L 162 - 2016-17 - Bilag 4: Henvendelse af 15/4-17 fra Ægteskab Uden Grænser

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 162 Bilag 4
Offentligt

Herning d. 15. april 2017

Om 26-års reglen og favorisering af danske statsborgere

Folketinget behandler pt. parallelt to lovforslag, L162 og L163, der begge er en reaktion på Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) dom i sagen Biao vs. Danmark.

Baggrunden for denne henvendelse er, at der under Folketingets 1. behandling af de to lovforslag

syntes at herske en del forvirring om, hvad indholdet af EMDs dom egentlig er. Flere ordførere gav

udtryk for, at det er ærgerligt, at EMD forbyder Danmark at give positiv særbehandling til sine egne

statsborgere. Det er imidlertid på ingen måde tilfældet, og vi finder det vigtigt, at der ikke længere

hersker tvivl herom hos nogen af folketingsmedlemmerne, når de to lovforslag skal 2. og 3. behand-

les.

Baggrunden for EMDs dom er, at 26-års reglen efter EMDs vurdering medfører indirekte forskels-

behandling mellem danske statsborgere på baggrund af deres etnicitet. Men dommen siger absolut

intet om, at et land ikke må give sine egne statsborgere en lettere adgang til familiesammenføring

end udlændinge. Tværtimod er dette en helt naturlig ting, da statsborgerskab per definition giver en

særlig tilknytning til et land.

Vi har i forvejen et krav i lovgivningen, der kun stilles i forhold til fastboende udlændinge, de så-

kaldte ”overførte betingelser om permanent ophold”. Og for udlændinge, der endnu ikke har per-

manent opholdstilladelse, fungerer de nuværende regler for permanent opholdstilladelse som en

indirekte hindring for familiesammenføring, der heller ikke berører danske statsborgere.

Længere tilbage i tiden har Danmark også haft andre krav til familiesammenføring, der kun gjaldt

for udlændinge. I 2000-2002 gjaldt tilknytningskravet kun for udlændinge, og fra cirka 1995-2002

gjaldt selvforsørgelseskravet kun for udlændinge. Sverige havde på tilsvarende vis indtil juli 2016

en lovgivning, hvor både selvforsørgelseskrav og boligkrav kun gjaldt for udlændinge.

Os bekendt er der aldrig blevet fremsat påstande eller rejst sager om, at denne form for favorisering

af et lands egne statsborgere skulle være i strid med menneskerettighederne. Det er derfor vores

meget klare opfattelse, at der intet er til hinder for, at Biao vs. Danmark kan implementeres i dansk

lovgivning ved at fritage samtlige danske statsborgere fra at leve op til tilknytningskravet men fort-

sat fastholde tilknytningskravet for indvandrere, såfremt Folketinget vurderer, at dette er mest hen-

sigtsmæssigt.

Vi vil gerne opfordre til, at Folketinget grundigt overvejer, om der virkelig skal være et tilknyt-

ningskrav for danske statsborgere, der ønsker at bo i deres eget land med en udenlandsk ægtefælle. I

vores høringssvar til L163 har vi redegjort for den historiske baggrund for den nuværende lovgiv-

ning, samt hvorfor den efter vores opfattelse ikke længere er hverken relevant eller tidssvarende.

L 162 - 2016-17 - Bilag 4: Henvendelse af 15/4-17 fra Ægteskab Uden Grænser

Vi vil også gerne opfordre til, at Folketinget overvejer, om det er rimeligt og hensigtsmæssigt, at

der stilles strengere krav til danske statsborgere, der ønsker at bo i deres eget land med en uden-

landsk ægtefælle, end til borgere fra andre EU-lande, der ønsker at bo her med deres ægtefælle.

I bemærkningerne til L163 skriver regeringen, at den finder det urimeligt, at en udlandsdansker er

dårligere stillet end en indvandrer, der har fået tilbudt et job i Danmark, i forhold til at tage sin fa-

milie med til Danmark. I Ægteskab Uden Grænser er vi helt enige med regeringen i, at dette er uri-

meligt, og det er faktisk noget, vi har påpeget i høringssvar i mange år. Så det glæder os da, at rege-

ringen nu er enig med os på det punkt.

Men problemstillingen er langt mere omfattende end som så. Den handler om samtlige danske

statsborgere, der ikke har de samme rettigheder i deres eget land som de rettigheder, man har givet

borgere fra de andre EU-lande. Løsning af det problem kræver, at Folketinget normaliserer de dan-

ske regler for familiesammenføring og fritager danske statsborgere fra krav, der ikke stilles til EU-

borgere. Herunder eksempelvis 24-års reglen, tilknytningskravet, bankgarantien og den bagudrette-

de del af selvforsørgelseskravet.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget samt 1. behandlingen af det, at regeringen samt fle-

re partier mener, det er nødvendigt at bevare tilknytningskravet for danske statsborgere af hensyn til

integrationen. Vi er enige i, at god integration er vigtig. Men vi savner en forklaring på, hvordan det

gavner integrationen, at dansk-udenlandske familier skal starte med at bo 3 måneder i Malmø for

derefter at blive familiesammenført i Danmark efter EU-reglerne.

Af svar på spørgsmål 14 til L163 fremgår, at det er regeringens vurdering, at de krav, der stilles til

danske statsborgere, som ønsker

”medfølgende

familie” til Danmark, er nødt til at være de samme

som de krav, der stilles til arbejdsmigranter med

”medfølgende

familie”. Det er formentlig rigtigt,

men det skal ses i lyset af, at ordningen udtrykkeligt har erhvervspolitiske formål og intet andet.

I Ægteskab Uden Grænser ønsker vi ikke specielt denne

”udlændingepolitiske

hybrid”, som den

blev kaldt under 1. behandlingen af de to lovforslag. Vi ønsker i stedet, at de almindelige danske

regler for familiesammenføring giver danske statsborgere de samme rettigheder i Danmark, som

man har givet til borgere fra de andre EU-lande. Det er vores klare opfattelse, at der ingen konven-

tionsmæssige hindringer er for, at Folketinget kan vedtage noget sådant, snarere tværtimod.

Med venlig hilsen,

Kim Pedersen Nyberg

Bestyrelsesformand