Direktoratet for Kriminalforsorgen
13. oktober 2017
Sagsnr. 17-50-0140
It-projektrådet
Formanden
Mogens Pedersen
OMS-projektet
–
It-projektrådets brev af 28. august 2017
Tak for It-projektrådets risikovurdering af 28. august 2017 vedrørende anskaffelsen af en ny platform
for klientsagsbehandling i Kriminalforsorgen baseret på en udenlandsk standardløsning
–
Et
”Offender
Management System” (OMS).
Kriminalforsorgen har noteret sig, at It-projektrådet vurderer projektet som havende
”normal risiko”,
men at der fremhæves en række risici, som bør adresseres, herunder påkrævede forandringer i ar-
bejdsgange, udskiftninger i styregruppen samt
–
og ikke mindst -
den påtænkte rolle som ”first mover”
i europæisk kriminalforsorg på anskaffelse af et standard OMS-system udviklet i USA og Canada.
Kriminalforsorgen er enig med It-projektrådet i de nævnte risici, som er indgået i overvejelserne, og
Kriminalforsorgen vil på baggrund af rådets anbefalinger foretage nedenstående justeringer i projektet.
Kriminalforsorgen overvejer desuden p.t., hvilke ændringer der som følge heraf vil skulle foretages i
projektets business case, der vil blive eftersendt i revideret udgave snarest muligt.
1. It-projektrådet anbefaler, at projektet beskriver projektets forretningsmæssige formål og
identificerer alle målbare gevinster.
Kriminalforsorgen er enig med It-projektrådet i, at dette punkt er helt centralt for en vellykket sy-
stemanskaffelse, og det skal i den forbindelse indledningsvis bemærkes, at Kriminalforsorgens nuvæ-
rende løsning (Klientsystemet) har en teknologisk gæld, der nødvendiggør en udskiftning med en mere
moderne og fleksibel løsning.
En sådan udskiftning skal både imødekomme behovet for en nødvendig, systemteknisk modernisering og
forberede kriminalforsorgens systemunderstøttelse på den stigning i forandringer, som blandt andet ny
lovgivning og den generelle modernisering af Kriminalforsorgens organisation skaber, og fortsat må
forventes at skabe i de kommende år.
For at nedbringe de økonomiske udgifter og tekniske risici mest muligt, har Kriminalforsorgens koncern-
ledelse valgt en tilgang, hvor der arbejdes hen mod anskaffelse af en udenlandsk standardløsning, hvil-
ket fordrer, at arbejdsgange i videst muligt omfang tilpasses OMS-systemet frem for omvendt. Dermed
forventes en række ikke uvæsentlige forandringer for Kriminalforsorgens medarbejdere, men samtidig
også en række økonomiske, tekniske og udviklingsmæssige fordele.
Strandgade 100 | 1401 København K | Tlf. 7255 5555