Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185
Offentligt
1753439_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 353878
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 11 (L 185
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 11:
”Ministeren
bedes bekræfte, at forslaget lægger op til, at alle former for tvangsbe-
handling ikke må bruges af hensyn til orden, administration, ressourcer eller perso-
nale.”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at tvangsbehandling alene må iværksættes med henblik på at gen-
nemføre en nødvendig sundhedsfaglig behandling, og at tvangsindgreb alene må an-
vendes, hvis det er nødvendigt for at gennemføre tvangsbehandlingen. De nærmere
betingelser og principper for tvangsbehandling og tvangsindgreb fremgår af de fore-
slåede bestemmelser i §§ 4-5 og §§ 6-12.
Forinden der træffes beslutning om tvangsbehandling, og forinden tvangsbehandling
iværksættes, skal der i henhold til den foreslåede § 5, stk. 2, være forsøgt med tillids-
skabende tiltag, ligesom patienten skal være forsøgt motiveret til frivilligt at medvirke
til behandlingen.
I afsnit 2.1.3.1 i bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende herom:
”Tva gsbeha dli g å aldrig være det første valg eller de løs i g, der per auto a-
tik vælges, hvis patienten modsætter sig behandlingen. Det er derfor en helt grund-
læggende forudsætning, før der træffes beslutning om tvang, og før tvangen iværk-
sættes, at personalet gennem tillidsskabende tiltag, motiverende samtaler og pæda-
gogiske virkemidler har forsøgt at overtale patienten til frivilligt at lade sig behandle.
Behandling ved brug af tvang må ikke gennemføres, før patienten er forsøgt motive-
ret til frivilligt at edvirke til beha dli ge .”
For så vidt angår anvendelsen af tvangsindgreb til brug for gennemførelsen af tvangs-
behandling er det fastsat udtrykkeligt i den foreslåede § 7, stk. 2, at tvangsindgreb
ikke må erstatte personlig pleje og omsorg.
Tvangsbehandling og tvangsindgreb må således ikke anvendes af ressourcemæssige,
administrative eller ordensmæssige hensyn.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Frederik Rechenback Enelund