Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 til L 162 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14 til
L 162:
Vil ministeren redegøre for, hvilke ekstra krav tilknytningskravet stiller til danske
statsborgere, der har fået tildelt statsborgerskab i forhold til de krav, som de nye
statsborgere har skullet leve op til for at blive statsborgere og komme i
betragtning til familiesammenføring?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har lagt til grund, at der med spørgsmålet
sigtes til, om danske statsborgere, der har opnået dansk statsborgerskab ved
naturalisation efter de gældende regler om opnåelse af dansk indfødsret, skal
opfylde yderligere betingelser som følge af tilknytningskravet i udlændingelovens
§ 9, stk. 7, i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at de
gældende betingelser for at få dansk indfødsret ved naturalisation fremgår af
cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.
Retningslinjerne for naturalisation har traditionelt set baseret sig på politiske
aftaler indgået af et flertal i Folketinget. Den politiske aftale fastlægger
retningslinjerne for udarbejdelsen af lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Den gældende indfødsretsaftale blev indgået den 5. oktober 2015 mellem
regeringspartiet Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti. De gældende betingelser for indfødsret vedrører
overordnet set opfyldelse af krav om 1) ophold, 2) vandel, 3) gæld, 4)
selvforsørgelse, 5) danskkundskaber, og 6) kendskab til danske samfundsforhold,
dansk kultur og historie. Særligt vedrørende krav om ophold i Danmark
bemærkes, at en ansøger om indfødsret som udgangspunkt skal have opholdt sig
uafbrudt i Danmark i 9 år for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, jf. § 7 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om
naturalisation.
10. maj 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 7509
234655
Side
1/2