Finansudvalget 2017-18
Aktstk. 148
Offentligt
1913974_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 15 (Aktstykke nr. 148) af
15. juni 2018
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse - med angivelse af beløb - hvilke moderniserings- og effekti-
viseringsforslag der indgår i moderniserings og effektiviseringsprogrammet (MEP)
for 2019 og dermed giver mulighed for at frigøre 1 mia. kr.?
Svar
Regeringen og KL er med aftale om kommunernes økonomi for 2019 enige om,
at der med afsæt i de gennemførte initiativer i det fælles moderniserings- og effek-
tiviseringsprogram samlet kan frigøres 1 mia. kr. i 2019.
De gennemførte initiativer udgøres dels af en række nye initiativer og dels af tidli-
gere gennemførte initiativer, som har stigende gevinstrealiseringsmuligheder. Re-
geringen og KL er enige om, at:
der samlet set kan frigøres 0,5 mia. kr. af det samlede aftalte potentiale i 2019
ved initiativer til forenkling af kommunernes rammer og styrket styring,
herunder kommunale regelforenklingsforslag, forenkling af den aktive
beskæftigelsesindsats, én helhedsorienteret plan og dataunderstøttelse, statslige
afbureaukratiseringsforslag og styrket ankepraksis på socialområdet (bl.a.
styrket samarbejde mellem Ankestyrelsen og kommunerne).
der samlet set kan frigøres 0,3 mia. kr. af det samlede aftalte potentiale i 2019
ved initiativer til mere effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer,
herunder drift af ejendomsadministration vejvedligeholdelse samt it-drift,
-indkøb og -strategi
der samlet set kan frigøres 0,2 mia. kr. af det samlede aftalte potentiale i 2019
ved initiativer til bedre indkøb og øget digitalisering, herunder øget anvendelse
af automatisiering, effektivt indkøb, et digitalt offentligt indkøb og anvendelse
af digital genoptræning og generelt udstillingsløsning (øget tilgængelighed af
SKATs data til administrativt brug).
Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet er med til at understøtte arbejdet
med udviklingen af den borgernære service. Et væsentligt element heri er
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
Aktstk. 148 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om hvilke moderniserings- og effektiviseringsforslag der indgår i moderniserings og effektiviserings programmet (MEP) for 2019, til finansministeren
Side 2 af 2
afbureaukratisering og forenkling af de lovgivningsmæssige rammer for
kommunerne, som forudsætter Folketingets opbakning. Regeringen ser frem til en
dialog med Folketinget herom.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister