsat udvikling af en ny arbejdsmiljøhjemmeside i

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

samarbejde med NFA/VFA. Hensigten er, at målgrupperne skal kunne

finde viden om arbejdsmiljø ét sted uanset afsender, og arbejdsplad-

sernes ledere og medarbejdere skal fremover tilbydes formidling, der er

sammentænkt fra love og regler til forskningsbaseret viden og erfa-

ringsbaseret god praksis.

Arbejdstilsynet har endvidere udviklet en digitaliseringsstrategi, der på

kommunikationsområdet sigter mod at udvikle digitale løsninger og

services, der kan understøtte virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

Alle løsninger sigter mod at sprede Arbejdstilsynets viden og data på en

måde, der gør dem anvendelige i arbejdsmiljøarbejdet.

Derudover er der igangsat et arbejde med at afprøve adfærdsøkonomi-

ske tilgange i udviklingen af den kommunikation, der skal understøtte

virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Målet er at opnå en større effekt

ift. virksomhedernes forebyggelsesarbejde.

Arbejdstilsynet har samlet 592 årsværk tilknyttet.

947

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Aktørens ressourcer

Den overvejende del af Arbejdstilsynets ressourcer anvendes på til-

synsopgaven. Konkret skønnes det, at ca. 57 pct. svarende til ca. 241,7

mio. kr. af Arbejdstilsynets ressourcer i 2018 vil blive anvendt på direk-

te tilsynsrettede opgaver.

Den næststørste faglige kerneopgave er regulering og arbejdsmiljøud-

vikling. Konkret skønnes det, at ca. 17 pct. svarende til ca. 74,4 mio. kr.

af Arbejdstilsynets ressourcer i 2018 vil blive anvendt på opgaver ved-

rørende regulering og arbejdsmiljøudvikling.

Kommunikationsopgaven vurderes i 2018 at udgøre ca. 4 pct. svarende

til ca. 18,3 mio. kr. af Arbejdstilsynets ressourcer. Arbejdstilsynet ar-

bejder dog på i højere grad at styrke kommunikation som et selvstæn-

digt strategisk virkemiddel, og dette vil på sigt kunne få betydning for

prioritering og ressourceallokeringen til området.

De resterende ca. 21 pct. anvendes på generelle fællesomkostninger,

som fx udgøres af husleje, generel ledelse og administration.

Arbejdstilsynets arbejde finansieres primært gennem en grundbevilling

på finansloven. Derudover har Arbejdstilsynet enkelte aktiviteter, der

er gebyrfinansieret, ligesom organisationen i varierende omfang mod-

tager satspuljemidler, afhængigt af de politiske prioriteringer.

Det estimeres, at cirka 98 procent af finansieringen består af finans-

lovsbevillingen, mens de sidste to procent udgøres af diverse andre

finansieringskilder. Arbejdstilsynet modtager i 2018 417,3 mio. kr. i

grundbevilling på Finansloven.

Den estimerede fordeling mellem de fem finansieringstyper er derfor

som følger:

•

Grundbevilling/fast bevilling: 98 %

•

Partsmidler: 0 %

•

Offentlige opdrag - nationale, internationale: cirka 0 %

•

Private fonde/virksomheder: 0 %

•

Andet (gebyrer og satspuljemidler): 2 %.

Udviklingen i Arbejdstilsynets finanslovsbevilling de seneste år har

betydet, at en stadig større andel af grundbevillingen bruges på faste

driftsudgifter som husleje, it-drift mv.

Finansiering

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/Fast

bevilling

•

Partsmidler

Offentlige opdrag fra

nationale og internatio-

nale aktører

Midler fra private fon-

de/virksomheder

Andet

•

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

948

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

2. Arbejdsmiljørådet

Arbejdsmiljørådet er det forum, hvor arbejdsmarkedets parter drøfter og samarbejder om at skabe et sik-

kert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet har en række funktioner, hvoraf den mest centrale er at følge

udviklingen på arbejdsmiljøområdet og rådgive beskæftigelsesministeren om arbejdsmiljøindsatsen. Ar-

bejdsmiljørådet iværksætter derudover en række aktiviteter og indsatser med henblik på at forbedre ar-

bejdsmiljøet på danske arbejdspladser, ligesom rådet også tager del i formidlingsindsatsen eksempelvis i

form af anbefalinger til Videncenter for Arbejdsmiljøs formidlingsaktiviteter, tværgående aktiviteter i Dia-

logforum mv. Nedenstående faktaark præsenterer et overblik over Arbejdsmiljørådets opgaver, ressourcer

mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra Arbejdsmiljørådets sekretariat

samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Beskrivelse

Arbejdsmiljørådet er det forum, hvor arbejdsmarkedets parter drøfter

og samarbejder om at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljørådet er lovfæstet i arbejdsmiljøloven og består af en for-

mand og i alt 20 medlemmer indstillet efter følgende fordeling:

•

Seks af LO

•

To af FTF

•

To af Akademikerne

•

Fire af DA

•

Én af Lederne

•

Én af Landbrug & Fødevarer og DA

•

Én af Finanssektorens Arbejdsgiverforening

•

To af KL og Regionerne i fællesskab

•

Én af Finansministeriet.

Medlemmerne og formanden udpeges af beskæftigelsesministeren for

fire år ad gangen. Det nuværende Arbejdsmiljøråd er udpeget frem til

udgangen af 2018. Herudover er tilknyttet en række tilforordnede i

Arbejdsmiljørådet uden stemmeret. Disse er Beskæftigelsesministeriet,

Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og

Sundheds- og Ældreministeriet.

Arbejdsmiljørådet har en række funktioner, hvoraf den mest centrale

er at følge udviklingen på arbejdsmiljøområdet og rådgive beskæftigel-

sesministeren om arbejdsmiljøindsatsen.

Arbejdsmiljørådet følger kontinuerligt udviklingen på arbejdsmiljøom-

rådet og rådgiver beskæftigelsesministeren, blandt andet ved at kom-

me med forslag til de overordnede mål og prioriteringer for arbejds-

miljøindsatsen. Endvidere udtaler Arbejdsmiljørådet sig om og giver

forslag til lovændringer og nye regler. Derudover drøfter Arbejdsmiljø-

rådet på eget initiativ spørgsmål, som rådet finder af betydning på

arbejdsmiljøområdet, og rådet kan også her komme med indstillinger

til Beskæftigelsesministeren. Arbejdsmiljørådet har den særlige fordel,

at både arbejdsgiver og arbejdstagersiden er blevet enige om rådets

indstillinger og forslag, hvilket kan give politisk legitimitet og lette

efterfølgende politiske processer.

Arbejdsmiljørådets kompetence til at rådgive ministeren vedrører poli-

tiske temaer om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og arbejdsska-

der, herunder fx også anbefalinger om, hvordan virksomheder konkret

kan understøttes i at forebygge arbejdsskader, og hvordan virksomhe-

der kan følge op på arbejdsskader.

Arbejdsmiljørådet iværksætter derudover en række aktiviteter og ind-

satser med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejds-

pladser. Med lovændringen pr. 1. januar 2017 blev reglerne og ram-

PwC

Aktør

Opgaver

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

merne for arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats justeret, og

Arbejdsmiljørådets opgaver udvidet, således at Arbejdsmiljørådet efter

indstilling fra Dialogforum (jf. nedenfor), kan iværksætte tværgående

aktiviteter, der berører flere eller alle brancher på tværs af branchefæl-

lesskaberne for arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljørådet tager også del i formidlingsindsatsen, eksempelvis i

form af anbefalinger om, formidlingsaktiviteter i regi af Videncenter

for Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet afgiver årligt en indstilling til Be-

skæftigelsesministeren om den årlige fordeling af de samlede parts-

midler (jf. nedenfor), og heri indgår ligeledes rådets anbefalinger til,

hvilke indsatser og aktiviteter Videnscenter for Arbejdsmiljø skal

igangsætte for de midler, de har fået tildelt. I 2018 har Arbejdsmiljørå-

det peget på, at man ønsker, at videnscentret understøtter Arbejdsmil-

jørådets aktiviteter om nano-materialer i arbejdsmiljøet, AMO, Ar-

bejdsmiljøprisen og den europæiske arbejdsmiljøuge (uge 43). Derud-

over er mange af de tværgående aktiviteter, der igangsættes efter ind-

stilling fra Dialogforum også formidlingsaktiviteter (fx kampagner).

Der er nedsat en række udvalg under Arbejdsmiljørådet. Det følger af

arbejdsmiljøloven, at Arbejdsmiljørådet ved udarbejdelse af nye regler

skal medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet. I den forbin-

delse nedsættes regeludvalg, som deltager i lovgivningsarbejdet. Ar-

bejdstilsynet varetager formandskab og sekretariatsbetjening af disse

regeludvalg.

Ud over regeludvalg er der nedsat en række faste udvalg under Ar-

bejdsmiljørådet. Disse er:

•

Arbejdsmiljørådets revisionsudvalg om kræft, som forbereder

revisionen af kræftbekendtgørelsens bilag 1, der skal opdateres

med ændringer i Arbejdstilsynets liste over stoffer, som anses

for at være kræftfremkaldende, samt kravene til stofferne.

Overvågningsudvalget, der behandler spørgsmål vedrørende

målepunkter i overvågningen af arbejdsmiljøet, planer for ind-

holdet af de årlige overvågningsrapporter samt udkast til rap-

porterne. Formålet er at beskrive arbejdsmiljøets tilstand og

udviklingen heri og dermed etablere et grundlag for handling

og prioritering.

Det permanente Vejledningsudvalg, der drøfter og kommente-

rer udkast til AT-vejledninger enten som skriftlig høring eller

ved afgivelse af en udtalelse til Arbejdstilsynet.

Dialogforum for tværgående samarbejde og udvikling, som har

til opgave at drøfte strategiske prioriteringer samt udvikle og

indstille forslag til tværgående aktiviteter, som berører flere el-

ler alle brancher på tværs af branchefællesskaberne. De tvær-

gående aktiviteter skal som udgangspunkt være virksomheds-

rettede, men kan også have et bredere sigte. Aktiviteterne ta-

ger afsæt i branchefællesskabernes viden om og ekspertise til

at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer i de respektive

brancher. Dialogforum består af Arbejdsmiljørådets formand

og forretningsudvalg samt formand/næstformand fra hvert

Branchefællesskab for Arbejdsmiljø.

Udvalg vedrørende arbejdsskader og arbejdsmiljø, som følger

arbejdsskadeområdet og fremsætter forslag og initiativer til

styrkelse af den forebyggende indsats til drøftelse i Arbejds-

miljørådet.

Arbejdsmiljøcertificeringsudvalget, som har til opgave at over-

949

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

•

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

950

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

våge og bidrage til udviklingen af certificeringsordningen ge-

nerelt og sætte særligt fokus på håndteringen af det psykiske

arbejdsmiljø og understøttelse af AMO på certificerede virk-

somheder. Udvalget skal desuden se på krav og indhold af en

certificeringsuddannelse om psykisk arbejdsmiljø. Formålet er

blandt andet at sikre en løbende dialog mellem de relevante

aktører på området, herunder Arbejdstilsynet, arbejdsmarke-

dets parter, certificeringsorganer og akkrediteringsorganer.

Arbejdsmiljørådet består af 20 medlemmer, der repræsenterer ar-

bejdsmarkedets parter mv. Arbejdsmiljørådet betjenes derudover af et

sekretariat, der aktuelt består af en sekretariatschef og fem medarbej-

dere.

Sekretariatet forbereder møderne i Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljø-

rådets Forretningsudvalg og understøtter formandens arbejde i for-

bindelse hermed. Sekretariatet udarbejder beslutningsoplæg og kom-

mer forslag til nye indsatser og initiativer på arbejdsmiljøområdet.

Sekretariatet varetager desuden sekretariatsfunktionen for arbejds-

grupper og udvalg nedsat af Arbejdsmiljørådet. Herudover formidler

sekretariatet Arbejdsmiljørådets beslutninger og initiativer – blandt

andet via rådets hjemmeside www.amr.dk.

Sekretariatet er placeret og forankret i Arbejdstilsynet, hvor det er

oprettet som en selvstændig og afgrænset enhed. Sekretariatschefen

refererer til Arbejdsmiljørådets formand i relation til faglige opgaveva-

retagelse og til Arbejdstilsynets direktør i relation til personale og øko-

nomi.

Parternes arbejdsmiljøindsats er optaget på finansloven, og finansie-

ringsgrundlaget består af:

Et fast bidrag på 45 mio. kr. (jf. arbejdsmiljøloven, § 68, stk.

2), der betales af bidragspligtige selvforsikrede arbejdsgivere

og forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-

sikring og kommuner, regioner.

•

Et såkaldt 2 pct. bidrag, der betales af bidragspligtige selvfor-

sikrede arbejdsgivere og forsikringsselskaber, og som svarer

til 2 pct. af de godtgørelser for varige mén og erstatning for

erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har

tilkendt i arbejdsulykkesager. Det beregnes som et gennem-

snit af de udbetalte erstatninger over en løbende 10 års perio-

de for at sikre kontinuitet i bidraget.

•

Endelig yder beskæftigelsesministeren et fast årligt bidrag på

1,4 mio. kr., der svarer til konsulentudgiften til de tidligere

branchesikkerhedsråd.

•

Af disse bidrag fratrækkes 50,4 mio. kr. pr. år, som tilfalder

staten.

De samlede partsmidler beregnes en gang årligt, når der foreligger tal

for 2 pct. bidraget fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Fordelingen

af partsmidlerne foregår herefter på følgende måde:

Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år senest 1. april indstilling til beskæf-

tigelsesministeren om fordeling af partsmidlerne for det kommende

finansår. Midlerne fordeles mellem:

•

Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø

Videncenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljørådets sekretariat

Arbejdsmiljøforskningsfonden

Dialogforum (midler til tværgående aktiviteter).

Aktørens ressourcer

•

Finansiering

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/Fast

bevilling

•

Partsmidler

Offentlige opdrag fra

nationale og internatio-

nale aktører

Midler fra private fon-

de/virksomheder

Andet

•

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

Siden 1. januar 2017 har der i Arbejdsmiljørådet været enighed om

følgende fordeling af partsmidlerne: 5 pct. afsættes til tværgående ak-

tiviteter via Dialogforum, 66,5 pct. går til de fem Branchefællesskaber

for Arbejdsmiljø. De resterende 28,5 pct. af midlerne fordeles mellem

Arbejdsmiljørådet, Videncenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljø-

forskningsfonden med 1/3 til hver.

Den videre proces er herefter, at beskæftigelsesministeren godkender

Arbejdsmiljørådets indstilling, og fordelingen af midler for det konkre-

te (følgende) finansår indarbejdes i finanslovsforslaget.

Dette betyder, at Arbejdsmiljørådet i 2018 har modtaget følgende be-

løb af de ordinære partsmidler:

•

Arbejdsmiljørådets sekretariat: 4 mio. kr.

Tværgående aktiviteter i Dialogforum: 2,1 mio. kr.

951

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Derudover har Arbejdsmiljørådets sekretariat i 2018 modtaget en an-

del af et ekstraordinært tilskud til partsindsatsen, som gives for at

dække ekstra omkostninger forbundet med overgang til ny struktur for

partssystemet. Arbejdsmiljørådets sekretariat har i den forbindelse

modtaget 0,2 mio. kr. i ekstraordinært tilskud i 2018.

Den estimerede fordeling mellem de fem finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling/Fast bevilling: 0 %

•

Partsmidler: 100 %

•

Offentlige opdrag fra nationale og internationale aktører: 0 %

•

Midler fra private fonde/virksomheder: 0 %

•

Andet: 0 %.

3. BFA Velfærd og Offentlig administration

BFA Velfærd og Offentlig Administration er et ud af fem branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Nedenstå-

ende faktaark præsenterer et overblik over BFA’ens formidlingsindsats på arbejdsmiljøområdet, herunder

opgaver, ressourcer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra BFA Velfærd og Offentlig Ad-

ministration samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

BFA Velfærd og Offentlig administration

s opgaver og ansvarsområder er at

arbejde

med at udvikle information, inspiration og vejledning til de ar-

bejdspladser, som hører under BFA’ens brancheområder. BFA’en har

fokus på at udarbejde konkrete værktøjer, der understøtter arbejds-

pladserne i at handle og forebygge lokalt.

BFA Velfærd og Offentlig administration formidler viden om både fy-

sisk arbejdsmiljø, psykosocialt arbejdsmiljø og arbejdsulykker.

Det største fokusområde er psykosocialt arbejdsmiljø. Det ses blandt

andet ved, at knap halvdelen af BFA’ens budget i 2018 er allokeret til

dette indsatsområde. Derudover fylder fysisk arbejdsmiljø en del i for-

midlingsindsatsen. I forhold til dette område, har BFA’en særligt fokus

på MSB og ergonomi. I 2018 er 25 pct. af budgettet allokeret til dette

indsatsområde. Det område, som fylder mindst i formidlingsindsatsen,

er arbejdsulykker. I 2018 var 5 pct. af budgettet allokeret til indsatsom-

rådet. Tidligere har andelen af budgettet allokeret til arbejdsulykker

som indsatsområde været større og forventes ligeledes at blive større i

Opgaver og ansvarsområder

Viden der formidles

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

952

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

2019.

De resterende midler benyttes til generel kommunikation og formid-

ling af viden om både fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø samt arbejds-

ulykker (digital formidling, deltagelse på messer og konferencer mv.).

BFA

Velfærd

og Offentlig administration har i stigende grad fokus på at

tænke de tre videntyper sammen – fx hvordan det psykosociale ar-

bejdsmiljø kan understøtte det fysiske arbejdsmiljø og omvendt. Et

eksempel herpå er publikationen ”Tag snakken – Bryd vanerne”, som

kan anvendes til at facilitere dialog på arbejdspladserne om, hvordan

man kan styrke og forankre god forebyggelseskultur i forhold til mu-

skel-skelet og derigennem forebygge forekomsten af muskel- og skelet-

besvær.

BFA Velfærd og Offentlig administration formidler især viden om in-

terne virkemidler. BFA’en har således fokus på at formidle viden om,

hvad arbejdspladserne selv kan gøre for at styrke arbejdsmiljøet. Der

formidles også viden om eksterne virkemidler og risikomidler, dog i

mindre omfang.

De primære modtagere af BFA Velfærd og Offentlig administrations

formidling er arbejdsmiljøorganisationerne, herunder tillidsrepræsen-

tanter, arbejdsmiljørepræsentanter, ledere samt medarbejdere, der

varetager en HR-funktion.

En sekundær målgruppe er medarbejdere mv. som er interesserede i et

godt arbejdsmiljø, og som kan være med til at foreslå indsatser på ar-

bejdspladserne og påvirke arbejdsmiljøarbejdet.

Når BFA Velfærd og Offentlig administration udarbejder formidlings-

produkter, er produkterne baseret på viden fra både forskning og prak-

sis. BFA Velfærd og Offentlig administration udvikler og pilottester

endvidere deres formidlingsprodukter i samarbejde med arbejdsplad-

ser.

Modtagere af formidlingen

Tilgang til formidling

Et centralt fokus i formidlingsindsatsen er, at materialet skal være an-

vendelsesorienteret og lettilgængeligt for slutbrugeren.

I formidlingsarbejdet er BFA Velfærd og Offentlig administration end-

videre optaget af at undersøge, om formidlingsmaterialet har den tilsig-

tede effekt. Eksempelvis har BFA’en undersøgt, hvorvidt et materiale

om mobning har ført til, at der er kommet mere fokus på mobning på

arbejdspladser samt iværksat konkrete initiativer.

BFA Velfærd og Offentlig administration anvender blandt andet føl-

gende kanaler i deres formidlingsindsats:

Sociale medier: Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter

Nyhedsbrev – ca. 50 nyhedsbreve om året

Hjemmesider

Deltagelse i events – fx Folkemødet, DM i Skills og konferencer

som afholdes af organisationer på brancheområdet fx Dansk

Sygeplejeråd, DLF og KL.

•

Samarbejdspartnere – eksempelvis formidling via Arbejdstil-

synet tilsyn, SPARK (rejsehold der arbejder med psykisk ar-

bejdsmiljø) og arbejdsmiljørådgivere.

I anvendelsen af sociale medier tilpasser BFA Velfærd og Offentlig ad-

ministration formidlingen til det konkrete medie og målretter opslage-

ne på disse mod de målgrupper, der vurderes relevante. Derudover

laver BFA’en målrettede kampagner via sociale medier – fx kampagner

på Facebook målrettet konkrete brancher.

•

Kanaler

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

BFA Velfærd og Offentlig administration formidler derudover via

partsorganisationernes (fx Akademikerne og FOA) kanaler. Her udar-

bejder BFA’en ”content packages”; en pakke af materialer (fx billeder,

tekst mv.), som videreformidles til partsorganisationerne. Partsorgani-

sationerne videreformidler derefter via deres kanaler.

BFA Velfærd og Offentlig administration har endvidere et samarbejde

med Arbejdstilsynet om formidling af materiale i regi af den styrkede

arbejdsmiljøindsats (Initiativ 7). Eksempelvis samarbejder BFA’en

aktuelt med Arbejdstilsynet om relancering af ældre materiale til dag-

institutionsområdet. Arbejdstilsynet videreformidler ligeledes informa-

tion om de nye materialer via nyhedsbreve og på tilsynets hjemmeside.

BFA Velfærd og Offentlig administration udarbejder blandt andet føl-

gende produkttyper i deres formidlingsindsats:

Branchevejledninger

Redskaber og værktøjer

Film – fx livestream af debatter og interviews med faglige ek-

sperter og repræsentanter fra arbejdspladserne.

•

Nyhedsbreve målrettet forskellige brancheområder og emner

•

Billeder

•

Dialogmateriale

•

Flyers

•

Undervisningsmateriale til grundskolen

•

Opslag på sociale medier, herigennem formidling af værktøjer

•

Mundtlige oplæg ved træf, møder og konferencer.

Parterne i BFA Velfærd og Offentlig administration – både arbejdstager

og arbejdsgiver – står bag og godkender branchefællesskabets materia-

ler. Branchevejledninger godkendes af Arbejdstilsynet.

Eksempler på formidlingsprodukter:

”Dialogværktøjet - Veje til bæredygtigt arbejdsmiljø”: Dialog-

værktøj, der har til formål at understøtte arbejdspladsernes

egenindsats med at styrke arbejdsmiljøet.

•

”På forkant - Inspiration og værktøjer til et godt samarbejde

om psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøgruppen.”: Hæfter der

beskriver metoder til at arbejde systematisk med arbejdsmiljø-

et.

•

”Metodehæfte: Forebyg muskel- og skeletbesvær”: Hæftet og

de tilhørende syv værktøjer har til formål at understøtte ar-

bejdspladsernes egenindsats overfor muskel-skelet besvær.

BFA Velfærd og Offentlig administration er organiseret med et fælles-

sekretariat, som har ansat 8,5 årsværk fordelt på projektledere, admi-

nistrative medarbejdere, økonomimedarbejder og studentermedhjæl-

pere.

I forbindelse med formidling af materiale kan BFA’en derudover træk-

ke på ressourcer fra partsorganisationerne.

•

953

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Formidlingsprodukter

Aktørens ressourcer

Finansiering

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/Fast

bevilling

•

Partsmidler

I 2018 fik BFA Velfærd og Offentlig administration bevilget 8,55 mio.

kr. via finansieringen af de fem branchefællesskaber. Af de 8,55 mio.

kr. udgør 600.000 kr. et grundtilskud, som hver af de fem BFA’er mod-

tager. De øvrige 7,95 mio. kr. er tildelt på baggrund af en fordelings-

nøgle baseret på antallet af 1) anmeldte arbejdsulykker, 2) beskæftige-

de og 3) anerkendte arbejdsulykker og erhvervssygdomme hvor Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt erstatning.

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

954

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

•

Offentlige opdrag fra

nationale og internatio-

nale aktører

Midler fra private fon-

de/virksomheder

Andet

Beskrivelse

BFA Velfærd og Offentlig administration er aktuelt udførende branche-

fælleskab på tre projekter i regi af det tværgående dialogforum (samar-

bejdsforum mellem de fem branchefællesskaber). Finansieringen fra

Dialogforum til disse er kr. 328.000 i 2018.

Derudover har BFA Velfærd og Offentlig administration indtægter fra

konferencer og træf. Dette er budgetteret til 1,1 mio. kr. i 2018.

Som nævnt, under ressourcer, trækker BFA’en på partsorganisationer-

ne under BFA’en i forbindelse med formidlingsindsatsen. Derigennem

bidrager partsorganisationerne med arbejdskraft, og bidrager således

også med finansiering.

Den estimerede fordeling mellem de fem finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling/Fast bevilling: 0 %

Partsmidlerne: 89 %

Offentlige opdrag fra nationale og internationale aktører: 0 %

Midler fra private fonde/virksomheder: 0 %

Andet: 11 %.

•

2. BFA Industri

BFA Industri er et ud af fem branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Nedenstående faktaark præsenterer et

overblik over BFA’ens formidlingsindsats på arbejdsmiljøområdet, herunder opgaver, ressourcer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med to repræsentanter fra BFA industri samt tilgænge-

ligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

BFA Industri

BFA Industri opgave og ansvarsområde er at formidle viden, metoder

og værktøjer til arbejdspladser i de brancher, der hører under BFA’en.

BFA Industri har derudover en særlig opgave i forhold til at motivere

virksomhederne til at arbejde med og have fokus på arbejdsmiljø.

I BFA Industris strategi for 2017-2020 er det fastlagt, at BFA’en vil

have særligt fokus på

fem

strategiske temaer, som er i tråd med rege-

ringens plan for ”Fremtidens arbejdsmiljø 2020”. BFA Industri har

derfor særligt fokus på:

•

Arbejdsulykker

•

Muskel- og skeletpåvirkninger

•

Psykisk arbejdsmiljø

•

Andre væsentlige brancherettede emner fx allergi, støj og kemi

•

Formidling (af emnerne, metoder, tilgange, kanaler og produk-

ter).

Den estimerede fordeling af BFA’ens formidling mellem de fem strate-

giske emner er som følger:

•

Arbejdsulykker: 35%

•

Muskel- og skeletpåvirkninger: 25%

•

Psykisk arbejdsmiljø:20%

•

Andre emner: 10%

•

Formidling: 10%.

BFA Industri formidler således både viden om fysisk og psykosocialt

arbejdsmiljø samt arbejdsulykker.

Opgaver og ansvarsområder

Viden der formidles

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

De primære modtagere af BFA Industris formidling er arbejdsmiljøre-

præsentanter, ledere samt topledere/ejere, da disse skal implementere

tiltag i forhold til arbejdsmiljøet. En sekundær modtager af BFA Indu-

stris formidling er medarbejdere og ledere, som varetager en HR-

funktion.

BFA Industri formidling er kendetegnet ved, at BFA’en søger at tilpasse

formidlingsindsatsen til branchernes og partsorganisationernes behov

og ønsker. Som led heri, har BFA’en i høj grad fokus på at gøre formid-

lingen konkret og anvendelsesorienteret.

955

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Modtagere af formidlingen

Tilgang til formidling

Derudover søger BFA Industri at indhente input fra og samarbejde

med relevante samarbejdspartnere i forbindelse med formidlingsarbej-

det. Eksempelvis samarbejder BFA Industri med Arbejdstilsynet i regi

af den styrkede arbejdsmiljøindsats (Initiativ 7) samt NFA og VFA i

relation til kampagnen ”Job & Krop” og app’en ”Safety observer”. BFA

industri samarbejder endvidere med forskellige universiteter, arbejds-

medicinske klinikker og arbejdsmiljørådgivere.

BFA Industri anvender blandt andet følgende kanaler i deres formid-

lingsindsats:

Hjemmeside

Formidlingsarrangementer

Nyhedsbreve

Facebook

Konferencer

Events – fx:

’Arbejdsmiljø Roadshow’ i uge 4, 5 og 6 hvert år: Afhol-

delse af 10 formidlingsmøder.

’Arbejdsmiljø Topmøde’ onsdag i uge 43 hvert år. Formå-

let er at give inspiration og en energiindsprøjtning til ar-

bejdsmiljøindsatsen.

8-10 temamøder om psykisk arbejdsmiljø – fx om stress-

håndtering og mobning.

I valg af kanaler har BFA Industri fokus på at formidle materialer di-

rekte til modtageren/-erne ansigt-til-ansigt- eksempelvis ved mundtli-

ge oplæg.

Derudover fungerer partsorganisationerne som formidlingskanaler.

Det vil sige, at partsorganisationerne formidler BFA’ens materiale via

fx deres lokalafdelinger eller til arrangementer.

BFA Industri udarbejder blandt andet følgende produkttyper i formid-

lingsindsatsen:

Branchevejledninger

Film

Postkort

Dialogmateriale

Kataloger og pjecer (ide- og inspiration)

Værktøjer – fx skemaer som arbejdspladserne kan anvende og

anvisning af arbejdsmetoder.

De produkter, som formidler tolkning af arbejdsmiljøregler, godkendes

af Arbejdstilsynet – eksempelvis branchevejledninger. Rådet i BFA

Industri godkender endvidere alle de endelige produkter.

Alt materiale er tilgængeligt digitalt. BFA Industri trykker også alle

materialer, da en brugerundersøgelse, har vist at målgrupperne aktuelt

•

Kanaler

Formidlingsprodukter

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

956

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

foretrækker dette.

Eksempler på formidlingsprodukter:

”Få styr på kemikalierne”. Vejledningen sætter fokus på, hvor-

dan der kan opnås et sikkert og sundt arbejdsmiljø i industri-

en, når der arbejdes med sundhedsfarlige stoffer og materialer.

•

”Tavlemøder”: Pjecen beskriver, hvad et tavlemøder er, og

hvad mødeformen kan bidrage med. Der er anvisning til at

komme i gang med disse møder, gennemføre, fastholde og ud-

vikle dem.

•

”Kontormusen - skrivebordets rovdyr”: En pjece om museska-

der og gode tips til at undgå dem.

BFA Industri ledes af et råd med i alt 20 deltagere fra arbejdstagerne

og arbejdsgiverne:

•

10 deltagere fra arbejdstagersiden: 2 dansk metal, 2 fra 3F, 2

HK-privat, 1 teknisk landsforbund, 1 elforbundet, 1 CO-

industri, 1 NNF.

•

10 deltagere fra arbejdsgiversiden: DI, Dansk Mode & Textil,

Gracom, DMA, Danske Marietime samt virksomhedsrepræsen-

tanter.

Rådet fungerer som en bestyrelse. Otte af rådets 20 medlemmer udgør

et forretningsudvalg. Der afholdes fire årlige møder i både forretnings-

udvalget og rådet.

BFA Industri er organiseret med et sekretariat bestående af to parts-

konsulenter. Partskonsulenterne er ikke ansat i BFA Industri, men hos

partsorganisationerne; henholdsvis Dansk Industri og CO-industri. Der

er således ingen årsværk, som finansieres via BFA-midler.

Udover sekretariatet bidrager partsorganisationerne (fx DI, 3F og CO-

industri) med arbejdskraft, som ikke er finansieret via BFA-midler. Der

benyttes endvidere ekstern konsulentbistand til nogle formidlingsakti-

viteter.

I 2017 fik BFA Industri bevilget ca. 5,6 mio. kr. via finansieringen af de

fem branchefællesskaber. Ud af de ca. 5,6 mio. kr. udgør 600.000 kr. et

grundtilskud, som hver af de fem BFA’er modtager.

•

Aktørens ressourcer

Finansiering

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/Fast

bevilling

•

Partsmidler

Offentlige opdrag fra

nationale og internatio-

nale aktører

Midler fra private fon-

de/virksomheder

Andet

De øvrige ca. 5 mio. kr. er tildelt på baggrund af en fordelingsnøgle

baseret på antallet af 1) anmeldte arbejdsulykker, 2) beskæftigede og 3)

anerkendte arbejdsulykker og erhvervssygdomme hvor Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring har tilkendt erstatning.

BFA Industri har ingen yderligere indtægter.

Som nævnt, under ressourcer, trækker BFA’en på partsorganisationer-

ne under BFA’en i forbindelse med formidlingsindsatsen. Derigennem

bidrager partsorganisationerne med arbejdskraft, og bidrager således

også med finansiering.

Den estimerede fordeling mellem de fem finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling/Fast bevilling: 0 %

Partsmidlerne: 100 %

Offentlige opdrag fra nationale og internationale aktører: 0 %

Midler fra private fonde/virksomheder: 0 %

Andet: 0 %.

•

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

3. BFA Bygge og Anlæg

BFA Bygge og Anlæg er et ud af fem branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Nedenstående faktaark præsen-

terer et overblik over BFA’ens formidlingsindsats på arbejdsmiljøområdet, herunder opgaver, ressourcer

mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med tre repræsentanter fra BFA Bygge og Anlæg samt

tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

BFA Bygge og Anlæg

BFA Bygge og Anlæg rolle er at understøtte virksomheder i bygge- og

anlægsbrancherne med vejledning og information, som gør dem i stand

til (som minimum) at overholde lovgivningen på området og tilrette-

lægge en god arbejdsmiljøindsats.

BFA Bygge og Anlæg formidler viden om både fysisk arbejdsmiljø, psy-

kosocialt arbejdsmiljø og arbejdsulykker. BFA Bygge og Anlæg fokuse-

rer dog primært på formidling af viden om muskel-skelet besvær og

arbejdsulykker, da disse problemstillinger er særligt udbredte i bygge-

og anlægsbrancherne og er i tråd med de prioriterede områder på ar-

bejdsmiljøområdet. BFA’en formidler også viden om kemi, støv og

psykosocialt arbejdsmiljø. Disse emner er dog ikke i samme grad i fo-

kus som muskel-skelet besvær og arbejdsulykker. Denne prioritering er

fastsat i BFA’ens strategi.

BFA Bygge og Anlæg har herudover fokus på formidling af viden om

samarbejde. Fokusset på samarbejde skyldes, at byggeprojekter typisk

involverer samarbejde mellem mange aktører, og at et godt samarbejde

ses som en vej til at styrke det psykosociale arbejdsmiljø og planlægge

arbejdsprocesser effektivt.

BFA Bygge og Anlægs formidlingsindsats er rettet mod en bred vifte af

aktører – blandt andet:

•

Arbejdsmiljøorganisationerne – dvs. arbejdsmiljørepræsentan-

ter og ledere

•

Virksomhedsejere

•

Medarbejdere

•

Uddannelsesinstitutioner

•

Rådgivere

•

Projekterende

•

Sikkerhedsledere

•

Leverandører

•

Bygherrer samt bygherrens koordinatorer.

BFA’en har derudover særligt fokus på at formidle til 1) små virksom-

heder, 2) Unge, nyansatte og udenlandske medarbejdere samt 3) Byg-

herrer, projekterende og rådgivere.

BFA Bygge og Anlægs formidling har to hovedspor: 1) Kampagner og 2)

vejledninger.

BFA Bygge og Anlægs generelle tilgang til arbejdsmiljøindsatsen er, at

virksomhederne skal integrere arbejdsmiljøarbejdet i arbejdsproces-

serne i det daglige arbejde. Dette afspejles i formidlingsindsatsen, hvor

viden om arbejdsmiljø formidles via beskrivelser af, hvordan arbejds-

processer kan tilrettelægges med henblik på forebyggelse. Eksempelvis

i forhold til formidling af faldulykker ved taglægning: Her formidler

BFA’en materiale om, hvordan man kan tilrettelægge processen for

taglægning, så man bedst muligt undgår ulykker, fremfor at formidle

957

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Opgaver og ansvarsområder

Viden der formidles

Modtagere af formidlingen

Tilgang til formidling

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

958

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

materiale om hvordan man undgår arbejdsulykker ved taglægning.

Derudover har BFA Bygge og Anlægs formidling brancherettet, hvilket

betyder, at formidlingen, herunder valg af produkttype, kanal samt

sprog og det visuelle udtryk, tilpasses til den konkrete branche.

BFA Bygge og Anlægs inddrager løbende relevante samarbejdspartnere

i formidlingsarbejdet – både i forbindelse med udarbejdelse og valide-

ring af materialerne. Eksempelvis tilpasser BFA’en materialerne på

bagrund af input fra Arbejdstilsynet. BFA’en har også et tæt samarbej-

de med virksomheder og efterspørger input om, hvilke behov og ønsker

virksomhederne har i forhold til formidlingsindsatsen. Derudover

samarbejder BFA Bygge og Anlæg med Arbejdstilsynet i regi af den

styrkede arbejdsmiljøindsats (Initiativ 7).

BFA Bygge og Anlæg anvender blandt andet følgende kanaler i formid-

lingsindsatsen:

BFA Bygge og Anlægs hjemmeside

Tema-hjemmesider: BFA Bygge og Anlæg har otte forskellige

tema-hjemmesider, der blandt andet formidler viden om regler

og forebyggelse af kemiske arbejdsmiljøproblemer, tekniske

hjælpemidler m.m. som forebygger nedslidning mv.

•

YouTube – med film der fx viser, hvordan man udfører en ar-

bejdsfunktion uden risiko for nedslidning eller ulykker

•

BFA Bygge og Anlægs app til iPad, iPhone og Android. Appen

indeholder alle materialer fra BFA’en

•

Fagblade

•

Samarbejdspartnere til arbejdspladserne: Producen-

ter/leverandører, udlejere og byggemarkeder

•

Aktører på arbejdspladserne: Mester, arbejdsmiljørepræsen-

tanter og tillidsrepræsentanter samt erfarne medarbejde-

re/sjakbajs

•

Uddannelsesinstitutioner, herunder tekniske skoler

•

Events – fx konferencer, Folkemøde og Skills,

BFA Bygge og Anlæg formidler også via de organisationer, som hører

under BFA’en. Det vil sige, at organisationerne videreformidler

BFA’ens materiale til deres medlemmer. Arbejdstilsynet anvender der-

udover BFA’ens materiale i deres tilsynsførelse.

BFA Bygge og Anlæg anvender endvidere ’Byggeriets Arbejdsmiljøbus’

(bam-bus) som kanal i formidlingsindsatsen. Bam-bus er en mobil

konsulenttjeneste, der gennem besøg på byggepladser og i byggevirk-

somheder skal formidle god arbejdsmiljøpraksis til virksomheder og

deres medarbejdere. Bam-bus er partsfinansieret via overenskomster-

ne, og er ikke en del af BFA Bygge og Anlæg.

BFA Bygge og Anlæg udarbejder en række forskellige typer af produk-

ter i deres formidlingsindsats, herunder:

•

Interaktive værktøjer

•

Branchevejledninger

•

Nyhedsbrev

•

Undervisningsmateriale til erhvervsskolerne

•

Postkort til uddeling

•

Faktaark

•

Film.

Alle vejledninger godkendes af Arbejdstilsynet, af rådet i BFA & Bygge,

100

•

Kanaler

Formidlingsprodukter

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

hvor både arbejdstager og arbejdsgiver er repræsenteret

BFA Bygge og Anlæg anvender i stigende grad digital formidling frem-

for trykt materiale.

Eksempler på formidlingsprodukter:

Håndbogen – Arbejdsmiljø i bygge og anlæg: Håndbog der gi-

ver vejledning om god praksis i håndtering af sikkerhed og

sundhed.

•

Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader

•

Filmen ’Trivsel – personlige historier’.

Den daglige drift af BFA Bygge og Anlæg varetages af et sekretariat,

hvor der er tre årsværk tilknyttet. De tre årsværk anvendes til følgende:

Sekretariatsfunktion, ledelse og indhold til formidlingsproduk-

ter (1 årsværk)

•

Udarbejdelse af indhold til formidlingsprodukter (1 årsværk)

•

Formidling via web samt formidling generelt, herunder grafisk

opsætning (1 årsværk).

Derudover er BFA Bygge og Anlæg organiseret ved et råd med repræ-

sentanter fra de organisationer, som hører under BFA’en. Rådet disku-

terer og fastlægger den overordnede strategi for BFA-BA’s arbejde,

godkender årsplaner for aktiviteter og monitorer fremdrift og økonomi.

Rådet mødes 4-6 gange om året.

Udover sekretariatet og rådet bidrager partsorganisationerne med ar-

bejdskraft til BFA-arbejde, som ikke finansieres af BFA-midler. Det

estimeres, at både Dansk Byggeri og 3F som de største bruger hver ca.

2 årsværk på BFA-arbejde, men også andre organisationer bidrager.

I 2017 fik BFA Bygge og Anlæg bevilget 4,1 mio. kr. via finansieringen

af de fem branchefællesskaber. Ud af de 4,1 mio. kr. udgør 600.000 kr.

et grundtilskud, som hver af de fem BFA’er modtager. De øvrige 3,5

mio. kr. er tildelt på baggrund af en fordelingsnøgle baseret på antallet

af 1) anmeldte arbejdsulykker, 2) beskæftigede og 3) anerkendte ar-

bejdsulykker og erhvervssygdomme hvor Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring har tilkendt erstatning.

Derudover modtager BFA Bygge og Anlæg midler fra Dialogforum,

Nordisk Ministerråd, indtægter fra oversættelsesarbejde m.v. Disse

finansieringskilder udgør en mindre andel af BFA’ens finansiering.

Som nævnt under ressourcer, bidrager partsorganisationerne under

BFA’en med en betydelig mængde arbejdskraft til formidlingsindsat-

sen. Derigennem således også med finansiering.

Den estimerede fordeling mellem de fem finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling/Fast bevilling: 0 %

Partsmidlerne: 91 %

Offentlige opdrag fra nationale og internationale aktører: 4 %

Midler fra private fonde/virksomheder: 0 %

Andet: 5 %.

•

959

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Aktørens ressourcer

Finansiering

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/Fast

bevilling

•

Partsmidler

Offentlige opdrag fra

nationale og internatio-

nale aktører

Midler fra private fon-

de/virksomheder

Andet

•

4. BFA transport, service, turisme og jord til bord

BFA transport, service, turisme og jord til bord er et ud af fem branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Ne-

denstående faktaark præsenterer et overblik over BFA’ens formidlingsindsats på arbejdsmiljøområdet,

herunder opgaver, ressourcer mv.

PwC

101

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

960

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med tre repræsentanter fra BFA transport, service, tu-

risme og jord til bord samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

BFA transport, service, turisme og jord til bord (BFA5)

BFA5’s opgaver og ansvarsområder er at arbejde for at understøtte

samt bidrage til at udvikle og fastholde et godt arbejdsmiljø i bran-

cherne indenfor transport, service, turisme og jord til bord. BFA5’s

opgave er herunder at bistå branchernes virksomheder og deres med-

arbejdere med information og vejledning om arbejdsmiljø samt under-

støtte virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

BFA5 formidler viden om både fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø samt

arbejdsulykker. Den viden, der formidles, afhænger af den konkrete

branches efterspørgsel. Eksempelvis er der fokus på formidling af vi-

den om arbejdsulykker indenfor brancherne godstransport, lagre, ba-

ner, jordbrug mv. Indenfor brancherne rengøring, hotel, vagt, fængsler,

politi mv. er der derimod i højere grad fokus på psykosocialt arbejds-

miljø.

BFA5 har særligt fokus på at formidle viden om virkemidler, idet der er

fokus på at klæde arbejdspladserne på til at styrke arbejdsmiljøet.

Den primære målgruppe for BFA5’s formidling er arbejdsmiljøorgani-

sationen, herunder ledere og arbejdsmiljørepræsentanter. I forhold til

denne målgruppe er der fokus på at klæde dem på til at formidle mate-

riale videre til medarbejdere.

Afhængigt af formidlingsprojekternes karakter, har BFA 5 supplerende

målgrupper. Disse målgrupper kan eksempelvis omfatte medarbejdere

bredt set, erhvervsskoler for de enkelte brancher mv.

BFA5’s tilgang til formidling er brancherettet. Det betyder, at formid-

lingen målrettes den enkelte branche. Hvis BFA5 eksempelvis skal

formidle noget til lastbilchauffører, anvender de relevante fotos og

illustrationer i formidlingen. Derudover arbejdes der med at målrette

sprogbruget og typen af produkterne til den konkrete branches behov

og ønsker.

BFA5 anvender blandt andet følgende kanaler i deres formidlingsind-

sats:

•

Hjemmeside

•

Nyhedsbreve

•

Konferencer – fx den årlige arbejdsmiljøkonference

•

Deltagelse i events – fx Folkemødet, Skills og transportmesser

•

Fagblade – fx lastbilmagasinet

•

LinkedIn.

Det bemærkes, at BFA5 anvender sociale medier ift. formidling til nog-

le brancher.

BFA5 formidler endvidere via de organisationer, som hører under

BFA’en – fx 3F og DI. Det betyder, at organisationerne formidler

BFA5’s formidlingsmateriale via organisationernes kanaler – fx deres

hjemmeside, nyhedsbrev, rådgivning, intranet, oplæg til årskonferen-

cer mv. Derudover bliver BFA5’s formidlingsmateriale formidlet via

Arbejdstilsynets nyhedsbrev og VFA’s temasider.

Formidlingsprodukter

BFA5 udarbejder blandt andet følgende produkttyper i formidlingsind-

satsen:

Opgaver og ansvarsområder

Viden der formidles

Modtagere af formidlingen

Tilgang til formidling

Kanaler

PwC

102

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

•

Branchevejledninger

•

Værktøjer – fx instruktioner

•

Film – fx animationsfilm og instruktionsfilm

•

Dialogmateriale (ofte i kombination med film)

•

Nyhedsbrev

•

Tegneserier

•

Fotos

•

Faktaark.

Alt materiale er tilgængeligt digitalt, og ca. 60 pct. er endvidere tilgæn-

geligt som trykt materiale. Arbejdstilsynet godkender Branchevejled-

ninger og Faktaark inden offentliggørelse.

Eksempler på formidlingsprodukter:

•

”Har du talt med dine medarbejdere om sikkerhed i dag?” Kort

guide med tilhørende plakat der opfordrer kørselsledere til at

tale om sikkerhed.

•

Branchevejlednig om arbejdsmiljø i svinestalde

•

Faktaark om støj og konsekvenserne heraf.

BFA5 har nedsat et sekretariat, der varetager BFA5’s administration,

økonomifunktion, hjemmeside mv. Sekretariatsfunktionen honoreres

via grundtilskuddet til BFA’erne på 600.000 kr. samt via midler bevil-

get på projektbasis. Sekretariatsfunktionen svarer i alt til ca. 1,2 års-

værk.

Udover sekretariatsfunktionen, er der en række såkaldte partskonsu-

lenter tilknyttet BFA’en. Partskonsulenterne er medarbejdere ansat i

organisationerne, som frikøbes til at lave formidlingsprojekter i regi af

BFA’en. Dette via projektmidler fra BFA’ens midler. Partskonsulenter-

ne er alle tilknyttet BFA5’s tre hovedudvalg: 1) Transport og engros, 2)

Service og Turisme og 3) Jord til bord og fungerer således på udvalgs-

og projektbasis. Der blev i 2017 anvendt 1,8 mio. kr. på projektledelse

mv. fra partskonsulenter, svarende til honorering for 1,5 årsværk.

Herudover anvender BFA5 ekstern konsulentbistand til formidlings-

indsatsen. Der blev i 2017 anvendt knap 4,5 mio. kr. på ekstern konsu-

lentbistand til specialiseret projektudvikling for virksomheder fra de

brancheområder, der hører under BFA5.

Udover finansieringen bidrager organisationer under BFA5 med en

betydelig mængde arbejdskraft, som ikke finansieres af BFA-midler –

fx deltager flere af partskonsulenterne i møder og aktiviteter, hvor de-

res arbejdstid ikke er finansieret af BFA-midler. Denne arbejdskraft

finansieres blandt andet via kontingentopkrævninger.

961

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Aktørens ressourcer

Finansiering

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/Fast

bevilling

•

Partsmidler

Offentlige opdrag fra

nationale og internatio-

nale aktører

Midler fra private fon-

de/virksomheder

Andet

I 2017 fik BFA5 bevilget 9,4 mio. kr. via finansieringen af de fem bran-

chefællesskaber. Ud af de 9,4 mio. kr. udgør 600.000 kr et grundtil-

skud, som hver af de fem BFA’er modtager. De øvrige 8,8 er tildelt på

baggrund af en fordelingsnøgle baseret på antallet af 1) anmeldte ar-

bejdsulykker, 2) beskæftigede og 3) anerkendte arbejdsulykker og er-

hvervssygdomme hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt

erstatning.

Derudover havde BFA5 en indtægt på 716.700 kr. i 2017 fra deltagerbe-

taling ved kurser, konferencer og seminarer.

Som tidligere nævnt, bidrager organisationerne under BFA5 med en

betydelig mængde arbejdskraft, og bidrager derigennem med finansie-

ring til BFA’ens formidlingsindsats. Denne arbejdskraft finansieres

blandt andet via kontingentopkrævninger. Derudover stiller organisa-

103

•

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

962

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

tionerne kontorer til rådighed.

Den estimerede fordeling mellem de fem finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling/Fast bevilling: 0 %

•

Partsmidlerne: 93 %

•

Offentlige opdrag fra nationale og internationale aktører: 0 %

•

Midler fra private fonde/virksomheder: 0 %

•

Andet: 7 %.

5. BFA Handel, Finans og Kontor

BFA Finans, Kontor og Handel er et ud af fem branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Nedenstående fak-

taark præsenterer et overblik over BFA’ens vejlednings- og formidlingsindsats indenfor arbejdsmiljø, her-

under dens opgaver, ressourcer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med tre repræsentanter fra BFA Handel, Finans og Kon-

tor samt tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

BFA Handel, Finans og Kontor

BFA Handel, Finans og Kontors

opgaver og ansvarsområder er at arbejde

med

at udvikle og formidle information, inspiration og vejledning til virk-

somhedernes arbejdsmiljøarbejde, som både kan bidrage til at løse og

forebygge arbejdsmiljøproblemstillinger inden for de arbejdspladser,

som hører under BFA’ens brancheområder.

BFA’en har fokus på at motivere virksomheder og deres medarbejdere

til at arbejde med arbejdsmiljø, ligesom BFA’en har fokus på at udar-

bejde konkrete værktøjer, der understøtter arbejdspladserne i at handle

og forebygge lokalt.

BFA’en har særligt fokus på at indsamle både viden fra forskning og fra

praksis i de enkelte brancher, hvorefter dette transformeres til konkret

rådgivning og vejledning til, hvordan man skaber et godt arbejdsmiljø i

den enkelte branche.

BFA Handel, Finans og Kontor er organiseret i et tværgående BFA Råd,

samt tre branchearbejdsmiljøudvalg (BAU). Disse er:

•

BAU Handel

•

BAU Finans

•

BAU Kontor.

Branchearbejdsmiljøudvalgene har flere medlemmer fra branchernes

virksomheder, og de drøfter og indstiller forslag til aktiviteter, bidrager

til faglig kvalificering, bidrager med brancheviden, distribuerer og

markedsfører materialer mv. Det tværgående BFA Råd varetager de

tværgående aktiviteter og har eksempelvis til opgave at godkende BFA-

strategiplanen og redegørelsen, godkende branchevejledninger, års-

regnskaber, årsberetning, aktivitetsplan mv.

BFA Handel, Finans og Kontor formidler viden om branchernes ar-

bejdsmiljøproblemstillinger og omhandler både fysisk arbejdsmiljø,

psykosocialt arbejdsmiljø, arbejdsulykker mv, og om opgaverne i det

formelle arbejdsmiljøarbejde. Der fokuseres særligt på, hvad der efter-

spørges blandt virksomhederne. Der er således et særligt fokus på de

områder, som BFA’en oplever, at brancherne positivt tilkendegiver, at

de gerne vil arbejde med. Dette er med til at sikre ejerskab til forebyg-

104

Opgaver og ansvarsområder

Viden der formidles

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

gelsesindsatsen ved blandt andet at understøtte de områder, som virk-

somhederne selv ønsker at arbejde med.

Psykisk arbejdsmiljø og løftearbejde i detailhandlen er eksempelvis

noget, der har fyldt og fylder meget hos virksomhederne under bran-

chefællesskabets område, og derfor har BFA’en også haft særligt fokus

på at understøtte dette. Omvendt fylder arbejdsulykker ikke specielt

meget hos branchens virksomheder (hvilket også afspejler sig i BFA’ens

andel af 2-procentsbidraget, jf. finansiering), og derfor har dette områ-

de også mindst fokus på BFA’ens formilingsaktiviteter.

BFA’en lægger vægt på at følge branchens behov og signaler og være i

stand til at reagere herpå i de formidlingsaktiviteter, der igangsættes.

Der tages også hensyn til de nationalt prioriterede områder, og når ny

lovgivning på arbejdsmiljøområdet træder i kraft.

BFA Handel, Finans og Kontor formidler især viden om interne virke-

midler, eksempelvis igennem deres brancherettede vejledninger.

BFA’en har således fokus på at formidle viden om, hvad arbejdsplad-

serne selv kan gøre for at styrke arbejdsmiljøet og forebygge proble-

mer. Der formidles også viden om risikofaktorer, dog i mindre omfang.

De primære modtagere af BFA Handel, Finans og Kontors formidling

er arbejdspladserne, herunder arbejdsmiljøorganisationerne – dvs.,

arbejdsmiljørepræsentanter samt ledere. Tillidsrepræsentanter, SU-

medlemmer, arbejdsmiljøkoordinatorer og øvrige ledere anses også i

flere sammenhænge som primære modtagere. De primære modtagere

afhænger af de enkelte produkter, i og med nogle målrettes fx kun til

ledere eller kun til AMR, eller har et bredere sigte til medarbejderne

generelt.

Materialerne har alle som hovedfokus, at det er arbejdspladsen som en

helhed, der skal kunne bruge det i dens arbejdsmiljøindsats.

Når BFA Handel, Finans og Kontor udarbejder formidlingsprodukter,

tilstræbes det, at produkterne baseres på både viden fra forskning og

praksis. Et centralt fokus i formidlingsindsatsen er, at materialet skal

være anvendelsesorienteret og lettilgængeligt for slutbrugeren.

963

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Modtagere af formidlingen

Tilgang til formidling

BFA’en lægger derfor vægt på at anvende deres kendskab til brancher-

ne til at målrette materialet både i forhold til sproget, det visuelle, ka-

naler og produkter, samt formidle i øjenhøjde for de konkrete modta-

gere. Derfor anvendes ofte branchespecifikke eksempler, som helst

målrettes så meget som muligt, så modtagerne kan se sig selv i de kon-

krete situationer. Repræsentanter fra branchens virksomheder deltager

aktivt i BFAens arbejde på dette område, da de er direkte repræsenteret

i udvalgene i BFA Handel, Finans og Kontor.

I BFA Handel, Finans og Kontor er en række centrale organisationer

fra både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden repræsenteret. Disse orga-

nisationer udgør den centrale kanal i formidlingen, eftersom disse er

med til at bære diverse produkter ud til deres medlemmer. Partsorga-

nisationerne videreformidler således formidlingsprodukterne via deres

kanaler.

Kanaler

Derudover arbejder man med en række andre kanaler i formidlingsind-

satsen. BFA Handel, Finans og Kontor anvender blandt andet følgende

kanaler:

•

Hjemmeside

Sociale medier (fx Facebook, LinkedIn)

Nyhedsbrev

Deltagelse i events (fx konferencer, Folkemødet)

105

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

964

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

•

Undervisning/afholdelse af temadage.

BFA Handel, Finans og Kontor har endvidere et samarbejde med Ar-

bejdstilsynet om formidling af BFA’ens materialer; Branchevejlednin-

ger, værktøjer, konferencer mv. Derved formidler BFA’en også via Ar-

bejdstilsynets kanaler. Derudover formidles på tværs af BFA’er på ud-

valgte områder. VFA formidler ligeledes BFA-materialer via deres ka-

naler.

BFA Handel, Finans og Kontor har tidligere haft det primære fokus på

at udvikle branchespecifikke vejledninger. Opdatering af vejledninger

fylder stadig i BFA’ens formidlingsstrategi, men derudover anvendes

nu også en lang række andre produkter i formidlingen.

Fokus er på at udarbejde produkter, som virksomhederne og medar-

bejderne kan se sig selv i og kan anvende. Derfor tilpasses produkterne

også de konkrete modtagere i en branche.

BFA Handel, Finans og Kontor udarbejder blandt andet følgende pro-

dukttyper i deres formidlingsindsats:

•

Branchevejledninger

•

E-learning

•

Små film (kampagner, opmærksomhedspunkter)

•

Videoer til instruktion

•

Power points med speak.

•

Undervisningsmateriale (fx om konflikthåndtering)

•

Mødedispositioner

•

Indretningsmateriale til opbygning.

•

Redskaber og værktøjer (fx procesværktøjer)

•

Flyers

•

Temamøder

•

Konference, fx finanssektorens arbejdsmiljødag.

BFA Handel, Finans og Kontor tester deres produkter hos virksomhe-

derne inden de tages i brug. Dette er for at sikre, at produkterne ople-

ves relevante af modtagerne.

Eksempler på formidlingsprodukter:

”Indret dig godt”: Udvikling og programmering af elektronisk

værktøj til brug ved indretning af kontorarbejdspladser med

fokus på arbejdsmiljøforhold i indretningsprocessen.

•

”Løft i dagligvarebutikker”: Udvikling af blandt andet en bran-

chevejledning og et procesværktøj til brug for dagligvarebutik-

kers forebyggende indsats omkring løft og bæring.

•

”Før arbejdspresset bliver for stort”: Materiale om ledelsens

handlemuligheder i forebyggelse og håndtering af stress.

Som ovenfor beskrevet, er BFA Handel, Finans og Kontor organiseret i

et tværgående BFA Råd, samt tre branchearbejdsmiljøudvalg (BAU). I

det tværgående råd sidder 12 medlemmer fra henholdsvis arbejdsgiver-

og arbejdstagerorganisationerne inden for de brancher, som BFA’en

dækker. I de tre BAU’er sidder ligeledes en række medlemmer der stil-

ler egen tid til rådighed for BFA’en virke fra henholdsvis branchens

virksomheder og de deltagende organisationer. Antallet i hver fremgår

herunder:

•

BAU Handel – 16 medlemmer.

•

BAU Finans – 4 medlemmer.

•

BAU Kontor – 11 medlemmer.

106

Formidlingsprodukter

•

Aktørens ressourcer

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

BFA Handel, Finans og Kontor er organiseret med et fællessekretariat

uden ansatte, men med udlånt personale. Omkostningerne dækkes af

grundtilskuddet, og det vurderes, at der sammenlagt bruges cirka 2,5

årsværk på formidlingsopgaven.

BFA’en har en organisation, hvor en række partskonsulenter bidrager

til arbejdet i BFA’en. Dertil kommer, at partsorganisationerne bruger

en del ressourcer på arbejdet herunder koordineringsopgaver og sam-

arbejder med øvrige arbejdsmiljøaktører (BFA’er, Arbejdstilsynet mv)

og på videreformidling, som ikke dækkes af BFA’ens finansiering.

965

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Finansiering

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/Fast

bevilling

•

Partsmidler

Offentlige opdrag fra

nationale og internatio-

nale aktører

Midler fra private fon-

de/virksomheder

Andet

BFA Handel, Finans og Kontor modtager i 2018 et samlet beløb på 3,9

mio. kr.

Heraf er der budgetteret med, at cirka 1,5 mio. kr. bruges på partskon-

sulentbistand, der er udførende konsulenter på konkrete formidlings-

projekter og eksempelvis udarbejder brancherettet materiale, mens ca.

1,9 mio. kr. bruges på ekstern konsulentbistand. Knap 0,1 mio. kr. bru-

ges på mødeudgiver, mens knap 0,4 mio. kr. bruges på tryg og web.

Den estimerede fordeling mellem de fem finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling/Fast bevilling: 0 %

•

Partsmidlerne: 100 %

•

Offentlige opdrag fra nationale og internationale aktører: 0 %

•

Midler fra private fonde/virksomheder: 0 %

•

Andet: 0 %.

Ud over partsmidlerne bør det bemærkes, at partsorganisationerne

ligger ressourcer i formidlingsindsatsen.

•

6. Arbejdsmiljø København – Københavns Kommunes

arbejdsmiljørådgivere

Arbejdsmiljø København er Københavns Kommunes interne arbejdsmiljørådgiver. Nedenstående faktaark

præsenterer et overblik over Arbejdsmiljø Københavns arbejde arbejdsmiljø, herunder organisationens

opgaver, ressourcer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med en repræsentant fra Arbejdsmiljø København samt

tilgængeligt skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

Arbejdsmiljø København

Arbejdsmiljø København er Københavns Kommunes rådgiver om ar-

bejdsmiljø og arbejdsliv. Arbejdsmiljø København er autoriseret som

arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdsmiljø København yder rådgivning til både arbejdspladser, lede-

re og ledergrupper, medarbejdere samt arbejdsmiljø-/MED-

organisationen i Københavns Kommune.

Opgaver og ansvarsområder

Arbejdsmiljø København rådgiver indenfor en række forskellige ar-

bejdsmiljøområder, herunder:

•

PwC

Fysisk og ergonomisk arbejdsmiljøarbejde

Ledelse

Organisationskultur, -udvikling og forandringsproces-

ser

Stress og trivsel

107

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

966

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Tema

Beskrivelse

•

Sundhedsfremme i arbejdslivet

Sygefravær på arbejdspladsen

Systematisk arbejdsmiljøarbejde.

Arbejdsmiljø København tilbyder derudover en række undervisnings-

tilbud, herunder kurser, workshops og temadage. Eksempler på under-

visningstilbud:

•

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræ-

sentanter

Uddannelse af forflytningsvejledere i plejen

Kom i hus med sygefraværsopgaven – Find balancen

mellem empati og handlekraft

Skab klarhed og handlekraft – ledelse der reducerer

stress hos medarbejderne og dig selv

Herudover har Arbejdsmiljø København to hotlines, som kom-

munens medarbejdere og ledere kan anvende efter behov:

•

Arbejdsmiljølinjen: Anvendes hvis en leder eller med-

arbejder har brug for et hurtigt svar på et spørgsmål om

arbejdsmiljø.

Fraværslinjen: Anvendes hvis en leder eller medarbej-

der har brug for et godt råd eller sparring i situationer,

som handler om fravær eller mistrivsel.

Arbejdsmiljø København anvender blandt andet følgende viden og

materialer i deres opgaveløsning:

•

Forskningsviden – fx fra NFA

•

Materialer fra de fem BFA’er

•

Viden fra Arbejdstilsynet – fx om lovgivning

•

Opsamlede erfaringer fra egne indsatser og praksis.

Arbejdsmiljø København har indgået et partnerskab med NFA og sam-

arbejder blandt andet om en række projekter. Samarbejdet bidrager til,

at Arbejdsmiljø København kan inddrage den nyeste forskning i sin

praksis, og at forskningen kan få adgang til faglig praksis og empiri.

Som led i samarbejdet deltager NFA blandt andet i følgegrupper for

Arbejdsmiljø Københavns projekter.

Arbejdsmiljø København arbejder med at formidle viden om arbejds-

miljø til kommunen. Formidlingen af viden sker på flere niveauer –

både til ledere og medarbejdere.

Arbejdsmiljø København formidler viden om både fysisk arbejdsmiljø,

psykosocialt arbejdsmiljø og arbejdsulykker. I formidlingsindsatsen

formidler Arbejdsmiljø København mest viden om psykosocialt ar-

bejdsmiljø. Fysisk arbejdsmiljø fylder ligeledes en del i formidlingsind-

satsen, mens arbejdsulykker udgør en mindre andel.

Formidling af viden

I formidlingen af de tre områder (fysisk arbejdsmiljø, psykosocialt ar-

bejdsmiljø og arbejdsulykker) har Arbejdsmiljø København i nogle

tilfælde fokus på at rammesætte et tema. Fx har de arbejdet med for-

midling af hvad stress er, og hvordan stress forstås og tales om i kom-

munen.

I formidlingsindsatsen har Arbejdsmiljø København derudover fokus

på at klæde arbejdspladserne på til selv at varetage arbejdsmiljøindsat-

sen. Som følge heraf formidler Arbejdsmiljø København viden om både

risikofaktorer, eksterne virkemidler og interne virkemidler. Formidlin-

gen om de tre videnstyper er flettet sammen, således at der formidles

PwC

108

Viden der anvendes i opgave-

løsningen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

viden om alle tre videnstyper samlet.

I formidlingsindsatsen anvender Arbejdsmiljø København blandt andet

følgende kanaler:

Nyhedsbrev som når ud til 4800 e-mailadresser, hvoraf ca.

2200 af dem er ledere i Københavns Kommune. Der udsendes

ca. 10 nyhedsbreve om året – dels en række ”almindelige” ny-

hedsbreve, dels en række tema-nyhedsbreve, som omhandler

et konkret tværgående tema – fx kommunens trivselsundersø-

gelse.

•

Kampagner – fx om arbejdsfællesskaber og digital chikane

(2018)

•

Hjemmeside som anvendes til formidling af værktøjer, viden

og redskaber

•

Undervisningstilbud: Workshops, temadage, kurser mv.

•

I rådgivningen: I selve rådgivningsindsatsen formidler Ar-

bejdsmiljø København viden om arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljø Københavns formidling kører ikke efter et bestemt års-

hjul. Derimod formidles der viden, når det vurderes at være relevant.

Arbejdsmiljø København har ca.

50 årsværk ansat, som arbejder med

individuel og/eller organisatorisk rådgivning om og/eller formidling af

arbejdsmiljø og arbejdsliv i Københavns Kommune.

•

967

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Aktørens ressourcer

Det estimeres at ca. 2 årsværk, ud af de ca. 50, udelukkende arbejder

med formidling inkl. vedligeholdelse af hjemmeside.

Arbejdsmiljø København har egne kursusfaciliteter samt træningsfaci-

liteter, senge, lifte og hjælpemidler til forflytningsundervisning samt

showroom til rådgivning om ergonomi ved indkøb af inventar og ar-

bejdsredskaber.

Arbejdsmiljø København er finansieret af en række forskellige kilder

primært i Københavns kommune. De største er faste og midlertidige

bevillinger fra Københavns Kommune. Derudover modtager Arbejds-

miljø København midler som led i leverandøraftaler med enkelte for-

valtninger og konkrete opgaveaftaler med arbejdspladser i kommunen.

Samlet set udgør bevillinger fra Københavns Kommune 95 % af Ar-

bejdsmiljø Københavns finansiering.

Videre modtager Arbejdsmiljø København eksterne bevillinger i for-

bindelse med projekter i samarbejde med andre aktører – fx NFA. Dis-

se eksterne bevillinger stammer ofte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Endelig indgår Arbejdsmiljø København projekt- og leveraceaftaler

med eks. BFA’erne, PenSam, FOA, Lederne og andre.

Den estimerede fordeling mellem de seks finansieringstyper er som

følger:

•

Grundbevilling/Fast bevilling: 72 %

•

Partsmidlerne: 0 %

•

Offentlige opdrag fra nationale og internationale aktører: 26,5 %

•

Midler fra private fonde/virksomheder: 0 %

•

Andet: 1,5 %.

Finansiering

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/Fast

bevilling

•

Partsmidler

Offentlige opdrag fra

nationale og internatio-

nale aktører

Midler fra private fon-

de/virksomheder

Andet

•

PwC

109

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

968

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

7. AKON A/S – autoriserede arbejdsmiljørådgivere

AKON A/S er et privat firma, som er autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Nedenstående faktaark præsente-

rer et overblik over AKONs indsats inden for arbejdsmiljø, herunder dets opgaver, forskningsområder,

ressourcer mv.

Faktaarket er udarbejdet på baggrund af interview med to repræsentanter fra AKON samt tilgængeligt

skriftligt materiale.

Tema

Aktør

Beskrivelse

AKON A/S

AKON er autoriserede arbejdsmiljørådgivere og rådgiver private og

offentlige virksomheder om forhold vedrørende arbejdsmiljø. AKON

rådgiver blandt andet virksomheder, der har modtaget et påbud fra

Arbejdstilsynet.

AKONs kunder er både offentlige og private. Der er dog en overvægt af

private kunder. Kundebasen består endvidere af en blanding af små,

mellemstore og store virksomheder. Hos de små virksomheder har

AKON ofte en funktion som en ”udefrakommende sikkerhedsleder”,

der sikrer, at virksomheden lever op til kravene i forhold til arbejdsmil-

jøindsatsen.

AKONs kunder kan opdeles i to typer:

Faste kunder, hvor AKON yder løbende bistand til virksomhe-

dens arbejdsmiljøindsats

•

Kunder, der har brug for hjælp vedrørende en konkret pro-

blemstilling – fx i tilfælde af en påbudssag.

AKON leverer blandt andet følgende services til sine kunder:

Tekniske opgaver i forhold til støjmåling, akustikmåling og in-

deklima

•

Udarbejdelse af brugsanvisninger vedrørende kemi

•

Opgaver i forhold til ergonomi – fx tjek af indstilling af borde

og stole på arbejdspladser

•

Opgaver i forhold til det psykosociale arbejdsmiljø – fx psyko-

logsamtaler til stressramte

•

Konfliktmægling

•

Undervisning om forskellige emner – fx risikovurdering, fore-

byggelse af stress, kommunikation og feedback

•

Overvågning af ændringer i lovgivning og videreformidling

heraf.

AKON afholder endvidere en konference en gang om året for arbejds-

miljøansvarlige og -interesserede. Konferencen er blandt andet et ef-

teruddannelsestilbud for arbejdsmiljøorganisationer, hvor de kan blive

opdateret på den seneste lovgivning.

AKONs opgaver vedrører både fysisk arbejdsmiljø, psykosocialt ar-

bejdsmiljø og arbejdsulykker. Det fysiske arbejdsmiljø fylder mest i

opgaveløsningen, det psykosociale næstmest og arbejdsulykker mindst.

AKON udbyder endvidere den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse

for arbejdsmiljørepræsentanter og lederrepræsentanter.

Viden, der anvendes i opga-

veløsningen

AKON anvender blandt andet følgende viden og materialer i deres op-

gaveløsning:

•

Forskningsviden – fx fra NFA

Materialer fra de fem BFA’er

110

•

Opgaver og ansvarsområder

PwC

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Tema

Beskrivelse

•

Viden fra Arbejdstilsynet – fx om lovgivning.

Arbejdstilsynet udgør endvidere en sparringspartner for AKON i for-

bindelse med fortolkning af lovgivningen.

AKON har otte årsværk tilknyttet, som arbejder med rådgivning på

arbejdsmiljøområdet. AKON anvender derudover en række underleve-

randører i opgaveløsningen svarende til ca. to årsværk. Underleveran-

dørerne anvendes eksempelvis i forbindelse med specialopgaver (fx

støjmålinger eller posttraumatisk stress) eller i tilfælde af spidsbelast-

ning.

AKON har en række særlige faciliteter til rådighed. Det drejer sig om

udstyr til måling af støv og høreprøvetest.

969

| BILAG 62:

ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSINDSATSEN PÅ ARBEJDSMILJØOMRÅDET

Aktørens ressourcer

Finansiering

Finansieringstyper:

•

Grundbevilling/Fast

bevilling

•

Partsmidler

Offentlige opdrag fra

nationale og internatio-

nale aktører

Midler fra private fon-

de/virksomheder

Andet

AKON er ejet af Nordvestjysk Fond, men finansieres via kundernes

betaling for AKONs leverancer og rådgivning. AKON er således selvfi-

nansieret.

Den estimerede fordeling af AKONs finansiering mellem de fem finan-

sieringstyper er, som følger:

•

Grundbevilling/Fast bevilling: 0 %

Partsmidler: 0 %

Offentlige opdrag – nationale, internationale: 0 %

Private fonde/virksomheder: 0 %

Andet: 100 %.

•

PwC

111

971

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

VIRKSOMHEDSANALYSE

BILAG 63:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

972

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Til

Beskæftigelsesministeriet

Dokumenttype

Rapport

Dato

August 2018

VIDEN OM VIRKSOM-

HEDERNES ARBEJDS-

MILJØINDSATS

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

973

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Indhold

1.1

1.2

2.1

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

4.1

4.2

4.3

INDLEDNING

Baggrund for opgaven

Metode

KONKLUSION

Konklusion

TEMA 1: VIRKSOMHEDERNES HOLDNINGER TIL OG

PRAKSIS OMKRING ARBEJDSMILJØINDSATSEN

Opfattelsen af arbejdsmiljø som forudsætningen for driften

af virksomheden

Opfyldelsesgrad af arbejdsmiljøregler

Et godt arbejdsmiljø som en komparativ fordel

Internt samarbejde om arbejdsmiljø

Værdi fra APV og AMO

TEMA 2: RAMMERNE FOR VIRKSOMHEDERNES

ARBEJDE MED ARBEJDSMILJØ

Offentlige virkemidler og rammer

Videndeling

Samarbejde med eksterne aktører

BILAG

Bilag 1: Udfoldet metodegennemgang

Bilag 2: Tillægsfigurer

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

974

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

INDLEDNING

Det går den forkerte vej med danskernes arbejdsmiljø. Regeringen har derfor nedsat et ekspert-

udvalg, der skal gentænke indsatsen på arbejdsmiljøområdet. For at understøtte dette arbejde

har ekspertudvalgt bedt Rambøll om at gennemføre en analyse af virksomhedernes arbejdsmiljø-

indsats. Denne rapport udgør afrapporteringen på undersøgelsen, der er gennemført i perioden

april til august 2018.

Formålet med analysen er at skabe viden om de udfordringer – og potentialer – som virksomhe-

derne oplever således, at arbejdsmiljøindsatsen i højere grad kan tilpasses, så den understøtter

virksomhedernes muligheder for at skabe et godt arbejdsmiljø.

Analysen skal derfor identificere de udfordringer virksomhederne har i forhold til at skabe et godt

arbejdsmiljø, samt belyse de faktorer og muligheder, der kan bidrage til en målrettet og succes-

fuld arbejdsmiljøindsats.

Datagrundlaget for undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse blandt 5.000 virksom-

heder, samt kvalitative interviews på 20 udvalgte virksomheder. Der er opnået en samlet svar-

procent på 44,7 pct. på spørgeskemaundersøgelsen

Rapporten er struktureret i følgende fire kapitler:

Kapitel 1

består af nærværende indledning samt beskrivelse af baggrund og metode

for undersøgelsen

Kapitel 2

indeholder rapportens samlede konklusion

Kapitel 3

belyser virksomhedernes holdninger til og praksis i forhold til arbejdsmiljø-

indsatsen (interne faktorer i arbejdsmiljøindsatsen). Her bliver præsenteret et billede

af, hvordan virksomhederne arbejder med at understøtte et godt arbejdsmiljø, og

hvilke barrierer der er herfor, og hvad drivkræfterne er.

Kapitel 4

belyser rammerne for virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljø, herunder

lovgivning og samarbejde med andre aktører (eksterne faktorer i arbejdsmiljøarbejdet)

Her fokuseres på hvordan virksomheder kan udvikle og forbedre deres arbejdsmiljøind-

sats – i samarbejde med myndigheder og andre aktører inden for arbejdsmiljø. Der vil i

denne sammenhæng blive lagt særlig vægt på at afdække virksomhedernes oplevelse

af offentlige ordninger og regler.

Svarprocenten svarer dermed nogenlunde til NFA’s undersøgelse VAI (Viden om Virksomhedernes ArbejdsmiljøIndsats), da den i

2014 var på 43,7 pct.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

975

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

1.1

Baggrund for opgaven

Frem mod 2020 er der opsat en række ambitiøse målsætninger for arbejdsmiljøet i Danmark.

Disse er opsat i 2020-strategien

. Af denne strategi fremgår det, at der skal ske væsentlige fald i

antallet af alvorlige arbejdsulykker, psykiske overbelastninger og muskel-skelet-overbelastnin-

ger. Til trods for disse målsætninger og en række initiativer pegede en stor undersøgelse fra det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) på, at der siden 2012 er 17 pct. flere beskæfti-

gede personer, der overbelastes psykisk. I tillæg viste undersøgelsen også, at 15 pct. flere har

overbelastninger af muskel og skelet.

Som en del af nærværende undersøgelse er der foretaget en afdækning af virksomhedernes

kendskab til reduktionsmålene i 2020-strategien. Resultaterne viser at virksomhederne kun har

begrænset kendskab til målene. Som det fremgår er det kun 12-13 pct. af medarbejderrepræ-

sentanterne og ledelsesrepræsentanterne på virksomhederne, der kender til målene.

Figur 1.1. Kender du de tre reduktionsmål, som er i fokus i den nationale strategi for arbejdsmiljøindsat-

sen frem til 2020?

13%

Medarbejderrepræsentant (n=1312)

Samlet

17%

12%

58%

Ledelsesrepræsentant (n=1626)

12%

Ved ikke

20%

56%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Nej - men har hørt om reduktionsmålene

Nej - har ikke hørt om reduktionsmålene

Rambøll har konkret fået til opgave at identificere de udfordringer, som virksomhederne har i for-

hold til at skabe et godt arbejdsmiljø samt belyse de faktorer og muligheder, som virksomhe-

derne ser, kan bidrage til en målrettet og succesfuld arbejdsmiljøindsats, herunder hvilke driv-

kræfter og barrierer der eksisterer for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

I den samlede afrapportering for analysen afdækkes, hvilke eksterne og interne faktorer, der bi-

drager til, at virksomhederne løfter arbejdsmiljøet.

I figur 1.2 nedenfor har Rambøll illustreret de temaer, som analysen afdækker. Interne faktorer

dækker over arbejdsmiljøstrategi, regelforståelse og samarbejde (AMO). Ved arbejdsmiljøstrategi

forstås de strategiske beslutninger, som er taget på de enkelte virksomheder i forhold til det ge-

nerelle arbejde med arbejdsmiljø. Ved regelforståelse forstås virksomhedernes evne til at sætte

sig ind i samtlige regler og efterfølge disse og ved samarbejde (AMO) forstås virksomhedernes

brug af arbejdsmiljøorganisationen som forum for arbejdet med arbejdsmiljø.

Aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats – Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

976

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 1.2. Temaer for analysen

Eksterne faktorer dækker over vidensdeling, pression og lovgivning samt samarbejde med eks-

terne. Vidensdeling dækker i denne sammenhæng over udveksling af gode løsninger og lignende

med andre virksomheder, og pression dækker over hvorvidt forbedringer i arbejdsmiljøet sker

med baggrund i pres fra eksempelvis kunder eller ledelsen. Lovgivning som ekstern faktor over,

hvorvidt selve reglerne står i vejen for forbedringer af arbejdsmiljøet og endelig dækker samar-

bejde over, hvorvidt virksomhederne oplever reglerne for samarbejde som en faktor, som enten

bidrager til forbedring eller opleves som en barriere.

Figuren har været udgangspunktet for opbygningen af det spørgeskema, som er sendt ud til virk-

somhederne, samt de interviews som er gennemført og er ligeledes også brugt til den gennem-

gående opbygning af rapporten.

Endelig skal det påpeges, at når der i rapporten omtales virksomhedernes arbejde med arbejds-

miljøindsatsen, så skal virksomheder forstås bredt, da arbejdsmiljøreglerne gælder for alle typer

af arbejdspladser. Virksomheder refererer i rapporten derfor både til offentlige og private ar-

bejdspladser samt organisationer osv.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

977

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

1.2

Metode

Den samlede opgaveløsning består af en spørgeskemaundersøgelse blandt både ledelsesrepræ-

sentanter og medarbejderrepræsentanter samt casebesøg/interview med 20 udvalgte virksomhe-

der, hvor der blev gennemført interview med hhv. en ledelsesrepræsentant og en arbejdsmiljøre-

præsentant/medarbejderrepræsentant på hver virksomhed.

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelsen blandt virksomheder har haft til formål at undersøge, hvordan virk-

somhederne arbejder med et godt arbejdsmiljø. Der er blevet udvalgt en bruttostikprøve på

5.000 virksomheder, hvor skemaet er sendt til hhv. en ledelsesrepræsentant og en medarbejder-

repræsentant. Altså, har 10.000 personer haft mulighed for at deltage i undersøgelsen.

Undersøgelsen har en samlet svarprocent på ca. 44,7 pct. opgjort på virksomhedsniveau. Det vil

sige at der er inkluderet mindst ét svar (enten ledelsesrepræsentant eller medarbejderrepræsen-

tant) fra næsten halvdelen af virksomhederne. Svarprocenten for denne undersøgelse svarer der-

med nogenlunde til NFA’s undersøgelse VAI (Viden om Virksomhedernes ArbejdsmiljøIndsats), da

den i 2014 var på 43,7 pct.

Sammensætningen af stikprøven stammer fra NN Markedsdata, hvor de er udvalgt i forhold til

ansatte og relevante brancher.

Spørgeskemaundersøgelsen flugter i struktur og metode med de virksomhedsundersøgelser, som

Rambøll siden 2007 ca. halvårligt har udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet, og som indgår i

opgørelsen af arbejdsmarkedsbalancen

Dataindsamlingen for spørgeskemaundersøgelsen er foregået som en kombination af en webba-

seret indsamling og telefoninterviews.

Rambøll har indledningsvis sendt breve til de udvalgte virksomheders digitale postkasse. Herefter

er arbejdspladserne blevet kontaktet telefonisk, hvor de har fået mulighed for telefoninterview

eller at få sendt en e-mail med link til undersøgelsen. Indsamlingen forløb fra primo maj 2018 til

og med primo juni 2018. Varigheden var således ca. 5 uger minus diverse fridage.

Spørgeskemaundersøgelsen er designet således at der er udsendt skema til både ledelsesrepræ-

sentant og medarbejderrepræsentant med henblik på at indhente to besvarelser fra hver virk-

somhed, da det har været et mål at inkludere både ledelsesrepræsentanter og medarbejderre-

præsentanter i undersøgelsen. I rapporten samles disse besvarelser til én samlet besvarelse for

hver virksomhed. Resultaterne af dataindsamlingen kan ses opgjort i tabellen nedenfor. Målsæt-

ningen var en svarprocent på mellem 40-50 pct. blandt undersøgelsens enheder (produktionsen-

heder), hvilket er lykkedes.

Tabel 2.1. Gennemførte besvarelser

Båd ledere og

medarbejdere

Gennemførte

(renset data)

2.166 (44,7%)

Ledelsesrep.

1755 (36,2%)

Medarbejderrep.

1413 (29,2%)

Note: Rådata er for alle udtrukne produktionsenheder. Renset data er for alle udtrukne produktionsenheder fratrukket dem,

som uventet faldt uden for populationen (færre end 3 ansatte eller lukkede). I alt er 153 produktionsenheder frafaldet med

en af disse to begrundelser.

Afrapporteringen af besvarelser er desuden vægtet efter branche og størrelse, hvilket er beskre-

vet nærmere i bilag 1. Dette er gjort for at genskabe repræsentativiteten fra den originale stik-

prøve.

Se fx http://star.dk/da/Om-STAR/Publikationer/2016/Rekrutteringssurvey%20foraar%202016.aspx.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

978

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Kvalitative interviews

Efter gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen er der blevet udvalgt 20 virksomheder til

mere dybdegående undersøgelse. De 20 virksomhederne er udvalgt i forhold til deres svar på

spørgeskemaet i forhold til, hvorvidt de selv vurderer, at man på virksomheden gør en ekstra

indsats. Formålet hermed har været at få inkluderet et bredt spektrum af virksomheder i forhold

til selvvurderet indsats. Denne opdeling er udarbejdet på baggrund af tre spørgsmål, og distinkti-

onen er også brugt til at udvælge virksomheder til interviews.

Den konkrete udvælgelse af virksomheder er sket på baggrund af besvarelse på følgende tre

spørgsmål:

5. I hvilken grad er holdningen på arbejdspladsen, at arbejdspladsen gør en ekstra indsats i for-

hold til andre lignende virksomheder?

10. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Vores arbejdsplads har et godt internt samar-

bejde om at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer.

13. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Vores arbejdsplads har nemt ved at tænke ar-

bejdsmiljø ind i vores daglige arbejde.

Dertil kommer, at der er udvalgt virksomheder på baggrund af størrelse og brancheopdeling,

hvor der har været særligt fokus på små og mellemstore virksomheder samt brancher relateret

til enten social service (velfærdsområder) eller produktion, byggeri og lignende. Den endelige for-

deling af virksomheder har været som følger:

Tabel 2.2. Kvalitative interviews – fordeling på størrelse og branche

Social og service (velfærd)

Små- og mellemstore

(3-34 ansatte)

Store virksomheder

(+35 ansatte)

Produktion, byggeri, etc.

Interviews med virksomhederne er gennemført som en blanding af casebesøg og telefoninter-

views. På hver virksomhed er der foretaget interview med både en ledelsesrepræsentant og en

medarbejderrepræsentant. Spørgsmål til de gennemførte interviews kombinererede åbne, ek-

splorative spørgsmål med spørgsmål, som var en direkte opfølgning på det, respondenten havde

svaret i spørgeskemaundersøgelsen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

979

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

2.1

KONKLUSION

Konklusion

I det følgende opsummeres de væsentligste resultater fra analysen Viden om virksomhedernes

arbejdsmiljøindsatsen. Analysen har afdækket virksomhedernes holdninger og praksis, samt de

eksterne rammer for arbejdsmiljøindsatsen.

2.1.1

Tema 1: Virksomhedernes holdninger og praksis

Virksomhederne har generelt en positiv holdning til arbejdsmiljøet

Undersøgelsen dokumenterer, at virksomhederne opfatter arbejdsmiljøet, som en vigtig forud-

sætning for at skabe gode resultater. Ligeledes svarer virksomhederne, at de i nogen grad me-

ner, at arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver. Yderligere analyser viser, at der

kun er mindre forskelle på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse. Den mest positive hold-

ning findes på socialområdet og sundhedsområdet, mens industri og forsyning ligger marginalt

lavere, som det lavest placerede område.

Ændrede prioriteringer skyldes både interne og eksterne forhold

Et interessant fund i undersøgelsen er, at 41,4 pct. af de adspurgte svarer, at arbejdsmiljøet har

fået en højere prioritet på arbejdspladsen i løbet af de seneste tre år. Den ændrede prioritering

er forårsaget af både eksterne og interne forhold. 55 pct. af deltagerne begrunder det med, at

man vil anerkendes som en attraktiv arbejdsplads. Konkrete udfordringer i arbejdsmiljøet fx stig-

ning i stress-relaterede sygemeldinger eller en generel stigning i sygefravær angives også som

årsager af hhv. 20 pct. og 16 pct. Og endelig angives det, at inspiration fra andre virksomheder i

15 pct. af tilfældene har været årsagen til at prioriteringen af arbejdsmiljøet har ændret sig. Kun

ca. 6 pct. angiver, at de ændrede prioriteringer skyldes et påbud fra Arbejdstilsynet.

AMO og APV giver værdi, når de bruges

Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og Arbejdspladsvurderingerne (APV) giver værdi. Til spørgs-

målet om hvorvidt AMO og APV er værdifulde for arbejdspladsens arbejdsmiljø, peger de gen-

nemsnitlige besvarelser på tværs af brancher på, at det er tilfældet. Brancherne Bygge og anlæg

og i særdeleshed Landbrug skiller sig dog ud, idet AMO kun i mindre grad opfattes som vigtigt i

virksomhedens arbejde med et godt arbejdsmiljø.

2.1.2

Tema 2: Rammerne for virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljø

Vejledning og dialog kan fremme egenindsatsen

På tværs af en stor del af de interviews Rambøll har foretaget, og de surveybesvarelser, som er

indhentet, tegner der sig et samlet billede af, at styrket egenindsats hos virksomheder ikke kan

understøttes alene ved tilsyn og kontrol. Der er således kun 6 pct. af respondenterne i surveyen,

der peger på, at påbud og bøder fremmer et godt arbejdsmiljø. Dette skal ses i sammenhæng

med, at Danmark er at af de lande, som prioriterer flest ressourcer til inspektion, tilsyn og kon-

trol i forhold til andre lande.

Til sammenligning er der 74 pct., der har svaret, at vejledning og rådgivning fremmer et godt ar-

bejdsmiljø. I tillæg hertil er der 72 pct., der peger på, at viden om arbejdsmiljø fremmer et godt

arbejdsmiljø. I de kvalitative undersøgelser efterspørger virksomhederne, at tilsynsførende fra

Rambøll gennemførte i 2016 en komparativ analyse af arbejdstilsyn i en række lande. Rapporten havde blandt andet til formål at

sammenligne AT’s virkemidler med de virkemidler, som var særligt brugt i andre lande.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

980

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Arbejdstilsynet går i dialog med virksomhederne om, hvordan man løser konkrete arbejdsmiljø-

problemer

Den dialogbaserede tilgang står i modsætning til tilsyn, som de primært gennemføres i dag af Ar-

bejdstilsynet. I dag indgår de tilsynsførende som udgangspunkt ikke i dialog med virksomhe-

derne om vejledning om konkrete løsninger på fundne arbejdsmiljøproblemer. Dette kan der

blandt andet være juridiske og ressourcemæssige årsager til. På baggrund af denne analyser og

tidligere undersøgelser

kan man pege på, at en mere dialogbaseret tilgang vil kunne målrettes

på baggrund af risiko, størrelse og branche.

Motivation kan understøttes via netværk

I virksomhedernes besvarelser af surveyen fremgår det, at virksomheder i dag primært finder in-

spiration til at forbedre arbejdsmiljøet hos Arbejdstilsynet og blandt andre virksomheder i samme

branche. Således angiver godt 47 procent af de adspurgte virksomheder, at de finder inspiration

til arbejdet med arbejdsmiljø fra Arbejdstilsynet, mens godt 38 procent angiver, at de finder in-

spiration fra andre virksomheder i samme branche. Sammenholdt med de kvalitative data peger

dette i retningen af, at man kan overveje i højere grad end i dag at understøtte netværk mellem

virksomheder.

I disse netværk kan sammenlignelige virksomheder mødes og lære af hinanden. Og Arbejdstilsy-

net vil til arrangementerne kunne indhente eksperter på området, eller de vil selv kunne fortælle

om den nyeste lovgivning på området. Virksomheder med udfordringer vil kunne søge i disse

netværk for at lære af virksomheder, der er lykkedes med at knække koden på konkrete udfor-

dringer. Virksomheder, der har knækket koden, kan deltage med henblik på at blive opdateret

om den nyeste viden og lovgivning på området.

Kompleksitet på arbejdsmiljøområdet kan være en barriere

Det generelle billede på tværs af de analyser, som Rambøll har foretaget, er, at arbejdsmiljøom-

rådet er komplekst for virksomhederne at navigere i. Kompleksiteten gælder særligt, når det

kommer til lovgivning og aktørerne på området. For så vidt angår lovgivningen, kan man konkret

se af virksomhedernes besvarelser, at kompleksitet i reglerne er den barriere for virksomheder-

nes arbejde med arbejdsmiljø, som vejer tungest. Kompleksitet gør sig særligt gældende i for-

hold til implementeringen af regler, hvor det kan være et stort arbejde for særligt små og mel-

lemstore virksomheder at holde styr på alle processer og regler. Her efterspørges særligt yderli-

gere hjælp til implementering af regler.

En måde at adressere dette kan være, at man overvejer at hente inspiration i den måde, som

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder med regelgennemskrivning eller sætte

yderligere fokus på hjælp til implementering af regler.

For så vidt angår aktørerne på området, så indikerer både surveydata og de afviklede interviews,

at mange virksomheder kan have svært ved at navigere i den vidensproduktion, der sker, og

blandt aktørerne på arbejdsmiljøområdet.

Arbejdsmiljøområdet kan virke uoverskueligt

For så vidt angår aktørerne på området, så indikerer både surveydata og de afviklede interviews,

at mange virksomheder kan have svært ved at navigere i den vidensproduktion, der sker, og

blandt aktørerne på arbejdsmiljøområdet. Her kan man overveje i højere grad at arbejde med

Denne konklusion flugter med tidligere undersøgelser, som Rambøll har udarbejdet på området. Se Rambøll:

Brugerundersøgelse af

Arbejdstilsynets kommunikationsindsats,

2015, Rambøll:

Analyse af udenlandske tjenesteyderes karakteristika og behov,

2016, Ram-

bøll:

International komparativ analyse af arbejdsmiljøområdet,

2017 og Rambøll:

Analyse af andre virkemidler uden for Arbejdstilsynet

(2018).

se eksempelvis

Rambøll: Analyse af andre virkemidler uden for Arbejdstilsynet, 2018.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

981

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

målrettet kommunikation. Derudover kan man overveje at koncentrere den vidensudvikling, der

sker.

Dette gælder eksempelvis i forhold til at finde hjælp til konkrete problemstillinger, hvor mange

virksomheder bruger arbejdsmiljørådgivere, fagforeninger, AT, andre virksomheder i samme

branche eller lignende.

Virksomhederne efterspørger rent faktisk flere gode eksempler, mere vejledning samt mere viden

om området. Altså efterspørges mere bløde værktøjer i indsatsen da vi på tværs af resultaterne

kan se, at det særligt er de blødere virkemidler, såsom vejledning, viden og frivillige aftaler, der

ifølge virksomhederne selv flytter egenindsatsen.

Men når der er mange aktører og mange steder man kan finde viden, så kan det for særligt små

og mellemstore virksomheder hurtigt komme til at virke uoverskueligt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

982

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 1: VIRKSOMHEDERNES HOLDNINGER TIL OG

PRAKSIS OMKRING ARBEJDSMILJØINDSATSEN

I dette kapitel sættes der fokus på, hvilke interne faktorer der har betydning for virksomhedernes

holdning til og praksis på arbejdsmiljøområdet, herunder belyses det, hvilke interne faktorer der

enten fungerer som drivkræfter eller barrierer for virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljø.

Under dette tema undersøges virksomhedernes opfattelser af arbejdsmiljøarbejdet og deres

praksis på området. Konkret arbejdes der med tre overordnede temaer:

•

Opfattelsen af arbejdsmiljø som en forudsætning for driften af virksomheden

Internt samarbejde

Offentlige rammer og virkemidler, hvor fokus er på implementering af disse i virksomhe-

den.

AMO og APV indgår i både tema 1 og tema 2, da de vurderes som centrale for virksomhedernes

arbejdsmiljøindsats. De vil dog blive behandlet forskelligt i de to temaer. I tema 1 behandles de i

relation til, hvorvidt de anses som værdifulde for virksomhedernes indsats og interne samar-

bejde. Hvorimod det i tema 2 behandles som et virkemiddel fra myndighedernes side, og hvor

fokus er på, hvorvidt der kan gennemføres tiltag, der letter virksomhedernes arbejdsmiljøar-

bejde.

3.1

Opfattelsen af arbejdsmiljø som forudsætningen for driften af virksomheden

I dette afsnit undersøges virksomhedernes generelle opfattelse af arbejdsmiljø, med særligt fo-

kus af deres egen vurdering af hvorfor de enten gør en ekstra indsats eller ej. Formålet er at

kunne fastslå, hvorvidt virksomhederne ser arbejdsmiljøarbejdet som noget, der bidrager positivt

til bundlinjen og driften, eller som noget der virker hæmmende for virksomhedens vækst.

Fokus vil derfor være på, hvorvidt virksomhederne mener, at det er økonomisk fordelagtigt med

et arbejdsmiljø, der er bedre end reglerne kræver. I forlængelse heraf vil fokus også være på,

hvorvidt virksomheden konkret opfatter arbejdsmiljøarbejdet som en forudsætning for gode re-

sultater. Derudover bliver det også gået i dybden med de interne drivkræfter og barrierer, som

hovedsageligt virker i relation til virksomhedernes opfattelse af og praksis på arbejdsmiljøområ-

det.

I afrapporteringen af spørgsmålene, som er inkluderet i tema 1, er der fokus på at analysere,

hvorvidt der er forskel inden for branche og størrelse. Men det kan være værd at starte med at

undersøge, hvorvidt der er forskel på tværs af spørgsmål.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

983

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 3.0. Svarværdier på tværs af spørgsmål til tema 1

Slet ikke (1)

I ringe grad (2)

I nogen grad (3)

I høj grad (4)

Spørgsmål 3: Arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne

kræver? (n=2031)

3,1

Spørgsmål 6: Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for

at skabe gode resultater. (n=2115)

Spørgsmål 10: Vores arbejdsplads har et godt internt

samarbejde om at løse og forebygge

arbejdsmiljøproblemer. (n=2096)

Spørgsmål 11: Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) på vores

arbejdsplads er værdifuld for arbejdspladsens arbejdsmiljø.

(n=788)

Spørgsmål 12. APV-processen på vores arbejdsplads er

værdifuld for arbejdspladsens arbejdsmiljø. (n=1910)

Meget uenig (1)

3,7

3,4

3,2

3,0

Uenig (2)

Enig (3)

Meget enig (4)

Note: Svarkategorierne i spørgsmål 3 og 6 går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”, mens svarkategorierne i

spørgsmål 10-12 går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”Meget uenig” og 4 repræsenterer ”Meget enig”.

I spørgsmål 6, som handler om, hvorvidt virksomhederne mener, at arbejdsmiljøet er en forud-

sætning for at skabe resultater, svarer virksomhederne i gennemsnit tæt på 4, hvilket betyder, at

gennemsnittet er præget af svar under kategorien

”i høj grad”.

Dette kan tolkes som, at det sær-

ligt er her, at virksomheden gerne vil vise, at de sætter arbejdsmiljøet højt. Det er dog ikke mu-

ligt at konkludere, hvorvidt det også betyder, at de har afsat ekstra ressourcer eller lignende for

rent faktisk at sikre et godt arbejdsmiljø.

Svarkategorierne i spørgeskemaet går alle fra 1-4, hvor 1 repræsenterer enten ”slet ikke” eller

”meget uenig” og 4 repræsenterer ”i høj grad” eller ”Meget enig”. Når der i det efterfølgende an-

gives et gennemsnit på eksempelvis 3,5 betyder det, at gennemsnittet er tæt på at være ”i

me-

get høj grad” eller ”Meget enig”.

3.2

Opfyldelsesgrad af arbejdsmiljøregler

Af figur 3.1 fremgår resultaterne af spørgsmålet:

I hvilken grad er det holdningen på arbejds-

pladsen, at arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver.

Den gennemsnitlige score på

tværs af brancher ligger på 3,1. Det betyder, at virksomhederne i nogen grad vurderer, at ar-

bejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver. Der er ikke stor forskel på tværs af brancher.

Således scorer området med det højeste gennemsnit (Sundhedsområdet) 3,2, mens branchen

med det laveste gennemsnit (Industri og forsyning) scorer 2,9, hvorfor det samlede gennemsnit

således er præget af en høj grad af enighed på tværs af brancher.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

984

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 3.1. Gennemsnitlig opfattelse af arbejdspladsens holdning til, at arbejdsmiljøet skal være bedre

end reglerne kræver. Opdelt på branche.

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

n=2.059: Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”.

Når der analyseres nærmere på virksomhedernes gennemsnitlige opfattelse af arbejdspladsens

holdning til, at arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver deles denne holdning i størst

udstrækning af små virksomheder (3-9 ansatte) samt virksomheder med over 100 ansatte. Virk-

somheder med hhv. 10-34 ansatte og virksomheder med 35-99 ansatte angiver gennemsnitligt,

at det i mindre udstrækning er holdningen på arbejdspladsen, at arbejdsmiljøet skal være bedre,

end reglerne kræver (se figur 7.1 i bilag 2).

Når man sammenholder svarene på ovenstående spørgsmål med spørgsmål fra surveyen, hvor

virksomhederne har angivet, hvorfra kravet om bedre arbejdsmiljø kommer så fremgår det, at de

virksomheder, som scorer højt i forhold til, at man skal være bedre, end reglerne kræver, angi-

ver, at presset meget kommer fra ejerne og ledelsen,

jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1. Sammenhæng mellem hvilke aktører der presser på for et godt arbejdsmiljø, og hvorvidt virk-

somheden mener, at arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver

Hvor stammer presset fra? (Gennemsnit for besvarelse af spørgsmål fra figur 3.1 i parentes).

Ejere (3,7)

Ledere (3,7)

Medarbejdere (3,6)

Myndigheder (3,4)

Fagforeninger (3,2)

Arbejdsgiverforeninger (3,1)

Kunder/brugere (3,1)

Samarbejdspartnere/leverandører (2,7)

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

985

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Pointer fra de kvalitative interviews

I nogle af de kvalitative interviews giver virksomhederne udtryk for, at repræsentanter for

myndighederne på arbejdsmiljøområdet med henvisning til deres myndighedsfunktion, ikke i

tilstrækkeligt omfang lytter til bekymringer og indspark fra virksomheden. Blandt virksomhe-

der, som selv angiver at de har svært ved at arbejde med arbejdsmiljø, tegner der sig endvi-

dere et billede af, at reglerne på arbejdsmiljøområdet opfattes som meget strikse, hvorfor

det i sig selv kan være svært nok at leve op til alene de obligatoriske regler på arbejdsmiljø-

området. Denne holdning ses fortrinsvis delt af de store virksomheder, der selv angiver at de

har svært ved arbejdet med det gode arbejdsmiljø.

Ud fra de kvalitative interviews tegner der sig et billede af især to centrale

interne drivkræf-

ter

i forhold til opfattelsen af, at arbejdspladsens arbejdsmiljø skal være bedre, end regler

kræver:

•

Ledelsesmæssig fokusering

•

Tids- og ressourcemæssig prioritering på området.

Den første centrale drivkraft er ledelsesmæssig støtte og opbakning til arbejdet med arbejds-

miljø. De virksomheder, der selv angiver at de har lettere ved at skabe rammerne for det gode

arbejdsmiljø, peger på, at ledelsesmæssig opbakning har afgørende betydning for holdningen til

arbejdsmiljø. Der peges således på, at der ikke er en opfattet kløft mellem ledelse og medarbej-

dere i relation til opfattelsen af prioriteringen af arbejdsmiljø. Flere af virksomhederne taler såle-

des om, at der ikke eksisterer et modsætningsforhold mellem ledelse og medarbejdere.

De virksomheder, der selv angiver at de har sværere ved at skabe rammerne for det gode ar-

bejdsmiljø

, peger omvendt på, at manglende ledelsesopbakning og fokus ses som den afgørende

barriere for holdningen til, at arbejdsmiljøet på virksomheden ikke skal være bedre, end reglerne

kræver. Det er således i høj grad opfattelsen her, at ledelsen ikke har det fornødne fokus på ar-

bejdsmiljøreglerne, idet der dog også peges på, at det ofte er manglende viden og ikke mang-

lende vilje, der udgør årsagen hertil.

Den anden centrale pointe i forhold til, at virksomhederne prioriterer, at arbejdsmiljøet på ar-

bejdspladsen er ressource- og tidsmæssig prioritering heraf.

Der peges således på, at det aktivt er prioriteret, at der kontinuerligt er fokus på arbejdet med

arbejdsmiljø, ligesom det er en integreret del af organisationsopfattelsen, at arbejdsmiljøet anses

for vigtigt. Store såvel som små virksomheder peger selv på, at en kombination af en relativt for-

maliseret struktur i forhold til arbejdet med arbejdsmiljø kombineret med muligheden for ad hoc-

baseret at håndtere pludseligt opståede problemer er optimalt i relation til arbejdsmiljøet. Dette

perspektiv vil yderligere udfoldes i afsnittet om arbejdspladsens interne samarbejde om arbejds-

miljøet samt under afsnittet om opfattelsen af arbejdsmiljøorganisationen.

3.3

Et godt arbejdsmiljø som en komparativ fordel

Respondenterne er blevet bedt om at svare på, hvilke resultater arbejdspladsen gerne vil opnå

med arbejdsmiljøindsatsen. Her er det særligt resultater i forhold til trivsel, sygefravær og stress,

som fremhæves,

jf. figur 3.2.

7 7

Defineret som de virksomheder, som ikke svarer at arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne osv. Se metodeafsnit.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

986

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 3.2. Hvilke resultater vil arbejdspladsen særligt gerne opnå med sin arbejdsmiljøindsats?

Lavere forsikringspræmier

Andre

Færre krænkelser (seksuel chikane, fysisk vold, trusler,

mobning, konflikter)

Mindske risiko for bøder og påbud fra Arbejdstilsynet

Færre uønskede opsigelser fra medarbejdere

Bedre omdømme

Højere produktivitet

Færre arbejdsulykker

Færre skader og gener (fx i form af muskel- og

skeletbesvær)

Færre arbejdsrelaterede stress-sygemeldinger

Lavere sygefravær

Højere trivsel og engagement

1,8%

2,2%

6,9%

7,5%

9,0%

12,0%

20,5%

29,0%

29,8%

33,9%

47,6%

76,6%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Note: n=3.168. Antallet af besvarelser dækker hele populationen, og der er her ikke samlet til én besvarelse pr. virksomhed. Derfor er besvarel-

serne heller ikke vægtede. Procenter summerer ikke til 100 pct., da der er tale multiple choice spørgsmål.

Produktivitet, omdømme osv. kommer længere nede på listen, hvorfor man måske kan konklu-

dere, at det særligt handler om medarbejderne, når virksomhederne angiver, hvilke resultater de

særligt gerne vil opnå med arbejdsmiljøindsatsen.

Men det skal selvfølgelig også tænkes i en sammenhæng hvor lavere sygefravær, færre ulykker

osv. alt andet lige giver højere produktivitet.

Af figur 3.3 fremgår resultaterne af spørgsmålet:

I hvilken grad er det holdningen på arbejds-

pladsen, at et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for at skabe gode resultater?

– Opdelt på

brancher. Der tegner sig på tværs af brancher en opfattelse af, at holdningen på arbejdspladsen

er, at et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for at skabe gode resultater. Det samlede gen-

nemsnit befinder sig på godt 3,7, og dette er ikke drevet meget af, at enkelte brancher trækker

gennemsnittet op.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

987

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 3.3. Opfattelsen af et godt arbejdsmiljø som en forudsætning for at skabe gode resultater. Opdelt

på branche.

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

n=2.127: Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”.

Opdeler man besvarelserne på virksomhedernes størrelse (Se figur 7.2 i bilag 2), kan der obser-

veres en tendens til, at de mindste (3-9 ansatte) og de største virksomheder (+100 ansatte) i

højere grad end de mellemstore virksomheder anser et godt arbejdsmiljø som forudsætningen

for gode resultaterne. Forskellene herimellem er dog ikke store.

Derfor kan man konkludere, at forskelle hverken er drevet af størrelse eller branche.

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra de kvalitative interviews tegner der sig et billede af, at det hovedsageligt er interne

faktorer, der driver opfattelsen af et godt arbejdsmiljø som en forudsætning for at skabe gode

resultater. Dog ses igen en tendens til, at små og mellemstore produktionsvirksomheder, der

selv vurderer at de har lettere ved arbejdet med et godt arbejdsmiljø, fremhæver virksomhe-

dernes kundeklientel som fremmende for denne holdning.

Ud fra de kvalitative interviews tegner der sig et billede af, at det hovedsageligt er to

drivkræf-

ter,

der har betydning for, hvorvidt det er opfattelsen hos virksomheden, at et godt arbejdsmiljø

er en forudsætning for at skabe gode resultater.

•

En proaktiv holdning til arbejdsmiljøproblemer

•

En veludviklet formaliseret struktur i forhold til arbejdet med arbejdsmiljø.

Den første drivkraft er en proaktiv holdning til arbejdet med arbejdsmiljø. Det kvalitative analy-

searbejde indikerer, at de virksomheder, der selv angiver har let ved arbejdet med arbejdsmiljø,

giver udtryk for, at en proaktiv holdning til et godt arbejdsmiljø betyder, at arbejdet med et godt

arbejdsmiljø skaber værdi for virksomheden. Den præcise årsagskæde i den enkelte virksomhed

kan også være den anden vej, hvor det gode arbejdsmiljø er en forudsætning for gode resultater,

hvilket betyder, at virksomheden er proaktiv.

Således ytrer disse virksomheder på tværs af størrelse, at problemer håndteres i opløbet og ikke

får lov til at vokse sig store. Konkret foregår dette arbejde ved, at der i virksomhederne kan iagt-

tages en høj grad af systematik i registreringen af og opfølgningen på eventuelle problemer på

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

988

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

arbejdsmiljøområdet, hvilket er med til at skabe fundamentet for en datadrevet refleksionspro-

ces. Det er således kendetegnende, at der løbende pågår en systematisk vidensopsamling, f.eks.

i forbindelse med APV-processen, der virker faciliterende for en analyse- og strategiproces, hvor-

igennem arbejdsmiljøproblemerne afdækkes og håndteres. Dette foregår ofte i regi af AMO.

Det er også kendetegnende, at de virksomheder, der selv vurderer, at de har forholdsvis let ved

arbejdet på arbejdsmiljøområdet, effektivt formår at implementere den løsningstrategi, der er

udkommet af analysearbejdet. Dette skaber fundamentet for et en fornyet dataindsamling, der

virker afklarende for, om strategien har virket. Denne cykliske proces fremgår af figur 3.4 neden-

for.

Figur 3.4. Datadreven læringsproces

Den anden centrale drivkraft er formaliseret og struktureret

tilgang til arbejdet med arbejdsmiljø. Det er således en

central drivkraft, at der er et veletableret internt forum for

drøftelse af sådanne problematikker, der sikrer kontinuerlig

opfølgning på disse, ligesom en sådan opfølgning også sik-

rer, at der opsamles viden om, i hvilken udstrækning arbej-

det med arbejdsmiljø bærer frugt. Dette perspektiv vil yder-

ligere udfoldes under afsnittet om arbejdspladsens opfat-

telse af arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Flere gange

fremhæves, hvordan arbejdet med arbejdsmiljø således bli-

ver en ”rullende proces”, der skaber basis for, at der hele tiden er fokus på arbejdsmiljøområdet.

Omvendt ses det hos de virksomheder, der har udfordringer i relation til arbejdsmiljøet, at arbej-

det hermed i høj grad er ad-hoc-baseret, og at der i stor udstrækning mangler systematisk af-

dækning og opfølgning på arbejdsmiljøproblemet. En central barriere herfor angives at være le-

delsens manglende fokusering på arbejdsmiljøområdet – som udlagt ovenfor.

Ændringer i arbejdsmiljøet

Af ovenstående fremgik det, at nogle af virksomhederne har som drivkraft at skabe resultater re-

lateret til trivsel, stress osv., og at de mener, at arbejdsmiljøindsatsen i høj grad er en forudsæt-

ning for resultaterne. En del af virksomhederne har i spørgeskemaet angivet, at virksomhe-

den/arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøindsatsen de senere år har ændret sig,

jf. figur

3.5a.

Figur 3.5a. Hvordan har arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøet ændret sig de seneste tre år?

Meget lavere prioritet

Lavere prioritet

Uændret prioritet

Højere prioritet

Meget højere prioritet

Ved ikke

5,2%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

8,4%

0,3%

1,3%

43,3%

41,4%

Note: n=3.168. Antallet af respondenter er her højere end i andre besvarelser, da svarene ikke er samlet på én besvarelse pr. virksomhed, men

alle respondenter er inkluderede.

Når der analyseret på, hvorfor prioriteringen har ændret sig, så handler det igen meget om stress

og sygefravær,

jf. figur 3.5b.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

989

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 3.5b. Hvorfor har arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøet ændret sig?

Vi har løst vores arbejdsmiljøproblemer

Vi har fået økonomiske problemer

Vi havde en eller flere alvorlige arbejdsulykker

Vi fik et påbud fra Arbejdstilsynet

Vi oplevede et pres fra ledelsen

Vi er blevet inspireret af nye forskningsresultater

Vi har modtaget rådgivning om ændring af vores prioritering

Vi oplevede et pres fra medarbejderne

Vi er blevet inspireret af andre virksomheder

Vi oplevede en stigning i sygefraværet

Vi oplevede sygemeldinger på grund af stress

Andet

Vi vil anerkendes som en attraktiv arbejdsplads

0,2%

0,6%

3,9%

5,5%

6,8%

7,6%

10,2%

11,5%

14,5%

16,3%

19,5%

23,3%

55,3%

20%

40%

60%

Note: Antallet af besvarelser dækker hele populationen, og der er her ikke samlet til én besvarelse pr. virksomhed. Derfor er besvarelserne heller

ikke vægtede. Procenter summerer ikke til 100 pct., da der er tale om multiple choice-spørgsmål. Procentsatsen angiver andelen af personer ud

af den samlede population på 1.630 personer, som har sat kryds i den enkelte kategori.

Men det er i høj grad også interessant, at rigtig mange angiver, at det er med baggrund i inspira-

tion fra andre virksomheder.

Topscoren er dog at virksomheden gerne vil anerkendes som en attraktiv arbejdsplads.

3.4

Internt samarbejde om arbejdsmiljø

I dette afsnit afdækkes, hvordan virksomhederne oplever samarbejdet intern i virksomheden in-

den for arbejdsmiljøområdet. Der vil særligt være fokus på relationen mellem ledelse og medar-

bejdere. Herunder vil belyses centrale drivkræfter og barrierer for et godt internt samarbejde om

at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer.

Etablering af tillidsbaseret kultur som fundament for et godt samarbejde om arbejdsmiljø

3.4.1

Figur 3.6 viser virksomhedernes svar på spørgsmålet:

Hvor enig eller uenig er du i følgende ud-

sagn: Vores arbejdsplads har et godt internt samarbejde om at løse og forebygge arbejdsmiljøpro-

blemer.

Den gennemsnitlige score befinder sig på 3,4 og indikerer, at virksomhederne på tværs af

brancher i nogen grad deler opfattelsen af, at der på arbejdspladsen er et godt internt samarbejde

om at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer.

Opdeler man i stedet virksomhederne på størrelse, fremgår tilsvarende en tendens til overens-

stemmelse i forhold til hvorvidt virksomheden har et godt internt samarbejde om at løse arbejds-

miljøproblemer. Dog ses en tendens til, at mellemstore virksomheder (10-34 ansatte) i nogen

udstrækning ikke udviser enighed i dette.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

990

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 3.6. Vores arbejdsplads har et godt internt samarbejde om at løse og forebygge arbejdsmiljøpro-

blemer – opdelt på branche

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

Note: n=2.114. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”Meget uenig” og 4 repræsenterer ”Meget enig”.

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra det kvalitative datamateriale kan der udpeges særligt to faktorer, der virker som

driv-

kræfter

for et godt internt samarbejde om arbejdsmiljøproblemer.

•

Opbygning af tillidsbaseret kultur

•

Systematiseret inddragelse.

Det drejer sig for det første om opbyggelsen af en tillidsbaseret kultur på virksomheden, der ska-

ber fundamentet for en åben drøftelse af arbejdsmiljøproblemer. En latent drivkraft herfor kan

være ledelsesstrukturen. Den anden centrale drivkraft skal ses i relation til den første og drejer

sig om systematiseret medinddragelse af medarbejdere i arbejdet med arbejdsmiljøproblemer.

Den første drivkraft er opbyggelsen af en tillidsbaseret kultur. Af virksomheder, der har lettere

ved arbejdet med et godt arbejdsmiljø, peges der således på tværs af størrelse på, at opbygnin-

gen af en god kultur i forhold til arbejdet med arbejdsmiljø er udslagsgivende for, at det interne

samarbejde anses for godt. En underliggende drivkraft herfor er ledelsesstrukturen, der hos disse

virksomheder beskrives som åben, dialogbaseret og præget af tillid. Dette står i modsætning til

de virksomheder, der har sværere ved arbejdet med et godt arbejdsmiljø, hvor forholdet mellem

ledelse og medarbejdere ofte er præget af mistillid. Særligt i forhold til små virksomheder, der er

præget af et godt arbejdsmiljø, gør det sig gældende, at medarbejdergruppen føler sig hørt og

tør ytre sig om problemer med arbejdsmiljøet.

Denne tendens skal ses i relation til forholdet mellem ledelse og medarbejdere, hvor det fra med-

arbejdersiden fremhæves, at den store medinddragelse og ansvarliggørelse gør, at medarbej-

derne tager medejerskab over arbejdet med arbejdsmiljø. Den modsatte tendens gør sig gæl-

dende hos små virksomheder, der selv vurderer at de har sværere ved arbejdet med arbejds-

miljø, hvor det fremhæves, at ledelsen ikke skaber fundamentet for medinddragelse. Hvad der

ydermere bidrager hertil er en følelse af, at medarbejdergruppen ofte er delt og ikke arbejder ud

fra et fælles udgangspunkt. Det kan eksempelvis være, hvis der eksisterer flere faglige kulturer

på virksomheden, eller hvis denne er præget af omstruktureringer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

991

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Den anden drivkraft er systematiseret forum for inddragelse af medarbejdere. Hos de virksomhe-

der, der har formået at skabe rammen om et godt samarbejde for arbejdsmiljø via medinddra-

gelse, fremhæves det, at et systematiseret forum for medinddragelse i høj grad har været ho-

vedfacilitator for skabelsen af det gode interne samarbejde. Dette skal ses i relation til den tidli-

gere pointe om en datadreven refleksionsproces som forudsætning for skabelsen af et godt ar-

bejdsmiljø. Hvis der således ikke sker en reel inddragelse af medarbejderne i denne proces, vil

problemerne ikke blive løst i denne proces. I relation hertil fremhæves ofte en velfungerende ar-

bejdsmiljøorganisation med hyppig mødekadance, hvilket udfoldes nedenfor.

3.5

Værdi fra APV og AMO

Dette afsnit omhandler opfattelsen af brugen internt på virksomheden og ikke om APV eller AMO i

forhold til lovgivningskrav osv., hvilket gennemgås under tema 2.

AMO som systematisk ramme for opbygningen af et godt arbejdsmiljø

3.5.1

Figur 3.7 viser virksomhedernes svar på spørgsmålet:

Hvor enig eller uenig er du i følgende ud-

sagn: Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) på vores arbejdsplads er værdifuld for arbejdspladsens

arbejdsmiljø.

Figuren viser, at der ses nogen grad af spredning på branche, hvad angår virksom-

hedernes holdning til, hvorvidt arbejdsmiljøorganisationen er værdifuld for virksomhedernes ar-

bejde med et godt arbejdsmiljø. Det samlede gennemsnit på tværs af brancher på 3,2 er samlet

et udtryk for enighed om, at arbejdsmiljøorganisationen anses som værdifuld i relation til virk-

somhedens arbejde med et godt arbejdsmiljø. Brancherne Bygge og anlæg og i særdeleshed

Landbrug skiller sig ud herfra i retning af, at AMO ikke opfattes som vigtigt i virksomhedens ar-

bejde med et godt arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

992

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 3.7. Arbejdsmiljøorganisationen er værdifuld for virksomhedernes arbejder med et godt arbejds-

miljø – opdelt på branche

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

n=2.166: Svarkategorierne i spørgeskemaet går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i meget høj grad”.

Opdeler man i stedet holdningerne baseret på størrelse, jf. figur 3.8, fremgår en tendens til, at

virksomhedens størrelse kan være betingende for, hvorvidt arbejdsmiljøorganisationen anses

som værende værdifuld for arbejdsmiljøet. Således scorer virksomheder med 10-34 ansatte gen-

nemsnitligt 2,9 – indikerende en uenighed i, at AMO anses som værdifuld for virksomhedens ar-

bejdsmiljø, mens virksomheder med mere end 100 ansatte gennemsnitligt scorer 3,3 – indike-

rende, at arbejdsmiljøorganisationen anses som vigtig for arbejdsmiljøet på virksomheden.

Det kan tænkes at dække over, at de større virksomheder i langt højere grad har mulighed og

ressourcer til at sætte tid af til en velfungerende arbejdsmiljøorganisation, hvilket virksomhedens

HR-afdeling ofte bidrager til. De mindste virksomheder er her udeladt, fordi etableringen af en

arbejdsmiljøorganisation kræves af virksomheder med 10 ansatte eller derover.

Figur 3.8. Arbejdsmiljøorganisationen er værdifuld for virksomhedens arbejde med et godt arbejdsmiljø

– opdelt på størrelse

3,5

2,5

3-9

10-34

Gennemsnit

35-99

Samlet Gennemsnit

100+

2,5

Note: n=1.290. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”Meget uenig” og 4 repræsenterer ”Meget enig”.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

993

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra det kvalitative datamateriale kan uddrages centrale

drivkræfter

for opfattelsen af en

velfungerende arbejdsmiljøorganisation.

•

Integration af AMO’en i den øvrige organisationsstruktur, der således virker bredt for

et arbejdsmiljøfokus i den resterende organisation

•

Hyppig formaliseret mødekadance for AMO’en.

Den første drivkraft for en velfungerende AMO er en veludviklet formaliseret struktur i forhold til

organisationen. Således peger både små og store virksomheder med et selvvurderet godt ar-

bejdsmiljø på, at arbejdsmiljøorganisationen er en integreret del af organisationen, hvilket f.eks.

kan komme til udtryk ved, at ledelsen sidder med i AMO. Særligt for større organisationer gæl-

der, at en velfungerende AMO er indtænkt i en flerhed af udvalg i organisationen, hvilket bevir-

ker, at der sker en høj grad af integration og en metode til at indtænke arbejdsmiljøområdet

bredt i organisationen, f.eks. i regi af MED-udvalg.

Den anden centrale drivkraft udgøres af, at møde kadencen skal være relativt hyppig uden at det

dog kan sættes på formel, hvilket antal møder, som er optimalt. For små virksomheder med en

velfungerende arbejdsmiljøorganisation fremhæves, at formaliseringen af mødehyppigheden i

AMO’en er central, men det fremhæves dog også, at der skal være mulighed for, at AMO skal

kunne mødes på ad hoc-baseret basis. Dette bidrager til pointen om, at en proaktiv og datadre-

vet tilgang til arbejdet med arbejdsmiljø er vigtig i relation til at opretholde et godt arbejdsmiljø.

En latent drivkraft

for virksomheder med en velfungerende arbejdsmiljøorganisation er, at der

skal være prioriteret tid og ressourcer til at arbejdsmiljøorganisationen mødes. For de virksomhe-

der, der selv vurderer at de har sværere ved arbejdet med et godt arbejdsmiljø, fremhæves ofte,

at arbejdsmiljøorganisationen potentielt kunne være en værdifuld ressource for virksomhedens

arbejde med arbejdsmiljø, men at en central barriere for dette er, at strukturerne i forhold til or-

ganisationen ikke er formaliserede.

En latent barriere

for en velfungerende arbejdsmiljøorganisation er som fremhævet ovenfor en

ledelsesstruktur, der ikke er dialogbaseret og dermed ikke formår at skabe tillid mellem medar-

bejder- og ledelsesniveau. I sådanne tilfælde bliver arbejdsmiljøorganisationen en ren formalitet,

der ikke bidrager til løsningen af arbejdsmiljøproblemer.

3.5.2

APV-processen som et værdifuldt redskab til at sikre et godt arbejdsmiljø

Figur 3.9 viser resultaterne af spørgsmålet:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn – APV-

processen på vores arbejdsplads er værdifuld for arbejdspladsen arbejdsmiljø

– opdelt på bran-

cher. På tværs af brancher scorer de adspurgte virksomheder i gennemsnit 3,0. Dette indikerer

en enighed i, at virksomhederne opfatter APV-processen som værdifuld for arbejdsmiljøet. Analy-

seres på de enkelte brancher, er det især Socialområdet, der oplever APV-processen som værdi-

fuld, mens Bygge og anlæg i mindre grad oplever den som værdifuld.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

994

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 3.9. Gennemsnitsscore på spørgsmålet:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: APV-proces-

sen på vores arbejdsplads er værdifuld for arbejdspladsens arbejdsmiljø

– opdelt på brancher

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

Note: n=1.953. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”Meget uenig” og 4 repræsenterer ”Meget enig”.

Når der analyseres på resultaterne opdelt på virksomhedernes størrelse i figur 3.10, fremgår der

en tendens til, at de store virksomheder oplever APV-processen som mere værdifuld end de

mindste virksomheder. Dette skal ses i lyset af, at større virksomheder beretter om at have res-

sourcerne til at facilitere en APV-proces, der anses for meningsfuld, mens mindre virksomheder i

nogen grad opfatter APV-processen som en formalitet, der ikke bidrager med værdi.

Figur 3.10. Gennemsnitsscore på spørgsmålet:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: APV-pro-

cessen på vores arbejdsplads er værdifuld for arbejdspladsens arbejdsmiljø

– opdelt på virksomhedernes

størrelse

3,5

2,5

3-9

10-34

Gennemsnit

35-99

Samlet Gennemsnit

100+

2,5

Note: n=1.985. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”meget uenig” og 4 repræsenterer ”meget enig”.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

995

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra det kvalitative interviews er uddraget

drivkræfter

og barrierer for, at APV-processen

anses som vigtig for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

Der kan hovedsageligt peges på en central drivkraft i relation til, at APV-processen af virk-

somheden anses for værdifuld. Det drejer sig om, at APV-processen som værktøj skal un-

derstøtte en refleksionsproces om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. I forlængelse heraf

fremhæves at, såfremt APV skal formå at sætte fokus på relevante indsatsområder i rela-

tion til virksomhedens arbejdsmiljø. En central barriere for, at APV-processen ikke anses

som værdifuld for virksomhedens arbejdsmiljø, er, at kravene til denne forekommer ude af

trit med de indsatsområder, som af virksomheden anses som vigtige, og således kommer

til at fremstå unødigt bureaukratisk.

Den første drivkraft drejer sig om, at APV-processen skal fungere som refleksionsværktøj, der

kan virke strukturerende for virksomhedens øvrige arbejdsmiljøindsats. De virksomheder, der

anser APV-processen som værdifuld, peger således på, at denne sikrer et kontinuerligt fokus på

vigtigheden af et godt arbejdsmiljø, ligesom den også virker konkretiserende for specifikke ind-

satsområder, særligt i relation til det fysiske arbejdsmiljø. Ofte udarbejdes der med udgangs-

punkt i APV’en konkrete handlingsplaner, hvis opfyldelse løbende drøftes i virksomhedens ar-

bejdsmiljøorganisation. Denne tilgang til APV-processen indskriver sig i den datadrevne refleksi-

onsproces, der er behandlet i tidligere afsnit. På denne måde fungerer APV-processen som en in-

formationskanal særligt til ledelsen om, hvilke indsatsområder der skal sættes fokus på i relation

til virksomhedens arbejdsmiljøindsats.

En central barriere

for, at virksomheder opfatter APV-processen som værdifuld er når processen

fremstår afkoblet fra det fokus, som virksomheden anser for vigtigt i relation til arbejdsmiljøom-

rådet. Dette er hovedsageligt en pointe, der genfindes hos små og mellemstore virksomheder,

der i øvrigt klarer sig godt på arbejdsmiljøområdet. Ofte fremhæves det, at kravene til APV-pro-

cessen ikke formår at indfange det centrale for virksomhedernes øvrige arbejdsmiljøindsats. For

små og mellemstore virksomheder, der har sværere ved at etablere rammen for et godt arbejds-

miljø, opfattes APV-processen ofte som værdiløs, fordi den ikke indgår i et kontinuerligt fokus på

arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

996

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 2: RAMMERNE FOR VIRKSOMHEDERNES ARBEJDE

MED ARBEJDSMILJØ

I dette kapitel sættes der fokus på de eksterne faktorer, som kan påvirke virksomhedernes ar-

bejde med arbejdsmiljøet, herunder belyses det, hvilke eksterne faktorer der enten fungerer som

en drivkræft eller en barriere for virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljø.

Under dette tema ønskes virksomhedernes opfattelser af arbejdsmiljøarbejdet og lovgivningen på

området undersøgt. Konkret arbejdes der med tre overordnede undertemaer. Det drejer sig om:

•

Offentlige rammer og virkemidler

Her undersøges det, hvorvidt virksomhederne finder lovgivningen på området unødigt bu-

reaukratiserende, eller hvorvidt virksomhederne finder, at lovgivningen er en god og fleksibel

ramme for arbejdsmiljøarbejdet.

Videndeling

Her undersøges det nærmere, hvorvidt virksomhederne oplever, at det er en udfordring at

finde eksempler på god praksis inden for et godt arbejdsmiljø.

Samarbejde med eksterne aktører

Her undersøges det nærmere, hvorvidt virksomhederne oplever, at det er en udfordring at

finde arbejdsmiljørådgivere. Det undersøges desuden, i hvilken udstrækning virksomhederne

oplever, at der er for mange forskellige aktører på området.

•

4.1

Offentlige virkemidler og rammer

På samme måde som ved tema 1 startes der med en tværgående analyse af de spørgsmål, som

inddrages i tema 2. Her fremgår det, at der ikke på samme måde som i tema 1 er nogle spørgs-

mål, hvor virksomhederne i meget høj grad har en klar holdning til de enkelte spørgsmål.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

997

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 4.0a. Spørgsmål som inddrages i tema 2

Spørgsmål 30: I hvilken grad bør krav til

arbejdsmiljøorganisationen (AMO) forenkles? (n=793)

2,8

Spørgsmål 31: I hvilken grad bør krav til APV-processen

forenkles? (n=1893)

3,0

Spørgsmål 32: I hvilken grad er det nemt at finde

eksempler på god praksis inden for arbejdsmiljø? (n=1778)

2,8

Spørgsmål 33: I hvilken grad er det nemt at finde en god

arbejdsmiljørådgiver? (n=1446)

2,9

Spørgsmål 35: I hvilken grad er der for mange forskellige

aktører inden for arbejdsmiljøområdet? (n=1295)

Slet ikke (1)

1,0

I ringe

2,0

(2)

grad

2,6

I nogen grad (3)

3,0

I høj

4,0

(4)

grad

Note: Svarkategorierne går alle fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”.

I denne sammenhæng er det særligt værd at fremhæve, de barrierer der særligt bliver fremhæ-

vet i forhold til arbejdet med arbejdsmiljøindsatsen, hvor der særligt er regler/papirarbejde og

ressourcer (manglende tid og penge), der opleves som væsentlige barrierer.

Figur 4.0b. Hvilke barrierer står i vejen for et bedre arbejde med arbejdsmiljøindsatsen?

Kompleksitet i regler (n=2027)

Manglende tid/medarbejdere (n=2090)

Papirarbejdet (n=2064)

Manglende penge/økonomi (n=2080)

Manglende bevidsthed hos medarbejderne (n=2088)

Udfordringer i at omsætte beslutninger til handlinger

(n=2085)

Manglende viden om, hvad der kan gøres (n=2084)

Manglende bevidsthed hos ledelsen (n=2089)

2,0

1,9

1,8

2,5

2,4

2,3

Note: Svarkategorierne går alle fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”.

I de næste afsnit gennemgås svarene på udvalgte barrierer, hvor der er særligt fokus på APV og

AMO, som kan være nogle af de barrierer, hvor både papirarbejde og ressourcer kan stå i vejen

for en bedre indsats. Hvilket særligt i forhold til opfølgning på de fund, som er gjort i forbindelse

med APV og AMO-arbejdet.

Men det er værd at være opmærksom på, at der er forskel inden for både størrelse og branche,

jf. figur 4.1a og figur 4.1b.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

998

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 4.1a. og 4.1b. I hvilken grad virker følgende forhold som barrierer for at forbedre arbejdsmiljøet på

din arbejdsplads ...? – opdelt på størrelse og udvalgte brancher

Figur 4.1a

Figur 4.1b

Kompleksitet i regler (n=1998)

Manglende tid/medarbejdere

(n=2065)

Papirarbejdet (n=2040)

Manglende penge/økonomi

(n=2055)

Manglende bevidsthed hos

medarbejderne (n=2063)

Udfordringer i at omsætte

beslutninger til handlinger

(n=2062)

Manglende viden om, hvad der

kan gøres (n=2056)

Manglende bevidsthed hos

ledelsen (n=2068)

Kompleksitet i regler (n=2009)

Papirarbejdet (n=2042)

Udfordringer i at omsætte

beslutninger til handlinger

(n=2071)

Manglende viden om, hvad der

kan gøres (n=2069)

Manglende bevidsthed hos

ledelsen (n=2075)

Manglende bevidsthed hos

medarbejderne (n=2073)

Manglende penge/økonomi

(n=2062)

Manglende tid/medarbejdere

(n=2084)

100+

3-9

Sundhedsområdet

Industri og forsyning

Note: Svarkategorierne går alle fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”.

Måske ikke overraskende har større virksomheder nemmere ved at navigere i kompleksiteten af

regler end mindre virksomheder. Men det fremgår også, at kompleksitet i regler fremhæves som

den største barriere for at forbedre arbejdsmiljøet for små virksomheder. Blandt de største virk-

somheder (over 100 ansatte) kan vi se, at manglende tid blandt medarbejderne ses som den

største barriere for at forbedre arbejdsmiljøet på virksomheden.

4.1.1

Arbejdsmiljøorganisationen som en god ramme for arbejdet med arbejdsmiljø

I figur 4.2 fremgår resultaterne af spørgsmålet:

I hvilken grad bør krav til arbejdsmiljøorganisati-

onen (AMO) forenkles? –

opdelt på brancher. På tværs af brancher scorer de adspurgte virksom-

heder i gennemsnit 2,8, hvilket svarer til, at reglerne i ringe eller i nogen grad kunne forenkles.

Virksomhederne angiver dermed ikke, at de oplever et stort behov for, at reglerne forenkles, om-

end enkelte brancher, såsom Landbrug og Transport, i nogen grad oplever, at reglerne kunne

forenkles.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

999

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 4.2. Gennemsnitlig score på spørgsmålet:

I hvilken grad bør krav til arbejdsmiljøorganisationen

(AMO) forenkles?

– opdelt på branche

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

Note: n=936. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”.

Opdeler man besvarelserne på virksomhedernes størrelse (Se figur 7.4 i bilag 2), oplever de små

virksomheder, at det er en smule større behov for, at kravene forenkles end de største virksom-

heder.

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra de kvalitative virksomhedsinterviews tegner et lignende billede sig, hvor virksomhe-

derne ikke oplever reglerne som unødigt bureaukratiserende. Her peger virksomhederne i

stedet på, at kravene til arbejdsmiljøorganisationen kan være understøttende for deres ar-

bejde med at sikre et godt arbejdsmiljø, gennem et kontinuerligt fokus herpå. Det giver der-

med en god ramme for arbejdet og et formaliseret forum for at drøfte arbejdsmiljøindsatsen.

Ud fra analyserne af de kvalitative interviews er der især to centrale

drivkræfter

i forhold til

at leve op til kravene til arbejdsmiljøorganisationen for at denne kan skabe værdi og være

med til at sikre en god arbejdsmiljøindsats. Det drejer sig om:

•

Fleksibilitet til at tilpasse arbejdsmiljøorganisationen til de forhold, som er vigtige på

den enkelte virksomhed

•

Synlig værdi ved at have en arbejdsmiljøorganisation.

Den første centrale drivkraft, som fremhæves af virksomhederne, er, at der er den fornødne flek-

sibilitet i kravene til arbejdsmiljøorganisationen til, at den kan tilpasses den enkelte virksomheds

behov. Det handler især om at tilpasse i forhold til, hvem der indgår, og hvor ofte man mødes i

arbejdsmiljøorganisationen for at drøfte arbejdsmiljøindsatsen. Flere af virksomhederne fortæller,

at de har planlagt enkelte faste AMO-møder i løbet af året og ellers håndterer de problematikker i

forhold til arbejdsmiljøet ad hoc. Andre har planlagt flere faste møder, eksempelvis i deres års-

hjul, for på den måde at skabe en klar struktur for arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen. Beho-

vet for struktur og antallet af møder kan være forskelligt alt efter virksomhedernes branche og

størrelse.

Den anden centrale drivkraft i arbejdet med at leve op til kravene på området er, at virksomhe-

derne kan se en værdi i at have en arbejdsmiljøorganisation. Her er det understøttende, at virk-

somhederne kan se et klart formål med at etablere en arbejdsmiljøorganisation og oplever, at

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1000

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

4.1.2

den bidrager til at skabe gode rammer for at arbejde med arbejdsmiljø. Samtidig peger flere af

de interviewede ledelsesrepræsentanter på, at de kan opnå økonomiske gevinster gennem fokus

på et godt arbejdsmiljø, bl.a. gennem lavere sygefravær og større effektivitet, hvilket er en driv-

kraft for, at virksomhederne sætter fokus på arbejdsmiljø.

På trods af at størstedelen af virksomhederne kun oplever et mindre behov for en forenkling af

kravene til reglerne på arbejdsmiljøområdet (eksempelvis arbejdsmiljøorganisationen), peger de

interviewede virksomheder på nogle enkelte

barrierer:

•

Svært at ”oversætte” regler og procedurekrav til hverdagen i virksomheden

Udfordringer med at rekruttere medarbejdere til arbejdsmiljøindsatsen.

For det første oplever nogle af de små virksomheder, at det i etableringen og implementeringen

af regler kan være en udfordring at oversætte reglerne og procedurekravene til de faktiske for-

hold på den enkelte virksomhed. Det kan her være svært at finde vejledninger og letforståe-

lige ’oversættelser’ af de gældende regler og krav til arbejdsmiljøområdet. De oplever samtidig,

at det er noget man lærer hen ad vejen, men det kan være en frustration i opstarten og være

meget tidskrævende.

For det andet peger nogle virksomheder på, at det kan være svært at finde medarbejdere, som

er motiverede for og ønsker at blive inddraget i arbejdsmiljøarbejdet, hvilket eksempelvis kan

være i forhold til at varetage rollen som medarbejderrepræsentant. Flere ledere og medarbejdere

peger på, at dette skyldes uklarhed om, hvad rollen som eksempelvis arbejdsmiljørepræsentant

indebærer. Samtidig kan det virke uoverskueligt at skulle sætte sig ind i reglerne på området,

hvis man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med dem. En medarbejder fortæller, at hun efter

at være blevet valgt til arbejdsmiljørepræsentant modtog informationsmateriale fra sin fagfor-

ening om, hvad det indebærer at være arbejdsmiljørepræsentant. Denne viden ville dog have

været brugbar inden hun stillede op til posten, da det ville have givet et bedre indblik i arbejdet.

Omvendt har nogle virksomheder gode erfaringer med at motivere medarbejderne til at indgå i

arbejdsmiljøorganisationen gennem en afklaring af medarbejderrepræsentantens rolle og opga-

ver.

APV-processen som en tidskrævende, men et understøttende redskab til at sætte fokus på arbejdsmiljø

I figur 4.2 fremgår resultaterne af spørgsmålet:

I hvilken grad bør krav til APV-processen forenk-

les?

– opdelt på brancher. På tværs af brancher scorer de adspurgte virksomheder i gennemsnit

3,0, hvormed virksomhederne i nogen grad oplever, at reglerne kan forenkles. Det er særligt

virksomheder inden for Bygge og anlæg samt Landbrug, der oplever et behov for, at kravene for-

enkles. Omvendt svarer virksomheder inden for Uddannelse og forskning samt Socialområdet i

mindre grad, at der er et behov for at forenkle kravene.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1001

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 4.2. Gennemsnits score på spørgsmålet:

I hvilken grad bør krav til APV-processen forenkles

– op-

delt på brancher

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

Note: n=1.936. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”.

Når besvarelserne opdeles på virksomhedernes størrelse (figur 4.3), oplever de små virksomhe-

der i nogen grad et behov for, at kravene forenkles, mens de store virksomheder i mindre grad

oplever et behov herfor.

Figur 4.3. Gennemsnits score på spørgsmålet:

I hvilken grad bør kravene til APV-processen forenkles?

– opdelt på virksomhedernes størrelse

3,5

2,5

3-9

10-34

Gennemsnit

35-99

Samlet Gennemsnit

100+

Note: n=1.966. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”.

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra analyserne af de kvalitative interviews er der især tre centrale

barrierer

i forhold til at

leve op til kravene til APV-processen. Det drejer sig om:

•

Svært at omsætte APV-svar til konkrete ændringer

•

Ressourceforbruget ved APV

•

Ensretning af krav fra forskellige offentlige instanser.

Barrierer

En central drivkræft for APV-processen er, at APV’en er tilpasset den enkelte branche, og samti-

dig er det vigtigt, at den enkelte virksomhed har tilpasset APV’en til deres kontekst. Hvis dette

ikke er tilfældet, kan det være svært at se værdien af værktøjet, og det opleves derfor både for

ledere og medarbejdere som unødvendigt og tidsspilde at gennemføre APV’en. Her kræver det, at

virksomhedens ledelse prioriterer at tilpasse APV’en til den specifikke kontekst.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1002

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

4.2

For det første angiver nogle virksomheder, at kravene til APV-processen bør forenkles og de pe-

ger især på, at det kan være svært at omsætte den viden, de får fra APV’en til praksis. Som re-

sultaterne af surveyen indikerer, oplever de små virksomheder oftere, at det er svært at leve op

til kravene for APV-processen. Dette underbygges af de kvalitative virksomhedsinterviews, hvor

flere små virksomheder pegede på, at de manglede sparring i forhold til at handle på resultaterne

af deres APV. Omvendt oplever store virksomheder i højere grad, at de kan trække på interne

ressourcer i forhold til sparring om APV’en og deres arbejdsmiljøindsats.

Den anden centrale barriere, som flere af de interviewede virksomheder peger på, er tid. De op-

lever, at det kan være svært at leve op til kravene til APV-processen, da de mangler tid til at

handle herpå.

Dette underbygges af de kvantitative data fra surveyen, hvor næsten 60 pct. af de adspurgte op-

lever manglende tid som en barriere for at forbedre arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads.

Flere af de interviewede virksomheder peger på, at det tidsinterval, der er mellem arbejdsplads-

vurderingerne, er centralt i forhold til at nå at implementere de tiltag, der foretages på baggrund

af APV’en. Nogle af de virksomheder, som oplever, at det kan være svært at leve op til kravene,

gennemfører APV’en årligt. Her kan det være svært både at finde ud af, hvad der skal handles

på, hvordan der skal handles og samtidig føre det ud i praksis, inden den næste APV skal gen-

nemføres. Omvendt oplever nogle af de virksomheder, hvor der går tre år mellem vurderingerne,

at de har bedre tid til at implementere de nye tiltag. Dette kan især være en udfordring for kom-

munale virksomheder, hvor den enkelte kommunale institution ikke selv har mulighed for at fast-

sætte tidsintervallet mellem vurderingerne.

Endelig for det tredje påpeger enkelte virksomheder, at der på nogle områder er behov for, at

kravene på arbejdsmiljøområdet og anbefalinger fra andre offentlige institutioner ensrettes. Bok-

sen nedenfor giver et eksempel på en situation, hvor der var uoverensstemmelse mellem anbefa-

linger på sundhedsområdet og arbejdsmiljøområdet.

Videndeling

I dette afsnit undersøges det nærmere, hvordan virksomhederne arbejder med videndeling, og

hvorvidt de kan finde eksempler fra andre virksomheder på god praksis i forhold til de problemer,

de står overfor. Samtidig undersøges det, hvilke drivkræfter og barrierer der kan være for at

finde eksempler på god praksis inden for arbejdsmiljøområdet.

Videndeling kan komme mange steder fra, og arbejdspladserne kan finde inspiration hos mange

forskellige kilder. Virksomhederne selv angiver, at de primært finder inspiration gennem AT, an-

dre virksomheder og arbejdsmiljørådgivere,

jf. figur 4.4.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1003

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 4.4. Hvor finder arbejdspladsen inspiration til at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen?

Arbejdstilsynet

Virksomheder i vores branche

Arbejdsmiljørådgivere

Fagforeninger

Videncenter for Arbejdsmiljø

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA)

Arbejdsgiverorganisationer

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Virksomheder i andre brancher

Virksomheder i vores lokalområde

Andre

Forsikringsselskaber

Revisorer

Lønadministratorer

Advokater

3,9%

3,2%

2,5%

1,7%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

18,4%

17,4%

13,3%

12,9%

12,6%

11,8%

27,7%

27,3%

33,4%

38,7%

47,1%

50%

Note: n=3168. Antallet af besvarelser dækker hele populationen og er her ikke samlet til én besvarelse pr. virksomhed. Derfor er besvarelserne

heller ikke vægtede. Procenterne summerer ikke til 100 pct., da der er tale multiple choice-spørgsmål.

Det er særlig relevant at fokusere på videndeling og vejledning, da det er værktøjer, som i høj

grad bliver fremhævet af virksomhederne i forhold til at fremme en god arbejdsmiljøindsats på

virksomhederne,

jf. figur 4.5.

Figur 4.5. Hvilke værktøjer fremmer bedst et godt arbejdsmiljø på din arbejdsplads?

Vejledning og rådgivning

Viden om arbejdsmiljø

Frivillige aftaler

Oplysningskampagner

AMO og arbejdsmiljøledelse

Love og regler

Inspektion, tilsyn og kontrol

Arbejdsmiljøcertificering

Påbud og bøder

Andet

4,8%

3,6%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

11,2%

18,5%

16,7%

36,8%

33,5%

31,7%

65,5%

64,7%

Note: n=3168. Antallet af besvarelser dækker hele populationen og er her ikke samlet til én besvarelse pr. virksomhed. Derfor er besvarelserne

heller ikke vægtede. Procenterne summerer ikke til 100 pct., da der er tale multiple choice-spørgsmål.

Rambøll gennemførte i 2016 en komparativ analyse af arbejdstilsyn i en række lande. Rapporten

havde blandt andet til formål at sammenligne AT’s virkemidler med de virkemidler, som var sær-

ligt brugt i andre lande. Et resultat i denne rapport var, at Danmark er et at de lande, hvor man

prioriterer flest ressourcer til inspektion, tilsyn og kontrol. Set i dette lys er resultaterne i figuren

ovenfor et kernefund. Det er således kun ca. 17 pct. af respondenterne, der tilkendegiver, at det

sikrer et godt arbejdsmiljø. Og mere generelt kan man se, at de hårdere virkemidler, såsom love,

regler og bøder, ikke vurderes særligt fremmende for et godt arbejdsmiljø.

I stedet peger respondenterne i langt højere grad på de blødere virkemidler, såsom vejledning,

rådgivning og viden om arbejdsmiljø, som fremmende for et godt arbejdsmiljø på virksomheden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1004

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

I denne sammenhæng kan man pege på, at det netop er de blødere virkemidler, som blev priori-

teret i flere af de andre landes arbejdsmiljø indsats. I tillæg kan man pege på, at Rambøll i rap-

porten

Analyse af virkemidler i andre sektorer end arbejdstilsynet,

udarbejdet for ekspertudval-

get, også fandt samme konklusion. I de fem andre sektorer, Rambøll analyserede, kan man se,

at de tilsynsførende myndigheder prioriterer de blødere virkemidler.

4.2.1

Ønske om råd og vejledning til at sikre god praksis inden for arbejdsmiljø

Af figur 4.6 fremgår resultaterne af spørgsmålet:

I hvilken grad er det nemt at finde eksempler

på god praksis inden for arbejdsmiljø –

opdelt på brancher. På tværs af brancher scorer de ad-

spurgte virksomheder i gennemsnit 2,8, hvormed virksomhederne i ringe eller i nogen grad ople-

ver, at det er nemt at finde eksempler på god praksis. Ser vi på de enkelte brancher, indikerer

resultaterne, at det især er virksomheder inden for Socialområdet samt Uddannelse og forskning,

der finder det nemmere at finde eksempler på god praksis. Omvendt finder virksomheder inden

for Bygge og anlæg samt Industri og forsyning det sværere at finde eksempler på god praksis.

Dette underbygges af tidligere undersøgelser på området, hvor det fremgår, at når virksomhe-

derne efterspørger materiale og søger efter materiale, så finder ca. en fjerdedel, at der er en

mangel på eksempler og redskaber, hvilket særligt er gældende for virksomheder inden for

Bygge og anlæg samt Industri (fx Oxford Research, 2016).

Figur 4.6. Gennemsnitsscore på spørgsmålet:

I hvilken grad er det nemt at finde eksempler på god prak-

sis inden for arbejdsmiljø?

– opdelt på branche

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

Note: n=1.838. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”.

Opdeler man resultaterne fra surveyen på virksomhedernes størrelse (se figur 7.5 i bilag 2), op-

leves en svag tendens til, at de store virksomheder oplever det nemmere at finde eksempler på

god praksis sammenlignet med de små virksomheder. Variationen er dog minimal og det tyder

derfor ikke på, at virksomhedens størrelse er afgørende for, hvorvidt der er nemt at finde eksem-

pler på god praksis.

Som tidligere nævnt peger flere virksomheder på, at de i højere grad ønsker råd og vejledning til,

hvordan de kan leve op til kravene på området og handle på de problematikker, de står overfor.

Analysen af de kvalitative virksomhedsinterviews tyder på, at der er flere drivkræfter og barrierer

for virksomhedernes oplevelse af muligheden for at få inspiration til god praksis i forhold til ar-

bejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1005

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra analyserne af de kvalitative interviews er der især tre centrale

drivkræfter

i forhold til

vidensdeling. Det drejer sig om:

•

Vigtigt med relevante branchespecifikke eksempler på god praksis.

•

Vigtigt med netværk inden for samme branche

•

Kan være en fordel med interne ressourcepersoner.

For det første angiver flere af virksomhederne, at de oplever, at det er en drivkraft for arbejdet

med arbejdsmiljø, når de kan finde branchespecifikke eksempler på god praksis. Det er under-

støttende for deres arbejde med at implementere nye tiltag og mindsker den tvivl, der kan være i

forhold til, om tiltagene lever op til kravene. Oplevelsen fra flere af de interviewede virksomheder

er dog, at der ofte mangler eksempler på god praksis på mere specifikke problemstillinger.

Flere frontløbervirksomheder peger på, at en central drivkraft i forhold til at finde eksempler på

god praksis er sparring og videndeling med deres faglige netværk inden for samme branche. Fag-

lige netværk giver mulighed for, at virksomhederne kan søge information og dele erfaringer om

handlemuligheder i forhold til forskellige problemstillinger. Dog kan det for nogle virksomheder

være en udfordring at finde et netværk til at videndele, hvis virksomheden arbejder inden for et

nicheområde. Rambøll er ikke bekendt med, at der skulle eksistere egentligt formaliserede net-

værk, hvor virksomheder videndeler om arbejdsmiljø.

For nogle af de større virksomheder er det en drivkraft at kunne indhente viden og eksempler på

praksis fra interne ressourcepersoner. Her trækkes der ofte på HR-afdelingen og interne arbejds-

miljørådgivere. Det er ikke alle virksomheder, der har mulighed for at få vejledning fra interne

ressourcepersoner, og de må derfor søge viden på andre måder – oftest gennem søgninger på

internettet.

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra resultaterne af de kvalitative interviews med virksomhederne tegner der sig et billede

af, at oplevelsen af mulighederne for at finde en god arbejdsmiljørådgiver afhænger af virk-

somhedernes erfaringer med at benytte eksterne rådgivere og mulighederne for at trække

på interne arbejdsmiljørådgivere.

Der især to centrale

barrierer

i forhold til at leve op til kravene til videndeling. Det drejer sig

om:

•

Mængden af information kan være enorm

•

Der er et stort ønske om sparring med AT.

Den første af de centrale barrierer, som virksomhederne oplever, kan gøre det svært at søge vi-

den om god praksis, er mængden af information. Den store mængde af information gør det

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1006

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

svært at overskue, hvad der er relevant for den enkelte virksomhed, og det er samtidig en tids-

krævende proces at arbejde sig igennem de store mængder af informationsmateriale. Flere af de

interviewede virksomheder efterspørger især større tilgængelighed af information og eksempler

på god praksis fra officielt hold. Det vil gøre det nemmere for virksomhederne at navigere i infor-

mationslandskabet og være tidsbesparende, da det vil være det oplagte sted at søge information.

Den anden barriere kommer til udtryk ved, at i mange virksomheder udtrykker flere ledere og

medarbejdere et ønske om mere sparring med Arbejdstilsynet i forbindelse med kontrol og ved

påbud. Flere virksomheder oplever, at Arbejdstilsynet kommer med ’en løftet pegefinger’ uden at

understøtte dem i, hvordan de kan leve op til de påbud eller opmærksomhedspunkter, der even-

tuelt måtte være.

Virksomhederne kan have en oplevelse af, at Arbejdstilsynet sidder med stor viden om god prak-

sis inden for arbejdsmiljø, men at denne viden ikke kommer ud til virksomhederne. Enkelte af de

interviewede virksomheder fortæller, at de har brugt Arbejdstilsynet til sparring, hvilket de har

haft stor glæde af. Her fik de gode råd i forbindelse med kontrol af virksomheden og ringede ef-

terfølgende til Arbejdstilsynet for sparring i forhold til en konkret problematik.

4.3

Samarbejde med eksterne aktører

I dette afsnit undersøges det, hvordan virksomhederne oplever samarbejdet med eksterne aktø-

rer inden for arbejdsmiljøområdet. Der fokuseres særligt på, hvorvidt virksomhederne oplever, at

det er en udfordring at finde den viden, de har brug for til at skabe en god arbejdsmiljøindsats. Vi

vil også undersøge, i hvilken udstrækning virksomhederne oplever, at der er for mange forskel-

lige aktører på området.

Stort udbud af arbejdsmiljørådgivere og uklarhed om minimumskrav

4.3.1

Af figur 4.7 fremgår resultaterne af spørgsmålet:

I hvilken grad er det nemt at finde en god ar-

bejdsmiljørådgiver? –

opdelt på brancher. På tværs af brancher scorer de adspurgte virksomhe-

der i gennemsnit 2,9, hvilket svarer til, at det i nogen grad er nemt at finde en god arbejdsmiljø-

rådgiver. Når resultaterne opdeles på de enkelte brancher, finder virksomheder inden for Social-

området, Landbrug samt Uddannelse og forskning det en smule nemmere at finde en god ar-

bejdsmiljørådgiver end virksomheder inden for bl.a. Industri og forsyning samt Sundhedsområ-

det.

Opdeler man i stedet resultaterne fra surveyen på virksomhedernes størrelse (se figur 7.5 i bilag

2), fremgår det, at de store virksomheder finder det en smule nemmere at finde en god arbejds-

miljørådgiver end de mindre virksomheder med en difference på 0,35.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1007

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 4.7. Gennemsnitscore på spørgsmålet:

I hvilken grad er det nemt at finde en god arbejdsmiljøråd-

giver?

– opdelt på branche

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

Note: n=1.507. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”.

Som beskrevet i afsnit 4.2.1 er der nogle helt centrale pointer fra interviews i forhold til samar-

bejdet med eksterne.

Den primære centrale drivkraft, hvis virksomheden har interne arbejdsmiljørådgivere eller en vel-

fungerende HR-afdeling, hvor de kan søge råd og vejledning til arbejdet med arbejdsmiljø. Dette

er ofte en mulighed for større virksomheder eller kommunale institutioner, hvor der er mulighed

for at trække på kommunale rådgivere.

Der kan særligt fremhæves følgende

barrierer

i forhold til samarbejdet med eksterne rådgivere.

Det drejer sig om:

•

Svært at finde gode brancherådgivere

•

En udfordring med uklart omfang af APV, da det giver usikkerhed med brug af eksterne

rådgivere.

Den central barriere for mindre virksomheder og virksomheder uden interne rådgivere er at finde

en god arbejdsmiljørådgiver. Dette skyldes, at der er mange forskellige rådgivere på området, og

det kan være svært at navigere i og finde frem til, hvilke arbejdsmiljørådgivere der er gode.

For det andet viser analysen af de kvalitative virksomhedsinterviews, at der kan være stor varia-

tion i, hvilket niveau og hvilken detaljeringsgrad arbejdsmiljørådgiverne kommer med direkte an-

befalinger til virksomhederne i arbejdet med arbejdsmiljøet og i APV-processen. Her peger nogle

af de interviewede virksomheder på, at de har fået god rådgivning i forhold til at ramme et ni-

veau for arbejdsmiljøindsatsen, som var overkommelig for virksomheden. Enkelte andre virksom-

heder oplevede derimod, at den eksterne arbejdsmiljørådgiver satte barren højt og anbefalede,

at virksomhederne havde en meget høj detaljeringsgrad i deres APV (se case nedenfor).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1008

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

I forlængelse af ovenstående case peger flere af de interviewede virksomheder på, at det kan

være svært at vurdere hvor niveauet for arbejdsmiljøindsatsen og APV-processen skal være for

at leve op til kravene på området. Virksomhederne udtrykker et ønske om klare minimumskrav

til arbejdsmiljøindsatsen og APV-processen. Derfor tyder de kvalitative analyser også på, at det

store og forskelligartede udbud af arbejdsmiljørådgivere kan gøre det svært for virksomhederne

at vurdere, hvornår de lever op til kravene, hvis niveauet er varierende.

4.3.2

Manglende overblik over aktører inden for arbejdsmiljøområdet

Figur 4.8 viser resultaterne på spørgsmålet:

I hvilken grad er der for mange forskellige aktører

inden for arbejdsmiljøområdet? –

opdelt på brancher. På tværs af brancher scorer de adspurgte

virksomheder i gennemsnit 2,6, hvilket svarer til, at der i mindre til i nogen grad er for mange

aktører på området. Når resultaterne opdeles på de enkelte brancher, scorer virksomheder inden

for Bygge og anlæg samt Landbrug (gennemsnitscore på 2,8) højest, hvilket indikerer, at der in-

den for disse brancher særligt er for mange aktører. Virksomheder inden for Socialområdet og

Sundhedsområdet scorer lavest (gennemsnitscore på 2,4) og oplever derfor i mindre grad, at der

er for mange aktører.

Figur 4.8. Gennemsnitsscore på spørgsmålet:

I hvilken grad er der for mange forskellige aktører inden

for arbejdsmiljøområdet?

– opdelt på brancher

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

Note: n=1.383. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”.

Opdeler man resultaterne af surveyen på virksomhedernes størrelse,

jf. figur 4.9,

indikerer resul-

taterne, at de mindre virksomheder oftere oplever, at der er for mange aktører på området sam-

menlignet med de store virksomheder med en difference på 0,3 i gennemsnitscoren.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1009

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 4.9. Gennemsnitsscore på spørgsmålet:

I hvilken grad er der for mange forskellige aktører inden

for arbejdsmiljøområdet?

– opdelt på størrelse

3,5

2,5

3-9

10-34

Gennemsnit

35-99

Samlet Gennemsnit

100+

Note: n=1.456. Svarkategorierne går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”i høj grad”.

Hertil kommer, at en stor del af de adspurgte virksomheder (40,4 pct.) har svaret

ved ikke

på

spørgsmålet om, hvorvidt der er for mange aktører på området. Hvilket måske kan indikere, at

virksomhederne mangler overblik over, hvilke aktører der reelt set er på området.

Dette underbygges i analyserne af de kvalitative virksomhedsinterviews, hvor flere ledere og

medarbejdere peger på, at de ikke ved, hvilke aktører der er på området. Hertil peger flere på, at

de oplever, at der er mange forskellige aktører på området, men at det kan være svært at navi-

gere i, hvilke af aktørerne der er relevante at arbejde med i forskellige sammenhænge. Det kan

både være i forhold til at søge information om god praksis inden for arbejdsmiljø, arbejdsmiljø-

rådgivere og udbydere af diverse arbejdsmiljøkurser.

Som tidligere nævnt afhænger oplevelsen af, om der er for mange aktører på området, ofte af

virksomhedernes erfaringer med at samarbejde med andre aktører og mulighederne for at

trække på interne ressourcepersoner.

Den centrale drivkraft, der fremhæves i forhold til at navigere i aktørerne på området, er at have

et etableret samarbejde med en anden tilsvarende virksomhed, som kan rådgive og vejlede virk-

somheden i forhold til deres arbejde med arbejdsmiljø. Dette samarbejde bygger ofte på at dele

erfaringer, og drøfte behov for sparring. Ligeså kan de interne ressourcepersoner gøre det nemt

for virksomhederne at navigere i aktørerne på området, da det ofte er klart for dem, hvilken in-

tern ressourceperson de kan trække på.

Den centrale barriere for de virksomheder, der ikke har et etableret samarbejde med en eller

flere virksomheder eller interne ressourcepersoner at trække på, oplever manglende viden og er-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1010

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

faring med, hvem de kan samarbejde med i konkrete situationer som en central barriere. Samti-

dig kan det kræve mange ressourcer og tid at finde frem til, hvilke aktører de kan henvende sig

til i forskellige sammenhænge. Flere af virksomhederne efterspørger derfor mere specifik viden

om, hvor og hvem de skal søge i forskellige sammenhænge.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1011

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

BILAG 1: UDFOLDET METODEGENNEMGANG

I dette bilag gennemgås metoden for indsamlingen af surveydata.

1. Population og udvalgsramme

Udtræksgrundlaget stammer fra et udtræk fra CVR-registret fra januar 2018 leveret af NN Mar-

kedsdata. Dette datagrundlag ligger til grund for den bruttostikprøve på 5000 produktionsenhe-

der (p-numre), som udtrækkes til dataindsamlingen. Det var forventningen, at nettostikprøven

ville udgøre ca. 40-50% af de udtrukne 5000 produktionsenheder, dvs. omkring 2000-2500. Fra

hver virksomhed blev der inviteret både en medarbejderrepræsentant og en ledelsesrepræsen-

tant.

Indledningsvist frasorteres:

Produktionsenheder fra virksomheder uden CVR-nummer:

Grundlaget for stratificeringen

på antal ansatte, som følger i afsnit 5, har udgangspunkt i arbejdsmiljølovgivningen. Her

differentieres lovgivningen mellem virksomheder efter deres størrelse opgjort pr. cvr.

Uden den oplysning kan virksomheden ikke indplaceres i ovenstående stratificering.

b. Produktionsenheder fra virksomheder på Grønland og Færøerne:

Det vurderes, at virk-

somhederne på Grønland og Færøerne ligger uden for rammerne, af den undersøgelse

der skal foretages på baggrund af det indsamlede data. Virksomhederne og deres ar-

bejdsmiljø i Grønland og Færøerne ventes at variere fra det danske, og stikprøvestørrel-

sen i nærværende undersøgelse vil betyde, at virksomhederne fra Grønland og Færøerne

vil udgøre en størrelse, som kun i ringe grad ville kunne bibringe robuste indsigter, hvis

de blev medtaget i undersøgelsen.

Produktionsenheder fra virksomheder med færre end tre ansatte udelades:

Stratificerin-

gen udelader de mindste virksomheder, da det er tvivlsomt, om disse virksomheder kan

identificere en medarbejderrepræsentant, hvorved disse vil falde uden for det analytiske

perspektiv, som nærværende undersøgelse tilstræber. Ligeledes er der en forventning

om, at både item- og unit-nonresponse hos disse virksomheder vil være større som ud-

slag af færre organisatoriske og økonomiske ressourcer hos denne gruppe. Det vurderes

derudover, at resultater fra virksomheder med 3-9 ansatte i et tilstrækkeligt omfang kan

generaliseres til virksomheder med færre ansatte.

2. Undersøgelsens enheder

Undersøgelsens formål er at afdække virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Lovgivningsmæssigt

er denne indsats centreret omkring virksomheden (cvr-nummer). For at tage højde for begge af

disse aspekter, stratificeres der på baggrund af størrelse opgjort på cvr-nummer (se afsnit 5),

mens enhederne der indgår i undersøgelsen er produktionsenheder (p-numre).

Det er dog nødvendigt at tilføje enkelte modifikationer til stratificeringen på antal ansatte, for at

kunne imødekomme de to ovenfor præsenterede hensyn. Modifikationerne skal imødekomme to

potentielle udfordringer, som primært retter sig imod henholdsvis de små og de store virksomhe-

der.

Ift. de små virksomheder kan der være en fare forbundet ved at kontakte produktionsenheder,

som er alt for små. Det er tvivlsomt, om disse virksomheder kan identificere en medarbejderre-

præsentant, og derudover menes resultaterne fra virksomhederne med mellem 3-9 ansatte i til-

strækkeligt omfang at kunne generaliseres til virksomheder med færre ansatte.

Ift. de store virksomheder vil der ligeledes være en fare ved at kontakte små produktionsenhe-

der. Faren består i, at disse enheder muligvis mangler de organisatoriske ressourcer til at kunne

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1012

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

udpege både en ledelses- og medarbejder repræsentant. Derfor vil samplingen af enheder ift.

virksomhedernes størrelse følge følgende regler:

Små virksomheder (3-9 ansatte):

Her udvælges udelukkende p-numre, som er virksom-

hedens hovedplacering. Herunder p-numre som er eneste p-nummer tilknyttet et speci-

fikt cvr-nummer.

Mellemstore virksomheder (10-34):

Her udvælges p-numre, som er virksomhedens ho-

vedplacering eller p-numre med mere end 9 ansatte. Herunder p-numre som er eneste p-

nummer tilknyttet et specifikt cvr-nummer.

Store virksomheder (35-99):

Her udvælges udelukkende p-numre, som har mere end 9

ansatte.

Meget store virksomheder (Over 100):

Her udvælges udelukkende p-numre, som har

mere end 9 ansatte.

Argumenterne for strategien for udvælgelsen blandt de små og mellemstore virksomheder var et

ønske om, ikke at ramme produktionsenheder, som var for små til meningsfuldt at kunne indgå i

undersøgelsens analyser, og som derfor lå uden for undersøgelsens sigte. Derudover holdes an-

delen af frasorterede virksomheder på et minimum, ved at benytte hovedplaceringen hos virk-

somheder med mellem 3-9 ansatte, som er spredt på flere end en produktionsenhed. Det er ud

fra en forventning om, at det er fra hovedplaceringen, at arbejdsmiljøindsatsen koordineres og

styres for de små virksomheder. De mellemstore virksomheder har et størrelsesspænd som gør,

at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at håndterer dem på helt samme måde som de små eller

de store virksomheder. Derfor kombineres udvælgelsesstrategien fra begge disse grupper hos de

mellemstore virksomheder.

Argumenterne for strategien for udvælgelsen af de store og meget store virksomheder er et øn-

ske om ikke at undergrave den størrelsesinddeling, som er beskrevet i afsnit 4. Der er en risiko

for, at meget små produktionsenheder som er del af store virksomhedskonstruktioner, i virke-

ligheden ligner små virksomheder mere, hvad angår arbejdsmiljøindsats. Samtidig kan det tæn-

kes, at arbejdsmiljøindsatsen ligger centraliseret ved større virksomhedskonstruktioner med

mange produktionsenheder. I stedet for at benytte samme strategi som overfor de små virksom-

heder, frasorteres p-numre med under 10 ansatte blandt de store og meget store virksomheder.

Det er netop for at undgå, at enhederne i højere grad vil minde om de små virksomheder samti-

digt med, at det forventes at være mere sandsynligt, at der kan findes både medarbejder- og le-

delsesansvarlige for arbejdsmiljø på produktionsenheder af den størrelse.

På trods af at kriterierne for udvælgelse til de forskellige virksomhedsstørrelsesgrupper varierer,

menes denne tilgang at være den mest hensigtsmæssigt for at opnå de to beskrevne kriterier: At

undersøge virksomheder opdelt efter hvilken lovgivning de skal efterleve, og samtidigt at ind-

fange betydningen af at arbejdsmiljøindsatsen i mange tilfælde foregår ved produktionsenhe-

derne.

Udover frasorteringen af meget små virksomheder, samt små p-numre fra store virksomheder,

foretages også en frasortering af udvalgte selskabsformer. Det drejer sig blandt andet om

dødsbo.

3. Stratificering på branche

Stikprøven består af en sampling af det beskrevne udtræksgrundlag stratificeret på henholdsvis

branche og antal ansatte.

Branche stratificeringen sker på baggrund af Arbejdstilsynets brancheinddeling på 36 brancher

(ATBR36), som kondenseres til en brancheinddeling på 10 brancher (ATBR10). Arbejdstilsynets

brancheinddeling bygger på DB07-brancheinddelingen. Brancheinddelingen efter ATBR10 fremgår

i nedenstående tabel 4.1.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1013

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Tabel 4.1 – Oversigt over brancheinddeling

ATBR10

Branche

Landbrug

Industri og forsyning

Bygge og anlæg

Detail og service

Transport

Kontor og kommunikation

Socialområdet

Sundhedsområdet

Uddannelse og forskning

Anden offentlig service

Formålet med stratificeringen på branche er at sikre et grundlag for robuste sammenligninger af

undersøgelsens resultater på tværs af de udvalgte brancher. Stratificeringen sikrer, at bran-

cherne bliver repræsenteret i lige høj grad i stikprøven. Dermed underrepræsenteres brancher

med stor relativ repræsentation i populationen, mens brancher med en lav relativ repræsentation

i populationen overrepræsenteres. Muligheden for forklaringskraft inden for hver enkelt branche

prioriteres således højt.

4. Stratificering på antal ansatte

I supplement til stratificeringen på brancher, foretages en yderligere stratificering på virksomhe-

dernes størrelse opgjort på antal ansatte. Argumenterne for denne stratificering er dels at sikre

deltagelse af produktionsenheder fra virksomheder med forskellig størrelse i en grad, som under-

støtter en sammenligning på tværs. Derudover er arbejdsmiljølovgivningen differentieret mellem

virksomheder af forskellig størrelse. Det er netop denne differentiering, som danner grundlag for

kategoriseringen af virksomheder på antallet af ansatte.

Opdelingen for stratificeringen er som følger:

3-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

Over 100 ansatte.

Kategoriseringen ovenfor afviger fra kategoriseringen i arbejdsmiljøloven på to punkter. Der om-

handler udeladelsen af virksomheder med mindre end 3 ansatte, som beskrevet i afsnit 2. Derud-

over omhandler det inddeling af de største virksomheder i to kategorier.

Gruppen af store virksomheder deles i to:

I arbejdsmiljølovgivningen behandles virksom-

heder over 34 ansatte i én samlet gruppe. I denne dataindsamling opdeles denne gruppe

i to, da sondringen forventes at kunne bidrage med værdifuld indsigt i virksomhedernes

arbejdsmiljøindsats, og derudover mindskes stikprøveusikkerheden blandt de største

virksomheder. Det vurderes ikke, at der er væsentligt ulemper ved denne ekstra gruppe-

ring.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1014

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

5. Stikprøveplan

Fordelingen af produktionsenheder i bruttostikprøven på 5000 p-numre er foretaget i to skridt,

hvilket er gjort for at imødekomme flere hensyn.

Som det kan ses i tabel 6.1, giver en opdeling på henholdsvis størrelse og branche 40 forskellige

strata. 1/5 af stikprøven er ligeligt fordelt imellem disse strata. Dvs. første skridt i udtrækket af

bruttostikprøven er et udtræk på 25 produktionsenheder fra hvert strata (1000 i alt). Denne ud-

vælgelse optimerer en del af stikprøven til sammenligninger imellem strata, og derudover sikre

det en vis minimumsstørrelse i de enkelte strata. Hermed mindskes risikoen for strata uden eller

med meget få besvarelser efter dataindsamlingen, således også risikoen for ekstrapolation.

Det andet skridt i stikprøveudtrækket består i en ligelig fordeling af de resterende 4000 produkti-

onsenheder imellem de 10 brancher, således alle brancher får den samme størrelse. Inden for

hver branche sammensættes bruttostikprøven af produktionsenheder således, at fordelingen af

virksomhedsstørrelser korresponderer med fordelingen i populationen hos den pågældende bran-

che. Dette skridt optimerer stikprøven til en sammenligning imellem brancher, og det vurderes

samtidigt, at det imødekommer ønsket om en udsagns kraft i sammenligningen imellem virksom-

hedsstørrelser.

Tabel 6.1 - Stikprøvefordeling – indsamlede svar i parentes

3-9

ansatte

10-34

ansatte

35-99 -

ansatte

Over 99

ansatte

Andel -

branche

(række)

10% (8%)

10% (9%)

10% (8%)

10% (9%)

10% (15%)

10% (9%)

10% (15%)

10% (11%)

100%

Branche

Total

01 – Landbrug

02 - Industri og

forsyning

03 - Bygge og an-

læg

04 - Detail og ser-

vice

05 – Transport

06 - Kontor og

kommunikation

07 - Socialområdet

08 - Sundhedsom-

rådet

09 - Uddannelse

og forskning

10 - Anden offent-

lig service

Total

Andel - størrelse

(kolonne)

366 (97)

252 (79)

300 (75)

256 (59)

263 (71)

290 (88)

96 (30)

318 (104)

101 (35)

222 (77)

2464 (715)

49% (33%)

70 (34)

108 (46)

106 (39)

100 (29)

99 (33)

87 (34)

66 (33)

76 (28)

81 (58)

111 (41)

904 (375)

18% (17%)

34 (12)

73 (33)

55 (24)

63 (34)

62 (27)

55 (27)

54 (39)

32 (13)

89 (56)

74 (46)

591 (311)

12% (14%)

30 (20)

67 (44)

39 (26)

81 (57)

76 (42)

68 (45)

284 (221)

74 (59)

229 (184)

93 (67)

1041 (765)

21% (35%)

500

5000 (2166)

100%

6. Dataindsamling

Dataindsamlingen er foregået som en kombination af en CATI- og en CAWI-indsamling.

Rambøll Management Consulting har indledningsvist sendt breve til de udvalgte virksomhedspla-

ceringers digitale post. Danske virksomheders digitale post er koblet op på deres CVR-nummer.

Da enhederne i denne undersøgelse er p-numre, har det ikke været muligt at ramme alle produk-

tionsenhederne direkte via. udsendelse på e-Boks. De udsendte breve har således haft oplysnin-

ger om hvilken produktionsenhed, der var udtrukket til undersøgelsen. For hver udtrukken virk-

somhedsplacering er udsendt to separate invitationsbreve adresseret henholdsvis til en ledelses-

og medarbejderrepræsentant med kendskab til arbejdet med arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1015

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Indsamlingen forløb fra den 2/5 2018 til og med den 5/6 2018. Varighed var således ca. 5 uger

minus diverse fridage.

Der er blevet ringet til produktionsenhederne, hvor de har fået mulighed for telefoninterview eller

at få sendt en e-mail med link til undersøgelsen. Udringning til produktionsenhederne blev påbe-

gyndt den 7/5 og forløb til indsamlingens afslutning den 5/6.

Undervejs i indsamlingen blev der løbende udsendt påmindelser på e-mails til de produktionsen-

hedsrepræsentanter, som havde opgivet deres e-mailadresse.

Der er maksimalt sendt 2 remindere pr. potentiel respondent for ikke at skabe modvilje i mod

undersøgelsen og dermed påvirke validiteten af undersøgelsens resultater.

Resultaterne af dataindsamlingen kan ses opgjort i tabel 7.1 Målsætningen på en svarprocent på

mellem 40-50 % blandt undersøgelsens enheder (produktionsenheder) er dermed blevet opfyldt.

Gennemførselskriteriet af undersøgelsen er defineret som besvarelse af alle spørgsmål i undersø-

gelsen med undtagelse af kommentarfelter.

Tabel 7.1 – Gennemførte besvarelser

Placering i virksomhe-

den

Gennemførte (rådata)

Gennemførte (renset

data)

2.166 (43,3%)

2.166 (44,7%)

Ledelsesrep.

1.755 (35,1%)

1.755 (36,2%)

Medarbejderrep.

1.413 (28,3%)

1.413 (29,2%)

Note: Rådata er for alle udtrukne produktionsenheder. Renset data er for alle udtrukne produktionsenheder fratrukket de,

som uventet faldt uden for populationen (færre end 3 ansatte eller lukkede). I alt er 153 produktionsenheder frafaldet med

en af disse to begrundelser.

Ledelsesrepræsentanterne har været mest tilbøjelig til at deltage i undersøgelsen. I alt er der

indsamlet svar fra både ledelsesrepræsentant og medarbejderrepræsentant fra lidt over 20 pct.

af produktionsenhederne. Da vi aktivt har spurgt til medarbejdere eller ledere med ansvar for el-

ler kendskab til arbejdsmiljøet, så betragtes alle besvarelser som repræsentative for de givne

produktionsenheder. Overlappet af besvarelser på over 20 pct. ses derfor kun som en styrke ved

indsamlingsdesignet.

Generelt har villigheden til at deltage i undersøgelsen været forholdsvist ensartet på tværs af de

10 brancher (tabel 6.1). De brancher med lavest svarpropensitet fylder 8 pct. i den realiserede

stikprøve, hvorimod de to bedst repræsenterede brancher fylder 15 pct. af den realiserede stik-

prøve. Der er således ingen brancher, som er meget underrepræsenterede omend to brancher er

forholdsvist overrepræsenterede.

Ligeledes skal det bemærkes, at produktionsenheder fra de store virksomheder har haft en større

deltagelsesvillighed end produktionsenheder fra de små virksomheder.

Disse forhold er der taget højde for i vægtningen af data, som beskrives nedenfor.

7. Datarens

Efter endt dataindsamling er data blevet renset, ved at fjerne ufuldstændige besvarelser. Hertil

kommer, at der er udarbejdet et separat datasæt, hvor der er samlet medarbejder- og ledelses-

besvarelser for de enkelte produktionsenheder, hvilket er sket med afsæt i et ønske om at kunne

afrapportere på virksomhedsniveau.

I forbindelse med udarbejdelsen af det endelige datasæt er der udarbejdet 3 sæt vægte på bag-

grund af følgende:

Branchevægt:

Tildeler hver enkelt branche samme sammensætning på baggrund af

størrelse som i den totale population.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1016

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Størrelsesvægt:

Giver hver enkelt virksomhedsstørrelse samme sammensætning på

branche som i den totale population.

Populationsvægt:

Giver hver strata samme størrelse som i den totale population.

Vægtene bliver udregnet for at justere for ujævnhed i svarpropensitet på tværs af størrelser og

brancher, samt den valgte samplingstrategi.

8. Spørgerammen

Spørgerammen for undersøgelsen er udarbejdet af Rambøll i samarbejde med Beskæftigelsesmi-

nisteriet, NFA, Arbejdstilsynet mf. Spørgsmålene til at måle respondenternes holdning til de på-

gældende udsagn er udformet på en likert-skala fra 1-4, hvor en høj værdi i alle tilfælde udgør et

positivt udfald, og omvendt en lav værdi et negativt udfald. Endvidere indeholder spørgerammen

multiple choice-spørgsmål og kommentarfelter til at indhente uddybende besvarelser. Spørgeske-

maet består af 40 spørgsmål og gennemførselstiden heraf var omtrent 10 minutter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1017

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

BILAG 2: TILLÆGSFIGURER

Figur 7.1. Gennemsnitsscore på spørgsmålet’

I hvilken grad er det opfattelsen på arbejdspladsen, at ar-

bejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver?'

opdelt på størrelse

3,5

2,5

3-9

10-34

Gennemsnit

35-99

Samlet Gennemsnit

100+

2,5

Svarkategorierne i spørgeskemaet går alle fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”I meget høj grad”.

Figur 7.2. Gennemsnitsscore på spørgsmålet’

I hvilken grad er det opfattelsen på arbejdspladsen, at et

godt arbejdsmiljø er en forudsætning for at skabe gode resultater?'

opdelt på størrelse

3,5

2,5

3-9

10-34

Gennemsnit

35-99

Samlet Gennemsnit

100+

2,5

Svarkategorierne i spørgeskemaet går alle fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”I meget høj grad”.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1018

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 7.3. Gennemsnitsscore på spørgsmålet’

I hvilken grad er det opfattelsen på arbejdspladsen, at et

godt internt samarbejde om at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer?'

opdelt på størrelse

3,5

2,5

3-9

10-34

Gennemsnit

35-99

Samlet Gennemsnit

100+

2,5

Svarkategorierne i spørgeskemaet går alle fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”I meget høj grad”.

Figur 7.4. Gennemsnitsscore på spørgsmålet: 'I hvilken grad bør krav til arbejdsmiljøorganisationen

(AMO) forenkles?' opdelt på størrelse

3,5

2,5

3-9

10-34

Gennemsnit

35-99

Samlet Gennemsnit

100+

2,5

Svarkategorierne i spørgeskemaet går alle fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”I meget høj grad”.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

1019

| BILAG 63:

ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Figur 7.5. Gennemsnitsscore på spørgsmålet 'I hvilken grad er det nemt at finde eksempler på god prak-

sis inden for arbejdsmiljø?' opdelt på størrelse

3,5

2,5

3-9

10-34

Gennemsnit

35-99

Samlet Gennemsnit

100+

2,5

Svarkategorierne i spørgeskemaet går alle fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”I meget høj grad”.

Figur 7.6. Gennemsnitscore på spørgsmålet 'I hvilken grad er det nemt at finde en god arbejdsmiljøråd-

giver?' opdelt på størrelse

3,5

2,5

3-9

10-34

Gennemsnit

35-99

Samlet Gennemsnit

100+

2,5

Svarkategorierne i spørgeskemaet går alle fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4 repræsenterer ”I meget høj grad”.

1021

| BILAG 64:

INSPIRATIONSKATALOG TIL ANALYSEN OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

INSPIRATIONSKATALOG

BILAG 64:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1022

| BILAG 64:

INSPIRATIONSKATALOG TIL ANALYSEN OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

1.0

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER OG IDÉER FRA

PROJEKTET ”VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES

ARBEJDSMILJØINDSATS”

Projekt

Kunde

Dato

Til

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

Beskæftigelsesministeriet

Baggrund og formål

På baggrund af opdrag fra Beskæftigelsesministeriet præsenterer Rambøll et katalog af særlige

fokuspunkter og idéer, som er dannet ud fra de vigtigste fund i de kvalitative analyser, på baggrund af

analyser af den indhentede surveydata og med udgangspunkt i Rambølls generelle viden på området.

Ideerne kan tjene som inspiration til det videre arbejde med at styrke virksomhedernes arbejde med

at sikre et godt arbejdsmiljø. Kataloget skal ses som en kondensering af de udfoldede analyseafsnit,

som er udarbejdet i den samlede afrapportering.

Såfremt man vælger at gå videre med ideerne skal de tilpasses og konkretiseres. Analysens design og

den indsamlede data er ikke tilrettelagt på en sådan måde, at Rambøll kan give egentlige anbefalinger

og udspecificere konkret, hvordan anbefalingerne skal udmøntes i praksis. Det vil bero på et videre

udviklingsarbejde. Inspirationskataloget præsenterer i stedet idéer, som Beskæftigelsesministeriet og

ekspertudvalget kan finde inspiration i og eventuelt opsøge en dybere forståelse af gennem nærmere

undersøgelser eller afprøvning i praksis.

Nedenfor har vi opstillet de fire temaer fokuspunkterne og ideerne falder indenfor. Under hvert tema

er fokuspunkterne og ideerne opstillet i punktform.

Figur 1: Temaer for inspirationskataloget

Tema 1: Vejledning og dialog kan fremme egenindsatsen

På tværs af en stor del af de interviews Rambøll har foretaget og de surveybesvarelser som er

indhentet, tegner sig et samlet billede af, at vejen til styrket egenindsats hos virksomheder ikke kan

understøttes alene ved tilsyn og kontrol. Der er således kun 6 pct. af respondenterne i surveyen, der

peger på, at påbud og bøder fremmer et godt arbejdsmiljø. Dernæst er der kun 22 pct., der peger på,

at inspektioner, tilsyn og kontrol fremmer et godt arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1023

| BILAG 64:

INSPIRATIONSKATALOG TIL ANALYSEN OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Både blandt arbejdsgivere og lønmodtagere i virksomhederne peges der i stedet på, at vejen til en

styrket egenindsats går via dialog før, under og efter tilsynene. I surveyen er der således 74 pct., der

har svaret at vejledning- og rådgivning fremmer et godt arbejdsmiljø. I tillæg er der 72 pct., der

peger på, at viden om arbejdsmiljø fremmer et godt arbejdsmiljø. I de kvalitative undersøgelser

fremkom det ligeledes, at det samme efterspørges både fra virksomheder, der har et selvrapporteret

godt- og dårligt arbejdsmiljø. Denne erfaring flugter med tidligere undersøgelser, som Rambøll har

udført for Arbejdstilsynet og for Ekspertudvalget for udredning af arbejdsmiljøindsatsen

Virksomhederne efterspørger, at tilsynsførende fra Arbejdstilsynet går i dialog med virksomheder, om

hvordan man løser konkrete arbejdsmiljøproblemer. I den sammenhæng skal det fremhæves, at det

kun er en enkelt virksomhed, der har peget på, hvad man kan kalde ”kasketproblematikken”. Det

knytter an til spørgsmålet om, hvorvidt man som myndighed kan føre et tilsyn, der både er uvildigt og

udviklingsorienteret på samme tid. Derimod er der mange virksomheder, der har efterspurgt, at de

tilsynsførende i højere grad bruger deres store faglighed og viden på området i en udviklende dialog

med virksomhederne i forbindelse med tilsyn.

Denne dialogbaserede tilgang står i modsætning til tilsyn, som de primært gennemføres i dag hos

Arbejdstilsynet. I dag indgår de tilsynsførende som udgangspunkt ikke i dialog med virksomhederne

om vejledning om konkrete løsninger på fundne arbejdsmiljøproblemer. De tilsynsførende begrænser

sig som udgangspunkt til at påtage sig en kontrollerende og vejledende funktion, hvor der gives

generel vejledning om god praksis og henvises til information og viden om gode løsninger.

I Arbejdstilsynets kontekst støder vi her på den udfordring, at der er grænser for, hvor langt

Arbejdstilsynet kan gå i dialogen med virksomhederne. Hvis man bevæger sig fra den generelle

vejledning og ind i en konkret løsningvejledning, vil der ske en ansvarsforskydning fra virksomhed til

Arbejdstilsynet, som vil skulle håndteres forsikringsmæssigt og muligvis også lovgivningsmæssigt.

Desuden vil ændringen rejse et spørgsmål om kompetencer og skabe behov for fokus på etablering af

fælles tilgang blandt de tilsynsførende, således at rådgivningen gives ensartet og med et tilstrækkeligt

vidensgrundlag.

Afslutningsvist kan der være en ressourcemæssig barriere. Vi ved fra andre tilsynsførende danske

myndigheder, at en mere udviklende tilgang til tilsyn kan kræve mere tid per tilsyn, end hvad der lige

nu er tilfældet hos Arbejdstilsynet. I relation til ressourceforbruget er det muligt at målrette

udviklings- og vejledningsarbejdet. Det gøres eksempelvis på miljøområdet i Danmark. Her er det kun

særligt udvalgte risiko-virksomheder, der modtager opstartstilsyn og den deraf følgende vejledning.

På en tilsvarende måde kan en mere ressourcekrævende dialogbaseret tilgang målrettes til de

konkrete brancher, hvor der er særlige udfordringer med arbejdsmiljø.

I tillæg kan man målrette ressourcekrævende tilsyn på baggrund af størrelse. Af surveybesvarelserne

fremgår det eksempelvis, at det særligt er små virksomheder, hvor kompleksitet i regler og

papirarbejde er barrierer for, at virksomhederne kan arbejde for et godt arbejdsmiljø. På den anden

side har store virksomheder udfordringer med at omsætte beslutninger til handlinger, der sikrer et

godt arbejdsmiljø.

Rambøll:

Brugerundersøgelse af Arbejdstilsynets kommunikationsindsats,

2015, Rambøll:

Analyse af udenlandske tjenesteyderes

karakteristika og behov,

2016, Rambøll:

International komparativ analyse af arbejdsmiljøområdet,

2017, Rambøll:

Analyse af andre

virkemidler uden for Arbejdstilsynet,

(2018).

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1024

| BILAG 64:

INSPIRATIONSKATALOG TIL ANALYSEN OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

1.1

Tema 2: Motivation kan understøttes via netværk

Rambøll har gennemført en række interviews med virksomheder, der havde et selvrapporteret dårligt

arbejdsmiljø. Det var virksomheder, hvor man eksempelvis kunne se, at lønmodtagersiden vurderede,

at arbejdsmiljøet var væsentligt dårligere, end hvad arbejdsgiversiden vurderede. I disse

virksomheder gjorde Rambøll en særlig indsats for at afdække, hvad der vil kunne understøtte både

arbejdsgiver- og lønmodtager siden i arbejdet med at skabe et godt arbejdsmiljø. På linje med billedet

ovenfor var der generelt set enighed om, at Arbejdstilsynet på baggrund af eksempelvis tilsyn ikke

kan rykke virksomhederne i den rigtige retning.

I stedet var der virksomheder, der efterspurgte at Arbejdstilsynet i højere grad arbejder med at

motivere og inspirere virksomhederne til at sikre et godt arbejdsmiljø. Her var der fra de gennemførte

interviews en central pointe om, at aktiviteter, der sigter om at motivere og inspirere virksomheder

skal målrettes både lønmodtager- og arbejdsgiversiden.

Konkret var der virksomheder, der pegede på, at tilsynscentrene under Arbejdstilsynet kunne tage

initiativ til at oprette regionale netværk af virksomheder. I disse netværk kan sammenlignelige

virksomheder mødes og lære af hinanden. Og Arbejdstilsynet vil til arrangementerne kunne indhente

eksperter på området, eller de vil selv kunne fortælle om den nyeste lovgivning på området.

Virksomheder med udfordringer vil kunne søge hen i disse netværk for at lære af virksomheder, der er

lykkes med at knække koden på konkrete udfordringer. Virksomheder der har knækket koden kan

deltage med henblik på at blive opdateret på den nyeste viden og lovgivning på området. Denne måde

at understøtte egenindsats ser man udmøntet i andre dele af Beskæftigelsesministeriets koncern.

Konkret har de tre decentrale arbejdsmarkedskontorer under STAR blandt andet denne rolle i dag. De

arbejder intensivt med at sikre vidensdeling, netværk og praksisudveksling mellem aktørerne på

området.

Dette understøttes både af de kvalitative data, som nævnt ovenfor, men også af de kvantitative data.

I surveyen har vi spurgt virksomhederne til, ”Hvor finder arbejdspladsen inspiration til at forbedre

arbejdsmiljøet på arbejdspladsen?”. Her er der flest virksomheder i surveyen, der har peget på

Arbejdstilsynet. Der er næst flest virksomheder, der har peget på virksomheder i vores branche. Det

indikerer, at AT er velpositioneret til at understøtte branchespecifikke netværk.

På linje med ovenfor kan man målrette disse aktiviteter. En målretning kan være hen mod brancher,

der har svært ved at finde eksempler på god praksis inden for arbejdsmiljø. Her kan vi se, at det

særligt er virksomheder inden for Bygge- og anlæg og inden for Industri og forsyning, der har særligt

svært ved at finde eksempler på, hvordan de skal løse de arbejdsmiljømæssige udfordringer, som de

står overfor. I tillæg kan vi også se, at det særlig er virksomheder på op til 34 ansatte, der har svært

ved at finde konkrete løsninger på arbejdsmiljøproblemerne, som de står overfor.

1.2

Tema 3: Kompleksitet på arbejdsmiljøområdet er en barriere

Det generelle billede på tværs af de analyser Rambøll har foretaget er, at arbejdsmiljøområdet er

komplekst for virksomhederne at navigere i. Kompleksiteten optræder særligt, når det kommer til:

•

Lovgivningen

•

Aktører på området

Lovgivningen

Starter vi ved lovgivningen og reglerne på området, så peger både resultaterne fra de kvalitative og

kvantitative analyser på, at lovgivningen på området findes udfordrende. Det opleves svært

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1025

| BILAG 64:

INSPIRATIONSKATALOG TIL ANALYSEN OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

tilgængeligt og svært at forstå. I interviews giver virksomhederne udtryk for, at det kan være

udfordrende at finde de bestemmelser i lovgivningen, der er relevante for virksomhederne i den

konkrete situation, de står i. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man skal starte

virksomhed, eller hvis man skal introducere nye redskaber, væsker eller lignende.

Der blev konkret peget på, at der er mange forskellige bekendtgørelser, som den samme virksomhed

kan risikere at skulle orientere sig i. Ser vi i resultaterne af surveybesvarelserne underbygges dette

billede. Kompleksitet i reglerne er den barrierer for virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljø, som

vejer tungest. Som tidligere nævnt, så er det særligt små- og mellemstore virksomheder, der finder

kompleksiteten i reglerne en udfordring.

Vender vi os imod, hvordan man kan adressere disse udfordringer hos virksomhederne, så pegede

virksomhederne først og fremmest på, at Arbejdstilsynets vejledninger til lovgivningen er brugbare og

forståelige. Der kan således fokuseres på arbejdet med disse vejledninger. Dernæst var der generelt

ikke viden om, at der eksisterer en hotline hos Arbejdstilsynet, hvor virksomheder kan ringe ind med

spørgsmål. Der var en virksomhed, der havde gjort brug af Arbejdstilsynets hotline. Men det

oplevedes som langsommeligt. Man kan overveje, om dette skal adresseres eller analyseres nærmere.

For så vidt angår den egentlige lovgivning og strukturen heraf, så havde virksomhederne i den

kvalitative undersøgelse svært ved at komme med anbefalinger til, hvordan lovgivningen skal

tilrettelægges så den opleves mere tilgængelig.

Her kan man dog overveje hente inspiration i den måde, hvorpå man arbejder med

regelgennemskrivning og regelforenkling i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) både i

relation til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og Lov om en arbejdsløshedsforsikring.

Processuelt er det grebet an ved en grundig analyse af, hvilke ønsker og præferencer aftagerne af

lovgivning kan have til opbygningen og strukturen for lovgivningen. I forhold til gennemskrivning af

lov om en arbejdsløshedsforsikring er STAR i en opstartsfase. I forhold til gennemskrivning af LAB er

STAR i gang med udmøntningen. I denne udmøntning ligger blandt andet, at lovgivningen opbygges

på en sådan måde, at den bliver lettere at forstå og administrere for aftagerne.

Aktører på området

I et interview med en virksomhed, der selv vurderer at have udfordringer med arbejdsmiljøet, pegede

en leder på, at man ”farer vild”. Denne oplevelse var der også andre virksomheder, der stod med. Det

dækker over, at det kan opleves som udfordrende, når man uden forudgående viden, eller andre at

støtte sig op ad, forsøger at finde frem til god praksis eller en arbejdsmiljørådgiver. Det gør sig særligt

gældende for de virksomheder, der er små eller de virksomheder, hvor man i forvejen er udfordret i

forhold til at afsætte tid og økonomi af til arbejdet med et godt arbejdsmiljø.

Når virksomheder ikke vurderer, at det er en udfordring, så viste vores interviews, at virksomhederne

har brugt forskellige ad hoc modeller for at kompleksitetsreducere. Meget ofte gør det sig gældende,

at virksomheder har fundet en arbejdsmiljørådgiver eller eksempler på god praksis via personligt eller

professionelt netværk. Rambølls interviews indikerer også, at de virksomheder der kan navigere i

denne kompleksitet er virksomheder, der i forvejen har et godt arbejdsmiljø. Dette underbygges af

surveydata, hvor man kan se, at virksomheder med et selvvurderet godt arbejdsmiljø finder det

nemmere eksempelvis at finde eksempler på god praksis, end virksomheder der har udfordringer med

arbejdsmiljøet. Dernæst kan vi se, at større virksomheder har nemmere ved at finde eksempler på

god praksis sammenlignet med mindre virksomheder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1026

| BILAG 64:

INSPIRATIONSKATALOG TIL ANALYSEN OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

De udfordringer med kompleksitet, som særligt visse grupper af virksomheder oplever, kan adresseres

på flere måder. Arbejdstilsynet arbejder allerede intensivt med kommunikation overfor virksomheder.

Ud fra de surveybesvarelser virksomhederne har givet, og de kvalitative data Rambøll har indsamlet,

indikeres det, at Arbejdstilsynet i endnu højere grad end i dag kan målrette den kommunikation de

foretager. Målretningen kan både være til konkrete virksomheder inden for specifikke brancher. Men

det kan også være differentieret i forhold til arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. I forbindelse med de

afholdte interviews gjorde særligt lønmodtagerne gjorde opmærksom på, at det var vigtigt, at

Arbejdstilsynet i deres aktiviteter (eksempelvis tilsyn og kommunikation) også bærer dem in mente.

Alternativt kan man reducere i de indtryk som nogle virksomheder giver udtryk for, at man farer vildt

i. Det kan eksempelvis være ved, at koncentrere den vidensudvikling der foregår på

arbejdsmiljøområdet mere, end hvad der er tilfældet i dag.

Her er det dog vigtigt at understrege, at vi i denne analyse kun opererer med indikationer i form af

input fra interviews, og indikationer i survey besvarelser. Hvis man skal gå ned af denne vej, så vil det

være nødvendigt med grundigere analyser. Det gælder for alle ideerne i dette katalog. Men det gælder

i særlig grad her. Det følger af, at der er stor forskel på tværs af brancher i hvilken udstrækning

virksomheder oplever, at det er nemt at finde eksempler på god praksis eller en god

arbejdsmiljørådgiver. I nogen brancher opleves det ikke som en udfordring, imens det i andre

brancher opleves som et problem.

1.3

Tema 4: AMO og APV giver værdi, når det bruges

Det klare billede fra både surveybesvarelserne og de kvalitative undersøgelser var, at

Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og Arbejdspladsvurderingerne (APV) giver værdi. Til spørgsmålet

om AMO er værdifuld for arbejdspladsens arbejdsmiljø ligger de gennemsnitlige besvarelser i alle

brancher på nær én mellem ”enig” og ”meget enig”. Næsten samme billede viser sig, når det kommer

til APV’en. Her er gennemsnittet på tværs af alle virksomhedernes besvarelser 2,9. En score på 3.0

svarer til, at virksomhederne er enige i, at APV-processen på arbejdspladsen er værdifuld for

arbejdsmiljøet på en arbejdsplads.

Ser vi på de kvalitative undersøgelser, så bekræftede de billedet. De virksomheder med et

selvrapporteret godt arbejdsmiljø formår at bruge AMO og APV-processen proaktivt. De virksomheder

med selvrapporterede udfordringer med arbejdsmiljøet har omvendt set udfordringer med at få værdi

ud af AMO og APV-processen. Ser vi på, hvad virksomhederne så pegede på kan understøtte brugen

af både AMO og APV, så er der særligt to temaer, som kan fremhæves: Digital understøttelse og viden

om den gode brug.

Digital understøttelse

Det første drejer sig om den generelle arbejdsmiljøindsats i virksomheden. De virksomheder der selv

vurderer at de lykkedes med arbejdsmiljøet gør det blandt andet fordi, de arbejder med det løbende.

Det er ikke en årlig drøftelse. Arbejdsmiljø er et fast punkt på dagsordenen. Lønmodtager- og

arbejdsgiversiden undersøger i samarbejde løbende om der udfordringer med arbejdsmiljøet,

initiativer sættes i gang løbende og de evalueres systematisk. APV-processen bliver på denne måde

ikke et årligt tilbagevendende fænomen. Det er noget virksomhederne gør løbende som en fast del af

deres drift. Her kan man fremhæve en virksomhed i undersøgelsen, der gjorde brug af en app i det

løbende APV-arbejde. I denne app indrapporterede medarbejderne kvaliteten af det fysiske

arbejdsmiljø løbende, når de kom nye steder med virksomheden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1027

| BILAG 64:

INSPIRATIONSKATALOG TIL ANALYSEN OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Ledelsen pegede her på, at det gav dem nyttig ledelsesinformation. De får indblik i, hvor

udfordringerne er, og de kan handle på dem via eksempelvis en handleplan. Der er tale om en lille

virksomhed med mellem 10 og 20 ansatte. En digital løsning er også hensigtsmæssig for dem, fordi

det bidrager til, at man kan fokusere ressourcerne på de problemer der rent faktisk observeres. Og så

peger virksomheden på, at medarbejdernes brug af en app har nogle adfærdsregulerende effekter.

Medarbejderne nudges til at være opmærksomme på det fysiske arbejdsmiljø, når de kommer nye

steder hen, fordi de skal registrere det i App’en.

Viden om den gode brug

Flere af de virksomheder, der havde selvrapporterede udfordringer med arbejdsmiljøet gjorde kun i

begrænset grad brug af AMO og APV-processen. Flere steder var det tydeligt, at der reelt ikke var en

AMO selvom det var et lovkrav. Adspurgt pegede især lederne på, at man var i tvivl om, hvad man

skulle bruge en AMO til, eller hvordan APV-processen skulle kunne gøre en forskel. Man så det som

forstyrrende og anledning til konflikter med medarbejderne. Omvendt pegede medarbejderne på, at

ledelsen reelt ikke ønskede at inddrage dem, og derfor kunne det være svært at se, hvorfor man

skulle engagere sig i AMO.

I tillæg var det også et billede blandt respondenterne på lønmodtagersiden, at man ofte ikke var klar

over, hvad der lå i arbejdsmiljøarbejdet. Dette fremgik også af interviews på ledelsessiden. Her man

især pegede på, at det kan være en udfordring at rekruttere medarbejdere til AMO. Samme billede

kan genfindes i survey-data. I surveydata fremgår det således, at én af de tungeste barrierer er, at

medarbejderne ikke har tid til at indgå i arbejdet. Det skal dog bemærkes, at dette kan være en

ledelsesprioritering, og ikke nødvendigvis at medarbejderne ikke ønsker at deltage i AMO arbejdet.

Der var dog virksomheder, der havde erfaringer med, hvordan man kan løse den her udfordringer. På

én af de virksomheder Rambøll interviewede, havde man fået udarbejdet materiale, der

udspecificerede mere præcist, hvad der ligger i arbejdsmiljøet arbejdet for medarbejderne. Det havde

betydet, at det var blevet nemmere at rekruttere arbejdsmiljørepræsentanter til arbejdet i AMO.

Generelt peger det i retningen af, at der kan være et potentiale i forhold til at udvikle viden og

modeller for, hvordan AMO og APV-processer kan forløbe, så de giver værdi for virksomhederne. Disse

modeller kan så kommunikeres både til virksomheder med udfordringer, men også virksomheder der

ønsker ny inspiration.

1029

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

OPSUMMERING

AF RAPPORTEN

BILAG 65:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1030

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

RESUMÉ AF AFRAPPORTERING

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES

ARBEJDSMILJØ

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

OM PROJEKTET

•

I Ekspertudvalget var der et ønske om at opnå viden om de udfordringer og potentialer, som virksomhederne oplever i forhold til

skabelsen af et godt arbejdsmiljø. Denne viden skal skabe baggrunden for en tilpasset arbejdsmiljøindsats, der skal understøtte

virksomhederne i deres arbejde for et godt arbejdsmiljø.

Projektet har haft til formål at afdække eksterne såvel som interne barrierer og potentialer for et godt arbejdsmiljø, herunder har

afdækningen skullet virke generende for viden om virksomhedernes ønsker og behov til myndighedssidens arbejdsmiljøindsats.

Projektet er indrettet som mixed method, og der er indsamlet kvantitativt såvel som kvalitativt materiale om virksomhedernes

arbejdsmiljø. Projektets to ben har arbejdet ud fra samme hypoteser og temaer, hvilket sikrer en solid fundering af projektets

resultater og anbefalinger.

•

PRODUKTER

•

En samlet rapport som indeholder afrapporteringen

af de kvalitative interviews og de vigtigste fund fra

spørgeskemaundersøgelsen.

KILDER

•

Surveydata på baggrund af bruttostikprøve på 5.000

danske virksomheder

Interview/casebesøg med 20 virksomheder

1031

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1032

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

OVERORDNEDE KONKLUSIONER

Tema 1: Virksomhedernes holdninger og praksis

1. Virksomhederne har generelt en positiv holdning til

arbejdsmiljøet.

2. Ændrede prioriteringer skyldes både interne og

eksterne forhold

3. AMO og APV giver værdi, når de bruges

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Tema 2: Rammerne for virksomhedernes

arbejde med arbejdsmiljø

1. Vejledning og dialog kan fremme egenindsats

2. Motivation kan understøttes via netværk

3. Kompleksitet på arbejdsmiljøområdet kan være en

barriere

4. Arbejdsmiljøområdet kan virke uoverskueligt

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1033

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Viden om virksomhedernes

arbejdsmiljøindsats - Metode

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1034

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

PROJEKTETS FORANDRINGSTEORI

•

Projektets forandringsteori har været udgangspunktet

for opbygningen af spørgeskemaet, som er sendt ud

til virksomhederne, samt de interviews som er

gennemført og er ligeledes også brugt til den

gennemgående opbygning af den samlede rapport.

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

KVANTITATIV DEL

Spørgsmålene til spørgeskemaet er struktureret efter den overordnede analyseramme, der skelner mellem interne og eksterne faktorer, jf.

forrige slide.

Udarbejdelse af spørgerammen

•

Arbejdet med spørgerammen er forløbet i flere trin.

Først er udarbejdet hypotesenotat, der udgjorde den

faglige baggrund for afholdelse af møder om

spørgerammen med deltagelse af BM, AT, FM og NFA.

På baggrund af drøftelserne herpå er udarbejdet

færdig spørgeramme.

Spørgerammen

- Interne faktorer:

- Arbejdsmiljøstrategi

- Regelforståelse

- Samarbejde (AMO osv.)

- Eksterne faktorer

- Offentlige virkemidler (tilsyn mv.)

- Vidensdeling

- Pression

- Samarbejde med eksterne

Proces

•

Spørgeskema er udsendt til 5.000 virksomheder

stratificeret på branche og størrelse.

Fra hver virksomhed er skemaet udsendt til en

ledelsesrepræsentant og en medarbejderrepræsentant

(altså potentielt 10.000 besvarelser)

•

Branche:

opdeling i overensstemmelse med

Branche Fællesskaberne for Arbejdsmiljø

•

Størrelse: 4 kategorier

•

Under 10 ansatte

•

10-34 ansatte

•

35-99 ansatte

•

100 ansatte eller derover

Survey udsendt 23. april 2018 og afsluttet d.

06.06.2018

Opnået svarprocent på 44,2 procent på

virksomhedsniveau, hvilket svarer til niveauet for VAI-

undersøgelsen.

•

1035

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1036

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

KVALITATIV DEL

Undersøgelsens kvalitative del var funderet i en semistruktureret interviewguide, der dækker de samme temaer og hypoteser som

projektets kvantitative del.

Udarbejdelse af interviewguide

•

Interviewguiden kombinerer åbne, eksplorative

spørgsmål med spørgsmål fra interviewguiden, som

opfølgning på det respondenten har svaret på i

spørgeskemaundersøgelsen.

Denne tilgang sikrer en fundering i de på forhånd

udpegede temaer samtidig med, at der opnås en

nuanceret forståelse og afdækning af de mekanismer,

der ideelt set fører til et godt arbejdsmiljø, hvilket har

været hovedfokus for projektets kvalitative del.

Centralt i projektets kvalitative del har ligeledes

været en afdækning af de ønsker og behov, som

virksomhederne har til tilrettelæggelsen af

myndighedssiden af det gode arbejdsmiljø. Det er

f.eks. sket gennem spørgsmålet: ”Hvad

kan

arbejdstilsynet og andre aktører inden for

arbejdsmiljø gøre for, at din arbejdsplads får lettere

ved at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer?”

•

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Proces

•

Der er gennemført interview med 20 virksomheder,

som dækker over samlet 40 interviews, da der på alle

virksomheder er gennemført separate interviews med

medarbejder- og ledelsesrepræsentant.

Der er gennemført 24 interviews med små- og

mellemstore virksomheder (op til 34 ansatte) og 16

interviews med store virksomheder (over 34 ansatte)

Der er selekteret efter branche, således at der er

gennemført 20 interviews i branchen ”borgernær

velfærd” og 20 interviews i branchen ”produktion”.

Der er udvalgt virksomheder, der bredt repræsenterer

arbejdsmiljøområdet. Dog har et særskilt fokus været

at interviewe virksomheder, der i spørgeskemaet selv

har angivet at de gør en ekstra indsats.

•

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1037

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Tema 1. Virksomhedernes holdninger til og

praksis omkring arbejdsmiljøindsatsen

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1038

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 1: VIRKSOMHEDERNES HOLDNINGER TIL OG PRAKSIS OMKRING

ARBEJDSMILJØINDSATSEN

OVERORDNEDE RESULTATER PÅ TVÆRS AF TEMA 1

Spørgsmål 3: Arbejdsmiljøet skal være bedre, end

reglerne kræver? (n=2031)

Spørgsmål 6: Et godt arbejdsmiljø er en

forudsætning for at skabe gode resultater. (n=2115)

Spørgsmål 10: Vores arbejdsplads har et godt

internt samarbejde om at løse og forebygge

arbejdsmiljøproblemer. (n=2096)

Spørgsmål 11: Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) på

vores arbejdsplads er værdifuld for arbejdspladsens

arbejdsmiljø. (n=788)

Spørgsmål 12. APV-processen på vores arbejdsplads

er værdifuld for arbejdspladsens arbejdsmiljø.

(n=1910)

Note: Svarkategorierne i spørgsmål 3 og 6 går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4

repræsenterer ”i høj grad”, mens svarkategorierne i spørgsmål 10-12 går fra 1-4, hvor 1

repræsenterer ”Meget uenig” og 4 repræsenterer ”Meget enig”.

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

3,1

•

På tværs af spørgsmålene inden for tema 1 er det særligt på spørgsmålet om, hvorvidt

arbejdsmiljøet er en forudsætning for at skabe gode resultater at svarene er særligt positive.

Dette kan tolkes som, at det særligt er her, at virksomheden gerne vil vise, at de sætter

arbejdsmiljøet højt. Det er dog ikke muligt at konkludere, hvorvidt det også betyder, at de har

afsat ekstra ressourcer eller lignende for rent faktisk at sikre et godt arbejdsmiljø.

•

3,7

3,4

3,2

3,0

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 1: VIRKSOMHEDERNES HOLDNINGER TIL OG PRAKSIS OMKRING

ARBEJDSMILJØINDSATSEN

VIRKSOMHEDERNES MÅLOPFYLDELSE

Gennemsnitlig opfattelse af arbejdspladsens holdning til, at arbejdsmiljøet skal være bedre

end reglerne kræver. Opdelt på branche.

•

Drivkræften blandt de virksomheder, som svarer at de gør en særligt indsats er særligt pres fra

ejere, medarbejdere og ledere.

Og kun i mindre grad kunder, brugere og samarbejdspartnere/leverandører.

Der er desuden kun små forskelle når der opdeles på virksomhedsstørrelse.

3,5

•

2,5

Pointer fra de kvalitative interviews

I nogle af de kvalitative interviews giver virksomhederne udtryk for, at repræsentanter for

myndighederne på arbejdsmiljøområdet med henvisning til deres myndighedsfunktion, ikke i

tilstrækkeligt omfang lytter til bekymringer og indspark fra virksomheden. Blandt

virksomheder, som selv angiver at de har svært ved at arbejde med arbejdsmiljø, tegner der

sig endvidere et billede af, at reglerne på arbejdsmiljøområdet opfattes som meget strikse,

hvorfor det i sig selv kan være svært nok at leve op til alene de obligatoriske regler på

arbejdsmiljøområdet. Denne holdning ses fortrinsvis delt af de store virksomheder, der selv

angiver at de har svært ved arbejdet med det gode arbejdsmiljø.

Ud fra de kvalitative interviews tegner der sig et billede af især to centrale

interne

drivkræfter

i forhold til opfattelsen af, at arbejdspladsens arbejdsmiljø skal være bedre, end

regler kræver:

Ledelsesmæssig fokusering

Tids- og ressourcemæssig prioritering på området.

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

1039

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1040

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 1: VIRKSOMHEDERNES HOLDNINGER TIL OG PRAKSIS OMKRING

ARBEJDSMILJØINDSATSEN

ET GODT ARBEJDSMILJØ SOM EN KOMPARATIV FORDEL

•

Respondenterne er blevet bedt om at svare på, hvilke resultater arbejdspladsen gerne vil opnå

med arbejdsmiljøindsatsen. Her er det særligt resultater i forhold til trivsel, sygefravær og

stress, som fremhæves

Hvilke resultater vil arbejdspladsen særligt gerne opnå med sin arbejdsmiljøindsats?

Lavere forsikringspræmier

Andre

Færre krænkelser (seksuel chikane, fysisk vold, trusler,

mobning, konflikter)

Mindske risiko for bøder og påbud fra Arbejdstilsynet

Færre uønskede opsigelser fra medarbejdere

Bedre omdømme

Højere produktivitet

Færre arbejdsulykker

Færre skader og gener (fx i form af muskel- og

skeletbesvær)

Færre arbejdsrelaterede stress-sygemeldinger

Lavere sygefravær

Højere trivsel og engagement

1,8%

2,2%

6,9%

7,5%

9,0%

12,0%

20,5%

29,0%

29,8%

33,9%

47,6%

76,6%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra de kvalitative interviews tegner der sig et billede af, at det hovedsageligt er interne

faktorer, der driver opfattelsen af et godt arbejdsmiljø som en forudsætning for at skabe gode

resultater. Dog ses igen en tendens til, at små og mellemstore produktionsvirksomheder, der selv

vurderer at de har lettere ved arbejdet med et godt arbejdsmiljø, fremhæver virksomhedernes

kundeklientel som fremmende for denne holdning.

Ud fra de kvalitative interviews tegner der sig et billede af, at det hovedsageligt er to

drivkræfter,

der har betydning for, hvorvidt det er opfattelsen hos virksomheden, at et godt arbejdsmiljø er en

forudsætning for at skabe gode resultater.

•

En proaktiv holdning til arbejdsmiljøproblemer

•

En veludviklet formaliseret struktur i forhold til arbejdet med arbejdsmiljø.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 1: VIRKSOMHEDERNES HOLDNINGER TIL OG PRAKSIS OMKRING

ARBEJDSMILJØINDSATSEN

PRIORITETEN HAR FLYTTET SIG DE SENERE ÅR

•

En del af virksomhederne har i spørgeskemaet angivet, at virksomheden/arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøindsatsen de senere år har ændret sig

•

Men det er i høj grad også interessant, at rigtig mange angiver, at det er med baggrund i inspiration fra andre virksomheder.

Topscoren er dog at virksomheden gerne vil anerkendes som en attraktiv arbejdsplads.

Hvordan har arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøet ændret sig de seneste tre år?

Hvorfor har arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøet ændret sig?

Vi har løst vores arbejdsmiljøproblemer

0,2%

0,6%

3,9%

5,5%

6,8%

7,6%

10,2%

Vi oplevede et pres fra medarbejderne

Vi er blevet inspireret af andre virksomheder

Vi oplevede en stigning i sygefraværet

Vi oplevede sygemeldinger på grund af stress

Andet

Vi vil anerkendes som en attraktiv arbejdsplads

20%

40%

11,5%

14,5%

16,3%

19,5%

23,3%

55,3%

60%

Meget lavere prioritet

Lavere prioritet

Uændret prioritet

Højere prioritet

Meget højere prioritet

Ved ikke

0,3%

1,3%

43,3%

41,4%

8,4%

5,2%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Vi har fået økonomiske problemer

Vi havde en eller flere alvorlige arbejdsulykker

Vi fik et påbud fra Arbejdstilsynet

Vi oplevede et pres fra ledelsen

Vi er blevet inspireret af nye forskningsresultater

1041

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1042

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 1: VIRKSOMHEDERNES HOLDNINGER TIL OG PRAKSIS OMKRING

ARBEJDSMILJØINDSATSEN

ETABLERING AF TILLIDSBASERET KULTUR SOM FUNDAMENT FOR ET GODT

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

•

Den gennemsnitlige score befinder sig på 3,4 og indikerer, at virksomhederne på tværs af

brancher i nogen grad deler opfattelsen af, at der på arbejdspladsen er et godt internt

samarbejde om at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer.

Vores arbejdsplads har et godt internt samarbejde om at løse og forebygge

arbejdsmiljøproblemer – opdelt på branche?

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

3,5

2,5

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra det kvalitative datamateriale kan der udpeges særligt to faktorer, der virker som

drivkræfter

for et godt internt samarbejde om arbejdsmiljøproblemer.

Opbygning af tillidsbaseret kultur

Systematiseret inddragelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 1: VIRKSOMHEDERNES HOLDNINGER TIL OG PRAKSIS OMKRING

ARBEJDSMILJØINDSATSEN

AMO SOM SYSTEMATISK RAMME FOR OPBYGNINGEN AF ET GODT ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljøorganisationen er værdifuld for virksomhedernes arbejder med et godt

arbejdsmiljø – opdelt på branche

•

Det samlede gennemsnit på tværs af brancher på 3,2 er samlet et udtryk for enighed om, at

arbejdsmiljøorganisationen anses som værdifuld i relation til virksomhedens arbejde med et

godt arbejdsmiljø

Brancherne Bygge og anlæg og i særdeleshed Landbrug skiller sig ud herfra i retning af, at

AMO ikke opfattes som vigtigt i virksomhedens arbejde med et godt arbejdsmiljø.

3,5

•

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra det kvalitative datamateriale kan uddrages centrale

drivkræfter

for opfattelsen af

en velfungerende arbejdsmiljøorganisation.

•

Integration af AMO’en i den øvrige organisationsstruktur, der således virker bredt

for et arbejdsmiljøfokus i den resterende organisation

•

Hyppig formaliseret mødekadance for AMO’en.

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

1043

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1044

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 1: VIRKSOMHEDERNES HOLDNINGER TIL OG PRAKSIS OMKRING

ARBEJDSMILJØINDSATSEN

APV-PROCESSEN SOM ET VÆRDIFULDT REDSKAB TIL AT SIKRE ET GODT

ARBEJDSMILJØ

Gennemsnitsscore på spørgsmålet:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: APV-

processen på vores arbejdsplads er værdifuld for arbejdspladsens arbejdsmiljø

– opdelt på

brancher

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

•

3,5

•

2,5

På tværs af brancher scorer de adspurgte virksomheder i gennemsnit 3,0. Dette indikerer en

enighed i, at virksomhederne opfatter APV-processen som værdifuld for arbejdsmiljøet

Analyseres på de enkelte brancher, er det især Socialområdet, der oplever APV-processen

som værdifuld, mens Bygge og anlæg i mindre grad oplever den som værdifuld.

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra det kvalitative interviews er uddraget

drivkræfter

og barrierer for, at APV-processen

anses som vigtig for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats.

Der kan hovedsageligt peges på en central drivkraft i relation til, at APV-processen af

virksomheden anses for værdifuld. Det drejer sig om, at APV-processen som værktøj skal

understøtte en refleksionsproces om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. I forlængelse heraf

fremhæves at, såfremt APV skal formå at sætte fokus på relevante indsatsområder i

relation til virksomhedens arbejdsmiljø. En central barriere for, at APV-processen ikke

anses som værdifuld for virksomhedens arbejdsmiljø, er, at kravene til denne forekommer

ude af trit med de indsatsområder, som af virksomheden anses som vigtige, og således

kommer til at fremstå unødigt bureaukratisk.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1045

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

Tema 2. Rammerne for virksomhedernes

arbejde med arbejdsmiljø

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1046

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 2: RAMMERNE FOR VIRKSOMHEDERNES ARBEJDE MED ARBEJDSMILJØ:

BARRIERER FOR AT ARBEJDE MED GODT ARBEJDSMILJØ

OVERORDNEDE RESULTATER PÅ TVÆRS AF TEMA 2

Spørgsmål 30: I hvilken grad bør krav til

arbejdsmiljøorganisationen (AMO) forenkles? (n=793)

Spørgsmål 31: I hvilken grad bør krav til APV-processen

forenkles? (n=1893)

Spørgsmål 32: I hvilken grad er det nemt at finde

eksempler på god praksis inden for arbejdsmiljø? (n=1778)

Spørgsmål 33: I hvilken grad er det nemt at finde en god

arbejdsmiljørådgiver? (n=1446)

Spørgsmål 35: I hvilken grad er der for mange forskellige

aktører inden for arbejdsmiljøområdet? (n=1295)

1,0

2,0

Note: Svarkategorierne i spørgsmål 3 og 6 går fra 1-4, hvor 1 repræsenterer ”slet ikke” og 4

repræsenterer ”i høj grad”, mens svarkategorierne i spørgsmål 10-12 går fra 1-4, hvor 1

repræsenterer ”Meget uenig” og 4 repræsenterer ”Meget enig”.

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

•

2,8

3,0

I denne sammenhæng er det særligt værd at fremhæve, de barrierer der særligt bliver

fremhævet i forhold til arbejdet med arbejdsmiljøindsatsen, hvor der særligt er

regler/papirarbejde og ressourcer (manglende tid og penge), der opleves som væsentlige

barrierer.

Svarene har mindre udsving end under tema 1.

•

2,8

2,9

2,6

3,0

4,0

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 2: RAMMERNE FOR VIRKSOMHEDERNES ARBEJDE MED ARBEJDSMILJØ:

BARRIERER FOR AT ARBEJDE MED GODT ARBEJDSMILJØ

HVAD STÅR I VEJEN FOR EN FORBEDRING AF ARBEJDSMILJØET?

I hvilken grad virker følgende forhold som barrierer for at forbedre arbejdsmiljøet på din

arbejdsplads ...? – opdelt på størrelse og udvalgte brancher

Kompleksitet i regler (n=2009)

Kompleksitet i regler (n=1998)

Papirarbejdet (n=2042)

Manglende tid/medarbejdere

(n=2065)

Papirarbejdet (n=2040)

Manglende penge/økonomi

(n=2055)

Manglende bevidsthed hos

medarbejderne (n=2063)

Udfordringer i at omsætte

beslutninger til handlinger (n=2062)

Manglende viden om, hvad der kan

gøres (n=2056)

Manglende bevidsthed hos ledelsen

(n=2068)

•

Udfordringer i at omsætte beslutninger til

handlinger (n=2071)

Manglende viden om, hvad der kan gøres

(n=2069)

Manglende bevidsthed hos ledelsen

(n=2075)

Manglende bevidsthed hos medarbejderne

(n=2073)

Måske ikke overraskende har større virksomheder nemmere ved at

navigere i kompleksiteten af regler end mindre virksomheder. Men det

fremgår også, at kompleksitet i regler fremhæves som den største

barriere for at forbedre arbejdsmiljøet for små virksomheder.

Blandt de største virksomheder (over 100 ansatte) kan vi se, at

manglende tid blandt medarbejderne ses som den største barriere for at

forbedre arbejdsmiljøet på virksomheden.

•

Der er også forskel på tværs af brancher, hvilket eksempelvis kan

illustreres med forskellen på virksomheder inden for sundhedsområdet og

industri. Men her er forskelle ikke lige så markante som når der opdeles

på størrelse.

Manglende penge/økonomi (n=2062)

Manglende tid/medarbejdere (n=2084)

100+

3-9

Sundhedsområdet

Industri og forsyning

1047

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

1048

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 2: RAMMERNE FOR VIRKSOMHEDERNES ARBEJDE MED ARBEJDSMILJØ:

BARRIERER FOR AT ARBEJDE MED GODT ARBEJDSMILJØ

APV-PROCESSEN SOM EN TIDSKRÆVENDE, MEN ET UNDERSTØTTENDE REDSKAB

TIL AT SÆTTE FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ

•

Gennemsnits score på spørgsmålet:

I hvilken grad bør krav til APV-processen forenkles

–

opdelt på brancher

3,5

2,5

Gennemsnit

Samlet Gennemsnit

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

•

3,5

•

2,5

På tværs af brancher scorer de adspurgte virksomheder i gennemsnit 3,0,

hvormed virksomhederne i nogen grad oplever, at reglerne kan forenkles

Det er særligt virksomheder inden for Bygge og anlæg samt Landbrug,

der oplever et behov for, at kravene forenkles.

Omvendt svarer virksomheder inden for Uddannelse og forskning samt

Socialområdet i mindre grad, at der er et behov for at forenkle kravene.

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra analyserne af de kvalitative interviews er der især tre centrale

barrierer

i forhold til at leve op til kravene til APV-processen. Det drejer sig

om:

•

Svært at omsætte APV-svar til konkrete ændringer

•

Ressourceforbruget ved APV

•

Ensretning af krav fra forskellige offentlige instanser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 482: Invitation til teknisk gennemgang af anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministeren

VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS

TEMA 2: RAMMERNE FOR VIRKSOMHEDERNES ARBEJDE MED ARBEJDSMILJØ:

BARRIERER FOR AT ARBEJDE MED GODT ARBEJDSMILJØ

DER SKAL BRUGES DE RETTE VÆRKTØJER

•

I stedet peger respondenterne i langt højere grad på de blødere

virkemidler, såsom vejledning, rådgivning og viden om arbejdsmiljø, som

fremmende for et godt arbejdsmiljø på virksomheden

Og mere generelt kan man se, at de hårdere virkemidler, såsom love,

regler og bøder, ikke vurderes af virksomhederne som særligt fremmende

for et godt arbejdsmiljø.

•

Hvilke værktøjer fremmer bedst et godt arbejdsmiljø på din

arbejdsplads?

•

Vejledning og rådgivning

Viden om arbejdsmiljø

Frivillige aftaler

Oplysningskampagner

AMO og arbejdsmiljøledelse

Love og regler

Inspektion, tilsyn og kontrol

Arbejdsmiljøcertificering

Påbud og bøder

Andet

4,8%

3,6%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

11,2%

18,5%

16,7%

36,8%

33,5%

31,7%

65,5%

64,7%

I stedet peger respondenterne i langt højere grad på de blødere

virkemidler, såsom vejledning, rådgivning og viden om arbejdsmiljø, som

fremmende for et godt arbejdsmiljø på virksomheden

Pointer fra de kvalitative interviews

Ud fra resultaterne af de kvalitative interviews med virksomhederne tegner der

sig et billede af, at oplevelsen af mulighederne for at finde en god

arbejdsmiljørådgiver afhænger af virksomhedernes erfaringer med at benytte

eksterne rådgivere og mulighederne for at trække på interne

arbejdsmiljørådgivere.

Der især to centrale

barrierer

i forhold til at leve op til kravene til videndeling.

Det drejer sig om:

•

Mængden af information kan være enorm

•

Der er et stort ønske om sparring med AT.

Note: n=3168. Antallet af besvarelser dækker hele populationen og er her ikke samlet til én besvarelse pr.

virksomhed. Derfor er besvarelserne heller ikke vægtede. Procenterne summerer ikke til 100 pct., da der er tale

multiple choice-spørgsmål.

1049

| BILAG 65:

OPSUMMERING AF ANALYSE OM VIDEN OM VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØINDSATS