Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157
Offentligt
1752782_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
5. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 157 stillet af udvalget den 6. april
2017.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5/4-17 fra Finans og Lea-
sing, jf. L 157
bilag 6.
Svar:
Det anføres i henvendelsen, at det er positivt, at lovforslaget gør det mu-
ligt, at betalingsoplysninger kan benyttes til forskellige formål, samt at
disse oplysninger kan anvendes til en generel vurdering af en brugers kre-
ditværdighed. Det anføres, at oplysninger ikke må benyttes til fastsættelse
af renten på et kreditprodukt.
Finans og Leasing ønsker, at det præciseres i lovteksten, at en aggregeret
videregivelse af betalingsoplysninger fra en kontooplysningstjeneste ikke
er omfattet af forbuddet mod at inddrage betalingsoplysninger ved pris-
sætningen.
Jeg kan oplyse, at det er min intention at fremsætte et ændringsforslag til
§ 124, hvor det blandt andet vil blive præciseret, at aggregerede beta-
lingsoplysninger kan anvendes til kreditvurdering i overensstemmelse
med Finans og Leasings ønske. Det vil sige, at betalingsoplysninger, der
er aggregerede, så der ikke kan identificeres enkelte betalingsmodtagere
eller enkelte varer, eksempelvis ved at betalingsoplysningerne er summe-
rede i overordnede forbrugskategorier, kan anvendes til fastsættelse af
lånerammen og renten på lånet, ligesom det er tilfældet for de manuelt
udarbejde budgetter, der bruges i dag.
Dermed vil forbrugere være sikret, at der foretages en korrekt kreditvur-
dering på baggrund af et grundigt og retvisende budget, også når budget-
tet er udarbejdet på baggrund af betalingsdata.
Jeg gør opmærksom på, at behandlingen af betalingsoplysninger inden for
lovens rammer altid kun kan ske med forbrugerens udtrykkelige samtyk-
ke.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 157 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/4-17 fra Finans og Leasing, til erhvervsministeren
2/2
Derudover anfører Finans og Leasing, at oplysninger om aktuel udnyttel-
se af en kreditramme, om kunden har indbetalt jævnligt på lån/kredit eller
er blevet pålagt rykkergebyrer efter deres opfattelse ikke er omfattet af
forbuddet. Denne opfattelse ønskes bekræftet.
Betalingsoplysninger omfatter oplysninger om, hvor betaleren har an-
vendt en betalingstjeneste, og hvad den har været anvendt til. Det omfat-
ter i princippet alle de betalingsoplysninger, der i dag fremgår af beta-
lingskonti i forbrugerens netbank, herunder også oplysninger om betaling
af renter og afdrag på lån samt betaling af rykkergebyrer. Forbuddet i
bestemmelsen i § 124 omfatter i modsætning til Finans og Leasings opfat-
telse således også denne type oplysninger.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen