Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 99 Bilag 1
Offentligt
1708769_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Sundhedsjura og Psyki-
atri
Sagsbeh.: DEPTBH
Koordineret med:
Sagsnr.: 1611173
Dok. nr.: 265596
Dato: 6. januar 2017
NOTAT
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om klage- og er-
statningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Godtgørelse til for-
ældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundheds-
væsenet)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet har fra den 8. december 2016 til den 22. december 2016 været sendt i hø-
ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for Private Hospitaler og
Klinikker, Dansk Handicap Forbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Pati-
entsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerfor-
ening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet,
De Offentlige Tandlæger, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det
Etiske Råd, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-
kedschefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes
Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Institut for Menneskeret-
tigheder, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Be-
kæmpelse, Landsforeningen LEV, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Organisationen
af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforenin-
gen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Praktiserende Lægers Organisation, Prakti-
serende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Region Hovedstaden, Region Midtjyl-
land, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og
Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden
på Grønland, Sjældne Diagnoser, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskade-
erstatning, Udviklingshæmmedes Landsforbund og Yngre Læger.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.
1. Modtagne høringssvar
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Tandplejerforening, Dan-
ske Regioner, Datatilsynet, Det Etiske Råd, Det Grønlandske Selvstyre, Forbrugerrådet,
Forsikring og Pension, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, KL, Læge-
foreningen, Patienterstatningen, Psykolognævnet, Region Nordjylland, Regionernes Løn-
nings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening og Yngre Læger.
L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Tandplejerforening, Datatilsynet, Det Grønlandske
Selvstyre, Færøernes Landsstyre, Psykolognævnet, Region Nordjylland, Regionernes Løn-
nings- og Takstnævn og Retspolitisk Forening har meddelt, at de ikke har bemærkninger til
lovforslaget.
Dansk Psykolog Forening har i deres høringssvar oplyst, at de i høringssvaret forholder sig
generelt til både lovforslaget samt bekendtgørelsen vedrørende gratis psykologhjælp til
forældre, der mister et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet, som samtidig
er udsendt i høring. I deres høringssvar anføres dog ingen bemærkninger for så vidt angår
lovforslaget.
Yngre Læger henviser for bemærkninger til Lægeforeningens høringssvar.
Nedenfor følger en opsummering af de hovedpunkter, som er berørt i høringssvarene og
Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger i
kursiv.
2. Generelle bemærkninger til lovforlaget
Danske Regioner
bemærker, at det er hensigtsmæssigt, at der indføres en mulighed for at
give en kompensation til forældre, der har mistet et barn som følge af en påført skade.
Danske Regioner mener, at lovændringen regulerer udmåling af erstatning og hører mest
naturligt til i lov om erstatningsansvar (EAL). De finder det urimeligt, at ikke alle andre
skadelidte, der er berettigede til personskadeerstatning vil kunne opnå godtgørelsen, men
at det kun er patienter, der er blevet udsat for en erstatningsberettigende behandlings-
skade.
Det Etiske Råd
finder det betænkeligt, at et barns død skal udløse en økonomisk kompen-
sation til forældrene. De anfører, at tab af et barn aldrig kan kompenseres med et penge-
beløb, og begynder man først at gøre livets tildragelser og de derved forbundne følelser
op i penge, kan dette føre til en forfladigelse af menneskelivet.
De mener endvidere ikke, at man som samfund kan kompensere for livets uretfærdighe-
der. Afgrænsningen i lovforslaget af en helt specifik gruppe signalerer ligeledes, at sorg i
andre situationer er mindre værd.
Forbrugerrådet Tænk
finder forslaget sympatisk, og støtter, at forældre der står i denne
ulykkelige situation kan få en godtgørelse.
KL
finder lovændringen hensigtsmæssig.
Lægeforeningen
støtter op om forslaget. De finder, at det udgør en klar forbedring af
retsstillingen for denne gruppe.
Formålet med lovforslaget er at give forældre, der mister et barn som følge af skade påført
i sundhedsvæsenet, ret til en godtgørelse, idet denne gruppe ofte ikke er berettigede til
erstatning som følge af bagatelgrænsen i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (KEL).
Fra politisk side er det fundet hensigtsmæssigt at indføre en særlig ordning for denne
gruppe, da den nuværende retsstilling findes at være urimelig.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt at indfø-
re reglerne om godtgørelsen i klage- og erstatningsloven (og ikke erstatningsansvarslo-
ven), idet ordningen relaterer sig til skader, som er omfattet af lovens kapitel
Side 2
L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
3. Da der er tale om en særordning vorderes det ikke at være hensigtsmæssigt at indføre
reglerne i erstatningsansvarsloven.
Sundheds- og Ældreministeriet er enigt med Det Etiske Råd i, at tabet af et barn aldrig kan
kompenseres med et pengebeløb, men det findes fra politisk side og i overensstemmelse
med finanslovsaftalen for 2017 berettiget at indføre en ret til godtgørelse på dette områ-
de.
3. Bemærkninger om lægemiddelskader
Patienterstatningen
har bemærket, at lovforslaget er afgrænset til kun at omfatte be-
handlingsskader. Skade som følge af bivirkninger efter medicin (lægemiddelskader) er ikke
omfattet.
Sundheds- og Ældreministeriet har valgt at afgrænse lovforslaget, således at dette kun
omfatter behandlingsskader. Baggrunden herfor er, at der med finanslovsaftalen for 2017
er afsat midler til forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæ-
senet. Herved er ordningen begrænset til skader påført i forbindelse med undersøgelse,
behandling el.lign. i sundhedsvæsenet. Lægemiddelskader er som følge heraf ikke omfattet
af ordningen.
4. Bemærkninger om det afgørende tidspunkt for fastsættelse af beløbets størrelse
Patienterstatningen
anfører, at der ikke i lovforslaget er taget stilling til, hvilket tidspunkt
der er afgørende for fastsættelse af godtgørelsesbeløbets størrelse. Patienterstatningen
bemærker, at ved fastsættelse af erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven
(EAL) er forfaldstidspunktet afgørende for beløbets størrelse, jf. EAL § 15, stk. 3. Patient-
erstatningen foreslår, at der indsættes en tilsvarende bestemmelse om forfaldstidspunk-
tet i lovforslaget.
Sundheds- og Ældreministeriet er enigt med Patienterstatningen i, at der i lovforslaget bør
indsættes en bestemmelse om, hvilket tidspunkt der er afgørende for beløbets størrelse.
Nødvendigheden heraf foreligger som følge af, at det foreslåede godtgørelsesbeløb fore-
slås reguleret årligt.
Ministeriet vil på baggrund heraf fremsætte et ændringsforslag til det fremsatte lov-
forslag, således at der indsættes et nyt stk. 4 i den foreslåede § 24 a. Af det nye stk. 4 fore-
slås anført, at godtgørelse fastættes på grundlag af det beløb, der efter stk. 1 var gælden-
de på det tidspunkt, hvor godtgørelsen kunne kræves betalt efter, stk. 4, som herefter
bliver stk. 5.
I det foreslåede stk. 4 til § 24 a, som nu bliver stk. 5, vil ministeriet samtidig foreslå, at der
indføres en henvisning til EAL § 16, stk. 1, 1. pkt. Af denne bestemmelse fremgår, at godt-
gørelse og erstatning kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand
til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse.
Baggrunden herfor er, at lovforslaget i den fremsatte form ikke indeholder en bestemmelse
om forfaldstidspunktet for det foreslåede godtgørelsesbeløb.
5. Bemærkninger om definitionen af et barn
Patienterstatningen
bemærker, at det af lovforslagets almindelige bemærkninger frem-
går, at det ved vurderingen af, om der er tale om et barn på fødselstidspunktet er afgø-
rende, om barnet er levendefødt, og jordemoderen eller andre har foretaget fødselsan-
meldelse.
Side 3
L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Der kan således efter lovforslaget ikke ydes godtgørelse i den situation, hvor der fødes et
dødt barn. Patienterstatningen bemærker, at der efter Sundhedsstyrelsens vejledning nr.
9623 af 31. august 2005 foreligger fødsel af et dødt barn, hvis svangerskabet er gået
mindst 22 fulde uger. Hvis der er gået mindre tid, er der tale om abort af et foster.
Patienterstatningen anfører, at der i praksis er set eksempler på sager, hvor der er tilkendt
erstatning som følge af skade på et dødfødt barn, hvor dødsfaldet kunne være undgået
ved optimal behandling.
Patienterstatningen bemærker endvidere, at børn, der fødes døde efter 22. svangerskabs-
uge, indgår i fødselsstatistikken. Som lovforslaget er formuleret, vil forældrene i disse
sager ikke få ret til den særlige godtgørelse, uanset at forældrene også her befinder sig i
samme tragiske situation.
Patienterstatningen foreslår på den baggrund, at loven udvides, så der tages højde for
disse sager, således at afgrænsningen af, om der er tale om et barn eller foster, følger
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9623 om en grænse på 22 uger.
Patienterstatningen foreslår, at det, hvis kravet om, at barnet skal være levendefødt, be-
vares i loven, overvejes, om der er tilstrækkeligt behov for at stille krav om fødselsanmel-
delse. Patienterstatningen forstår lovbemærkningerne på den måde, at udbetaling af
godtgørelse er betinget af, at barnet både er levendefødt, og der er foretaget fødselsan-
meldelse. Hvis barnet er levendefødt, jf. kriterierne i vejledningen, men dør inden fødsels-
anmeldelsen, skal der ikke udbetales godtgørelse. Dette mener Patienterstatningen ikke
forekommer rimeligt.
Sundheds- og Ældreministeriet har valgt at afgrænse lovens anvendelsesområde således,
at det ved vurderingen af om der er tale om et barn på fødselstidspunktet er afgørende,
om barnet er levendefødt og jordemoderen eller andre har foretaget fødselsanmeldelse.
Ministeriet er bevidst om, at denne afgrænsning vil medføre, at forældremyndighedsinde-
havere ikke vil være berettigede til den foreslåede godtgørelse i de situationer, hvor sund-
hedsvæsenet har påført en skade, som medfører, at barnet er dødfødt.
Ministeriet har ikke fundet anledning til at foretage ændringer som følge af Patienterstat-
ningens bemærkninger.
6. Bemærkninger om forældremyndighed
Patienterstatningen
anfører, at lovforslaget indfører et retskrav for forældremyndigheds-
indehaveren på at få udbetalt godtgørelsen. De bemærker, at der ikke i loven er givet
mulighed for dispensation fra retten til godtgørelse. De gør i den forbindelse opmærksom
på, at lovforslaget indebærer, at der kan opstå en sag, hvor godtgørelsen skal udbetales til
en forælder, som har begået strafbare overgreb mod barnet. Efter arvelovens § 48, stk. 2,
kan den, der har forsøgt at dræbe en slægtsarving, øvet vold mod eller groft krænket den
pågældende eller truet vedkommende på strafbar måde, fradømmes retten til arv, forsik-
ringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af den pågældendes død.
Patienterstatningen foreslår, at ministeriet gør Rigsadvokaten opmærksom på den nye
bestemmelse.
Institut for Menneskerettigheder
vurderer, at der kan være en risiko for, at udkastets
regler om udbetaling kan være i strid med ligestillingslovens § 2 om forbud mod direkte og
indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Indirekte forskelsbehandling foreligger, når
en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral,
Side 4
L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
stiller personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn,
medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet
i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødven-
dige.
Det er efter instituttets vurdering tvivlsomt, om argumenterne om, at der er tale om et
klart og let administrerbart kriterium, og at omsorgsforpligtelsen ligger hos forældremyn-
dighedsindehaveren, vil kunne anses som saglige begrundelser i ligestillingslovens for-
stand.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundheds- og Ældreministeriet tager stilling
til, om reglen om, at godtgørelse skal tilfalde forældremyndighedsindehaveren, er forene-
lig med ligestillingslovens § 2.
Sundheds- og Ældreministeriet skal i forhold til det af Patienterstatningen anførte bemær-
ke, at ministeren under udvalgsbehandlingen vil fremsætte et ændringsforslag, der udeluk-
ker forældremyndighedsindehavere, der er begået en kriminel handling mod barnet, og
indehavere af forældremyndigheden til et barn, der er blevet tvangsfjernet fra disse foræl-
dre, fra at modtage den foreslåede godtgørelse.
Med hensyn til lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser bemærkes, at Sundheds- og
Ældreministeriet i pkt. 4 i de almindelige bemærkninger har beskrevet lovforslagets ligestil-
lingsmæssige konsekvenser. Ministeriet har her bemærket, at det i tilfælde, hvor den ene
forælder har den fulde forældremyndighed, og dermed vil få udbetalt den foreslåede godt-
gørelse, historisk set ofte er moderen, der er tildelt denne.
Ministeriet har drøftet lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser med ligestillingsaf-
delingen under ministeren for ligestilling og nordisk samarbejde.
Ligestillingsafdelingen bemærker, at det forhold, at et lovforslag ikke stiller kønnene ens
eller betyder, at der sker indirekte forskelsbehandling, ikke nødvendigvis medfører at lov-
forslaget ikke kan gennemføres, hvis det, jf. ligestillingslovens § 2, stk. 3, om indirekte
forskelsbehandling, ”er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde
dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige”.
Ligestillingsafdelingen har bemærket, at det i lovforslaget dels er anført, at godtgørelsen
deles mellem forældrene, hvis der er tale om delt forældremyndighed, dels at ministeriet i
situationer, hvor der alene er én forældremyndighedsindehaver har lagt vægt på både at
der er tale om et klart og let administrerbart kriterium, samt at forældremyndighedsinde-
haveren har pligt til at drage omsorg for barnet, og det herved er forudsat, at den eller de
personer, som har forældremyndigheden over barnet, samtidig har en sådan tilknytning til
barnet, at det forekommer mest naturligt, at de berettiges til den foreslåede godtgørelse.
Ligestillingsafdelingen har endvidere bemærket, at det fremgår af lovforslagets bemærk-
ninger, at antallet af forældrepar, der ville kunne opnå en godtgørelse, er mellem 5-10 par
om året. Der vil derfor, ud over ovennævnte, være tale om en proportionalitetsvurdering
af antallet af de formentlig få tilfælde, hvor der vil være tale om en evt. forskelsbehandling
i forbindelse med udbetaling.
Dette sammenholdt med de hensyn, der er anført i relation til at kunne administrere ord-
ningen, taler for, at det er et legitimt formål, og at midlerne er hensigtsmæssige og nød-
vendige.
Side 5
L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Sundheds- og Ældreministeriet finder på baggrund heraf, at bestemmelsen ikke er i strid
med ligestillingslovens § 2.
Ministeriet har som følge heraf ikke fundet anledning til at foretage ændringer som følge
af bemærkningerne.
7. Bemærkninger om fastsættelsen af godtgørelsesbeløbet
Forbrugerrådet Tænk
anfører, at i andre forhold hvor børn omkommer fx på legepladser
eller i trafikken, hvor en skadevolder har handlet uagtsomt, kan der opnås godtgørelse,
men ikke i samme størrelsesforhold. De mener, at beløbets størrelse skal diskuteres langt
mere indgående, og der skal være en sammenhæng med andre love og praksis på erstat-
ningsområdet.
Patienterstatningen
bemærker, at lovforslaget afviger fra reglen om overgangsbeløb i
erstatningsansvarslovens § 14 a, idet tilkendelse af godtgørelse efter lovforslaget ikke har
indvirkning på de berettigedes ret til at modtage erstatning for begravelsesudgifter.
Det foreslåede godtgørelsesbeløb svarer til overgangsbeløbet i erstatningsansvarslovens §
14 a, som kan udbetales i visse sager, hvor en person afgår ved døden som følge af en
erstatningsberettigende skade. Der foreligger for de af lovforslaget omfattede forældre-
myndighedsindehavere en lignende situation, idet deres barn er afgået ved døden som
følge af en erstatningsberettigende skade.
Sundheds- og Ældreministeriet skal til Patienterstatningens bemærkning anføre, at formå-
let med tildelingen af det foreslåede godtgørelsesbeløb ikke er, at dette skal være med til
at dække begravelsesudgifterne. Ministeriet skal hertil bemærke, at godtgørelse og erstat-
ning adskiller sig fra hinanden, bl.a. ved at det er et krav for berettigelsen til erstatning, at
man har lidt et økonomisk tab, som fx begravelsesudgifter. Dette er baggrunden for, at
lovforslaget afviger fra overgangsbeløbet i erstatningsansvarslovens § 14 a, da den fore-
slåede ordning indeholder en godtgørelsesregel.
Sundheds- og Ældreministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at foreta-
ge ændringer i lovforslaget.
8. Bemærkninger om ikrafttrædelsestidspunktet
Patienterstatningen
foreslår, at der fastsættes en dato for ikrafttrædelsestidspunktet i
loven af hensyn til Patienterstatningens administration af sager efter loven.
Forsikring og Pension
bemærker, at ikrafttrædelsestidspunktet i det fremsatte lovforslag
er en betydelig fremrykning af ikrafttrædelsen i forhold til det udkast, som er sendt i hø-
ring. Imidlertid nødvendiggør lovforslaget ikke væsentlige ændringer i de forsikringsafta-
ler, som forsikringsselskaberne har indgået med de forsikringspligtige i henhold til lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Ikrafttrædelsestidspunktet er i det fremsatte lovforslag fastsat til dagen efter lovens be-
kendtgørelse i Lovtidende ud fra et ønske om at lade loven træde i kraft hurtigst muligt
efter dens vedtagelse.
Sundheds- og Ældreministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at foreta-
ge ændringer i lovforslaget.
9. Bemærkninger til lovforslagets økonomiske konsekvenser
Danske Regioner
ønsker, at lovforslaget drøftes i DUT.
Side 6
L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
KL
tager i deres høringssvar forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser af lov-
forslaget.
Sundheds- og Ældreministeriet skal hertil bemærke, at der med finanslovsaftalen for 2017,
for perioden 2017-2020, er afsat 7 mio. kr. til styrkede rettigheder til forældre, der har
mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet. De styrkede rettigheder ved-
rører den foreslåede godtgørelse samt den ved bekendtgørelse foreslåede gratis psykolog-
hjælp til de berettigede forældremyndighedsindehavere.
Det kan oplyses, at lovforslaget i overensstemmelse med sædvanlig praksis vil blive sendt i
DUT-høring.
10. Bemærkninger om anvendelsesområdet
Forsikring og Pension
opfordrer til, at det tydeliggøres, hvorvidt den foreslåede ret til
godtgørelse til forældre også gælder, hvis skaden er forårsaget af en registreret alternativ
behandler.
Baggrunden herfor er, at Folketinget på tidspunktet for høringen behandlede lovforslag L
47, hvoraf det fremgår, at den ansvarsforsikring, som skal dække skader forårsaget af
rygmanipulationsbehandling foretaget af registrerede alternative behandlere, skal ”lægge
de samme principper til grund, som anvendes ved behandlinger af sager ved Patienter-
statningen.”
Det skal bemærkes, at L 47 blev vedtaget af Folketinget den 16. december 2016.
Sundheds- og Ældreministeriet finder ikke, at det skal tydeliggøres i det foreliggende lov-
forslag, hvorvidt den foreslåede ret til godtgørelse også gælder, hvis skaden er forårsaget
af en registreret alternativ behandler, men at dette derimod bør fremgå af kommende
regler udstedt i medfør af L 47.
Sundheds- og Ældreministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at foreta-
ge ændringer i lovforslaget.
Side 7