L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Finansudvalget 2016-17
L 217 Bilag 1
Offentligt

Udgiftslofter og

statens finanser

August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Udgiftslofter og

statens finanser

August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Udgiftslofter og statens finanser

August 2017

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Center for udgiftspolitik og modernisering

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-93531-23-9

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Udgiftslofter og statens

finanser

Nyt kapitel

I 2017 forventes et underskud på statens finanser (DAU-saldoen) på ca. 5¾ mia. kr., svaren-

de til ca. 0,3 pct. af BNP. De statslige indtægter i 2017 skønnes at udgøre ca. 698¼ mia. kr.,

mens de statslige udgifter i 2017 skønnes at udgøre godt 704 mia. kr.

Sammenlignet med maj-vurderingen er det skønnede DAU-underskud for 2017 reduceret

med ca. 4¾ mia. kr. Det lavere skønnede DAU-underskud kan henføres til, at skønnet for de

statslige indtægter er opjusteret med ca. 5�½ mia. kr., herunder primært som følge af et for-

ventet højere provenu fra erhvervsskatter.

Skønnet for de statslige udgifter i 2017 er opjusteret med ca. �½ mia. kr. i forhold til vurderin-

gen i maj. Udgifterne i 2017 forventes at være lavere end de gældende udgiftslofter og ud-

giftslofterne forventes således overholdt i 2017.

På finanslovforslaget for 2018 er der budgetteret med et underskud på DAU-saldoen på ca.

22 mia. kr., svarende til 1,0 pct. af BNP. Sammenlignet med 2017 skønnes DAU-saldoen i

2018 således at blive svækket med ca. 16¼ mia. kr. i løbende priser.

De budgetterede udgifter på finanslovforslaget for 2018 er i overensstemmelse med de gæl-

dende udgiftslofter, jf. budgetlovens § 7, stk. 2. Budgetteringen under delloftet for driftsudgif-

ter i 2017 svarer til det fastsatte udgiftsloft, mens budgetteringen under delloftet for indkomst-

overførsler i 2017 ligger ca. 2�½ mia. kr. under delloftet.

Statens nettokassesaldo, der påvirker statsgælden, skønnes i 2017 at udvise et underskud

på ca. 6¼ mia. kr., mens der på baggrund af finanslovforslaget for 2018 skønnes et netto-

kasseunderskud på ca. 33¾ mia. kr. i 2018. Dette uddybes nedenfor

Statsgælden skønnes at stige med ca. 45 mia. kr. fra 2016 til 2018. I samme periode skøn-

nes den offentlige nettogæld at stige med godt 57 mia. kr., mens ØMU-gælden forventes at

stige med ca. 6 mia. kr. Dette uddybes nedenfor.

1. Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Med budgetloven er der fra og med 2014 indført bindende udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner. Udgiftslofterne skal understøtte, at de offentlige finanser udvikler sig i overens-

stemmelse med de finanspolitiske målsætninger, og at udgifterne holder sig inden for de

planlagte rammer. Udgiftslofterne fastlægger en øvre grænse for de omfattede udgifter i en

periode på fire år fra og med finansåret. Finanspolitikken er siden 2014 fastsat i overens-

stemmelse med de gældende udgiftslofter.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

I henhold til budgetloven skal der foretages to forudgående udgiftskontroller for staten på

baggrund af udgiftsskøn i løbet af året og en efterfølgende udgiftskontrol på baggrund af de

faktiske regnskabstal. Med udgiftskontrollerne skal det efterprøves, om de statslige udgifter

ligger inden for de statslige udgiftslofter.

Ligeledes kontrolleres det, om de kommunale og regionale budgetter og regnskaber er inden

for de gældende udgiftslofter.

Udgiftslofterne forventes overholdt i 2017

Finanspolitikken i 2017 er med finansloven for 2017 (FL17) og de kommunale og regionale

budgetter for 2017 i overensstemmelse med udgiftslofterne for stat, kommuner og regioner i

2017,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Loftbelagte udgifter i 2017

Statslige dellofter

Mia. kr. (2017-priser)

Loft på FL17

Udgifter på FL17 samt

kommunale og regionale

budgetter

Skøn, august 2017

Driftsudgifter

186,3

Indkomst-

overførsler

262,2

Kommunalt loft

Serviceudgifter

242,4

Regionale dellofter

Sundheds-

udgifter

110,0

Udviklings-

opgaver

3,0

186,2

182,6

257,9

241,9

110,0

3,0

Anm.: Det forventes på baggrund af aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2018, at der

ifm. tillægsbevillingsloven for 2017 vil blive foretaget administrative korrektioner af de gældende ud-

giftslofter for 2017. Det forventes endvidere, at de gældende udgiftslofter administrativt korrigeres

på baggrund af indførslen af en midlertidig jobpræmie for langtidsledige,

jf. lov nr. 287 af 29. marts

2017 om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige mv.,

som følge af undtagelsen af visse indtægter i bereg-

ningen af social pension,

jf. lov nr. 147 af 30. maj 2017 om ændrede regler om meddelelse om ret til folkepensi-

on, opsat pension mv.,

og som følge af Aftale om justering af aftalen om de fremtidige afgiftsvilkår for

elbiler og brændselscellebiler af april 2017. Det statslige delloft for driftsudgifter forventes nedjuste-

ret med samlet 0,7 mia. kr., det statslige delloft for indkomstoverførsler forventes opjusteret med 0,3

mia. kr., det kommunale serviceloft forventes nedjusteret med 0,5 mia. kr. og det regionale sund-

hedsloft forventes nedjusteret med 0,2 mia. kr.

I forbindelse med den første forudgående udgiftskontrol for staten i maj vurderedes både det

statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler at blive over-

holdt i 2017.

Baseret på opdaterede skøn i den aktuelle vurdering skønnes der fortsat at være mindre-

udgifter under såvel det statslige delloft for driftsudgifter som det statslige delloft for ind-

komstoverførsler i forhold til de gældende udgiftslofter. De forventede statslige mindreudgifter

i 2017 uddybes i afsnit 4.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Udgiftslofterne er overholdt på finanslovforslaget for 2018

Finanspolitikken i 2018 er med finanslovforslaget for 2018 og økonomiaftalerne med kommu-

nerne og regionerne for 2018 i overensstemmelse med udgiftslofterne for stat, kommuner og

regioner i 2018,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Loftbelagte udgifter i 2018

Statslige dellofter

Mia. kr. (2018-priser)

Loft

FFL18 og ØA18

Driftsudgifter

195,7

Indkomst-

overførsler

264,4

262,0

Kommunalt loft

Serviceudgifter

246,1

Regionale dellofter

Sundheds-

udgifter

112,1

Udviklings-

opgaver

3,1

Kilde: Finanslovforslaget for 2018 og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2018.

På finanslovforslaget for 2018 er det statslige delloft for driftsudgifter disponeret fuldt ud,

mens budgetteringen under det statslige delloft for indkomstoverførsler er ca. 2�½ mia. kr.

lavere end det gældende udgiftsloft. Disponeringen under det kommunale og de regionale

udgiftslofter er baseret på at udgiftslofterne udnyttes i overensstemmelse med de indgåede

økonomiaftaler for 2018.

Den flerårige budgettering på finanslovforslaget for 2018 viser, at de budgetterede udgifter

under det statslige delloft for indkomstoverførsler i hele perioden 2018-21 er lavere end ud-

giftslofterne, som de fremgår af finanslovforslaget for 2018,

jf. tabel 3.

De budgetterede mindreudgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler skal blandt

andet ses i lyset af, at der i forbindelse med loftfastsættelsen er indregnet en udsvingsbuffer

på 5 mia. kr., som afspejler at udgifterne til indkomstoverførslerne er lovbundne, og at de

budgetterede udgifter er behæftet med usikkerhed.

På baggrund af budgetteringen på finanslovforslaget for 2018 er der udsigt til, at en del af

udsvingsbufferen i 2018-20 vil komme i anvendelse.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 3

Budgetterede udgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler

Mia. kr. (2018-priser)

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Budgetterede udgifter under det statslige delloft

for indkomstoverførsler

Forskel

-heraf afsat udsvingsbuffer

2018

264,4

262,0

-2,4

-5,0

2019

262,3

257,7

-4,6

-5,0

2020

259,3

255,6

-3,7

-5,0

2021

257,7

252,7

-5,0

Kilde: Finanslovforslaget for 2018 og Skatteministeriets skøn for udgifter til børne- og ungeydelsen.

I forbindelse med fremlæggelsen af finanslovforslaget for 2018 er der lavet administrative

korrektioner til de gældende udgiftslofter for 2018-20. Korrektionerne afspejler blandt andet

virkningen af pris- og lønopregningen samt det tiltrådte bloktilskudsaktstykke om kommuner-

nes og regionernes økonomi i 2018. Korrektionerne af de gældende udgiftslofter for 2018-20

er nærmere beskrevet i bilag 1.

Sammen med finanslovforslaget for 2018 er der fremsat en ændringslov til de gældende

udgiftslofter for 2017-20 samt lovforslag om udgiftslofter for det nye fjerde år i 2021. Lov-

forslaget om ændrede udgiftslofter for 2017-2020 skal ses i lyset af en række større politiske

aftaler om økonomiske reformer i 2017, de finanspolitiske målsætninger og sigtepunkter i

regeringens 2025-plan

Vækst og Velstand 2025,

samt politiske prioriteringer i forbindelse

med finanslovforslaget for 2018. Fastsættelsen af udgiftslofterne for 2021 er baseret på en

opdateret mellemfristet 2025-fremskrivning, der tager afsæt i

Økonomisk Redegørelse,

au-

gust 2017 og afspejler prioriteringerne på finanslovforslaget for 2018 mv.

Der offentliggøres dokumentation for loftfastsættelsen på finansministeriets hjemmeside

(www.fm.dk). Udgiftslofterne på finanslovforslaget for 2018 fremgår af tabel 4.

Tabel 4

Udgiftslofter på finanslovforslaget for 2018

Mia. kr. (2018-priser)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Kommunalt udgiftsloft

Regionalt delloft for sundhedsudgifter

Regionalt delloft for udviklingsopgaver

2018

195,7

264,4

246,1

112,1

3,1

2019

203,8

262,3

245,6

112,1

3,0

2020

207,3

259,3

245,1

112,0

3,0

2021

209,1

257,7

244,6

111,9

3,0

Kilde: Finanslovforslaget for 2018.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Fastsættelsen af udgiftslofterne for 2021 følger samme overordnede principper som ved

fastsættelsen af udgiftslofter for 2018, 2019 og 2020 samt ved førstegangsfastsættelsen af

udgiftslofterne for 2014-17.

I forbindelse med fastsættelsen af udgiftslofter for 2021 er hele det finanspolitiske råderum

således – efter vanlig praksis – placeret under det statslige delloft for driftsudgifter. I forbin-

delse med det årlige bloktilskudsaktstykke er der mulighed for at omprioritere mellem det

statslige og det kommunale og regionale driftsloft. Udgiftslofterne for 2017-2020 afspejler

virkningen af det kommunale moderniserings- og effektiviseringsbidrag samt omprioriterings-

bidraget i regionerne.

Regeringens udspil til Jobreformens fase 2 (’Sådan

forlænger vi opsvinget’)

samt til erhvervs-

og iværksætterinitiativer (’Sammen

om fremtidens virksomheder’)

er ikke indbudgetteret på

finanslovforslaget for 2018, og er således ikke afspejlet i de fremsatte lovforslag om udgifts-

lofter for 2017-2021. Lovforslagene vil blive justeret i forlængelse af efterårets politiske afta-

ler.

2. DAU-saldo og statens finansieringsbehov

I 2017 skønnes et underskud på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU-saldoen) på

ca. 5 ¾ mia. kr., svarende til 0,3 pct. af BNP.

På baggrund af finanslovforslaget for 2018 er der budgetteret et underskud på ca. 22 mia. kr.

i 2018, svarende til 1,0 pct. af BNP,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Statens finanser 2017-2018

2017

Maj

Mia. kr., årets priser

Indtægter

Udgifter

692,9

703,6

698,3

704,0

5,4

0,4

694,8

716,8

August

Ændring

2018

FFL18

DAU-saldo

-10,7

-5,8

4,8

-22,0

DAU-saldo (pct. af BNP)

-0,5

-0,3

0,2

-1,0

Sammenlignet med vurderingen i maj er det skønnede underskud på DAU-saldoen i 2017

forbedret med ca. 5 mia. kr. Udviklingen kan primært henføres til, at de statslige indtægter

skønnes ca. 5 mia. kr. højere end i maj, herunder som følge af et forventet højere provenu

fra erhvervsskatter samt højere skønnede renteindtægter.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

De forventede statslige udgifter i 2017 bygger ligesom vurderingen i maj på ministeriernes

udgiftsopfølgning 1. Dertil er der taget højde for virkningen i 2017 af aftalerne om kommu-

nernes og regionernes økonomi for 2018, aftaler om Nordsøen, social pension og om elbi-

ler, et opdateret ledighedsskøn samt et opdateret skøn for de statslige renteudgifter. De

forventede statslige udgifter er samlet set opjusteret med ca. �½ mia. kr. i forhold til skønnet i

maj, hvilket primært kan henføres til højere skøn for de statslige renteudgifter. I modsat

retning trækker virkningerne af aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi, som

sænker statens forventede udgifter.

På finanslovforslaget for 2018 er der budgetteret med et underskud på DAU-saldoen på ca.

22 mia. kr. i 2018, svarende til 1 pct. af BNP. Sammenlignet med det aktuelle skøn for 2017

er der tale om en væsentlig forværring af DAU-saldoen. Den forventede forværring fra 2017

til 2018 kan primært tilskrives de statslige udgifter, som skønnes at være ca. 12�½ mia.

højere i 2018 end i 2017. Det bemærkes, at udgiftsskønnet for 2018 baserer sig på finans-

lovsforslaget og dermed de samlede bevillinger, mens skønnet fra august 2017 er baseret

på ministeriernes egne prognoser for forbrug efter første kvartal. Udgiftsskønnet baseret på

bevillinger vil typisk være højere end udgiftsskønnet for det forventede forbrug.

De statslige indtægter skønnes endvidere at være ca. 3�½ mia. lavere i 2018 end det aktuel-

le skøn for 2017, hvilket primært kan henføres til et lavere forventet provenu fra pensionsaf-

kastskatten.

Udviklingen i statens indtægter og udgifter i 2017 og 2018 uddybes i

afsnit 3 og 4.

Finansieringsbehov og gæld

Statsgælden skønnes at stige fra 22,5 pct. af BNP i 2016 til 22,9 pct. af BNP i 2018. Opgjort

nominelt skønnes statsgælden at stige fra 463,3 mia. kr. i 2016 til 508,8 mia. kr. i 2018, sva-

rende til en samlet stigning på godt 45 mia. kr. i løbet af de to år,

jf. tabel 6.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 6

Statsgælden, 2016-2018

2016

Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priser

Indenlandsk gæld

Udenlandsk gæld

Statens konto i Nationalbanken

Fondenes formue

636,4

11,8

-109,8

-73.2

640,9

2,7

-109,3

-60.4

640,4

1,4

-84,2

-48.9

4,0

-10,4

24,3

25,6

2017

2018

Ændr. 2016-2018

Samlet statsgæld

Samlet statsgæld i pct. af BNP

463,6

22,5

473,9

22,2

508,8

22,9

45,2

0,4

Fondene omfatter Den Sociale Pensionsfond, Danmarks Innovationsfond og Fonden for Forebyggel-

se og Fastholdelse. Formuen inkluderer fondenes obligationsbeholdning og kontoindestående i

Nationalbanken.

Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse – til

den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af statens budget,

jf. figur 1.

Nettokas-

sesaldoen afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter og afgifter mv., som

staten modtager, og de konkrete udbetalinger af lønninger, indkomstoverførsler, tilskud mv.,

som staten foretager i løbet af et givet år.

Nettokassesaldoen afviger dermed fra DAU-saldoen, der afspejler forskellen mellem statens

indtægter og udgifter opgjort efter statsregnskabets principper for periodisering mv. Det bety-

der, at DAU-saldoen ikke nødvendigvis er sammenfaldende med de faktiske ind- og udbeta-

linger for staten i et givet år.

Forskellen mellem nettokassesaldoen og DAU-saldoen kan henføres til beholdningsbevæ-

gelser, periodiseringer og statslige genudlån.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Figur 1

Nettokassesaldoen og statsgælden, 2000-2018

I 2016 er opgjort et nettokasseunderskud på ca. 24 mia. kr,

jf. tabel 7.

I 2017 skønnes et

nettokasseunderskud på 6,2 mia. kr, hvilket er 6 mia. kr. lavere end i majvurderingen. Det

lavere skøn i forhold til vurderingen i maj kan primært henføres til et lavere skøn for

underskuddet på DAU-saldoen,

jf. ovenfor.

Nettokasseunderskuddet skønnes til ca. 34 mia.

kr. i 2018. Det højere skønnede nettokasseunderskud i forhold til skønnet for 2017 kan

henføres til en stigning i underskuddet på DAU-saldoen såvel som en stigning i mængden af

genudlån. Dette indebærer særligt genudlån til den almene boligsektor.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 7

DAU-saldo, nettokassesaldo og ændring i statsgæld 2016 og 2017

2016

Regnskab

Mia. kr., årets priser

1. DAU-saldo

-8,5

-10,6

-5,8

-22,0

Maj

2017

August

2018

August

2. Genudlån mv. (§ 40)

- heraf udlån til Den Almene Boligsektor

- heraf udlån til Energinet.dk

- heraf udlån til Metroselskabet I/S

- heraf øvrige genudlån

-11,4

-3,1

-5,7

-1,9

-5,7

-2,0

-3,9

0,2

-4,7

-2,0

-3,5

0,8

-21,8

-9,0

-3,4

-3,6

-5,8

3. Beholdningsbevægelser og periodisering mv.

(§ 41)

Nettokassesaldo (1+2+3)

Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo)

Kurseffekter ved lånoptagelse/nettokøb af obli-

gationer i Den Sociale Pensionsfond mv.

-4,1

-23,9

23,9

-4,1

4,2

-12,2

12,2

1,2

4,4

-6,2

6,2

2,5

10,0

-33,8

33,8

0,9

Ændringer i statsgæld (år til år)

19,8

13,5

8,7

34,9

Kurseffekter ved lånoptagelse afspejler emissionskurstab eller -gevinster ved udstedelse af statsobligati-

oner og nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond m.fl.

Udviklingen i statsgælden afspejles ikke fuldt ud i udviklingen i ØMU-gælden,

jf. tabel 8.

ØMU-gælden omfatter primært statens, kommunernes og regionernes obligationsgæld. Sta-

tens indestående i Nationalbanken modregnes ikke i ØMU-gælden, hvilket er tilfældet for

opgørelsen af statsgælden. Derudover modregnes fondenes formue i statsgælden, mens der

alene korrigeres for deres beholdning af statsobligationer i ØMU-gældsopgørelsen.

I 2017 forventes ØMU-gælden reduceret med godt 4 mia. kr., primært som følge af nedbrin-

gelsen af EKF Danmarks Eksportkredits indestående hos Danmarks Nationalbank. Som

følge af ændrede regnskabsprincipper tæller dette med i ØMU-gælden. I 2018 forventes

ØMU-gælden at stige med ca. 10 mia. kr., som følge af et nettofinansieringsbehov på knap

34 mia. kr., der delvist modsvares af et træk på statens konto hos Nationalbanken.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 8

ØMU-gælden 2016-2018

Ændring

2016-18

2016

Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priser

Staten:

Indenlandsk gæld

Udenlandsk gæld

Den Social Pensionsfonds statsobligationsbeholdning

Øvrige fondes statsobligationsbeholdning

Øvrige poster

636,4

11,8

-48,8

-12,9

49,0

2017

2018

640,9

2,7

-38,5

-12,7

41,4

640,4

1,4

-31,6

-12,8

40,7

-10,4

17,2

0,1

-8,3

Kommuner og regioner:

Samlet gæld

Beholdning af statsobligationer

142,1

-2,3

140,0

-2,4

145,5

-2,4

3,4

-0,1

Sociale kasser og fonde

Gæld

0,5

0,0

Samlet ØMU-gæld

Samlet ØMU-gæld i pct. af BNP

778,2

37,7

774,4

36,3

784,2

35,4

6,0

-2,3

Indeholder blandt andet andre typer kort og langfristede lån til eksempelvis byfornyelse mv.

De sociale kasser og fonde omfatter arbejdsløshedskasserne og Lønmodtagernes Garantifond.

Der skønnes aktuelt en offentlig nettogæld på 6,8 pct. af BNP i 2018,

jf. tabel 9.

Skønnet for

nettogælden er usikkert, idet udviklingen i nettogælden udover underskuddene på den offent-

lige saldo også afhænger af kursreguleringer på det offentliges aktiver og passiver. Den

offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i forbindelse med opgørelsen af finanspoli-

tikkens langsigtede holdbarhed.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 9

Den offentlige nettogæld 2016-2018

Ændring

2016-18

2016

Mia. kr., årets priser

Offentlig nettogæld

Offentlig nettogæld i pct. af BNP

93,5

4,6

2017

2018

123,7

5,8

150,7

6,8

57,2

2,2

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

3. Statens indtægter

I 2017 ventes statens samlede indtægter at udgøre godt 698¼ mia. kr.,

jf. tabel 10.

Indtæg-

terne er opjusteret med ca. 5,3 mia. kr. i forhold til skønnet i maj. Merindtægterne skyldes

hovedsageligt højere skønnede indtægter fra erhvervsskatter til staten og øvrige indtægter.

På finanslovforslaget for 2018 budgetteres statens indtægter til ca. 695 mia. kr., hvilket er

knap 3,3 mia. kr. lavere end i 2017. De lavere indtægter stammer primært fra lavere skøn for

pensionsafkastskat, mens højere skønnede indtægter personskatter og moms virker modsat.

Tabel 10

Statens indtægter i 2017 og 2018

2017

Maj

Mia. kr., årets priser

Personskatter og

arbejdsmarkedsbidrag mv.

Erhvervsskatter til staten, netto

Moms

Registreringsafgift

Benzin-, vægt- og ansvarsafgift mv.

Energi- og miljøafgifter

Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter

Pensionsafkastskat

Tinglysningsafgift mv.

Skatter og sociale bidrag i alt

306,9

49,4

201,2

21,2

22,5

34,5

16,4

33,6

6,6

692,3

307,5

52,6

200,9

21,2

22,5

34,5

16,3

34,2

6,7

696,5

0,6

3,2

-0,3

0,1

0,0

-0,1

0,6

0,1

4,1

318,0

52,3

213,2

22,2

23,3

34,6

16,8

7,5

6,8

694,8

10,6

-0,3

12,3

0,9

0,8

0,2

0,5

-26,7

0,1

-1,7

August

Ændr.

2018

FFL18

Ændr. 17-18

Øvrige indtægter

0,6

1,8

1,2

0,1

-1,8

Indtægter i alt

692,9

698,3

5,3

694,8

-3,4

Statens indtægter i 2017

De væsentligste ændringer i skønnet for statens indtægter i 2017 siden majvurderingen er

uddybet nedenfor.

Erhvervsskatter til staten, netto (52,6 mia. kr.)

er opjusteret med knap 3¼ mia. kr. i forhold til

skønnet i maj. Opjusteringen skal særligt ses i lyset af, at selskabskatten vedrørende ind-

komståret 2016 er højere end hidtil lagt til grund. Det forventes at det højere niveau afspejler

sig i provenuet de efterfølgende år.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Øvrige indtægter (1,8 mia. kr.)

er opjusteret med knap 1¼ mia. kr. i forhold til skønnet i maj.

De højere indtægter kan primært henføres til højere skønnede renteindtægter mv.

Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. (307,5 mia. kr.)

er opjusteret med 0,6 mia. kr. i

forhold til skønnet i maj. De højere indtægter kan primært henføres til højere skøn for A-skat

og udbytteskat.

Statens indtægter i 2018

Den skønnede udvikling i statens indtægter fra 2017 til 2018 er uddybet nedenfor.

Pensionsafkastskatten (7,5 mia. kr.)

forventes aktuelt at falde med knap 26¾ mia. kr. fra

2017 til 2018. Pensionsafkastskatten indgår forskudt i nationalregnskabet og statsregnska-

bet. Indtægterne fra pensionsafkastskatten på DAU-form i 2018 vedrører således indkomst-

året 2017

. Faldet kan særligt henføres til et lavere forventet afkast af pensionsformuens

rentefølsomme aktiver, herunder obligationer og rentederivater, der skal ses i lyset af højere

forventede rentestigninger gennem 2017 end det var tilfældet i 2016. Skønnet for provenuet

fra pensionsafkastskatten afhænger af udviklingen på de finansielle markeder og er derfor

forbundet med betydelig usikkerhed.

Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. (318,0 mia. kr.)

forventes at stige med godt 10�½

mia. kr. fra 2017 til 2018. Stigningen afspejler den positive udvikling i den samlede lønsum og

heraf højere forventede indtægter fra A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Momsindtægterne (213,2 mia. kr.)

forventes at indbringe godt 12¼ mia. kr. mere i 2018 end i

2017 svarende til en stigning i momsgrundlaget på ca. 6,1 pct., som kan henføres til en for-

ventet stigende aktivitet i økonomien.

I nationalregnskabet indgår provenuet (og dermed de samlede offentlige indtægter) for indkomst-

året 2017 altovervejende i 2017, mens det i statsregnskabet (DAU-form) indgår på betalingstidspunk-

tet, dvs. i 2018.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

4. Statens udgifter

Med afsæt i ministeriernes udgiftsopfølgning 1 for 2017, de indgående aftaler om kommuner-

nes og regionernes økonomi i 2018, aftaler om Nordsøen og elbiler, undtagelsen af visse

indtægter i beregningen af social pension,

jf. lov nr. 147 af 30. maj 2017 om ændrede regler

om meddelelse om ret til folkepension, opsat pension mv.,

et ændret skøn for de statslige

renteudgifter samt opdaterede ledighedsskøn i forbindelse med

Økonomisk Redegørelse,

august 2017 skønnes der samlede statslige udgifter på ca. 704 mia. kr. i 2017. Det er ca. �½

mia. kr. højere end skønnet i majvurderingen, hvilket kan henføres til et højere skøn for de

statslige renteudgifter.

De statslige udgifter i 2018 er budgetteret til knap 717 mia. kr. på regeringens finanslov-

forslag for 2018.

Statens udgifter i 2017

I forbindelse med majvurderingen blev skønnet for de statslige udgifter i 2017 nedjusteret til

ca. 703 �½ mia. kr. Majvurderingen tog afsæt i udgiftsopfølgning 1 for 2017.

I den aktuelle vurdering skønnes de samlede statslige udgifter ca. �½ mia. kr. højere end i

vurderingen i maj,

jf. tabel 11.

Tabel 11

Statens udgifter i 2017

August

(aug.)

Ændring

aug.-maj

Udgifts-

lofter

FL17

Mia. kr., 2017-pl

Udgifter under delloft for driftsudgifter

Udgifter under delloft for indkomstoverførsler

Loftsbelagte statslige udgifter i alt

Anlægsudgifter

Ledighedsrelaterede udgifter

Tilskud mv. til kommuner og regioner

Renter af statsgæld mv.

Øvrige udgifter uden for loft

Ikke-loftsbelagte statslige udgifter i alt

186,2

257,9

444,1

17,0

11,7

200,8

16,6

15,6

261,8

Maj

183,1

257,9

441,0

16,4

11,7

200,8

18,8

14,9

262,6

182,6

257,9

440,5

16,4

11,6

200,8

19,8

14,9

263,5

-0,5

0,0

-0,5

0,0

-0,1

0,0

1,0

0,0

0,9

186,3

262,2

439,6

Statens udgifter i alt

705,9

703,6

704,0

0,4

Anm.: Udgiftslofterne er angivet som opgjort på finansloven for 2017.

Det aktuelle skøn for udgifterne i 2017 bygger ligesom vurderingen i maj på ministeriernes

udgiftsopfølgning 1. Hertil kommer aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

2018, et opdateret ledighedsskøn, aftaler om Nordsøen og elbiler, undtagelsen af visse ind-

tægter i beregningen af social pension,

jf. lov nr. 147 af 30. maj 2017 om ændrede regler om

meddelelse om ret til folkepension, opsat pension mv.,

samt et ændret skøn for de statslige

renteudgifter

Aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2018 indebærer en omfordeling

mellem de statslige, kommunale og regionale udgiftslofter, og medfører isoleret set mindre-

udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i 2017 på knap 0,4 mia. kr., herunder som

følge af udmøntning af reserver samt lov- og cirkulæreprogrammet for 2016/2017.

Ændringerne som følge af aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2018

indebærer ikke ændrede disponeringsmuligheder under de statslige dellofter i 2017. I forbin-

delse med tillægsbevillingsloven for 2017 vil der således blive foretaget administrative korrek-

tioner af udgiftslofterne, som indebærer, at det statslige delloft for driftsudgifter i 2017 alt

andet lige sænkes svarende til bevillingsændringerne som følge af aftalerne om kommuner-

nes og regionernes økonomi for 2018.

Statens udgifter i 2018

På regeringens forslag til finanslov for 2018 er de samlede statslige udgifter i 2018 budgette-

ret til knap 717 mia. kr.,

jf. tabel 12.

Tabel 12

Statens udgifter i 2018

FFL18

Mia. kr., 2018-pl

Udgifter under delloft for driftsudgifter

Udgifter under delloft for indkomstoverførsler

Loftsbelagte statslige udgifter i alt

Anlægsudgifter

Ledighedsrelaterede udgifter

Tilskud mv. til kommuner og regioner

Renter af statsgæld mv.

Øvrige udgifter uden for loft

Ikke-loftsbelagte statslige udgifter i alt

195,7

262,0

457,7

17,4

11,3

201,9

15,4

13,1

259,1

195,7

264,4

460,1

Udgiftsloft

Statens udgifter i alt

716,8

Anm.: Udgiftslofterne er angivet som opgjort på finanslovforslaget for 2018.

Budgetteringen af udgifterne under delloftet for driftsudgifter er på finanslovforslaget for 2018

på linje med det gældende udgiftsloft i 2018.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Under det statslige delloft for indkomstoverførsler er der på finanslovforslaget for 2018 bud-

getteret med udgifter på 262 mia. kr. i 2018. Dermed ligger budgetteringen ca. 2�½ mia. kr.

under det gældende statslige delloft for indkomstoverførsler.

De statslige dellofter er fastsat ud fra de respektive love om udgiftslofter med efterfølgende

administrative og lovmæssige korrektioner,

jf. afsnit 1 og bilag 1.

De ikke-loftsstyrede udgifter på finanslovforslaget for 2018 er budgetteret til ca. 259 mia. kr.

(inklusive renteudgifter) i 2018. Hovedparten af udgifterne udgøres af det aftalte bloktilskud til

kommuner og regioner. Det samlede statslige bloktilskud til kommuner og regioner udgør på

finanslovforslaget ca. 202 mia. kr.

Dertil kommer udgifter på det statslige anlægsbudget, som er budgetteret til ca. 17�½ mia. kr. i

2018, og de statslige udgifter til de ledighedsrelaterede overførsler mv., som i 2018 er bud-

getteret til ca. 11 mia. kr. De ledighedsrelaterede udgifter dækker blandt andet over de stats-

lige udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Bilag 1. Korrektioner af

udgiftslofterne

1.1 Samlede korrektioner på FFL18

I forbindelse med finanslovforslaget for 2018 er der lagt en række justeringer af de gældende

udgiftslofter til grund. Justeringerne følger af administrative korrektioner i medfør af budgetlo-

vens § 8 og § 2 i love om fastsættelse af udgiftslofter, samt forslag til Lov om ændring af lov

om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017,

lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, lov om

fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019 samt lov om

fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 1

Samlede korrektioner af de gældende udgiftslofter på FFL18

2018

Statsligt delloft for driftsudgifter

Delloft på FL17 (mia. kr.)

Korrektioner ved lovforslag (mio.kr.)

Administrative korrektioner (mio.kr.)

Statslige delloft for driftsudgifter på FFL18 (mia. kr.)

195,3

-2.432

2.848

195,7

200,0

643

3.175

203,9

202,9

1.053

3.342

207,3

2019

2020

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Delloft på FL17 (mia. kr.)

Korrektioner ved lovforslag (mio.kr.)

Administrative korrektioner (mio.kr.)

Statslige delloft for indkomstoverførsler på FFL18 (mia. kr.)

258,9

5.363

264,4

257,0

273

4.989

262,3

254,1

443

4.804

259,3

Kommunalt udgiftsloft

Udgiftsloft på FL17 (mia. kr.)

Administrative korrektioner (mio.kr.)

Nyt kommunalt udgiftsloft på FFL18 (mia. kr.)

241,9

4.265

246,1

241,4

4.265

245,6

240,9

4.265

245,1

Regionalt delloft for sundhedsområdet

Delloft på FL17 (mia. kr.)

Administrative korrektioner (mio.kr.)

Regionalt delloft for sundhedsområdet på FFL18 (mia. kr.)

109,9

2.182

112,1

109,9

2.182

112,1

109,8

2.182

112,0

Regionalt delloft for udviklingsopgaver

Delloft på FL17 (mia. kr.)

Administrative korrektioner (mio.kr.)

Regionalt delloft for udviklingsopgaver på FFL18 (mia. kr.)

3,0

3,1

3,0

2,9

3,0

Anm.: Der er foretaget afrunderinger.

1.2 Korrektioner som følge af ændringsforslag til

gældende udgiftslofter

I forbindelse med finanslovforslaget for 2018 er der lagt en række korrektioner af de gælden-

de udgiftslofter til grund som følge af forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af

udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017, lov om fastsættelse

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, lov om fastsættelse af

udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019 samt lov om fastsættelse af

udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020.

Lovforslaget om ændrede udgiftslofter for 2018-2020 skal ses i lyset af en række større politi-

ske aftaler om økonomiske reformer i 2017, de finanspolitiske målsætninger og sigtepunkter i

regeringens 2025-plan

Vækst og Velstand 2025,

samt politiske prioriteringer i forbindelse

med finanslovforslaget for 2018.

Korrektionerne af det statslige delloft for drift afspejler den samlede nettovirkning efter tilba-

geløb og adfærd af omprioriteringer mellem loftsbelagte udgiftsområder og ikke-loftsbelagte

områder (herunder indtægtssiden) som følge de af større politiske aftaler om økonomiske

reformer i 2017 samt politiske prioriteringer mv.

Med ændringsforslaget nedjusteres det statslige delloft for driftsudgifter med i alt 2.482 mio.

kr. i 2018 og opjusteres med 643 mio. kr. i 2019 og 1.053 mio. kr. i 2020. Det statslige delloft

for indkomstoverførsler opjusteres med i alt 88 mio. kr. i 2018, 273 mio. kr. i 2019 og 443

mio. kr. i 2020, svarende til den direkte virkning af tiltag under delloftet

jf. tabel 2.

Tabel 2

Korrektion af udgiftslofter ved lovforslag om ændring af gældende udgiftslofter

Mio. kr., 2018-pl

Statsligt delloft for driftsudgifter

Forslag til samlede korrektioner

Aftale om tryghed om boligbeskatning

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Aftale om udvikling af Nordsøen

Justeret konsolideringssti

Ny finansiering af almene boliger

Reserve til JobReform 2

Målrettet boligjobordning

Incitamentsmodel til kommunale skattelettelser

Midlertidig nedjustering

-2.432

-100

-70

-1.000

273

-500

-180

-170

-700

643

-700

-245

1.500

413

-180

-170

1.053

-1.100

-110

2.000

578

-180

170

2018

2019

2020

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Forslag til samlede korrektioner

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

273

443

Anm.: Der er foretaget afrundinger.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Korrektioner som følge af aftaler om økonomiske reformer

Regeringen har i 2017 indgået

Aftale om tryghed om boligskatterne, Aftale om flere år på

arbejdsmarkedet

Aftale om udvikling af Nordsøen.

Aftalerne indebærer væsentlige diskre-

tionære ændringer af statens indtægter.

Med

Aftale om tryghed om boligbeskatningen

indføres et nyt boligbeskatningssystem, som

har væsentlig betydning for statens indtægter, særligt på længere sigt. Delloftet for driftsud-

gifter nedjusteres på den baggrund med 100 mio. kr. i 2018, 700 mio. kr. i 2019 og 1.100 mio.

kr. i 2020 svarende til finansieringsbidraget fra det finanspolitiske råderum i aftalen.

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

indeholder en række initiativer, der har betydning for

de gældende udgiftslofter og for statens indtægter. Delloftet for driftsudgifter opjusteres på

baggrund af aftalen med 15 mio. kr. i 2018, 25 mio. kr. i 2019 og 35 mio. kr. i 2020 svarende

til den afsatte pulje til fastholdelse af seniorer. Delloftet for indkomstoverførsler opjusteres

med 88 mio. kr. i 2018, 273 mio. kr. i 2019 og 443 mio. kr. i 2020.

Aftale om udviklingen af Nordsøen

indeholder en række initiativer med betydning for de gæl-

dende udgiftslofter og for de statslige indtægter, herunder en forhøjelse af kulbrintefradraget

og saldoafskrivningssatsen med henblik på at lempe investeringsvilkårene ved produktion af

olie og gas i Nordsøen. Initiativerne finansieres af øgede indtægter som følge af en udbytte-

politik for Vækstfonden og Dansk Eksportkredit samt en udfasning af forskudsmomsordnin-

gen. Delloftet for driftsudgifter nedjusteres på den baggrund med 70 mio. kr. i 2018, 245 mio.

kr. i 2019 og 110 mio. kr. i 2020 svarende til nettovirkningen af initiativerne og finansierings-

elementerne i aftalen.

Korrektioner som følge af de finanspolitiske mål og sigtepunkter i

regeringens 2025-plan

Finanspolitikken vil i de kommende år blive tilrettelagt efter det operationelle mål, at der skal

være balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i 2025,

jf. Vækst og velstand 2025.

Samtidig tilrettelægges finanspolitikken frem mod 2020 ud fra et sigtepunkt om et strukturelt

underskud på ca. 0,1 pct. af BNP.

Med henblik på at udgiftslofterne i perioden 2018-2020 understøtter de finanspolitiske mål-

sætninger og sigtepunkter i

Vækst og Velstand 2025

nedjusteres det statslige delloft for

driftsudgifter med 1 mia. kr. i 2018, mens delloftet opjusteres med 1,5 mia. kr. i 2019 og 2

mia. kr. i 2020.

Korrektioner som følge af initiativer ifm. finanslovforslaget for 2018

En række initiativer ifm. regeringens forslag til finanslov for 2018 medfører omprioritering

mellem loftbelagte udgiftsområder og øvrige ikke-loftsbelagte områder (herunder indtægtssi-

den). Delloftet for driftsudgifter justeres med den samlede saldovirkning af disse ompriorite-

ringer.

I forbindelse med regeringens forslag til en omlægning af finansiering af almene boliger opju-

steres det statslige delloft for drift med saldovirkningen af omlægningen på 273 mio. kr. i

2018, 413 mio. kr. i 2019 og 518 mio. kr. i 2020.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

I forbindelse med regeringens forslag til videreførelse af en målrettet boligjobordning nedju-

steres delloftet for drift med saldovirkningen på 180 mio. kr. i 2018-2020.

På forslaget til finanslov for 2018 er der afsat en reserve på 500 mio. kr. i 2018 som bidrag til

finansiering af regeringens udspil til JobReform fase 2. Delloftet for driftsudgifter nedjusteres

på den baggrund med 500 mio. kr. i 2018.

I forbindelse med

Aftale om kommunernes økonomi for 2018

er det aftalt, at kommunerne

skal arbejde for at sænke skatterne med samlet set 250 mio. kr. i 2018 og frem. Det statslige

delloft for driftsudgifter nedjusteres på den baggrund med 170 mio. kr. i hvert af årene 2018-

2020 svarende til saldovirkningen af skattenedsættelsen.

For at sikre at udgiftslofterne i 2018 understøtter målet om et underskud på den strukturelle

saldo på 0,3 pct. af BNP i 2018, er der endvidere foretaget en særskilt nedjustering af det

statslige delloft for driftsudgifter på 700 mio. kr. i 2018. Nedjusteringen skal blandt andet ses i

lyset af højere prioriterede udgifter til offentlige investeringer i 2018 samt forskellen mellem

virkningen på den strukturelle saldo og råderummet under det statslige delloft for drift af en

række dispositioner i forbindelse med finanslovforslaget for 2018.

1.3 Administrative korrektioner af udgiftslofter fra

2018-2020

Der er med finanslovforslaget for 2018 foretaget en række administrative korrektioner af

udgiftslofterne for 2018-2020 i medfør af budgetlovens § 8 og § 2, stk. 1 i hhv. lov om fast-

sættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, lov om fastsæt-

telse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019 og lov om fastsættel-

se af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020.

De samlede korrektioner fremgår af tabel 3 og uddybes i det følgende.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 3

Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL18

Mio. kr., 2018-pl

Statsligt delloft for driftsudgifter

Korrektioner af delloft for driftsudgifter i alt

Korrektioner som følge af ændret prioritering mellem sektorer,

jf. budgetlovens § 8 stk. 1

Korrektioner som følge af ændringer i de ledighedsrelaterede udgifter,

jf. budgetlovens § 8 stk. 2

Korrektioner som følge af ændringer i skatteudgifter, jf. budgetlovens § 8 stk. 3

Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetloven § 8 stk. 4

Korrektion vedr. omfordeling mellem statslige dellofter,

jf. lov om udgiftslofter § 2.

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Korrektioner af delloft for indkomstoverførsler i alt

Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetloven § 8 stk. 4

Korrektion vedr. omfordeling mellem statslige dellofter,jf. lov om udgiftslofter § 2.

Kommunalt udgiftsloft

Korrektioner af det kommunale udgiftsloft i alt

Korrektioner som følge af ændret prioritering mellem sektorer,jf. budgetlovens

§ 8 stk. 1

Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetloven § 8 stk. 4

4.265

845

3.421

4.265

845

3.421

4.265

845

3.421

5.363

4.967

396

4.989

4.931

4.804

4.876

-72

2.848

-1.624

-6

-170

5.010

-362

3.175

-1.624

-19

-175

5.120

-126

3.342

-1.624

-20

-156

5.188

-46

2018

2019

2020

Regionalt delloft for sundhedsområdet

Korrektioner af det regionale delloft for sundhedsområdet i alt

Korrektioner som følge af ændret prioritering mellem sektorer,jf. budgetlovens

§ 8 stk. 1

Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetloven § 8 stk. 4

2.182

779

1.402

2.182

779

1.402

2.182

779

1.402

Regionalt delloft for udviklingsopgave

Korrektioner af regionalt delloft for udviklingsopgaver i alt

Korrektioner som følge af tekniske justeringer, jf. budgetloven § 8 stk. 4

Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 1

I henhold til budgetlovens § 8, stk. 1 kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets

Finansudvalg i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke om fastsættelse af statens

bloktilskud til kommuner og regioner mv. foretage en omfordeling mellem de gældende ud-

giftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på politiske ompriorite-

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

ringer, der ligger udover de i budgetlovens § 8 stk. 2-4 hjemlede justeringer begrundet i ny

lovgivning og justeringer af mere teknisk karakter.

I forbindelse med finanslovforslaget er der i henhold til

Akt 116 af 22. juni 2017

(det kommu-

nale og regionale bloktilskudsaktstykke) sket en omprioritering fra det statslige delloft for

driftsudgifter til det kommunale udgiftsloft på i alt 845 mio. kr. årligt i 2018-2020,

jf. tabel 4.

Det afspejler, at det kommunale udgiftsloft er løftet med 800 mio. kr. til prioritering af borger-

nær kernevelfærd, herunder for at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig

pleje og omsorg for ældre borgere. Hertil kommer bl.a. midler til Kræftplan IV og National

demenshandlingsplan samt udløb af tilskud til virksomhedsrettede tilbud.

For det regionale område er der i henhold til bloktilskudsaktstykket sket en omprioritering fra

det statslige delloft for driftsudgifter på i alt 779 mio. kr. årligt i 2018-2020 til det regionale

delloft for sundhedsområdet,

jf. tabel 4.

Det afspejler, at der med regionernes økonomiaftale for 2018 er aftalt et løft på 500 mio. kr. til

forsat kvalitetsudvikling af sundhedsvæsnet til gavn for patienterne samt medicin. Hertil

kommer udmøntning af allerede besluttet løft i 2018 på 279 mio. kr. til bl.a. kræftbehandling

og en national handlingsplan for demens.

Tabel 4

Ændring af udgiftslofter som følge af omprioriteringer mellem sektorer i kommune- og

regionsaftalen

Mio. kr., 2018-pl

Det statslige delloft for driftsudgifter

Det kommunale udgiftsloft

Det regionale delloft for sundhedsområdet

Det regionale delloft for udviklingsopgaver

2018

-1.624

845

779

2019

-1.624

845

779

2020

-1.624

845

779

Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 2

I henhold til budgetlovens § 8, stk. 2 kan Finansministeren administrativt foretage en forhøjel-

se eller reduktion af udgiftslofterne, hvis det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en

reduktion eller forøgelse af de ledighedsrelaterede udgifter.

I forbindelse med finanslovforslaget for 2018 er de gældende udgiftslofter korrigeret som

følge af

Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked af maj 2017.

Det

statslige delloft for driftsudgifter er nedjusteret svarende til de samlede mindreudgifter på det

ledighedsrelaterede område uden for loft, hvor der er taget højde for tilbageløb og adfærd,

jf.

tabel 5.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 5

Ændring af udgiftslofter sfa. ændringer på det ledighedsrelaterede område

Mio. kr., 2018-pl

Aftale om et nyt dagpengesystem

Det statslige delloft for driftsudgifter

Det statslige delloft for indkomstoverførsler

Udgifter uden for loft

-6

-19

-20

2018

2019

2020

Merudgifterne under delloftet for indkomstoverførsler som følge

af Aftale om et nyt dagpen-

gesystem for fremtidens arbejdsmarked

er indbudgetteret på § 17.32.01, § 17.35.11 og §

17.19.33.

Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 3

I henhold til budgetlovens § 8, stk. 3 kan Finansministeren administrativt foretage en forhøjel-

se eller reduktion af udgiftslofterne, hvis det er begrundet i ny lovgivning, der medfører en

reduktion eller forøgelse af skatteudgifter.

I forbindelse med finanslovforslaget for 2018 er de gældende udgiftslofter korrigeret svarende

til de direkte provenumæssige konsekvenser af Aftale om justering af aftalen om de fremtidi-

ge afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler af april 2017,

jf. lov nr. 210 af 6. juni 2017 om

ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet

og forskellige andre love.

Udgiftslofterne er endvidere korrigeret svarende til de direkte provenumæssige konsekvenser

af den lovgivning, der forventes fremsat som følge af regeringens initiativer om skattefritagel-

se af selvejende institutioner på dagtilbudsområdet og selvejende teatre, samt som følge af

regeringens initiativer om forhøjelse af grænsen for tildeling af skattefrie medarbejderaktier

og forhøjelse af beløbsgrænsen for indbetaling til børneopsparing.

Det statslige delloft for drift nedjusteres svarende til forhøjelsen af skatteudgifterne som følge

af initiativerne,

jf. tabel 6.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 6

Ændring af udgiftslofter sfa. ændringer i skatteudgifter

Mio. kr., 2018-pl

Justering af aftale om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og

brændselscellebiler

Det statslige delloft for driftsudgifter

-85

-90

-70

2018

2019

2020

Skattefritagelse af selvejende daginstitutioner og teatre

Det statslige delloft for driftsudgifter

-25

Forhøjelse af grænse for skattefrie medarbejderaktier

Det statslige delloft for driftsudgifter

-60

Forhøjelse af beløbsgrænse for børneopsparing

Det statslige delloft for driftsudgifter

-1

-2

Korrektioner i henhold til budgetlovens § 8, stk. 4

I henhold til budgetlovens § 8, stk. 4 kan finansministeren administrativt foretage en ændring i

de gældende udgiftslofter i det omfang det er begrundet i en ændret udgifts- og opgaveforde-

ling mellem stat, kommuner og regioner eller en ændring af den bindende statslige regulering

af kommuners og regioners økonomi (Det Udvidede Totalbalanceprincip), pris- og lønregule-

ringer eller lignende tekniske korrektioner.

Korrektioner som følge af ændret udgifts- og opgavefordeling mellem

sektorer

Der er på finanslovforslaget indarbejdet korrektioner af de gældende lofter som følge af æn-

dret opgavefordeling mellem stat, kommuner og regioner,

jf. Akt 116 af 22. juni 2017

(det

kommunale og regionale bloktilskudsaktstykke). Korrektionerne omfatter udover de direkte

virkninger af lov- og cirkulæreprogrammet også en række andre tekniske korrektioner af

udgiftslofterne med hjemmel i budgetlovens § 8, stk. 4, herunder korrektioner relateret til

udmøntning af Digitaliseringsstrategien, og virkninger af skæv DUT mv. som følge af variati-

oner i udgifterne mellem årene i forhold til loftskorrektionerne på forslag til finanslov for 2017.

Korrektionerne som følge af lov- og cirkulæreprogrammet og skæv DUT mv. fremgår neden-

for,

jf. tabel 7.

Det fremgår, at korrektionerne samlet set indebærer en nedjustering af det statslige delloft for

driftsudgifter på 78 mio. kr. årligt i 2018-2020 og en opjustering af det statslige delloft for

indkomstoverførsler på 22 mio. kr. årligt i 2018-2020. Det kommunale udgiftsloft er opjusteret

med 32 mio. kr. årligt i 2018-2020, mens det regionale delloft for sundhedsområdet er opju-

steret med 49 mio. kr. årligt i 2018-2020.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 7

Samlede ændringer af udgiftslofter som følge af ændret opgavefordeling mellem sektorer mv.

Mio. kr., 2018-pl

Staten

Delloft for driftsudgifter

LCP-korrektioner

Skæv DUT mv. kommuner

Skæv DUT mv. regioner

-78

-153

-78

-153

-78

-153

2018

2019

2020

Delloft for indkomstoverførsler

LCP-korrektioner

Kommuner

Loft for serviceudgifter

LCP-korrektioner

Skæv DUT mv.

-53

Regioner

Delloft for sundhedsområdet

LCP-korrektioner

Skæv DUT mv.

-22

Delloft for udviklingsopgaver

LCP-korrektioner

Skæv DUT mv.

En nærmere specifikation af sammenhængen mellem de foretagne korrektioner og de enkel-

te punkter i lov- og cirkulæreprogrammet fremgår af bilag 1.

PL-regulering af udgiftslofter

Der er på finanslovforslaget foretaget en opregning af de gældende udgiftslofter til 2018-pl.

De afledte korrektioner fremgår nedenfor,

jf. tabel 8.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 8

Loftskorrektioner som følge af pl-opregning

Mio. kr., 2018-pl.

Delloft for driftsudgifter

Delloft for indkomstoverførsler

Kommunalt loft for serviceudgifter

Regionalt delloft for sundhedsområdet

Regionalt delloft for regional udvikling

2018

5.088

4.945

3.389

1.353

2019

5.198

4.909

3.389

1.353

2020

5.266

4.853

3.389

1.353

I opregningen er der korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger vedr. 2017. Opreg-

ningsfaktoren for de enkelte lofter fremgår af tabel 9.

Tabel 9

PL-regulering af udgiftslofter

Pct.

Statsligt delloft for driftsudgifter

Delloft for indkomstoverførsler

Kommunalt loft for serviceudgifter

Regionalt delloft for sundhedsområdet

Regionalt delloft for regional udvikling

2,34

1,91

1,4

1,2

2,2

En nærmere beskrivelse af forudsætningerne for pl-reguleringen fremgår af bilag 2.

Korrektioner i henhold til love om udgiftslofter § 2, stk. 1

I henhold til § 2, stk. 1 i hhv. lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regio-

ner for finansåret 2018, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2019 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansåret 2020 kan finansministeren administrativt foretage en omfordeling mellem de to

statslige dellofter, hvis dette er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter

mellem de to dellofter.

Der er foretaget omfordelinger mellem de to dellofter i forbindelse med

Aftale om Bandepak-

ke III af marts 2017

samt

Aftale om begrænsning af dobbeltuddannelse (justeret) af januar

2017.

Der er endvidere foretaget omfordelinger mellem de to dellofter i forbindelse dimensionerin-

gen af de engelsksprogede uddannelser, i forbindelse med undtagelsen af visse indtægter i

beregningen af social pension,

jf. lov nr. 147 af 30. maj 2017 om ændrede regler om medde-

lelse om ret til folkepension, opsat pension mv.,

i forbindelse med indførslen af en midlertidig

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

jobpræmie til langtidsledige,

jf. lov nr. 287 af 29. marts om en midlertidig jobpræmie til lang-

tidsledige mv.

samt i forbindelse med den lovgivning, der forventes fremsat som følge af

initiativerne i

Retfærdighed for ofre.

Ændringerne i de gældende udgiftslofter som følge af omfordelingerne, hvor der er taget

højde for tilbageløb og adfærd, fremgår nedenfor,

jf. tabel 10.

Tabel 10

Ændring af udgiftslofter sfa. omfordelinger mellem de statslige dellofter

Mio. kr., 2018-pl.

Aftale om Bandepakke III

Det statslige delloft for driftsudgifter

Det statslige delloft for indkomstoverførsler

-2

-15

-39

2018

2019

2020

Dimensionering af engelsksprogede uddannelser

Det statslige delloft for driftsudgifter

Det statslige delloft for indkomstoverførsler

-40

-60

Retfærdighedspakke

Det statslige delloft for driftsudgifter

Det statslige delloft for indkomstoverførsler

-7

Aftale om begrænsning af dobbeltuddannelse (justeret)

Det statslige delloft for driftsudgifter

Det statslige delloft for indkomstoverførsler

-61

-75

-93

Undtagelsen af visse indtægter i beregningen af social pension

Det statslige delloft for driftsudgifter

Det statslige delloft for indkomstoverførsler

-3

Jobpræmie til langtidsledige

Det statslige delloft for driftsudgifter

Det statslige delloft for indkomstoverførsler

-313

415

-82

108

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Mindreudgifter under delloftet for indkomstoverførsler som følge af

Aftale om Bandepakke III

er indbudgetteret på § 14.71.11, § 14.71.12, § 17.61.01 og på § 38.12.01.

Mindreudgifter under delloftet for indkomstoverførsler som følge af

Aftale om begrænsning af

dobbeltuddannelse (justeret)

er indbudgetteret på § 19.81.01.

Merudgifterne under delloftet for indkomstoverførsler som følge af initiativer i

Retfærdighed

for ofre

er indbudgetteret på § 11.23.11.

Merudgifterne under delloftet for indkomstoverførsler som følge af dimensionering af de

engelsksprogede uddannelser er indbudgetteret på § 19.81.01.

Merudgifterne under delloftet for indkomstoverførsler som følge af undtagelsen af visse ind-

tægter i beregningen af social pension er indbudgetteret på § 17.64.01.

Merudgifterne under delloftet for indkomstoverførsler som følge af indførslen af en midlertidig

jobpræmie til langtidsledige er indbudgetteret på § 17.46.63.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Bilag 1a. Korrektioner som følge af LCP

Tabel 1 sammenfatter ændringerne af udgiftslofterne som følge af DUT (lov- og cirkulære-

program for 2016/2017). Som det fremgår af tabel 1 går korrektionerne som følge af DUT i

nul.

Tabel 1

Samlede ændringer af udgiftslofter som følge af ændret opgavefordeling mellem sektorer mv

Mio. kr., 2018-pl.

Stat

Delloft for driftsudgifter

Delloft for indkomstoverførsler

Uden for loft

Kommuner

Delloft for serviceudgifter

Uden for loft

Regioner

Regionalt delloft for sundhedsområdet

Regionalt delloft for regional udvikling

Uden for loft

-25

-153

2018

2019

2020

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Bilag 1b. Pris- og lønopregningen af udgiftslofterne

Pris- og lønopregningen af udgiftslofterne i forbindelse med finanslovforslaget for 2018 tager

afsæt i opregningen af de udgifter, der er omfattet af udgiftslofterne.

På det

statslige område

er delloftet for driftsudgifter og delloftet for indkomstoverførsler

således opregnet med afsæt i de loftbelagte udgifter på finansloven for 2017 korrigeret for

rammeændringerne i forbindelse med loftfastsættelsen,

jf. oversigt over afgrænsning af de

statslige dellofter for hhv. driftsudgifter og indkomstoverførsler

(tilgængeligt på www.fm.dk).

Forudsætningerne for pris- og lønudviklingen på det statslige område i forbindelse med fi-

nanslovforslaget for 2018 kan findes i forslagets afsnit

”Om Finanslovforslagets opbygning”

eller

på Moderniseringsstyrelsen hjemmeside

(www.modst.dk/OEAV/2-Bevillingslove/25-Indeks).

Tabel 1

Loftkorrektioner som følge af pris- og lønopregning af de statslige udgiftslofter til 2018-priser samt

afsættelse af en satspulje

Mio. kr.

Statsligt delloft for driftsudgifter

- heraf pris- og lønopregning

- heraf afsættelse af satspulje

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

2018

5.088

4.570

518

4.945

2019

5.198

4.680

518

4.909

2020

5.265

4.748

518

4.853

Det bemærkes, at lønskønnet angiver budgetvirkningen

af de overenskomstmæssigt aftalte

lønstigninger mv. inklusive udmøntninger fra reguleringsordningen og privatlønsværnet

samt

overhæng

fra lønstigninger året før.

Det statslige lønskøn i 2017 og 2018 er baseret på de 3-årige overenskomstaftaler på det

offentlige område, som dækker perioden fra 1. april 2015 til 31. marts 2018 (OK15). Det

statslige lønskøn for den resterende del af 2018 er baseret på beregningstekniske forudsæt-

Budgetvirkningen angiver årsvirkningen på de offentlige budgetter af en given lønstigning og følger dermed af

udmøntningstidspunktet for en lønstigning.

Det bemærkes, at reguleringsordningen, der udligner 80 pct. af forskellen mellem den statslige og den private

lønudvikling, videreføres i OK15-perioden, men suspenderes i 2015, således at der ikke sker en udmøntning i

2016. Privatlønsværnet sikrer, at hvis de statslige lønstigninger i den kommende overenskomstperiode er højere

end den private lønudvikling, vil den statslige lønstigning blive reguleret med 100 pct.

En generel lønstigning på 1 pct., som udmøntes pr. 1. april har en budgetvirkning på 0,75 pct. i det pågældende

år og en budgetvirkning på 0,25 pct. i

overhæng

det efterfølgende år.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

ninger vedrørende bl.a. det private lønskøn og OK18-forliget. Det statslige lønskøn for 2017

er endeligt.

Opregningen af de statslige udgifter omfatter et nyt skøn for pris- og lønudviklingen i 2018

samt et revideret skøn for udviklingen i 2017. Den samlede pris- og lønopregning giver an-

ledning til loftkorrektioner som angivet i tabel 1 ovenfor.

kommunale og regionale

udgiftslofter opregnes på tilsvarende vis med det kommunale

prisindeks for serviceudgifter samt de regionale prisindeks for henholdsvis sundhedsudgifter

(ekskl. medicin) og regional udvikling.

Ligesom for de statslige udgiftslofter omfatter pris- og lønopregningen af de kommunale og

regionale udgiftslofter også både et skøn for pris- og lønudviklingen i 2018 og et revideret

skøn for 2017.

Forudsætningerne for de kommunale og regionale pris- og lønskøn, der anvendes til PL-

regulering af de kommunale og regionale udgiftslofter, fremgår nedenfor,

jf. boks 1.

Boks 1

Opgørelsen af den kommunale og regionale pris- og lønudvikling

I forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger udarbejdes der fremadrettede skøn for PL-reguleringen

af de kommunale og regionale udgifter mv.

Den kommunale og regionale pris- og lønudvikling opgøres som en sammenvejning af underliggende

skøn for priser og løn, der vægtes sammen på baggrund af de artsfordelte udgifter i de seneste

kommunale og regionale regnskaber. Artsopdelingen er udformet med henblik på at belyse de

realøkonomiske og ressourcemæssige aspekter af aktiviteten. Artsopdelingen afspejler således

sammensætningen af de kommunale og regionale udgifter i relation til påvirkningen fra henholdsvis pris-

og lønudviklingen.



Forudsætninger for prisskøn

Opgørelsen af prisudviklingen i den kommunale og regionale sektor er baseret på udviklingen i en

række underliggende prisindeks. Skønnene for de underliggende prisindeks i 2017 og 2018 tager af-

sæt i

Økonomisk Redegørelse, maj 2017.

Forudsætninger for lønskøn

Som for staten angiver lønskønnet budgetvirkningen af de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger,

puljemidler mv. inklusive udmøntninger fra reguleringsordningen og privatlønsværn samt overhæng fra

lønstigninger året før.

Det kommunale og regionale lønstigningsskøn for 2016 og 2017 er baseret på de 3-årige overens-

komstaftaler på de respektive områder, som dækker perioden fra 1. april 2015 til 31. marts 2018

(OK15). Det kommunale og regionale lønskøn for den resterende del af 2018 er baseret på bereg-

ningstekniske forudsætninger vedrørende bl.a. det private lønskøn og OK18-forliget.



Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Skøn for pris- og lønudviklingen i 2018

Den kommunale pris- og lønudvikling vedrørende serviceudgifterne fra 2017-2018 skønnes til

1,7 pct.,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Skøn for den kommunale pris- og lønudvikling vedrørende serviceudgifter

(ekskl. overførsler) fra 2017 til 2018 (dekomponeret)

Indeks

Priser

Løn

Samlet PL-indeks

2,2

1,5

Vægt

0,3

0,7

Sammenvejet

0,7

1,0

1,7

Anm.: Prisindekset er en sammenvejning af flere underliggende prisindeks. Indeks og vægte er afrundet til

én decimal. Afrunding i tabellen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet fra 2017-2018 skønnes til 1,6 pct. ekskl. medi-

cintilskud,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Skøn for pris- og lønudvikling på sundhedsområdet (ekskl. medicintilskud) fra 2017 til 2018

(dekomponeret)

Indeks

Priser (inkl. sygesikring)

Løn

Samlet PL-indeks

1,4

1,7

Vægt

0,5

Sammenvejet

0,7

0,9

1,6

Anm.: Prisindekset er en sammenvejning af flere underliggende prisindeks. Indeks og vægte er afrundet til

én decimal. Afrunding i tabellen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

For regional udvikling er pris- og lønudviklingen fra 2017-2018 skønnet til 2,4 pct.,

jf. tabel 4.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 4

Skøn for pris- og lønudvikling vedrørende regional udvikling fra 2017 til 2018

(dekomponeret)

Indeks

Priser

Løn

Samlet PL-indeks

2,6

1,7

Vægt

0,8

0,2

Sammenvejet

2,0

0,4

2,4

Anm.: Prisindekset er en sammenvejning af flere underliggende prisindeks. Indeks og vægte er afrundet til

én decimal. Afrunding i tabellen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Reviderede skøn for pris- og lønudviklingen i 2017

Den kommunale pris- og lønudvikling vedrørende serviceudgifterne fra 2016-2017 blev op-

rindeligt skønnet til 2,1 pct.,

jf. Aftale om kommunernes økonomi for 2016 af juni 2016.

Det reviderede skøn for pris- og lønudviklingen vedrørende serviceudgifter fra 2016-2017 er

1,8 pct. Det er dermed 0,3 procentpoint lavere end det oprindelige skøn,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Revideret skøn for den kommunale pris- og lønudvikling vedrørende serviceudgifter (ekskl.

overførsler) fra 2016 til 2017 (dekomponeret)

Oprindeligt skøn

Indeks

Priser

Løn

Samlet PL-indeks

1,9

2,2

Vægt

0,3

0,7

Sammen-

vejet

0,6

1,5

2,1

Revideret skøn

Indeks

1,2

2,0

Vægt

0,3

0,7

Sammen-

vejet

0,4

1,4

1,8

-0,3

Ændring

Anm.: Prisindekset er en sammenvejning af flere underliggende prisindeks. Indeks og vægte er afrundet til

én decimal. Afrunding i tabellen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Pris- og lønudvikling på sundhedsområdet fra 2016-2017 blev oprindeligt skønnet til 1,8 pct.

ekskl. medicintilskud,

jf. Aftale om regionernes økonomi for 2017 af juni 2016.

Det reviderede skøn for pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet fra 2016-2017 er 1,5

pct. ekskl. medicintilskud. Det er dermed 0,3 procentpoint lavere end det oprindelige skøn,

jf.

tabel 6.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 6

Revideret skøn for pris- og lønudvikling på sundhedsområdet (ekskl. medicintilskud) fra 2016 til

2017 (dekomponeret)

Oprindeligt skøn

Indeks

Priser (inkl. sygesikring)

Løn

Samlet PL-indeks

1,4

2,1

Vægt

0,5

Sammen-

vejet

0,7

1,1

1,8

Revideret skøn

Indeks

0,9

1,9

Vægt

0,5

Sammen-

vejet

0,4

1,0

1,5

-0,3

Ændring

Anm.: Prisindekset er en sammenvejning af flere underliggende prisindeks. Indeks og vægte er afrundet til én deci-

mal. Afrunding i tabellen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

For regional udvikling blev pris- og lønudvikling fra 2016-2017 oprindeligt skønnet til 2,6 pct.,

jf. Aftale om regionernes økonomi for 2017 af juni 2016.

Det reviderede skøn for pris- og lønudviklingen vedrørende regional udvikling fra 2016-2017

er 2,4 pct. Det er dermed 0,2 procentpoint lavere end det oprindelige skøn,

jf. tabel 7.

Tabel 7

Revideret skøn vedrørende regional udvikling fra 2016 til 2017 (dekomponeret)

Oprindeligt skøn

Indeks

Priser

Løn

Samlet PL-indeks

2,8

2,1

Vægt

0,8

0,2

Sammen-

vejet

2,1

0,5

2,6

Revideret skøn

Indeks

2,5

1,9

Vægt

0,8

0,2

Sammen-

vejet

1,9

0,5

2,4

-0,2

Ændring

Anm.: Prisindekset er en sammenvejning af flere underliggende prisindeks. Indeks og vægte er afrundet til én deci-

mal. Afrunding i tabellen kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

PL-reguleringen af de kommunale og regionale udgiftslofter

Eftersom skønnet for pris- og lønudviklingen for sundhed på det regionale område fastsættes

ekskl. medicintilskud, er det regionale delloft for sundhedsområdet korrigeret for skønnede

udgifter til medicintilskud på ca. 5,9 mia. kr. før pris- og lønopregningen.

For at få en samlet opregningsfaktor for det regionale delloft for sundhedsområdet er pris- og

lønskønnet for sundhed ekskl. medicintilskud vægtet i tabel 8. Vægten er beregnet som

andelen af udgifter til sundhed ekskl. medicintilskud af de samlede udgifter til sundhed.

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Tabel 8

Vægtning af skønnet for den regionale pris- og lønudvikling for sundhed ekskl. medicin

Skøn for sundhed

Vægt af sundhed

ekskl. medicintilskud ekskl. medicintilskud

Pris- og lønudviklingen i 2018

Ændrede pris- og lønforudsætninger vedr. 2017

1,6

-0,3

0,95

Sammenvejet

1,5

-0,3

Den samlede opregning af de kommunale og regionale udgiftslofter, der tager højde for revi-

derede skøn for pris- og lønudviklingen i 2017, fremgår af tabel 9.

Tabel 9

Pris- og lønregulering af kommunale og regionale udgiftslofter

Ændrede pris- og lønforud-

Samlet opregnings-

Skøn 2017-2018 (pct.)

sætninger vedr. 2017 (pct.)

faktor (pct.)

Kommunalt loft for serviceudgifter

Regionalt delloft for sundhedsudgifter

Regionalt delloft for regional udvikling

-0,3

-0,2

1,7

1,5

2,4

1,4

1,2

2,2

Disse forudsætninger giver anledning til korrektioner af de kommunale og regionale udgifts-

lofter som angivet i tabel 10.

Tabel 10

Loftkorrektioner som følge af pris- og lønopregning af de kommunale og regionale udgiftslofter

Mio. kr., 2018-pl

Kommunalt udgiftsloft

Regionalt delloft for sundhedsudgifter

Regionalt delloft for udviklingsopgaver

2018

3.389

1.353

2019

3.389

1.353

2020

3.389

1.353

Udgiftslofter og statens finanser · August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Bilag 2. Indtægter og udgifter

Nyt kapitel

2.1 Statens indtægter

Af bilagstabel 2.1 fremgår de budgetteringsforudsætninger, der ligger til grund for de skønne-

de indtægter i 2017 og 2018. I forhold til vurderingen i maj er skønnet for realvæksten i BNP

opjusteret med 0,3 pct.-point i 2017. Væksten i privatforbruget i 2017 er opjusteret med 0,4

pct.-point.

I 2018 er skønnet for væksten i BNP opjusteret med 0,1 pct.-point, mens skønnet for væk-

sten i privatforbruget, ligesom i 2017, er opjusteret med 0,4 pct.-point.

Bilagstabel 2.1

Budgetteringsforudsætninger 2017-2018

2017

Maj

BNP, realvækst i pct.

Privatforbrug, realvækst i pct.

Heraf bilkøb

Forbrugerpriser, vækst i pct.

Momsgrundlag, vækst i pct.

Timeløn for LO/DA-arbejder, vækst i pct.

Ledighed, 1.000 personer

Beskæftigelse, 1.000 personer

Udskrivningsgrundlag, bundskat, mia. kr.

Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbid-

rag, mia. kr.

Oliepris, kroner pr. tønde

1,7

2,0

5,4

1,3

4,4

2,5

85,2

2.813

1.136

1.196

373

August

2,0

2,4

6,6

1,1

4,6

2,5

87,4

2.819

1.136

1.200

339

Ændr.

0,3

0,4

1,2

-0,2

0,2

0,0

2,2

5,1

0,6

3,3

-34,0

Maj

1,7

2,0

4,0

1,6

4,3

2,8

83,7

2.835

1.177

1.239

410

2018

August

1,8

2,4

4,0

1,5

4,5

2,8

86,2

2.841

1.184

1.243

356

Ændr.

0,1

0,4

0,0

-0,1

0,2

0,0

2,5

5,1

6,8

4,1

-53,6

Udgiftslofter og statens finanser

August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

2.2 Statens udgifter

Der er ikke opgjort reviderede udgiftsskøn fordelt på udgiftskategorier for 2017, da skønnet

ligesom majvurderingen er baseret på ministeriernes udgiftsopfølgning 1.

Statens udgifter i 2018

Af bilagstabel 2.2 fremgår en detaljeret oversigt over de på finanslovforslaget for 2018 bud-

getterede udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i 2018.

Bilagstabel 2.2

Statens driftsudgifter, tilskud og overførsler til udlandet i 2018 (loftsbelagte)

FFL18

Mia. kr., årets priser

Undervisning og folkeoplysning

Videregående uddannelser, forskning mv.

Forsvaret, hjemmeværnet og beredskab

Moms- og BNI-bidrag til EU

Justitsområdet

Udviklingsbistand på Udenrigsministeriets område

Transportområdet, herunder veje, jernbaner og kollektiv trafik

Social- og indenrigsområdet, udlændinge og integration

Købsmomsreserve

Miljø, fødevarer, energi, forsyning og klima

Kulturområdet samt kirke

Skatteområdet

Tilskud til Grønland og Færøerne

Sundheds- og ældreområdet

Udenrigstjenesten, internationale organisationer mv.

Beskæftigelsesområdet

Erhvervs- og vækstområdet

Indsatser vedr. by, bolig og landdristrikter

Reserver på § 35

Resterende driftsudgifter, tilskud og overførsler til udlandet

Udgifter under delloftet for driftsudgifter i alt

30,1

30,0

19,2

18,3

17,0

12,7

7,9

5,7

8,2

6,6

6,3

7,6

4,5

4,3

2,6

2,1

1,3

0,3

9,1

1,8

195,7

Udgiftslofter og statens finanser

August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

Af bilagstabel 2.3 fremgår en detaljeret oversigt over de på finanslovforslaget for 2018 bud-

getterede udgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2018.

Bilagstabel 2.3

Statens udgifter til indkomstoverførsler i 2017 (loftsbelagte)

FFL18

Mia. kr., årets priser

Folkepension

Tjenestemandspensioner

SU-stipendier

Førtidspension mv.

Børnefamilieydelse

Efterløn

Barselsdagpenge

Boligstøtte

Fleksjob og ledighedsydelse mv.

Sygedagpenge

Udlændinge- og integrationsområdet

Børnetilskud mv.

Ressourceforløbsydelse

Driftsudgifter ved aktivering

Befordring, godtgørelse og elevstøtte/skoleydelse mv.

Personlige tillæg og varmetillæg

Forsørgelse i hjemmet af børn med nedsat funktionsevne

Seniorjob

Jobrotation

Overførsel fra den sociale pensionsfond

Resterende indkomstoverførsler under delloftet for indkomstoverførsler

Udgifter under delloftet for indkomstoverførsler i alt

136,7

25,0

20,7

18,0

14,8

11,4

10,5

8,4

4,7

2,5

3,2

1,3

1,0

0,8

0,9

0,5

0,2

-13,3

2,6

262,0

Udgiftslofter og statens finanser

August 2017

L 217 - 2016-17 - Bilag 1: Udgiftslofter og statens finanser, fra finansministeren

fm.dk