Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 54 , L 54 A , L 54 B
Offentligt
1693230_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8650
Doknr.
424020
Dato
26-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (L 54), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
”Vil ministeren redegøre for gældende regler for brug af isolationsrum inden for mini-
sterens område, herunder på hvilke boformer, over for hvilke personer og i hvilke til-
fælde man kan gøre brug af isolationsrum?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det efter gældende ret kun er muligt at anvende isolationsrum over
for børn og unge på sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, jf. service-
lovens § 66, stk. 1, nr. 6.
Efter § 20, stk. 2, og § 39 i magtanvendelsesbekendtgørelsen kan lederen af en sikret
døgninstitution eller en særligt sikret afdeling, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, eller
dennes stedfortræder, beslutte at anbringe et barn eller en ung i et særligt afsondret
isolationsrum, når der er overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sig
selv eller andre.
Beslutningen kan kun træffes, når der er overhængende fare for at et barn eller en
ung skader sig selv eller andre. I forbindelse med anbringelse i isolation bør barnet
eller den unge altid høres, ligesom spørgsmålet om ophævelse af isolation bør drøftes
med barnet eller den unge under isolationsforløbet.
Ved isolation på en sikret døgninstitution eller særlig sikret afdeling forstås afsondring
i et aflåst rum i kortere eller længere perioder. Isolation må kun ske i dertil særligt
indrettede isolationsrum.
Isolationen skal være så kortvarig og skånsom som muligt. For børn og unge der er
anbragt på en sikret døgninstitution, må isolationen ikke udstrækkes udover 2 timer.
For børn og unge, der er anbragt på en særligt sikret afdeling, må isolationen ikke
udstrækkes udover 4 timer.
Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller en ung, der er anbragt i isolation. For-
målet med tilsynet er at sikre, at barnet eller den unge ikke gør skade på sig selv. Der
skal endvidere være mulighed for, at barnet eller den unge kan tilkalde personalet på
institutionen eller afdelingen under hele isolationen.
Ved isolation af børn og unge med psykiske lidelser, skal der i umiddelbar forbindelse
med beslutningen herom tilkaldes en psykiatrisk speciallæge tilknyttet afdelingen.
Lægen skal tage stilling til, hvorvidt det er nødvendigt med en indlæggelse af det på-
gældende barn eller den pågældende unge på en børne- og ungdomspsykiatrisk afde-
ling. Hvis dette ikke er tilfældet, skal lægen løbende føre tilsyn med barnet eller den
L 54b - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om at redegøre for gældende regler for brug af isolationsrum inden for ministerens område, til social- og indenrigsministeren
1693230_0002.png
unge under isolationen for at kunne tage stilling til, om der i løbet af isolationen sker
en udvikling med barnet eller den unges tilstand, som gør en indlæggelse på en bør-
ne- og ungdomspsykiatrisk afdeling nødvendig.
Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at reglerne om isolation vil fremgå af lov nr. 619
af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte børn og unge med virkning fra d. 1.
januar 2017 og i den tilhørende voksenansvarsbekendtgørelse, der ligeledes træder i
kraft 1. januar 2017.
Der er ikke hjemmel til at anvende isolationsrum i andre boformer eller på anbringel-
sessteder efter serviceloven. Det skal dog bemærkes, at der efter magtanvendelses-
reglen i servicelovens § 126 er mulighed for at føre en person til et andet opholdsrum,
når der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide
væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2