Social- og Indenrigsudvalget 2016-17
S 536
Offentligt
1713786_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017 - 276
Doknr.
441636
Dato
20-01-2017
Medlem af Folketinget Carolina Magdalene Maier (ALT) har d. 13. januar 2017 stillet
følgende spørgsmål nr. S 536 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. S 536:
”Hvordan vil ministeren sikre, at det foreslåede Nationale Forsknings- og Analysecen-
ter for Velfærd kan bedrive egen fri samfundsrelevant forskning, når man i lovudkastet
ikke længere henholder sig til lov om sektorforskningsinstitutter og dennes § 2?”
Svar:
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd skal etableres ved at sam-
menlægge SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (herefter SFI) og KORA
– Det Nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (herefter
KORA). KORA er ikke i dag omfattet af lov om sektorforskningsinstitutter, mens det
gør sig gældende for SFI.
Det vurderes, at de analyse- og forskningsaktiviteter, der i dag foregår på KORA og
SFI, kan rummes på det nye center med det foreliggende lovforslag.
Spørgsmålet refererer konkret til § 2 i lov om sektorforskningsinstitutioner. Den omtal-
te paragraf omhandler blandt andet uafhængighed. Det bemærkes, at det nye center
med lovforslaget vil være en uafhængig statslig institution, som vil udføre sin faglige
virksomhed inden for sit formål i uafhængighed af økonomi- og indenrigsministeren,
og at centeret skal værne om videnskabsetikken.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll