Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 9 Bilag 1
Offentligt
1671871_0001.png
Enhed
Valgenheden
Sagsbehandler
Emilie Stæhr
Hansen
Koordineret med
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
OVER
Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg, lov
om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje
(Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Parlamentsvalg m.v. for personer
med midlertidigt ophold i andre dele af riget, folkeafstemninger i henhold til
særlig lov, ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sagsnr.
2016 - 558
Doknr.
383220
Dato
22-09-2016
Et udkast til lovforslaget blev den 24. juni 2016 sendt i høring hos:
Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk
Energi, Dansk Energinet, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Naturfrednings-
forening, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De til valg til Folketinget
og Europa-Parlamentet opstillingsberettigede partier (Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socia-
listisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU), Den Dan-
ske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DESA
Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, DI – ITEK, Digitalise-
ringsstyrelsen, DIT – Dansk IT, Domstolsstyrelsen, FDM, Forbrugerrådet Tænk, For-
handlingsfællesskabet, Formandens Departement i Grønlands Selvstyre, Funktionæ-
rernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Heilsu- og Innlendismálaráðið (Sund-
heds- og Indenrigsministeriet på Færøerne), IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsy-
nede, Institut for Menneskerettigheder, IT-politisk forening, ITU/DemTech, KL, Kom-
munale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunalteknisk Chefforening,
Kommunal Vejteknisk Forening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns
Universitet (Datalogisk Institut og Institut for Statskundskab), Landsforeningen af me-
nighedsråd, Landsorganisationen i Danmark (LO), Netværket af Ungdomsråd (NAU),
Prosa, Pårørendegruppen for svage ældre, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigs-
ombudsmanden i Grønland, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Sikker Trafik,
Sammenslutningen af Unge med Handicap, Sjældne Diagnoser, Statsforvaltningen,
Teknologirådet, Trafikselskaberne, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Valg-
nævnet, Vestre Landsret, Ældreforum, Ældre Sagen, Østre Landsret samt Aarhus
Universitet (Institut for Datalogi og Institut for Statskundskab).
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
L 9 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671871_0002.png
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, Forhandlingsfælles-
skabet, Formandens Departement i Grønlands Selvstyre, IBOS – Instituttet for Blinde
og Svagsynede, Institut for Menneskerettigheder, ITU/DemTech, KL, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen af menighedsråd, Landsorganisationen i Dan-
mark (LO), Rigsombudsmanden i Grønland, Statsforvaltningen, Venstres Landsorga-
nisation, Vestre Landsret, Ældre Sagen og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Den Danske Dom-
merforening, Forbrugerrådet Tænk, Forhandlingsfællesskabet, Formandens Departe-
ment i Grønlands Selvstyre, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen af
menighedsråd, Landsorganisationen i Danmark (LO), Rigsombudsmanden i Grønland,
Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Ældre Sagen og Østre Landsret har ingen be-
mærkninger eller har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.
2.1. Positive tilkendegivelser
Danske Handicaporganisationer, Dansk Blindesamfund, Danske Seniorer
og
IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede
har i deres høringssvar udtrykt sig
positivt over de dele af lovforslaget, der vedrører hjælp til stemmeafgivningen og hjæl-
pemidler ved stemmeafgivningen.
Derudover har
Institut for Menneskerettigheder
i sit høringssvar udtrykt sig overve-
jende positivt over den del af lovforslaget, der vedrører hjælp til stemmeafgivningen.
Endvidere har
Venstres Landsorganisation
i sit høringssvar udtrykt sig positivt over
den del af lovforslaget, der vedrører hjælpemidler ved stemmeafgivningen, samt den
del, der vedrører valgret til Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger for personer
med midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland.
2.2. Hjælp til stemmeafgivningen
Dansk Blindesamfund
anfører, at foreningen med tilfredshed kan kvittere for lov-
forslaget, og at indholdet i lovforslaget svarer til de forventninger samt opfylder de
ønsker, som foreningen siden 2008 har slået til lyd for.
Danske Handicaporganisationer
anfører, at det er meget positivt, at reglerne fore-
slås ændret, og at det siden 2009 har været et stort ønske for organisationen at få
ændret lovgivningen, således at personer med behov for hjælp til stemmeafgivningen
kan få hjælp alene af en personligt udpeget hjælper.
Danske Seniorer
anerkender, at der er modstående hensyn, men er på trods af be-
tænkeligheder vedrørende mulig påvirkning af vælgeren positivt indstillet over for lov-
forslaget.
Venstres Landsorganisation
og
KL
er betænkelige over for den del af lovforslaget,
der vedrører hjælp til stemmeafgivningen.
Venstres Landsorganisation
er bekymret
for, at lovforslaget vil medføre en betydelig større risiko for påvirkning af vælgeren ved
stemmeafgivningen.
KL
anfører, at der vil være en stor risiko for, at den personligt
udpegede hjælper vil kunne påvirke vælgeren ved stemmeafgivningen, samt at det vil
være vanskeligt at administrere reglen på de enkelte afstemningssteder. Derudover
anfører KL, at hensynet til at undgå utilbørlig påvirkning af vælgeren samt til at sikre
2
L 9 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671871_0003.png
den offentlige tillid til valgsystemet og valghandlingen bør veje tungere end hensynet
til den enkelte vælgers frihed til alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Den del af lovforslaget, der handler om hjælp til stemmeafgivningen, udmønter en del
af beslutningsforslag nr. B 32 fra folketingsåret 2015-16, som regeringen og et samlet
Folketing har støttet. Det følger af beslutningsforslaget, at regeringen skal fremsætte
et lovforslag, hvorefter personer, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen, frem-
over selv skal kunne vælge, om der ud over en personligt udpeget hjælper ligeledes
skal medvirke en myndighedsperson ved stemmeafgivningen.
Social- og Indenrigsministeriet anerkender, at der er tale om stærke modstående hen-
syn. På denne baggrund er det i lovforslaget overvejet, hvorledes man kan efterkom-
me ønsket om, at det skal være muligt alene at få hjælp af en personligt udpeget
hjælper, uden at risikoen for utilbørlig påvirkning af vælgeren eller risikoen for dobbelt
stemmeafgivning for hjælperen øges unødigt. Social- og Indenrigsministeriet har på
baggrund af disse overvejelser – hvilket ligeledes fremgår af lovforslaget – fundet, at
det i de tilfælde, hvor vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt over for en valgstyrer, tilfor-
ordnet vælger eller stemmemodtager tilkendegiver, at vælgeren alene ønsker hjælp
fra en personligt udpeget hjælper, må antages, at dette er vælgerens ønske, og at der
således med stor sandsynlighed ikke vil være risiko for utilbørlig påvirkning af vælge-
ren. I disse tilfælde findes det forsvarligt, at hjælpen kan ydes alene af en personligt
udpeget hjælper. Dette er efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse en rimelig
afvejning af hensynet til den enkelte vælgers frihed over for hensynet til at undgå util-
børlig påvirkning af vælgeren samt at sikre den offentlige tillid til valgsystemet og selve
valghandlingen.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-
forslaget.
2.3. Vælgerens udtrykkelige og utvetydige tilkendegivelse
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at der er en ikke uvæsentlig risiko for, at
vurderingen af, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver at ville have hjælp
alene af en personligt udpeget hjælper, vil blive praktiseret vilkårligt afhængig af væl-
gerens handicap, afstemningsstedets placering samt valgstyrerens, den tilforordnede
vælgers eller stemmemodtagerens tilkendegivelse herom. Instituttet finder, at denne
risiko samt den manglende mulighed for at påklage beslutningerne er retssikkerheds-
mæssig betænkelig. Det er desuden instituttets opfattelse, at denne risiko ikke rimeligt
kan opvejes af hensynet til at undgå utilbørlig påvirkning af vælgerne samt hensynet til
at sikre den offentlige tillid til valgsystemet og selve valghandlingen. Instituttet anbefa-
ler, at Social- og Indenrigsministeriet genovervejer den foreslåede begrænsning i mu-
ligheden for selv at vælge, hvem der skal hjælpe med stemmeafgivningen. Alternativt
anbefaler instituttet, at ministeriet overvejer, om der skal føres tilsyn med valgstyrer-
nes, de tilforordnedes eller stemmemodtagernes beslutninger på dette område, her-
under om der skal føres statistik over disse beslutninger.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Forud for hvert valg udarbejder Social- og Indenrigsministeriet en vejledning til bl.a.
kommunerne om afholdelsen af det pågældende valg. Ministeriet vil i de kommende
vejledninger som følge af lovforslaget udbygge afsnittene om hjælp til stemmeafgiv-
ningen.
Social- og Indenrigsministeriet finder ikke, at der er behov for at pålægge valgstyrerne
at føre statistikker over tilfælde, hvor der ydes hjælp til stemmeafgivningen. Der er i
øvrigt ikke tidligere udarbejdet statistik herom, og en sammenligning eller vurdering af
3
L 9 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671871_0004.png
udviklingen vil derfor ikke være mulig at foretage. Ministeriet vil i stedet fremover op-
fordre til, at afslag på, at hjælp til stemmeafgivningen kan ydes alene af en personligt
udpeget hjælper, anføres i afstemningsbogen, som skal føres på alle afstemningsste-
der. Tilførslerne til afstemningsbogen overføres til valgbogen, som valgbestyrelsen har
ansvar for, og som efter hvert valg sendes til Social- og Indenrigsministeriet og – ved
folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg – tillige til Folketinget. Herved vil såvel mini-
steriet som Folketinget få anledning til at overveje, om reglerne fører til uhensigts-
mæssige situationer.
Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Institut for Men-
neskerettigheder præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at der ved valgstyrer-
nes, de tilforordnede vælgeres og stemmemodtagernes vurdering af, om vælgeren
udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en personligt
udpeget hjælper, ikke er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er
således ikke pligt for valgstyreren, de tilforordnede vælgere eller stemmemodtageren
til at begrunde beslutningen herom over for vælgeren, til at give klagevejledning eller
til – efter anmodning – at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er utilfreds
med en beslutning herom, har dog mulighed for at indgive en valgklage. Valgstyrerne,
de tilforordnede vælgere og stemmemodtagerne bør i medfør af den almindelige vej-
ledningspligt efter omstændighederne vejlede vælgeren om denne klagemulighed.
2.4. Hjælpemidler ved stemmeafgivningen
IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede
anfører, at instituttet er særdeles posi-
tiv over for den del af lovforslaget, der vedrører hjælpemidler ved stemmeafgivningen,
og at instituttet gerne stiller sig til rådighed med rådgivning om eller udvikling af hjæl-
pemidler til personer med synshandicap i forbindelse med valghandlinger.
I høringssvaret fra
Danske Handicaporganisationer
anføres, at organisationen ser
det som en stor fordel, at personer med behov for hjælp til stemmeafgivningen får
mulighed for at benytte hjælpemidler hertil. Organisationen ser det som meget positivt,
at Social- og Indenrigsministeriet vil indhente erfaringer fra andre lande og tage højde
for den teknologiske udvikling. Organisationen ser frem til at fortsætte dialogen med
ministeriet om, hvilke hjælpemidler der vil være behov for, og anbefaler, at regler her-
om sendes i høring hos handicaporganisationerne.
Danske Seniorer
anfører ligeledes, at organisationen gerne kommenterer forslag til
bekendtgørelse, der udmønter bemyndigelsesbestemmelsen.
Datatilsynet
bemærker for god ordens skyld i sit høringssvar, at det følger af person-
datalovens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, der har betydning for
beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal ind-
hentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Digitaliseringsstyrelsen
bemærker, at Social- og Indenrigsministeriet ved udform-
ning af reglerne bør tage højde for eksisterende fællesoffentlige digitale løsninger,
samt anfører, at styrelsen gerne indgår i drøftelser vedrørende krav til digitale løsnin-
ger, hvis Social- og Indenrigsministeriet ønsker dette.
I høringssvaret fra
DemTech
er det blandt andet anført, at man går ud fra, at hjælpe-
midlerne ved stemmeafgivningen også kan omfatte it-hjælpemidler, men at lovforsla-
get ikke beskriver, hvilke overordnede kravspecifikationer sådanne teknologier bør
leve op til. Det anføres videre, at det betyder, at lovforslaget efterlader rum til anven-
delse af teknologier, som reelt ikke sikrer, at personer med behov for hjælp til stem-
meafgivningen kan stemme i hemmelighed og med forvisning om, at deres stemme
bliver afgivet og optalt som tilsigtet.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
4
L 9 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1671871_0005.png
Social- og Indenrigsministeriet vil ved udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen,
der sker ved udstedelse af en eller flere bekendtgørelser, følge den almindelige pro-
cedure herfor, hvor bekendtgørelsen vil blive sendt i høring hos relevante myndighe-
der og organisationer m.v.
Høringssvarene fra DemTech og Digitaliseringsstyrelsen har givet Social- og Inden-
rigsministeriet anledning til i bemærkningerne til lovforslaget at præcisere, at der ikke
med bemyndigelsen vil kunne indføres elektronisk stemmeafgivning (e-valg). Ved
elektronisk stemmeafgivning forstås, at vælgerens stemme helt eller delvist registreres
og eventuelt senere optælles i en maskine.
2.5. Forståelse af bestemmelsen om hjælpemidler til stemmeafgivningen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7 og 16, og § 3, nr. 6 og 15
Dansk Blindesamfund
spørger i høringssvaret til forståelsen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne vedrørende hjælpemidler ved stemmeafgivningen.
Dansk Blindesam-
fund
anfører, at det formodes, at vælgere får tilladelse til at medbringe personlige
hjælpemidler til stemmeafgivningen, som for eksempel en lup med eller uden lys.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Høringssvaret fra Dansk Blindesamfund har givet Social- og Indenrigsministeriet an-
ledning til i bemærkningerne til lovforslaget at præcisere, at der allerede efter den
gældende valglovgivning er mulighed for, at vælgere kan medbringe egne hjælpemid-
ler til almindelig hverdagsbrug som f.eks. en lup, et skriveredskab eller lignende ved
stemmeafgivningen. Lovforslaget ændrer således ikke herved.
2.6. Øvrige bemærkninger
Rigsombudsmanden i Grønland
anfører i sit høringssvar, at Rigsombudsmanden er
vidende om, at der skulle være en ikke ringe interesse for at kunne bevare mulighe-
den for specielt at afgive stemme ved folkeafstemninger om EU-retlige spørgsmål, der
alene afholdes i Danmark.
5