L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om den samlede skattelettelse, de 1000 rigeste personer, opgjort på baggrund af lønindkomst, vil få i antal kroner i 2025, til skatteministeren, kopi til finansministeren

Finansudvalget 2016-17
L 216
Offentligt

29. september 2017

J.nr. 2017 - 5929

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 216

–

Forslag til finanslov for finansåret 2018.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 55 af 14. september 2017. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

L 216 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om den samlede skattelettelse, de 1000 rigeste personer, opgjort på baggrund af lønindkomst, vil få i antal kroner i 2025, til skatteministeren, kopi til finansministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse den samlede skattelettelse, de 1000 rigeste personer, opgjort på bag-

grund af lønindkomst, vil få i antal kroner i 2025, såfremt hele regeringens skattereform

”Sådan forlænger vi opsvinget” gennemføres?

Svar

Regeringen har med skatteudspillet

”Sådan forlænger vi opsvinget –

Jobreformens fase II”

fore-

slået en række initiativer, der bl.a. skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, at det

bliver lettere at forsørge sig selv og sine, samt at danskerne har større frihed til selv at be-

stemme, hvad deres penge bruges på.

I udspillet indgik et forslag om at nedsætte registreringsafgiften, så det bliver billigere at

købe en bil, og i forlængelse heraf har regeringen og Dansk Folkeparti den 21. september

2017 indgået en aftale om

Omlægning af bilafgifterne.

Initiativerne i skatteudspillet (ekskl. forslaget om at sænke registreringsafgiften) skønnes

samlet set at sænke skatterne med ca. 21 mia. kr. målt i umiddelbar virkning. Arbejdsud-

buddet skønnes at blive øget med ca. 6.800 personer og strukturelt BNP med knap 6 mia.

kr.

Antallet af personer med en lille økonomisk gevinst ved at arbejde reduceres med ca.

21.000. Jobreformens fase II vil dermed være med til at sikre vækst og beskæftigelse.

Med udgangspunkt i indkomstoplysningerne fra 2014 skønnes de 1.000 personer, som

har de højeste arbejdsindkomster

i dette år, at få en samlet skattenedsættelse på ca. 240

mio. kr. i 2025 svarende til en gennemsnitlig skattenedsættelse på ca. 240.000 kr.,

jf. tabel

Det skal ses i lyset af, at de 1.000 personer, som har de højeste arbejdsindkomster, i ud-

gangspunktet (med gældende skatteregler) har en samlet skattebetaling på knap 5,4 mia.

kr.

–

svarende til en gennemsnitlig skattebetaling pr. person på knap 5,4 mio. kr. Dvs. den

gennemsnitlige skattenedsættelse for denne gruppe udgør ca. 4�½ pct. af gruppens gen-

nemsnitlige skattebetaling.

Det oprindelige udspil (inkl. forslaget om at sænke registreringsafgiften) skønnedes samlet set at sænke skatter og afgifter

med ca. 23 mia. kr. målt i umiddelbar virkning samt at øge arbejdsudbuddet med ca. 7.600 personer og strukturelt BNP

med godt 6�½ mia. kr.

Afgrænset ud fra grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget, dvs. al arbejdsindkomst inkl. indbetalinger til arbejdsmarkeds-

pension og den del af overskud af egen virksomhed, der ikke er kapitalindkomst.

Side 2 af 3

Tabel 1. Skattenedsættelse som følge af udspil til Jobreform fase II samt nuværende skattebetaling

for hhv. de 1.000, 500 og 100 personer med de højeste arbejdsindkomster (2025-regler i 2018-ni-

veau)

Nedsættelse af skattebetaling som

følge af udspil til Jobreform fase II

Samlet nedsættelse Gns. nedsættelse

(mio. kr.)

1.000 personer

500 personer

100 personer

240

160

(1.000 kr.)

240

320

600

Samlet betaling

(mio. kr.)

5.380

3.600

1.380

Gns. betaling

(1.000 kr.)

5.380

7.200

13.800

Nuværende skattebetaling

1) Den nuværende skattebetaling er opgjort som summen af arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, topskat, kommuneskat, kir-

keskat, grøn check, udligningsskat, definitiv udbytteskat (inkl. progressiv udbytteskat), virksomhedsskat, forskerskat, ejen-

domsværdiskat og dagbøder.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Data for 2014 er fremskrevet til 2018 med forud-

sætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.

Det bemærkes, at omkring 2 pct. af de betragtede personer ikke umiddelbart vil opnå en

lavere skattebetaling, da de enten har udenlandsk arbejdsindkomst

eller er omfattet af

forskerskatteordningen

. Dette har dog kun marginal betydning for resultaterne i tabel 1.

Da beregningerne er baseret på en stikprøve og vedrører en relativt begrænset person-

kreds, er de behæftet med stor usikkerhed. Dertil kommer, at der er stor årlig udskiftning

i gruppen af personer med de højeste indkomster. Det vil således ikke være den samme

personkreds, der år efter år opnår en skattereduktion på det nævnte niveau.

Personer med bopæl i Danmark og arbejde i udlandet skal som udgangspunkt selvangive den udenlandske arbejdsind-

komst på den danske selvangivelse og betale dansk skat af lønnen. Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med

det pågældende land, eller arbejdet falder ind under hhv. ligningslovens § 33 eller § 33 A, kan der forekomme delvist eller

fuldt nedslag i den danske skattebetaling.

Forskerskatteordningen giver mulighed for bruttobeskatning med 26 pct. + arbejdsmarksbidrag af løn til forskere og

medarbejdere fra udlandet med en løn på minimum 65.100 kr. (2018-niveau) + bidrag til ATP pr. måned i en periode på

op til i alt 5 år.

Side 3 af 3