L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 164 Bilag 1
Offentligt

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Den 20. januar 2017

Høring over udkast til lovændringer som opfølgning på frikommuneforsøget 2012-

2015

Dansk Erhverv modtog den 20. december 2016 høring over udkast til en række lovændringer som

opfølgning på frikommuneforsøget 2012-2015.

Dansk Erhverv arbejder generelt for at sikre en mindre, men mere effektiv offentlig sektor. En vigtig

vej til at opnå det mål, er, at skabe øget konkurrence om det offentliges opgave og nytænke den

måde service bliver leveret til borgeren.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv støtter generelt lovinitiativer, der sikrer en effektiv organisering og åbner op for

åben konkurrence og øget frit valg for borgeren. Dansk Erhverv kan imidlertid ikke støtte loviniti-

ativer, der under dække af afbureaukratiseringstiltag, skaber ulige konkurrence mellem offentlige

og private aktører.

Konkrete bemærkninger

Dansk Erhverv har følgende konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:

1. Bekæmpelse af bjørneklo mv.

Dansk Erhverv har ikke bemærkninger til dette forslag.

2. Afgiftsfri institutions busser

Lovforslaget giver kommuner bedre mulighed for at udnytte institutionsbusser, der er fritaget for

registreringsafgift, på en mere fleksibel måde.

Dansk Erhverv kan ikke støtte lovforslaget i dets nuværende udformning.

Som vi læser forslaget vil institutionskørslen også efter ændringen betragtes som ikke-erhvervs-

mæssig kørsel. Det betyder at kommunerne med forslaget får en konkurrencemæssig fortrinsstil-

ling i forhold til de private busselskaber, der er omfattet af en række krav til erhvervsmæssig per-

sonbefordring.

Det gælder krav til krav til tilladelser, faglighed, økonomi og vandel til operatøren. Tilsvarende vil

kommunerne ikke skulle leve op til samme krav til såvel grunduddannelse som løbende efterud-

dannelse og erfaring hos den person, der fører bussen som en privat operatør.

JSC

[email protected]

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Lovforslaget vil derfor betyde, at en større mængde kørsel sker af plejehjemsbeboere og hjemme-

boende ældre, sker på et ringere og mindre fagligt velfunderet kørselstilbud, end tilfældet er i dag.

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at lovforslaget ikke forholder sig til det forventelige prove-

nutab, der vil være en konsekvens af, at flere kommunalt ejede busser fremover bliver fritaget for

registreringsafgift.

Dansk Erhverv foreslår derfor, at ministeriet tager initiativ til en drøftelse med sigte på at skabe

en konkurrenceneutral løsning.

3. Fælleskommunale callcentre

–

private skal tænkes ind

Forslaget vil gøre det muligt for kommuner at oprette fælleskommunale callcentre i forbindelse

med varetagelsen af kommunale borgerservicecentre.

Dansk Erhverv kan støtte forslaget, men henvisning til at det kan betyde en mere effektiv kommu-

nal organisering.

Dansk Erhverv finder det imidlertid afgørende, at det udtrykkeligt af loven kommer til at fremgå,

at kommuner kan samarbejde med private om løsningen af callcenter-opgaver. Der er et veludvik-

let marked for callcenter-løsninger, og det vil være et oplagt bidrag til fornyelsen af den offentlige

sektor at inddrage private callcentervirksomheder i varetagelsen af de kommunale opgaver.

Hvis de opgaver, som callcentrene varetager, indebærer myndighedsudøvelse, bør der udtrykkelig

tages stilling til, om de private aktører kan varetage disse myndighedsopgaver eller ej. Af samme

grund vil det være oplagt, at det i loven eller lovbemærkningerne defineres, hvilke opgaver der

ikke indebærer myndighedsudøvelse.

4. Lovforslag om reklamering på kommunal ejendom mv.

Dansk Erhverv kan støtte forslaget.

Dansk Erhverv står til rådighed for en videre drøftelse og evt. uddybning af bemærkningerne til

lovforslaget.

Med venlig hilsen

Jakob Scharff

Markedschef

[email protected]

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Helle Fich Pedersen

Specialkonsulent

Høringssvar på lovforslag med diverse lovændringer (Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015).

Danske Busvognmænds høringsvar knytter sig til lovforslagets § 2 (Ændring af registreringsafgiftsloven).

Lovforslaget giver plejecentre og lignende, der ejer institutionsbusser en øget fleksibilitet på to punkter:

1. Køretøjerne kan ud over kørsel med egne beboere benyttes til andre formål, der er i institutionens

interesse, og

2. Køretøjerne kan have flere institutioner som brugere.

Lovforslaget kan potentielt reducere den provenu, staten opnår i forbindelse med indregistrering af busser til

ikke-erhvervsmæssig personbefordring. Størrelsen af dette provenutab kender vi ikke.

Erhvervsmæssig personbefordring med bus er omfattet af lov om buskørsel og herunder en række krav til

tilladelser, faglighed, økonomi og vandel til operatøren / køretøjsejeren. Tilsvarende er der krav om såvel

grunduddannelse som løbende efteruddannelse og erfaring hos den person, der fører bussen.

En konsekvens af lovforslaget (øget fleksibilitet) vil være, at den mængde buskørsel, der udføres af og for

plejecentre og lignende institutioner forøges. Dermed vil en større trafikmængde blive udført af institutioner

(og chauffører), der ikke har de økonomiske og faglige forudsætninger, der kræves i henhold til lov om

buskørsel. Alt andet lige vil beboerne og de hjemmeboende ældre, der benytter bustrafikken få et ringere og

mindre, fagligt velfunderet kørselstilbud, end tilfældet er i dag.

Med venlig hilsen

Lasse Repsholt

Chefkonsulent

Danske Busvognmænd / Danish Bus and Coach Owners' Association

Vesterbrogade 10, 3.

DK-1620 København V

Tel: +45 7022 7099

Mob: +45 2047 8003

Fax: +45 7022 1099

[email protected]

www.db-dk.dk

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Ministeriets sagsnr. 2016-9716

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte lovforslag.

DANSKE ÆLDRERÅD er positive overfor forslaget om ændring af registreringsafgiftsloven, som gør det

muligt for flere kommunale institutioner at eje og benytte en bus i fællesskab.

P.b.v.

Med venlig hilsen

Dorthe Neergaard

Ældrepolitisk konsulent

DANSKE ÆLDRERÅD

Jernbane Allé 54, 3. th.

2720 Vanløse

Tlf.:

3877 0160

Direkte nr.: 3877 0163

Hvis du vil vide mere om DANSKE ÆLDRERÅD se www.danske-aeldreraad.dk

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Sendt til:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

databeskyttel-

[email protected]

20. januar 2017

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2016-112-0642

Dok.nr. 414501

Sagsbehandler

Mette Hansen

Direkte 3319 3212

Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om drift af

landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov

om kommunale borgerservicecentre og lov om kommuners og regioners

anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre

(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015)

Ved e-mail af 20. december 2016 har Økonomi- og Indenrigsministeriet an-

modet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:

Lovforslagets § 4, nr. 3 (Lov om kommunale borgerservicecentre og fæl-

leskommunale callcentre § 3a)

Ved lovforslagets § 4, nr. 3, indsættes der er i lov om kommunale borgerser-

vicecentre og fælleskommunale callcentre § 3a, stk.1, en bestemmelse om at

kommunalbestyrelsen sammen med en eller flere andre kommunalbestyrelser

kan beslutte at oprette at fælleskommunalt callcenter, som yder service til

borgere og virksomheder i de kommuner, der deltager i det fælleskommunale

callcenter.

Det følger endvidere af forslaget til en ny § 3a, stk. 2, at det fælleskommunale

callcenter til brug for varetagelsen af den i stk. 1 nævnte service har adgang til

de deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer.

Datatilsynet har noteret sig, at bestemmelsen har samme ordlyd som frikom-

munelovens § 29a.

Datatilsynet har desuden noteret sig, at det af forslagets særlige bemærkninger

til § 4, bl.a. fremgår:

at persondatalovens regler finder anvendelse ved opslag i de deltagende

kommuners elektroniske systemer

at de enkelte deltagende kommuner i et fælleskommunalt callcenter vil

være dataansvarlig

at den kommune, der som led i callcenterfunktionen foretager opslag i de

øvrige deltagekommuners systemer på vegne af disse kommuner, er data-

behandler for disse kommuner

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

at der skal indgås en databehandleraftale mellem de enkelte kommuner

Datatilsynet skal generelt henvise til pkt. 4 i tilsynets høringssvar af 18. marts

2013 til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Høringssvaret er vedlagt i kopi.

Datatilsynet skal særligt fremhæve følgende fra ovennævnte høringssvar:

”4.3.

Særligt med hensyn til identifikation af borgeren skal Datatilsynet

understrege, at den dataansvarlige myndighed skal sikre sig, at medar-

bejderne i callcentret kun afgiver personoplysninger til den rette per-

son. Tilsynet skal understrege, at datasikkerheden ikke må baseres ale-

ne på, at borgeren kan oplyse et personnummer.

Datatilsynet opfordrer til, at problemstillingen om sikring af identiteten

indgår i det videre arbejde.

4.4.

Persondatalovens begrænsninger ligger navnlig i kravet om, at of-

fentlige myndigheder ikke må behandle eller have adgang til oplysnin-

ger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres konkrete myn-

dighedsudøvelse. Dette krav er udtrykt i forskellige afskygninger i lo-

vens almindelige behandlingsregler, de generelle krav i lovens § 5 samt

lovens regler om behandlingssikkerhed.

Datatilsynet har tidligere tilkendegivet, at en generel adgang for med-

arbejdere til alle borgerrelaterede oplysninger er meget vidtgående, og

at en sådan adgang er vanskelig at forene med persondatalovens § 5 og

de generelle krav om datasikkerhed i lovens § 41, stk. 3, som bl.a. er

udmøntet i sikkerhedsbekendtgørelsens § 11.

Adgangen til borgerrelaterede oplysninger i et callcenter må efter Da-

tatilsynets opfattelse begrænses til de nødvendige oplysninger, og det

skal tilstræbes, at adgangen til navnlig følsomme oplysninger om f.eks.

sociale sager begrænses mest muligt. For at leve op til databeskyttelses-

reglerne må der etableres de fornødne it-sikkerhedsmæssige rammer for

databehandlingen, således at de medarbejdere, som skal varetage op-

gaver i callcentrene, ikke har adgang til oplysninger, som de ikke har

behov for i forbindelse med deres konkrete opgavevaretagelse.

I sit høringssvar af 7. januar 2005 over forslag til lov om kommunale

borgerservicecentre udtalte Datatilsynet bl.a., at den påtænkte brug af

medarbejdere til løsning af forskellige opgaver gjorde det påkrævet, at

der i forbindelse med servicecenterkonstruktionen og IT-understøttelsen

af centrene sker en forøgelse af behandlingssikkerheden, herunder med

hensyn til styring af brugerrettigheder og interne kontrolordninger i

forhold til medarbejdernes anvendelse af IT-systemerne.

Det var endvidere Datatilsynets opfattelse, at etablering af servicecent-

re medfører, at kommunerne må styrke uddannelse og vejledning af

medarbejderne om behandlingen af personoplysninger, herunder navn-

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

lig under hvilke betingelser en medarbejder lovligt kan behandle per-

sonoplysninger, som vedkommende er autoriseret til.

Datatilsynet skal henstille, at de nævnte aspekter om behandlingssik-

kerhed og uddannelse og vejledning af medarbejdere omtales i det fore-

liggende lovforslags bemærkninger, således at det sikres, at hensyn til

persondatabeskyttelse også indgår i det videre arbejde med etablering

af callcentre.”

Datatilsynet skal hertil bemærke, at ovenstående fortsat er udtryk for tilsynets

opfattelse af, hvilke aspekter der er vigtige at tage stilling til i forbindelse med

etablering af fælleskommunale callcentre.

Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at det følger af persondata-

lovens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lig-

nende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet

i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalel-

se fra Datatilsynet.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser, der

skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyt-

telse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Lene Kragelund

Chefkonsulent

Bilag:

Kopi af Datatilsynets høringssvar af 18. marts 2013 til Økonomi-

og Indenrigsministeriet.

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Sendt til:

[email protected]

med kopi til:

[email protected]

18. marts 2013

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2013-112-0181

Sagsbehandler

Maiken Bøgelund Bek

Direkte 3319 3226

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af frikom-

muneloven (Etablering af yderligere forsøgsmuligheder for frikommu-

nerne)

Ved e-mail af 12. februar 2013 har Økonomi- og Indenrigsministeriet anmo-

det om Datatilsynets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Datatilsynet skal udtale følgende:

1. Lovforslagets § 1, nr. 8 (frikommunelovens § 12 a)

1.1.

Ved lovforslagets § 1, nr. 8, indsættes der i frikommunelovens § 12 a, stk.

1, en bestemmelse om, at vedkommende minister kan godkende frikommune-

forsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune kan indføre obligato-

risk digital selvbetjening på de serviceområder på ministerens ressort, som

kommunen udvælger.

I bemærkningerne til bestemmelsen er bl.a. henvist til de almindelige be-

mærkninger i L 159 vedrørende lov nr. 558 af 18. juni 2012.

Datatilsynet går umiddelbart ud fra, at de tilkendegivelser om forholdet til

persondataloven, som indgår i afsnit 3.2. i L 159 ligeledes gælder for dette

lovforslag, herunder at lovforslaget ikke ændrer noget i forhold til persondata-

loven. Tilsynet forudsætter således, at såvel persondataloven

som sikker-

hedsbekendtgørelsen

fuldt ud finder anvendelse på behandling af personop-

lysninger omfattet af lovforslaget. Eventuelle ændringer i forhold til person-

dataloven, bør således utrykkeligt fremgå af lovforslaget.

1.2.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, vedrørende frikommunelovens § 12

a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i en frikommune kan fastsætte, at ansøgnin-

ger, anmeldelser, indberetninger mv. på serviceområder godkendt efter stk. 1

skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøg-

ningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). An-

søgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunal-

bestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 4.

1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.

2 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse

nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,

som behandles for den offentlige forvaltning.

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Datatilsynet opfordrer til, at der tages stilling til, hvorvidt der også kan stilles

krav om, at borgernes udøvelse af deres rettigheder efter persondataloven på

de omhandlede områder skal ske digitalt. I givet fald bør forholdet til person-

dataloven og databeskyttelsesdirektivet

beskrives i lovforslaget.

I forhold til flere af persondatalovens regler om rettigheder for registrerede

fremgår det af persondatalovens forarbejder (L 147 i Folketingsåret 1999-

2000), at der ikke kan stilles formkrav til den registreredes anmodninger. Det-

te gælder § 31 om indsigtsret og § 37 om retten til at få oplysninger, der er

urigtige eller vildledende, rettet, slettet eller blokeret.

En fravigelse af forudsætningerne i persondataloven bør underkastes en poli-

tisk beslutningsproces og bør efter Datatilsynets opfattelse kun gennemføres,

hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor.

2. Lovforslagets § 1, nr. 10 (frikommunelovens § 24 e)

2.1.

Ved lovforslagets § 1, nr. 10, indsættes der i frikommunelovens § 24 e,

stk. 1, en bestemmelse om, at ministeren for by, bolig og landdistrikter kan

fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i en frikommune kan indføre

obligatorisk digital selvbetjening om forhold, som er omfattet af lov om byg-

nings- og boligregistrering eller regler udstedt i medfør heraf. Der kan herun-

der fastsættes regler om, at ændringer i oplysningerne i bygnings- og boligre-

gistret meddeles ejeren digitalt.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a., at den foreslåede be-

stemmelse giver hjemmel til, at ministeren for by, bolig og landdistrikter ved

at fastsætte særlige regler for frikommunerne kan godkende, at der i specifik-

ke frikommuner kan stilles krav om, at meddelelser til og fra kommunalbesty-

relsen vedrørende bygnings- og boligregistret (BBR) obligatorisk skal frem-

sendes digitalt. Ministeren kan således ved bekendtgørelse bl.a. fastsætte,

hvilke frikommuner der omfattes af forsøget. Udmøntningen af bestemmelsen

forudsætter, at der kan opnås aftale mellem ministeren og de enkelte frikom-

muner om obligatorisk digital kommunikation.

Efter lovforslagets § 1, nr. 10, vedrørende frikommunelovens § 24 e, stk. 3,

kan ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætte, at ansøgninger, an-

meldelser, indberetninger mv. efter stk. 1 skal indgives til kommunalbestyrel-

sen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller

til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital

selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4 og 5.

Datatilsynet bemærker, at der f.eks. kan være tale om indsigt i BBR, og hen-

viser til sine bemærkninger i afsnit 1.2. om rettighederne efter persondatalo-

ven.

3 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger.

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

3. Lovforslagets § 1, nr. 13 (frikommunelovens § 26 b)

3.1.

Ved lovforslagets § 1, nr. 13, indsættes der i frikommunelovens § 26 b,

stk. 1, en bestemmelse om, at personer, der er borgere i en frikommune, der

har valgt at indgå i et partnerskab om et samlet behandlingsforløb på tværs af

sektorer og områder indenfor samme sektor for personer, som er i størst risiko

for at ende på varig forsørgelse eller blive genindlagt flere gange, tilbydes en

samtale med henblik på udarbejdelse af en plan for et samlet behandlingsfor-

løb, der har til formål at understøtte den pågældende frikommunes muligheder

for at lave forsøg med nye samarbejdsmodeller med øget fokus på, hvordan

tidlig indsats og inddragelse af borgeren kan bidrage til at skabe mere sam-

menhængende patientforløb.

Det følger endvidere af forslaget til ny § 26 b, stk. 2, at til brug for en fri-

kommunes fastlæggelse af, hvilke af kommunens borgere, som skal tilbydes

en samtale om et samlet behandlingsforløb i medfør af stk. 1, videregiver en

sundhedsperson de nødvendige oplysninger om borgerens helbredsmæssige

forhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til fri-

kommunen. Der indhentes samtykke fra den berørte borger i forbindelse med

den i stk. 1 nævnte samtale.

I lovforslagets almindelige bemærkninger er bl.a. anført:

”Særligt for så vidt angår den foreslåede § 26

b bemærkes, at det følger af artikel 8,

stk. 1, i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-

handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (personda-

tadirektivet), at medlemsstaterne forbyder behandling af personoplysninger om bl.a.

helbredsforhold. Af artikel 8, stk. 2, litra e, følger det bl.a., at stk. 1 ikke finder anven-

delse, hvis behandlingen vedrører oplysninger, som er nødvendig for, at retskrav kan

fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Det følger endvidere af § 7, stk. 1, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-

sonoplysninger med senere ændringer (persondataloven), at der ikke må behandles op-

lysninger om bl.a. helbredsmæssige forhold. Af lovens § 7, stk. 2, nr. 4, følger det, at

bestemmelsen i stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig for, at et

retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Med den foreslåede bestemmelse tilvejebringes et grundlag for, at borgere i de om-

handlede kommuner får adgang til et samlet behandlingsforløb, som nævnt i lovforsla-

gets § 1, stk. 1. Udveksling af personoplysninger kan i den forbindelse ske i nødven-

digt omfang. Det vurderes ikke, at der kan rejses tvivl om forslagets forenelighed med

EU-retten.”

Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a., at:

”Formålet med den foreslåede bestemmelse er at understøtte frikommuners mulighe-

der for at lave forsøg med nye samarbejdsmodeller med øget fokus på, hvordan tidlig

indsats og inddragelse af borgeren kan bidrage til at skabe mere sammenhængende pa-

tientforløb. Dette skal understøtte, at borgeren oplever at blive behandlet i ét samlet og

proaktivt sundhedsvæsen, f.eks. igennem etablering af såkaldte partnerskabsprojekter

mellem region, almen praksis og forskellige forvaltninger indenfor kommunen.

Som det er beskrevet i de almindelige bemærkninger, pkt. 9, følger det af artikel 8, stk.

1, i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (persondatadirekti-

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

vet), at medlemsstaterne forbyder behandling af personoplysninger om bl.a. helbreds-

forhold. Af artikel 8, stk. 2, litra e, følger det bl.a., at stk. 1 ikke finder anvendelse,

hvis behandlingen vedrører oplysninger, som er nødvendig for, at retskrav kan fast-

lægges, gøres gældende eller forsvares.

Som det også er beskrevet i de almindelige bemærkninger, følger det endvidere af § 7,

stk. 1, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere

ændringer (persondataloven), at der ikke må behandles oplysninger om bl.a. helbreds-

mæssige forhold. Af lovens § 7, stk. 2, nr. 4, følger det, at bestemmelsen i stk. 1 ikke

finder anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges,

gøres gældende eller forsvares.

Målgruppen er de borgere, som er i størst risiko for at blive genindlagt eller ende på

varig forsørgelse. Bestemmelsen skal understøtte, at målgruppen kan identificeres og

stratificeres. Dette indebærer, at borgerne grupperes i forskellige risikogrupper med

henblik på, at målgruppen for interventionen identificeres.

Det fremgår af

stk. 1,

at de borgere, som kommunen vurderer, tilhører målgruppen,

herefter tilbydes en samtale med henblik på udarbejdelse af en samlet plan. Dette kan

f.eks. foregå i regi af borgerens alment praktiserende læge.

Bestemmelsen i

stk. 2

indebærer en pligt for sundhedspersoner til at videregive de

nødvendige oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold, øvrige rent private

forhold og andre fortrolige oplysninger til frikommunen til brug for frikommunens

fastlæggelse af, hvilke af frikommunens borgere, som skal tilbydes en samtale om et

samlet behandlingsforløb, jf. stk. 1.

Ved nødvendige oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold, øvrige rent pri-

vate forhold og andre fortrolige oplysninger forstås de typer af oplysninger, der er ud-

valgt af frikommunen som kriterier for, hvilke borgere, som skal modtage det i stk. 1

beskrevne tilbud.

Der kan f.eks. være tale om generelle patientjournaloplysninger om borgerens diagno-

se og behandling, diagnosekoder, antal konsultationer, speciallægehenvisninger, ind-

læggelsesfrekvens og sundhedsaktører i nuværende og tidligere forløb.

Der er ikke med bestemmelsen fastsat en begrænsning af, hvilke sundhedspersoner der

konkret har pligt til at videregive de nødvendige oplysninger. Der kan derfor ske vide-

regivelse fra såvel regionalt ansatte sundhedspersoner, f.eks. sygehusansatte læger,

som privatpraktiserende sundhedspersoner såsom borgerens alment praktiserende læ-

ge.

Der er således efter bestemmelsen tale om, at en sundhedsperson videregiver hel-

bredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling, hvilket er reguleret af sund-

hedslovens kapitel 9 om sundhedspersoners tavshedspligt, indhentning og videregivel-

se af helbredsoplysninger m.v.”

3.2.

Datatilsynet bemærker, at i forhold til bestemmelsen i databeskyttelsesdi-

rektivets artikel 8, stk. 2, litra e, om retskrav, vil vedtagelsen af en lovbe-

stemmelse som den foreliggende eventuelt kunne føre til, at der herefter vil

være tale om behandling inden for rammerne af § 7, stk. 2, nr. 4, i persondata-

loven.

Uden en sådan bestemmelse er det Datatilsynets umiddelbare vurdering, at der

ikke inden for rammerne af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, vil kunne ske

videregivelse som påkrævet.

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

3.3.

Efter Datatilsynets opfattelse er der navnlig behov for at vurdere forslaget

i forhold til databeskyttelsesdirektivets artikel 6, som svarer til persondatalo-

vens § 5. Tilsynet skal navnlig fremhæve kravene om saglighed, formålsbe-

stemthed og proportionalitet i databeskyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra

b og litra c.

Tilsynet finder umiddelbart, at der med den foreslåede bestemmelse lægges

op til en behandling af personoplysninger, der er meget vidtgående set i for-

hold til disse grundlæggende databeskyttelsesprincipper.

Datatilsynet skal i den forbindelse pege på, at de oplysninger, der påtænkes

videregivet, er indsamlet som led i behandling i sundhedssektoren, men nu vil

skulle anvendes i kommunerne som led i frikommunernes forsøg med nye

samarbejdsmodeller.

Datatilsynet stiller sig endvidere tvivlende overfor, om der er den fornødne

proportionalitet mellem den ønskede videregivelse af følsomme personoplys-

ninger fra sundhedssektoren og opfyldelsen af det formål, der er beskrevet i

forslaget. Datatilsynet skal anbefale, at dette spørgsmål overvejes nærmere i

det videre arbejde med lovforslaget.

Tilsynet foreslår endvidere, at det overvejes, om kriterierne til afgrænsning af,

hvilke personer der kan indhentes oplysninger om, samt hvilke oplysninger

der kan indhentes, bør beskrives nærmere i lovforslaget.

På det foreliggende grundlag finder Datatilsynet det tvivlsomt, om de foreslå-

ede bestemmelser er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet.

4. Lovforslagets § 1, nr. 15 (frikommunelovens § 29 a)

4.1.

Ved lovforslagets § 1, nr. 15, indsættes der i frikommunelovens § 29 a,

stk. 1, en bestemmelse om, at der kan etableres et fælleskommunalt callcenter,

som yder service til borgere med bopæl i en af de kommuner, der deltager i

det fælleskommunale callcenter.

Det følger endvidere af forslaget til ny § 29 a, stk. 2, at det fælleskommunale

callcenter til brug for varetagelsen af den i stk. 1 nævnte service har adgang til

de deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer.

I bemærkningerne til bestemmelsen er bl.a. anført, at der ved fælleskommuna-

le callcentre forstås et samarbejde mellem mindst to kommuner, herunder

mindst en frikommune, som indebærer, at medarbejdere fra en eller begge

kommuner modtager telefoniske henvendelser fra borgere i de deltagende

kommuner med forespørgsler om status på evt. sager, behov for information

mv. Et fælleskommunalt callcenter kan være forankret i en enkelt af de delta-

gende kommuner, som udfører opgaven for de øvrige deltagende kommuner,

eller callcenter-funktionen kan gå på skift blandt de deltagende kommuner.

Det er endvidere anført, at det som led i varetagelsen af den nævnte service vil

være nødvendigt, at medarbejderne i det fælleskommunale callcenter har en

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

afgrænset adgang til de deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndte-

ringssystemer. Med elektroniske dokumenthåndteringssystemer tænkes på de

deltagende kommuners almindelige sagsbehandlingssystemer. Det fælles-

kommunale callcenters adgang til disse systemer må alene omfatte de oplys-

ninger, som der nødvendige for callcentrets varetagelse af den nævnte ser-

viceopgave.

Det er desuden anført, at callcentret via en slags terminaladgang skal have

adgang til opslag i de deltagende kommuners sagsbehandlingssystemer med

henblik på at kunne se status på den henvendende borgers sag.

4.2.

Tilsynet går umiddelbart ud fra, at hver enkelt kommune fortsat vil være

dataansvarlig for enhver behandling af oplysninger, der foretages på kommu-

nens vegne

–

også når behandlingen sker i et callcenter.

Hvis en kommune overlader borgerbetjening, der omfatter behandling af per-

sonoplysninger, til en anden myndighed eller virksomhed

–

f.eks. en anden

kommune, som har et callcenter

–

vil der således efter tilsynets umiddelbare

vurdering være tale om, at den anden myndighed eller virksomhed er databe-

handler og handler på vegne af den dataansvarlige kommune.

I så fald skal persondatalovens regler om brug af databehandlere iagttages.

Tilsynet kan særligt fremhæve lovens § 42 og sikkerhedsbekendtgørelsens §

Datatilsynet foreslår,

at følgende sætning udgår eller omformuleres: ”Borge-

ren må ved sin telefoniske henvendelse og anmodning om oplysning om sa-

gens status antages at have givet samtykke til, at det fælleskommunale call-

center tilgår

den pågældendes sag og yder den ovennævnte service.”

Hvis

hensigten med sætningen er, at der skal være et selvstændigt dataansvar i call-

centret, skal Datatilsynet anmode om, at de organisatoriske forhold beskrives

nærmere, og at tilsynet får lovforslaget i fornyet høring.

4.3.

Særligt med hensyn til identifikation af borgeren skal Datatilsynet under-

strege, at den dataansvarlige myndighed skal sikre sig, at medarbejderne i

callcentret kun afgiver personoplysninger til den rette person. Tilsynet skal

understrege, at datasikkerheden ikke må baseres alene på, at borgeren kan

oplyse et personnummer.

Datatilsynet opfordrer til, at problemstillingen om sikring af identiteten indgår

i det videre arbejde.

4.4.

Persondatalovens begrænsninger ligger navnlig i kravet om, at offentlige

myndigheder ikke må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke

har behov for i forbindelse med deres konkrete myndighedsudøvelse. Dette

krav er udtrykt i forskellige afskygninger i lovens almindelige behandlings-

regler, de generelle krav i lovens § 5 samt lovens regler om behandlingssik-

kerhed.

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Datatilsynet har tidligere tilkendegivet, at en generel adgang for medarbejdere

til alle borgerrelaterede oplysninger er meget vidtgående, og at en sådan ad-

gang er vanskelig at forene med persondatalovens § 5 og de generelle krav om

datasikkerhed i lovens § 41, stk. 3, som bl.a. er udmøntet i sikkerhedsbe-

kendtgørelsens § 11.

Adgangen til borgerrelaterede oplysninger i et callcenter må efter Datatilsy-

nets opfattelse begrænses til de nødvendige oplysninger, og det skal tilstræ-

bes, at adgangen til navnlig følsomme oplysninger om f.eks. sociale sager

begrænses mest muligt. For at leve op til databeskyttelsesreglerne må der

etableres de fornødne it-sikkerhedsmæssige rammer for databehandlingen,

således at de medarbejdere, som skal varetage opgaver i callcentrene, ikke har

adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres

konkrete opgavevaretagelse.

I sit høringssvar af 7. januar 2005 over forslag til lov om kommunale borger-

servicecentre udtalte Datatilsynet bl.a., at den påtænkte brug af medarbejdere

til løsning af forskellige opgaver gjorde det påkrævet, at der i forbindelse med

servicecenterkonstruktionen og IT-understøttelsen af centrene sker en forøgel-

se af behandlingssikkerheden, herunder med hensyn til styring af brugerret-

tigheder og interne kontrolordninger i forhold til medarbejdernes anvendelse

af IT-systemerne.

Det var endvidere Datatilsynets opfattelse, at etablering af servicecentre med-

fører, at kommunerne må styrke uddannelse og vejledning af medarbejderne

om behandlingen af personoplysninger, herunder navnlig under hvilke betin-

gelser en medarbejder lovligt kan behandle personoplysninger, som vedkom-

mende er autoriseret til.

Datatilsynet skal henstille, at de nævnte aspekter om behandlingssikkerhed og

uddannelse og vejledning af medarbejdere omtales i det foreliggende lovfors-

lags bemærkninger, således at det sikres, at hensyn til persondatabeskyttelse

også indgår i det videre arbejde med etablering af callcentre.

5. Øvrige bemærkninger

Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens § 57,

at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignede generelle

retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse

med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatil-

synet.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Lena Andersen

Kontorchef

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Hermed fremsendes

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af drift af landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven,

skatteforvaltningsloven og flere andre love (Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012

–

2015)

Sagsnr. 2016

–

9716

De Danske Bilimportører takker for høringsbrevet, og hilser det velkomment, at der med de foreslåede

lovændringer som opfølgning på Frikommuneforsøget 2012

–

2015 foreslås en ændring af

registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a således, at de udvidede muligheder for afgiftsfritagelse af

køretøjer til i stitutio sbrug ”i stitutio sbusser” i darbejdes i love , og gøres per a e te.

Vi læser den foreslåede ændring (jf. lovforslagets § 2, nr. 1 med tilhørende bemærkninger) således, at det

fremover betyder;



at bussen kan anvendes af flere institutioner til at befordre beboere eller hjemmeboende ældre til

aktiviteter på flere forskellige institutioner;

at institutionsbusser ikke nødvendigvis behøver at tilhøre en konkret institution for at blive fritaget

for registreringsafgift, men at flere institutioner kan gå sammen om at købe eller lease en eller flere

busser

–

såfremt de hver især opfylder de betingelser, der hidtil har været gældende for, at

konkrete institutioner har kunnet anskaffe en afgiftsfri bus;

at institutionsbusser kan anvendes til andre formål end befordring af egne beboere, uden at det

medfører registreringsafgift, når denne kørsel kan siges at være af interesse for institutionen;

at det i tilfælde, hvor flere institutioner indgår samarbejde om at eje eller lease en eller flere

busser, er tilstrækkeligt, at benyttelsen er af interesse for én af institutionerne.



De Danske Bilimportører kan bifalde de nævnte lempelser af de eksisterende bestemmelser herom i

registreringsafgiftsloven.

Vi har ingen kommentarer til lovforslagets øvrige dele.

Med venlig hilsen

Ole Kirkelund

Chefkonsulent

De Danske Bilimportører

Rådhuspladsen 16

1550 København V

Tel. 2323 2520

Mail.

[email protected]

www.bilimp.dk

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DEN DANSKE

DOMMERFORENING

økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Dato. 4. januar 2017

Sendt pr maj! til [email protected] med kopi til [email protected]

økonomi- og Indenrigsministeriet har ved mail af 21. december 2016 (sagsnr.2016-9716) anmodet

Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til horing over forslag til lov om ændring af lov om

drift af landbrugsjorder. registreringsafgifisloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunale

borgersen’icecentre og lov om lçommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsore til brug

for reklamering for andre.

(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015)

I den anledning skal jeg meddele, at forslaget ikke giver Dommerforeningen anledning til at

fremkomme med bemærkninger.

Med venl

hilsen

Mikael’jöbe g

Mikael Sjöberg, formand, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K,

tlf. 99686501/21 66 1849 mikaelsjoberg(oestrelandsret.dk

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

FDM takker for det fremsendte høringsmateriale. FDM har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Dennis Lange

Juridisk konsulent

FDM · Firskovvej 32 · 2800 Kgs. Lyngby

Tlf. +4545270713 · Mobil +4551146992

[email protected] · [email protected] · www.fdm.dk

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

Att. Helle Fich Pedersen,

[email protected]

samt

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE +45 91325763

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 16/03437-4

11. JANUAR 2017

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG T IL LOV OM ÆNDRING

AF LOV OM DRIFT AF LANDBRUGSJO RDER SAMT EN RÆKKE

ANDRE LOVE

Økonomi-og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 20. december 2016

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om drift af

landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov

om kommunale borgerservicecentre og lov om kommuners og

regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering

for andre (Opfølgning på Frikommune-forsøget 2012-2015).

Institut for Menneskerettigheder har ingen bemærkninger til udkastet.

Der henvises til ministeriets sagsnr.: 2016-9716.

Med venlig hilsen

Kholoud Ibrahim

FULDMÆGTIG

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Mail: Helle Fich Pedersen, [email protected] og [email protected]

KL’s høringssvar

til høring over forslag til Lov om ændring

af lov om drift af landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven,

skatteforvaltningsloven, lov om kommunale borgerservice-

centre og lov om kommuners og regioners anvendelse af

fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre

(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015

)

KL har modtaget forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjor-

der, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunale

borgerservicecentre og lov om kommuners og regioners anvendelse af

fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre (Opfølgning på

Frikommuneforsøget 2012-2015) i høring.

KL mener generelt, at det er positivt, at Regeringen følger op på frikom-

muneforsøgene og ved at gennemføre regelændringer på baggrund af

dem. KL vil opfordre regeringen til at lade flere forsøg føre til regelæn-

dringer. KL indgår gerne i en dialog med Regeringen om, hvilke yderli-

gere forsøg, der med fordel kan føre til permanente regelændringer

§4

(vedr. ændringer i I lov om kommunale borgerservicecentre, lov nr.

544 af 24. juni 2005,)

Lovforslaget indeholder en hjemmel, der gøre det muligt, at medarbej-

dere i fælleskommunale call-centre, som yder service til personer med

bopæl i de deltagende kommuner, kan få adgang til de deltagende kom-

muners systemer. Det er KL’s vurdering, at dette kan styrke både nye og

allerede etablerede fælleskommunale samarbejder og styrke kommuner-

nes mulighed for at yde og facilitere en nær og tilgængelig, sammenhæn-

gende og effektiv service for og med borgere og virksomheder.

Det er KL’s vurdering, at borgere og virksomhederne vil kunne modtage

en bedre service, såfremt call-centrene ligeledes får ret til at modtage op-

lysninger fra borgerne, og medarbejderne kan indberette oplysningerne til

nye og eksisterende sager. Rent teknisk vil kommunerne kunne blive klar

til opgaven med fx den kommende fælleskommunale løsning SAPA

(Sags- og partsoverblik).

Hertil vil vi foreslå, at indsættelsen af §3a stk. 2 i lov om kommunale bor-

gerservicecentre, ændres fra

”…

adgang til de deltagende kommuners

elektroniske dokumenthåndteringssystemer”

til ”

adgang til de samme op-

lysninger som den delegerende kommune”.

Begrundelsen for vores æn-

dringsforslag skyldes ønsket om at undgå konkrete form-/systemkrav, da

det kommunale it-systemlandskab er under konstant forandring.

Dato: 23. januar 2017

Sags ID: SAG-2017-00050

Dok. ID: 2299324

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3797

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Dato: 23. januar 2017

KL vil yderligere gøre opmærksom på, at vi er bevidste om de sikker-

hedsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige som følge af lovforsla-

get. Kommunerne vil derfor være meget opmærksom på rollerne som da-

tabehandler og dataansvarlig og vil tage de fornødne tekniske og organi-

satoriske sikkerhedsforanstaltninger der vil sikre, at oplysninger behand-

les i overensstemmelse med loven. Brugerrettighedsstyringen vil

derfor være et opmærksomhedspunkt og fx den kommende fælleskom-

munale løsning, SAPA, samt de fælleskommunale støttesystemer er så-

ledes også specificeret med et meget finkornet rettighedssystem, som

den ansvarlige kommune kan opsætte i sammenhæng med delegation af

ansvar for specifikke opgaver. KL står selvfølgelig til rådighed for dialog

om evt. specifikke sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som Datatilsynet

måtte foreslå som konsekvens af lovforslaget.

Eventuelle spørgsmål til KL’s kommentarer til §4 kan rettes til specialkon-

sulent Anne Kathrine Fjord-Marschall, [email protected], 3370 3797

KL finder den foreslåede lovændring i

§ 1

relevant

–

især i lyset af det fo-

kus EU samt Miljø- og Fødevareministeriet har på bekæmpelse af inva-

sive arter. KL har to justeringsforslag.

1. Forslaget bør også inkludere de invasive arter rynket rose og

bjergfyr på landbrugsjorder og øvrige matrikler

–

men kun på de

begrænsede arealer hvor de iflg. de statslige Natura 2000-planer

for 2015-2021 skal bekæmpes. I så fald kan den statslige Natura

2000-plan (udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet) eller

kommunale Natura 2000-handleplan (udarbejdet af kommunerne)

udgøre den lovhjemlende pendant til de kommunale handlings-

planer for kæmpebjørneklo. Hvis rynket rose og bjergfyr inklude-

res i lovforslaget, vil det afbureaukratisere den lovhjemlede kom-

munale Natura 2000-implemetering.

2. De i lovbemærkningerne angivne maksimale priser for bekæm-

pelse af kæmpebjørneklo matcher maskinel bekæmpelse. Men

bekæmpelsen vil ofte skulle ske ved gentagen manuel bekæm-

pelse, jf. Miljø- og Fødevareministeriets anbefalinger, se

http://svana.dk/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-ar-

ter/hvad-kan-jeg-selv-goere/bekaempelse/bekaempelse-bjoerne-

klo/.

KL foreslår derfor, at der i lovbemærkningerne tilføjes det flg.

med kursiv angivne:

”..bør

maskinel bekæmpelse af kæmpebjør-

neklo for ejerens eller brugerens regning ikke uden en veldoku-

menteret begrundelse overstige en maksimumpris per kvadratme-

ter på 3,81 kr. væsentligt. Ved manuel bekæmpelse bør prisen

per kvadratmeter ikke overstige markedsprisen for en tilsvarende

lokalitet.

Der fastsættes ikke en minimumspris for bekæmpelsen.”

KL bemærker i øvrigt, at lovændringen vedrører en kommunal kan-op-

gave.

Sags ID: SAG-2017-00050

Dok. ID: 2299324

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3797

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

I forhold til

§ 3

i lovforslaget skal KL bemærke, at vi ser meget positivt på

de forbedrede muligheder for kommunernes fleksible anvendelse af insti-

tutionsbusser, således at flere institutioner kan gå sammen om at købe

eller lease en eller flere busser og blive fritaget for registreringsafgift, og

busserne fremover kan anvendes til andre formål end befordring af bebo-

ere m.v.

I forhold til

§ 5

i lovforslaget er vi meget tilfredse med, at den kommunale

reklamelov bliver udvidet, således at kommunerne fremover får mulighed

for at sælge reklamer på kommunens hjemmeside på samme måde som

kommunerne har i dag i forhold til fast ejendom og løsøre.

Det har ikke været muligt at behandle KL's høringssvar politisk inden tidsfri-

sten, hvorfor KL tager forbehold for senere politisk behandling.

Med venlig hilsen

Dato: 23. januar 2017

Sags ID: SAG-2017-00050

Dok. ID: 2299324

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3797

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Claus Ørum Mogensen

Kontorchef

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Att.: Helle Fich Pedersen

Vedr. høring over lovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015 (SIM Id nr.: 436838)

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i mail fra 20. december 2016 anmodet Kommunernes Lønningsnævn

om eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Lovforslaget er en opfølgning på frikommuneforsøget i perioden 2012 til 2015 og vedrører fire emner:



Effektivisering af bekæmpelse af bjørneklo i kommunerne



Mere fleksibel anvendelse af afgiftsfrie busser som betjener plejecentre og lignende



Mulighed for, uanset det i kommunalfuldmagten gældende lokalitetsprincip, at en

kommunalbestyrelse sammen med en eller flere andre kommunalbestyrelser kan beslutte at

oprette et fælleskommunal callcenter



Mulighed for at kommuner og regioner kan reklamere for andre også på elektroniske medier (og

ikke alene på fast ejendom og løsøre).

Lovforslaget giver ikke Lønningsnævnet anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Niels Jørgen Mau Pedersen

Sekretariatschef

KOMMUNERNES LØNNINGSNÆVN

Ørestads Boulevard 61 F, 6.th.

2300 København S

Tlf. 3388 8050

www.lnaevn.dk

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Dato

Side

20. januar 2017

1 af 3

Økonomi

–

og indenrigsministeriet

Opgaver og struktur, Kommunal- og regionaløkonomi

Att: Helle Fich Pedersen

[email protected]

Kopi til [email protected]

Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder,

registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunale borgerservicecentre

og lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for

reklamering for andre (Opfølgning på frikommuneforsøget).

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående i høring med frist for bemærkninger den 20.

januar 2017.

Landbrug & Fødevarer kun har bemærkninger til lovforslagets § 1 vedr. ændring af lov om drift af

landbrugsjorder.

Formålet med lovændringen er at tilvejebringe en mulighed for kommuner for at bekæmpe

kæmpebjørneklo for ejers eller brugers regning i modsætning til i dag, hvor udgiften til bekæmpelse

ikke kan overføres på lodsejeren.

Landbrug & Fødevarer finder på grundlag af blandt andet erfaringerne fra Frikommuneforsøget i

Vesthimmerland, at den foreslåede ændring kan være hensigtsmæssig, i det der er en bred

interesse i at få bekæmpet kæmpebjørneklo så effektivt som muligt.

Det er dog vigtigt, at der opstilles meget klare retningslinjer for, hvornår kommunen kan udføre

bekæmpelse for lodsejers regning, og hvordan sagsgangen i den forbindelse skal være.

I den forbindelse har Landbrug & Fødevarer følgende bemærkninger til lovbemærkningerne m.v.:

Det fremgår af den gældende lovgivning, at det kun er på arealer, der er omfattet af en indsatsplan

for bekæmpelse af bjørneklo, at ejer eller bruger har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo effektivt i

overensstemmelser med indsatsplanen.

Det er derfor afgørende i forbindelse med, at bekæmpelse fremover kan gennemføres for

lodsejeres regning, at offentliggørelsen sker på en måde, så de berørte lodsejere har en reel

mulighed for at blive bekendt med indsatsplanen.

Landbrug & Fødevarer vil derfor opfordre til, at kommunerne i forbindelse med offentliggørelsen af

indsatsplanen tager kontakt til de lodsejere, der ligger inden for indsatsplanens område og gør dem

opmærksom på planen.

Fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det endvidere afgørende, at den pågældende ejer eller

bruger gentagne gange gøres opmærksom på, hvad konsekvenserne er, såfremt bekæmpelsen

ikke udføres i overensstemmelse med indsatsplanen. Således bør der allerede i forbindelse med

offentliggørelse af indsatsplanen gøres rede herfor. Det kunne ligeledes foreslås, at kommunen

hvert år gennemfører en oplysningskampagne om bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Side 2 af 3

De gældende regler fastsætter, at indsatsplanen skal indeholde frister, inden for hvilke

bekæmpelse hvert år skal have fundet sted. Hvis ejer eller bruger ikke overholder disse frister eller

andre af indsatsplanens bestemmelser, kan kommunen påbyde en pågældende ejer eller bruger at

foretage bekæmpelsen. Ejer eller bruger gives en frist på minimum 14 dage til at foretage

bekæmpelsen.

I den forbindelse skal Landbrug & Fødevarer understrege vigtigheden af, at forvaltningslovens

almindelige bestemmelser om partshøring iagttages, hvilet betyder, at tilsynsmyndigheden inden

den meddeler et påbud skal varsle dette, medmindre formålet med påbuddet åbenbart fortabes. En

sådan varsling af påbud indgår ikke i bestemmelserne i dag, og der bør derfor ske en ændring af

bekendtgørelsen, således at der er overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser.

Hvis lodsejer ikke efterkommer et påbud om bekæmpelse, bør der endvidere fastsættes regler om,

at kommunen inden den igangsætter bekæmpelse skal kontakte lodsejer og informere om, hvor,

hvornår og hvordan bekæmpelse planlægges foretaget. Dette fremgår også af bemærkningerne i

Karnov. Hvis lodsejer herefter ønsker at foretage bekæmpelse selv, skal dette være muligt.

Det fremgår af den gældende bekendtgørelse, at kommunen, når den foretager bekæmpelse, skal

tage størst muligt hensyn til landbrugsdriften i området

–

herunder at bekæmpelsesmetoden ikke

må være til skade for økologiske bedrifter eller i modstrid med anden regulering for arealet.

Hvis kommunen på trods af dette gennemfører en bekæmpelse, der strider mod retningslinjer for

økologisk drift, plejegræs- eller andre miljøordninger eller som på anden måde påfører lodsejer

økonomiske omkostninger ud over omkostningerne ved selve bekæmpelsen, skal kommunen

kunne holdes økonomisk ansvarlig herfor, således at lodsejer holdes skadesløs.

Ved at kommunen, inden bekæmpelsen gennemføres, pålægges at tage kontakt til lodsejer som

beskrevet ovenfor, vil risikoen for uhensigtsmæssig bekæmpelse minimeres.

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, side 13, fremgår det, at ”hvis

kommunen vælger at foretage bekæmpelse for ejerens eller brugeres regning

forudsættes

det, at

kommunen ikke samtidig tager initiativ til at indgive politianmeldelse”.

Landbrug & Fødevarer skal opfodre til, at denne formulering skærpes, således at det ikke blot

”forudsættes”, men at det skrives ind i bestemmelserne enten i selve bekendtgørelsen eller mere

tydeligt i bemærkningerne, at det ikke er muligt for kommunen både at opkræve betaling for

bekæmpelse og samtidig politianmelde med efterfølgende bødepålæg. Det er organisationens

opfattelse, at en godtgørelse af kommunens omkostninger vil have samme præventive effekt som

en bøde.

Af bemærkningerne side 13 fremgår også, at kommunerne ikke uden en veldokumenteret

begrundelse kan overstige en maksimumspris for bekæmpelse på 3,81 kr. Landbrug & Fødevarer

finder, at der bør foreligge en dokumentation for omkostningerne til bekæmpelsen, således at

kommunerne ikke som udgangspunkt fastsætter maksimumsprisen.

Det fremgår af bemærkningerne til loven fra 2012, at frikommunens bekæmpelse på ejerens eller

brugerens regning skal foretages efter den billigste og bedste bekæmpelsesmetode. Dette hensyn

bør også medtages i dette lovforslag.

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Side 3 af 3

Af den nuværende bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo fremgår det, at pligten til at

bekæmpe planten i overensstemmelse med indsatsplanen også glæder for offentlige myndigheder.

I den forbindelse forudsættes det, at de nye regler om betaling for bekæmpelse også vil gælde for

alle typer af lodsejre uanset størrelse, og om de er offentlige eller private.

Det anbefales endvidere, at det tydeliggøres, at en klage ikke har opsættende virkning. Det fremgår

af bemærkningerne både til dette forslag og forslaget fra 2012, og for at undgå tvivl burde det

fremgå af loven og/eller bekendtgørelsen, hvis dette alligevel er retstilstanden.

Den manglende opsættende virkning af en klage understøtter behovet for forvarsling forud for

meddelelse af et påbud, da det jo ikke borgerens virksomhed, der er ulovlig, men derimod

manglende virksomhed.

I forbindelse med udarbejdelse af kommunernes indsatsplaner vil Landbrug & Fødevarer gerne

understrege vigtigheden af, at indsatsplanernes udarbejdes på et velkvalificeret fagligt grundlag,

således at den bekæmpelse, der gennemføres via indsatsplanerne har den ønskede og bedst

mulige effekt.

Landbrug & Fødevarer skal foreslå, at lovændringen følges op af en vejledning, ligesom det vil

være hensigtsmæssigt at evaluerere loven efter en periode på 3 år.

Med venlig hilsen

Karen Post

Chefkonsulent

Vand og Natur

D +45 33 39 46 52

M + 45 22 99 84 83

E [email protected]

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Sagsnr. 16-3074

Vores ref. ENE/bho

Deres ref.

Den 19. januar 2017

Høring over forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder,

registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunale

borgerservicecentre og lov om kommuners og regioners anvendelse af fast

ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre

(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015)

LO har modtaget ovennævnte lovforslag i høring og har følgende bemærkning

vedrørende Lov om kommunale borgerservicecentre og fælleskommunale

callcentre.

LO finder det som forudsætning for etablering af fælleskommunale callcentre, at

der skabes klarhed over, hvilke rettigheder/pligter og forhold medarbejdere i

callcentre arbejder under, når de som ansatte i en kommune varetager opgaver

vedrørende forhold i en anden kommune.

Med venlig hilsen

Ejner K Holst

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Sekretariatet

Postadresse:

Nærum Hovedgade 3

DK-2850 Nærum

Tlf:

+45 23 47 41 63

Email: [email protected]

Økonomi og indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

([email protected])

Att.:

Helle Fich Pedersen

([email protected])

www.motorhistorisk.dk

Dato: 04. januar 2017

Side: 1/1

Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-

2015, her under fleksibel anvendelse af afgiftsfrie busser

Motorhistorisk Samråd takker for det tilsendte materiale, hvor det navligt er

forslaget om en mere fleksibel anvendelse af afgiftsfrie busser der har vores

interesse.

Motorhistorisk Samråd har gennemgået forslaget, men har ingen kommentarer

til styresignalet. Vi vil med dette svar blot takke for det tilsendte

høringsmateriale og for muligheden for at afgive svar i forhold til de ønskede

ændringer.

Med venlig hilsen

Motorhistorisk Samråd

Bestyrelsen

Motorhistorisk Samråd har til

formål at fremme bevarelsen

og anvendelsen af motor-

køretøjer af motorhistorisk

interesse i Danmark.

Samrådet varetager de til-

sluttede foreningers fælles

interesser, dvs. overordnede

og generelle opgaver overfor

myndigheder, inden- og

udenlandske organisationer,

herunder medlemskabet af

den internationale veteran-

køretøjsorganisation:

Féderation Internationale Des

Vehicules Anciens (FIVA).

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder,

registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunale borgerservicecentre og lov om

kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre

(opfølgning på frikommuneforsøget 2012-2015)

SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har

bemærkninger til det modtagne forslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Specialkonsulent

Skatterevisor / Master i skat

SRF Skattefaglig Forening

Formand for SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg

Skattecenter Tønder

Pioner Allé 1

6270 Tønder

Telefon: 72389468

Mail:

[email protected]

Mobiltelefon: 20487375

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 164 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: 21 19 59 53

[email protected]

Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 33 96 86 86