BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 407
Offentligt

2018

Evaluering af projekt ”Samtaler og indsats

der modvirker langtidsledighed”

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING .................................................................................................................... 3

2. SAMMENFATNING OG TVÆRGÅENDE LÆRINGSPUNKTER.................................................. 4

3. BAGGRUND OG RAMMER ................................................................................................ 7

4. PROFILAFKLARING VIA AFKLARINGSVÆRKTØJET ............................................................. 10

5. SÆRLIG, MÅLRETTET INDSATS ........................................................................................ 20

6. SAMARBEJDE MED A-KASSER ......................................................................................... 26

7. ORGANISERING .............................................................................................................. 33

8. FORANKRING ................................................................................................................. 35

9. DEN VISITEREDE MÅLGRUPPE OG AFGANG FRA PROJEKTET ............................................ 37

10. METODE OG DATAGRUNDLAG...................................................................................... 40

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning

I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev der afsat en permanent pulje på ca. 20 mio. kr.

årligt til at understøtte kommunernes tilrettelæggelse af en indsats for ledige med særlige

udfordringer. Puljens midler fra 2015 anvendes til et pilotprojekt

”Samtaler

og indsats der

odvirker la gtidsledighed”,

som skal bidrage til at opbygge og udbrede viden om samtaler og

indsatser, der modvirker langtidsledighed for nyledige dagpengemodtagere.

Projektet skal understøtte landets jobcentre og a-kasser i at styrke kvaliteten af den første

samtale med ledige a-dagpengemodtagere, der vurderes at være i risiko for langtidsledighed

samt styrke og målrette sammenhængen til og indholdet i de indsatser, der følger efter, såle-

des at de ledige øger deres jobmuligheder.

I alt 16 lokale projekter har udviklet og afprøvet metoder, indsatser og samarbejdsaktiviteter,

som kan nedbringe andelen af nyledige dagpengemodtagere, der bliver langtidsledige. Som et

fælles centralt element har projekterne alle arbejdet med det profilafklaringsværktøj, som

STAR har udviklet til at identificere nyledige i risiko for langtidsledighed.

Som led i pilotprojektet har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bedt mploy om at

udarbejde en evaluering, der samler resultaterne af projektet. Projektperioden kørte fra januar

2016 til juni 2017, og evalueringen er gennemført umiddelbart herefter.

Formålet med evalueringen er at afdække:

1. De lokale projekters erfaringer med brug af profilafklaringsværktøjet, herunder ift. at

identificere

nyledige a-dagpengemodtagere i særlig risiko for langtidsledighed,

ii.

som

forberedelse

til første samtale og som

dialogværktøj

i samtalen og

iii.

som afsæt for at

tilrettelægge

en særlig, målrettet indsats for nyledige i risiko

for langtidsledighed

2. De lokale projekters erfaringer med samarbejde om profilafklaring og en tidlig ind-

sats med lokale a-kasser ifm. projektet

Evalueringen tager udgangspunkt i en række forskellige datakilder, der belyser projektet fra

forskellige vinkler og dermed giver et nuanceret billede af projektets gennemførsel og resulta-

ter. Metode og datagrundlag er beskrevet i afsnit 10

Projektdesignet giver ikke mulighed for at sammenligne resultater i form af afgang til job og

uddannelse på tværs af de lokale projekter eller i forhold til den samlede gruppe af a-

dagpengemodtagere. Det er heller ikke muligt direkte at sammenligne de målgrupper, der har

deltaget i projekterne lokalt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

2. Sammenfatning og tværgående erfaringer

Dette afsnit indeholder en opsummering af de væsentligste resultater i evalueringen af pilot-

projektet

”Sa taler og i dsats der odvirker la gtidsledighed”

samt en række tværgående

læringspunkter.

Det giver værdi at arbejde med profilafklaringsværktøjet

De fleste af de 16 deltagende jobcentre vurderer, at der er værdi i at arbejde med profilafkla-

ringsværktøjet. Det giver et godt grundlag for at

identificere

nyledige i risiko for langtidsledig-

hed. Desuden udgør værktøjet ifølge jobcentrene et godt redskab i

forberedelsen

af samtaler-

ne med borgeren, ligesom det er et effektivt

dialogværktøj

i samtalerne.

Borgerens svar på forberedelsesskemaet er et godt grundlag for en progressions- og hand-

lingsorienteret tilgang til borgerens forløb og jobsøgning. Svarene kan desuden styrke og mål-

rette indholdet i indsatserne. Jobcentrene understreger dog også, at resultaterne fra profilaf-

klaringsværktøjet ikke kan stå alene. Der skal en social-faglig vurdering til også. Resultaterne

kan med fordel tænkes ind som en aktiv del af både samtaleforløb og indsats.

Gode erfaringer i forhold til at arbejde med profilafklaring

De 16 deltagende jobcentre har i løbet af projektet gjort sig erfaringer og en lang række læ-

ringspunkter ift. hvordan man arbejder effektivt med profilafklaringsværktøjet. Dette gælder

både i forhold til systematisk udfyldelse af forberedelsesskemaet samt brugen af resultaterne i

samtaler og ift. til sammenhængende indsatser.

Jobcentrene har arbejdet med forskellige metoder for at sikre en systematisk udfyldelse af

forberedelsesskemaet, fx individuel kontakt til nyledige, generel information til nyledige samt

inddragelse af samarbejdende a-kasser. De etablerede tiltag vurderes generelt at være virk-

ningsfulde ift. at sikre en systematisk udfyldelse af forberedelsesskemaet. Flere projekter

nævner dog også, at det er nødvendigt med de ekstra tiltag, da mange borgere ikke udfylder

forberedelsesskemaet af sig selv

–

og at tiltagene er ressourcekrævende.

Nogle jobcentre har arbejdet meget med, hvordan man anvender afklaringsværktøjet aktivt i

samtalerne med borgerne

–

og har gode erfaringer med det. Det kan fx være at udvælge særli-

ge punkter, man spørger nærmere ind til i samtalerne eller udvikle et værktøj på baggrund af

forberedelsesskemaet, som kan anvendes aktivt i samtalerne med de nyledige. Uanset metode

er sagsbehandlerens tilgang og samtaleteknikker væsentlige for en god samtale om resultater-

ne af profilafklaringen.

Der er iværksat en særlig og målrettet indsats for de nyledige i projektet

Alle de lokale projekter er lykkes med at iværksætte en tidlig, målrettet indsats for de nyledige

visiteret til projektet, og indsatsen adskiller sig fra den indsats, der ellers gives til nyledige a-

dagpengemodtagere i jobcentrene. Indsatsen adskiller sig på indhold, omfang og/eller timing i

forhold til den indsats, der ellers tilbydes nyledige a-dagpengemodtagere i jobcenteret.

Alle de deltagende jobcentre har som en del af den særlige indsats haft en mere personlig

samtaleindsats samt en øget samtaleintensitet over for projektdeltagerne. Derudover varierer

den særlige indsats i de forskellige projekter, men den består bl.a. af jobsøgningsundervisning,

øget virksomhedsrettet fokus samt personlig jobformidler.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Erfaring med en effektiv indsats for nyledige i risiko for langtidsledighed

Stort set alle de deltagende jobcentre vurderer, at den indsats, de har iværksat i forbindelse

med projektet, er virkningsfuld ift. at få nyledige i risiko for langtidsledighed i job. Jobcentrene

peger på bestemte dele af de anvendte indsatser, som de vurderer er særlig virkningsfulde

over for målgruppen i risiko for langtidsledighed.

Det er især virkningsfuldt hvis borgeren tilknyttes en fast sagsbehandler

–

særlig personlig

indsats

–

og der desuden er en mere intensiv samtalekontakt. Det er ifølge jobcentrene effek-

tivt, fordi det betyder, at sagsbehandlerne får en tættere relation og hyppigere kontakt til bor-

geren og lærer borgeren og dennes udfordringer bedre at kende. Det skaber gode rammer for

at give personlig vejledning og støtte og giver et bedre udgangspunkt for at understøtte borge-

rens progression. Desuden påpeger flere af jobcentrene, at den personlige og tætte kontakt til

borgerne kan være med til at sikre bedre formidling til job og uddannelse for de ledige.

Det vurderes desuden, at en mere intensiv virksomhedsrettet indsats generelt set er virknings-

fuld over for mange af de nyledige i risiko for langtidsledighed. De påpeger blandt andet, at

virksomhedsrettede forløb kan være med til at give borgerne motivation og tro på, at de kan

komme i beskæftigelse.

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser har generelt set været tilfredsstillende...

I godt 10 ud af de 16 lokale projekter siger jobcentrene, at samarbejdet med de medvirkende

a-kasser er forløbet tilfredsstillende. Godt halvdelen af jobcentrene vurderer, at samarbejdet

styrker udpegningen af ledige i risiko for langtidsledighed, mens to tredjedele siger, at samar-

bejdet styrker en tidlig, målrettet indsats. De samarbejdende a-kasser bistår bl.a. med at sikre,

at borgerne udfylder forberedelsesskemaet fx ved at opfordre borgerne til at besvare skemaet

eller at udfylde det sammen med borgerne til CV-samtalen. De samarbejdende a-kasser kan

også indgå i planlægning af indsatsen.

A-kasser oplever også, at samarbejdet og dialogen mellem a-kasse og jobcenter har udviklet sig

meget positivt i projektperioden. Der er tættere, hyppigere og mere systematisk kontakt end

tidligere. Profilafklaringen har medvirket til at der skabes et fælles afsæt forud for fællessamta-

len og at begge parter er klædt godt på til samtalen. Besvarelse af forberedelsesskemaet og

profilafklaringen kan både bruges i forberedelsen af samtalen og aktivt under samtalen fordi

man kan tale ud fra svarene.

Desuden er der blevet udvekslet erfaringer og begge parter har ladet sig inspirere af hinanden

fx ift. arbejdsmetoder, tilgange, indsatser mv. Det har medvirket til, at der er etableret bedre

fælles forståelse af mål i indsatsen for nyledige i risiko for langtidsledighed. Det er blevet mere

tydeligt, at a-kasse og jobcenter vil det samme.

Begge parter siger samstemmende, at et godt og effektivt samarbejde omkring profilafklaring

kræver mange ressourcer

–

og ofte er det relations-/personbåret. Men det er investeringen

værd. Erfaringerne er også, at faste aftaler om rollefordeling samt løbende kommunikation og

høj gennemsigtighed understøtter et effektivt samarbejde.

... men der har også været udfordringer

I nogle af projekterne har begge parter oplevet udfordringer med at få et samarbejde omkring

projektet op at køre. Jobcentrene i disse projekter nævner forskellige grunde hertil, blandt

andet travlhed, manglende ressourcer, manglende engagement og/eller modvilje mod profil-

afklaring fra a-kassernes side. Det har gjort det svært at få a-kasserne engageret i projektet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Skepsis over for profilafklaringen bekræftes af nogle a-kasser. De siger, at de grundlæggende

har en skepsis over for screeningsværktøjer og derved også det profilafklaringsværktøj, som er

anvendt i projektet. Det begrundes med, at profilafklaring er efter deres opfattelse stigmatise-

rende og derfor ikke hensigtsmæssig i dialogen med borgeren. De har derfor haft svært ved at

se værdien i profilafklaringsværktøjet, og har tidligt i forløbet fravalgt at benytte det. I stedet

er visiteringen af ledige ind i projektet sket i fællessamtalen med borgeren.

Samtidig nævnes at det ikke obligatorisk for den nyledige at udfylde forberedelsesskemaet og

der er meget andet, der skal tales igennem til både CV og fællessamtalen.

Forskelle i intern organisering på tværs af lokale projekter

De lokale jobcentre har overordnet set valgt at organisere projektet på tre forskellige måder:

ansvar og indsats placeres hos én projektleder, i et mindre specialiseret team eller hos hele a-

dagpengeafdelingen.

Der er fordele og ulemper ved alle tre organiseringsformer. Ved at inkludere hele a-

dagpengeafdelingen i projektet sikrer man fx, at alle medarbejdere inkluderes i og opnår erfa-

ringer med at anvende profilafklaringsværktøjet som udgangspunkt for at hjælpe borgere i

risiko for langtidsledighed. Samtidig risikerer man dog, at projektet bliver nedprioriteret ift.

den daglige drift, da det kan være svært at få skabt engagement blandt alle medarbejdere og

få alle til at fokuserer på projektet.

Det er nemmere, at fastholde fokus på projektet, hvis det er organiseret ved én projektleder,

der varetager alle opgaverne i projektet. Det kan dog på den anden hånd give stor skrøbelig-

hed i projektet, da resultaterne afhænger af en enkelt person. Samtidig kan det være vanske-

ligt efterfølgende at brede erfaringerne ud til resten af organisationen.

De fleste jobcentre vil fortsætte med at bruge profilafklaringsværktøjet fremover

Størstedelen af jobcentrene har besluttet at arbejde videre med brugen af

profilafklarings-

værktøjet

efter projektet er afsluttet. Der er dog forskel på, hvordan de fremover vil anvende

værktøjet. Nogle jobcentre vil primært bruge værktøjets forberedelsesskema som forberedelse

til og som dialogværktøj i samtalerne med de nyledige. Andre af jobcentrene vil fortsætte med

at bruge profilafklaringsværktøjet som et redskab til screening af risikoen for langtidsledighed

ved nyledige og efterfølgende målretning af særlig indsats over for målgruppen.

Samlet set har 10 ud af de 16 deltagende jobcentre besluttet at forankre hele eller dele af den

særlige, målrettede indsats

fra projektet fremover. Typisk har jobcentrene udvalgt dele af ind-

satsen, som de vil videreføre. De jobcentre, der ikke vil videreføre den særlige indsats, henvi-

ser blandt andet til, at den er for omkostningsfuld til at videreføre i den normale indsats.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

3. Baggrund og rammer

Dette afs it i deholder e kort eskrivelse af ra

taler og indsats der modvirker langtidsledighed”.

er for og for ål

ed pilotprojektet ”Sam-

Baggrund

Pilotprojektet er puljefinansieret og blev sat i gang i 2016 med det formål at opbygge og ud-

brede viden om samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed for dagpengemodtage-

re. I alt 16 lokale projekter har modtaget puljemidler til at udvikle og afprøve metoder, indsat-

ser og samarbejdsaktiviteter, som kan nedbringe andelen af nyledige a-dagpengemodtagere,

der bliver langtidsledige. I de 16 lokale projekter har deltaget 18 kommuner (ét projekt havde

tre samarbejdende kommuner) og et stort antal a-kasser (lokalafdelinger).

Den overordnede ramme for projektet har været givet ved en indsatsmodel inkl. nogle fælles-

elementer, som skulle implementeres i alle projekter. Derudover har projekterne haft stor

frihed til at besluttet hvordan de ville designe deres projekt lokalt, herunder organisering, ind-

hold i indsatsen inkl. samtalestruktur, køb hos anden aktør, supplerende indsatser, samar-

bejdspartnere og systematik mv.

Indsatsmodellen og fælleselementerne i projektet er skitseret i figur 3.1.

Figur 3.1: Indsatsmodellen i projekt

”Sa taler og i dsats der

odvirker la gtidsledighed”

Som et fælles centralt element har projekterne alle arbejdet med det profilafklaringsværktøj,

som STAR har udviklet, jf. punkt 1 i figur 3.1. Profilafklaringsværktøjet er tilgængeligt via job-

net.dk og består af to elementer:

1. Et forberedelsesskema (spørgeskema), som den ledige frivilligt kan udfylde, og som fx

omhandler den lediges forventninger til, hvornår han/hun kommer i arbejde, og even-

tuelle begrænsninger i forhold til dette (subjektive vurderinger).

2. En statistisk vurdering af den lediges risiko for langtidsledighed baseret på en række

observerbare forhold fx alder, forudgående ydelseshistorik, herkomst (objektive krite-

rier).

På baggrund af de to dele i profilafklaringsværktøjet foretages en sandsynlighedsberegning,

som viser om den nyledige dagpengemodtager er i risiko for at blive langtidsledig.

Disse bor-

gere er i målgruppen og kan visiteres til projektet.

Bagudrettet blev borgerens risiko for langtidsledighed kun vurderet ud fra de statistiske kriterier. Men fra oktober 2017 foretages

vurderingen pba. både forberedelsesskemaet og den statistiske vurdering. Ændringer i profilafklaringsværktøjet uddybes i afsnit 4.

Beregninger fra STAR viser, at ca. 21 pct. af nyledige a-dagpengemodtagere er i risiko for langtidsledighed.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Formålet med værktøjet er, at det skal understøtte sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser i at

identificere

de nyledige a-dagpengemodtagere, der er i særlig risiko for langtidsledighed, jf.

punkt 2 i figur 3.1. I projektet har der også været fokus på at anvende resultaterne fra profilaf-

klaringen som

forberedelse

til første samtale med den nyledige samt som

dialogværktøj

i sam-

talen, jf. punkt 3 i figur 3.1, og som afsæt for at tilrettelægge og iværksætte en særlig, målret-

tet indsats for de nyledige der visiteres til projektet, jf. punkt 4 i figur 3.1. Indsatsen skal igang-

sættes tidligere end det ellers ville være tilfældet.

De 16 lokale projekter har overordnet set arbejdet med følgende fælles formål:



At øge andelen af nyledige a-dagpengemodtagere, der udfylder forberedelsesskemaet



At udvikle og afprøve metoder til (systematisk) at anvende profilafklaringsværktøjet

som forberedelse til første samtale og som dialogværktøj i samtalen



At udvikle metoder og afprøve indsatsmodeller der forebygger langtidsledighed



At målrette tidligere indsatser til ledige, der vurderes at være i risiko for at blive lang-

tidsledige



At udvikle samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser om nyledige i risikogruppen for

langtidsledighed

Boks 1: Oversigt over de 16 lokale projekter

De 16 projekter i projekt

”Sa taler og i dsats der odvirker la gtidsledighed”

består af jobcentre og

udvalgte a-kasser i følgende kommuner: Ballerup, Brønderslev, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg,

Haderslev, Hedensted, Herning, Jammerbugt, København, Lyngby-Taarbæk, Odense, Ringkøbing-

Skjern, Vallensbæk, Århus samt Varde, Vejen og Billund (der samarbejdede om et lokalt projekt på

tværs af kommunegrænser).

De 18 kommuner har samarbejdet med lokale a-kasseafdelinger fra følgende a-kasser: 3FA, Krifa, HK,

FOA, FTF-A, ASE, Magistrenes A-kasse, Akademikernes A-kasse, Metal A-kasse, Min a-kasse, Det Fagli-

ge Hus, Byggefagenes A-kasse, Teknikernes A-kasse, Fødevareforbundet NNFs A-kasse.

De forskellige lokale projekter varierer ift. både indsatsmodeller, målgruppe for projektet samt

organisering af projektet. Det gør det vanskeligt at sammenligne de enkelte projekter direkte.

Målgruppe og visitation

Målgruppen for projektet har som udgangspunkt været



nyledige a-dagpengemodtagere med maksimalt 8 ugers ledighed,



som har udfyldt værktøjets forberedelsesskema og



som af profilafklaringsværktøjet er blevet statistisk vurderet som værende i risiko for

langtidsledighed.

De lokale projekter har derudover haft mulighed for at visitere særligt udvalgte nyledige a-

dagpengemodtagere ind i projektet og derved udvide målgruppen lokalt. Det gælder bl.a. ny-

ledige, som sagsbehandlerne selv ud fra en faglig betragtning vurderede til at være i risiko for

langtidsledighed og/eller specifikke målgrupper, som projekterne lokalt har haft fokus på. fx

dimittender inden for særlige uddannelsesretninger eller nyledige over 50 år. Flere af de lokale

projekter har som udgangspunkt kun visiteret nyledige ind fra de a-kasser, der var med i sam-

arbejdet i projektet.

Figur 3.2: Udvikling i visitationen til projektet

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Projekterne har samlet set haft et mål om at

visitere 2.145 nyledige ind i projektet i løbet

af projektperioden. Da visitationsperioden

sluttede den 1. marts 2017 var der visiteret i

alt 2.158 nyledige ind i projektet, svarende

til 101 pct. af det samlede mål for deltager-

antallet, jf. figur 3.2.

Afsnit 9 indeholder en beskrivelse af de ny-

ledige a-dagpengemodtagere, der er blevet

visiteret til projektet.

Kilde: Projekternes egen indrapportering ifm. selvevalueringer.

Faser i projektet

Projektet startede op 1. jan. 2016 og sluttede 30. juni 2017. Projektet bestod af tre faser, jf.

figur 3.3.

Figur 3.3: Faser i projekt

”Sa taler og i dsats der

odvirker la gtidsledighed”



Opstarts- og udviklingsfase.

Fra januar 2016 til marts/april 2016. Her har de lokale

projekter bl.a. arbejdet med fastlæggelse af procedurer for brug af afklarings-

værktøjet, organisering af projektet, samarbejdsmodeller ift. samarbejde med a-

kasser, visitationsprocedurer og indsatspakker, kompetenceudvikling mv.

Afprøvningsfase.

Fra marts/april 2016 til juni 2017. Her har de lokale projekter visite-

ret deltagere ind i projektet og afprøvet de særlige indsatser.

Evalueringsfase.

Fra juni 2017 til september 2017. Her foretager mploy evaluering af

projektet og udarbejder evalueringsrapport.

Mploy har i løbet af opstarts- og udviklingsfasen samt afprøvningsfasen foretaget løbende

sparring og processtøtte for projekterne samt monitorering af fremdriften i de lokale projek-

ter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

4. Profilafklaring via afklaringsværktøjet

I dette afsnit belyses profilafklaringen via afklaringsværktøjet nærmere. Det undersøges hvor-

dan projekterne har implementeret en systematisk profilafklaring, hvad deres erfaring er med

det samt hvilken læring der har været, herunder hvordan resultatet fra profilafklaringen kan

bruges i forberedelsen og som dialogværktøj i første samtale og som udgangspunkt for tilrette-

læggelse af indsatsen.

Afsnittet sætter således fokus på første del af indsatsmodellen i projekt

”Sa taler og i dsats

der odvirker la gtidsledighed”,

jf. figur 4.1 (rød cirkel).

Figur 4.1: Indsatsmodellen i projekt

”Sa taler og i dsats der

odvirker la gtidsledighed”

Afsnittet baseres på viden indsamlet fra selvevalueringer, netværksseminarer samt spørge-

skemaundersøgelse blandt borgere.

Hovedresultaterne er:

Godt halvdelen af de deltagende jobcentre vurderer, at profilafklaringsværktøjet giver et

godt grundlag for at

identificere

nyledige i risiko for langtidsledighed.

Profilafklaringsværktøjet udgør ifølge 10 af de 16 deltagende jobcentre et godt redskab i

forberedelsen

af samtalerne med borgeren, ligesom det kan udgøre et effektivt

dialog-

værktøj

i samtalerne.

Borgerens svar på forberedelsesskemaet er bl.a. et godt grundlag for en progressions- og

handlingsorienteret tilgang til borgerens jobsøgning. Og kan styrke og målrette indholdet i

indsatserne.

Resultaterne fra profilafklaringsværktøjet kan ikke stå alene

–

skal tænkes ind som en aktiv

del af indsatsen og samtaleforløbet og anvendes i sammenhæng med sagsbehandlerens

social-faglige erfaring.

Lokalt er der arbejdet med en række forskellige metoder for at sikre at nyledige udfylder

forberedelsesskemaet. Disse er: individuel kontakt, systematisk information samt inddra-

gelse af samarbejdende a-kasser.

De etablerede tiltag vurderes generelt at være virkningsfulde ift. at sikre en systematisk

udfyldelse af forberedelsesskemaet. Flere jobcentre nævner dog også, at det er nødvendigt

med de ekstra tiltag, da mange borgere ikke udfylder forberedelsesskemaet af sig selv

–

at tiltagene er ressourcekrævende.

Omkring 80 pct. af et udsnit af borgerne i projektet angiver, at dialogen med jobcenteret

og a-kassen omkring deres svar på forberedelsesskemaet har gjort dem mere afklarede

omkring deres situation.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Profilafklaringsværktøjet

Profilafklaring af nyledige dagpengemodtagere er en væsentlig del af projektet. Profilafklarin-

gen foregår via afklaringsværktøjet, som består af både en

statistisk vurdering

af risikoen for

langtidsledighed samt et

forberedelsesskema,

som udfyldes af borgeren, jf. afsnit 3.

Der er flere forskellige formål med profilafklaringen af de nyledige a-dagpengemodtagere via

afklaringsværktøjet.

For det første kan profilafklaringen understøtte sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser i at

identificere

de nyledige a-dagpengemodtagere, der har særlig risiko for at blive langtidsledige.

På baggrund af de to dele i profilafklaringsværktøjet foretages en sandsynlighedsberegning,

som med stor sikkerhed viser om den nyledige borger er i risiko for at blive hængende i ledig-

hed i længere tid. Dermed er resultatet et godt første input til sagsbehandleren. Det er hensig-

ten, at resultatet af profilafklaringen skal suppleres af sagsbehandlerens social-faglige vurde-

ring

–

resultatet kan ikke stå alene.

For det andet kan resultaterne fra profilafklaringen understøtte både borger og sagsbehandler

forberedelsen

af den første samtale. Resultatet er et fælles udgangspunkt og kan give anled-

ning til refleksion hos både borger og sagsbehandler. Sagsbehandleren kan forberede sig til

samtalen via udvalgte dele af borgerens svar fx vedr. borgens overvejelser, motivation, bag-

grund mv. for svaret. Borgeren kan reflektere over, hvordan man forbereder sig bedst muligt

på et aktivt og jobrettet indsatsforløb, herunder konkrete inputs eller spørgsmål til sagsbe-

handleren.

For det tredje kan profilafklaringen anvendes som et

dialogværktøj

i samtalen mellem borger

og jobcenter og/eller a-kasse. Sagsbehandleren kan spørge ind til borgerens svar på udvalgte

spørgsmål i forberedelsesskemaet, fx vedr. borgerens udfordringer og barrierer, motivation til

job mv. Afklaringsværktøjet kan dermed være et godt værktøj til at gøre samtalen mere foku-

seret og jobrettet, fordi man kan tale direkte ind i de emner, der er væsentlige for borgeren.

Resultaterne er ikke kun et fælles udgangspunkt og

dialogværktøj

mellem den ledige og sags-

behandleren ved den første samtale men også ved de efterfølgende samtaler, og resultatet af

profilafklaringen kan dermed også bidrage til at understøtte fokus og kvalitet i hele samtalefor-

løbet.

For det fjerde kan profilafklaringen understøtte en

målretning

sammenhæng

af de indsat-

ser, der skal hjælpe borgeren (tidligt) tilbage i job. Resultatet kan sikre en sammenhæng mel-

lem den lediges profil, samtaleforløbet og tilrettelæggelsen af indsatsen. Det kan iværksætte

en tidligere og mere målrettet indsats med indhold, der er aftalt i dialog med borgeren og ud

fra resultaterne af profilafklaringen.

Boks 2 herunder indeholder en kort beskrivelse af det forberedelsesskema de nyledige skal

udfylde, som en del af profilafklaringen.

På baggrund af de to dele i profilafklaringsværktøjet foretages en sandsynlighedsberegning, som viser om den nyledige borger er

i risiko for at blive langtidsledig. Modellen vil ikke

–

som det er tilfældet med alle sandsynlighedsmodeller

–

forudsige det korrekte

hændelsesforløb for alle personer. Der er således en vis statistisk usikkerhed

–

og resultatet bør derfor kvalificeres af en social-

faglig vurdering.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Boks 2: Indhold i forberedelsesskamet

Et af de to elementer i profilafklaringsværktøjet er forberedelsesskemaet. Skemaet skal udfyldes af de

nyledige borgere på jobnet.dk. Skemaet er frivilligt at udfylde og omhandler bl.a. borgerens forventnin-

ger til at komme i arbejde, villigheden til at tage arbejde i et andet område eller til lavere løn, samt ud-

fordringer ift. at komme i arbejde.

Eksempel på spørgsmål fra forberedelsesskemaet:

Når borgeren har udfyldt forberedelsesskemaet modtager han/hun en kvittering, hvoraf det fremgår,

om borgeren er i risikogruppen for langtidsledighed. Derudover fremgår borgerens svar på spørgsmåle-

ne i forberedelsesskemaet samt de informationer, som er indhentet fra registervariable så som alder,

herkomst, ledighedshistorik og seneste branchetilhørsforhold m.m. Sagsbehandlere i jobcentre og a-

kasser kan via Jobkon se resultatet af profilafklaringen og borgerens svar på forberedelsesskemaet.

Eksempel på kvitteringstekst fra forberedelsesskemaet:

Hvordan har de lokale projekter arbejdet med systematisk profilafklaring?

Borgerens besvarelse af forberedelsesskemaet udgøren nødvendig og væsentlig del af projek-

tet, da den statistiske beregning af sandsynligheden for at ende i langtidsledighed foretages,

når borgeren har udfyldt forberedelsesskemaet. Lokalt er der arbejdet intenst med at sikre, at

så mange nyledige dagpengemodtagere som muligt udfyldte forberedelsesskemaet.

De deltagende jobcentre og a-kasser har arbejdet med forskellige metoder for at sikre en sy-

stematisk udfyldelse af forberedelsesskemaet. Af tabel 1 fremgår de forskellige tiltag, som

projekterne har igangsat enten enkeltvist eller parallelt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1: De lokale projekters forskellige tiltag for at sikre udfyldelse af forberedelsesskemaet



Ringe eller skrive til alle borgere, der ikke har udfyldt ske-

maet af sig selv, for at bede dem udfylde skemaet

Individuel kontakt til nyledige



Udfylde skemaet til den første samtale, hvis borgeren ikke

har udfyldt skemaet selv



Italesætte vigtigheden af at udfylde skemaet på et infomøde

Generel information til nyledige

med alle nyledige



Tilpasning af det indkaldelsesbrev, der sendes ud til nyledi-

ge, så det indeholder information om vigtigheden af, at for-

beredelsesskemaet udfyldes

Inddrage samarbejdende a-kasser



A-kasser opfordrer borgerne til at udfylde skemaet



A-kasser udfylder skemaet sammen med borgerne til første

CV-samtale

En række af de deltagende jobcentre har anvendt en håndholdt og individuel indsats for at få

nyledige borgere til at udfylde forberedelsesskemaet. Det indebærer fx at ringe eller skrive til

alle borgere, der ikke har udfyldt skemaet af sig selv, for at bede dem udfylde skemaet eller at

udfylde skemaet sammen med borgeren til den første samtale. Generelt vurderer de jobcen-

tre, der har anvendt direkte individuel opfordring til at udfylde skemaet, at det har været ef-

fektivt i forhold til at sikre udfyldelse af skemaet. Projekterne vurderer dog også, at det er en

meget tids- og ressourcekrævende model, der vil være svær at fortsætte i forbindelse med den

almindelige indsats over for a-dagpengemodtagere.

En del kommuner har benyttet sig af at give generel information til de nyledige a-

dagpengemodtagere om vigtigheden af at udfylde forberedelsesskemaet. Det indebærer bl.a.

at informere om skemaet på et informationsmøde eller at inkludere information om skemaet i

det indkaldelsesbrev, borgerne modtager inden første samtale. Projekterne vurderer generelt,

at dette er en virkningsfuld metode for at få borgerne til at udfylde skemaet.

To jobcentre har fået de nyledige til at udfylde forberedelsesskemaet på det fælles informati-

onsmøde. Det har ifølge kommunerne været en meget effektiv måde at få alle nyledige til at

udfylde skemaet og man har kunnet både forklare formålet med skemaet og samtidig haft

mulighed for at yde konkret hjælp.

Flere af de deltagende jobcentre har fået de samarbejdende a-kasser til at bistå med at sikre,

at borgerne udfylder forberedelsesskemaet. I nogle projekter har a-kasserne opfordret bor-

gerne til at udfylde skemaet, fx i forbindelse med den første CV-samtale i a-kassen. I enkelte af

de lokale projekter har de medvirkende a-kasser udfyldt forberedelsesskemaet sammen med

borgerne til CV-samtalen. I de lokale projekter, hvor det er lykkedes jobcentrene at etablere et

godt samarbejde med a-kasserne vurderes det, at det har været virkningsfuldt at inddrage a-

kasserne i at sikre en systematisk udfyldelse af skemaet. De deltagende jobcentres samarbejde

med a-kasserne beskrives nærmere i kapitel 6.

Nogle jobcentre har som udgangspunkt kun visiteret nyledige til projektet fra de a-kasser, som

der har været etableret et samarbejde med. Flere af disse jobcentre har dog i løbet af projek-

tet valgt at visitere alle ledige, som udpeges af afklaringsværktøjet, uanset a-kasse. Det skyl-

des, at færre ledige end forventet fra de oprindeligt udvalgte a-kasser blev udpeget til risiko-

gruppen via afklaringsværktøjet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Generelt vurderer de deltagende jobcentre, at de etablerede tiltag har været virkningsfulde ift.

at sikre en systematisk udfyldelse af forberedelsesskemaet. Flere jobcentre nævner dog også,

at det er nødvendigt med de ekstra tiltag, da mange borgere ikke udfylder forberedelsesske-

maet af sig selv. Projekterne efterlyser derfor tiltag fra centralt hold, der skal sikre, at nyledige

udfylder skemaet

–

fx at det bliver obligatorisk for nyledige at udfylde, eller at det bliver nem-

mere at finde på Jobnet. STAR har efter projektets afslutning iværksat tiltag der skal sikre, at

synligheden af forberedelsesskemaet på Jobnet øges via forskellige grafiske og kommunikative

greb øges. Ændringerne til profilafklaringsværktøjet fremgår af nedenfor.

Understøtter profilafklaring identificering af nyledige i risiko for langtidsledighed?

Formålet med profilafklaringen er blandt andet at understøtte jobcenter og a-kasser i at

identi-

ficere

de nyledige a-dagpengemodtagere, der har særlig risiko for at blive langtidsledige. Godt

halvdelen af de deltagende jobcentre vurderer, at profilafklaringsværktøjet

i nogen grad

eller

høj grad

giver et godt grundlag for at spotte nyledige i risiko for langtidsledighed, jf. figur 4.2.

Jobcentrene beskriver blandt andet, at

værktøjet udgør et godt supplement til den

social-faglige vurdering af risiko for langtids-

ledighed, som sagsbehandlerne foretager.

Profilafklaringen kan dermed understøtte

sagsbehandlernes egen faglighed og bekræf-

te dem i deres egne vurderinger af borger-

nes risiko for at blive langtidsledige. Om-

vendt kan resultaterne fra værktøjet også

betyde, at sagsbehandlerne får øjnene op

for risici hos nyledige, som de ellers selv

først ville have opdaget senere.

Figur 4.2: Jobcentrenes vurdering: Profilafkla-

ringsværktøjet giver et godt grundlag for at

spotte nyledige i risiko for langtidsledighed

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Antal jobcentre

Kilde: Selvevaluering gennemført i marts/april 2017.

Anm.: Ét jobcenter har ikke besvaret dette spørgsmål.

De jobcentre, der i mindre grad synes, at profilafklaringsværktøjet giver et godt grundlag for at

udpege ledige i risiko for langtidsledighed, begrunder det blandt andet med, at det i nogle

tilfælde kan være en udfordring at gennemskue, hvorfor værktøjet giver et bestemt resultat.

De beskriver, at resultatet af profilafklaringen ikke altid stemmer overens med den social-

faglige vurdering fra sagsbehandlerne, samt at det for nogle borgere kan være svært for sags-

behandlerne at se, hvilke faktorer der gør, at borgeren er blevet vurderet i risiko for langtids-

ledighed.

Generelt viser erfaringerne i projektet, at den systematiske brug af afklaringsværktøjet (og en

systematisk tilgang til screening for langtidsledighed) kan sikre øget og tidlig opmærksomhed

på de nyledige, der kan have brug for øget indsats for at øge deres jobmuligheder og undgå

langtidsledighed. Samtidig viser erfaringerne også, at det stadig er vigtigt at inddrage sagsbe-

handlernes social-faglige vurdering af risikoen for langtidsledighed. Det skyldes at profilafkla-

ringsværktøjet ikke kan spotte alle de nyledige, der er i risiko for (eller ender med) at blive

langtidsledige. Det kan fx skyldes, at en borger har udfordringer på et område, der ikke afdæk-

kes af afklaringsværktøjet, eller der er særlige forhold, der er væsentlige i et bestemt lokalom-

råde, som afklaringsværktøjet ikke tager højde for. Det kan også skyldes, at værktøjet ikke i alle

tilfælde har korrekte forudsigelser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Erfaringerne med at anvende profilafklaringen i samtaler og indsats

Profilafklaringen skal blandt andet danne udgangspunkt for borgerens videre forløb i jobcente-

ret. Det gælder både i samtaleforløbet og i forhold til den øvrige indsats.

Profilafklaringen som udgangspunkt for samtaler

Det er hensigten, at resultatet af profilafkla-

Figur 4.3: Jobcentrenes vurdering: Profilafkla-

ringen og svarene på forberedelsesskemaet

ringsværktøjet giver et godt grundlag for at

dels giver sagsbehandleren bedre mulighed

forberede sig til og afvikle samtalen med borge-

ren

for at

forberede

sig til første samtale, dels,

kan anvendes som dialogværktøj i samtalen.

Det bidrager til at styrke fokus og kvalitet i

I høj grad

første samtale. Tilsvarende kan resultatet fra

I nogen grad

profilafklaringen også anvendes som ud-

gangspunkt for de efterfølgende samtaler.

I mindre grad

Størstedelen af jobcentrene vurderer, at

profilafklaringsværktøjet

i nogen grad

eller

høj grad

giver et godt grundlag for at

forbe-

rede

sig til samtalen med borgeren og

afvikle

samtalen, jf. figur 4.3.

Kilde: Selvevaluering gennemført i marts/april 2017.

Jobcentrene nævner blandt andet, at det er

gavnligt at vide inden samtalen, om en borger

har ekstra behov for støtte i sin jobsøgning. Des-

uden nævnes det, at sagsbehandleren via borge-

rens svar kan få oplysning om nogle af borgerens

udfordringer tidligere end man ellers ville. Det

gælder fx angst eller ordblindhed. Samtidig bliver

det nemmere at italesætte disse udfordringer i

samtalen, da borgeren selv har oplyst om dem.

Mange af jobcentrene i projektet har god erfaring med at anvende borgerens svar og profilaf-

klaringen som et

dialogværktøj

i samtalerne. De nævner blandt andet, at resultatet af profilaf-

klaringen betyder, at man til samtalen kan tage udgangspunkt i en vurdering af risikoen for

langtidsledighed foretaget på objektivt grundlag. Desuden kan resultatet af risikovurderingen

og borgerens svar på forberedelsesskemaet udgøre grundlaget for en progressions- og hand-

lingsorienteret tilgang til borgerens jobsøgning.

Flere af de deltagende jobcentre har erfaring med, at resultatet af profilafklaringen kan udgøre

en støtte, når risikoen for langtidsledighed skal italesættes over for borgeren. Idet vurderingen

af risikoen for langtidsledighed er foretaget på et objektivt grundlag, kan det være nemmere

for sagsbehandleren at italesætte risikoen, end hvis den kun beror på sagsbehandlerens sub-

jektive vurdering. Desuden får man med svarene på forberedelsesskemaet borgerens eget syn

på, hvornår de forventer at komme i arbejde. Det kan ifølge flere projekter være en god indika-

tor for, om det er en borger med særlige udfordringer.

Borgerens svar på forberedelsesskemaet kan udgøre et godt grundlag for en progressions- og

handlingsorienteret tilgang til borgerens jobsøgning. Flere af jobcentrene har god erfaring med

at tage udgangspunkt i borgerens svar på de forskellige spørgsmål og spørge ind til svarene på

de væsentligste områder. Afklaringsværktøjet kan dermed være et godt værktøj til at få talt

Forberedelsesskemaet kan gøre samtalen

mere jobrettet

Deltagende jobcenter

”

Slet ikke

Antal jobcentre

Det at borgerne kan skrive ind, hvis de har

særlige vanskeligheder, gør det nemt at gå

til en snak om fx angstproblematik el.

ordblindhed, fordi de har valgt at lægge

det åbent ud. Så det opdager vi tidligere

end vi måske ville have opdaget det.

Deltagende jobcenter

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

om borgerens udfordringer og barrierer, motivation til job mv. Det giver god mulighed for at

fokusere på, hvilke indsatser der kan tage hånd om de udfordringer, som borgerens svar peger

på. På den måde kan borgerens svar på forberedelsesskemaet være med til at gøre samtalen

mere fokuseret, konkret og jobrettet, og man kan gå direkte til de emner, der er væsentlige for

den konkrete borger.

Enkelte af de deltagende jobcentre har udviklet et konkret værktøj til at understøtte dialogen

med borgeren om svarene på forberedelsesskemaet. For eksempel har

Jobcenter Brønderslev

ar ejdet ed e ”Jo GPS”, der er ygget op o kri g de para etre, so for eredelsesske-

maet indeholder, jf. figur 4.4 og figur 4.5. Sagsbehandleren spørger ind til de enkelte områder

ud fra tilgangen i den jobrettede samtale og den motiverende samtale, og borgerne vurderer

sig selv på en skala fra 0 til 10 på hvert parameter. Jobcentret har erfaring med, at det er et

godt værktøj til at tale om og visualisere borgerens udgangspunkt og progression på de forskel-

lige punkter.

Figur 4.4: Job GPS udviklet af Jobcenter Brøn-

derslev

Figur 4.5: Eksempel på udfyldt udgave af Job

GSP udviklet af Jobcenter Brønderslev

”

Citater fra Jobcenter Brønderslev omkring brugen af Job GPS som dialogværktøj

Vi bruger vores eget dialogværktøj med parametre fra

forberedelsesskemaets kvalitative spørgsmål. Det har

vist sig at være et rigtig godt fundament for en samtale

med fokus på den jobsøgendes individuelle ressourcer

og udviklingspunkter. Værktøjet har også den force, at

det visualiserer den jobsøgendes situation og sammen-

hængen mellem forskellige elementer i jobsøgningen.

Det er et godt progressionsværktøj, som motiverer til

handling. Det fungerer i høj grad at bruge afklarings-

værktøjets spørgsmål i samtalen, når det sker via dette

dialogværktøj.

Jobcenter Brønderslev

Feedback fra borgerne er bl.a., at det er

godt at få visualiseret deres tanker og situa-

tion. Det giver retning og struktur. Min

oplevelse er, at dialogværktøjet ofte er med

til at sætte en dybere refleksion i gang hos

de ledige, og at de bliver handlingsfokuse-

rede i forhold til deres udviklingspunkter.

Jobcenter Brønderslev

Profilafklaringen som udgangspunkt for indsatser

De deltagende jobcentre vurderer generelt set, profilafklaringen kan være med til at styrke og

målrette

indholdet

i de indsatser, der følger efter den første samtale. Jobcentrene påpeger, at

profilafklaringen sammen med den indsigt der opnås i første samtale og det efterfølgende

samtaleforløb med borgeren sikrer et bedre kendskab til borgeren og vedkommendes styrker

”

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

og udfordringer. Det giver et godt grundlag for at udpege og målrette de indsatser, der vurde-

res som relevante for at hjælpe borgeren tilbage i job.

Erfaringerne viser desuden, at profilafklaringsværktøjet ikke kan stå alene. Det er

samtalen,

der er udslagsgivende for en målrettet indsats. I den forbindelse nævner flere projekter, at

sagsbehandlernes egne holdninger til at foretage profilafklaring har betydning for, hvordan

profilafklaringen omsættes i samtalen. Tilbagemeldingerne fra projekterne peger i den forbin-

delse også på, at implementeringen er gået væsentligt nemmere i projekter, hvor profilafkla-

ringen varetages af en specialiseret enhed eller af specialiserede medarbejdere. Organiserin-

gen beskrives nærmere i afsnit 8.

Jobcentrenes udfordringer ift. at anvende profilafklaringen i samtaler og indsats

Nogle borgere kan blive demotiveret eller stødt over at få at vide, at de er i risiko for langtids-

ledighed. Nogle projekter påpeger, at det derefter kan være svært at motivere borgeren og

etablere tro på bevægelse mod beskæftigelse. Andre af de deltagende jobcentre har ikke den

samme erfaring.

Generelt er erfaringen dog, at præsentation af og samtale omkring resultatet af profilafkla-

ringsværktøjet i høj grad handler om samtaleteknik og sagsbehandlerens tilgang til borge-

ren/resultatet.

Jobcentrene understreger, at det er vigtigt, at det forklares over for borgeren, hvad profilafkla-

ringen skal bruges til, og at formålet er at iværksætte en tidlig indsats der kan hjælpe borgeren

og sikre, at borgeren ikke bliver langtidsledig. Generelt understreges det, at det er vigtigt at

anvende resultatet af profilafklaringen og svarene på forberedelsesskemaet som udgangs-

punkt for en dialog med borgeren

–

og ikke som en endelig facitliste

–

og at der skal være plads

til borgerens egen refleksion over resultatet.

De fleste af de lokale projekter har derudover erfaring med, at det i nogle tilfælde kan være

svært at vide, hvorfor afklaringsværktøjet peger på, at en borger er i risiko for langtidsledig-

hed. Det kan være en udfordring.

Mange af sagsbehandlerne har oplevet, at kan være svært at italesætte risikoen for langtidsle-

dighed over for borgeren, når man ikke kan præcisere præcist hvorfor eller hvilke parametre

der er årsag til, at borgeren vurderes som i risiko for langtidsledighed. Nogle projekter har også

valgt den tilgang til værktøjet, at det ikke er baggrunden for resultatet (hvorfor), der er inte-

ressant i sig selv, men at der er det fremadrettede (hvordan gør vi herfra), som der skal være

fokus på.

I forlængelse af ovenstående udfordringer i relation til dialog og samarbejde med borgeren, er

der i projektforløbet løbende blevet arbejdet meget med samtaleteknikker og hvordan man

kan afholde en fokuseret og jobrettet samtale med nyledige i risiko for langtidsledighed.

Udfordri ger e har også givet a led i g til e drøftelse af orgere s ”første øde” ed pro-

filværktøjet, hvilket sker elektronisk i form af en kvitteringstekst med resultatet af profilerin-

gen. De deltagende jobcentre er i den forbindelse enige om, at der kan arbejdes med formule-

ringerne i kvitteringsteksterne og at de

ikke

giver borgeren en tilstrækkelig begrundelse for,

hvorfor de er blevet vurderet i risiko for langtidsledighed. Det kan give et uhensigtsmæssigt

afsæt for dialogen med de nyledige til den første samtale. Hertil kommer, at nogle nyledige

dagpengemodtagere har et andet modersmål end dansk, og de har derfor svært ved at forstå

og besvare et forberedelsesskema, der er formuleret på dansk.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Boks 3: Ændringer til profilafklaringsværktøjet

På baggrund af de lokale projekters erfaringer og tilbagemeldinger har STAR taget initiativ til at justere

og forbedre profilafklaringsværktøjet. Konkret er der igangsat fem initiativer:

Ny statistisk model - øget præcision og intuition.

Der er udviklet en opdateret statistisk model,

der kobler registervariable om den ledige (fx forsørgelsesgrad, lønindkomst, alder) med de subjek-

tive variable fra forberedelsesskemaet (fx vurderinger af tro på job eller begrænsninger for at

komme i arbejde). Ved at koble de to datakilder er modellen blevet mere præcis samt mere intui-

tiv end sin forgænger.

Nyt forberedelsesskema

–

et dialogværktøj.

Der er kommet nye spørgsmål til forberedelsesske-

maet. De nye spørgsmål er formuleret i samarbejde med bl.a. kommuner og a-kasser fra projekt

”Sa taler og i dsats der odvirker la gtidsledighed”.

Formålet med de nye spørgsmål har været

at styrke forberedelsesskemaet som dialogværktøj for både sagsbehandler og borger.

Nye kvitteringstekster.

I samarbejde med et eksternt kommunikationsbureau med speciale i ad-

færd, Kommunernes Landsforening og Danske a-kasser er der udarbejdet nye kvitteringstekster til

profilafklaringsværktøjet.

Øget synlighed af forberedelsesskemaet på jobnet.dk.

STAR arbejder på, at synligheden af forbe-

redelsesskemaet på Jobnet via grafiske og kommunikative greb øges. Det skal sikre, at flere nyledi-

ge dagpengemodtagere opdager og udfylder forberedelsesskemaet på Jobnet.

Udsøgningsmuligheder på Jobkon.

Der arbejdes på at udvikle søgemuligheder på Jobkon. Målet

er, at sagsbehandlerne skal kunne fremsøge en samlet oversigt over de borgere i kommunen som

har udfyldt forberedelsesskemaet i en given periode og resultatet af afklaringen.

De første tre initiativer træder i kraft i oktober 2017, mens de to sidste udvikles hurtigst muligt.

Borgernes vurderinger af profilafklaringsværktøjet og dialogen omkring profilafklaringen

I for i delse ed evalueri ge af projekt ”Samtaler

og indsats der modvirker langtidsledig-

hed”

er der også

gennemført en survey blandt et mindre udsnit af borgere, der har deltaget i

projektet. Borgerne er blandt andet blevet spurgt ind til deres oplevelser med profilafklaringen

og dialogen med jobcenteret og a-kassen om profilafklaringen. Surveyen er ikke repræsentativ

ift. den samlede gruppe af borgere i projektet. En nærmere beskrivelse af metode mv. findes i

afsnit 0.

Omkring 42 pct. af de adspurgte borgere

angiver, at de

i høj grad

eller

i nogen grad

blevet bedre forberedt til samtalen med

jobcenteret og a-kassen ved at besvare

spørgsmålene i forberedelsesskemaet, jf.

figur 4.6. Borgerne uddyber det blandt an-

det med, at det giver anledning til overvejel-

ser omkring, hvad de kan gøre for at øge

deres jobmuligheder.

Omtrent samme andel af de adspurgte bor-

gere (43 pct.) svarer, at besvarelsen af for-

beredelsesskemaet ikke har betydet, at de

er blevet bedre forberedt til samtalen med

jobcenteret. De uddyber det blandt andet

med, at udfyldelsen af forberedelsesskema-

et lå meget tidligt i deres ledighedsforløb, og

Figur 4.6: Borgere i projektet: Er du ved at be-

svare spørgsmålene i forberedelsesskemaet

blevet bedre forberedt til samtalen med jobcen-

teret/a-kassen?

Ved ikke

15%

I høj grad

17%

Det har ikke betydet,

at jeg er bedre

forberedt til

samtalen

43%

I nogen grad

25%

Kilde: Brugerundersøgelse blandt nyledige i de 16 projekter

Anm.: N=60.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

de derfor ikke havde nået at gøre sig de store tanker om deres ledighed, da de udfyldte det.

Citater fra borgere omkring profilafklaringens effekt for deres forberedelse til første samtale

Jeg har fået overblik over, hvor mit

fokus bør ligge.

Spørgsmålene lagde op til, at jeg begyndte at

gøre de overvejelser, som var nødvendige og

vigtige for at starte jobsøgningsprocessen.

Det giver anledning til tanker og

refleksioner omkring ens position.

Nogle borgere nævner desuden, at de i forvejen var godt forberedt til samtalen. Mange af de

jobcentre, der har deltaget i projektet, påpeger desuden, at nogle borgere til den første samta-

le ikke kan huske, hvad de har svaret på spørgsmålene i forberedelsesskemaet. Det skyldes

ifølge jobcentrene, at forberedelsesskemaet for mange borgere blot udgør endnu en ting, de

skal udfylde, og at ikke alle borgere har bidt mærke i, at de har udfyldt skemaet.

Borgerne er også blevet spurgt ind til dialogen med jobcenteret og a-kassen om profilafklarin-

gen. Omkring 80 pct. af de borgere, der har svaret i undersøgelsen, angiver, at dialogen med

jobcenteret omkring deres svar på forberedelsesskemaet har gjort dem mere afklarede om-

kring deres situation, jf. figur 4.7. Desuden svarer godt halvdelen (56 pct.), at svarene fra for-

beredelsesskemaet og dialogen med jobcenteret og a-kassen har givet anledning til, at de gør

noget anderledes i deres jobsøgning fremadrettet, jf. figur 4.8. Borgerne uddyber blandt andet

dette med, at de er blevet opmærksomme på risikoen for langtidsledighed og forsøger at søge

mere bredt og være åben over for jobs inden for nye områder samt forbedre deres ansøgnin-

ger og CV. En ændring i søgeadfærden kan være en indikation på, at skemaet sammen med

samtalen kan være med til at sætte retning på borgerens jobsøgning.

Figur 4.7: Borgere i projektet: Har dialogen med

jobcenteret eller a-kassen gjort dig mere afkla-

ret om din situation og dine muligheder for job?

Figur 4.8: Borgere i projektet: Har dine svar på

forberedelsesskemaet

–

og din dialog med job-

centeret/a-kassen

–

givet anledning til, at du vil

gøre noget anderledes i din jobsøgning fremad-

rettet?

Procent

100

Procent

100

I høj grad

I nogen grad

Slet ikke

Ved ikke

Nej

44%

56%

Kilde: Brugerundersøgelse blandt nyledige i de 16 projekter

Anm.: N=72. Spørgsmålet er kun stillet til de borgere, der i et tidligere

spørgsmål har angivet, at de har haft en dialog med jobcenteret eller

a-kassen om deres svar på forberedelsesskemaet.

Kilde: Brugerundersøgelse blandt nyledige i de 16 projekter

Anm.: N=106

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

5. Særlig, målrettet indsats

So e del af projekt ”Samtaler

og indsats der modvirker langtidsledighed”

skal de lokale pro-

jekter iværksætte en særlig, målrettet indsats for de nyledige borgere, der er i risiko for lang-

tidsledighed og som er visiteret til projektet. Formålet er tidligt at understøtte de lediges tilba-

gevenden til arbejdsmarkedet og derved at forebygge eller modvirke, at de bliver langtidsledi-

ge.

I dette afsnit belyses den særlige, målrettede indsats blandt andet hvordan de lokale projekter

har implementeret indsatsen samt hvilken erfaring og læring projekterne har oplevet, jf. figur

5.1 (rød cirkel).

Figur 5.1: Indsatsmodellen i projekt

”Sa taler og i dsats der

odvirker la gtidsledighed”

Afsnittet baseres på viden indsamlet fra selvevalueringer, netværksseminarer, projektregistre-

ringssystem.

Hovedresultaterne er:

Alle de lokale projekter er lykkes med at iværksætte en særlig indsats og langt de fleste

vurderer, at den er virkningsfuld ift. at få nyledige i risiko for langtidsledighed i job eller ud-

dannelse.

Indsatsen adskiller sig på indhold, omfang og/eller timing i forhold til den indsats, der ellers

tilbydes nyledige a-dagpengemodtagere i jobcenteret.

Alle de deltagende jobcentre har iværksat en særlig personlig indsats, hvor borgeren fx til-

knyttes en fast sagsbehandler og et mere intensivt samtaleforløb med hyppigere samtaler.

Kombinationen er særlig virkningsfuld ift. at få nyledige i risiko for at blive langtidsledige i

job eller uddannelse igen. Det er en generel vurdering blandt de deltagende jobcentre.

Det skyldes i høj grad, at sagsbehandler og borger får en tættere relation og kan tale om

borgerens udfordringer. Det skaber gode rammer for at give personlig vejledning og støtte

og giver et bedre udgangspunkt for at understøtte borgerens progression.

Derudover varierer indholdet i den særlige indsats på tværs af projekter. Elementerne er

bl.a. jobsøgningsundervisning, øget virksomhedsrettet fokus samt personlig jobformidler.

Desuden påpeger flere af jobcentrene, at den personlige og tætte kontakt til borgerne kan

være med til at sikre bedre formidling til job og uddannelse for de ledige.

Jobcentrene vurderer desuden, at en mere intensiv virksomhedsrettet indsats er generelt

set virkningsfuld over for mange af de nyledige i risiko for langtidsledighed. De påpeger

blandt andet, at virksomhedsrettede forløb kan være med til at give borgerne motivation

og tro på, at de kan komme i beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Hvordan har de lokale projekter arbejdet med målrettet indsats?

Indhold i indsatsen

Alle de lokale projekter er lykkes med at iværksætte en særlig og målrettet indsats for de nyle-

dige visiteret til projektet. I de fleste projekter adskiller Indsatsen sig på både

indhold, omfang

timing

i forhold til den indsats, der ellers tilbydes nyledige a-dagpengemodtager i jobcente-

ret.

Der er få undtagelser fx i Jammerbugt, hvor indsatsen er den samme, som der normalt tilbydes

a-dagpengemodtagere, men timingen er anderledes: indsatsen igangsættes langt tidligere. I

Haderslev er indholdet ændret og omfanget øget, men timingen adskiller sig ikke fra det tids-

punkt, hvor der gives en indsats til kommunens øvrige a-dagpengemodtagere.

Variationen i indsatsen på tværs af projekter er angivet i tabel 2 herunder.

Tabel 2: Forskellige elementer i jobcentrenes særlige målrettede indsats i de lokale projekter

Type af indsats

Personlig samtaleindsats

Hyppigere samtaler

Jobsøgningsundervisning

Øget brug af virksom-

hedsrettet indsats

Personlig jobformidler

Trivselsfremmende tiltag

Køb af forløb ved anden

aktør

Tiltag ift. fysisk helbred

Antal projekter

Alle

Indhold i indsatsen

Fast sagsbehandler for borgeren, motiverende og coachen-

de tilgang

Øget samtalevolumen ift. normal samtalevolumen for a-

dagpengemodtagere

Individuel eller fælles jobsøgningsundervisning på work-

shops eller jobklubber

Mere intensiv virksomhedsrettet indsats, fx med et særligt

fokus på at skaffe job hjem til projektdeltagerne

Personlig jobformidler, der arbejder intensivt med jobsøg-

ningsstrategi samt med at matche borgere til ledige stillin-

ger eller praktikker

Fx mindfulness, coaching, psykologisk støttende samtaler

Fx individuel jobcoaching, intensiveret jobsøgning og virk-

somhedsrettet aktivitet

Fx fysioterapeutisk forløb, sundhed og kost

Alle de deltagende jobcentre har som en del af den særlige indsats haft en mere personlig

samtaleindsats over for projektdeltagerne. Det betyder blandt andet, at borgerne har den

samme sagsbehandler tilknyttet gennem hele forløbet, der har en tættere relation til borgeren

og kan yde personlig og individuel vejledning og støtte. Den personlige samtaleindsats indebæ-

rer desuden en motiverende og coachende tilgang, fx med udgangspunkt i tilgangen i den job-

rettede eller motiverende samtale.

Alle jobcentre har desuden haft (hyppigere samtaler) med deltagerne i projektet i forhold til

deres normale samtalevolumen for a-dagpengemodtagere. Det betyder blandt andet, at sam-

talerne igangsættes tidligere, er mere hyppige og ofte varer længere end i den normale ind-

sats.

Udover en mere personlig og hyppigere samtaleindsats er der stor forskel på, hvordan jobcen-

trene i de lokale projekter har tilrettelagt den særlige indsats for deltagerne i projektet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Størstedelen af jobcentrene har haft tilbud om jobsøgningsundervisning, enten individuelt

eller på særlige workshops eller jobklubber, der er oprettet og tilrettelagt til projektet. Mange

af jobcentrene har som en del af projektet haft øget eller ændret brug af virksomhedsrettede

tilbud i form af blandt andet mere intensiv virksomhedsrettet indsats eller et særligt fokus på

at skaffe job hjem til projektdeltagerne.

De fleste af projekterne har haft tilbud om en personlig jobformidler. Det kan blandt andet

indebære at arbejde intensivt med den lediges jobsøgningsstrategi samt at arbejde individuelt

med den enkelte borgers udfordringer og forhindringer for at finde et job. Den personlige job-

formidler har i nogle af projekterne desuden arbejdet med at matche borgere til ledige stillin-

ger eller virksomhedspraktikker samt med at etablere kontakt til virksomhederne sammen

med borgerne.

Enkelte af jobcentrene har som en del af den særlige tilbudsvifte i projektet haft trivselsfrem-

mende tiltag eller tilbud rettet mod at fremme borgernes fysiske helbred.

Enkelte jobcentre har som en del af deres indsats i projektet anvendt køb af forløb hos anden

aktør. Det inkluderer blandt andet individuelt tilrettelagte forløb med jobcoaching, intensive-

ret jobsøgning og virksomhedsrettet aktivitet.

Tilrettelæggelse af indsatsen

Den personlige og hyppige samtaleindsats iværksættes i alle jobcentrene umiddelbart efter

den første samtale med den nyledige. Tilbudsindsatsen igangsættes også umiddelbart herefter

i de fleste projekter.

I gennemsnit er der gået godt fire uger, fra

deltagerne er visiteret til projektet, og til de

har modtaget det første tilbud. Omkring 40

pct. af de nyledige, der har modtaget et

tilbud, er påbegyndt det første tilbud inden

for den første uge efter de er blevet visiteret

til projektet, jf. figur 5.2. Yderligere 26 pct.

har modtaget en indsats inden for de første

4 uger i projektet, mens 17 procent af delta-

gerne er kommet i deres første indsats in-

den for den femte til ottende uge.

Jobcentrene påpeger dog, at timingen af

indsatsen afhænger af den enkelte lediges

situation, og om der fx allerede er blevet

igangsat indsatser, inden den ledige blev

visiteret til projektet.

Figur 5.2: Hvor lang tid er der gået før første

tilbud for de deltagere, der har modtaget et

tilbud?

Procent

Kilde: Projektregistreringsark udfyldt af kommunerne samt mploys

beregninger.

Anm.: N=1.618. Hyppigere samtaler og personlig indsats er ikke talt

med som tilbud i figuren.

De lokale projekter har i løbet af projektperioden foretaget registrering af alle de visiterede

nyledige i et registreringsværktøj udviklet til formålet. Her har de bl.a. noteret antallet og ti-

mingen af de tilbud, som hver nyledig projektdeltager har deltaget i.

De borgere, der har medvirket i projektet har i gennemsnit deltaget i ca. 1,5 tilbud i løbet af

den periode, de har været en del af projektet. Herudover har hyppigere samtaler samt en me-

re personlig samtaleindsats været en del af den særlige indsats i alle de lokale projekter. Disse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

tiltag er ikke registreret som tilbud i det registreringsværktøj, kommunerne har anvendt og

fremgår derfor ikke i opgørelsen over antal tilbud.

En række borgere i projektet har ikke deltaget i nogle tilbud. Det skyldes bl.a., at indsatsen for

nogle borgere udelukkende har været hyppigere samtaler og en mere personlig indsats. Bor-

gerne har således kun deltaget i andre tilbud, hvis det er blevet vurderet relevant. Nogle bor-

gere er desuden gået i arbejde, inden de kunne komme i gang med et tilbud.

Personlig jobformidler er det tilbud, som

flest borgere i projektet har modtaget. Om-

kring 45 pct. af deltagerne i projektet har

haft en personlig jobformidler tilknyttet, jf.

figur 5.3. Herudover er de mest anvendte

tilbud til projektdeltagerne jobsøgningsfor-

løb, virksomhedspraktik, afklaringsforløb,

jobrettet uddannelse og faglig opkvalifice-

ring.

Figur 5.3: Hvilken type tilbud har projektdelta-

gerne medvirket i?

Procent

Jobsøgningsforløb

Jobrettet uddannelse

Afklaringsforløb

Personlig jobformidler

Faglig opkvalificering

Procent

Voksenlærling

Uddannelsesløft

Der er stor forskel på varigheden af de for-

skellige tilbud på tværs af de lokale projek-

ter. Nogle tilbud har en varighed på en en-

kelt dag eller et par dage. Det kan fx gælde

Kilde: Projektregistreringsark udfyldt af kommunerne samt mploys

beregninger.

jobsøgningsundervisning på workshops.

Anm.: N=2.031. Hyppigere samtaler og personlig indsats er ikke talt

Andre tilbud kan vare i flere måneder, her-

med som tilbud i figuren.

under fx virksomhedspraktik, personlig job-

formidler eller forløb ved anden aktør. Tilbuddene til de nyledige i projektet kan have et om-

fang på alt mellem et par timer om ugen og op til 37 timer pr. uge.

Erfaringerne med den målrettede indsats

Langt de fleste af de deltagende jobcentre

vurderer, at den indsats, de har iværksat i

forbindelse med projektet, er virkningsfuld

ift. at få nyledige i risiko for langtidsledighed

i job eller uddannelse, jf. figur 5.4.

I løbet af projektperioden har de deltagende

jobcentre gjort sig en række erfaringer om-

kring, hvilke af de anvendte indsatser, der i

særlig grad vurderes at være virkningsfulde i

forhold til at forebygge langtidsledighed og

få de ledige i job. Dette beskrives herunder.

Figur 5.4: Jobcentrenes vurdering: Vurderes de

anvendte indsatser og metoder i projektet at

være virkningsfulde ift. at få nyledige i risiko for

langtidsledighed i beskæftigelse?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Antal jobcentre

Personlig indsats og intensivt samtaleforløb

Anm.: Ét jobcenter har ikke besvaret dette spørgsmål.

Den

særlige personlige indsats,

hvor borge-

ren tilknyttes en fast sagsbehandler og der desuden er en

mere intensiv samtalekontakt,

fun-

gerer godt for nyledige i risiko for at blive langtidsledige. Det er en generel vurdering blandt de

deltagende jobcentre, der alle har haft en mere personlig samtaleindsats over for projektdel-

tagerne end i den normale indsats for a-dagpengemodtagere.

Kilde: Selvevaluering gennemført i marts/april 2017.

Kompetencevurdering

Realkompetenceafkl.

Virksomhedspraktik

Læse/Skrive/Regne

Sprogforløb

Jobformidling

Løntilskud

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Den personlige indsats og tættere kontakt er ifølge jobcentrene blandt andet effektiv, fordi det

betyder, at sagsbehandlerne får en tættere relation til borgeren og lærer borgeren og dennes

udfordringer bedre at kende. Det skaber gode rammer for at give personlig vejledning og støt-

te og giver et bedre udgangspunkt for at understøtte borgerens progression. Desuden sikrer

den tættere relation, at sagsbehandlerne bedre kan tale om udfordringerne med borgeren, fx

ift. trivselsproblemer. Det giver sagsbehandleren bedre mulighed for at være motiverende og

engagerende over for borgeren og understøtte borgerens selvtillid.

Desuden påpeger flere af jobcentrene, at den personlige og tætte kontakt til borgerne kan

være med til at sikre bedre formidling til job og uddannelse for de ledige. Det intensive samta-

leforløb og det større kendskab til borgeren giver sagsbehandlerne bedre mulighed for at

guide borgeren gennem jobsøgningen og sørge for progression i jobsøgningsforløbet. Det gæl-

der også for de tilfælde, hvor borgeren

tilknyttes en

personlig jobformidler,

som

De hyppige samtaler giver et godt kendskab til projekt-

kan medvirke til en hurtigere målretning i

deltagerne og som konsulent kan man derved hurtigere

jobsøgningen og en afklaring omkring ek-

matche til virksomhederne. Det er vores overbevisning

at disse borgere får flere tilbud om jobåbninger end

sempelvis brancheskift eller en tidlig virk-

andre nyledige udenfor målgruppen.

somhedsrettet indsats. Derudover kan den

Deltagende jobcenter

personlige jobformidler hjælpe borgeren til

at skærpe sin jobsøgningsstrategi og -profil.

Desuden betyder den store viden om borgerne, som en personlig jobformidler eller en sagsbe-

handler får ved en personlig indsats og hyppig kontakt, at de bedre kan matche borgerne til

virksomheder eller ledige stillinger

–

også mellem samtalerne.

Øget fokus på virksomhedsrettet indsats

En mere intensiv virksomhedsrettet indsats er generelt set virkningsfuld over for mange af de

nyledige i risiko for langtidsledighed. Det erfarer de jobcentre, der har benyttet sig af øget brug

af virksomhedsrettet indsats.

De påpeger blandt andet, at virksomhedsrettede forløb kan være med til at give borgerne mo-

tivation og tro på, at de kan komme i beskæftigelse. Desuden kan forløb på virksomheder være

med til at sikre, at en borger får bedre viden om sine kompetencer udfordringer. Dermed kan

de virksomhedsrettede forløb være med til at støtte borgeren i sin videre jobsøgning. Flere af

jobcentrene har desuden haft gode erfaringer med at skaffe job hjem til projektdeltagerne

eller matche borgerne direkte med potentielle virksomheder eller ledige stillinger, fx via en

personlig jobformidler som beskrevet ovenfor.

Citater fra deltagende jobcentre omkring effekten af en øget virksomhedsrettede indsats

Virksomhedsrettede forløb har vist sig gode til at hjæl-

pe den ledige i gang og videre i sin jobsøgning. Det

øger den lediges indsigt i egne styrker og svagheder og

det er en vigtig viden i den videre jobsøgning. Det

skaber også motivation og konkret tro på at de kan.

Deltagende jobcenter

Det intensive virksomhedsrettede forløb ser ud til

at have en positiv effekt. Der er en tendens til, at

de ledige, der har været i virksomhedsrettede

forløb også er dem, der hurtigst går i arbejde.

Deltagende jobcenter

”

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Trivselsfremmende tiltag

Enkelte af de deltagende jobcentre har benyttet

sig af trivselsfremmende tiltag som en del af deres

tilbudsvifte til projektdeltagerne. Disse jobcentre

har erfaring med, at trivselsfremmende tiltag fun-

gerer som et godt supplement til de øvrige indsat-

ser, da de hjælper borgerne med at overkomme

nogle udfordringer og barrierer, der ellers kan stå i

vejen for en effektiv jobsøgning.

”

Supplering af beskæftigelsestiltag m. trivsels-

fremmende tiltag virker godt. Borgerne får gen-

nem sidstnævnte støtte til at overvinde trivsels-

mæssige udfordringer, som ellers kan være en

barriere i den effektive jobsøgning.

Deltagende jobcenter

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

6. Samarbejde med a-kasser

So e del af projekt ”Sa taler og i dsats der odvirker la gtidsledighed” er det he sigte ,

at de deltagende jobcentre iværksætter et samarbejde med en eller flere lokale a-kasser. Via

samarbejdet skal jobcentrene inddrage a-kasserne i profilafklaringen af nyledige a-

dagpengemodtagere og eventuelt i den særlige indsats for nyledige i risiko for langtidsledig-

hed. I dette afsnit undersøges om og hvordan jobcentrene har samarbejdet med a-kasserne,

og om det er lykkedes at iværksætte et effektivt samarbejde. Erfaringer og læring vedr. samar-

bejdet belyses også.

Afsnittet baseres på viden indsamlet fra interview med a-kasser, selvevalueringer og netværks-

seminarer.

Hovedresultaterne er:

I godt 10 ud af de 16 lokale projekter siger jobcentrene, at samarbejdet med de medvir-

kende a-kasser er forløbet tilfredsstillende.

Godt halvdelen af jobcentrene vurderer, at samarbejdet styrker udpegningen af ledige i

risiko for langtidsledighed mens...

… to tredjedele siger,

at samarbejdet styrker en tidlig, målrettet indsats.

De samarbejdende a-kasser bistår bl.a. med at sikre, at borgerne udfylder forberedelses-

skemaet fx ved at opfordre borgerne til at udfylde skemaet eller at udfylde det sammen

med borgerne til CV-samtalen.

De samarbejdende a-kasser kan også indgå i planlægning af indsatsen.

Nogle af jobcentrene har oplevet udfordringer med at få samarbejdet med a-kasserne til at

køre. Det skyldes bl.a. travlhed, manglende ressourcer, manglende engagement og/eller

modvilje mod profilafklaring fra a-kassernes side.

Et godt og effektivt samarbejde mellem jobcentre og a-kasser kræver mange ressourcer og

ofte er relations-/personbåret. Det vurderer begge parter.

Erfaringerne er, at faste aftaler om rollefordeling samt løbende kommunikation og høj

gennemsigtighed understøtter et effektivt samarbejde mellem jobcenter og a-kasser.

Der hvor samarbejdet mellem a-kasser og kommuner er lykkedes siger a-kasserne, at der

er et tættere samarbejde og en hyppigere og mere systematisk kontakt end tidligere.

A-kasser oplever også, at der er en bedre fælles forståelse af mål og holdninger til indsat-

sen for nyledige i risiko for langtidsledighed.

Der hvor samarbejdet har været udfordret skyldes det blandt andet, at a-kasserne oplever

profilafklaringen som stigmatiserende ift. borgeren og fravælger det, at der ikke har været

ressourcer til at løfte opgaven mv.

Hvordan har jobcentrene samarbejdet med a-kasserne i projektet?

De fleste af jobcentrene i projektet har fra starten

–

som en del af deres projekt

–

skullet etab-

lere et samarbejde med en eller flere a-kasser (lokalafdelinger). Det overordnede fokus i sam-

arbejdet har været 1) at få de nyledige til at udfylde forberedelsesskemaet som forberedelse til

første samtale, og 2) at forberede og afholde samtalen med den nyledige og anvende resulta-

terne fra profilafklaringen som dialogværktøj i samtalen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Samarbejdets form, indhold mv. varierer meget på tværs af lokale projekter, ligesom jobcen-

trene har valgt hvilke a-kasser de vil samarbejde med ud fra forskellige kriterier. Nogle jobcen-

tre har valgt at samarbejde med a-kasser med en bestemt type medlemmer, fx ufaglærte. An-

dre jobcentre har forsøgt at etablere samarbejde med de a-kasser som har flest medlemmer i

lokalområdet for at sikre et stort visitationsgrundlag ind i projektet.

Overordnet set har der i de lokale projekter været tre forskellige modeller ift. samarbejdet

mellem jobcenter og a-kasser, jf. tabel 3.

Tabel 3: Samarbejdsmodeller mellem jobcenter og a-kasser vedr. udfyldelse af forberedelsesskemaet

A-kassen hjælper med til at

sikre,

at nyledige udfylder forberedelsesskemaet, fx ved at besvare

spørgsmålene sammen med borgeren

A-kassen

opfordrer

de nyledige til at udfylde forberedelsesskemaet, fx i forbindelse med CV-

samtalen

A-kassen medvirker ikke i arbejdet med udfyldelse af forberedelsesskemaet

I nogle af de lokale projekter har de samarbejdende a-kasser været med til at

sikre,

at de nyle-

dige medlemmer har besvaret forberedelsesskemaet. Det indebærer blandt andet, at a-

kasserne har etableret og arbejdet efter klare arbejdsgange og procedurer ift. at understøtte

udfyldningen af forberedelsesskemaet. For eksempel har nogle a-kasser i CV-samtalen fulgt op

på om den nyledige har udfyldt forberedelsesskemaet, og har besvaret skemaet sammen med

borgeren, hvis det ikke allerede er udfyldt. Det betyder, at resultatet fra profilafklaringsværk-

tøjet ligger klar til brug for fællessamtalen mellem borger, jobcenter og a-kasse.

I andre af de lokale projekter har a-kasserne

opfordret

borgerne til at udfylde forberedelses-

skemaet, fx i forbindelse med den første CV-samtale i a-kassen.

Nogle af de lokale projekter har

Figur 6.1: Samtaleværktøj der bl.a. beskriver formål og

indhold i samtaleforløbet, udviklet i samarbejde mellem

udviklet konkrete værktøjer, faste

jobcenter og a-kasser i Haderslev

kontaktformer mv. med henblik på

at understøtte samarbejdet mel-

lem jobcenter og a-kasser i forbin-

delse med projektet. For eksempel

har de forskellige parter i projektet

i Haderslev i samarbejde udarbej-

det samtaleværktøj, som bruges af

sagsbehandlere i jobcenter og a-

kasser i de første seks måneder af

samtaleforløbet, jf. figur 6.1. Værk-

tøjet indeholder blandt andet en

oversigtsguide som kort beskriver

formål og indhold i de forskellige

samtaler samt rammer og arbejds-

deling mellem jobcenter og a-kasse i forbindelse med samtalerne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

I Fredensborg har man gennem et kompetenceforløb med deltagelse af både jobcenter og a-

kasser udarbejdet fælles arbejdsgange og opnået fælles forståelse for hinandens måde at ar-

bejde på.

I nogle af de lokale projekter har der været en række udfordringer ift. at få det lokale samar-

bejde op at køre og i de projekter har a-kasserne derfor ikke medvirket. Udfordringerne uddy-

bes nedenfor.

Jobcentrenes erfaringerne med a-kassesamarbejdet

I alt 10 ud af de 16 jobcentre vurderer, at

samarbejdet med a-kasserne i

høj grad

eller

nogen grad

er forløbet tilfredsstillende, jf.

figur 6.2. Samarbejdet er ifølge tre af job-

centrene

i mindre grad

forløbet tilfredsstil-

lende, mens tre jobcentre ikke har besvaret

dette spørgsmål.

Figur 6.2: Jobcentrenes vurdering: Er samarbej-

det med a-kasserne forløbet tilfredsstillende?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Jobcentrene uddyber blandt andet, at sam-

arbejdet med a-kasserne i forbindelse med

Antal jobcentre

dette projekt er afhængigt af det eksiste-

Kilde: Selvevaluering gennemført i marts/april 2017.

rende samarbejde forud for projektet. De

Anm.: Tre jobcentre har ikke besvaret dette spørgsmål.

steder, hvor der i forvejen er et godt og tæt

samarbejde med de lokale a-kasser, har det været nemmere at få samarbejdet i forbindelse

med projektet til at fungere godt. Det er også en generel vurdering, at et succesfuldt samar-

bejde til dels er relations-/personafhængigt

–

både i forhold til medarbejdere i jobcenteret og i

a-kasserne.

Nogle af de steder hvor samarbejdet er forløbet godt, siger jobcentrene, at samarbejdet i løbet

af projektperioden også har udviklet sig ud over det som var tænkt i projektet. Blandt andet

byder a-kasserne nogle steder selv ind med nyledige kandidater, som de mener er i risiko for

langtidsledighed selvom borgeren enten ikke har udfyldt forberedelsesskemaet endnu, eller

ikke er vurderet som i risiko for langtidsledighed i profilafklaringen.

De steder, hvor samarbejdet med a-kasserne i mindre grad er forløbet tilfredsstillende, peges

der på forskellige udfordringer.

En række jobcentre har oplevet, at samarbejdet har været udfordret på grund af travlhed og

manglende ressourcer i a-kasserne. De har haft svært ved at afsætte tid og ressourcer til at

deltage i nye projekter og til at indgå i opstartsaktiviteter samt bidrage til ekstra opgaver som

fx udfyldelse af forberedelsesskemaet. Samtidig er det ikke obligatorisk for den nyledige at

udfylde forberedelsesskemaet.

Nogle jobcentre peger også på, at de har oplevet et manglende engagement fra a-kasserne,

der i nogle tilfælde ikke har følt medejerskab over projektet og profilafklaringsværktøjet. Det

skyldes blandt andet, at de har følt, at de fik pålagt en formidlingsopgave fra jobcenteret, som

de ikke selv havde besluttet sig for at indgå i eller havde indflydelse på. Derudover arbejder

nogle a-kasser med deres egne profilafklaringsværktøjer og har ifølge jobcentrene ikke været

lige så villige til at anvende et andet værktøj.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Mange jobcentre har desuden oplevet, at nogle a-kasser indledningsvist har haft en modvilje

mod profilafklaring af nyledige eller screening for langtidsledighed. Der har blandt nogle a-

kasser været en bekymring for, at profilafklaringen udgør en unødvendig stigmatisering af le-

dige a-dagpengemodtagere. Flere projekter påpeger dog, at a-kassernes skepsis blev mindre,

da de i forbindelse med fællessamtalerne så, hvordan profilafklaringen blev anvendt, og ople-

vede at der kom gode resultater ud af projektet.

Generelt er erfaringen fra de deltagende jobcentre, at det kræver mange ressourcer at iværk-

sætte samarbejde med mange a-kasser

–

der skal meget energi til at få et effektivt samarbejde

op at køre. Skal man samtidig samarbejde med et stort antal a-kasser lokalt kræver det yderli-

gere ressourcer. Udskiftning i medarbejdere i både jobcenter og a-kasse kan desuden udfordre

et effektivt og kontinuerligt samarbejde.

Hvad kan understøtte et effektivt samarbejde mellem jobcentre og a-kasser?

Erfaringerne fra de deltagende jobcentre er, at en række forhold er vigtige for at etablere og

vedligeholde et godt og effektivt samarbejde med a-kasser. De vigtigste er:

Tabel 4: Hvad er vigtigt i samarbejdet mellem jobcenter og a-kasser ift. profilafklaring?



Klar rollefordeling i samtalen



Klar dagsorden for samtalen

–

forventningsafstemning og fælles drøftelser af

indhold, mål og metoder



Kendskab til hinandens arbejde og kompetencer



Løbende kommunikation



Gennemsigtighed og højt informationsniveau



Systematisk brug af konkrete værktøjer



Faste kontaktpersoner

For at etablere og vedligeholde et godt og effektivt samarbejde, er det vigtigt med en

klar rol-

lefordeling

mellem jobcenter og a-kasser, samt at parterne har

kendskab til

hinandens arbejde

og kompetencer. Det understreger flere af de deltagende jobcentre. De uddyber i den forbin-

delse, at et godt forarbejde i form af drøftelser omkring indhold og proces for de fælles samta-

ler giver en god forståelse for hinandens roller og kompetencer. Desuden påpeges det, at det

er vigtigt med forventningsafstemning og enighed omkring de anvendte mål og metoder mel-

lem jobcenter og a-kasse.

Jobcentre og a-kasser har i de fleste af de lokale projekter haft en fælles dialog med de nyledi-

ge om profilafklaringen og besvarelsen af forberedelsesskemaet til de fællessamtalerne. En

række projekter har i den forbindelse gode erfaringer med at afstemme linje og dialog ift. bor-

geren mellem jobcenteret og a-kassen

–

både forud for og efter fællessamtalen med den nyle-

dige. De påpeger derfor, at der med fordel kan sættes tid af til formøder og eftermøder i for-

bindelse med profilafklaringssamtalen.

Det er også vigtigt med

løbende kommunikation.

Det påpeger flere af de jobcentre og a-kasser,

som har deltaget i projektet. De nævner blandt andet, at der er vigtigt med

høj gennemsigtig-

hed

og et

højt informationsniveau

–

både indledningsvist og løbende under projektet. Det kan

medvirke til en god dialog.

Det nævnes blandt andet, at god dialog og inddragelse af a-kasserne kan sikres via jævnlige

møder og løbende orientering om status på projektet samt via anvendelse af

faste kontaktper-

soner

og tovholdere i både jobcenter og a-kasse. Det medvirker til at skabe personlige relatio-

ner mellem medarbejderne og bidrager positivt til samarbejdet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Nogle af de lokale projekter har desuden erfaring med, at

systematisk

brug af

konkrete værktø-

jer

kan understøtte samarbejdet mellem jobcenter og a-kasser i forbindelse med projektet, jf.

tidligere.

Jobcentrenes vurdering af udbyttet af samarbejdet med a-kasserne

Et af formålene med projektet er at under-

støtte jobcenter og a-kasser i at identificere

de nyledige a-dagpengemodtagere, der har

særlig risiko for at blive langtidsledige. Om-

kring to tredjedele af de deltagende jobcen-

tre vurderer, at samarbejdet med de med-

virkende a-kasser styrker udpegningen af

ledige i risiko for langtidsledighed til projek-

tet, jf. figur 6.3.

Figur 6.3: Jobcentrenes vurdering: Styrker sam-

arbejdet med de medvirkende a-kasser udpeg-

ningen af ledige med risiko for langtidsledighed

til projektet?

I høj grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet ikke

Jobcentrene uddyber det blandt andet med,

at man via samarbejdet med a-kasserne har

Antal jobcentre

mulighed for at spotte de nyledige i risiko

Kilde: Selvevaluering gennemført i marts/april 2017.

tidligere end ellers

–

fx allerede ved CV-

Anm.: To jobcentre har ikke besvaret dette spørgsmål.

samtalen i a-kassen. Det giver mulighed for

at man kan sætte ind med et målrettet fokus mod at iværksætte en indsats mod langtidsledig-

hed allerede ved den første fællessamtale. Desuden nævner flere jobcentre, at det er en for-

del, at jobcenter og a-kasse kan være fælles om dialogen med borgeren om deres risiko for at

ende i langtidsledighed.

Tre fjerdedele af de deltagende jobcentre vurderer, at de via projektet har opnået en bedre

dialog med a-kasserne om risikogruppen for langtidsledighed. De uddyber blandt andet, at der

gennem projektet og samarbejdet er kommet en fælles opmærksomhed på målgruppen. Flere

projekter påpeger, at det er godt at få opstillet nogle parametre som både JC og a-kasse er

særligt opmærksomme på ved den enkelte nyledige ift. risiko for langtidsledighed. Desuden

nævnes det, at jobcenter og a-kasser via samarbejdet er blevet skarpere på hinandens vurde-

ringsgrundlag og håndtering af nyledige i risiko.

Omkring to tredjedele af jobcentrene me-

ner, at samarbejdet med de medvirkende a-

kasser styrker en tidlig, målrettet indsats

over for de visiterede til projektet, jf. figur

6.4. De uddyber, at der via samarbejdet

bliver et større fælles fokus på den enkelte

borger i risiko for langtidsledighed og fokus

på at lægge en plan, som både borger, job-

center og a-kasse tror på. Desuden giver

samarbejdet mellem jobcenteret og a-

kasserne et fælles afsæt for dialog og indsat-

ser samt flere relevante perspektiver på den

lediges jobudsigter, da de kan bruge hinan-

dens indsatser.

Figur 6.4: Jobcentrenes vurdering: Styrker sam-

arbejdet med de medvirkende a-kasser en tidlig,

målrettet indsats overfor de visiterede til pro-

jektet?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Antal jobcentre

Kilde: Selvevaluering gennemført i marts/april 2017.

Anm.: Tre jobcentre har ikke besvaret dette spørgsmål.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Udvalgte a-kassers erfaringer med jobcentersamarbejdet

I forbindelse med denne evaluering er der foretaget interviews med syv a-kasser. Formålet har

været at få a-kassernes vurdering af samarbejdet med jobcenteret, herunder hvad der er lyk-

kedes, hvilken værdi det har for a-kasserne at medvirke til profilafklaringen og hvilke udfor-

dringer der har været. Fire af de interviewede a-kasser har haft et tæt og godt samarbejde

med det kommunale jobcenter i projektet mens tre af a-kasserne har oplevet udfordringer i

deres samarbejde med det kommunale jobcenter.

A-kasser med et godt og tæt samarbejde med jobcenteret omkring profilafklaringen

De fire interviewede a-kasser siger alle, at de har haft været et godt samarbejde med det loka-

le jobcenter i forbindelse med projektet. De nævner blandt andet, at samarbejdet og dialogen

mellem a-kasse og jobcenter har udviklet sig meget positivt i projektperioden. Det har skabt et

tættere samarbejde og en hyppigere og mere systematisk kontakt end tidligere. Desuden er

der blevet udvekslet erfaringer og begge parter har ladet sig inspirere af hinanden fx ift. ar-

bejdsmetoder, tilgange, indsatser mv.

A-kasserne vurderer, at samarbejdet omkring projektet har medvirket til, at der er etableret

bedre fælles forståelse af mål og holdninger til indsatsen for nyledige i risiko for langtidsledig-

hed. Det er blevet mere tydeligt, at a-kasse og jobcenter vil det samme og har samme mål. Der

er desuden opbygget veje til, at a-kasse og

jobcenter kan understøtte og supplere hin-

Vi har været rigtig glade for at være med. Det har

anden i arbejdet med nyledige i risiko for

været lidt langt og lidt tidskrævende. Men vi har

langtidsledighed. Det er desuden a-

fået et fantastisk samarbejde med jobcenteret

kassernes erfaring, at det er tidskrævende at

gennem projektet. Vi har også fundet ud af, at vi

få det tætte samarbejde op at køre, men at

ikke er forskellige, og vi vil det samme.

Deltagende a-kasse

det er investeringen værd.

De fire interviewede a-kasser er alle positive over for anvendelsen af profilafklaringsværktøjet.

Besvarelserne i forberedelsesskemaet giver god viden om det medlem, man som a-kasse med-

arbejder, skal have samtaler med. A-kasserne peger samstemmende på at profilafklaringen

medvirker til, at



der skabes et fælles afsæt og udgangspunkt i a-kasse og jobcenter forud for fællessam-

talen

a-kasse- og jobcentermedarbejderne er klædt godt på til fællessamtalen

at jobcentret tidligt får fokus på ledige med risiko for langtidsledighed, og at jobcentret

dermed kan igangsættes en målrettet og særlig indsats (samtaler og indsatser)

”

Medlemmets besvarelse og profilafklaringen kan efter a-kassernes vurdering både bruges i

forberedelsen af samtalen og aktivt under samtalen fordi man kan tale ud fra medlemmets

svar.

To af de interviewede siger desuden, at værktøjet kan sætte en retning og et fokus for forbe-

redelse af samtaler i a-kassen, herunder CV-samtalen, og samtidig fungere som et dialogværk-

tøj under samtaler i a-kassen. Det nævnes desuden, at resultaterne fra profilafklaringen spiller

godt sammen med arbejdet med CV og jobsøgning, som medlemmet skal i gang med og som a-

kassen understøtter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

De fire interviewede a-kasser forventer at de fremover vil fortsætte med at anvende resultatet

fra profilafklaringsværktøjet som afsæt for og input til fællessamtalen med jobcenteret. De vil

også i øvrigt fortsætte med det gode samarbejde med jobcenteret omkring ledige i risiko for

langtidsledighed selvom projektet er afsluttet.

To af de interviewede a-kasser har arbejdet systematisk sammen med jobcenteret for at få de

ledige til at udfylde forberedelsesskemaet

–

noget de begge forventer at forsætte med. De

arbejdsgange og procedure ift. at udfylde profilafklaringsværktøjet med de ledige under CV-

samtalen videreføres således.

A-kasser der har oplevet udfordringer i samarbejdet omkring profilafklaringen

Tre af de interviewede a-kasser har oplevet udfordringer ift. at få etableret et samarbejde med

jobcenteret omkring profilafklaringen. De siger samstemmende at de oplever at der er en god

relation til jobcenteret, og at det almindelige og daglige samarbejde generelt forløber godt.

Samarbejdsvanskeligheder er således afgrænset til projektet og vedrører profilafklaringen. De

tre interviewede a-kasser siger alle, at de grundlæggende har en skepsis over for screenings-

værktøjer og derved også det profilafklaringsværktøj, som er anvendt i projektet. De har der-

for haft svært ved at se værdien i profilafklaringsværktøjet, og har derfor tidligt i forløbet fra-

valgt at benytte det. I stedet er visiteringen af ledige ind i projektet sket i fællessamtalen med

borgeren.

To af a-kasserne begrunder deres skepsis over for profilafklaringsværktøjet med, at screenin-

gen er stigmatiserende og er derfor ikke hensigtsmæssig i dialogen med borgeren. De tilken-

degiver at det vil være mere hensigtsmæssigt at medarbejderne foretager screeningen ift.

risiko for langtidsledighed under samtalerne med borgerne (uden brug af profilafklaringsværk-

tøj).

En anden udfordring er ifølge en af de interviewede a-kasser, at der har været mangel på res-

sourcer i projektet

–

og det kræver ekstra ressourcer hos a-kasserne at indgå i et samarbejde

med jobcenteret omkring profilafklaring fx ekstra tid til opstartsaktiviteter, til at hjælpe ledige

med at udfyldelse af forberedelsesskemaet mv. Samtidig er det ikke obligatorisk for den nyle-

dige at udfylde forberedelsesskemaet og der er meget andet, der skal tales igennem til CV-

samtalen hos a-kassen så det er svært at prioritere tiden til at understøtte de ledige.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

7. Organisering

De lokale projekter har haft stor frihed til at besluttet hvordan de ville designe deres projekt

lokalt, herunder i forhold til organisering. I dette afsnit beskrives det, hvilke forskellige typer af

organisering, der er valgt på tværs af projekter.

Afsnittet baseres på viden indsamlet fra selvevalueringer og netværksseminarer.

Hovedresultaterne er:

De lokale jobcentre har overordnet set valgt at organisere indsatsen i projektet på tre for-

skellige måder: hos én projektleder, hos et specialiseret team eller som en del af indsatsen

i dagpengeafdelingen.

Alle de deltagende jobcentre vurderer, at deres interne organisering har været velfunge-

rende.

Stort set alle de deltagende jobcentre angiver, at ledelsen løbende har været involveret i

projektet i løbet af projektperioden.

Hvordan har projektet været organiseret i de deltagende jobcentre?

Jobcentrene i projektet har haft forskellig intern organisering i forhold til projektet. Overordnet

set har jobcentrene valgt at organisere indsatsen på tre forskellige måder:

Organisering

Projektet er organiseret

omkring en projektleder,

der varetager alle opga-

verne i projektet.

Projektlederen både sags-

behandler og personlig

jobformidler over for

borgerne og gennemfører

også eventuelle workshop-

aktiviteter.

Fordele

Brugen af afklaringsværk-

tøjet er forankret ved én

person, der bliver god til

at anvende profilafklarin-

gen i indsatsen

Projektlederen kender og

har tæt relation til de

visiterede. Projektlederen

kender den særlige indsats

godt.

Kan være lettere at arbej-

de tæt sammen med

ledelsen.

Ulemper

Resultater bliver personbå-

ret og det kan være vanske-

ligt at få erfaringer mv. ud i

organisationen, herunder ift.

forankring.

Hele ansvaret for opgaveløs-

ningen er placeret ét sted.

Kan være uhensigtsmæssigt

ift. fx udvikling og sparring

med kolleger eller ved

sygdom.

Projekter

Herning,

Frederiksberg

Projektlederdrevet

Specialiseret team

Projektet er organiseret i

Der er flere medarbejdere

en mindre projektgruppe

til at tænke og sparre om

på med fx 2-3 sagsbehand- løsninger.

lere.

Fælles kompetenceudvik-

ling, sparring og supervisi-

on mv.

Der skal anvendes tid på at

koordinere samarbejdet.

Der kan være udfordringer

med at bringe viden ud i

resten af organisationen

Ballerup,

Brønderslev,

Haderslev,

Hedensted,

København,

Jammerbugt,

Odense,

Ringkøbing-

Skjern, Aar-

hus, Var-

de/Vejen/

Billund

Faxe, Fre-

densborg,

Lyngby-

Taarbæk,

Vallensbæk

Hele afdelingen

inddrages

Projektet er organiseret

omkring en projektleder

men opgaveløsningen

spredes ud på hele dag-

pengeafdelingen og inte-

greres i den almindelige

indsats på området.

Alle medarbejdere invol-

veres i arbejdet med at

anvende profilafklaringen

til identifikation, som

forberedelse og dialog-

værktøj i afdelingen.

Fælles kompetenceudvik-

Kræver at medarbejderne er

motiveret for ny tilgang til

opgaveløsningen, evt. kul-

turændring.

Det kan være svært at få alle

medarbejdere til at tage

medejerskab til projektet og

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

ling, sparring og supervisi-

on mv.

fokusere på at anvende de

relevante værktøjer. Projek-

tet ka e t ”druk e” i de

normale drift og indsats

Hovedparten af jobcentrene har valgt at organisere indsatsen i projektet som et specialiseret

team. Det skyldes blandt andet, at man derved inddrager flere medarbejdere til sparre om

løsninger på opgaver samt til at varetage samtaleindsatsen for de visiterede ledige

–

uden at

rede i dsatse ud til hele dagpe geafdeli ge , hvor projektet e

ere ka ”druk e” i de

normale drift og indsats.

Ledelsesfokus

Når projekter skal implementeres, er det af

betydning, at ledelsen er involveret og tager

ejerskab for processen og resultaterne.

Projektet har generelt set haft ledelsesfokus

lokalt. Stort set alle de deltagende jobcentre

angiver, at ledelsen løbende har været in-

volveret i projektet i løbet af projektperio-

den, jf. figur 7.1.

Figur 7.1: Jobcentrenes vurdering: Vores ledelse

har i løbet af projektperioden været løbende

involveret i projektet?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

10 11 12

Antal jobcentre

Jobcentrene uddyber, at ledelserne fx har

været involveret gennem jævnlige styre-

Kilde: Selvevaluering gennemført i marts/april 2017.

gruppemøder eller via løbende interesse for

Anm.: Ét jobcenter har ikke besvaret dette spørgsmål.

projektet. I nogle jobcentre har ledelsen

holdt opfølgning på projektet med korte intervaller, fx hver 14. dag.

I enkelte jobcentre nævnes det, at ledelsen har været mest involveret i projektets opstartsfase,

men herefter har været mindre involveret. Dog har ledelsen i disse jobcentre stadig haft lø-

bende opfølgning ift. projektet.

De lokale projekters erfaringer med organisering af projektet

På trods af, at der er stor forskel på de loka-

le projekters organisering i jobcentrene,

vurderer alle, at deres interne organisering

har været velfungerende, jf. figur 7.2.

De uddyber det blandt andet med, at der

har været et godt samarbejde mellem ledel-

sen og de medarbejdere, der sidder med

projektet til daglig. Desuden nævner mange

af jobcentrene, at der har været et stort

engagement i forhold til projektet fra den

daglige ledelse.

Figur 7.2: Jobcentrenes vurdering: Organiserin-

gen af projektet internt i kommunen vurderes at

være velfungerende

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

10 11 12 13 14 15

Antal jobcentre

Kilde: Selvevaluering gennemført i marts/april 2017.

Resultaterne viser, at de forskellige typer af organisering i de lokale projekter har fungeret

tilfredsstillende, selvom projekterne har valgt forskellige organiseringsmodeller.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

8. Forankring

I dette afsnit beskrives kommunernes overvejelser omkring forankring af projektet og delele-

menterne i projektet.

Afsnittet baseres på viden indsamlet fra selvevalueringer og netværksseminarer.

Hovedresultaterne er:

I alt 10 ud af de 16 jobcentre i projektet har besluttet at arbejde videre med brugen af pro-

filafklaringsværktøjet efter afslutning af projektperioden.

Nogle jobcentre vil primært bruge værktøjets forberedelsesskema som dialogværktøj i

samtalerne med de nyledige a-dagpengemodtagere.

Andre af jobcentrene vil fortsætte med at bruge profilafklaringsværktøjet som et redskab

til screening af risikoen for langtidsledighed ved nyledige.

Samlet set har 10 af de 16 jobcentrene besluttet at forankre hele eller dele af den særlige,

målrettede indsats fra projektet fremover.

De projekter, der ikke vil videreføre den særlige indsats, henviser blandt andet til, at den er

for omkostningsfuld til at videreføre i den normale indsats.

Hvilke dele af projektet vil jobcentrene forankre i den fremtidige indsats?

De deltagende jobcentre er ved projektets afslutning blevet spurgt om, hvad de har besluttet

eller overvejet i forhold til forankring af projektet efter projektperioden udløber. Størstedelen

af jobcentrene vil arbejde videre med profilafklaringsværktøjet og/eller den særlige, målrette-

de indsats fra projektet. Derudover ønsker nogle jobcentre at forankre hele deres samlede

indsatsmodel fra projektet i den fremtidige indsats.

Forankring af den samlede model i projektet

Flere af de deltagende jobcentre vil videreføre stort set hele den samlede indsatsmodel, de har

arbejdet med i forbindelse med projektet

–

dog ofte med små ændringer pba. erfaringerne i

projektet.

For ekse pel vil Jo e ter Frede s org fora kre projektet i e særlig ”Frede s orgsk odel”,

som skal ligge til grund for den overordnede måde, de arbejder med a-dagpengemodtagere og

jobparate kontanthjælpsmodtagere i jobcenteret. Modellen indeholder de fleste af de elemen-

ter, der har været i projektet, herunder screening ift. langtidsledighed pba. profilafklarings-

værktøjet og særlige indsatser i form af jobrettede samtaler og personlig jobformidler.

I Lyngby-Taarbæk ønsker man også at fortsætte med den samlede model for projektet. Man

påpeger, at det fra start af har været vigtigt, at projektet var en del af den daglige drift og

normale a-dagpengeindsats og kunne implementeres fremadrettet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Udover de nævnte eksempler har bl.a. Haderslev, Brønderslev og Frederiksberg tilkendegivet,

at de ønsker at videreføre den samlede indsatsmodel eller størstedelen af den.

Forankring af brugen af profilafklaringsværktøjet

Samlet set har 11 ud af de 16 deltagende jobcentre besluttet at arbejde videre med brugen af

profilafklaringsværktøjet efter projektet er afsluttet. Derudover nævner tre jobcentre, at de

endnu ikke er fuldt afklarede omkring, hvorvidt de vil videreføre brugen af værktøjet.

Jobcentrene vil blandt andet bruge værktøjets forberedelsesskema som

dialogværktøj

i samta-

lerne med de nyledige. Det afspejler, at jobcentrene vurderer, at skemaet er et godt udgangs-

punkt for dialogen med de ledige, og at det med fordel kan indarbejdes i forberedelsen til og

som dialogværktøj i samtalerne.

Odense vil for eksempel fortsætte med at anvende det værktøj, de har udviklet samtalerne de

ledige, og som blandt andet tager udgangspunkt i forberedelsesskemaet.

Desuden vil de fleste af de 11 jobcentre med at bruge profilafklaringsværktøjet som et redskab

til

screening

af risikoen for langtidsledighed ved nyledige a-dagpengemodtagere.

Enkelte af jobcentrene vil desuden brede brugen af profilafklaringsværktøjet ud, så det også

anvendes til andre målgrupper

–

primært de jobparate kontanthjælpsmodtagere.

De jobcentre, der ikke ønsker at videreføre brugen af profilafklaringsværktøjet, peger blandt

andet på, at det kræver mange ressourcer at få alle borgere til at udfylde forberedelsesskema-

et. Det besværliggør den fremtidige brug af værktøjet. Flere projekter nævner derfor også, at

de vil forankre brugen af afklaringsværktøjet, hvis det bliver obligatorisk for nyledige a-

dagpengemodtagere at udfylde forberedelsesskemaet.

Generelt er det dog vurderingen fra de deltagende jobcentre, at afklaringsværktøjet bliver

mere brugbart med den tilpasning og optimering af bl.a. spørgsmålene i forberedelsesskema-

et, der er igangsat fra STARs side, jf. boks 3 i kapitel 4.

Forankring af den særlige, målrettede indsats

Samlet set har 10 ud af de 16 deltagende jobcentre besluttet at forankre den særlige, målret-

tede indsats fra projektet fremover. Typisk har jobcentrene udvalgt bestemte dele af indsat-

sen, som de vil videreføre. Det kan fx være den del af indsatsen, som de har oplevet bedst

resultater med for målgruppen.

De projekter, der ikke vil videreføre den særlige indsats, henviser blandt andet til, at den er for

omkostningsfuld til at videreføre i den normale indsats.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

9. Den visiterede målgruppe og afgang fra projektet

I dette afsnit beskrives den visiterede gruppe af nyledige til projektet. Desuden undersøges

det, hvordan det er gået de visiterede til projektet, herunder ift. blandt andet afgangen til job

og uddannelse, varigheden af ledigheden mv.

Afsnittet baseres på viden indsamlet fra selvevalueringer, netværksseminarer samt data fra

DREAM og projektregistreringssystem.

Hovedresultaterne er:

Godt halvdelen af projektdeltagerne er visiteret til projektet via afklaringsværktøjet, fordi

de statistisk vurderes som værende i risiko for langtidsledighed. Resten er visiteret som en

del af en særlig udvalgt målgruppe.

Mere end en ud af tre (36 pct.) af de visiterede er over 50 år

En ud af tre (33 pct.) er under 30 år.

De nyledige, der er udpeget til projektet pba. profilafklaringsværktøjet, har i gennemsnit

været offentligt forsørgede i 20 pct. af tiden de seneste 5 år. Andelen er lidt lavere for de

nyledige, som er visiteret fordi de er i en særlig udvalgt målgruppe (17 pct.).

Samlet set er omkring halvdelen (52 pct.) af de visiterede nyledige til projektet kommet i

beskæftigelse eller uddannelse i løbet af projektperioden.

Der er i gennemsnit gået ca. 4 måneder før disse borgere kom i job eller påbegyndte en

uddannelse.

Hvem er de visiterede nyledige til projektet?

I alt er der visiteret 2.158 nyledige til projektet i de 16 lokale projekter, der har deltaget. Godt

halvdelen af de nyledige er blevet visiteret til projektet, fordi de via profilafklaringsværktøjet er

blevet statistisk vurderet som værende i risiko for at blive langtidsledige. Resten er blevet visi-

teret til projektet som en del af den særlige udvalgte målgruppe, eller fordi de af de lokale

projekter er blevet vurderet i risiko for langtidsledighed.

De visiterede i gennemsnit 41 år gamle. Det dækker over en aldersfordeling, hvor 36 pct. af de

visiterede er over 50 år, mens 33 pct. er under 30 år. Aldersfordelingen afspejler blandt andet

kriterierne for det statistiske afklaringsværktøj, hvor både høj alder og manglende erfaring på

arbejdsmarkedet er en del af de kriterier der ligger til grund for vurderingen af risiko for lang-

tidsledighed. Derudover skyldes den store andel af unge blandt andet, at København, som er

den kommune med flest visiterede til projektet, udelukkende har fokuseret på nyuddannede

nyledige under 30 år i deres projekt.

De borgere, der er blevet udvalgt på baggrund af profilafklaringsværktøjet, er i gennemsnit

omkring otte år ældre, end de borgere, der er udvalgt som en del af en særlig målgruppe, jf.

figur 9.1. Der er også en større andel af borgere med ikke-vestlig baggrund blandt de nyledige,

der er visiteret på baggrund af profilafklaringsværktøjet. Omkring 60 pct. af de visiterede nyle-

dige er kvinder. Det gælder uanset visitationsgrund.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Figur 9.1: Karakteristika for borgerne i projektet, fordelt på om de er visiteret via profilafklaringsværk-

tøjet eller som en del af en særlig udvalgt målgruppe

Kilde: Projektregistreringsark udfyldt af kommunerne, DREAM samt mploys beregninger.

Anm.: Forsørgelsesgraden angiver antallet af uger, hvor borgerne har modtaget offentlig forsørgelse ud af det samlede antal uger, borgerne har

været bosiddende i Danmark i de seneste tre år. Beskæftigelsesgrad seneste 3 år

Angiver antallet af uger hvor borgerne har været beskæftigede ud af det samlede antal uger borgerne har været bosiddende i Danmark i de seneste

tre år.

De nyledige, der er udpeget til projektet pba. profilafklaringsværktøjet, har i gennemsnit været

offentligt forsørgede i 19 pct. af tiden de seneste tre år, jf. figur 9.1. Det er en lidt højere andel

end de nyledige, der er udvalgt til projektet som en del af en særlig udvalgt målgruppe. For-

skellen er større, når man ser på de seneste fem år. Begge grupper har været i gennemsnit

været i beskæftigelse i godt halvdelen af tiden de seneste tre år.

Alle de deltagende jobcentre vurderer, at de

visiterede projektdeltageres kendetegn er

som forventet, jf. figur 9.2.

Jobcentrene peger på, at der som forventet

er mange over 50 år, mange ufaglærte samt

mange med trivselsproblematikker i den

visiterede målgruppe.

Figur 9.2: Jobcentrenes vurdering: Er de visite-

redes kendetegn/karakteristika som forventet?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Antal jobcentre

Enkelte jobcentre påpeger, at der er færre

personer med svage eller slet ingen dansk-

Kilde: Selvevaluering gennemført i november 2016.

kundskaber end forventet. Nogle jobcentre

er også overrasket over, at borgerne i den

visiterede målgruppe generelt set er svagere end forventet.

Hvordan er det gået de visiterede nyledige til projektet?

Samlet set er knap halvdelen af de visiterede nyledige til projektet kommet i beskæftigelse i

løbet af projektperioden. Der er i gennemsnit gået ca. 4 måneder før disse borgere kom i job.

Blandt de lokale projekter er mellem 30 og 60 pct. af projektdeltagerne kommet i beskæftigel-

se i løbet af projektperioden.

Som tidligere beskrevet har den overordnede ramme for projektet været givet ved en ind-

satsmodel inkl. nogle fælleselementer, som skulle implementeres i alle projekter. Derudover

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

har projekterne haft stor frihed til at besluttet hvordan de ville designe deres projekt lokalt,

herunder definition af de særligt udvalgte målgrupper, som de lokalt har vurderet er i risiko for

langtidsledighed.

Projektdesignet giver derfor ikke mulighed for at sammenligne resultater i form af afgang til

job og uddannelse på tværs af de lokale projekter eller i forhold til den samlede gruppe af dag-

pengemodtagere. Det er heller ikke muligt direkte at sammenligne de målgrupper, der har

deltaget i projekterne lokalt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

10. Metode og datagrundlag

Mploy har udarbejdet en evaluering af projekt

”Sa taler og i dsats der odvirker la gtidsle-

dighed”

for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I dette afsnit redegøres for, hvilke

metoder mploy har anvendt i forbindelse med evalueringen. Evalueringen af projektet tager

udgangspunkt i en række forskellige datakilder, der belyser projektet fra forskellige vinkler og

dermed giver et nuanceret billede af projektets gennemførsel og resultater.

Datagrundlaget for evalueringen er baseret på forskellige indsamlingsmetoder og datakilder:



Selvevalueringer og telefoninterviews gennemført med de lokale projekter 4 gange i

løbet af projektperioden



Et registreringssystem, som er løbende udfyldt af de deltagende jobcentre



Registerdata fra DREAM



Interviews med a-kasser



Spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af de visiterede borgere i projektet



Netværksseminarer



Materiale i form af projekternes ansøgninger og andet materiale udarbejdet af de lo-

kale projekter



Viden og erfaringer fra løbende dialog og processtøtte.

Evalueringen tager således udgangspunkt i et datagrundlag med både kvantitative og kvalitati-

ve data.

Beskrivelse af datagrundlag

Selvevalueringer og telefoninterviews

Der er i løbet af projektperioden jævnligt selvevalueringer med de lokale projekter. Via selv-

evalueringerne er der løbende i projektperioden foretaget en indsamling af de lokale projek-

ters resultater og læring mv. Selvevalueringerne gennemføres 4 gange i løbet af projektperio-

den og indebærer en skriftlig besvarelse fra projektet og et kvalitativt interview med afsæt i

besvarelsen. I telefoninterviewene er der blevet fulgt op på de udfyldte selvevalueringer og

indhentet uddybende perspektiver ved telefoninterviews. De lokale projekter er blevet opfor-

dret til at inddrage a-kasserne i udfyldelsen af selvevalueringerne.

Den 4. og sidste selvevaluering blev gennemført i marts/april 2017. Denne har et særskilt fokus

på læring og forankring til brug for evalueringen af projektet.

Selvevalueringerne bidrager til evalueringen med både kvantitative og kvalitative data. De

kvantitative opgørelser fra selvevalueringerne har form af de lokale projekters vurdering af

forskellige elementer i projektet

–

fx i hvilken grad profilafklaringsværktøjet giver et godt

grundlag for at spotte nyledige i risiko for langtidsledighed eller om indsatsen i projektet vur-

deres at være virkningsfulde. Disse opgørelser suppleres med kvalitative data fra selvevalue-

ringerne, hvor projekterne bl.a. uddyber deres vurdering af elementerne samt beskriver, hvil-

ken læring de har opnået ifm. forskellige dele af projektet.

Data fra projektregistreringssystem

Der er i forbindelse med projektet udviklet et registreringssystem, som alle lokale projekter har

brugt til løbende at registrere specifikke oplysninger vedr. deltagerne og indsatsen i projektet.

Registreringssystemet består af et excel-værktøj, som hvert af de lokale projekter har anvendt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

Registreringssystemet bidrager til evalueringen med kvantitative data. På baggrund af de loka-

le projekters registreringer i projektregistreringssystemet opgøres bl.a. antal visiterede til pro-

jektet, volumen og timing af indsatsen, indhold i indsatsen, afgang fra projektet, resultater i

form af afgangsårsager mv.

Med registreringssystemet er det forsøgt at sikre en ensartet registrering af deltagerne i pro-

jektet og de indsatser, som den enkelte borger har deltaget i. Data i registreringssystemet er

dog i nogen grad følsomme over for forskelle i kommunernes registreringspraksis. De indsam-

lede registreringssystemer har på nogle parametre haft enkelte fejlregistreringer. I forbindelse

med databehandlingen er disse fejl søgt rettet i samarbejde med de deltagende jobcentre.

Mploy indsamlede registreringssystemerne efter projektets afslutning i juni 2017.

Registerdata fra DREAM

Kommunernes registreringer er suppleret med data fra beskæftigelsesministeriets forløbsda-

tabase DREAM. Data fra DREAM er brugt til at opgøre afgangsrater samt varighed på offentlig

forsørgelse for projektdeltagerne.

Mploy har fået udleveret data fra DREAM til og med maj 2017 af STAR.

Interviews med a-kasser

Der er i juni 2017 gennemført interviews med syv udvalgte a-kasser. Der er udvalgt fire a-

kasser, der har haft et tæt og godt samarbejde med jobcentre i forbindelse med projektet og

tre, hvor samarbejdet har været udfordret. Interviewene kan bidrage med viden om, hvad der

har fungeret godt eller mindre godt i relation til samarbejdet og med perspektiver på, hvilken

værdi der er for a-kasserne i at medvirke i profilafklaringen samt med a-kassernes syn på pro-

filafklaringsværktøjet som sådan.

Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i projektet

Der er i forbindelse med projektet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et mindre

udsnit af borgere, der har deltaget i projektet. Borgerne har fået udleveret et spørgeskema i

forlængelse af deres første samtale i jobcenteret efter visitation til projektet. Formålet med

spørgeskemaundersøgelsen er at afdække borgernes oplevelse af projektet, bl.a. ift. profilaf-

klaringen og dialogen med jobcenteret og a-kassen om resultatet af profilafklaringen. Samlet

set har 113 borgere deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen er ikke repræsenta-

tiv ift. den samlede gruppe af borgere i projektet.

Netværksseminarer

Der er under projektet gennemført i alt 3 fælles netværksseminarer med projektlederne og -

deltagere fra de 16 lokale projekter. Netværksseminarerne har bl.a. haft til formål at give svar

på, hvilke foreløbige erfaringer og eventuelle udfordringer de lokale projekter har haft med at

anvende afklaringsværktøjet, at spotte risikogruppen, at iværksætte målrettet indsats mv.

I juni 2017 afholdtes to heldags netværksseminarer. Målet med seminarerne var dels at ind-

samle data til den efterfølgende evaluering, herunder udarbejdelse af inspirationskatalog og

dels at understøtte jobcentrenes forankring af de gode erfaringer på tværs af projekterne.

Øvrige datakilder

Datafundamentet for evalueringen udgøres også af bl.a. projektansøgninger, løbende dialog og

processtøtte. Data herfra vil blive anvendt når og såfremt det er relevant for evalueringen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 407: Orientering om evaluering af projektet Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed, fra beskæftigelsesministeren

MPLOY A/S

GOTHERSGADE 103, STUEN

1123 KØBENHAVN K

TEL. +45 32 97 97 87

[email protected]