Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 407
Offentligt
1919807_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Evaluering
af Projekt ”Samtaler og indsats der modvirker lang-
tidsledighed” til offentliggørelse
CVR 10172748
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
I forbindelse med beskæftigelsesreformen blev der afsat puljemidler til at under-
støtte kommunernes tilrettelæggelse af indsatser for ledige med særlige udfordrin-
ger. STAR igangsatte i slutningen af 2015 projektet ”Samtaler og indsats der mod-
virker langtidsledighed”
med midler fra denne pulje. Projektet havde fokus på at
styrke kvaliteten af den første samtale med ledige dagpengemodtagere, der vurde-
res at være i risiko for langtidsledighed. Der foreligger nu en evaluering af projek-
tet.
18 kommuner har i løbet af 2016 og 2017 anvendt et digitalt, statistisk profilafkla-
ringsværktøj til at identificere nyledige med øget risiko for at blive langtidsledige
med henblik på at give dem en tidlig og målrettet indsats. Projektet har i alt omfat-
tet 2.158 nyledige dagpengemodtagere.
På baggrund af evalueringen har jeg noteret mig, at de 18 kommuner generelt angi-
ver, at profilafklaringsværktøjet forbedrer sagsbehandlerens mulighed for at identi-
ficere nyledige i risiko for langtidsledighed, og således også forbedrer sagsbehand-
lernes udgangspunkt for at give en tidlig og målrettet indsats.
STAR vil nu offentliggøre evalueringsrapporten på star.dk, og til jeres orientering
har jeg vedlagt evalueringen til dette brev.
Hvis I har nogle bemærkninger eller spørgsmål hertil, er I meget velkomne til at
vende tilbage.
29. juni 2018
J.nr.
2018 - 4000
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen