Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 54 , L 54 A , L 54 B
Offentligt
1693234_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8650
Doknr.
424020
Dato
26-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 (L 54) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10:
”Ministeren
bedes oplyse, om regeringen påtænker at foreslå yderligere udvidelser af
magtanvendelse?”
Svar:
Udover nedenstående påtænker regeringen ikke at foreslå yderligere udvidelser af
magtanvendelsesreglerne.
Folketinget har 1. behandlet L 5, der bl.a. giver mulighed for, at borgerne selv kan
træffe beslutning om, hvem der skal kunne give samtykke til, at borgeren skal flyttes til
et botilbud, hvis de en dag ikke længere selv kan give samtykke på grund af f.eks.
demens. Muligheden indføres ved en ligestilling af fremtidsfuldmægtige med værger i
servicelovens § 129, stk. 2. Derudover gives der mulighed for hurtigere flytning af
f.eks. en dement borger til et relevant botilbud, når alle klageberettigede, herunder
pårørende, er enige i, at flytningen er en god ide.
Derudover gennemføres der som et led i regeringens demenshandlingsplan et ser-
viceeftersyn af magtanvendelsesreglerne i serviceloven i samarbejde med Sundheds-
og Ældreministeriet. Serviceeftersynet skal danne grundlag for en vurdering af beho-
vet og mulighederne for at gøre magtanvendelsesreglerne mere forståelige og lettere
at håndtere både for administrative medarbejdere og plejepersonalet. På baggrund af
serviceeftersynet vil ministeriet tage stilling til behovet for eventuelle ændringer af de
nuværende regler om magtanvendelse.
Slutteligt er det med satspuljeaftalen om en handlingsplan til forebyggelse af vold på
botilbud aftalt, at reglerne om optagelse af personer med sindslidelse i særlige botil-
bud uden samtykke skal justeres. Regeringen vil i lyset heraf fremsætte et lovforslag,
der skal udvide reglerne sådan, at personer med sindslidelse, der er til væsentlig fare
eller udviser særligt truende og chikanerende adfærd over for øvrige beboere og per-
sonale, fremover kan flyttes til et særligt botilbud uden samtykke.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann