§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om hvor mange opholdssteder inkl. plejefamilier tvangsanbragte børn i gennemsnit bor hos, til børne- og socialministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2017-18
§71 Alm.del
Offentligt

Tilsynet i henhold til

grundlovens § 71

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 5229

Doknr.

616370

Dato

16-10-2018

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har d. 23. april 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 40 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-

res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (formand) på

tilsynets vegne.

Spørgsmål nr. 40:

”Vil

ministeren oplyse, hvor mange opholdssteder inkl. plejefamilier tvangsan-

bragte børn i gennemsnit bor hos, og herunder også oplyse, hvor mange

tvangsanbragte børn, der procentvis oplever at bo et, to, tre osv. Forskellige

steder i den tid, hvor de er tvangsanbragt.”

Svar:

Det er i udgangspunktet ikke muligt at foretage en opgørelse over, hvor mange

anbringelsessteder, herunder opholdssteder, plejefamilier og døgninstitutioner,

anbragte børn og unge har boet på i den tid, de har været anbragt uden for

hjemmet. Anbringelsesstatistikken indeholder ikke oplysninger, der kan identifi-

cere et konkret anbringelsessted. Hvis et barn eksempelvis har været anbragt i

en plejefamilie, herefter hjemgivet til forældrene og derefter anbragt hos en

plejefamilie igen, fremgår det ikke af statistikken, hvorvidt der er tale om den

samme plejefamilie eller forskellige plejefamilier.

Anbringelsesstatistikken indeholder dog oplysninger om skift af anbringelses-

sted under samme anbringelsesforløb, altså uden at barnet eller den unge har

været hjemgivet. Hvis anbragte børn og unge skifter fra et anbringelsessted til

et andet, har kommunen pligt til at indrapportere det til Danmarks Statistik, som

efterfølgende registrerer det i anbringelsesstatistikken. Der er imidlertid indika-

tioner i statistikken på, at kommunerne ikke altid får indberettet, når anbragte

børn og unge skifter anbringelsessted. En opgørelse baseret på registrerede

skift alene, forventes således i nogen grad at underestimere det reelle omfang

af skift blandt anbragte børn og unge.

Med henblik på at besvare spørgsmålet bedst muligt, viser tabel 1 derfor en

opgørelse over, hvor mange børn og unge, der har været anbragt hhv. med og

uden samtykke, som enten har et registreret skift i anbringelsen, eller som har

indikationer på skift eller et midlertidigt ophør i anbringelsen. Af datamæssige

årsager er opgørelsen baseret på anbringelser af børn og unge i alderen 0-16

år, hvor der for første gang er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjem-

met i årene 2008-2009. Der ses på disse børn og unges anbringelser frem til

2016. For en nærmere beskrivelse af opgørelsesmetoden se boks 1 sidst i

svaret.

§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om hvor mange opholdssteder inkl. plejefamilier tvangsanbragte børn i gennemsnit bor hos, til børne- og socialministeren

Afgørelser om anbringelse med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og

den unge, der er fyldt 15 år, træffes i udgangspunktet af kommunalbestyrelsen

efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. I 2008-2009 blev der truffet afgørelse om

anbringelse med samtykke af ca. 3.400 børn og unge i alderen 0-16 år, som

ikke havde været anbragt før 2008. Blandt de børn og unge, der blev anbragt

med samtykke i en plejefamilie, har 33 pct. indikationer på skift eller et midlerti-

digt ophør i anbringelsen, mens det gælder 39 pct. blandt anbragte på døgnin-

stitutioner og opholdssteder.

Afgørelser om anbringelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver

og den unge, der er fyldt 15 år, træffes i udgangspunktet af børn og unge-

udvalget, jf. servicelovens § 58. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse

om en anbringelse uden samtykke, hvis der er en åbenbar risiko for, at barnets

eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade.

I 2008-2009 blev der truffet afgørelse om anbringelse uden samtykke af ca.

250 børn og unge i alderen 0-16 år, som ikke havde været anbragt før 2008.

Blandt de børn og unge, der blev anbragt uden samtykke i en plejefamilie, har

28 pct. indikationer på skift eller et midlertidigt ophør i anbringelsen, mens det

gælder 63 pct. blandt anbragte på døgninstitutioner og opholdssteder mv., jf.

tabel 1.

Tabel 1

Børn og unge anbragt i 2008-2009 efter samtykkegrundlag og anbringelsessted

Anbragt med

samtykke

Anbragt uden

samtykke

------------------- Antal -------------------

Plejefamilie

Døgninstitution eller opholdssted mv.

I alt

1.256

2.146

3.402

122

132

254

Andel med indikation på skift, pct.

Plejefamilie

Døgninstitution eller opholdssted mv.

32,9

39,4

27,9

62,9

Anm.: Børn og unge i alderen 0-16 år, hvor der blev truffet afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet i årene

2008-2009 efter samtykkegrundlag og anbringelsessted.

”Andel med indikation på skift” er opgjort

som anbragte

børn og unge, der har mindst ét registreret skift eller indikationer på et midlertidigt ophør i anbringelsen. Skift og

ophør er målt fra iværksættelsen til og med 2016. Nogle vil dog have afsluttet deres anbringelse inden da. Børn

og unge, der var anbragt før 2008, indgår ikke. Opgørelsen omfatter ikke anbringelser i kommunale plejefamilier,

der først blev indført med Barnets Reform i 2010. For nærmere afgrænsning af skift og midlertidige ophør i

anbringelsen se boks 1.

”Anbragt uden samtykke” omfatter anbringelser uden samtykke efter servicelovens § 58,

herunder anbringelser uden samtykke til trods for, at forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt

15 år, har samtykket, jf. § 58 stk. 2 og 3. Anbringelser som led i afsoning, jf. § 78 i straffuldbyrdelsesloven, og

som led i en ungdomssanktion, jf. § 74 a i straffeloven, samt anbringelser i varetægtssurrogat, jf. § 765 i retsple-

jeloven, indgår ikke. Det samme gælder formandsafgørelser, jf. serviceloven § 75 efter § 58.

”Anbragt med

samtykke” omfatter

anbringelser efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. Anbringelser, hvor samtykkegrundlaget er

uoplyst, indgår ikke i opgørelsen. For nogle få personer findes der ikke cpr-oplysninger. Disse personer indgår

ikke i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Børn og unge kan opleve skift i anbringelsessted af flere årsager. Eksempelvis

bliver nogle børn og unge anbragt akut og flytter efter kort tid til et mere varigt

anbringelsessted. Ligeledes kan et skift skyldes, at opholdet på det første an-

bringelsessted anvendes til en uddybende udredning af barnet eller den unge,

§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om hvor mange opholdssteder inkl. plejefamilier tvangsanbragte børn i gennemsnit bor hos, til børne- og socialministeren

hvorefter der sker skift til et anbringelsessted, der modsvarer de udredte støt-

tebehov. Endvidere kan barnets behov for støtte ændre sig så markant over tid,

at det er nødvendigt at ændre anbringelsesstedet for at modsvare støttebeho-

vet.

Blandt de børn og unge, der i 2008-2009 blev anbragt uden samtykke i en ple-

jefamilie, og som har mindst ét registreret skift i anbringelsen, har 67 pct. skiftet

anbringelsessted en enkelt gang, mens de resterende 33 pct. har skiftet an-

bringelsessted to gange. Der er således ikke nogen med flere end to registre-

rede skift.

Blandt de børn og unge, der i 2008-2009 blev anbragt uden samtykke på en

døgninstitution eller et opholdssted, og som har mindst ét registreret skift i an-

bringelsen, har 83 pct. skiftet anbringelsessted en enkelt gang, mens de reste-

rende 17 pct. har skiftet anbringelsessted hhv. to eller tre gange, jf. tabel 2.

Tabel 2

Børn og unge anbragt i 2008-2009 uden samtykke med mindst ét registreret skift i anbringelsen

1 skift

2 skift

3 skift

I alt

--------------------------------- Pct. ---------------------------------

Plejefamilie (n=24)

Døgninstitution eller opholdssted mv. (n=66)

66,7

83,3

33,3

0,0

100

Anm.: Børn og unge i alderen 0-16 år, hvor der blev truffet afgørelse om anbringelse uden samtykke i årene

2008-2009, og som har mindst ét registreret skift i anbringelsen. (*) Som følge af de diskretionsmæssige hensyn,

som Danmarks Statistik underlægger anvendelsen af registerdata, er det ikke muligt at vise opgørelsen for hhv. 2

og 3 skift blandt anbragte på døgninstitutioner og opholdssteder, fordi der er for få personer i målgruppen. Skift er

målt fra iværksættelsen til og med 2016. Nogle vil dog have afsluttet deres anbringelse inden da. Børn og unge,

der var anbragt før 2008, indgår ikke. Opgørelsen omfatter ikke anbringelser i kommunale plejefamilier, der først

blev indført med Barnets Reform i 2010. For nærmere afgrænsning af skift og midlertidige ophør i anbringelsen

se boks 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Det bemærkes, at tabel 2 alene er baseret på 90 anbragte børn og unge, hvor-

for der kan være usikkerhed forbundet med tallene.

§71, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om hvor mange opholdssteder inkl. plejefamilier tvangsanbragte børn i gennemsnit bor hos, til børne- og socialministeren

Boks 1

Metode til opgørelse af skift og ophør i anbringelsen

Opgørelserne i tabel 1 og 2 er baseret på registerdata fra anbringelsesstatistikken, og omfatter anbringelser

af børn og unge i alderen 0-16 år, hvor der for første gang er truffet afgørelse om en anbringelse uden for

hjemmet i årene 2008-2009. Skift og midlertidige ophør er målt fra iværksættelsen til og med 2016. Nogle vil

dog have afsluttet deres anbringelse inden da.

Ifølge Danmarks Statistik har ændringer i kommunernes indberetninger medført et betydeligt databrud i

2006, der giver usikkerhed omkring kvaliteten. Af hensyn til databruddet i 2006 og kommunalreformen i

2007 er det valgt kun at anvende data fra 2008 og frem. Børn og unge, der var anbragt før 2008, indgår så-

ledes ikke i opgørelserne.

Hvis anbragte børn og unge flytter til et nyt anbringelsessted, skal kommunen indrapportere det til Dan-

marks Statistik. Det vil i så fald være registreret i anbringelsesstatistikken (BUAH) med en selvstændig

hændelseskode. Der er imidlertid indikationer på, at kommunerne ikke altid får indberettet, når anbragte

børn og unge flytter til et nyt anbringelsessted. Af denne grund omfatter ”skift og midlertidige ophør” også

anbringelsesforløb, hvor der er indikationer på ændringer i barnets anbringelsesforløb. Det gælder anbragte

børn og unge med mere end én hændelseskode for a) afgørelse om anbringelse b) iværksættelse af an-

bringelse og c) hjemgivelse/ophør af anbringelse. For at minimere sandsynligheden for eventuelle fejl, er

det valgt kun at tage afsæt i anbragte børn og unge med en registreret afgørelse om anbringelse. Opgørel-

sen omfatter ikke anbringelser på skibsprojekter eller kost- og efterskoler, da det pr. definition er anbringel-

ser af kortere varighed.

Med venlig hilsen

Mai Mercado