Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 2
Offentligt
September 2017
Udkast
til
bekendtgørelse om undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat
I medfør af § 72 a, stk. 3 og 4, § 73, § 78 a, stk. 2 og § 81, stk. 7, i lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. xx af yy.zz 2017, som ændret ved lov nr. xx af yy.zz 2017 fastsættes:
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat har til formål at
indsamle viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø.
§ 2. Bekendtgørelsen omfatter undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, jf. kapitel 11 a i lov om arbejdsmiljø.
Stk. 2. Undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennemføres
af Arbejdstilsynet.
§ 3. Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat udtages til undersøgelsesbesøg på en
sådan måde, at forskellige typer af virksomheder besøges, herunder i forhold til
virksomhedsstørrelse, branchetilhørsforhold og anvendelse af certificeringsorgan.
§ 4. Ved en virksomhed forstås i denne bekendtgørelse en produktionsenhed.
Kapitel 2 - Undersøgelsesbesøg
§ 5. Arbejdstilsynet gennemfører undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat.
Stk. 2. Undersøgelsesbesøget gennemføres, når en virksomhed har erhvervet eller generhvervet et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
§ 6. Ved undersøgelsesbesøg på en virksomhed med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er der fokus
på problemer i det materielle arbejdsmiljø.
Stk. 2. Ved problemer i det materielle arbejdsmiljø forstås problemer i det fysiske og psykisk
arbejdsmiljø, herunder ulykkesrisici, kemiske og biologiske belastninger, ergonomiske belastninger,
støj, vibrationer, stråling, termiske belastninger, indeklimabelastninger, psykiske belastninger og
problemer i forhold til unges arbejde.
Kapitel 3
Advisering af certificeringsorganet og tilbagemelding til Arbejdstilsynet
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Orientering om udkast til tre ændringsbekendtgørelser og en ny bekendtgørelse, der alle vedrører ordningen med arbejdsmiljøcertifikater, fra beskæftigelsesministern
§ 7. Konstateres der på et undersøgelsesbesøg et eller flere væsentlige problemer i virksomhedens
arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet ville have truffet afgørelse om i form af et eller flere påbud med
frist, vil det certificeringsorgan, der har udstedt det anerkendte arbejdsmiljøcertifikat, blive
adviseret om det eller de væsentlige problemer.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, vil Arbejdstilsynet ikke træffe afgørelse i form af påbud
med frist.
Stk. 3. Virksomheden vil blive orienteret om den advisering, der er nævnt i stk. 1.
§ 8. Konstateres der på et undersøgelsesbesøg et eller flere væsentlige problemer i virksomhedens
arbejdsmiljø, som straks skal imødegås for at afværge en overhængende, betydelig fare for de
ansatte eller andres sikkerhed og sundhed (forbud) eller som skal bringes i orden straks på grund af
betydelig fare (strakspåbud ved betydelige fare), vil Arbejdstilsynet træffe afgørelse herom.
§ 9. Når det eller de væsentlige problemer i virksomhedens arbejdsmiljø, som certificeringsorganet
blev adviseret om, jf. § 7, stk. 1, er blevet løst, giver certificeringsorganet Arbejdstilsynet en
tilbagemelding herom.
§ 10. Adviseringen af certificeringsorganet efter § 7, stk. 1, skal indeholde en beskrivelse af det
eller de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, som blev konstateret på undersøgelsesbesøget.
Stk. 2. Beskrivelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke arbejdsmiljøproblemer, der er
konstateret, hvilke arbejdsmiljøregler, der er overtrådt, og hvori overtrædelsen består.
§ 11. Tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet efter § 9, skal indeholde oplysninger om, hvordan det
eller de væsentlige problemer er blevet løst.
Kapitel 4
Visning af kronesmiley
§ 12. Når certificeringsorganet adviseres efter § 7, stk. 1, vil virksomhedens kronesmiley samtidig
ophøre med at blive vist på Arbejdstilsynets hjemmeside.
§ 13. Når certificeringsorganet har meddelt Arbejdstilsynet, at det eller de væsentlige
arbejdsmiljøproblemer, der lå til grund for adviseringen, er blevet løst, jf. § 9, vil visningen af
virksomhedens kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside blive genoptaget.
§ 14. I perioden fra ophøret af visningen af kronesmileyen på Arbejdstilsynets hjemmeside, jf. § 12,
og frem til genoptagningen af visningen af kronesmileyen på Arbejdstilsynets hjemmeside, jf. § 13,
vil virksomhedens arbejdsmiljø ikke være offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside.
§ 15. Når Arbejdstilsynet træffer afgørelse som nævnt i § 8, finder §§ 12
14 ikke anvendelse.
Kapitel 5
Klageadgang
§16. Arbejdstilsynets advisering af certificeringsorganet om et eller flere væsentlige
arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, jf. § 7, stk. 1, samt ophør med visning af virksomhedens
kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, jf. § 12, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Orientering om udkast til tre ændringsbekendtgørelser og en ny bekendtgørelse, der alle vedrører ordningen med arbejdsmiljøcertifikater, fra beskæftigelsesministern
Kapitel 6 - Ikrafttræden
§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 5 ophæves automatisk den 1. juli 2021, med mindre andet bestemmes inden denne dato.
Arbejdstilsynet, den xx.yy 2017
Søren Kryhlmand
/
Anette Lerche