Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 7
Offentligt
1691814_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2480
Doknr.
424728
Dato
23-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 12:
Ministeren bedes kommentere henvendelserne fra S. Aagesen den 19. og 20/11-16,
jf. L 7 – bilag 7. Herunder bedes ministeren forholde sig til de regneeksempler, der er
opstillet i henvendelserne, og redegøre for, om hun mener, det er rimeligt, at danske
forældre med børn i f.eks. USA kan risikere at blive pålagt børnebidrag svarende til 40
pct. af den danske forælders indkomst efter skat.
Svar:
Social- og Indenrigsministeriet har ikke kendskab til lovgivningen om børnebidrag i de
omhandlede delstater i USA og den hertil knyttede retspraksis, og ministeriet kan der-
for ikke kommentere de regneeksempler, der fremgår af henvendelsen.
Der henvises til beskrivelsen af det internationale samarbejde om underholdsbidrag i
besvarelserne af spørgsmål nr. 7 og 10 til lovforslaget og i den forbindelse navnlig
beskrivelsen af den gensidige anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, der udgør
grundstammen i samarbejdet. Denne gensidige forpligtelse til at anerkende og fuld-
byrde afgørelser indebærer samtidig en grundlæggende accept af landendes forskel-
lighed, herunder en forskellig tilgang til spørgsmålet om kriterier for bidragsstørrelse
m.v.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann