L 217 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsbrev over forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021 samt lovforslaget, fra finansministeren

Finansudvalget 2016-17
L 217 Bilag 2
Offentligt

Lovforslag nr.

L 217

Folketinget 2016-17

Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2021

§ 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2021 fastsættes

til 466,8 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgif-

ter udgør 209,1 mia. kr., og det statslige delloft for ind-

komstoverførsler udgør 257,7 mia. kr.

Stk. 2.

Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2021

fastsættes til 244,6 mia. kr.

Stk. 3.

Det regionale udgiftsloft for finansåret 2021 fast-

sættes til 114,9 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for

sundhedsområdet udgør 111,9 mia. kr., og det regionale del-

loft for de regionale udviklingsopgaver udgør 3,0 mia. kr.

§ 2.

Uanset § 1, stk. 1, kan finansministeren foretage en

omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og

det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret

2021, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer

i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs-

ler.

Stk. 2.

Finansministeren orienterer Folketingets Finansud-

valg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysnin-

ger herom på Finansministeriets hjemmeside.

§ 3.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning for finansåret 2021.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

AE002470

Finansmin., j.nr. 17/01939

L 217 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsbrev over forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021 samt lovforslaget, fra finansministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer

for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans-

året 2021, jf. budgetlovens § 6, stk. 1.

Danmarks økonomiske politik tilrettelægges overordnet

efter, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser,

der følger af budgetloven og EU-bestemmelser. For at un-

derstøtte budgetlovens regel om balance mellem offentlige

udgifter og indtægter er der indført et udgiftspolitisk sty-

ringssystem, hvormed der fastsættes årlige udgiftslofter for

henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne

fastsætter en øvre grænse for nærmere bestemte faktiske ud-

gifter i finansåret, jf. budgetlovens § 5, stk. 2.

Lovforslaget afspejler udgiftslofter, der er i overensstem-

melse med en opdateret mellemfristet 2025-fremskrivning,

der er baseret på regeringens forslag til finanslov for finans-

året 2018 og grundlaget i Økonomisk Redegørelse, august

2017. Udgiftslofterne er fastsat i overensstemmelse med må-

let om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025, jf.

regeringens 2025-plan Vækst og velstand 2025.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Budgetloven og udgiftslofter

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren

samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag

til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Lovforslaget bygger på en makroøkonomisk 2025-frem-

skrivning. De konkrete forudsætninger for den mellemfriste-

de fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsættelsen,

er beskrevet i »Opdateret 2025-forløb, august 2017: Grund-

lag for udgiftslofter 2021«, der findes på Finansministeriets

hjemmeside til understøttelse af Folketingets behandling af

lovforslaget.

Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter

for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige

udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsud-

gifter og indkomstoverførsler m.v. Det kommunale udgifts-

loft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter

til service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to del-

Tabel 1

Udgiftslofter for staten for finansåret 2021

Mia. kr. (2018 pris- og lønniveau)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Det er lagt til grund, at det finanspolitiske råderum som

udgangspunkt placeres under det statslige delloft for drifts-

2021

209,1

257,7

udgifter. Prioriteringen og fordelingen mellem det statslige

og de kommunale og regionale udgiftslofter vil i henhold til

lofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale ud-

viklingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder

kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af

stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri-

des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af

udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for finansåret 2021

2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2021

Udgiftslofterne for 2021 fastsættes med afsæt i den forud-

satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,

hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud-

gøre 0,5 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den

offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem-

skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiati-

ver, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftslofterne for 2021 er på den baggrund fastsat i over-

ensstemmelse med en opdateret mellemfristet 2025-frem-

skrivning, der er baseret på finanslovforslaget for 2018 og

grundlaget i Økonomisk Redegørelse, august 2017. Den

mellemfristede 2025-fremskrivning afspejler forårets politi-

ske aftaler om økonomiske reformer, herunder Aftale om

tryghed om boligbeskatningen af maj 2017, Aftale om flere

år på arbejdsmarkedet af juni 2017 og Aftale om udvikling

af Nordsøen af marts 2017 m.v. I den mellemfristede 2025-

fremskrivning er der desuden forudsat et løft af rammen til

offentlige investeringer over perioden 2021-25 samt fortsat

skattestop for punktafgifter, jf. Vækst og velstand 2025.

2.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for staten

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter føl-

ger samme principper som ved fastsættelsen af udgiftslofter-

ne for 2014-2020. Det statslige delloft for driftsudgifter er

på den baggrund fastlagt med udgangspunkt i de budgettere-

de udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i

2018, den årlige realvækst i det offentlige forbrug, udviklin-

gen i bidragene til EU og øvrige overførsler til udlandet,

fremskrivningen af udgifterne til forskning og udvikling

samt midler afsat som en ikke-forhåndsdisponeret reserve.

Det statslige delloft for driftsudgifter udgør 209,1 mia. kr.

L 217 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsbrev over forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021 samt lovforslaget, fra finansministeren

budgetloven kunne justeres løbende, blandt andet i forbin-

delse med det årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens

§ 8, stk. 1.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ik-

ke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter

blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter-

løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse

med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med

afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelatere-

de indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskrivning.

Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i budgetteringen

af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det tredje

budgetoverslagsår (BO3-året) på forslaget til finanslov for

finansåret 2018.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler og-

så, at der i lighed med 2018-20 er indregnet en udsvingsbuf-

fer på 5 mia. kr. Udsvingsbufferen svarer til ca. 2 pct. af de

samlede udgifter under det statslige delloft for indkomst-

overførsler og udgør en sikkerhedsmargin til finansiering af

eventuelle statslige merudgifter til indkomstoverførsler om-

fattet af det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den

baggrund 257,7 mia. kr. i 2021, jf. tabel 1.

De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i

Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2021, der er offent-

liggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.2.1. Afgrænsning af de statslige dellofter

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse

for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9,

stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt

i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærkninger-

ne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende

2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængelse

heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger om

afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af dellof-

tet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det statslige

delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer af udgif-

ter:

●

Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som

driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings-

tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til-

skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,

selvom tilskuddet gives til fx virksomhed. Denne type

tilskud indgår under det statslige delloft for indkomst-

overførsler.

●

Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

●

Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et

lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder fx livslange

ydelser under Kulturministeriets område.

●

Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstatnin-

ger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver, indgår

ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men som

en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.

Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige

delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter

udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til

anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til

alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet

direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til

opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger

og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment ny-

byggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgif-

ter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordnin-

ger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene

boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse m.v. er desuden

uden for det statslige delloft for driftsudgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører

viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår

under delloftet for driftsudgifter.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for drifts-

udgifter ikke omfatter udgifter til grundtilskud for flygtnin-

ge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige intro-

duktionsperiode fastsat i henhold til lov om integration af

udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering m.v.

af personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsud-

gifter til aktivering m.v. af ydelsesmodtagere betragtes som

lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelses-

indsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen-

hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de stats-

lige udgifter i året til indkomstoverførsler m.v., herunder

lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsat-

sen. Undtaget herfor er dog løntilskud og lovbundne drifts-

udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede

indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for ind-

komstoverførsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende

dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktive-

ring af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de

tilfælde, hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene

vedrører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsre-

laterede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgif-

ter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæfti-

gede, er bevillingen under det statslige delloft for indkomst-

overførsler. Herunder hører fx udgifter til jobrotationsord-

ninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes er

fx bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørelse og

hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område under

det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevillinger-

ne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kontant-

hjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

2.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom-

munale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kom-

munale udgiftsloft for 2021 udgør 244,6 mia. kr.

L 217 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsbrev over forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021 samt lovforslaget, fra finansministeren

Tabel 2

Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2021

mia. kr. (2018 pris- og lønniveau)

Kommunalt loft for serviceudgifter

Det kommunale udgiftsloft for 2021 er fastsat med ud-

gangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2020 som fastsat i

lov nr. 1659 af 20. december 2016 om fastsættelse af ud-

giftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret

2020 samt administrative korrektioner i medfør af budgetlo-

vens § 8. Det kommunale udgiftsloft for 2021 afspejler end-

videre en forudsat videreførsel af moderniserings- og effek-

tiviseringsprogrammet, der blev indført med Aftale mellem

regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017 af

juni 2016, og som blev genaftalt med Aftale mellem regerin-

gen og KL om kommunernes økonomi for 2018 af juni

2017. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet frigør

årligt 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sek-

tor.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås

de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrø-

rende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene

ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering

Tabel 3

Udgiftslofter for regioner for finansåret 2021

Mia. kr. (2018 pris- og lønniveau)

Delloft for sundhedsområdet

Delloft for regionale udviklingsopgaver

2.2.5. Øvrige forhold

Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret ud-

gifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering eller

lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.

I forbindelse med pris- og lønopregningen vil der også bli-

ve taget højde for en eventuel satspulje. Satspuljen i 2021

vil i overensstemmelse med hidtidig praksis blive beregnet

årligt. En eventuel satspulje vil indgå i opregningen af det

statslige delloft for driftsudgifter på finanslovforslaget. Efter

den konkrete udmøntning af satspuljen kan der foretages en

ændring af de gældende udgiftslofter for stat, kommune og

regioner.

2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en

række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts-

lofter. Det gælder fx i ændring af fordelingen af lofterne

mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i for-

bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske

justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.

2021

111,9

3,0

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i for-

længelse heraf, at finansministeren administrativt kan fore-

tage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, så-

fremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af

udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som

følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det

statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge

af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsforde-

lingen mellem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte reserve

under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet for

driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk.

4, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat,

side 18.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk.

2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg

om ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets

hjemmeside.

2021

244,6

af regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og

budgetgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsik-

rede ledige, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som

fremsat, side 20. De kommunale nettodriftsudgifter til servi-

ce omfatter de samlede nettodriftsudgifter på det specialise-

rede socialområde opgjort eksklusiv indtægter fra den cen-

trale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

2.2.4. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,

stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom-

rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre

grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder,

jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på

tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundheds-

udgifter for 2021 udgør 111,9 mia. kr., mens det regionale

delloft for udviklingsopgaver for 2021 udgør 3,0 mia. kr.

L 217 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsbrev over forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021 samt lovforslaget, fra finansministeren

Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om

ændringer af de to statslige dellofter i publikationen Udgifts-

lofter og statens finanser som en del af den regelmæssige

orientering om den aktuelle status for statens finanser.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Sammenfattende skema

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen

sendt i høring, da finansministeren i henhold til budgetlo-

vens § 6, stk. 1, samtidig med finanslovforslaget kan frem-

sætte forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.

I henhold til de generelle bemærkninger i budgetlovens af-

snit 2.1.2.2., jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som

fremsat, side 6, skal fastsættelsen bygge på en opdateret

samfundsøkonomisk fremskrivning. Den opdaterede frem-

skrivning er foretaget på baggrund af konjunkturvurderingen

i august 2017, hvorfor det ikke tidsmæssigt har været muligt

at sende lovforslaget i høring forinden fremsættelsen.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring

med frist den 29. september 2017 hos følgende myndighe-

der, organisationer m.v.:

Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formandska-

bet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske og administrative konse-

kvenser for stat, kommuner og regio-

ner

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-retlige mi-

nimumsforpligtelser (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1

det statslige udgiftsloft

for finansåret 2021 til 466,8 mia. kr., hvoraf det statslige

delloft for driftsudgifter udgør 209,1 mia. kr., og det statsli-

ge delloft for indkomstoverførsler udgør 257,7 mia. kr.

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Endvidere fastsætter bestemmelsens i

stk. 2

det kommuna-

le udgiftsloft for finansåret 2021 til 244,6 mia. kr.

I bestemmelsens

stk. 3

fastsættes det regionale udgiftsloft

for finansåret 2021 til 114,9 mia. kr., hvoraf det regionale

delloft for sundhedsområdet udgør 111,9 mia. kr., og det re-

gionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 3,0

mia. kr.

L 217 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsbrev over forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021 samt lovforslaget, fra finansministeren

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-

stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-

ninger pkt. 2.2.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1,

at finansministeren uan-

set § 1 kan foretage en omfordeling mellem det statslige del-

loft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomst-

overførsler for finansåret 2021, i det omfang det er begrun-

det i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfat-

tet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige

delloft for indkomstoverførsler.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i

stk. 2,

at finansmini-

steren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelin-

ger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det

statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør op-

lysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be-

stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk-

ninger pkt. 2.3.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1,

at loven træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning

for finansåret 2021.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finans-

ministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gæl-

dende udgiftslofter for 2018-2020 samt forslaget til udgifts-

lofter for det nye fjerdeår 2021 til grund for budgetteringen

af forslagene til finanslove for finansårene 2018 til 2021.

Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig

med finansloven for 2018, så de på finansloven indeholdte

udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed. Det

foreslås således, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land i lighed med budgetloven.