Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157
Offentligt
1747019_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
24. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 157 stillet af udvalget den 24. marts
2017 efter ønske fra René Gade (ALT).
Spørgsmål:
Med lovforslaget er det hensigten, at der fastsættes nogle regler, som gør
det muligt at behandle betalingsdata til brug for innovative tjenester, men
som ikke indebærer en behandling af sådanne oplysninger til opstilling af
forbrugsprofiler. I denne sammenhæng bedes ministeren uddybe, hvordan
en personprofil adskiller sig fra et forbrugsoverblik, som udbyder gerne
må lave?
Svar:
Jeg vil indledningsvis præcisere, at lovforslagets § 124, stk. 3, muliggør
brug af betalingsdata til ti specifikke formål. Visse af disse formål inde-
bærer opstilling af forbrugsprofiler. Med en forbrugsprofil forstås der en
systematisering af en forbrugers betalinger på en række kategorier, der
giver et samlet billede af, hvad forbrugeren bruger sine penge på. Forsla-
get indeholder altså ikke et forbud mod opstilling af forbrugsprofiler.
Med lovforslaget vil det blandt andet blive muligt at bruge forbrugsprofi-
ler udarbejdet på baggrund af betalingsdata til at give brugeren et for-
brugsoverblik, sammenligne brugerens forbrug med lignende forbrugere
eller tilbyde målrettet markedsføring.
Et forbrugsoverblik er altså én ud af flere måder at anvende en forbrugs-
profil på.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen