L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 48 Bilag 1
Offentligt

16. november 2016

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl.,

som kan udelukkes fra at indrejse)

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Familiesammenføring m.v.

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

7226 8400

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016-11528

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har perioden fra den 4. og 5. oktober 2016 til den 1. november

2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Aalborg Menighedscenter, Advokatsamfundet, Alevi Forbundet i Danmark, Amnesty Inter-

national, Arabisk Kirke i Aalborg, Assentoft Frikirke, Baha’i Samfundet – Det nationale

åndelige råd for bahà’ìerne i Danmark, Baptistkirken i Danmark, Betania Kirkecenter, Bet-

hel Missionary Baptist Church, Bharatiya Mandir, Bibel og Missionscentret, Biskopperne,

Bornholmerkirken Evangelisk Luthersk Frimenighed, Borgerkirken, Brahma Kumaris Ånde-

lige Verdensuniversitet, Brande Hindu Menighed, Brunstad Kristne Menighed – Holstebro,

Brunstad Kristne Menighed – København, Byens Kirke Silkeborg, Bykirken, Calvary Mission

Church, Center for Visdom og Medfølelse – Tong-nyi Nying-je Ling, CFU – Centralorganisa-

tionernes Fællesudvalg, Chua Lieu Quan, City Kirken Herning, Citykirken Århus, Copenha-

gen Community Church (tidligere Amager Kristne Center), Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Hindu Kultur Aktivitets Center, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebu-

reau Forening, Danner, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Diakoniråd,

Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Forfatterforening, Dansk Forlæggerforening,

Dansk Islamisk Center, Dansk Missionsråd, Dansk Muslimsk Union, Dansk Pakistansk Kul-

turforening, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teltmissions Menighed,

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Kirkers Råd, Danske Medier, Datatilsynet, Debre

Mihret St. Amanuel Church in Copenhagen, Den Apostoliske Pinsekirke, Den Apostolske

Kirke i Danmark, Den Armensk Apostolske Kirke, Den Burmesiske Theravada Buddhistfor-

ening Buddha Ramsi, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Danske Præsteforening, Den Evan-

geliske Frikirke, Den Evangelisk-Lutherske Frikirke, Den Hellige Bispemartyr Clemens pave

af Roms Menighed, Den Islamiske forening af Bosniakker i Danmark, Den Islamiske Ver-

densliga (Muslim Worldliga), Den Katolske Kirke i Danmark, Den Kinesiske Kirke i Køben-

havn (KKiK), Den Koptisk-Ortodokse Kirke, Den Koreanske Kirke i Danmark, Den Kristne

Forsamling (tidligere Kristnastova), Den Makedonske Ortodokse Kirke, Den Mandæiske

Mandea i Danmark, Den Nyapostolske Kirke i Danmark, Den Ortodokse Kirke i Danmark,

Side

1/34

Sagsnr.

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Den Ortodokse Russiske Kirkes Menighed i København, Den Rumænsk-Ortodokse Menig-

hed i Danmark, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Herning, Den Rumænsk Ortodokse

Menighed i København, Den Rumænsk Ortodokse Menighed i Århus, Den Russiske Orto-

dokse Kirkes Menigheder, Den Serbisk Ortodokse Kirke i Danmark, Den til St. Alban’s Eng-

lish Church i København hørende menighed, Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturelle

Forening, Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturforening i Århus, Det Albanske Trossam-

fund i Danmark, Det Danske Missionsforbund, Det Islamiske Forbund i Danmark, Det Isla-

miske Trossamfund, Det Islamiske Trossamfund på Fyn (DIT), Det Kriminalpræventive Råd,

Det Mosaiske Trossamfund, Det Muslimske Kulturcenter, DIGNITY, Dokumentations- og

Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Etiopisk-Ortodokse Tewahedo Kirke i Danmark, Evangelieforsamlingen, Evangelisk

Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Exodus-Kirken, Finansrådet, Flygtninge-

nævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Fonden Guds Verdensvide Kirke (World-

wide Church of God), Foreningen af Grundtvigske valg- og frimenigheder, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen Ahlul Bait i

Danmark (tidligere Al-Mostafa Islamisk Center), Foreningen Liberal Katolsk Kirke i Dan-

mark, Foreningen Rangjung Yeshe Sangha, Foreningen Stupa, Forklarelsens Kirke, Forn

Sidr-Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Forsamlingen Livdin, Fredsfonden, Frederiks-

havn Kirkecenter, Frelsens Hær, Frikirken Hillerød, Frikirken i Løgstør, Frikirken i Multihu-

set, Frikirken Oasan, Frikirken på Havnen, Færørenes Landsstyre, Fårevejle Evanglisk Lu-

therske Frimenighed, Grundtvigsk Forum, Græsted Frikirke, Gurdwara Copenhagen, Har-

reskovens Blótgilde, Hillerød Frimenighed, HK/Danmark, Holstebro Frikirke, Holstebro

Pinsekirke, Holstebro Oasekirke, Holy International Christian Ministries Denmark, Indre

Mission, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivnin-

gen, Institut for Menneskerettigheder, International Christian Community, International

Harvest Christian Center, Inuunerup Nutaap Oqaluffia – Grønlands Frikirke, Islamic Center

Jaffaria, Islamic Cultural Center, Islamisk Center for Europæiske Lande, Islamisk Forum,

Islamisk Kultur Center Amager, Islamisk Kulturel og Studie Institut, Islams Ahmadiyya

Djamâ'at (Bevægelse), Jehovas Vidner, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Jesus is

Lord Church, Journalistforbundet, Karma Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba Skolen), Karma

Kagyu Buddhistisk Sangha, Karmapa-Trust-Sangye Tashi Ling, Kirkernes Integrationstjene-

ste, KL, Kong Haakons Kirke, Krishnabevægelse/Iskcon (Hara Krishna), Kristensamfundet i

Danmark, Kristent Center, Kristent Center Midt-Vest, Kristent Centrum, Kristent Fælles-

skab – København, Kristus Kirken (frikirke), Kronjyllands Frimenighed, Kulturforeningen for

folk fra Irak, Københavns Moske, København Vinyard, Københavnerkirkens frimenighed,

Københavns Bibeltrænings Center, Københavns Frimenighed, Landsforeningen Adoption &

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen af Kvindekrisecen-

tre (LOKK), Lemvig Bykirke, Livets Kilde, LM Kirken Herning, Luthersk Mission, Luthersk

Missionsforenings Frimenighed, Machsike Hadas, Madina-Tul-Ilm Education Center, Mari-

agerfjord Frikirke, Menigheden af Kristne i Danmark i Jesu navn, Menigheder inden for

Pinsebevægelsen, Metodistkirken i Danmark, Minhaj ul Quran International Denmark,

Mission Danmark, Morsø Frimenighed, Muslim Cultural Institute, Muslimernes Fællesråd,

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Nazaræernes Kirke, Nexø Frikirke, Nord-

schleswigsche Geminde, Northwest Europe Diocese of Ethiopian Orthodox Tewahedo

Church, Odder Frimenighed, Pakistan Islamic Welfare Society, Phendeling – Center for

Tibetansk Buddhisme, Pinsekirken i Esbjerg, Pinsekirken i Herning, Pinsekirken i Hobro,

Pinsekirken i Korsør, Pinsekirken i Randers, Pinsekirken i Roskilde, Pinsekirken i Rønne,

Pinsekirken i Thisted, Pinsekirken i Vejle, Pinsekirken i Aalborg, Pinsekirken i Århus, Pinse-

kirken København, Pinsekirken Nyt Håb, Pinsekirken på Amager, PRO-Vest, PolioForenin-

gen, Politiforbundet, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

Redeemed Christian Church of God - Jesus Centre, Reformerte menigheder, Refugees

Welcome, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Ringsted Moske, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Rødding Frimenighed, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejds-

gruppen om Børnekonventionen, Samtlige byretter, Saralyst Kirke, Sathya Sai Baba,

Side

2/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Shiamuslimsk Trossamfund i Danmark, Shir Hatzafon – Progressiv Jødedom i Danmark,

Sikh Foundation Denmark, Silkeborg Oasekirke, Siri Guru Singh Sabha Copenhagen, Skjern

Bykirke, Skovlunde Frikirke (Den Kristne Forsamling (Frikirken Berøa)), SOS mod Racisme,

Sree Abirami Amman Temple, Svendborg Menighedscenter, Svenska Gustafsförsamlingen

i København, Sydfyns Frimenighed (tidligere Taasing Frimenighed), Syvende-dags Adven-

tistkirken – Danmark, Statsforvaltningens direktør, Søhøjlandets Kirke, Taiba – Islamisk

Center og Moské, Tendai Danmark, Tendai Buddhistisk Center, The Brethren, The Buddhist

Organisation Dhammakaya i Danmark, The International Church of Copenhagen (The

American Lutheran Congregation of Copenhagen), Thorsted Frimenighed, Tidehverv, Tro-

ens Ord (Brande Kristne Center), Trykkefrihedsselskabet, Tønder Frikirke, Udlændinge-

nævnet, UlykkesPatientForeningen, Verdens Lys, Viborg Internationale Pinsekirke, Wakf Al

Massira, Wat Thai Danmark, Watpa Copenhagen (Sunnataram Copenhagen), Ægteskab

uden Grænser, Øsal Ling – Lysets Have, Østens Assyriske Kirke i Danmark (Den assyriske

østkirke i Danmark), Østens Gamle Kirke, Ågård Frimenighed, Århus Islamiske Trossam-

fund og 3F.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har pr. 1. november 2016 modtaget svar

fra:

Advokatsamfundet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Missionsråd, Dansk Socialrådgiver-

forening, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Det Jødiske

Samfund i Danmark, Det Shiamuslimske Trossamfund i Danmark, Flygtningenævnet, For-

eningen af Udlændingeretsadvokater, Færørenes Landsstyre, Indre Mission, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Menigheden af Kristne i Danmark i Jesu navn, Politiforbundet,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter og Udlændin-

genævnet.

Dansk Arbejdsgiverforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Færø-

renes Landsstyre, KL, Politiforbundet, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Østre Landsret, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter og Udlændingenævnet

har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget eller ikke at have anledning til at

afgive bemærkninger til lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører lovforsla-

get, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan for

en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge, Integration og Bolig.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Det Shiamuslimske Trossamfund i Danmark

har anført, at trossamfundet før har haft

imamer på besøg til religiøse helligdage, dvs. hvor motivet for arrangementet ikke har

været politisk. Det ønsker trossamfundet også kan fortsætte fremover.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at lovudkastet indeholder bestem-

melser, som har til formål at hindre udenlandske religiøse forkyndere, som er kendt for at

formidle ekstreme værdier og holdninger i strid med såkaldt grundlæggende demokratiske

værdier, i at få adgang til Danmark. Lovudkastet indeholder en såkaldt sanktionsliste, det

Side

3/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

vil sige en forhåndsafgørelse om at nægte religiøse forkyndere visum eller afvisning på

grænsen, og en såkaldt opmærksomhedsliste, der skal skærpe myndighedernes opmærk-

somhed og forhåndsviden om religiøse forkyndere m.fl., som mistænkes for at søge at

undergrave danske love og værdier og understøtte såkaldte parallelle retsopfattelser. De

nævnte begreber forekommer efter foreningens opfattelse meget vage og elastiske, hvor-

for det kan give anledning fortolkningstvivl om, hvorvidt sanktionslisten bør bringes i an-

vendelse i forhold til lovudkastets formål.

Menigheden af Kristne i Danmark i Jesu navn

har anført, at menigheden fuldt ud tilslutter

sig lovudkastet.

Retspolitisk Forening

har anført, at det fremgår af lovudkastets beskrivelse af gældende

ret, at udlændinge i forvejen kan nægtes indrejse, hvis myndighederne er i besiddelse af

oplysninger, der indikerer, at ansøgeren vil udgøre en trussel mod landets offentlige or-

den, indre sikkerhed, folkesundhed eller internationale forbindelse, jf. visumbekendtgø-

relsens § 8, stk. 2, nr. 6, hvorfor indførelse af en offentlig sanktionsliste reelt ikke vil ændre

på, hvilke personer der kan nægtes indrejse. Foreningen har anført, at lovudkastet derfor

synes at være endnu et eksempel på en nærmest indholdsløs signallovgivning, der indgår i

rækken af forsøg på at besværliggøre udøvelsen af den grundlovsfæstede trosfrihed navn-

lig for religiøse forkyndere fra det islamiske trossamfund. Foreningen har anført, at lovud-

kastet samlet set næppe vil få nogen effekt og derfor ikke bør fremsættes.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal i anledning af bemærkningerne fra

Foreningen af Udlændingeretsadvokater og Retspolitisk Forening bemærke, at lovforslaget

udmønter en del af den aftale, som blev indgået den 31. maj 2016 mellem regeringen,

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om initiativer rettet

mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte

parallelle retsopfattelser.

Delelementet er uddybet i aftalens bilag 6 "Enighedspapir om indførelse af en offentlig

sanktionsliste med henblik på at forhindre indrejse af navngivne udenlandske forkyndere,

som formidler ekstreme værdier og holdninger i strid med grundlæggende demokratiske

værdier", der er gengivet i afsnit 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I overensstemmelse med aftalen foreslås det med lovforslaget at indføre en national sank-

tionsliste.

Som udmøntning af aftalen foreslås det endvidere, at betingelserne for optagelse af en

udlænding på den nationale sanktionsliste, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-

vens § 29 c, stk. 1, skal være,



at udlændingen virker som religiøs forkynder eller på anden måde udbreder en re-

ligion eller tro, jf. afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4,



at hensynet til den offentlige orden i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør ha-

ve ophold her i landet, jf. afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4,



at udlændingen ikke er omfattet af EU-reglerne, jf. afsnit 2.2.3 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og



at udlændingen ikke har opholdstilladelse i Danmark, jf. afsnit 2.2.4 i de almindeli-

ge bemærkninger til lovforslaget og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Som udmøntning af aftalen foreslås det, at selve optagelsen på den nationale sanktionsli-

ste medfører, at de pågældende udlændinge har indrejseforbud i Danmark, jf. afsnit 2.4 i

Side

4/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

de almindelige bemærkninger til lovforslaget og bemærkningerne til den foreslåede be-

stemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Som konsekvens af det foreslåede indrejseforbud vil en udlænding, der er optaget på den

nationale sanktionsliste, skulle afvises på grænsen efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr.

1, jf. stk. 2, ligesom udlændingen kun rent undtagelsesvis vil kunne få visum, jf. afsnit 2.7

og 2.8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Herudover foreslås det, at en udlænding, som er opført på den nationale sanktionsliste, og

som derfor har indrejseforbud, er udelukket fra opholdstilladelse efter udlændingelovens

§§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, medmindre særlige grunde taler herfor, jf. afsnit 2.9 i de alminde-

lige bemærkninger til lovforslaget og bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 10, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

En udlænding på den nationale sanktionsliste vil endvidere kunne straffes efter udlændin-

gelovens § 59 b for indrejse i strid med indrejseforbuddet, jf. afsnit 2.10 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Forslaget indebærer endvidere bl.a., at en udlænding, der er optaget på den nationale

sanktionsliste og som derfor har indrejseforbud, som udgangspunkt vil kunne udvises, hvis

udlændingen indrejser i strid med indrejseforbuddet, jf. afsnit 2.11 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor op-

mærksomhedslisten, der indføres administrativt, er nærmere bekrevet.

Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse, at betingelserne for

optagelse på den nationale sanktionsliste samt retsvirkningerne af optagelsen på listerne

vil blive fastsat med den fornødne klarhed, hvis lovforslaget vedtages.

2.2. Personkredsen

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bl.a. anført, at det efter foreningens opfat-

telse kan blive vanskeligt at sondre mellem religiøse forkyndere m.fl., som kan optages på

listen, og personer, der virker inden for interesseprægede filosofiske eller politiske for-

eninger, som ikke kan optages på listen. Efter foreningens opfattelse synes sondringen at

indebære en risiko for en uensartet retsanvendelse, vilkårlighed og uforudsigelighed.

Indre Mission

har bl.a. foreslået, at personkredsen udvides til at gælde for alle fremtræ-

dende eller ledende personer (ikke kun religiøse), som vurderes at udgøre en trussel for

det danske samfund og den offentlige orden.

Indre Mission

har også anbefalet, at referencer til religioner enten udvides til i langt større

grad at omhandle flere end de monoteistiske religioner eller endnu bedre ikke skelner

mellem religioner, filosofier, ideologier m.v.

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at ordlyden (af den foreslåede bestem-

melse i udlændingelovens § 29 c, stk. 1) ændres, så henvisningen til udlændinge, der på

"anden måde udbreder en religion eller tro" udgår.

Instituttet har bl.a. henvist til, at det er autoriteten og den særlige position, som forkynde-

re vurderes at have, der er bærende for ønsket om at omfatte denne persongruppe af

bestemmelsen. Instituttet har på denne baggrund fundet, at det er betænkeligt, at der i

udkastet tillige er lagt op til, at personer, der på ”anden måde” udbreder en religion eller

Side

5/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

tro, er omfattet af bestemmelsen, da personkredsen dermed bliver bredt og vagt define-

ret.

Instituttet har endvidere henvist til, at forkyndelse ifølge lovudkastet bl.a. vil omfatte

undervisning eller oplæring, der finder sted på koran- og bibelskoler samt i religiøse stu-

diekredse mv. Derimod er almindelig religionsundervisning ikke omfattet, da dette efter

ministeriets opfattelse ikke indeholder et forkyndende element.

Instituttet har fundet dette retssikkerhedsmæssigt problematisk, idet det i praksis vil være

meget vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om henholdsvis undervisning/oplæring,

der har karakter af en religiøs forkyndelse, og undervisning/oplæring, der ikke har karakter

af religiøs forkyndelse. Dette skal særligt ses i lyset af, at det ikke uden videre kan forven-

tes, at andre end religiøse forkyndere har samme religiøse indsigt i, hvornår en udtalelse

mv. har karakter af en religiøs forkyndelse.

Rigsadvokaten

har anført, at det bør overvejes at præcisere nærmere i bemærkningerne

til lovudkastet, i hvilke tilfælde en udlænding, der ikke er "officiel" forkynder for et be-

stemt trossamfund, kan optages på den nationale sanktionsliste, herunder i hvilke tilfælde

en udlænding kan anses for at udbrede en religion eller tro.

Den politiske aftale af 31. maj 2016 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folke-

parti og Det Konservative Folkeparti, som lovforslaget skal udmønte en del af, er rettet

mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte

parallelle retsopfattelser.

Den omfattede personkreds er fastlagt med udgangspunkt i den politiske aftale, herunder

aftalens bilag 6 "Enighedspapir om indførelse af en offentlig sanktionsliste med henblik på

at forhindre indrejse af navngivne udenlandske forkyndere, som formidler ekstreme værdi-

er og holdninger i strid med grundlæggende demokratiske værdier", der er gengivet i afsnit

1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 c, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at en

udlænding, der virker som religiøs forkynder eller på anden måde udbreder en religion eller

tro, kan optages på den nationale sanktionsliste. Det indebærer, at ikke kun religiøse for-

kyndere, men også udlændinge, der virker som f.eks. missionærer, kan optages på sankti-

onslisten.

Som anført i afsnit 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget skal afgrænsnin-

gen til alene at gælde religiøse forkyndere og andre, der udbreder en religion eller tro, ses i

sammenhæng med, at religiøse forkyndere og andre, der udbreder en religion eller tro, har

en særlig position i forhold til at påvirke deres menighed mv.

Ud fra en generel betragtning taler religiøse forkyndere og andre, der udbreder en religion

eller tro, således med en særlig autoritet i forhold til personer, der må anses for at være

særligt sårbare over for forkynderens påvirkning, når de f.eks. opsøger og deltager i et

fællesskab om religiøse handlinger eller søger religiøs vejledning.

Personkredsen omfatter religiøse forkyndere m.fl., uanset om de tilhører en monoteistisk

eller polyteistisk religion eller tro. I lyset af høringssvaret fra Indre Mission er dette anført

udtrykkeligt i bemærkningerne til lovforslaget.

Der henvises til afsnit 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Side

6/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

2.3. Generelt om hensynet til den offentlige orden i Danmark

Det Jødiske Samfund i Danmark

har anført, at samfundet støtter op om ideen om at ind-

føre en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere. Det jødiske sam-

fund har endvidere anført, at det på samme måde som det øvrige samfund støtter op om

ytringsfrihed og en fri og åben debat. Det jødiske samfund ser derfor en risiko for, at "kri-

teriet for trussel mod den offentlige orden" vil blive fortolket udvidende. Det jødiske sam-

fund har derfor foreslået, at det i lovbestemmelserne og i forarbejderne præciseres, at

udtalelser, der har politisk karakter, herunder kritik af gældende lovgivning, tillades og

ikke kan opfylde "kriteriet for trussel mod den offentlige orden".

Indre Mission

har anbefalet en nærmere definition af begrebet ”danske værdier”, som

anføres flere gange i kontrast til ”ekstreme religiøse værdier”. Indre Mission har anset det

som en svaghed i bemærkningerne, at begrebet ”danske værdier” indgår uden at være

defineret, da der ikke foreligger en offentlig afklaring af begrebet.

Rigsadvokaten

har anført, at det – med henblik på at sikre en så klar og præcis beskrivelse

af de pågældende forhold som muligt – bør overvejes at præcisere nærmere i bemærk-

ningerne til lovudkastet, hvilke tilfælde og hvilke ytringer der kan bevirke, at en udlænding

optages på sanktionslisten.

Den politiske aftale af 31. maj 2016 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folke-

parti og Det Konservative Folkeparti, som lovforslaget skal udmønte en del af, er rettet

mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte

parallelle retsopfattelser.

Den adfærd, der kan føre til optagelse på den nationale sanktionsliste, er fastlagt med

udgangspunkt i den politiske aftale, herunder aftalens bilag 6 "Enighedspapir om indførel-

se af en offentlig sanktionsliste med henblik på at forhindre indrejse af navngivne uden-

landske forkyndere, som formidler ekstreme værdier og holdninger i strid med grundlæg-

gende demokratiske værdier", der er gengivet i afsnit 1.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 c, stk. 1, 1. pkt., er det en be-

tingelse for, at en udlænding kan optages på den nationale sanktionsliste, at hensynet til

den offentlige orden i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.

For en nærmere beskrivelse af, hvornår hensynet til den offentlige orden i Danmark tilsiger,

at udlændingen ikke bør have ophold her i landet, henvises til afsnit 2.2.2.2 i de almindeli-

ge bemærkninger til lovforslaget.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, hvor der er givet

eksempler på adfærd, der generelt vil kunne indebære, at hensynet til den offentlige orden

i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.

2.3.1. Hensynet til den offentlige orden i Danmark: Blasfemibestemmelsen

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at henvisningen til blasfemibestemmel-

sen i straffelovens § 140 udgår. Instituttet har henvist til, at det fremgår af bemærknin-

gerne, at hensynet til den offentlige orden som udgangspunkt vil tilsige, at udlændingen

ikke bør tillades indrejse og ophold her i landet, når udlændingen ved endelig dom er

Side

7/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

dømt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 140 (blasfemibestemmelsen) eller

en tilsvarende bestemmelse i udlandet.

Instituttet har hertil bemærket, at de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med,

ikke har en tilsvarende kriminalisering af blasfemi. Hverken den norske straffelov eller den

svenske straffelov indeholder et forbud mod blasfemi. Hertil kommer, at bestemmelsen

sjældent er anvendt i praksis. Instituttet har anført, at det derfor forekommer paradoksalt,

at en udlænding, der måtte være dømt efter en bestemmelse svarende til straffelovens §

140, skal kunne optages på den foreslåede sanktionsliste. Desuden har instituttet bemær-

ket, at blasfemibestemmelser i andre lande kan have et meget vidtgående anvendelses-

område, således at et forbud mod blasfemi bruges målrettet mod eksempelvis religiøse

minoriteter eller mod personer i politisk opposition. I disse tilfælde anvendes blasfemibe-

stemmelserne på en måde, der står i skarp modstrid med beskyttelsen af menneskeret-

tigheder. Instituttet har anført, at lovudkastet således risikerer at omfatte personer, der

efter almindelig dansk retstradition har ytret sig om forhold, der her i landet ville anses for

beskyttet af ytringsfriheden.

Den adfærd, der kan føre til optagelse på den nationale sanktionsliste, er som nævnt fast-

lagt med udgangspunkt i den politiske aftale, herunder aftalens bilag 6 "Enighedspapir om

indførelse af en offentlig sanktionsliste med henblik på at forhindre indrejse af navngivne

udenlandske forkyndere, som formidler ekstreme værdier og holdninger i strid med grund-

læggende demokratiske værdier", der er gengivet i afsnit 1.2 i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget.

Det fremgår af enighedspapiret, at udtalelser, som kan danne grundlag for optagelse på

sanktionslisten, kan omfatte udtalelser i udlandet, der ville være strafbare, hvis de var

blevet fremsat her i landet. Det anføres i den forbindelse, at det vil omfatte bl.a. den, der

offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssam-

funds troslærdomme eller gudsdyrkelse, jf. straffelovens § 140.

På den baggrund og i lyset af bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder har

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i afsnit 2.2.2.2 i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget præciseret, at hensynet til den offentlige orden som udgangspunkt vil

tilsige, at udlændingen ikke bør tillades indrejse og ophold her i landet, når udlændingen

ved endelig dom er dømt for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 140 i Danmark eller til-

svarende forhold (og ikke bestemmelser) i udlandet.

De udtalelser, der er fremsat i udlandet, vil således skulle have en sådan karakter, at de

ville være omfattet af straffelovens § 140, hvis de var fremsat i Danmark, for at udtalelser-

ne kan danne grundlag for optagelse på den nationale sanktionsliste.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal endvidere bemærke, at straffelovens §

140 er medtaget af hensyn til at sikre ensartethed i udlændingelovens regler og navnlig

skal ses i lyset af de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 f, stk. 7, § 19, stk. 6,

og § 25 c.

For en nærmere beskrivelse af udlændingelovens § 9 f, stk. 7, § 19, stk. 6, og § 25 c henvi-

ses til afsnit 2.2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

For en nærmere beskrivelse af lovforslagets forhold til grundlovens § 77 om ytringsfrihed

og EMRK artikel 10 om ytringsfrihed henvises til afsnit 3.2.3 og 3.3.3 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget.

2.3.2. Hensynet til den offentlige orden i Danmark: Ikke-strafbare ytringer

Side

8/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det Jødiske Samfund i Danmark

har foreslået, at det i lovbestemmelserne og i forarbej-

derne præciseres i forhold til "udtalelser i udlandet, der efter deres indhold undergraver

og modarbejder de principper om demokrati og respekt for menneskerettigheder, som

det danske samfund bygger på", at selv større uenigheder med disse principper ikke i sig

selv opfylder "kriteriet for trussel mod den offentlige orden", men at disse uenigheder skal

underbygges af opfordring til gennemførelse af sådanne holdninger (så som indførsel af

kalifatstyre).

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at ytringer, der ikke er strafbelagte, ikke

omfattes af lovændringen.

Instituttet har henvist til, at det er angivet i bemærkningerne, at omfattede ytringer blandt

andet er ytringer, hvor der tages afstand fra grundlæggende principper om respekten for

race, køn og religion, eller udtalelser, hvorved den pågældende udtrykker støtte eller

søger at opnå tilslutning til, at der indføres kalifatstyre eller diktatur her i landet, i det

omfang udtalelserne er af en sådan ekstrem karakter, at de giver grund til at tro, at den

pågældende ville udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark, hvis vedkom-

mende fik lov til at indrejse og opholde sig her i landet.

Instituttet har bemærket, at dette reelt vil medføre, at udlændinge vil kunne optages på

sanktionslisten på trods af, at de ikke har ytret sig i strid med dansk lovgivning eller tilsva-

rende udenlandsk lovgivning. Dette skaber en retssikkerhedsmæssigt betænkelig situati-

on, da vurderingen af, hvornår en ytring fører til, at en person kommer på sanktionslisten,

ikke vil være knyttet op på en retsregel. Der vil således være risiko for, at vurdering af, om

en udlændinge skal optages på listen, sker på baggrund af et vagt og uforudsigeligt grund-

lag.

Instituttet har henvist til, at grove ytringer, der har til hensigt at undergrave EMRK's for-

mål, i overensstemmelse med artikel 17 aldrig vil være beskyttet af artikel 9 eller artikel 10

i konventionen. Denne undtagelse er dog forbeholdt meget grove ytringer, så som ytrin-

ger, der blandt andet opildner eller opfordrer til terrorisme, had, drab eller forbrydelser

mod statens selvstændighed og sikkerhed.

Instituttet har også henvist til, at ytringsfriheden har et bredt anvendelsesområde, og at

det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, at sanktioner,

som for eksempel et indrejseforbud, som følge af ytringer, der ikke i sig selv er strafbelag-

te, vil kunne stride med artikel 10.

Instituttet har også henvist til, at religionsfriheden sikrer en vidtrækkende adgang til at

ytre sig om et samfunds indretning. Religionsfriheden indebærer blandt andet, at man

som udgangspunkt har ret til at forkynde og følge normer, der afviger fra gældende ret

eller samfundsnormer. For eksempel kan visse religiøse normer stride mod friheder eller

en demokratisk styreform.

Herudover har instituttet henvist til, at EMD i sagen Jehovah's Witnesses of Moscow og

andre mod Rusland har forholdt sig til blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt en med-

lemsstat har ret til at beslutte, hvilke religiøse budskaber der må undervises i. EMD har

således generelt udtalt, at staten ikke har en sådan ret, da staten ikke har adgang til at

beslutte legitimiteten af religiøse overbevisninger.

Instituttet har i den sammenhæng bemærket, at forbud mod ikke-strafbare ytringer, der

hviler på udemokratiske værdier, vil være et brud med dansk retstradition. I den forbin-

Side

9/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

delse har instituttet henvist til Rigsadvokatens redegørelse vedrørende et eventuelt for-

bud mod foreningen Hizb-ut Tahrir (2008):

”På dette punkt kan gældende ret siges at bygge på et princip om, at det ik-

ke bør være lovgivningen, der sætter grænser for foreningers (eller enkelt-

personers) adgang til at udtrykke holdninger og overbevisninger, heller ikke

selv om der er tale om holdninger mv., der er grundlæggende i strid med de

værdier, som den eksisterende samfundsorden bygger på. Efter gældende

ret er det således i almindelighed ikke op til retssystemet, men til den frie

debat og meningsdannelse at modarbejde og bekæmpe synspunkter til støt-

te for f.eks. opgør med samfundets grundlæggende normer og værdier”.

Instituttet har samlet set fundet, at den foreslåede lovændring går videre end, hvad der

følger af praksis fra EMD og den generelle danske retstradition, ved at skabe hjemmel til

at sanktionere udlændinge for udtalelser, der ikke er strafbelagte. Dette skal endvidere

ses i lyset af, at den forslåede lovændring alene beror på en formodning om (myndighe-

derne har ”grund til at tro”), at en udlænding udgør en trussel mod den offentlige orden.

Den adfærd, der kan føre til optagelse på den nationale sanktionsliste, er som nævnt fast-

lagt med udgangspunkt i den politiske aftale, herunder aftalens bilag 6 "Enighedspapir om

indførelse af en offentlig sanktionsliste med henblik på at forhindre indrejse af navngivne

udenlandske forkyndere, som formidler ekstreme værdier og holdninger i strid med grund-

læggende demokratiske værdier", der er gengivet i afsnit 1.2 i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget.

Som det fremgår af enighedspapiret, er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti

og Det Konservative Folkeparti enige om, at udenlandske religiøse forkyndere, som er

kendt for at formidle ekstreme værdier og holdninger i strid med grundlæggende demokra-

tiske værdier, ikke bør have adgang til Danmark.

Regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er der-

for enige om at indføre en national liste med navngivne omrejsende udenlandske religiøse

forkyndere, som kan udelukkes fra at indrejse under henvisning til, at de må anses for en

trussel mod den offentlige orden i Danmark.

I enighedspapiret er endvidere anført bl.a. følgende:

"Udtalelser, der kan give grund til at tro, at en udlænding vil udgøre en trus-

sel mod den offentlige orden i Danmark, hvis den pågældende fik lov til at

indrejse her i landet, og som derfor kan danne grundlag for optagelse på

sanktionslisten, kan f.eks. omfatte følgende:

1) Fremsættelse af udtalelser i udlandet, der ville være strafbare, hvis de var

blevet fremsat her i landet.

…

2) Fremsættelse af udtalelser i udlandet, der efter deres indhold undergraver

og modarbejder de principper om demokrati og respekt for menneskeret-

tigheder, som det danske samfund bygger på.

Det vil bl.a. omfatte udtalelser, hvor der tages afstand fra grundlæggende

principper som respekten for race, køn og religion eller udtalelser, hvorved

den pågældende udtrykker støtte og søger at opnå tilslutning til, at der ind-

Side

10/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

føres kalifatstyre eller diktatur her i landet, i det omfang udtalelserne er af

en sådan ekstrem karakter, at de giver grund til at tro, at den pågældende

ville udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark, hvis vedkom-

mende fik lov til at indrejse her i landet."

For en nærmere beskrivelse af, hvornår hensynet til den offentlige orden i Danmark tilsiger,

at udlændingen ikke bør have ophold her i landet, henvises til afsnit 2.2.2.2 i de almindeli-

ge bemærkninger til lovforslaget.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, hvor der er givet

eksempler på adfærd, der generelt vil kunne indebære, at hensynet til den offentlige orden

i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.

For en nærmere beskrivelse lovforslagets forhold til grundlovens § 67 om religionsfrihed og

§ 77 om ytringsfrihed samt EMRK artikel 9 om religionsfrihed og artikel 10 om ytringsfri-

hed henvises til afsnit 3.2.1, 3.2.3, 3.3.2 og 3.3.3 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

2.3.3. Hensynet til den offentlige orden i Danmark: Ytringer fremsat i lukkede kredse

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at ytringer, der er fremsat i lukkede kred-

se, ikke skal være omfattet. Instituttet har henvist til, at det følger af udkastet, at hensynet

til den offentlige orden tilsiger, at også udtalelser, der er fremsat i lukkede kredse, skal

omfattes af den foreslåede lovændring.

Instituttet har anført, at ytringer der er fremsat i lukkede kredse, herunder i private sam-

menhænge, ikke bør føre til, at den pågældende udlænding bliver optaget på den foreslå-

ede sanktionsliste.

Instituttet har anført, at en sådan lovændring rejser en række retssikkerhedsmæssige

betænkeligheder. Det er indgribende for et individ at blive sanktioneret på baggrund af

ytringer, der er fremsat i private kredse, herunder under fortrolige og tillidsfulde forhold

og muligvis uden noget forsæt til udbredelse.

Instituttet har endvidere anført, at en lovændring, der hjemler adgang til foretagelsen af

denne form for indgreb, er underlagt en skærpet proportionalitetsafvejning, jf. EMRK

artikel 10, stk. 2. Hertil kommer, at den foreslåede lovændring stemmer dårligt overens

med den almindelige danske retstradition, hvorefter ytringer, der sanktioneres, dels skal

fremsættes med fortsæt til udbredelse i en videre kreds, dels skal have en vis grovhed.

Den adfærd, der kan føre til optagelse på den nationale sanktionsliste, er som nævnt fast-

lagt med udgangspunkt i den politiske aftale, herunder aftalens bilag 6 "Enighedspapir om

indførelse af en offentlig sanktionsliste med henblik på at forhindre indrejse af navngivne

udenlandske forkyndere, som formidler ekstreme værdier og holdninger i strid med grund-

læggende demokratiske værdier", der er gengivet i afsnit 1.2 i de almindelige bemærknin-

ger til lovforslaget.

I enighedspapiret er bl.a. anført følgende:

"De oplysninger, der kan føre til, at en udenlandsk religiøs forkynder optages

på sanktionslisten, kan f.eks. indhentes ved søgning på internettet eller efter

indberetning fra andre myndigheder. Udover offentligt tilgængelige udtalel-

ser eller oplysninger om adfærd kan der være tale om f.eks. udtalelser frem-

sat i en lukket kreds, som er kommet til myndighedernes kendskab, og som

Side

11/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

kan videregives til udlændingemyndighederne og den person, der optages på

listen. Der skal være tale om oplysninger, som kan fremlægges i forbindelse

med sagen, og klassificerede oplysninger vil således ikke danne grundlag for

optagelse på sanktionslisten."

I afsnit 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er anført følgende:

"Hensynet til den offentlige orden vil som udgangspunkt tilsige, at udlæn-

dingen ikke bør tillades indrejse og ophold her i landet, når udlændingen ved

endelig dom er dømt for overtrædelse af straffelovens §§ 136, 140, 266, 266

a eller 266 b i Danmark eller tilsvarende forhold i udlandet.

Herudover kan hensynet til den offentlige orden efter omstændighederne til-

sige, at udlændingen ikke bør tillades indrejse og ophold her i landet i tilfæl-

de, hvor udlændingen har udvist en adfærd, som er omfattet af straffelovens

§§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b, selvom udlændingen ikke er blevet dømt

for det pågældende forhold, f.eks. fordi forholdet ikke er strafbart i det land,

hvor det er begået.

De nævnte bestemmelser i straffeloven omhandler



den, som uden derved at have forskyldt højere straf offentlig tilskynder

til forbrydelse, jf. straffelovens § 136, stk. 1,



den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i straffelovens 12. eller

13. kapitel omhandlede forbrydelser, jf. straffelovens § 136, stk. 2,

den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lov-

ligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, jf.

straffelovens § 140,

den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig

frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at fore-

tage en strafbar handling, jf. straffelovens § 266,

den, der, uden at forholdet omfattes af §§ 136 og 266, offentligt frem-

sætter udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller

hærværk, jf. § straffelovens § 266 a, og

den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds

fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af

personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hud-

farve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering,

jf. straffelovens § 266 b.



Hvis Justitsministeriets lovforslag om kriminalisering af udtrykkelig billigelse

af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring vedtages, vil det

endvidere omfatte den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger

handlinger, som er omfattet af straffelovens §§ 114-114 j, 208, 210, 216,

222, 223, 225, jf. §§ 216, 222 og 223, §§ 237, 244-246, 260 og 261, jf. den fo-

reslåede nye bestemmelse i straffelovens § 136, stk. 3. Der henvises herved

til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig

billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring), jf. Folke-

tingstidende 2016-17, A, L 18 som fremsat.

Side

12/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det vil efter omstændighederne også være muligt at optage en udlænding

på sanktionslisten, hvis udlændingen i udlandet eller i Danmark har fremsat

ytringer, der efter deres indhold undergraver og modarbejder de principper

om demokrati og respekt for menneskerettigheder, som det danske samfund

bygger på.

Det vil bl.a. omfatte udtalelser, hvor der tages afstand fra grundlæggende

principper om respekten for race, køn og religion, eller udtalelser, hvorved

den pågældende udtrykker støtte eller søger at opnå tilslutning til, at der

indføres kalifatstyre eller diktatur her i landet, i det omfang udtalelserne er

af en sådan ekstrem karakter, at de giver grund til at tro, at den pågældende

ville udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark, hvis vedkom-

mende fik lov til at indrejse og opholde sig her i landet.

I tilfælde, hvor der er spørgsmål om optagelse på listen på baggrund af ad-

færd, som ikke er omfattet af straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a, 266 b el-

ler andre bestemmelser i straffeloven, kan der være tale om både offentligt

tilgængelige udtalelser eller oplysninger om adfærd og f.eks. udtalelser

fremsat i en lukket kreds, som er kommet til myndighedernes kendskab, og

som kan videregives til udlændingemyndighederne og den person, der opta-

ges på listen. Der skal være tale om oplysninger, som kan fremlægges i for-

bindelse med sagen, og klassificerede oplysninger vil således ikke i praksis

kunne danne grundlag for optagelse på sanktionslisten."

Hertil bemærkes, at overtrædelse af de gældende bestemmelser i straffelovens §§ 136,

140, 266 a og 266 b forudsætter, at udtalelserne er fremsat offentligt eller med forsæt til

udbredelse i en videre kreds.

Det vil således alene kunne komme på tale at optage en udlænding på den nationale sank-

tionsliste på baggrund af udtalelser, der er fremsat i en lukket kreds, i tilfælde, hvor der er

tale udtalelser, der er omfattet af straffelovens § 266 (trusler), den foreslåede nye be-

stemmelse i straffelovens § 136, stk. 3 (udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger

som led i religiøs oplæring) eller udtalelser, der efter deres indhold undergraver og modar-

bejder de principper om demokrati og respekt for menneskerettigheder, som det danske

samfund bygger på. I forhold til den sidstnævnte type af udtalelser er det endvidere en

betingelse, at udtalelserne er af en sådan ekstrem karakter, at de giver grund til at tro, at

den pågældende ville udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark, hvis ved-

kommende fik lov til at indrejse og opholde sig her i landet.

Det bemærkes endvidere, at udtalelser i rent private sammenhænge ikke er omfattet. Det

er alene adfærd, der ses i sammenhæng med udlændingens virke som religiøs forkynder

mv. der kan føre til optagelse på den nationale sanktionsliste, også når adfærden udvises i

lukkede kredse.

For en nærmere beskrivelse af sagsoplysningen i sager om optagelse på den nationale

sanktionsliste henvises til afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

For en nærmere beskrivelse lovforslagets forhold til grundlovens § 77 om ytringsfrihed og

EMRK artikel 10 om ytringsfrihed henvises til afsnit 3.2.3 og 3.3.3 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget.

2.4. Kompetence og sagsoplysning

Side

13/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Datatilsynet

har forudsat, at udlændingemyndighederne iagttager reglerne om datakvali-

tet i persondatalovens § 5, stk. 4, og således sikrer, at de oplysninger, der behandles, er

tilstrækkeligt verificeret.

Datatilsynet har endvidere for god ordens skyld gjort opmærksom på udtalelse nr. 2011-

15-01 af 9. november 2011 fra Folketingets Ombudsmand.

Datatilsynet har herudover anført, at det ikke umiddelbart står Datatilsynet klart, hvilket

retskrav der skal fastlægges, gøres gældende eller forsvares ved behandling af oplysninger

i forbindelse med sanktionslisten og med opmærksomhedslisten.

Datatilsynet har henvist til, at det af lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.

fremgår, at det følger af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, at behandling af oplysninger

om bl.a. religiøs overbevisning kan ske, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fast-

lægges, gøres gældende eller forsvares, og at oplysninger om bl.a. udlændinges religiøse

overbevisning vil kunne blive udvekslet mellem myndighederne som led i løsningen af

myndighedsopgaver.

Rigsadvokaten

har henvist til, at det i lovudkastets almindelige bemærkninger er forudsat,

at Udlændingestyrelsen i forbindelse med en afgørelse om optagelse på den nationale

sanktionsliste inddrager relevante myndigheder i nødvendigt omfang, herunder anklage-

myndigheden. Anklagemyndigheden vil ifølge bemærkningerne f.eks. kunne inddrages i

forhold til en strafferetlig vurdering af adfærd, der er udvist i udlandet. Rigsadvokaten har

i den forbindelse bemærket, at anklagemyndigheden i givet fald alene vil kunne udtale sig

mere generelt om anvendelse af de relevante straffebestemmelser, herunder hvilke hand-

linger eller ytringer som normalt vil være omfattet af de pågældende bestemmelser, såle-

des at denne udtalelse kan indgå i Udlændingestyrelsens vurdering af sagen.

Rigspolitiet

har noteret sig, at der af de relevante myndigheder forudsættes udarbejdet

en fælles vejledning om det praktiske myndighedssamarbejde i forbindelse med behand-

lingen af sager om optagelse på den nationale sanktionsliste og opmærksomhedslisten og

anvendelse af listerne i myndighedernes behandling af sager om indrejse og ophold. Rigs-

politiet deltager gerne i arbejdet med udarbejdelsen af en sådan fælles vejledning, idet

Rigspolitiet dog lægger til grund, at initiativet til udarbejdelsen af vejledningen ligger hos

udlændingemyndighederne.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at kompetence og

sagsoplysning efter den foreslåede ordning er nærmere beskrevet i afsnit 2.3.1 i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget.

I lyset af Datatilsynets høringssvar har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

præciseret, at det retskrav, der skal fastlægges, gøres gældende eller forsvares ved be-

handling af oplysninger i forbindelse med sanktionslisten og opmærksomhedslisten, er

udlændingens eventuelle ret til indrejse og ophold her i landet.

Vedrørende udtalelse nr. 2011-15-01 af 9. november 2011 fra Folketingets Ombudsmand,

der omhandler myndigheders brug af oplysninger fra Facebook-profiler, kan Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet oplyse, at det i afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget er præciseret, at undersøgelser på internettet vil, hvis det er nødvendigt for

at indsamle oplysninger, kunne ske ved brug af anonyme IP-adresser og anonyme logins

for at undgå, at Udlændingestyrelsens adgang til specifikke hjemmesider og sociale medier

afskæres, således at Udlændingestyrelsen ikke i praksis har mulighed for at oplyse sagen.

Side

14/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det forudsættes, at udlændingemyndighedernes behandling af oplysninger sker i overens-

stemmelse med persondatalovens § 5, stk. 4, om datakvalitet.

2.5. Partshøring

Advokatsamfundet

har anført, at der ifølge lovudkastet fremover kan træffes administra-

tiv beslutning om, at en udlænding, der virker som religiøs forkynder eller på anden måde

udbreder en religion eller tro, og hensynet til den offentlige orden i Danmark tilsiger, at

udlændingen ikke bør have ophold her i landet, kan optages på en offentlig liste med

navn, nationalitet, fødselsdato, opholdsland og ansigtsfoto, samt at udlændingen kan

udelukkes fra at indrejse her i landet.

Ved den administrative behandling gives der efter lovudkastet ikke udlændingen mulighed

for at blive bekendt med grundlaget for beslutningen, herunder fremkomme med be-

mærkninger hertil, da reglen i forvaltningslovens § 19 ikke finder anvendelse.

Advokatrådet finder på denne baggrund, at lovudkastet er retssikkerhedsmæssigt betæn-

keligt og skal derfor henstille til, at lovudkastet genovervejes, herunder at det særskilt

overvejes at lade partshøringsreglen finde anvendelse i tilfælde, hvor det er praktisk mu-

ligt.

Den foreslåede ordning med en national sanktionsliste er fastlagt med udgangspunkt i den

politiske aftale, herunder aftalens bilag 6 "Enighedspapir om indførelse af en offentlig

sanktionsliste med henblik på at forhindre indrejse af navngivne udenlandske forkyndere,

som formidler ekstreme værdier og holdninger i strid med grundlæggende demokratiske

værdier", der er gengivet i afsnit 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I enighedspapiret er bl.a. anført, at afgørelse om optagelse på sanktionslisten træffes uden

forudgående partshøring, og uden at afgørelsen meddeles udlændingen direkte. Det bety-

der, at udlændingen ikke på afgørelsestidspunktet orienteres om begrundelsen for afgørel-

sen.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 c, stk. 2, fastsætter, at ved afgørelse

om optagelse af en udlænding på den nationale sanktionsliste finder forvaltningslovens §

19 (om partshøring) ikke anvendelse.

I afsnit 2.3.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er bl.a. anført følgende:

"Da den udlænding, der overvejes optaget på den nationale sanktionsliste, i

almindelighed vil opholde sig uden for landet, vil forelæggelse af oplysninger

oftere end ellers være forbundet med væsentlige vanskeligheder, f.eks. fordi

udlændingens adresse er ukendt, og optagelsen på sanktionslisten ikke bør

udsættes, til udlændingens adresse måtte blive kendt.

Der vil endvidere være tilfælde, hvor formålet med optagelse på den natio-

nale sanktionsliste, dvs. at forhindre udlændingen i at rejse ind i landet, vil

forspildes, hvis der skal foretages partshøring med en vis frist for afgivelse af

udtalelse, før udlændingen kan optages på den nationale sanktionsliste. Det-

te kan således være tilfældet, hvor konkrete oplysninger peger på, at en ud-

lænding inden for den allernærmeste tid vil indrejse her i landet.

De oplysninger, der kan føre til, at en udlænding optages på sanktionslisten,

vil almindeligvis være offentligt tilgængelige, og de religiøse forkyndere

Side

15/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

m.fl., der vil kunne optages på sanktionslisten, vil endvidere i almindelighed

være kendte i offentligheden for og i kraft af deres udtalelser.

Som det er beskrevet overfor under afsnit 2.2.2.2, skal der være en vis sand-

synlighed for, at udlændingen vil forsøge at indrejse i Danmark for, at den

pågældende kan optages på sanktionslisten. Det er derimod ikke en forud-

sætning for optagelse på sanktionslisten, at den pågældende udlænding

konkret planlægger at indrejse i Danmark. Der foreligger derfor ikke det

samme behov for kontradiktion, som det er tilfældet i andre typer af sager.

Det må endvidere antages, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor parts-

høring af en udlænding, som Udlændingestyrelsen undersøger, vil kunne bli-

ve misbrugt af den pågældende, for eksempel ved at den pågældende fjerner

materiale, som hidtil har været tilgængeligt på internettet, eller ved unødigt

at forhale Udlændingestyrelsens afgørelse.

Henset til dels den effektive håndhævelse af den nationale sanktionsliste og

dels af praktiske hensyn foreslås det derfor i overensstemmelse med aftalen

af 31. maj 2016, at afgørelse om optagelse på den nationale sanktionsliste

ikke skal være omfattet af forvaltningslovens § 19. Det indebærer, at afgø-

relse om optagelse på den nationale sanktionsliste træffes uden forudgåen-

de partshøring.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at sagen skal genopta-

ges på udlændingens begæring, jf. afsnit 2.5 nedenfor. I forbindelse med be-

handlingen af en genoptagelsesanmodning på udlændingens begæring fin-

der forvaltningslovens § 19 om partshøring anvendelse."

På den baggrund fastholdes forslaget om, at forvaltningslovens § 19 (om partshøring) ikke

finder anvendelse ved afgørelse om optagelse på den nationale sanktionsliste.

2.6. Persondatalovens regler om oplysningspligt

Datatilsynet

har henvist til, at det følger af persondatalovens § 29, stk. 1, at den dataan-

svarlige ved registreringen skal meddele den registrerede en række nærmere angivne

oplysninger. Undtagelse til oplysningspligten kan gøres med hjemmel i persondatalovens §

29, stk. 2-3, og § 30.

Datatilsynet har hertil bemærket, at en undtagelse til oplysningspligten i § 29, skal vurde-

res i det konkrete tilfælde samt for hver oplysning for sig med den virkning, at den regi-

strerede skal gøres bekendt med de øvrige oplysninger, som ikke kan undtages. Dette

gælder både oplysninger, der indsamles i forbindelse med sanktionslisten og i forbindelse

med opmærksomhedslisten.

Datatilsynet har anført, at tilsynet må anse det for tvivlsomt, om undtagelsen i § 30, stk. 2,

nr. 3, kan begrunde undtagelse fra oplysningspligten vedrørende oplysninger, der er ind-

samlet af hensyn til den offentlige orden og ikke den offentlige sikkerhed.

Datatilsynet har endvidere anført, at det følger af persondatalovens § 31, stk. 1, at frem-

sætter en person begæring herom, skal den dataansvarlige give den pågældende medde-

lelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne op-

lysninger, skal der på en let forståelig måde gives den registrerede meddelelse om en

række nærmere angivne oplysninger. Undtagelse herfra kan ske med hjemmel i personda-

talovens § 32, jf. § 30. Undtagelsen til indsigt skal ligeledes vurderes i det konkrete tilfæl-

Side

16/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

de, samt for hver oplysning for sig med den virkning, at den registrerede skal gøres be-

kendt med de øvrige oplysninger, som ikke kan undtages.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet henviser til afsnit 2.3.2 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, hvor forholdet til bl.a. persondatalovens regler om oplys-

ningspligt er nærmere beskrevet.

I forlængelse heraf forudsættes det, at udlændingemyndighederne behandler begæringer

om indsigt i, hvorvidt der behandles oplysninger om en person, efter regler i persondatalo-

ven, herunder §§ 31 og 32.

2.7. Offentliggørelse af sanktionslisten

Datatilsynet

har anført, at det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at det må anses for

tvivlsomt, om offentliggørelsen af sanktionslisten kan ske inden for rammerne af person-

datalovens § 5, stk. 3. Det fremgår af persondatalovens § 5, stk. 3, at oplysninger, som

behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræ-

ves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil op-

lysningerne senere behandles.

Datatilsynet har herved henvist til, at afgørelsen om indrejseforbud sker uanmodet, at der

forventeligt er tale om et mindre antal personer, at en oplysning om, at en person har

indrejseforbud til Danmark, kan være en følsom oplysning efter persondatalovens § 8, at

der er en vis sandsynlighed for, at der i forbindelse med offentliggørelsen af listen vil blive

behandlet, herunder videregivet, oplysninger om religiøs overbevisning omfattet af per-

sondatalovens § 7, at offentliggørelse af sådanne følsomme oplysninger må anses for at

være meget byrdefuldt for den registrerede, og at det ikke står klart, om formålene med

offentliggørelsen reelt kan nås med den påtænkte offentliggørelse, herunder at den på-

gældende afholder sig fra at indrejse til Danmark og offentligheden afholder sig fra at

bistå den pågældende med indrejse til Danmark.

Datatilsynet har medgivet, at der kan være en berettiget interesse i, såfremt underretning

om afgørelsen direkte til den pågældende er umulig, at underrette den pågældende om,

at vedkommende er blevet pålagt indrejseforbud til Danmark på andre måder, herunder

ved kundgørelse i Statstidende. Datatilsynet har endvidere bemærket, at såfremt det har

været muligt at underrette den pågældende direkte, ses der ikke at være behov for kund-

gørelse ved offentliggørelse, herunder i Statstidende.

Den foreslåede ordning med en offentlig national sanktionsliste er fastlagt med udgangs-

punkt i den politiske aftale, herunder aftalens bilag 6 "Enighedspapir om indførelse af en

offentlig sanktionsliste med henblik på at forhindre indrejse af navngivne udenlandske

forkyndere, som formidler ekstreme værdier og holdninger i strid med grundlæggende

demokratiske værdier", der er gengivet i afsnit 1.2 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

I enighedspapiret er bl.a. anført, at sanktionslisten er offentlig og f.eks. kan bekendtgøres

på udlændingemyndighedernes hjemmeside (www.nyidanmark.dk).

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 c, stk. 4, fastsætter, at den nationale

sanktionsliste kan offentliggøres med oplysninger om navn, nationalitet, fødselsdato og

opholdsland og med ansigtsfoto.

I afsnit 2.3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er anført bl.a. følgende:

Side

17/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

"I overensstemmelse med aftalen foreslås det endvidere, at den nationale

sanktionsliste med nævnelse af navnene på de udlændinge, der er optaget

på listen, offentliggøres på udlændingemyndighedernes brugerportal

www.nyidanmark.dk. Det vil af brugerportalen fremgå, at nærmere oplys-

ninger kan fås ved henvendelse til Udlændingestyrelsen, mens det ikke vil

fremgå af hjemmesiden, hvad begrundelsen for optagelsen på den nationale

sanktionsliste er.

Den offentlige sanktionsliste vil indeholde de oplysninger om navn og natio-

nalitet, som kendes af udlændingemyndighederne, på de fysiske personer,

som er optaget på listen. Personens fødedato, ansigtsfoto og opholdsland vil

også fremgå af sanktionslisten, såfremt disse oplysninger er Udlændingesty-

relsen bekendt. Sanktionslisten vil derimod ikke indeholde oplysninger om,

hvilke forhold der konkret har begrundet, at der er truffet afgørelse om at

optage den pågældende på listen. Listen vil derfor eksempelvis ikke indehol-

de oplysninger om mulige strafbare forhold eller oplysninger om, hvilken re-

ligion personen praktiserer.

Det vil fremgå af listen, at personer, der er optaget på listen, kan få prøvet

afgørelsen ved at rette henvendelse til Udlændingestyrelsen og herunder få

en konkret begrundelse for afgørelsen, såfremt afgørelsen fastholdes.

Som anført nedenfor i afsnit 2.5.2 foreslås optagelse på listen at ske for 2 år

ad gangen. Det forudsættes dog samtidig, at Udlændingestyrelsen af egen

drift genoptager en sag, hvis styrelsen måtte blive opmærksom på, at fakti-

ske eller retlige forhold af betydning for sagen har ændret sig væsentligt.

Herudover genoptages en sag, hvis udlændingen anmoder herom.

Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at den pågældende udlænding

ikke længere skal optages på den nationale sanktionsliste, fjernes den på-

gældende person hurtigst muligt fra listen.

Offentliggørelsen sker med det formål at sikre, at offentligheden får kend-

skab til, hvilke personer der er optaget på sanktionslisten.

Med offentliggørelsen af sanktionslisten ønsker regeringen at medvirke til,

at private personer, organisationer, trossamfund eller lignende afholder sig

fra at invitere eller bistå udlændinge, der er optaget på sanktionslisten, med

et ulovligt ophold her i landet. Det er således nødvendigt af hensyn til ord-

ningens effektivitet, at sanktionslisten offentliggøres, således at private per-

soner, organisationer, trossamfund eller lignende ikke uforvarende inviterer

udlændinge, der er optaget på sanktionslisten, her til landet.

Det bemærkes, at den, der forsætligt bistår en udlænding, der er optaget på

den nationale sanktionsliste, med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem

landet eller ulovligt at opholde sig her i landet, vil kunne straffes efter ud-

lændingelovens § 59, stk. 8. Der henvises herved til afsnit 2.10 nedenfor.

Samtidig vil offentliggørelsen af sanktionslisten kunne motivere offentlighe-

den til at underrette myndighederne, såfremt der opnås kendskab til, at en

person optaget på sanktionslisten konkret er på vej til at indrejse eller alle-

rede opholder sig i landet. I den forbindelse henvises til, at der i praksis vil

kunne forekomme tilfælde, hvor udlændinge, som til trods for, at de er opta-

Side

18/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

get på den nationale sanktionsliste, alligevel vil kunne indrejse uden myn-

dighedernes kendskab hertil.

Offentliggørelse af sanktionslisten er derfor efter regeringens opfattelse

nødvendig til en effektiv håndhævelse af ordningen, hvis formål det er at va-

retage hensynet til den offentlige orden."

Datatilsynet

har anført, at det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at den omstændig-

hed, at visse religioner er karakteriseret ved særlige kendetegn, såsom navne, oprindelses-

land og hovedbeklædning, bevirker, at offentliggørelse på sanktionslisten – sammenholdt

med formålet med og baggrund for lovforslaget – kan udgøre en oplysning om religiøs

overbevisning, jf. persondatalovens § 7.

Datatilsynet har endvidere anført, at det er Datatilsynets umiddelbare vurdering, at en

oplysning om, at en person er pålagt indrejseforbud til Danmark sammenholdt med for-

målet og baggrunden for lovforslaget, kan udgøre en oplysning omfattet af persondatalo-

vens § 8.

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at ministeriet foretager en udførlig og

grundig vurdering af, hvorvidt de oplysninger, der skal offentliggøres på sanktionslisten, er

oplysninger, der er omfattet af §§ 7 og/eller 8 i persondataloven.

Instituttet har henvist til, at den nationale sanktionsliste skal offentliggøres i Statstidende

og på Udlændingestyrelsens hjemmeside. Der er lagt op til, at sanktionslisten vil indeholde

de oplysninger om navn og nationalitet, som kendes af myndighederne, på de fysiske

personer, som er optaget på listen. Personens fødselsdato, ansigtsfoto og opholdsland vil

også fremgå af sanktionslisten, hvis disse oplysninger er Udlændingestyrelsen bekendt.

Sanktionslisten vil derimod ikke indeholde oplysninger om, hvilke forhold der konkret har

begrundet, at der er truffet afgørelse om at optage den pågældende på listen, ligesom

listen heller ikke vil indeholde oplysninger om eksempelvis mulige strafbare handlinger.

Instituttet har bemærket, at der i lovforslaget herved lægges op til indsamling, behandling

og offentliggørelse af oplysninger, der kan være omfattet af persondatalovens §§ 6, 7 og

8. Ministeriet har anført i udkastet, at det er ministeriets opfattelse, at personoplysnin-

gerne, der skal offentliggøres på sanktionslisten, kan ske med hjemmel i persondatalovens

§ 6, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen indebærer, at myndighederne kan behandle personoplys-

ninger, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af myndighedens opgave.

Instituttet har fundet det problematisk, at ministeriet ikke har foretaget en udførlig vurde-

ring af, om indsamlingen, behandlingen og offentliggørelsen af de nævnte oplysninger er i

overensstemmelse med §§ 6, 7 og 8 i persondataloven. Persondatalovens § 7 indeholder

en skærpet adgang til behandling af oplysninger om blandt andet religiøse forhold, og § 8

indeholder ligeledes en skærpet adgang til behandling af oplysninger om blandt andet

strafbare forhold.

Det er således af afgørende betydning, at såvel behandling som offentliggørelse af per-

sonoplysningerne sker efter den rette hjemmel. Ministeriet har anført, at det er ministeri-

ets vurdering, at man ikke på grundlag af oplysningerne på den offentliggjorte sanktionsli-

ste vil kunne udlede, at en udlænding på listen tilhører et bestemt trossamfund, hvorfor

den foreslåede ordning ikke indeholde nogen problematikker i forhold til persondatalo-

vens § 7.

Side

19/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Til dette har instituttet bemærket, at ministeriet ikke har forholdt sig til den omstændig-

hed, at offentliggørelsen af de nævnte personoplysninger kan indikere de pågældende

personers tilknytning til et særligt trossamfund mv.

I forhold til § 8 har instituttet bemærket, at myndighederne ved optagelse på sanktionsli-

sten har haft en begrundet formodning om, at personerne på sanktionslisten har handlet

eller ytret sig på en måde, der er omfattet af udkastet. Dette vide kriterium vil kunne om-

fatte alt fra grove og alvorlige forhold til ikke-strafbare ytringer.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet bl.a. i

lyset af høringssvarene har ændret beskrivelsen af forholdet til persondataloven og data-

beskyttelsesdirektivet i afsnit 2.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Som det fremgår af afsnit 2.3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det

vurderingen, at det – henset til den omstændighed, at visse religioner er karakteriseret ved

særlige kendetegn, såsom navne, oprindelsesland og hovedbeklædning, samt formålet

med og baggrunden for sanktionslisten – ikke kan udelukkes, at oplysningerne på den

offentliggjorte sanktionsliste er oplysninger om ”religiøs overbevisning” omfattet af per-

sondatalovens § 7.

Det er endvidere vurderingen, at det – henset til, at det er en betingelse for optagelse på

den nationale liste, at hensynet til den offentlige orden i Danmark tilsiger, at udlændingen

ikke bør have ophold her i landet – ikke kan udelukkes, at oplysningerne på den offentlig-

gjorte sanktionsliste er oplysninger om ”strafbare forhold” omfattet af persondatalovens §

Da der gøres undtagelse fra databeskyttelsesdirektivet på dette punkt, vil Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet underrette Kommissionen om den gennemførte regule-

ring.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.8. Genoptagelse

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at ministeriet justerer lovteksten således,

at myndighederne skal genoptage en sag også i tilfælde, hvor myndighederne af egen drift

bliver opmærksom på faktiske eller retlige forhold af betydning for sagen.

Instituttet har henvist til, at det foreslås, at optagelse på den nationale sanktionsliste sker

for 2 år, og at optagelse på listen kan forlænges med 2 år ad gangen, hvis betingelserne for

optagelse på listen fortsat er opfyldt. Der er samtidig forudsat i bemærkningerne, men

ikke i lovteksten, at Udlændingestyrelsen af egen drift genoptager en sag, hvis styrelsen

måtte blive opmærksom på, at faktiske eller retlige forhold af betydning for sagen har

ændret sig væsentligt.



Det fremgår af afsnit 5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og bemærkninger-

ne til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 c, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr.

4, at det med lovforslaget forudsættes, at Udlændingestyrelsen af egen drift genoptager

en sag, hvis styrelsen måtte blive opmærksom på, at faktiske eller retlige forhold af betyd-

ning for sagen har ændret sig væsentligt, og der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville

have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med styrelsens

oprindelige stillingtagen til sagen.

Side

20/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ikke fundet det nødvendigt at indføje

ovennævnte i lovteksten.

2.9. Klageadgang til Udlændingenævnet

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at dersom lovforslaget vedtages, vil

en religiøs forkynder kunne nægtes visum og indrejse i Danmark, blot på grundlag af nogle

antagelser, eksempelvis hidrørende fra verserende rygter, sociale medier eller lignende.

Baggrunden for at nægte visum eller indrejse i Danmark skal som hovedregel ikke begrun-

des. De implicerede har ingen mulighed for kontradiktion, at få beskikket en advokat eller i

øvrigt for at få prøvet de retsgarantier, vi normalt hylder i Danmark med henblik på even-

tuel mulighed for at få tilbagevist baggrunden for de antagelser, som giver anledning til

myndighedernes nægtelse af visum og indrejse i Danmark.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater har i stedet foreslået, at de religiøse forkyndere,

som søger visum og opholdstilladelse i Danmark, undergives en prøvelse, eksempelvis af

et uafhængigt domstolslignede organ (nævn eller udvalg), som kan tage konkret stilling til

de oplysninger, der giver anledning til udelukkelse fra indrejse i Danmark.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater har endvidere anført, at hvis nogle religiøse for-

kyndere måtte få adgang til Danmark, selvom de ikke burde have haft det, så vil de pågæl-

dende allerede i henhold til gældende ret kunne retsforfølges i Danmark med de sædvan-

lige retsgarantier, det vil sige med mulighed for bevisførelse, kontradiktion, beskikkelse af

advokat og en afgørelse truffet af neutrale danske domstole, hvis de pågældende måtte

have forbrudt sig mod dansk lovgivning. Foreningen har endvidere påpeget, at såvel nu-

værende som fremtidige religiøse forkyndere i forvejen er underlagt danske retsregler, når

de forkynder i Danmark, således at de under alle omstændigheder skal stå til ansvar for

deres ytringer i henhold til dansk lovgivning.

Den foreslåede ordning med en offentlig national sanktionsliste er fastlagt med udgangs-

punkt i den politiske aftale, herunder aftalens bilag 6 "Enighedspapir om indførelse af en

offentlig sanktionsliste med henblik på at forhindre indrejse af navngivne udenlandske

forkyndere, som formidler ekstreme værdier og holdninger i strid med grundlæggende

demokratiske værdier", der er gengivet i afsnit 1.2 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

I enighedspapiret er bl.a. anført, at sanktionslisten administreres af Udlændingestyrelsen,

der træffer afgørelse om optagelse på listen. Et afslag på genoptagelse af afgørelsen om

optagelse på listen kan påklages til Udlændingenævnet.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingelovens § 52 b, stk. 1, indebærer, at

der indføres en klageadgang til Udlændingenævnet.

Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

2.10. Sagsbehandlingstiden

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at der indføres en procedure, der tilgode-

ser en hurtigere sagsbehandling i situationer, hvor presserende hensyn taler herfor, og

Side

21/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

hvor der er risiko for, at formålet med indrejsen vil forspildes på grund af sagsbehandlin-

gens tidsmæssige udstrækning.

Instituttet har henvist til, at hvis en udlænding optages på den offentlige sanktionsliste –

hvilket gøres uden forudgående partshøring og alene i nogle tilfælde med direkte medde-

lelse til den pågældende – kan denne ansøge om, at Udlændingestyrelsen genoptager

sagens behandling. Afgørelse om optagelse på sanktionslisten kan påklages til Udlændin-

genævnet. Hvis en person klager over optagelse på listen, uden at Udlændingestyrelsen

har vurderet sagen som en genoptagelsessag, skal sagen først sendes til Udlændingesty-

relsen med henblik på vurdering af sagen som en genoptagelsessag. Derefter kan afgørel-

sen så påklages til Udlændingenævnet. Ifølge den foreslåede § 29 c, stk. 5, 2. pkt., har en

ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning.

Instituttet har anført, at udkastet imidlertid ikke indeholder overvejelser om det tidsmæs-

sige aspekt af sagsbehandlingen. Det bemærkes i den forbindelse, at der kan tænkes at

forekomme situationer, hvor der er behov for en hurtigere sagsbehandling, da formålet

med indrejsen ellers forspildes. Dette kan eksempelvis være i sager om familiesammenfø-

ring, hvor ægtefællen i udlandet står i en sårbar situation, eller sager om visum, hvor begi-

venheden foregår, mens sagen behandles.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 c, stk. 5, 2. pkt., fastsætter, at an-

søgning om genoptagelse ikke har opsættende virkning.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 29 c, stk. 5, 2. pkt., jf.

lovforslagets § 1, nr. 4, at forslaget skal ses i sammenhæng med adgangen til at få udstedt

visum efter udlændingelovens § 4 eller § 4 a, jf. 3 a.

Det fremgår endvidere af afsnit 2.7.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at

hvis en udlænding er udvist administrativt med indrejseforbud for 2 år, kan visum i denne

periode alene meddeles, hvis der er ganske særlige grunde, f.eks. alvorlig sygdom eller

dødsfald hos herboende familie. Med lovforslaget forudsættes det samme at gælde for

udlændinge, der optages på den nationale sanktionsliste og som følge deraf meddeles et

indrejseforbud efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 29 c, stk. 1, og § 32,

stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.

Det fremgår desuden af afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det

med lovforslaget forudsættes, at de relevante myndigheder udarbejder en fælles vejled-

ning om det praktiske myndighedssamarbejde i forbindelse med behandling af sager om

optagelse af udlændinge på den nationale sanktionsliste og opmærksomhedslisten og

anvendelse af listerne i myndighedernes behandling af sager om indrejse og ophold i Dan-

mark.

2.11. Elektronisk sagsbehandling

Datatilsynet

har noteret sig, at der med udkastet foreslås en fravigelse af persondatalo-

vens § 7, stk. 8. Datatilsynet har gjort opmærksom på, at selve behandlingen af oplysnin-

ger om politisk tilhørsforhold alene kan ske i overensstemmelse med persondatalovens §

7, stk. 2-7.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal bemærke, at de foreslåede nye be-

stemmelser i udlændingelovens § 44 a, stk. 12, 3. og 4. pkt., fastsætter, at persondatalo-

vens § 7, stk. 8, ikke finder anvendelse ved behandling af sager om optagelse af en udlæn-

ding på en liste, hvis udlændingen virker som religiøs forkynder eller på anden måde ud-

breder en religion eller tro, og hensynet til den offentlige orden i Danmark kan tilsige, at

Side

22/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Det samme gælder ved behandling af sa-

ger, hvori akter vedrørende optagelse på en sådan liste indgår.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

2.12. Indberetning som uønsket til Schengeninformationssystemet (SIS II)

Datatilsynet

har gjort opmærksom på, at enhver behandling af personoplysninger i SIS II

skal ske i overensstemmelse med lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af

Schengenkonventionen som ændret ved lov nr. 227 af 2. april 2003, lov nr. 448 af 9. juni

2004 og lov nr. 521 af 6. juni 2007, Europa-parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr.

1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af

Schengen-informationssystemet (SIS II) og Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007

om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS

II).

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal bemærke, at Rigspolitichefen efter den

foreslåede ændring af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, skal indberette en udlænding, der

ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union,

som uønsket til SIS II, hvis udlændingen er optaget på den nationale sanktionsliste.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet forudsætter, at behandlingen af personop-

lysninger i SIS II sker i overensstemmelse med de regler, som Datatilsynet har nævnt.

2.13. Afvisning

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at der indføres en procedure, således at

udlændingemyndighederne i sager om afvisning kontaktes med henblik på at vurdere, om

den pågældende undtagelsesvist skal tillades indrejse.

Instituttet har henvist til, at det af udkastet fremgår, at en udlænding, som er optaget på

sanktionslisten, kan afvises ved indrejse efter reglerne i udlændingelovens § 28. Dog kan

en udlænding forud for indrejsen have opnået en særlig ret til at indrejse, jf. § 28, stk. 5,

hvilket meddeles af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser eller inter-

nationale forpligtelser. I selve situationen, hvor myndigheden skal vurdere, om pågælden-

de skal afvises, er der imidlertid ifølge udkastet ikke mulighed for undtagelsesvist at und-

lade afvisning.

Instituttet har endvidere henvist til, at personer, som normalt er visumfri, efter udlændin-

gelovens § 3 a vil skulle søge visum forinden, fordi de ved optagelse på sanktionslisten

ligeledes meddeles et indrejseforbud, og derfor ikke længere er visumfrie. Et visum kan

ifølge udkastet alene meddeles, hvis der er ganske særlige grunde, eksempelvis alvorlig

sygdom eller dødsfald hos herboende familie.

Instituttet har anført, at det forekommer uklart, om og i givet fald hvordan udlændinge-

myndighederne i afvisningssituationen skal vurdere, hvorvidt der er særlige omstændig-

heder, som gør, at pågældende alligevel må indrejse. Det kan eksempelvis tænkes i en

situation, hvor en person, der normalt ville være visumfri, er i færd med at indrejse til

Danmark og ved indrejsen afvises grundet optagelse på sanktionslisten og indrejseforbud,

Side

23/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

men hvor den pågældende ville være faldet under undtagelsesbestemmelserne, hvis den-

ne forud for rejsen var opmærksom på optagelsen på sanktionslisten.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal henvise til afsnit 2.7.2 og 2.8.2 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget, der omhandler spørgsmål om henholdsvis vi-

sum til og afvisning af udlændinge, der er optage på den nationale sanktionsliste.

Det fremgår desuden af afsnit 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det

med lovforslaget forudsættes, at de relevante myndigheder udarbejder en fælles vejled-

ning om det praktiske myndighedssamarbejde i forbindelse med behandling af sager om

optagelse af udlændinge på den nationale sanktionsliste og opmærksomhedslisten og

anvendelse af listerne i myndighedernes behandling af sager om indrejse og ophold i Dan-

mark.

Den praktiske fremgangsmåde for behandling af en ansøgning om visum eller særlig tilla-

delse til indrejse, jf. udlændingelovens § 28, stk. 5, 1. pkt., i forbindelse med, at en udlæn-

ding, der er optaget på listen, måtte blive afvist på grænsen, vil skulle afklares i forbindelse

med udarbejdelse af den fælles vejledning om det praktiske myndighedssamarbejde.

2.14. Udelukkelse

Flygtningenævnet

har noteret sig, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §

10, stk. 6, indebærer, at udlændinge, som er optaget på den liste, der er nævnt i § 29 c,

stk. 1, ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, medmindre særlige

grunde taler derfor.

Endvidere har Flygtningenævnet noteret sig, at det foreslås at regulere udelukkelse af

udlændinge på den nationale sanktionsliste på samme måde som udelukkelse af udlæn-

dinge på FN's og EU's sanktionslister med rejserestriktioner, jf. herved udlændingelovens §

10, stk. 5.

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at der i udkastet redegøres nærmere for,

hvornår der undtagelsesvist ikke skal ske udelukkelse efter den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 10, stk. 6.

Instituttet har henvist til, at det i udkastet foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i

udelukkelsesreglerne, således at en person, som er optaget på sanktionslisten, ikke kan

meddeles eksempelvis asyl, familiesammenføring eller humanitært ophold, medmindre

særlige grunde taler derfor. Der kan således undtagelsesvist, hvis der foreligger særlige

grunde, alligevel meddeles opholdstilladelse. Der henvises i udkastets almindelige be-

mærkninger bredt til Danmarks internationale forpligtelser og til EMRK artikel 8 og EMD’s

praksis i den forbindelse samt udlændingelovens § 26 i forhold til udvisningssager. I udka-

stets særlige bemærkninger nævnes det, at en undtagelsessituation kunne være, hvor den

herboende må antages at være asylrelevant forfulgt i sit hjemland, og parret heller ikke

kan bo sammen i eksempelvis udlændingens hjemland.

Instituttet har imidlertid fundet, at der ikke i tilstrækkelig grad er redegjort for, hvornår

der undtagelsesvist ikke skal ske udelukkelse på grund af optagelse på sanktionslisten.

Udkastet omtaler således eksempelvis ikke hensynet til barnets bedste, som følger af både

FN’s Børnekonvention og EMD’s praksis, eller FN’s Handicapkonvention.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 10, stk. 6, kan en udlænding, som

er optaget på den nationale sanktionsliste, ikke gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9

n eller 9 p (dvs. opholdstilladelse på baggrund af asyl, familiesammenføring, arbejdstilla-

Side

24/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

delse, humanitært ophold, religiøse forkyndere, au pair, praktikant m.fl.), medmindre sær-

lige grunde taler derfor.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal i den forbindelse henvise til lovforsla-

gets almindelige bemærkninger afsnit 2.9 og bemærkningerne til den foreslåede bestem-

melse i udlændingelovens § 10, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvor spørgsmålet om

udelukkelse er beskrevet.

Det fremgår heraf, at der vil kunne foreligge særlige grunde som følge af Danmarks inter-

nationale forpligtelser, f.eks. efter EMRK. Der anføres i den forbindelse et eksempel i rela-

tion til EMRK artikel 8. Der er således tale om eksemplificering og ikke en udtømmende

opregning af de relevante internationale forpligtelser, der bl.a. omfatter FN's Børnekon-

vention og FN's Handicapkonvention.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor det

generelt anføres, at de foreslåede bestemmelser i lovforslaget forudsættes administreret i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

2.15. Straf

Rigsadvokaten

har bemærket, at det fremgår af lovudkastet, at optagelse på den nationa-

le sanktionsliste indebærer et strafsanktioneret indrejseforbud, jf. forslaget til udlændin-

gelovens § 32, stk. 10, og at optagelse på sanktionslisten som udgangspunkt offentliggøres

i Statstidende og på Udlændingestyrelsens hjemmeside, jf. § 29 c, stk. 3 og 4. Straf for

overtrædelse af indrejseforbuddet forudsætter, at den pågældende har handlet forsætligt

eller uagtsomt, og det bør efter rigsadvokatens opfattelse beskrives nærmere i lovudka-

stets bemærkninger, i hvilket omfang den pågældende kan anses for at have handlet uagt-

somt, hvis han eller hun ikke har kendskab til sanktionslisten.

Bl.a. i lyset af høringssvaret fra Rigsadvokaten er det i afsnit 2.10.2 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget anført, at det forudsættes, at der alene indledes strafferetlig

forfølgning for indrejse i strid med indrejseforbuddet, jf. udlændingelovens § 59 b, i de

tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen har underrettet udlændingen om optagelse på den

nationale sanktionsliste, hvor udlændingen har anmodet om genoptagelse af sagen om

optagelse på den nationale sanktionsliste, eller hvor det i øvrigt fremgår, at udlændingen

er bekendt med at være optaget på den nationale sanktionsliste.

Det bemærkes hertil, at strafansvar vil forudsætte, at udlændingen forud for indrejse er

blevet bekendt med at være optaget på den nationale sanktionsliste, og at afsendelse af

brev ikke i sig selv er tilstrækkelig til at løfte bevisbyrden for strafansvar.

Det er endvidere anført i afsnit 2.10.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at

det i øvrigt forudsættes, at en sag om en udlænding, der er optaget på den nationale sank-

tionsliste og har ulovligt ophold, forelægges for Udlændingestyrelsen med henblik på stil-

lingtagen til administrativ udvisning af den pågældende udlænding, hvis sagen ikke ind-

bringes for domstolene med henblik på idømmelse af straf.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.16. Generelt om forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

Dansk Missionsråd

har bl.a. anført, at lovudkastet mistænkeliggør religiøs aktivitet, og at

rådet i modsætning til præmissen i lovudkastet ikke anser religion og religiøs aktivitet for

som sådan at være konfliktskabende. Det konkrete værktøj, som udkastet imødegår uøn-

Side

25/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

skede religiøse forkyndere med, nemlig en offentlig sanktionsliste, sætter enkeltindividers

tros- og ytringsfrihed under pres gennem at indføre offentlige sanktioner udelukkende

baseret på individuelle meninger. Ifølge EMRK artikel 9, stk. 1, har enhver ret til at tænke

frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne frihed har både en individuel og en

social side, som omfatter udøvelse, undervisning, gudstjeneste og religiøse skikke. Rådet

har anført, at en lov, som gør det muligt at nægte en person indrejse alene på baggrund af

adfærd, der er udvist som led i religiøs udøvelse, er et indgreb i forhold til EMRK, artikel 9,

stk. 1. Rådet har derfor anset udkastet for at være i konflikt med grundlæggende europæi-

ske frihedsrettigheder.

Dansk Missionsråd har endvidere anført, at regeringsgrundlaget fra juni 2015 understre-

ger, at anerkendelse og respekt for tros- og religionsfrihed blandt myndigheder og majori-

teter er en vigtig brik i udviklingen af fredelige og stabile samfund, såvel som i forebyggel-

sen af konflikter. På samme måde har regeringen talt om, at Danmark skal være i front

internationalt i forhold til kampen for frihedsrettigheder gennem en styrkelse af indsatsen

for forfulgte religiøse minoriteter. Rådet har anført, at lovudkastet vil skade Danmarks

muligheder i denne vigtige internationale indsats, da der for fremtiden med indførelse af

en sådan lov vil kunne henvises til den manglende gensidighed i det danske krav om indi-

viduel tros- og religionsfrihed.

Dansk Missionsråd har endvidere anført, at rådets tilgang grundlæggende er rettighedsba-

seret, og at rådet sigter på det enkelte individs frihedsrettigheder. I mange konfliktsituati-

oner er det netop disse individuelle rettigheder, som trædes under fode. Et lovudkast,

som er i konflikt med anerkendte frihedsrettigheder, er fundamentalt problematisk. I

praksis frygter rådet, at forsøget på at hindre uønsket religiøs forkyndelse i Danmark vil

skade Danmarks fremtidige muligheder i forhold til det internationale arbejde for indivi-

duelle frihedsrettigheder. I skarp kontrast til udkastet mener rådet derfor, at det er gen-

nem udbredelse og anerkendelse af individuelle frihedsrettigheder, at rådet bedst dæm-

mer op for ekstremisme og vold, nationalt såvel som internationalt. Det er tros- og religi-

onsfriheden, og det rum, som denne frihed etablerer, som sikrer et fredeligt og tolerant

samfund – ikke offentlige sanktionslister over uønskede religiøse forkyndere.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bl.a. anført, at lovforslaget helt overordnet

synes at kunne komme i karambolage med de i Danmark gældende grundlovssikrede ret-

tigheder, herunder bl.a. i relation til religions- og ytringsfrihed, alene på baggrund af en

forhåndsantagelse om, at de pågældende religiøse forkyndere må antages at medvirke til

at undergrave danske lov mv. Foreningen har henledt opmærksomheden på overholdelse

af EMRK artikel 9 om religionsfrihed og artikel 11 om forsamlingsfrihed, også for religiøse

mindretal. Tilsvarende henledes opmærksomheden på CCPR's artikel 18 om religionsfri-

hed og artikel 22 om foreningsfrihed.

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at Udlændinge-, Integrations- og Bolig-

ministeriet foretager en udførlig analyse af de menneskeretlige konsekvenser af lovudka-

stet, herunder en grundig proportionalitetsafvejning i de tilfælde, hvor lovforslaget fører

til et indgreb i den menneskeretlige beskyttelse.

Institut for Menneskerettigheder har anført, at det er instituttets vurdering, at der er en

vis risiko for, at de tiltænkte indgreb i ytringsfriheden og religionsfriheden ikke er propor-

tionale. Instituttet vurderer ligeledes, at den foreslåede lovændring har et bredt og vagt

defineret anvendelsesområde, der rejser en række retssikkerhedsmæssige betænkelighe-

der.

Institut for Menneskerettigheder har endvidere anført, at instituttet finder, at Udlændin-

ge-, Integrations- og Boligministeriet samlet set bør foretage en grundigere gennemgang

Side

26/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

af lovudkastets forenelighed med menneskerettighederne, herunder en nøjere gennem-

gang af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Dette skal ses i

lyset af, at der gøres indgreb i en række helt grundlæggende menneskerettigheder, der er

beskyttet i henholdsvis grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK).

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal henvise til afsnit 3 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, der omhandler forholdet til grundloven og Danmarks inter-

nationale forpligtelser. I afsnittet er der redegjort nærmere for lovforslagets forhold til

grundlovens §§ 67 (religionsfrihed), 70 (forbuddet mod diskrimination) og 77 (ytringsfri-

hed) og EMRK artikel 8 (retten til privat- og familieliv), artikel 9 (religionsfrihed), artikel 10

(ytringsfrihed) og artikel 14 (forbuddet mod diskrimination). Som det fremgår af afsnit 3.4,

er det samlet set vurderingen, at lovforslaget vil kunne gennemføres inden for rammerne

af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK.

2.16.1. Forholdet til grundlovens § 77 og EMRK artikel 10

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at ministeriet foretager en vurdering af,

hvorvidt den forslåede ændring også udgør et indgreb i informationsfriheden, og i givet

fald om indgrebet vurderes at være proportionalt.

Instituttet har henvist til, at den foreslåede ordning bl.a. vil skabe mulighed for at forhin-

dre personer i at indrejse, når de har fremsat ytringer, som giver grund til at tro, at ud-

lændingen i forbindelse med indrejse vil udvise en adfærd, der udgør en trussel mod den

offentlige orden.

Instituttet har endvidere henvist til, at det klare udgangspunkt er, at en stat kan fastsætte

regler om, hvem der kan indrejse i staten, idet menneskeretlige forpligtelser dog skal iagt-

tages. Eksempelvis har den tidligere menneskerettighedskommission i sagen Swami Om-

karananda og the Divine Light Zentrum mod Schweiz fundet, at EMRK artikel 9 ikke giver

selvstændig ret til ophold, og at religiøse ledere kan udvises, medmindre ”it can be estab-

lished that the measure was designed to repress the exercise of rich rights and stifle the

spreading of the religion or philosophy of the followers”.

Instituttet har ligeledes henvist til, at EMD har også haft lejlighed til at tage stilling til

spørgsmålet om, hvorvidt udvisning og meddelelse af indrejseforbud på baggrund af kon-

troversielle ytringer kan forenes med artikel 10 i EMRK. EMD udtalte blandt andet i sagen,

at ”Article 10 rights are enshrined “regardless of frontiers” and that no distinction can be

drawn between the protected freedom of expression of nationals and that of foreigners.

This principle implies that the Contracting States may only restrict information received

from abroad within the confines of the justifications set out in Article 10 § 2”.

Instituttet har henvist til at ministeriet har vurderet, at den foreslåede ordning regulerer

udlændinges ret til at indrejse og opholde sig i Danmark, når hensynet til den offentlige

orden taler imod dette, og ikke har karakter af censur eller en anden forebyggende for-

holdsregel efter grundlovens § 77.

Instituttet har henvist til, at visse dele af den forfatningsretlige teori antager, at grundlo-

ven beskytter retten til frit at modtage ytringer og den heri indeholdte information. Insti-

tuttet har bemærket, at ministeriet imidlertid ikke har forholdt sig til, hvorvidt grundlo-

vens § 77 også beskytter informationsfriheden.

Instituttet har også anført, at artikel 10 i EMRK ikke blot beskytter ytringsfriheden, men

også informationsfriheden. Ministeriet ses imidlertid ikke at have foretaget nogen vurde-

Side

27/34

L 48 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

ring af, hvorvidt den forslåede ændring også gør indgreb i herboende borgers ret til at

modtage information, herunder af religiøs karakter, samt om dette indgreb er proportio-

nalt i henhold til artikel 10, stk. 2.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal henvise til afsnit 3.2.3 og 3.3.3 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget, der omhandler lovforslagets forhold til hen-

holdsvis grundlovens § 77 om ytringsfrihed og EMRK artikel 10 om ytringsfrihed.

2.16.2. EMRK artikel 8

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at ministeriet foretager en grundig men-

neskeretlig vurdering af udkastet i henhold til beskyttelsen af respekten for privatlivet i

artikel 8 i EMRK.

Instituttet har henvist til, at ”privatlivet” er selvstændigt beskyttet i artikel 8 i EMRK og

dækker en række områder. Myndigheders indsamling, behandling, udveksling og offent-

liggørelse af personoplysninger udgør som udgangspunkt et indgreb i retten til respekt for

privatlivet. Herudover beskytter bestemmelsen retten til blandt andet eget navn og foto

mv.

Instituttet har endvidere anført, at artikel 8 imidlertid ikke er absolut, idet der kan foreta-

ges indgreb i rettigheden, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et de-

mokratisk samfund af hensyn til blandt andet at forebygge uro eller forbrydelse eller for at

beskytte andres rettigheder, jf. bestemmelsens stk. 2. Dette indebærer blandt andet, at

indgreb skal være proportionale.

Instituttet har bemærket, at ministeriet ikke ses at have redegjort for, hvilken betydning

offentliggørelsen af sanktionslisten har i forhold til retten til respekt for privatlivet i artikel

8 i EMRK.

Ministeriet har således ikke behandlet spørgsmålet om, hvorvidt optagelse af religiøse

forkyndere mv. på sanktionslisten, der offentliggøres med en række personoplysninger om

de pågældende, udgør et indgreb efter artikel 8, og om indgrebet i givet fald er proportio-

nalt i henhold til bestemmelsens stk. 2. Ministeriet bør i sin vurdering heraf inddrage, at

de berørte personer som udgangspunkt ikke vil have adgang til partshøring, at en optagel-

se på sanktionslisten sker for 2 år ad gangen, og at der kan opstå situationer, hvor den

pågældende ikke vil have kendskab til optagelse på sanktionslisten og derfor ikke vil have

adgang til at klage over afgørelsen.

Den foreslåede ordning med en offentlig national sanktionsliste er fastlagt med udgangs-

punkt i den politiske aftale, herunder aftalens bilag 6 "Enighedspapir om indførelse af en

offentlig sanktionsliste med henblik på at forhindre indrejse af navngivne udenlandske

forkyndere, som formidler ekstreme værdier og holdninger i strid med grundlæggende

demokratiske værdier", der er gengivet i afsnit 1.2 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

I enighedspapiret er bl.a. anført, at sanktionslisten er offentlig og f.eks. kan bekendtgøres

på udlændingemyndighedernes hjemmeside (www.nyidanmark.dk).

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 c, stk. 4, fastsætter, at den nationale

sanktionsliste kan offentliggøres med oplysninger om navn, nationalitet, fødselsdato og

opholdsland og med ansigtsfoto.

I afsnit 2.3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er bl.a. anført følgende:

Side

28/34