Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 2
Offentligt
1796232_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
Til jeres orientering vedlægger jeg udkast til tre ændringsbekendtgørelser og en ny
bekendtgørelse, der alle vedrører ordningen med arbejdsmiljøcertifikater.
Bekendtgørelserne skal udmønte et lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven
(reglerne om arbejdsmiljøcertifikat), som jeg forventer at fremsætte i begyndelsen
af oktober.
Både lovforslaget og de vedlagte bekendtgørelsesudkast er en forudsætning for, at
den politiske aftale fra november 2016 om en styrket arbejdsmiljøcertificering kan
implementeres.
De tre ændringsbekendtgørelser, der dækker hver deres måde at opnå et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat på, indeholder regler om, at virksomhederne skal give certi-
ficerings- og inspektionsorganerne oplysninger om arbejdsulykker og kendte er-
hvervssygdomme, regler om at certificeringsorganerne skal bruge mere tid på at
kontrollere det materielle arbejdsmiljø på virksomhederne, samt en udfoldelse af
begrebet ”psykisk arbejdsmiljø”.
Den nye bekendtgørelse indeholder regler om, at Arbejdstilsynet skal gennemføre
undersøgelsesbesøg på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat for at
indhente oplysninger om certificeringsorganernes kontrol med det materielle ar-
bejdsmiljø.
I overensstemmelse med arbejdsmiljølovens § 66 sendes bekendtgørelsesudkastene
til Arbejdsmiljørådet, så bemærkninger fra arbejdsmarkedets parter kan indhentes.
Bekendtgørelserne skal træde i kraft den 1. januar 2018 samtidig med ændringen af
loven.
Venlig hilsen
3. oktober 2017
J.nr. 20175000744
Troels Lund Poulsen