Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 31. maj 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1267 stillet den 23. maj 2017 af
Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. S 1267
”
Agter ministeren at skride ind over for Region Hovedstaden, såfremt regionen beslutter at give
tilladelse til grusgravning ved Vridsløsemagle, set i lyset af at området, der påtænkes udlagt til
grusgrav, ligger ved Snubbekors Kildeplads, hvor Høje-Taastrup Kommune indvinder 1,2 mio.
m3 vand om året, og der angiveligt er en risiko på over 85 pct. for grundvandsforurening, og at
der desuden er placeret en børnehave i umiddelbar nærhed til den påtænkte grusgrav, og børnene
i børnehaven risikerer at komme til at indånde silt, der er kræftfremkaldende?
(Spm. nr. S 1267).
Begrundelse
Spørgeren henviser til det forhold, at Region Hovedstaden behandler et forslag om at give
tilladelse til grusgravning ved Vridsløsemagle. Høje-Taastrup Kommune har allerede tre
råstofgrave og området, der påtænkes udlagt til grusgrav, ligger i umiddelbar nærhed af
Snubbekors Kildeplads, der står for 1,2 mio. m3 vand årligt, hvilket er en meget stor del af den
samlede drikkevandsleverance til Høje-Taastrup Kommune. I Ikast har en lignende udgravning
ført til pyritoxidation, der har medført, at Ikast Vandforsyning har måttet flytte kildepladsen 10
km, hvilket ikke er en mulighed i Høje-Taastrup. Desuden er der tæt på den udlagte råstofgrav en
børnehave, hvor børnehavebørnene risikerer at skulle indånde silt, der er kræftfremkaldende.
Spørgeren står uforstående over for, at Region Hovedstaden har peget på et område i
Vridsløsemagle, der kan levere mindre end 1 pct. af den mængde grus, som regionen samlet skal
udpege, men hvor en virkeliggjort grusgrav vil have endog ganske betydelige konsekvenser for
borgerne i kommunen.”
Svar
Ifølge råstofloven træffer regionen konkret afgørelse om tilladelse til råstofindvinding på land på
baggrund af den gennemførte råstoflovgivning. Regionen skal i den forbindelse tage hensyn til en
række forhold, bl.a. miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser. Regionen skal således også
tage hensyn til eventuelle gener eller risici fra støv og eventuel risiko for grundvand og
drikkevand.
Miljøstyrelsen har oplyst, at regionerne har fået udarbejdet flere rapporter om risikoen for
grundvandet ved råstofindvinding, og at risikoen for pyritoxidation også behandles i disse
rapporter. Hvis der skal graves under grundvandsspejlet kræver dette desuden tilladelse fra
kommunen efter vandforsyningsloven. Miljøstyrelsen har ikke viden om risikoen for kræft ved
indånding af silt fra råstofgravning.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf.
38 14 21 42 •
Fax