Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. maj 2017
Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 157 stillet af udvalget den 27. april
2017 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Anser ministeren det for god forvaltning af lovarbejdet, at det fremsendte
høringssvar til lovforslaget fra eksempelvis Forbrugerrådet TÆNK er
baseret på et høringsudkast, hvor § 124 havde en ganske anden formule-
ring?
Svar:
Lovforslaget har været sendt i offentlig høring, før det blev fremsat for
Folketinget. I forbindelse med den offentlige høring har Forbrugerrådet
Tænk og andre organisationer og interessenter fremsendt høringssvar til
lovudkastet. Regeringen har på baggrund heraf foretaget justeringer i lov-
forslaget, før det blev fremsat for Folketinget. Det følger normal praksis.
Ændringerne er foretaget på baggrund af de indkomne høringssvar og
Erhvervsministeriets dialog med de relevante interessenter. Jeg anser det
som en del af en god forvaltning af lovarbejdet, at regeringen lytter til og
overvejer de indkomne høringssvar. Den foretagne ændring fremgår også
af Erhvervsministeriets høringsnotat over lovforslaget, som jeg den 15.
marts 2017 har oversendt til Folketinget.
Som led i høringen er der som bekendt også mulighed for, at relevante
høringsparter fremsender supplerende høringssvar efter et lovforslag er
fremsat for Folketinget. Den mulighed har bl.a. Forbrugerrådet TÆNK
benyttet sig af, og med udgangspunkt heri er det min hensigt at fremsætte
et ændringsforslag til lovforslaget, jf. min bevarelse af spørgsmål 13 ad L
157.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen