Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
S 1267
Offentligt
1761235_0001.png
SPØRGSMÅL NR. S 1267
§ 2 0- SP Ø RG S M Å L T IL S K RI FT LIG BE S V A R E L S E
Til:
Dato:
Stillet af:
Miljø- og fødevareministeren
23. maj 2017
Kenneth Kristensen Berth (DF)
Agter ministeren at skride ind over for Region Hovedstaden, såfremt
regionen beslutter at give tilladelse til grusgravning ved Vridsløsemagle, set i
lyset af at området, der påtænkes udlagt til grusgrav, ligger ved Snubbekors
Kildeplads, hvor Høje-Taastrup Kommune indvinder 1,2 mio. m3 vand om
året, og der angiveligt er en risiko på over 85 pct. for grundvandsforurening,
og at der desuden er placeret en børnehave i umiddelbar nærhed til den
påtænkte grusgrav, og børnene i børnehaven risikerer at komme til at
indånde silt, der er kræftfremkaldende?
(Spm. nr. S 1267).
Begrundelse
Spørgeren henviser til det forhold, at Region Hovedstaden behandler et
forslag om at give tilladelse til grusgravning ved Vridsløsemagle. Høje-
Taastrup Kommune har allerede tre råstofgrave og området, der påtænkes
udlagt til grusgrav, ligger i umiddelbar nærhed af Snubbekors Kildeplads, der
står for 1,2 mio. m3 vand årligt, hvilket er en meget stor del af den samlede
drikkevandsleverance til Høje-Taastrup Kommune. I Ikast har en lignende
udgravning ført til pyritoxidation, der har medført, at Ikast Vandforsyning har
måttet flytte kildepladsen 10 km, hvilket ikke er en mulighed i Høje-Taastrup.
Desuden er der tæt på den udlagte råstofgrav en børnehave, hvor
børnehavebørnene risikerer at skulle indånde silt, der er kræftfremkaldende.
Spørgeren står uforstående over for, at Region Hovedstaden har peget på et
område i Vridsløsemagle, der kan levere mindre end 1 pct. af den mængde
grus, som regionen samlet skal udpege, men hvor en virkeliggjort grusgrav vil
have endog ganske betydelige konsekvenser for borgerne i kommunen.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Den 23. maj 2017
Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på
[email protected] og
til Lovsekretariatet på [email protected].