L 6 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 6 Bilag 1
Offentligt

Enhed

CPR-

Administrationen

Sagsbehandler

Grete Kongstad

Koordineret med

Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om æn-

dring af lov om Det Centrale Personregister (Indførelse af

ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren

ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes

navn)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag blev i perioden fra den 24. juni 2016 til den 5. august 2016

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DESA - Dansk Erhvervssammenslutning,

Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, FDIH - Foreningen for Dansk Inter-

net Handel, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-

det, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for

Socialt Udsatte og Teleindustrien.

Lovforslaget har i samme periode været sendt i høring hos Grønlands Selvstyre.

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra Dansk Erhverv, Datatilsynet, Det

Kriminalpræventive Råd, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Grønlands Selvstyre, KL, Rådet for Socialt Udsatte og Teleindustrien.

Desuden har ministeriet modtaget bemærkninger til lovforslaget fra IT-politisk For-

ening.

Grønlands Selvstyre har meddelt, at lovforslaget ikke giver anledning til bemærknin-

ger.

Efter høringen er der foretaget ændringer i lovforslagets bemærkninger.

Det er således præciseret, at formålet med lovforslaget er at medvirke til at forhindre

identitetsmisbrug i forbindelse med køb på kredit og optagelse af lån. Samtidig er det i

høringsudgaven af lovforslaget anførte om, at den foreslåede markering også kan

anvendes med henblik på at vanskeliggøre borgerens egen gældsætning taget ud af

lovforslaget, idet det dog i de almindelige bemærkninger er anført, at det ikke kan

afvises, at nogle borgere ud fra andre bevæggrunde får indsat den foreslåede marke-

ring i CPR, f.eks. ud fra et ønske om at vanskeliggøre yderligere gældsætning som

følge af, at de pågældende mangler betalingsevne eller oplever vanskeligheder ved at

administrere deres økonomi. Som følge heraf er også lovforslagets bemærkninger

vedrørende kreditvurdering m.v. taget ud af lovforslaget.

Sagsnr.

2016 - 3302

Doknr.

379511

Dato

14-09-2016

L 6 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

I lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3, er der endvidere indsat bemærkninger

om forholdet til persondataloven.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Høringssvarene

2.1. Almindelige bemærkninger til støtte for lovforslaget

Dansk Erhverv, Det Kriminalpræventive Råd, Finans og Leasing, Finansrådet,

KL, Rådet for Socialt Udsatte og Teleindustrien

anser forslaget om at indføre en

markeringsordning i CPR som den foreslåede for positivt.

Det bemærkes, at

Rådet for Socialt Udsattes

tilslutning til lovforslaget har baggrund i

den i høringsudgaven af lovforslaget anførte mulighed for at anvende den foreslåede

markering med henblik på at vanskeliggøre borgerens egen gældsætning, jf. herom

nedenfor under punkt 2.3.3.

2.2. Almindelige bemærkninger mod lovforslaget

IT-Politisk Forening

har bemærket, at lovforslaget ikke bør fremsættes. Foreningen

har herved henvist til, at foreningen ikke finder, at staten skal udstille oplysninger om

borgerne ved at sælge data fra offentlige systemer som CPR, at oplysning om den

foreslåede markering er stærkt følsomme oplysninger om, at borgeren har været ud-

sat for kriminalitet eller befinder sig i en svær økonomisk situation, og at der i stedet

bør ske en skærpelse af kravene til kreditgivernes kontrol.

IT-politisk Forening har bemærket, at såfremt lovforslaget fremsættes, bør der indfø-

res en række konkrete ændringer i lovforslaget med henblik på at begrænse adgan-

gen til at tilgå oplysninger i CPR om den foreslåede markering. Disse er gengivet ne-

denfor under punkt 2.3.9.

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at selvom organisationen er enig i sigtet med forsla-

get, har organisationen en række betænkeligheder ved den konkrete løsning, som

indebærer, at Forbrugerrådet Tænk ikke kan støtte lovforslaget i sin nuværende form.

Organisationens betænkeligheder og bemærkninger til lovforslaget er gengivet neden-

for under punkt 2.3.3., 2.3.4. og 2.3.6.

2.3. Bemærkninger med forslag til ændringer af lovforslaget

2.3.1. Forslag til sproglige præciseringer i lovforslaget

Forbrugerombudsmanden

har bemærket, at formuleringen ”kreditgivning i vedkom-

mendes navn” er mindre hensigtsmæssig som betegnelse for kreditgivning

til

borgere.

Forbrugerombudsmanden har herved bemærket, at den strengt sproglige betydning af

udtrykket ”kreditgivning i borgerens navn” er, at kreditten gives af borgeren. Det fore-

slås i stedet at anvende formuleringen ”kreditgivning til vedkommende”. Forbrugerom-

budsmanden har herved også henvist til, at udtrykket ”i eget navn” traditionelt i dansk

ret anvendes i relation til det mellemmandsretlige aspekt, at eksempelvis en fuldmæg-

tig handler i fuldmagtsgiverens navn og for fuldmagtsgiverens regning.

Teleindustrien

anmoder om, at det i lovforslaget på side 4, 3. afsnit, som indeholder

eksempler på tilfælde, hvor lovforslaget vil kunne medvirke til at forhindre identitets-

misbrug, præciseres, at bemærkningerne ikke vedrører køb i al almindelighed, men

alene kreditkøb.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

L 6 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, men ikke fundet grundlag for at imøde-

komme Forbrugerombudsmandens bemærkninger.

Det bemærkes herved, at ministeriet finder, at betegnelsen kreditgivning i vedkom-

mendes navn som følge af den sammenhæng, hvori betegnelsen anvendes, tilstræk-

keligt tydeligt angiver, at der er tale om lån eller kredit

til

borgeren, og ikke lån eller

kredit, som ydes

borgeren, idet der i så fald ikke vil være grund til at foreslå en mar-

keringsordning i CPR.

For så vidt angår Forbrugerombudsmandens bemærkninger om, at betegnelsen ”i

eget navn” traditionelt anvendes i dansk ret i relation til det mellemmandsretlige

aspekt, finder ministeriet ikke, at dette forhold i sig selv er til hinder for, at betegnelsen

”i vedkommendes navn” anvendes i andre sammenhænge, herunder i relation til den

foreslåede markering, der netop har til formål at forhindre konkrete tilfælde af identi-

tetsmisbrug, som er kendetegnet ved, at en kriminel uberettiget giver sig ud for at

være en anden. Ministeriet har herved også henset til, at forslaget om i stedet at an-

vende formuleringen ”kreditgivning til vedkommende”, ikke efter ministeriets opfattelse

i samme omfang er retvisende i forhold til lovforslagets formål - at advare mod kredit-

givning m.v. ved identitetsmisbrug - og ikke i almindelighed at advare mod kreditgiv-

ning til en bestemt borger.

Social- og Indenrigsministeriet har ændret lovforslaget i overensstemmelse med det

anførte forslag til sproglig præcisering, som Teleindustrien er fremkommet med.

2.3.2. Bemærkninger vedrørende anvendelsen af NemID ved digital anmodning

om indsættelse af en markering i CPR om advarsel mod kreditgivning i borge-

rens navn

Finansrådet

opfordrer til, at aktivering af den foreslåede markering skal kunne foreta-

ges digitalt via NemID med anvendelse af brugernavn og kodeord, men uden anven-

delse af nøglekortet. Der henvises i den forbindelse til, at en borger, som mister sin

pung indeholdende borgerens kørekort m.v., ofte også mister NemID-nøglekortet.

Hvis dette sker i løbet af en weekend eller anden periode, hvor Borgerservice har

lukket, er det ikke muligt for borgeren umiddelbart at få registreret den foreslåede

markering, og der er derfor risiko for, at borgeren udsættes for identitetsmisbrug i pe-

rioden, indtil markeringen kan registreres.

Finansrådet

foreslår i tillæg hertil, at der sendes en SMS eller e-mail til borgeren hver

gang, der sker ændring i advarselsmarkeringen, f.eks. i forbindelse med at markerin-

gen ophæves. Det anføres, at borgere, der får kompromitteret deres NemID og nøgle-

kort, herved vil blive adviseret, hvis kriminelle f.eks. fjerner advarselsmarkeringen.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Social- og Indenrigsministeriet har anmodet Digitaliseringsstyrelsen, under hvis områ-

de NemID hører, om bemærkninger til forslaget fra Finansrådet. Digitaliseringsstyrel-

sen har oplyst følgende:

”Digitaliseringsstyrelsen har som udgangspunkt, at anvendelsen af NemID i den of-

fentlige sektor i henhold til OCES certifikatpolitikkerne skal være forbundet med an-

vendelsen af to faktor autentifikation. Der findes kun ét tilfælde, hvor et-faktor kan

anvendes, og det er ved bestilling af nyt nøglekort på nemid.nu.

På nuværende tidspunkt vil anvendelsen af et-faktor autentifikation med NemID til en

offentlig tjeneste kræve en nærmere analyse af sikkerhedsmæssige aspekter og for-

mentlig være forbundet med omkostninger til implementering m.v.

L 6 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Implementeringen af differentierede sikkerhedsniveauer indgår i Digitaliseringsstyrel-

sen overvejelser i forhold til næste generation af NemID.”

For så vidt angår forslaget om, at der sendes en SMS eller e-mail til borgeren, når der

sker ændring i advarselsmarkeringen, er Social- og Indenrigsministeriet indstillet på at

undersøge mulighederne for at etablere en sådan løsning baseret på fællesoffentlige

komponenter, f.eks. NemSMS.

2.3.3. Bemærkninger om anvendelse af den foreslåede markering i tilfælde, hvor

borgeren ønsker at beskytte sig mod egen gældssætning m.v. samt om lov-

forslagets bemærkninger om kreditvurdering

Finans og Leasing

anbefaler, at det understreges i lovforslagets bemærkninger, at

det primære formål med lovforslaget ikke er registrering af den foreslåede advarsels-

markering med baggrund i, at borgeren mangler betalingsevne eller oplever vanske-

ligheder ved at administrere sin økonomi – uden at borgerens ID-dokument er bort-

kommet eller er blevet stjålet. Finans og Leasing undrer sig over, at lovforslagets

overordnede formål – at hindre identitetsmisbrug – blandes sammen med forhold ved-

rørende kreditvurdering, og foreningen anbefaler, at bemærkningerne vedrørende

kreditvurdering udgår.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at forslaget er to-ledet, idet der ved siden af formå-

let om bekæmpelse af identitetsmisbrug åbnes op for, at en markering også kan be-

nyttes af borgere, som ønsker at advare lån- og kreditgivere mod at yde dem lån på

grund af manglende betalingsevne. Organisationen vurderer, at registrering af den

foreslåede markering på grund af borgerens manglende betalingsevne ikke får stor

betydning for de danske problemer med mange overgældsatte, idet organisationen

peger på, at det i stedet er vigtigere at sætte ind over for uansvarlig långivning med

krav om ordentlig kreditvurdering. Organisationen bemærker, at et ÅOP-loft kunne

have haft større effekt. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det er afgørende, at der

informeres ordentligt omkring den foreslåede markering, så borgerne er bekendt med,

at registrering af den foreslåede markering kan indebære vanskeligheder i forhold til at

tegne f.eks. et mobil- eller internetabonnement.

noterer sig med glæde, at den foreslåede markering både kan anvendes ved iden-

titetstyveri og i tilfælde, hvor borgeren mangler betalingsevne eller har problemer med

at administrere sin økonomi.

Rådet for Socialt Udsatte

har bemærket, at selvom lovforslaget primært har til formål

at forhindre identitetsmisbrug, giver forslaget også mulighed for, at en borger efter

eget ønske kan få noteret en advarsel i CPR, fordi vedkommende mangler betalings-

evne, har stor gæld eller har problemer med at administrere sin økonomi. Rådet for

Socialt Udsatte har i den forbindelse bemærket, at rådet gentagende gange har efter-

lyst politisk handling i forhold til omfattende gældsproblematikker blandt udsatte grup-

per. Rådet kvitterer positivt for forslaget, som er ét skridt i den rigtige retning.

Forbrugerombudsmanden

foreslår, at det indføjes i lovforslagets bemærkninger, at

et opslag i CPR i forhold til den foreslåede markering ikke i sig selv vil kunne opfylde

kreditvurderingsforpligtelsen i kreditaftalelovens § 7 c, idet denne bestemmelse kræ-

ver, at kreditgiveren har indhentet fyldestgørende oplysninger om forbrugerens øko-

nomi, hvilket et sådant opslag ikke vil give.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Der henvises til de nedenfor under punkt 2.3.4. anførte bemærkninger.

2.3.4. Forslag om at begrundelsen for borgerens ønske om registrering af den

foreslåede markering fremgår af CPR

L 6 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Det Kriminalpræventive Råd

har bemærket, at det fremgår af lovforslaget, at den

foreslåede markering både kan anvendes til at forebygge identitetsmisbrug samt af

personer, som generelt ønsker at begrænse deres muligheder for at stifte gæld. Det

Kriminalpræventive Råd vurderer, at der herved ikke sker en reel blokering af stjålne

identitetsoplysninger, idet lån- og kreditgivere selv skal vurdere baggrunden for kredit-

advarslen. Det Kriminalpræventive Råd finder, at der herved er risiko for, at lån- og

kreditgivere fejlfortolker markeringen som et ønske om kreditbegrænsning og bevilli-

ger et lån, hvilket kan komme personer, som har været udsat for identitetstyveri, til

skade. Rådet anbefaler derfor, at det kommer til at fremgå af CPR, at registrering af

den foreslåede markering skyldes risiko for identitetsmisbrug.

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at det er meget problematisk, at årsagen til, at forbru-

geren ønsker at advare mod kreditgivning, ikke skal registreres i CPR, idet personer,

som på grund af indbrud i hjemmet anmoder om den foreslåede markering for at

mindske risikoen for identitetsmisbrug, sidestilles med personer, der af personlige

årsager ikke kan håndtere kreditaftaler og derfor ønsker at advare imod, at der indgås

sådanne aftaler med dem. Organisationen henviser til, at det i praksis får den alvorlige

konsekvens, at likvide forbrugere begrænser deres adgang til at indgå bestemte låne-

aftaler, såfremt de anmoder om en markering i CPR. Organisationen finder derfor, at

det bør fremgå af CPR, om registrering af den foreslåede markering skyldes risiko for

identitetsmisbrug eller personlige, private årsager hos borgeren i form af dårlig øko-

nomi m.v.

Finans og Leasing

anfører, at hvis det fastholdes, at systemet skal anvendes til to

forskellige ting – forebyggelse af identitetsmisbrug henholdsvis generel forebyggelse

af gældssætning baseret på borgerens egne forhold, uden at et ID-dokument er stjålet

– bør der tilbydes to forskellige registreringer – dvs. to separate felter. Det anføres, at

der for kreditgivere er stor forskel på situationen, hvor borgeren har mistet et ID-

dokument, men stadig gerne vil købe, i forhold til situationen, hvor borgeren vil regi-

strere sig ”præventivt” for at undgå egen gældsætning.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Indledningsvist skal Social- og Indenrigsministeriet bemærke, at formålet med lov-

forslaget er at styrke indsatsen mod identitetsmisbrug. Der er imidlertid som følge af,

at der ikke er knyttet betingelser til muligheden for at få indsat den foreslåede marke-

ring i CPR, i høringsudgaven af lovforslaget i bemærkningerne peget på, at ordningen

også kan benyttes af andre grupper af borgere, herunder borgere, som mangler beta-

lingsevne eller oplever vanskeligheder ved at administrere deres økonomi, med hen-

blik på at vanskeliggøre yderligere gældsætning. I tilknytning hertil er der i høringsud-

gaven af lovforslaget i bemærkningerne redegjort for reglerne i kreditaftalelovens § 7

c, stk. 1, om kreditværdighedsvurderinger, som kreditgivere skal foretage, inden en

kreditaftale indgås.

Social- og Indenrigsministeriet finder, at høringssvarene, som gengivet under punkt

2.3.3. og 2.3.4., viser, at formuleringerne i høringsudgaven af lovforslaget om anven-

delse af ordningen til at vanskeliggøre yderligere gældsætning for borgeren selv og

forholdet til kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, om kreditværdighedsvurdering, giver an-

ledning til uhensigtsmæssig fokusering og problematisering af forhold vedrørende

kreditaftaler, kreditvurdering og indsatsen over for overgældsætning.

Samtidig anerkender ministeriet, at der kan være vanskeligheder for såvel borgere

som virksomheder i forhold til anvendelsen af den foreslåede ordning, såfremt ordnin-

gen præsenteres som en ordning, der kan anvendes både med henblik på at forebyg-

ge identitetsmisbrug og med henblik på at vanskeliggøre borgerens egen gældsæt-

ning. Det har sammenhæng med, at anvendelse af ordningen med henblik på fore-

byggelse af identitetsmisbrug berører virksomhedernes identitetskontrol i forbindelse

L 6 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

med indgåelse af aftaler, hvorimod anvendelse af ordningen med henblik på at van-

skeliggøre borgerens egen gældsætning vedrører virksomhedernes stillingtagen til

borgerens kreditværdighed.

På den baggrund er det præciseret, at lovforslagets formål er at styrke indsatsen mod

identitetsmisbrug. Samtidig er det i bemærkningerne i høringsudgaven af lovforslaget

anførte om, at den foreslåede markering også kan anvendes med henblik på at van-

skeliggøre borgerens egen gældsætning taget ud af lovforslaget, idet det dog i de

almindelige bemærkninger punkt 2.3 er anført, at det ikke kan afvises, at nogle borge-

re ud fra andre bevæggrunde får indsat den foreslåede markering i CPR, f.eks. ud fra

et ønske om at vanskeliggøre yderligere gældsætning som følge af, at de pågældende

mangler betalingsevne eller oplever vanskeligheder ved at administrere deres økono-

mi. Som følge heraf er også lovforslagets bemærkninger om forholdet til kreditaftalelo-

vens § 7 c, stk. 1, om kreditværdighedsvurdering taget ud af lovforslaget.

2.3.5. Forslag om at manglende registrering i CPR af den foreslåede markering

ikke må medføre negative virkninger for borgeren

Det Kriminalpræventive Råd

har bemærket, at det bør fremgå af lovforslaget, at en

borger ikke er forpligtet til at oprette den foreslåede markering i CPR, uanset om bor-

geren konkret har været udsat for identitetsmisbrug. Rådet anfører, at en virksomhed

ikke må kunne gøre et erstatningskrav gældende over for en borger med baggrund i,

at borgeren ikke har registreret kreditadvarsel i CPR.

Forbrugerombudsmanden

bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, om det kan

komme borgeren til skade (d.v.s. som en art egen skyld), hvis borgeren ikke har be-

nyttet sig af muligheden for at indsætte en markering i CPR.

IT-politisk Forening

anbefaler, at det i lovforslagets bemærkninger fremhæves, at det

er frivilligt for borgerne, om de ønsker at få registreret den foreslåede markering i

CPR, at det udtrykkeligt præciseres, at en manglende registrering om advarsel mod

kreditgivning aldrig vil kunne komme borgeren til skade, herunder i en retslig vurdering

af, om et gældsforhold reelt består, eller om gældsforholdet er optaget af andre ved

identitetsmisbrug, og at det forhold, at en kreditgiver kontrollerer for eventuelle advar-

selsregistreringer i CPR, ikke må kunne erstatte den kontrol og agtpågivenhed, kredit-

giveren bør udføre for at sikre mod identitetsmisbrug.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår udtrykkeligt af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 1, at den

foreslåede ordning er baseret på frivillighed. Det er således udtrykkeligt anført, at det

er frivilligt for borgerne, om de ønsker at få indsat en markering i CPR om advarsel

mod kreditgivning, ligesom det er frivilligt for virksomhederne, om de ønsker adgang til

oplysninger herom fra CPR.

Lovforslaget går således ud på at stille et redskab til rådighed for borgere og virksom-

heder, som kan anvendes i forbindelse med virksomhedernes identitetskontrol

forud

for virksomhedernes stillingtagen til ydelse af lån eller kredit. Dette er præciseret i

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at regulere, hvilken betydning den foreslåede

mulighed for i CPR at få registreret en markering om, at en borger ønsker at advare

mod kreditgivning i vedkommendes navn, skal tillægges ved en efterfølgende stilling-

tagen til hæftelsesforholdene henholdsvis ansvarsforholdene i et konkret retsforhold.

Stillingtagen til hæftelsesforholdene henholdsvis ansvarsforholdene i konkrete retsfor-

hold henhører således i sidste instans under domstolene på baggrund af navnlig al-

mindelige privatretlige regler.

L 6 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Det er dog anført i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.3. og i lovforsla-

gets bemærkninger til § 1, nr. 2, at yder en virksomhed lån eller kredit uden at tilgå en

markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommen-

des navn, eller uden at tillægge en registreret oplysning herom betydning, vil dette

kunne indgå som et moment ved vurderingen af, om virksomheden har udvist den

fornødne agtpågivenhed i forbindelse med at sikre sig identiteten på den person, som

virksomheden har indgået en låne- eller kreditaftale med. Registrering heraf vil såle-

des også kunne være en hjælp for borgere, der f.eks. har fået stjålet pas eller andre

identifikationsdokumenter, i forhold til at gøre gældende over for lån- og kreditgivere,

at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug og derfor ikke kan anses for bundet

af aftaler om lån eller kredit, som andre har indgået i borgerens navn.

Baggrunden for disse bemærkninger i lovforslaget er, at der er tale om forhold, som

berører kravene til den identitetskontrol, som virksomhederne skal foretage med hen-

blik på at sikre sig identiteten på den person, som virksomhederne indgår en aftale

med forud for aftalens indgåelse.

2.3.6. Forslag om at registreringshistorik for så vidt angår den foreslåede ord-

ning ikke fremgår af CPR

Det Kriminalpræventive Råd

har bemærket, at tidligere indsatte markeringer om, at

borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn m.v., ikke bør

gemmes historisk i CPR, medmindre konkrete forhold taler for andet.

Forbrugerrådet Tænk

foreslår, at oplysning om den foreslåede markering ikke beva-

res historisk i CPR, når borgeren ønsker beskyttelsen ophævet. Forbrugerrådet Tænk

bemærker bl.a., at Social- og Indenrigsministeriets begrundelse for at opbevare oplys-

ningerne historisk efter forbrugerens tilbagekaldelse ikke anføres.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

I CPR bevares i dag tidligere beskyttelsesoplysninger om navne- og adressebeskyt-

telse, lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse som historiske oplysnin-

ger. Det fremgår udtrykkeligt af bilag 1, nr. 10, 2. pkt., til CPR-loven, jf. herved også

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.

Sådanne historiske oplysninger er tilgængelige for borgeren selv via en registerindsigt

i de oplysninger, der står registreret om den pågældende i CPR. Borgeren kan såle-

des anvende de anførte historiske oplysninger til at konstatere, om borgeren på et

givet tidspunkt havde registreret den relevante beskyttelse, hvilket kan være af betyd-

ning f.eks. i forbindelse med borgerens efterfølgende klarlæggelse af, om en virksom-

hed uberettiget har rettet henvendelse til borgeren med henblik på markedsføring.

Det bemærkes, at historiske beskyttelsesoplysninger som udgangspunkt ikke videre-

gives fra CPR til private.

Bevarelsen af historiske beskyttelsesoplysninger har således først og fremmest til

formål at give borgeren mulighed for at konstatere, om borgeren på et givet tidspunkt

var registreret med en af de anførte beskyttelsestyper.

Det er fundet rigtigst, at historiske data om den foreslåede advarselsmarkering ligele-

des bevares i CPR med henblik på, at borgeren kan få mulighed for at konstatere, om

vedkommende på et givet tidspunkt i CPR var registreret med den foreslåede marke-

ring, f.eks. til brug for borgerens henvendelse til en virksomhed i forbindelse med en

sag om identitetsmisbrug.

2.3.7. Forslag om at indføre adgang til oplysninger om stjålne pas og kørekort

L 6 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Dansk Erhverv

foreslår, at butikker m.v. også får adgang til oplysninger om stjålne

kørekort og pas, idet det meget ofte er disse identitetspapirer, som identitetstyvene

benytter i forbindelse med køb i butikker, og det vil derfor være en stor hjælp for butik-

kerne, hvis de via passets eller kørekortets unikke løbenummer kan få oplyst, om pas-

set eller kørekortet er meldt stjålet eller, om der er tale om et gyldigt løbenummer. Det

anføres, at dette også vil være en ekstra sikkerhed for de forbrugere, der melder de-

res identitetspapirer stjålet, men som ikke får registreret en advarsel i CPR.

Finans og Leasing

ser gerne, at kreditgivere får adgang til politiets registre over

stjålne pas og kørekort med henblik på at forebygge ID-tyveri. Det foreslås alternativt,

at kreditgivere får adgang til at kontrollere et forevist ID-dokument med løbenummeret

på gyldige legitimationsdokumenter hos politiet. Finans og Leasing peger på, at en

sådan løsning også vil forhindre brug af forfalskede ID-dokumenter.

Finansrådet

peger på, at lovforslaget ikke vil beskytte borgere og virksomheder mod

falske identiteter. Derfor ønsker Finansrådet, at der etableres en viderestillingsfunktion

mellem politiets kørekort- og pasregister og CPR, således at det ved opslag i CPR kan

kontrolleres, om et givent pas eller kørekort er gyldigt. Finansrådet henviser i den for-

bindelse til, at den funktionalitet, som Finansrådet ønsker, i dag anvendes ved opret-

telse af NemID, hvor der foretages opslag og kontrol af gyldigheden af pas eller køre-

kort ved at sammenholde personnummeret med pas- eller kørekortnummeret.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Med det foreliggende lovforslag foreslås en løsning, hvor virksomheder, som yder lån

eller kredit, umiddelbart kan få adgang til oplysninger om markering i CPR om, at en

borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Ved at stille løs-

ningen til rådighed via CPR-systemet sikres det, at virksomhederne kan tilgå oplys-

ningerne gennem en allerede eksisterende digital infrastruktur. Lovforslagets frivillig-

hedsbaserede kreditadvarselsordning adskiller sig således væsentligt fra de foreslåe-

de ordninger, hvor visse erhvervsdrivende får mulighed for adgang til politiets oplys-

ninger om stjålne pas og kørekort. Da spørgsmål om adgang til pas- og kørekortop-

lysninger henhører under Justitsministeriets og Transport- og Bygningsministeriets

områder, har Social- og Indenrigsministeriet sendt høringssvarene fra Dansk Erhverv,

Finansrådet og Finans og Leasing til disse ministerier til videre overvejelse.

2.3.8. Bemærkninger om virksomhedernes anvendelse af oplysninger om den

foreslåede markering

Dansk Erhverv, Finans og Leasing, Finansrådet, og Teleindustrien

anser det for

positivt, at det efter forslaget er frivilligt for virksomhederne, om de ønsker adgang til

oplysninger om den foreslåede markering i CPR.

appellerer til, at det gøres lovpligtigt for virksomhederne at trække oplysninger om,

at borgeren vil advare mod, at der optages lån i vedkommendes navn.

Dansk Erhverv

noterer med tilfredshed, at forslaget ikke regulerer, hvilken betydning

en markering i CPR skal tillægges, men at det lades op til virksomhederne i den enkel-

te situation at foretage en konkret vurdering.

Finansrådet

bemærker, at en forespørgsel om kredit altid vil bero på en samlet

skønsmæssig vurdering. I dette skøn vil en eventuel advarselsmarkering indgå på linje

med øvrige relevante oplysninger.

Teleindustrien

har bemærket, at ved kontantsalg og abonnementssalg vil det efter

Teleindustriens opfattelse ikke umiddelbart være relevant for virksomheder at tilgå

oplysninger om den foreslåede markering i CPR, idet teleudbydere og andre virksom-

heder har andre muligheder for at sikre sig kundens identitet. Teleindustrien har end-

L 6 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

videre bemærket, at det ved web-salg af mobiltelefoner og abonnementer, hvor der

anvendes NemID eller benyttes et gyldigt betalingskort, ved salg i butikker, hvor der

fremvises billedlegitimation, og ved telefonisk salg af mobiltelefoner og abonnementer,

hvor SIM-kortet sendes til folkeregisteradressen og mobiltelefonen på efterkrav, vil

være mindre relevant at tilgå oplysninger om den foreslåede markering.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

I lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 1 er det udtrykkeligt anført, at lov-

forslaget bygger på frivillighed for såvel borgere som virksomheder. Det vil således

være frivilligt for virksomhederne, om de ønsker adgang til oplysninger herom fra

CPR. Det er endvidere anført, at ved at stille en offentlig, landsdækkende løsning til

rådighed, som er enkel og sikker at benytte for såvel borgere som virksomheder, vur-

deres det, at den bedste effekt og udbredelse opnås. Der er herved også henset til, at

et initiativ omkring blokering af stjålne identitetsoplysninger har været efterspurgt af

såvel forbrugerorganisationer og erhvervsliv.

Social- og Indenrigsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for ved lovforsla-

get at pålægge virksomheder at tilgå oplysninger om den foreslåede advarselsmarke-

ring.

Det fremgår endvidere af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.3 og be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at det ikke er hensigten med lovforslaget at

regulere, hvilken betydning virksomhederne skal tillægge en markering i CPR om, at

en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det vil i sagens

natur bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, som skal foretages af virk-

somhederne.

Det er således op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvilken betydning en sådan

oplysning skal tillægges i det enkelte tilfælde.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt 2.3 og i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 2, er det imidlertid anført, at en markering i CPR om, at en borger

ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, i almindelighed vil være et

signal til virksomhederne om at udvise særlig opmærksomhed, før der ydes lån eller

kredit. Herved undgår virksomhederne også at lide tab som følge af f.eks. identitets-

misbrug. I mange tilfælde vil det således være relevant at afslå at yde lån eller kredit

som følge af en mistanke om, at den pågældende, som ønsker lån eller kredit, ikke er

den, som vedkommende udgiver sig for at være.

Det er også tilkendegivet i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2, at lovforslaget går

ud på at stille et redskab til rådighed for virksomhederne, som virksomhederne kan

anvende i forbindelse med deres identitetskontrol

forud

for virksomhedernes stillingta-

gen til ydelse af lån eller kredit.