Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 153 Bilag 1
Offentligt
1733408_0001.png
Advokatrådet
KRONPRINSESSEGADE 28
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 13. februar 2017
SAGSNR.: 2017-302
ID NR.: 446194
[email protected]
+
[email protected]
Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en
krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)
Ved e-mail af 19. januar 2017 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet
om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Lovforslaget vedrører muligheden for at afvise asylansøgere på grænsen og sende
dem tilbage, hvis der opstår en krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet formelt set
stadig gælder, men hvor samarbejdet efter den danske regerings opfattelse i realiteten
er ophørt med at fungere, og hvor Danmark således ud fra en folkeretlig vurdering
ikke længere kan anses som forpligtet til at følge Dublinprocedurerne.
Advokatrådet noterer sig, at det fremgår af udkastet, at ”nødbremsen” kun skal
aktiveres i særlige tilfælde, men finder, at det bør præciseres yderligere, hvornår der
foreligger en krisesituation, således at kriterierne for, hvornår den foreslåede
bestemmelse finder anvendelse, bliver mere klare.
Advokatrådet er af den opfattelse, at der som et nyt stykke i udlændingelovens § 28
bør indsættes en bestemmelse om, at afvisning ikke må ske, såfremt asylansøgeren
derved risikerer at blive sendt til et land, hvor den pågældende risikerer at blive udsat
for overgreb, som er omfattet af EMRK artikel 3 og Danmarks internationale
forpligtelser i øvrigt.
Advokatrådet bemærker herved, at ”nødbremsen” kun forudsættes anvendt, når
asylsystemet i Europa er sat under pres. Det er navnlig i disse situationer, at der kan
være risiko for, at lande, som er omfattet af Dublinproceduren, ikke overholder deres
internationale forpligtelser. Det bemærkes i den forbindelse, at der i de seneste år har
været lande, som Danmark ikke har ”forhandlet” udlændinge tilbage til som led i
Dublinproceduren, fordi beskyttelsen de pågældende udlændinge i disse lande har
været for ringe og i strid med f.eks. EMRK.
Endelig er Advokatrådet af den opfattelse, at perioden på fire uger, hvor
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0002.png
Advokatrådet
”nødbremsen” kan finde anvendelse, er lang. Det bør derfor fremgå udtrykkeligt af
lovteksten, at når de ”særlige tilfælde”, der begrunder anvendelsen af ”nødbremsen”,
ikke længere er til stede, finder bestemmelsen om afvisning ikke længere anvendelse,
uanset at der endnu ikke er gået fire uger.
Advokatrådet har ikke forholdt sig til de folkeretlige spørgsmål, som lovforslaget
måtte rejse.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
2
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0003.png
Amnesti Nu
www.amnesti-nu.dk
Holte 29.1.17
Angående høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed
for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)
Initiativet Amnesti Nu takker for det af 19. januar fremsendte høringsudkast. Da lov-
forslaget imidlertid ligger uden for vores fokusområde, de lange ophold i asylsystemet, af-
står vi fra besvarelse i denne omgang.
Med venlig hilse på vegne af Amnesti Nu
Gerd Gottlieb
Poppel Alle 23
2840 Holte
Tel.: 45414384
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0004.png
Bedsteforældre for Asyl kræver
medmenneskelighed
Høringssvar 16. feb. 2017
Sag nr. 2016 - 11591 ”... i krise afvise asylansøgere ved grænsen”
BfA forholder sig normalt ikke til, hvor mange flygtninge Danmark kan modtage.
BfA's mål er at vise hvor umenneskelig en behandling asylansøgere udsættes for i den
danske asylpolitik. Men når en lov indfører en "nødbremse", der kan afvise bogstavelig
talt alle, må BfA reagere.
At motivere nødbremsen med henvisning til flygtningestrømmen i 2015 er en dårlig
undskyldning fordi, Danmark i 2015 modtog mindre end 4 o/oo af befolkningstallet,
mens Tyskland modtog over 9 o/oo.
Lovforslaget tænkes at fungere i en ”krisesituation”, hvor det er regeringens opfattelse og
ministerens vurdering, der afgør om ”krise” foreligger. I det norske forlæg forudsættes ud
over sammenbrud i den politiske situation, at en lang række praktiske muligheder for at
håndtere en tilstrømning skal være udtømt.
En nødbremse, der har karakter af en faldlem, fortæller omverdenen, at Danmark ikke
ønsker at hjælpe sin andel af mennesker i nød. Det er en livserfaring, at når man ikke vil
hjælpe andre, kan man ikke forvente hjælp den dag, man har brug for den.
Danmark stiller sig med dette lovforslag uden for det globale fællesskab.
Den norske ”innstramning” er alene vendt mod nordiske lande; mens dette forslags
konsekvens primært vil gå ud over et andet EU-land – vores nabo!
At give mulighed for at en grænseafvist flygtning kan klage inden 8 uger kan kun være for
at give en illusion af medmenneskelighed.
I den forbindelse vil BfA gøre opmærksom på, at megen umenneskelig behandling af
asylansøgere alene har til formål, at gøre Danmark til et ubehageligt land at søge asyl i. Her
straffes menneskeliv for at opnå et politisk mål.
BfA håber meget, at lovforslaget ikke vil nyde fremme i denne form.
Venlig hilsen Bedsteforældre for Asyl / henrik mottlau
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0005.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
17.02.2017
J.nr. 3.5.10/srr
Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (mulighed for i en
krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)
Med lovforslaget bemyndiges integrationsministeren til i en krisesituation at afvise
asylansøgere ved grænsen, hvis de kommer fra et land, der er omfattet af Dublinforordningen.
Denne ordning kaldes nødbremsen.
Dublinforordningens regler vil ikke kunne anvendes til at overføre asylansøgere til et andet
Dublinland i perioden, hvor nødbremsen er sat i kraft jf. lovforslagets pkt. 2.4.1. Børnerådet
finder en sådan situation uheldig for de asylansøgere, hvor danske myndigheder har vurderet,
at et andet land er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen. Det kan fx dreje sig om
uledsagede mindreårige asylansøgere, der skal overføres til et andet Dublinland for at blive
genforenet med sin familie. Der bør tages højde for sådanne situationer i lovgivningen, så børn
ikke kommer i klemme.
Lovforslaget forudsætter endvidere, at der kan ske afvisning til sikre tredjelande jf. pkt. 2.4.2.
Samtidig kræver indførslen af nødbremsen, at regeringen vurderer, at Dublinsamarbejdet reelt
er ophørt med at fungere. Hvis Dublinsamarbejdet er ophørt med at fungere, vil det formentlig
i praksis betyde, at det land, Danmark vil afvise til – fx Tyskland – er under et lignende pres
som Danmark. Det vil indebære, at asylsystemet er brudt sammen, og at Tyskland derfor ikke
længere kan betragtes som et sikkert tredjeland. Har Tyskland og andre Dublin-lande indført
tilsvarende muligheder for at afvise asylansøgere, risikeres det, at fx familier bliver kastebolde i
europæiske landes asylsystemer uden en reel mulighed for at søge asyl. Der bør derfor
foretages en indgående vurdering af, hvorvidt der vil ske afvisning til et sikkert tredjeland, før
nødbremsen aktiveres.
Børnerådet finder, at gennemgangen af forpligtelser jf. Børnekonventionen i lovforslagets
afsnit 2.5.3. er uklar. Det er fx uklart, hvorvidt lovforslaget lægger op til, at uledsagede
mindreårige asylansøgere er undtaget fra afvisning. I bemærkningerne til lovforslaget står, at
”Er
et barn efterladt uden sine forældres eller en anden primær omsorgspersons beskyttelse i et
fremmed land (uledsagede mindreårige), har barnets tarv dog forrang i en eventuel konflikt
mellem barnets tarv og statens interesse i at kontrollere indvandringen”
(egen kursiv).
Vesterbrogade 35A, 4.
•
1620 København V
•
Tlf. 3378 33 00
•
[email protected]
•
www.brd.dk
•
EAN: 5798000985827
•
CVR: 25966376
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0006.png
Børnerådet anbefaler, at det fremgår tydeligt, hvorvidt uledsagede mindreårige er undtaget.
Børnerådet finder ikke, at politiet bør foretage en konkret vurdering på stedet.
I tilfælde, hvor asylansøgeren påberåber sig at være mindreårig og at have forældre eller andre
nære omsorgspersoner i Danmark, bør hensynet til barnets bedste og retten til familieliv føre
til, at den mindreårige ikke afvises ved grænsen. I modsat fald kunne det medføre, at en
asylansøger med familie i Danmark afvises til Tyskland, hvor asylansøgeren ville blive betragtet
som uledsaget. Børnerådet anbefaler, at forpligtelserne i henhold til Børnekonventionen
udredes konkret i bemærkningerne til lovforslaget.
En afgørelse om afvisning skal jf. lovforslagets pkt. 2.4.4. meddeles skriftligt, fx ved at politiet
udfylder en standardformular. Hvis uledsagede mindreårige ikke undtages fra afvisning
anbefaler Børnerådet, at der stilles krav til, at afvisningen ikke udelukkende meddeles de
mindreårige uledsagede skriftligt. Det bør sikres, at afvisningen kommunikeres i et sprog og på
en måde, som den mindreårige forstår.
Med venlig hilsen
Per Larsen
Formand for Børnerådet
Trine Krab Nyby
Souschef
2
Vesterbrogade 35A, 4.
•
1620 København V
•
Tlf. 3378 33 00
•
[email protected]
•
www.brd.dk
•
EAN: 5798000985827
•
CVR: 25966376
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0007.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0008.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
[email protected]
[email protected]
DA’s høringssvar om udkast til lov om ændring af udlæn-
dingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise asyl-
ansøgere ved grænsen)
DA takker for modtagelsen af høring over udkast til lov om ændring af udlæn-
dingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved græn-
sen).
DA kan oplyse, at emnet falder uden for vores virkefelt, og at vi under henvis-
ning hertil ikke har bemærkninger til lovændringen.
3. februar 2017
BTF
Dok ID: 99084
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Berit Toft Fihl
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
Tlf. 33 38 90 00
DK-1790 København V
www.da.dk
CVR 16834017
E-mail [email protected]
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0009.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0010.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0011.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0012.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0013.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0014.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0015.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0016.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0017.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0018.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til:
CC:
[email protected]
og
[email protected]
[email protected]
og
[email protected]
8. februar 2017
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
[email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0657
Dok.nr. 416257
Sagsbehandler
Mikkel Brandenborg
Stenalt
Vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen) –
sagsnr. 2016-11591
Ved e-mail af 19. januar 2017 har Udlændinge- og Integrationsministeriet
anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til
lovforslag.
Udkastet giver umiddelbart ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Mikkel Brandenborg Stenalt
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0019.png
C
ZESLAW
K
OZON
R
OMERSK
-
KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
G
L
. K
ONGEVEJ
15
DK-1610 K
ØBENHAVN
V
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
6. februar 2017
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at
afvise asylansøgere ved grænsen)
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i høringen over udkast til
forslag til lov om ændring af udlændingeloven, mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved
grænsen.
Den katolske Kirke ser med stor alvor på forslaget om at indføre en nødbremse i den danske udlændingelov,
der vil gøre det muligt af afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation, der sætter de
danske grænser under pres. Som samfund bør vi være til stede for forfulgte og nødlidende og værne om
deres rettigheder og betingelser for at kunne eksistere som mennesker. Vi skal også aktivt arbejde for at
hjælpe familier på flugt og for at give dem de bedste vilkår til at kunne leve et liv i trygge rammer. Derfor
ser vi med bekymring på udsigten til en situation, hvor dette ikke vil være muligt.
Vi forstår nødvendigheden af at garantere den danske stats eksistens og sikkerhed, og noterer med glæde,
at Danmark medvirker aktivt til at finde fælleseuropæiske løsninger på flygtninge- og migrantsituationen.
Skulle det komme til en skærpelse, anmoder vi om, at der sikres en mulighed for at gøre undtagelser, så
afvisningen af flygtninge ikke betyder en risiko for deres liv eller, at de udsættes for umenneskelige vilkår.
Med de venligste hilsner
+ Czeslaw Kozon
Biskop for Den katolske Kirke i Danmark
TLF
(+45) 33 55 60 80 ·
FAX
(+45) 33 55 60 86 ·
E
-
MAIL
[email protected]
·
GIRO
500-1471
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0020.png
Peter Christian Binau-Hansen
Emne:
VS: HASTER - SV: Høring om ændring af udlændingeloven | transportøransvar |
Høringsfrist 17. februar 2017
Fra:
Isabella Leandri-Hansen [mailto:[email protected]]
Sendt:
20. februar 2017 15:19
Til:
Camilla Ahle Boest
Cc:
DSBPOST [DSB]
Emne:
SV: HASTER - SV: Høring om ændring af udlændingeloven | transportøransvar | Høringsfrist 17. februar 2017
Kære Camilla,
Tak for din mail og for at ændre mailadressen til
[email protected]
i Jeres system.
DSB har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen,
Isabella Leandri-Hansen
Direktionsassistent
Direktionssekretariatet, Telegade 2 B 2, 1, 2630 Taastrup,
Tlf. 24689692, E-mail
[email protected]
Fra:
Camilla Ahle Boest [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. januar 2017 12:42
Til:
3F Sømændene; A.P. Møller - Mærsk A/S; Advokatrådet; Amnesti Nu; Amnesty International;
Assuranceforeningen SKULD; Asylret; BARD - Board of Airlines Representatives in Denmark;
Bedsteforældre for Asyl; Børnerådet; Børns Vilkår; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU; CO-
Søfart; Danes Worldwide; Danmarks Biblioteksforening; Danmarks Fiskeriforening; Danmarks
Rederiforening; Danmarks Rejsebureau Forening; Danmarks Skibskredit A/S; Danmarks
Skibsmæglerforening; Dansk Arbejdsgiverforening; Dansk Byggeri; Dansk Erhverv; Dansk
Flygtningehjælp; Dansk Industri; Dansk Luftfart; Dansk Rib Charter Brancheforening; Dansk
Socialrådgiverforening; Dansk Tog; Dansk Transport og Logistik; Dansk Ungsoms Fællesråd; Danske
Advokater; Danske Handicaporganisationer; Danske Havne; Danske Regioner; Danske Speditører;
Datatilsynet; Den Danske Dommerforening; Den Danske Europabevægelse; Den Danske Helsinki-Komité
for Menneskerettigheder; Den Katolske Kirke i Danmark; Det Centrale Handikapråd; DIGNITY - Dansk
Institut Mod Tortur; Direktoratet for Kriminalforsorgen; Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination; Dommerfuldmægtigforeningen; Domstolsstyrelsen; DUI - Leg & Virke; 3F;
Finansrådet; Fiskeriets Arbejdsmiljøråd; Flygtninge Under Jorden; Flygtningenævnet; Fagligt Fælles
Forbund (3F); Focus Advokater; Folkehøjskolernes Forening; Foreningen af Offentlige Anklagere; Advokat
Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater; Foreningen Grønlandske Børn; Forsikring
og Pension; Fredsfonden; FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd; Færøernes
Landsstyre; Peter Appel PA; HK/Danmark; HORESTA; ICORN; Indvandrermedicinsk klinik;
Indvandrerrådgivningen; Institut for Menneskerettigheder; International Transport Danmark; Kirkernes
Integrationstjeneste; KL - Kommunernes Landsforening; Kromann Reumert; Landsforeningen Adoption
og Samfund; Landsforeningen af Forsvarsadvokater; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK);
Landsorganisationen i Danmark; Mellemfolkeligt Samvirke; North Sea Operators Committee Denmark;
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre); Politiforbundet; PRO-Vest; Vestre Landsret; Østre Landsret; Red
Barnet; Refugees Welcome; Retspolitisk Forening; Rigsadvokaten;
[email protected];
Dansk Røde Kors; Rådet for Etniske Minoriteter; Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer; Retten i
Esbjerg; Retten i Glostrup; Retten i Helsingør; Retten i Herning; Retten i Hillerød; Retten i Hjørring;
1
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0021.png
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i denne høring over udkast til lov om
ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen).
ES noterer sig bl.a., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Det er måske ikke p.t. sandsynligt men kan ikke udelukkes, at de i loven omhandlede personer vil kunne komme til
Danmark via Færøerne og Grønland. Det vil sætte fly- og søtransporten i en uafklaret situation, som måske vil medføre
udgifter for selskaberne. Derfor anbefales det at overveje behovet for at udarbejde en kongelig anordning for Færøerne
og Grønland.
Herudover har ES ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vicechair ECOGAS & Member of EASA GA STeB
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
2
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0022.png
Peter Christian Binau-Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Flemming Nygaard Christensen <[email protected]>
19. januar 2017 13:13
Camilla Ahle Boest
SV: Ekstern høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven
(Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen) (UIBM Id: 182998)
Kære Camilla.
Efter en gennemgang af fremsendte har jeg ingen kommentarer.
Med venlig hilsen
Direktør
Flemming Nygaard Christensen
Auktionsgade 1b
6700 Esbjerg
Direkte: +45 75 11 93 12
Mobil: +45 51 52 77 66
Mail: [email protected]
Web: www.f-a.dk
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjenestes kvalitetsledelsessystem er certificerede i henhold til
DS/EN ISO 9001:2008. Alle konsulent ydelser og produkter er omfattet herom.
Fra:
Camilla Ahle Boest [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. januar 2017 12:42
Til:
3F Sømændene; A.P. Møller - Mærsk A/S; Advokatrådet; Amnesti Nu; Amnesty International; Assuranceforeningen
SKULD; Asylret; BARD - Board of Airlines Representatives in Denmark; Bedsteforældre for Asyl; Børnerådet; Børns Vilkår;
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU; CO-Søfart; Danes Worldwide; Danmarks Biblioteksforening; Danmarks
Fiskeriforening; Danmarks Rederiforening; Danmarks Rejsebureau Forening; Danmarks Skibskredit A/S; Danmarks
Skibsmæglerforening; Dansk Arbejdsgiverforening; Dansk Byggeri; Dansk Erhverv; Dansk Flygtningehjælp; Dansk
Industri; Dansk Luftfart; Dansk Rib Charter Brancheforening; Dansk Socialrådgiverforening; Dansk Tog; Dansk Transport
og Logistik; Dansk Ungsoms Fællesråd; Danske Advokater; Danske Handicaporganisationer; Danske Havne; Danske
Regioner; Danske Speditører; Datatilsynet; Den Danske Dommerforening; Den Danske Europabevægelse; Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder; Den Katolske Kirke i Danmark; Det Centrale Handikapråd; DIGNITY - Dansk
Institut Mod Tortur; Direktoratet for Kriminalforsorgen; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination;
Dommerfuldmægtigforeningen; Domstolsstyrelsen; DUI - Leg & Virke; 3F; Finansrådet; Post; Flygtninge Under Jorden;
Flygtningenævnet; Fagligt Fælles Forbund (3F); Focus Advokater; Folkehøjskolernes Forening; Foreningen af Offentlige
Anklagere; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater; Foreningen Grønlandske Børn;
Forsikring og Pension; Fredsfonden; FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd; Færøernes Landsstyre;
Gorrissen Federspiel; HK/Danmark; HORESTA; ICORN; Indvandrermedicinsk klinik; Indvandrerrådgivningen; Institut for
Menneskerettigheder; International Transport Danmark; Kirkernes Integrationstjeneste; KL - Kommunernes
Landsforening; Kromann Reumert; Landsforeningen Adoption og Samfund; Landsforeningen af Forsvarsadvokater;
Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK); Landsorganisationen i Danmark; Mellemfolkeligt Samvirke; North Sea
Operators Committee Denmark; Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre); Politiforbundet; PRO-Vest; Vestre Landsret; Østre
Landsret; Red Barnet; Refugees Welcome; Retspolitisk Forening; Rigsadvokaten; [email protected]; Dansk
Røde Kors; Rådet for Etniske Minoriteter; Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer; Retten i Esbjerg; Retten i
Glostrup; Retten i Helsingør; Retten i Herning; Retten i Hillerød; Retten i Hjørring; Retten i Holbæk; Retten i Holstebro;
Retten i Horsens; Retten i Kolding; Retten i Lyngby; Retten i Nykøbing Falster; Retten i Næstved; Retten i Næstved;
Retten i Odense; Retten i Randers; Retten i Roskilde; Retten i Svendborg; Retten i Sønderborg; Retten i Viborg; Retten i
Aalborg; Københavns Byret; Retten på Frederiksberg; Retten på Bornholm; [email protected]; Småøernes
1
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0023.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0024.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0025.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0026.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0027.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0028.png
Peter Christian Binau-Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Peter Christian Binau-Hansen <[email protected]>
24. januar 2017 15:32
Camilla Ahle Boest
VS: Høringssvar fra Færøernes Landsstyre: Ekstern høring vedr. udkast til lovforslag om
ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere
ved grænsen) (UIBM Id: 182998)
Høringsbrev.docx; Høringsliste.docx; Udkast til lovforslag.docx
Vedhæftede filer:
Med venlig hilsen
Peter Christian Binau-Hansen
Fuldmægtig, Asyl- og visumkontoret
Direkte telefon: +45 6198 3411
Fra:
Nella Festirstein [mailto:[email protected]]
Sendt:
24. januar 2017 15:32
Til:
UIBM Udlændingeafdelingen; Peter Christian Binau-Hansen
Cc:
VMR-Journal; '[email protected]'
Emne:
Høringssvar fra Færøernes Landsstyre: Ekstern høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven
(Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen) (UIBM Id: 182998)
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Asyl og visum
Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring
“Udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i
en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)”
Ifølge lovudkastets § 3 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men loven kan senere ved kongelig anordning helt
eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.
Færøernes Landsstyre har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger.
Venlig hilsen
Nella Festirstein
Afdelingschef
Lagmandens Kontor
Lovafdelingen
Tlf. +298 30 60 00
Direkte tlf. +298 55 80 76
1
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0029.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0030.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0031.png
Peter Christian Binau-Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
ja <[email protected]>
19. januar 2017 15:18
'Camilla Ahle Boest'
SV: Ekstern høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven
(Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen) (UIBM Id: 182998)
Til Udlændingestyrelsen.
Jeg har haft lovforslaget til gennemsyn, og kan bemærke:
Jeg kan tilslutte mig forslagets hensigt.
Jeg kunne tænke mig en reduktion i mulighederne for at, en afvist ansøger skal have de anførte
klagemuligheder.
Kan vi ikke begrænse disse klagemuligheder. Vi kan jo få meget at gøre, såfremt det meste af
Afrikas befolkning indgiver klager over afvisning.
Der bør være en ventil, så Politiets afgørelser ved grænsen kan være endelige, og kun
tvivlsspørgsmål kan indbringes…..
Med venlig hilsen
Jørgen Andersen.… Gråhundbus
Fra:
Camilla Ahle Boest [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. januar 2017 12:42
Til:
3F Sømændene; A.P. Møller - Mærsk A/S; Advokatrådet; Amnesti Nu; Amnesty International;
Assuranceforeningen SKULD; Asylret; BARD - Board of Airlines Representatives in Denmark;
Bedsteforældre for Asyl; Børnerådet; Børns Vilkår; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU; CO-Søfart;
Danes Worldwide; Danmarks Biblioteksforening; Danmarks Fiskeriforening; Danmarks Rederiforening;
Danmarks Rejsebureau Forening; Danmarks Skibskredit A/S; Danmarks Skibsmæglerforening; Dansk
Arbejdsgiverforening; Dansk Byggeri; Dansk Erhverv; Dansk Flygtningehjælp; Dansk Industri; Dansk
Luftfart; Dansk Rib Charter Brancheforening; Dansk Socialrådgiverforening; Dansk Tog; Dansk Transport
og Logistik; Dansk Ungsoms Fællesråd; Danske Advokater; Danske Handicaporganisationer; Danske
Havne; Danske Regioner; Danske Speditører; Datatilsynet; Den Danske Dommerforening; Den Danske
Europabevægelse; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder; Den Katolske Kirke i Danmark;
Det Centrale Handikapråd; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur; Direktoratet for Kriminalforsorgen;
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination; Dommerfuldmægtigforeningen;
Domstolsstyrelsen; DUI - Leg & Virke; 3F; Finansrådet; Fiskeriets Arbejdsmiljøråd; Flygtninge Under
Jorden; Flygtningenævnet; Fagligt Fælles Forbund (3F); Focus Advokater; Folkehøjskolernes Forening;
Foreningen af Offentlige Anklagere; Advokat Jytte Lindgård - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater;
Foreningen Grønlandske Børn; Forsikring og Pension; Fredsfonden; FTF - Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd; Færøernes Landsstyre; Gorrissen Federspiel; HK/Danmark; HORESTA;
ICORN; Indvandrermedicinsk klinik; Indvandrerrådgivningen; Institut for Menneskerettigheder;
International Transport Danmark; Kirkernes Integrationstjeneste; KL - Kommunernes Landsforening;
Kromann Reumert; Landsforeningen Adoption og Samfund; Landsforeningen af Forsvarsadvokater;
Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK); Landsorganisationen i Danmark; Mellemfolkeligt Samvirke;
North Sea Operators Committee Denmark; Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre); Politiforbundet; PRO-
Vest; Vestre Landsret; Østre Landsret; Red Barnet; Refugees Welcome; Retspolitisk Forening;
Rigsadvokaten; [email protected]; Dansk Røde Kors; Rådet for Etniske Minoriteter;
Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer; Retten i Esbjerg; Retten i Glostrup; Retten i Helsingør;
Retten i Herning; Retten i Hillerød; Retten i Hjørring; Retten i Holbæk; Retten i Holstebro; Retten i
Horsens; Retten i Kolding; Retten i Lyngby; Retten i Nykøbing Falster; Retten i Næstved; Retten i
Næstved; Retten i Odense; Retten i Randers; Retten i Roskilde; Retten i Svendborg; Retten i Sønderborg;
Retten i Viborg; Retten i Aalborg; Københavns Byret; Retten på Frederiksberg; Retten på Bornholm;
[email protected]; Småøernes Færgeselskaber; SOS mod Racisme; Sø- og Handelsretten;
Søfartsraadet; Træskibs Sammenslutningen; Udlændingenævnet; Udlændingestyrelsen; Ungdommens
Røde Kors; UNHCR Regional Representation for Northern Europe; UNICEF Danmark; Ægteskab Uden
Grænser; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
1
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0032.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 50 93 39 60
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 17/00215-5
[email protected]
og
[email protected]
HØRING OVER UDKAST OM MULIGHED FOR I EN
KRISESITUATION AT AFVISE ASYLANSØGERE VED
GRÆNSEN
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 19. januar
2017 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om ændring af udlændingeloven
(Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen).
1. UDKASTET TIL LOVFORS LAG
Udkastet har til formål – i overensstemmelse med finanslovsaftalen for
2017 – at give myndighederne redskaberne til at kunne håndtere en
krisesituation, hvor de danske grænser sættes under pres.
I dag begrænses adgangen til at afvise asylansøgere ved grænsen af
Dublin-forordningen, som regulerer, hvilket medlemsland der skal
behandle en asylansøgning. Hvis en udlænding søger asyl i Danmark,
skal myndighederne vurdere, om denne skal overføres til et andet land
efter Dublin-forordningen, eller om sagen skal behandles i Danmark.
Med udkastet foreslås det, at der i udlændingeloven indsættes en
mulighed for, at udlændinge- og integrationsministeren kan aktivere en
ordning i særlige tilfælde, så udlændingelovens afvisningsregler skal
finde anvendelse i stedet for Dublinsystemet.
Aktivering af denne ordning vil forudsætte, at der foreligger en
krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet formelt set fungerer, men hvor
samarbejdet efter den danske regerings opfattelse i realiteten ikke
fungerer. Afgørelser om afvisning til såkaldte Dublin-lande vil skulle
træffes af politiet, og afgørelsen kan påklages til Udlændingenævnet.
Ministeriet har henvist til, at parallelaftalen om Dublin-forordningen
kan tilsidesættes ud fra almindelige nødretsgrundsætninger og alene i
ekstraordinære situationer. Instituttet skal hertil også henvise til den
Internationale Lov Kommissions ”Draft articles on Responsibility of
17. FEBRUAR 2017
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
States for Internationally Wrongful Acts, with commentaries”, 2001,
bemærkninger til artikel 25.
Det bemærkes i den forbindelse, at eventuelle efterfølgende konflikter,
om hvorvidt nødværgebetragtninger i den konkrete situation kunne
begrunde, at Danmark tilsidesatte parallelaftalen, vil være et
anliggende mellem den danske regering og de andre EU-lande.
Instituttet har i sit høringssvar primært kigget på, om udkastet giver
anledning til betænkeligheder grundet forbuddet mod refoulement,
som følger af bl.a. i FN’s Flygtningekonvention og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3.
2. NON-REFOULEMENT
Hvis den særlige ordning aktiveres, vil asylansøgere kunne afvises til
Dublin-landene, der ifølge udkastet som udgangspunkt kan sidestilles
med sikre tredjelande.
Instituttet har noteret sig, at det fremgår af udkastet, at et land ikke
kan betegnes som et sikkert tredjeland, hvis pågældende i
modtagerlandet risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf eller at blive videresendt til
et land, hvor pågældende risikerer en sådan behandling eller straf.
Derudover kan landet ikke betragtes som sikkert, hvis der er væsentlige
grunde til at tro, at der er systemfejl i asylproceduren og
modtageforholdene medfører risiko for behandling eller straf i strid
med torturforbuddet.
Instituttet finder derfor ikke, at indførelsen af denne særlige ordning i
sig selv er menneskeretligt betænkeligt, idet der ikke vil kunne ske
afvisning til Dublin-lande, hvis en ansøger risikerer behandling i strid
med torturforbuddet.
Det bemærkes i den forbindelse, at det formodes, at det ved en
aktivering af ordningen hurtigt sikres, at politiet og Udlændingenævnet
har den fornødne viden om forholdene i landene til at kunne vurdere,
om de pågældende lande kan betegnes som sikre.
2.1.
OPSÆTTENDE VIRKNING
En klage over afgørelse om afvisning tillægges ikke opsættende
virkning, jf. udlændingelovens § 48, 6. pkt.
Selvom det naturligvis er vigtigt for myndighederne, at afvisning kan
afgøres og effektueres hurtigt, skal instituttet bemærke, at
konsekvenserne af en ukorrekt afgørelse om afvisning kan være meget
alvorlige og indebære en krænkelse af forbuddet mod refoulement.
Instituttet anbefaler, at der indsættes mulighed for at kunne
tillægge en klage opsættende virkning i særlige situationer, og at
2/3
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
det præciseres, at denne vurdering skal foretages hurtigt. Det kunne
eksempelvis være i forhold til lande, som myndighederne skal være
særligt opmærksomme på og i forhold til særligt sårbare grupper.
3. BEHOV FOR PRÆCISERIN G
Hvis ordningen aktiveres, skal det sikres, at lovgivningen giver de
fornødne klare rammer for at kunne sikre en korrekt administration af
reglerne i overensstemmelse med internationale forpligtelser.
3.1.
BARNETS BEDSTE
I udkastets afsnit 2.5.3. behandles FN’s Børnekonvention forholdsvis
overordnet. Det nævnes i den forbindelse blandt andet, at barnets
bedste i alle foranstaltninger vedrørende barnet skal komme i første
række. Derudover fremgår det, at ”Barnets tarv vil som udgangspunkt
ikke gå forud for Danmarks ret til at regulere indvandringen. Er et barn
efterladt uden sine forældres eller en anden primær omsorgspersons
beskyttelse i et fremmed land (uledsagede mindreårige), har barnets
tarv dog forrang i en eventuel konflikt mellem barnets tarv og statens
interesse i at kontrollere indvandringen.”.
Instituttet finder denne beskrivelse upræcis. Det forekommer således
ikke klart, om dette skal forstås således, at uledsagede mindreårige
aldrig vil kunne afvises, eller om det generelt betyder, at barnets bedste
i udlændingesager om uledsagede mindreårige skal vægtes højere end
andre hensyn.
Instituttet anbefaler, at afsnit 2.5.3. om FN’s Børnekonvention i
lovforslaget præciseres.
3.2.
VERSERENDE DUBLIN -SAGER
Hvis ordningen aktiveres vil der med al sandsynlighed være en række
verserende sager i Dublin-proceduren. Af udkastet fremgår det, at
mens den særlige ordning er i kraft, kan Dublin-reglerne ikke anvendes,
men uden nærmere at beskrive konsekvensen for de verserende sager.
Instituttet anbefaler derfor, at det i lovforslaget præciseres,
hvorvidt myndighederne, herunder hvilken, skal behandle
verserende sager, hvis ordningen aktiveres.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2016-11591.
Med venlig hilsen
Louise Holck
VICEDIREKTØR
3/3
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0035.png
Peter Christian Binau-Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Peter Christian Binau-Hansen <[email protected]>
6. februar 2017 11:16
Camilla Ahle Boest
VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i
en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)
Med venlig hilsen
Peter Christian Binau-Hansen
Fuldmægtig, Asyl- og visumkontoret
Direkte telefon: +45 6198 3411
Fra:
Sara Glahder Lindberg [mailto:[email protected]]
Sendt:
6. februar 2017 11:16
Til:
UIM Hovedpostkasse; Peter Christian Binau-Hansen
Cc:
Kristina Bendixen
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise
asylansøgere ved grænsen)
Til rette vedkommende
KL har modtaget udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise
asylansøgere ved grænsen) med svarfrist den 17. februar.
KL har ingen kommentarer til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Sara Glahder Lindberg
Specialkonsulent
Center for Vækst og Beskæftigelse
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3149
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
1
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0036.png
Peter Christian Binau-Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Peter Christian Binau-Hansen <[email protected]>
26. januar 2017 09:56
Camilla Ahle Boest
Fwd: SV: Ekstern høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven
(Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen) (UIBM Id: 182998)
Begin forwarded message:
From:
Jan Hempel <[email protected]>
Date:
26 January 2017 at 09.21.59 GMT+1
To:
"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>
Cc:
Karin Granau <[email protected]>
Subject: SV: Ekstern høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en
krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen) (UIBM Id: 182998)
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Politiforbundets jr.nr. 2017-00085.
På forbundets vegne - og med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Højrek lik her for at hente billeder. For at besk y tte dine personlige oply sninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.
http://www.politiforbundet.dk /logopid.jpg
H.C. Andersens Boulevard 38
DK-1553 København V
Tlf.
E-mail
+45 3345 5900
[email protected]
Fra:
Camilla Ahle Boest [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. januar 2017 12:42
Til:
3F Sømændene <[email protected]>; A.P. Møller - Mærsk A/S <[email protected]>; Advokatrådet
<[email protected]>; Amnesti Nu <[email protected]>; Amnesty International
<[email protected]>; Assuranceforeningen SKULD <[email protected]>; Asylret <[email protected]>; BARD -
Board of Airlines Representatives in Denmark <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>;
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; CO-Søfart <[email protected]>; Danes Worldwide
<[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening <[email protected]>;
Danmarks Rederiforening <[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Danmarks
Skibskredit A/S <[email protected]>; Danmarks Skibsmæglerforening <[email protected]>; Dansk
Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>; Dansk Erhverv
<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; Dansk Luftfart
<[email protected]>; Dansk Rib Charter Brancheforening <[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening
<[email protected]>; Dansk Tog <[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>; Dansk Ungsoms
Fællesråd <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer
<[email protected]>; Danske Havne <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
Danske Speditører <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske Dommerforening
1
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0037.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0038.png
Østre Landsret
Præsidenten
Den
23JAN. 2017
J.nr.
40A-OL-6-17
mit:
LRA
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til uibm(uibm.dk og pcbuibm.dk
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 19. januar 2017 (Sagsnr. 2016-11591)
anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af udhendinge
loven (Mulighed for i en kHsesituation at aMse asylansøgere ved grænsen).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med’tilsen
Bent Carlsen
//
Brcd2adc 59. 1260 Kobenhavn K.
Tlf 9968 6200
Hjcinmcsidc: wwwolMandsretdk
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0039.png
RETSPOLITISK FORENING
www.retspolitik.dk
HØRINGSSVAR
Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (mulighed for i en kristesituation at
afvise asylansøgere ved grænsen)
Sagsnummer: 2016 – 11591
Akt-id: 179107
1. Indledning:
Lovforslagets problemstilling er velkendt og drøftet i betænkning nr. 968/1982 om
udlændingelovgivningen. Denne betænknings lovudkast indeholdt i § 7 stk. 2 følgende bestemmelse
betænknings
indstillet af udvalgets flertal:
”Bestemmelsen i stk. 1. nr. 1 (opholdstilladelse til flygtninge) finder ikke anvendelse for udlændinge,
der er kommet hertil som led i en omfattende indstrømning af flygtninge”. (bet. S. 91.). Det anføres
et
herom i bemærkningerne til bestemmelsen (bet. S. 131): ”Den foreslåede bestemmelse giver
131):
mulighed for, at man undlader at give opholdstilladelse til sådanne flygtninge, uanset at disse er
flygtninge,
omfattet af flygtningekonventionen og har behov for beskyttelse”.
Bestemmelsen blev ikke medtaget i udlændingeloven af 8. juni 1983
1983.
2. Lovforslaget:
Det hedder i lovforslagets § 28 nyt stk. 7:” Udlændinge- og integrationsministeren kan i særlige
tilfælde beslutte, at udlændinge, som påberåber sig at være omfattet af § 7, kan afvises ved indrejsen
fra et land, som er omfattet Dublinforordningen
Dublinforordningen”.
Begrundelsen for forslaget angives indledningsvist (s.3) at være, at Danmark ”.. efteråret 2015
”..I
oplevede en historisk stor tilstrømning af flygtninge og migranter. Det betød bl.a. et stort pres på den
eksisterende kapacitet til indkvartering af asylansøgere, ligesom det udfordrede politiets kontrol med
tering
udlændinges indrejse og ophold i Danmark og opretholdelsen af ro og orden i samfundet
dlændinges
samfundet”.
Det fremgår af bemærkningerne, at forslaget skal forstås som en særlig nødbremse. Det er efter
,
forslaget en betingelse, at nødbremsen alene aktiveres i
særlige tilfælde.
”..Det vil således være en
Det
forudsætning for udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at aktivere nødbremsen, at
integrationsministerens
der foreligger en krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet formelt set stadig fungerer, men hvor
samarbejdet efter den danske regerings opfattelse i realiteten er holdt op med at fungere, og hvor
regerings
Danmark således efter en folkeretlig vurdering ikke længere kan anses for forplig til at følge
forpligtet
procedurerne i Dublinforordningen
Dublinforordningen”.
Foreningen har videre noteret sig forslagets bemærkninger (s. 12) om muligheden for folkeretligt i
ekstraordinære situationer at påberåbe sig reglerne om fundamentalt ændrede omstændigheder. I
ituationer
reglerne
overensstemmelse hermed vil den foreslåede nødbremse alene kunne anvendes i en sådan situation.
Side
1
af
2
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Foreningen skal under henvisning til sidst anførte bemærke, at forslaget på denne baggrund kan synes
overflødigt sammenholdt med de almindelige folkeretlige grundsætninger om nødret m.v. Det
forekommer tillige ikke helt forståeligt, hvorfor det alene er den danske regerings opfattelse af
Dublinsamarbejdets funktion, der skal lægges til grund for ”nødbremsens” aktivering. Den for tiden
gældende midlertidige kontrol ved landegrænsen i Sønderjylland er aftalt med EU-kommissionen, og
det forekommer derfor mere i overensstemmelse med ånden i EU-samarbejdet, at en lukning af
grænserne for flygtninge sker efter aftale med de EU-myndigheder, der forvalter Dublinforordningen.
Det internationale samarbejde, der var i funktion, da udlændigeudvalget af 1977 afgav
betænkning(er), er siden udvidet betragteligt med såvel Dublinforordningen som
Schengensamarbejdet, og det forekommer derfor EU-politisk relevant, at lukning af den danske
grænse for flygtninge sker i det eksisterende samarbejdsforum i Dublinforordningens og
Schengensamarbejdets regi.
Det er imidlertid utvivlsomt i overensstemmelse med folkeretten, at der er regeringens ret ensidigt
under visse betingelser at kunne trække ”nødbremsen”.
Videre bemærkes, at det fremfor en meget omfattende ”lovgivning i bemærkningerne” i selve
lovteksten bør fastslås, hvad der skal forstås ved ”særlige tilfælde”.
Retspolitisk Forening skal derfor anbefale, at selve lovteksten affattes i overensstemmelse med den i
dette høringssvars indledning anførte bestemmelse i lovudkastets § 7 stk. 2 som foreslået i
betænkning nr. 968/1982 med en tilføjelse om tidsbegrænsning som foreslået i lovforslagets § 28 stk.
7.
Der kan som også anført i denne betænkning næppe meningsfuldt angives, hvor stor en
flygtningeindstrømning skal være for at aktivere den såkaldte nødbremse. Det forekommer dog uden
videre klart, at Danmark i lighed med andre lande, der modtager flygtninge må sikre sig et beredskab,
der kan varetage de forpligtelser, som såvel flygtningekonventionen som Dublinforordningen
pålægger enhver regering i EU.
Den i bemærkningerne (s.12) nævnte traktatretlige regel om frigørelse fra en traktatforpligtelse,
såfremt omstændighederne ved traktatens indgåelse har forandret sig væsentligt, således at en
opfyldelse bliver til
alvorlig skade
for en traktatpart. Dette fører til, at denne begrundelse for
frigørelse fra den traktatlige forpligtelse alene drejer sig om forandringer, der ”..ved en uforandret
opfyldelsespligt ville true statens eksistens eller velfærd…”, jf. Alf Ross, Lærebog i Folkeret 1951 s.
249 III f.
Det bør ligeledes klart understreges i bemærkningerne, at disse situationer skal kunne sidestilles med
folkeretlig nødret samt, at adgangen til at søge asyl på grænsen skal genskabes, når betingelserne for
nødretssituationen ikke længere er til stede. Dette indebærer, at Danmark aktivt skal arbejde for at
nødretssituationen kan ophæves ved eksempelvis at styrke indrejsefaciliteter, modtagecentre m.v.
Foreningen kan derfor bifalde, at det i lovteksten er indskrevet, at beslutningen om afvisning i
henhold til den foreslåede § 28 stk. 7 er tidsbegrænset til 4 uger.
København, den 16. februar 2017
Bjørn Elmquist
Formand
Leif Hermann
Medlem af bestyrelsen
Side
2
af
2
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0041.png
R.I G
S ADVOKATEN
Justitsministeriet
Politi- og Strafferetsafdelingen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
JOURNAL NR.
DATO 3. februar 2017
1216 København K
Sendt på e-mail til: [email protected]
RA-2017-8000-0160
BEDES ANFOBT VED SVARSKRVELSER
SAGSOEHANDLER: HAC0OI
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON 72 68 90 00
FAX 72 68 90 04
Høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (mulighed for i en
krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)
Ved e-mail af 19. januar 2017 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet sendt direkte
til Rigsadvokaten (Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsnr. 2016-11591) har
Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om Rigsadvokatens bemærkninger til
udkast til lov om ændring af udlændingeloven (mulighed for i en krisesituation at afvi
se asylansøgere ved grænsen).
Jeg har ikke bemærkninger til udkastet.
Det bemærkes, at jeg ikke har underrettet Udlændinge- og Integrationsministeriet om
ovenstående.
hilsen
Pernille Langermann-Nielsen
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0042.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0043.png
Røde Kors
Rosenørns Allé 31
1970 Frederiksberg C
Tlf. 3543 2244
[email protected]
CVR-nr.: 18 88 78 86
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
16. februar 2017
Høringssvar til udkast til lov om mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved
grænsen
Røde Kors takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om ændring af udlændin-
geloven omkring mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen.
Generelle kommentarer
Røde Kors finder det beklageligt, at Danmark med dette lovforslag tager endnu et skridt væk fra en
fælles europæisk løsning af udfordringerne med mennesker på flugt i Europa og uden for Europas
grænser. Som statsministeren selv sagde i sin nytårstale, kan vi ikke trylle flygtningestrømmen væk
ved at bygge en mur om Danmark. Røde Kors mener, at det både er i Danmarks og flygtninges inte-
resse, at Danmark skal bidrage og arbejde for fælles europæiske og internationale løsninger på flygt-
ningekrisen.
Røde Kors er endvidere bekymret for, at mennesker på flugt med det foreslåede fratages den grund-
læggende ret til at søge asyl, således som det slås fat i Verdenserklæringen om menneskerettigheder,
artikel 14 og er videreført i både Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæggende ret-
tigheder.
Konkrete kommentarer
Anvendelsen af nødbremsen
Røde Kors mener, at det er et grundlæggende problem med forslaget, at det ikke tilstrækkelig tyde-
ligt beskrives, hvornår en situation kan siges at være en krisesituation, der kan berettige iværksæt-
telse af nødbremsen.
Konkret har lovforslaget til formål at give regeringen beføjelse til at afvise asylansøgere på grænsen i
en situation, hvor Dublin-samarbejdet formelt set fungerer, men hvor det efter den danske regerings
opfattelse i realiteten er holdt op med at fungere. Nødbremsen sætter således Danmarks deltagelse i
Dublin-samarbejdet ud af kraft.
En af de grundlæggende formål med etableringen af Dublinreglerne var at sikre, at en person, der
anmoder om asyl, får denne anmodning behandlet, og ikke bliver kastebold mellem flere lande, fordi
ingen vil påtage sig ansvaret for behandlingen af sagen.
Gør en forskel
RødeKors.dk
1
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0044.png
Røde Kors finder, at konsekvensen af dette lovforslag kan være – særligt hvis flere europæiske lande
indfører lignende lovgivninger - at asylansøgere sendes uforholdsmæssigt meget rundt mellem de eu-
ropæiske lande, uden at et land påtager sig ansvaret for at behandle vedkommendes ansøgning om
asyl.
Adskillelse af familier
Dublinreglerne håndterer endvidere at bringe familier sammen, der af en eller anden grund er blevet
adskilt under deres flugt. I lovforslaget er det anført, at i den periode hvor den såkaldte nødbremse
er sat i kraft, vil Dublinforordningens regler ikke kunne anvendes til at overføre asylansøgere til et
andet Dublinland. Lovforslaget oplyser ikke, hvorledes adskillelse af familier i stedet skal løses. Det er
Røde Kors’ holdning, at Danmark af hensyn til familiens enhed fortsat bør være villige til at modtage
Dublin-overførelser grundet familieforhold i en eventuel periode, hvor nødbremsen er trykket.
Lovforslaget tager heller ikke stilling til eventuel sagsbehandling på grænsen, såfremt en asylansøger
på grænsen oplyser at have forældre, ægtefælle eller børn i Danmark.
Samlet set er vi bekymret for de humanitære konsekvenser af manglende muligheder for at bringe
familier sammen i overensstemmelse med hensigten i både Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention artikel 8 og Børnekonventionen.
Afvisningen ved grænsen
I lovforslaget skrives det flere steder, at afvisning ikke vil ske, hvis der er væsentlige grunde til at
tro, at systemfejl i asylproceduren og modtageforholdene i modtagerlandet medfører en risiko for, at
udlændingen udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i
EU's charter om grundlæggende rettigheder, eller forhold som er i strid med artikel 3 i Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention.
Det er midlertidigt ikke anført, hvorledes dette sikres. Derimod er det oplyst, at bemyndigelsen til at
træffe afgørelse på grænsen ligger hos politiet, og at klage over afgørelse om afvisning ikke har op-
sættende virkning.
Røde Kors finder det betænkeligt, at der ikke er anført, hvorledes sagsbehandlingen skal finde sted,
såfremt en asylansøger på grænsen fx påberåber sig, at vedkommende har været udsat for umenne-
skelig behandling eller overgreb i et andet Dublinland eller tidligere har været sendt retur over græn-
sen af det andet Dublinland til et ikke-sikkert tredjeland (refoulement).
Afvisning på grænsen vil ikke alene finde sted i forhold til Danmarks nærmest liggende lande, men
også ske ved fx flyvninger mellem Dublinlandene. Igennem de seneste år har der været eksempler
på, at de danske udlændingemyndigheder har undladt at sende asylansøgere eller særlige grupper af
asylansøgere retur til enkelte Dublinlande fx med henvisning til modtageforholdene i landet eller risi-
ko for refoulement. Dette har senest været gældende i forhold til Ungarn.
Venlig hilsen
Anders Ladekarl
Generalsekretær
16. februar 2017 / Høringssvar til udkast til lov om mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere
ved grænsen
RødeKors.dk
2
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0045.png
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato:
Kontor:
Sagsbeh.:
31.1.2017
Sekretariatet
MNS
Høringsvar vedrørende udkast til lov om ændring af udlændingeloven
(Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)
Hermed fremsender Rådet for Etniske Minoriteter sit svar på ovenstående høring.
Rådet har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Yasar Cakmak
Formand for Rådet for Etniske Minoriteter
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Strandgade 25C
1401 København K
Telefon: 72 14 24 00
Mail:
[email protected]
Web: www.rem.dk
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0046.png
Københavns Byret
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR2I 659509
adrninistration.kbh(dornstol.dk
J. nr. 9099.2017.6
Den 3. februar 2017
Ved en mail af 19. januar 2016 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om even
tuelle bemærkninger over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en kri
sesituation af afvise asylansøgere ved grænsen).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at udkastet ikke giver byret
terne anledning til at fremkomme med bemærkninger.
Der henvises til J.nr. 2016-11591
Med vei
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0047.png
SOS mod Racisme
Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.
[email protected]
www.sosmodracisme.dk
København, d. 20. februar 2017
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10, 1216 København K.
[email protected]; [email protected]
SOS mod Racisme fremsender hermed – lidt forsinket – et høringssvar på Lovforslag om:
Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise
asylansøgere ved grænsen), Sags nr. 2016 – 11591.
I kommentarerne til udkastet henvises der til, at Norge også har vedtaget en ”nødbremse”, som skal
gælde i en krisesitaution, hvor man reelt vil regne Dublinsamarbejdet for ikke-fungerende, og at så
kan Danmark jo gøre det samme.
Modsat så mange andre høringssvar har det ikke været nemt for os at skrive dette, idet Danmark
nyligt har gennemført andre, helt urimelige bestemmelser i Udlændingeloven (§36-§37) i
forbindelse med samme tænkte krisesituation, hvor der pludselig skulle komme mange asylansøgere
ind i Europa og nå helt op til den dansk-tyske grænse. Denne lovgivning ophæver asylansøgeres
retssikkerhed i Danmark i krisesitautioner og tillader administrativ frihedsberøvelse på ubestemt tid
uden dom. Det er klart, at hvis man bare afviser alle asylansøgere ved Danmarks grænser, får man
ikke brug for § 37.
Vi er bekendt med Institut for Menneskerettigheders syn på sagen, herunder at Flygtninge-
konventionen intet skriver om åbne grænser for asylansøgere. Imidlertid har Danmark forpligtet sig
til at samarbejde med UNHCR. Hvis man – når der er mest brug for det, da verden aldrig har haft så
mange flygtninge som nu - afviser at tage imod asylansøgere per se, modarbejder man
Flygtningekonventionens formål.
Denne er også indeholdt i FN’s Verdenserklæringen om menneskerettigheder:
Artikel 14. 1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
Danmark har desuden pligt til at overholde Børnekonventionen, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og Konventionen mod Tortur. De er i dette tilfælde aktuelle for så
vidt angår børn, familiesammenføring og forbuddet mod refoulement.
Hvor det gælder
børn,
står der i bemærkningerne:
”Barnets tarv vil som udgangspunkt
ikke gå forud
for Danmarks ret til at regulere
indvandringen. Er et barn efterladt uden sine forældres eller en anden primær
omsorgspersons beskyttelse i et fremmed land
(uledsagede mindreårige), har
barnets tarv dog forrang i en eventuel konflikt mellem barnets tarv og statens
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
interesse i at kontrollere indvandringen.
Efter Børnekonventions artikel 9 skal staten sikre, at
barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, ligesom bestemmelsen forpligter staten til at
genskabe en sådan kontakt, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten.”
Når det gælder
familiens enhed
tænker vi, at Danmark ikke ved grænsen kan afvise et nært
familiemedlem til en flygtning eller asylansøger i Danmark efter EMRK art. 8.
Og under alle omstændighederne må der sikres mod refoulement efter EMRK, CAT og
Flygtningekonventionen.
Vedr. afvisning af asylansøgere på grænsen til et andet Dublin-land:
Forslagsstillerne er enige om – på linje med Norge – at indføre en lovhjemmel, så myndighederne
kan afvise asylansøgere på grænsen til et Dublin-land og sende dem tilbage, hvis der opstår en
krisesituation.
I Lovforslaget betragtes det som en ”krisesituation” at 1) der kommer mange flygtninge igennem
Europa, som når helt op til Danmark 2) og at Dublinsamarbejdet formelt set stadig gælder, men
samarbejdet efter den danske regerings opfattelse i realiteten er ophørt med at fungere.
Når det gælder ophævelse af Folkeretlige traktater, som et land er forpligtet på, er denne definition
på en krisesituation utilstrækkelig. Der skal være tale om alvorlig skade for landet, for at kunne løse
sig selv fra en traktat. Det er der jo ikke tale om, fordi der kommer 5.000 eller 10.000 flygtninge til
Danmark inden for kortere tid. Det vil selvfølgelig belaste økonomien i Danmark de første år, men
med årene måske bringe overskud, og det vil ikke slå bunden ud af dansk økonomi. Vi har tidligere
modtaget over 20.000 flygtninge på et vinterhalvår i første del af 90’erne – især fra Bosnien. På det
tidspunkt var der relativt høj arbejdsløshed i Danmark. Men Danmark gik ikke konkurs, tværtimod
kom der gang i økonomien i Danmark få år efter! De vandrede ikke på motorvejene, men nogle blev
kørt herop fra det tidligere Jugoslavien med busser ad motorvejene. Ligesom andre lande dengang
tog imod flygtninge fra Bosnien.
I Danmark har statsministeren ofte anført at han ikke ønsker en gentagelse fra efteråret 2015 med
flygtninge på motorvejene. Men lukning af motorveje i nogle dage kan vel ikke alene retfærdiggøre
et dansk traktatbrud! Der må altså skulle noget helt andet til for at der skal være tale om en
krisesituation, end hvad der er anført i lovforslagets bemærkninger. At Danmark sender flere
flygtninge ud end det modtager efter Dublinsamarbejdet, betyder jo også, at det ikke vil kunne
betale sig at påberåbe sig en krisesituation, hvor den ikke findes!
I lovforslaget er anført, at Norge har indført den lignende ”nødbremse”. I den forbindelse, skal vi
minde om UNHCR’s høringssvar med hård kritik heraf til den norske regering forud for
lovændringerne i 2016 (1), hvor UNHCR skriver at
lovændringerne er i modstrid med ånden,
hensigten og formålet med Flygtningekonventionen, og at stramningerne kan forlede andre lande i
Europa til også at stramme (hvilket det nye lovforslag jo også er et eksempel på!).
Der er en tydelig selvmodsigelse i at skrive at:
1. Afvisning af asylansøgere ved grænsen kan kun indføres hvis Dublin-samarbejdet reelt er
ophørt med at fungere (alene efter den danske regerings opfattelse).
2. Da Dublinsamarbejdet reelt ikke fungerer, skønt det formelt stadig findes – kan Danmark
ensidigt anse sig som ikke-forpligtet af Dublinsamarbejdet (det svarer vel til at man kører
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
uden tændte cykellygter i lygtetændingstiden, fordi det er der også andre der gør, uden at de
bliver straffet for det).
3. Danmark kan sende asylansøgere tilbage til andre Dublinlande, selv om Danmark ikke kan
gå ud fra, at disse lande vil overholde deres forpligtelser til at tage imod asylansøgerne, da
Dublin-samarbejdet jo netop i realiteten ikke fungerer.
4. Danmark kan heller ikke vide, om det Dublinland, de kommer fra, vil refoulere
asylansøgeren til et land, hvor han/hun risikerer tortur, nedværdigende eller umenneskelig
behandling eller forfølgelse eller dødsstraf – for det er jo en krisesituation, hvor disse lande
typisk har fået mange flere asylansøgere end Danmark har, - og de øvrige lande vil måske
heller ikke føle sig bundet af Dublinsamarbejdet, hvis Danmark og Norge ikke gør det.
At der ikke kun er tale om teoretiske overvejelser i forbindelse med den manglende logik i
argumentation, kan ses af, at i forbindelse med de høje asylansøgerantal i efteråret 2015 har
Bulgarien, Ungarn, og Grækenland selv overtrådt art. 3 i EMRK eller refouleret asylansøgere til
hjemlandet. Selv om de lande, vi direkte har grænser med: Tyskland og Sverige i øjeblikket
formentlig ikke refoulerer til hjemlandet, kan vi ikke vide, hvad der vil ske ved et sammenbrud af
Dublinsamarbejdet.
Man kan altså ikke tage for givet, at den anførte afvisning af asylansøgere ved den danske grænse,
ikke resulterer i refoulement og dermed død eller tortur eller svær lidelse for asylansøgeren,
og at et andet Dublinland i virkeligheden vil modtage den afviste asylansøger. Det vil betyde, at
Danmark selv står med et ansvar for refoulement.
Dansk lukning af grænserne for asylansøgere vil altså stride imod:
- Retten til at søge asyl mod forfølgelse
- Flygtningekonventionens ånd og formål
og kan komme til at stride mod:
Retten til familiesammenføring efter Dublinsamarbejdet og EMRK
Asylbørns tarv jf. Børnekonventionen
Forbuddet mod refoulement.
Når det gælder Børnekonventionen står der lidt forblommet i bemærkningerne til loven, at:
”Barnets tarv vil som udgangspunkt
ikke gå forud
for Danmarks ret til at regulere
indvandringen. Er et barn efterladt uden sine forældres eller en anden primær
omsorgspersons beskyttelse i et fremmed land
(uledsagede mindreårige), har
barnets tarv dog forrang i en eventuel konflikt mellem barnets tarv og statens
interesse i at kontrollere indvandringen.
Efter Børnekonventions artikel 9 skal staten sikre, at barnet ikke adskilles fra sine
forældre mod deres vilje, ligesom bestemmelsen forpligter staten til at genskabe
en sådan kontakt, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten. ”
Det bør eksplicit stå i loven – hvis den alligevel gennemføres - , at
alle
børn under 18 år skal have
adgang til en asylproces i Danmark.
For os at se, er det ekstra groft at tørre myndighedsudøvelsen og beslutningerne om nægtelse af
asylbehandling af på Dansk Politi. Det kræver speciel viden og opmærksomhed, at finde ud af, om
de pågældende har en særlig ret til asylbehandling i Danmark – udover retten til at søge asyl i et
andet land ifølge Verdenserklæringen om menneskerettighederne.
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Konklusion:
SOS mod Racisme foreslår at forslaget afvises, alternativt at det nedstemmes.
Vi foreslår samtidig, at Danmark ophæver § 36 og § 37 i Udlændingeloven, for at Danmark kan
kalde sig for et retssamfund!
Hvis loven fastholdes, må man i det mindste overholde Børnekonventionen, og indskrive i loven, at
uledsagede børn under 18 år og børn med nær familie i Danmark ikke kan afvises, men skal have
adgang til at bo i Danmark under asylproceduren.
Hvis loven vedtages, er vi ligeledes enige med Advokatsamfundet i, at der må gives en meget
tydeligere definition af, hvilke øvrige betingelser, der skal til, for at der er tale om en krisesituation.
Der må redegøres for, hvilken form for skade eller trussel, Danmark skal have lidt, ved at tage imod
flere asylansøgere end sædvanligt. Og den lange periode på 4 uger, som afvisningerne skal gælde,
bør sættes ned til fx. 2 uger.
Hvis asylproblematikkerne skal løses, vil vi i stedet foreslå:
- At Danmark deltager i en retfærdig fælles asylpolitik i EU, hvor de rigere lande i midt og nord
tager imod relativt flere flygtninge.
- Og at Danmark aflaster nærområderne, så folk ikke behøver at flygte over Middelhavet.
Venlig hilsen,
Anne Nielsen,
Næstformand, SOS mod Racisme
(1). UN High Commissioner for Refugees (UNHCR),
UNHCR Observations on the proposed
amendments to the Norwegian Immigration Act and Regulation: Høring – Endringer i
utlendingslovgivningen (Innstramninger II),
12 February 2016, available at:
http://www.refworld.org/docid/56c1c6714.html [accessed 20 February 2017].
Uddrag af høringssvaret til Norge:
“4. UNHCR wishes to recall that the Vienna Convention on the Law of Treaties (hereafter
“VCLT”)
6
offers guidance concerning the interpretation of international treaties. Articles 26 and 31
are considered as part of customary international law and therefore binding on Norway although it
is not a party to the VCLT.7 These provisions explicitly state that the obligations of a convention
must be performed by the parties “in good faith” and “in accordance with the ordinary meaning to
be given to the terms of the treaty in their context and in the light of its object and purpose”. In this
respect, UNHCR wishes to note that the language of the Proposal is in stark contrast to the
Preamble of the 1951 Convention, which contains strong human rights language and recognizes the
importance of burden sharing and international co-operation in finding a satisfactory solution to the
humanitarian nature of the problem of refugees.
UNHCR therefore finds it regrettable that the
Government of Norway is proposing changes to its national legal framework which are
contrary to the spirit, object and purpose of the 1951 Convention.”
10. UNHCR further notes that the Proposal seems to imply that the 1951 Convention does not apply
to asylum-seekers. In this respect, UNHCR recalls the declaratory nature of refugee status and that
any person is a refugee within the framework of the 1951 Convention if s/he meets the criteria of
the refugee definition in that instrument. This would necessarily occur prior to the time at the
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
context of forced returns which refugee status is formally determined.
22
To give effect to their
obligations in good faith under the 1951 Convention, States Parties are required to make
independent inquiries as to the need for international protection as refugees of persons
seeking asylum, i.e. asylum-seekers, and provide them access to a fair and efficient refugee
status determination procedure.
23
11. The signal Norway’s introduction of further restrictions sends to other countries in the world,
including the major refugee hosting countries and European countries that need to strengthen their
asylum and integration capacity in order to receive higher numbers of refugees, is worrisome and
could fuel fear and xenophobia. These measures can also contribute to other States’ introduction of
similar restrictions that would reduce – rather than expand - the asylum space globally and put
refugees in need of protection at life-threatening risks.
In the context of the European refugee
situation, UNHCR has repeatedly called on States to demonstrate the principles of
international solidarity and responsibility sharing,
set out in international instruments relating to
refugees, and in Conclusions on International Protection adopted unanimously by UNHCR’s
Executive Committee, including Norway.
24
UNHCR has in the same context called for the creation
of credible legal alternatives to dangerous irregular movements; such alternatives may include
enhanced resettlement opportunities, humanitarian admission programmes, facilitate greater access
to family reunion options, student and employment visas for refugees and other forms of legal
admission to Europe.
25
12. UNHCR therefore appeals to the Government of Norway to reconsider its intention to further
restrict the national asylum space and urges Norway to instead use its standing as a global advocate
for human rights, democracy and solutions to focus on promoting and building a coordinated
European response.
This needs to be done through the implementation of fully-functional
hotspots, an internal relocation scheme and the opening-up of more legal entry channels,
including expanded resettlement and family reunification programmes, and through support
to European countries in need to further develop the capacity of their asylum and integration
systems. This would, in UNHCR’s view, be a more effective, positive, and humanitarian way
of reaching a sustainable solution to the unequal distribution of refugees in Europe, than by
introducing restrictions that challenge the international protection regime
that Norway has
been a strong supporter of for decades.
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0052.png
Peter Christian Binau-Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
UIBM Hovedpostkasse <[email protected]>
20. januar 2017 13:30
UIBM Høringer; UIBM Udlændingeafdelingen
VS: Ekstern høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven
(Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen) (UIBM Id: 182998)
Fra:
Lise Krüger Andersen [mailto:[email protected]]
Sendt:
20. januar 2017 13:07
Til:
UIBM Hovedpostkasse; Peter Christian Binau-Hansen
Emne:
SV: Ekstern høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at
afvise asylansøgere ved grænsen) (UIBM Id: 182998)
Lovforslaget giver ikke Sø- og Handelsretten anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lise Krüger Andersen
Juridisk chef
Direkte: + 45 99 68 47 21
[email protected]
Sø- og Handelsretten
Amaliegade 35, 2. sal
1256 København K.
Tlf.: 99 68 46 20
www.shret.dk
Fra:
´[email protected]´
Sendt:
19. januar 2017 13:01
Til:
Marianne Abildtrup; Lise Krüger Andersen
Emne:
VS: Ekstern høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at
afvise asylansøgere ved grænsen) (UIBM Id: 182998)
Med venlig hilsen
Sara Raasø Jakob Andersen
Kasserer
Direkte: + 45 99 68 47 48
Mobil: + 45 22 62 93 41
[email protected]
Sø- og Handelsretten
Administrationsteam
Amaliegade 35, 2. sal
1256 København K.
Tlf.: 99 68 46 40
www.shret.dk
1
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0053.png
Peter Christian Binau-Hansen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Fritz Ganzhorn <[email protected]>
13. februar 2017 14:42
'[email protected]'
SV: FRIST 17. febr- 17 - Ekstern høring vedr. udkast til lovforslag om ændring af
udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen)
(UIBM Id: 182998)
Kære Camilla Ahle Boest
Søfartens Ledere har ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer af udlændingeloven
Med venlig hilsen
Fritz Ganzhorn
Direktør
[email protected]
(+45) 33455565
(+45) 33 45 55 51 (direkte)
(+45) 21 42 13 06 (mobil)
Søfartens Ledere
Havnegade 55
1058 København K
Fra:
Camilla Ahle Boest [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. januar 2017 12:42
Til:
3F Sømændene <[email protected]>; A.P. Møller - Mærsk A/S <[email protected]>; Advokatrådet
<[email protected]>; Amnesti Nu <[email protected]>; Amnesty International
<[email protected]>; Assuranceforeningen SKULD <[email protected]>; Asylret <[email protected]>; BARD -
Board of Airlines Representatives in Denmark <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>;
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; CO-Søfart <[email protected]>; Danes Worldwide
<[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening <[email protected]>;
Danmarks Rederiforening <[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Danmarks
Skibskredit A/S <[email protected]>; Danmarks Skibsmæglerforening <[email protected]>; Dansk
Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Byggeri <[email protected]>; Dansk Erhverv
<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; Dansk Luftfart
<[email protected]>; Dansk Rib Charter Brancheforening <[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening
<[email protected]>; Dansk Tog <[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>; Dansk Ungsoms
Fællesråd <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer
<[email protected]>; Danske Havne <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;
Danske Speditører <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske Dommerforening
<[email protected]>; Den Danske Europabevægelse <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>; Det
Centrale Handikapråd <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Direktoratet for
Kriminalforsorgen <[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination
1
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Træskibs Sammenslutningen
Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer
Høringssvar til forslag om at regeringen i krisesituationer kan lukke grænserne for flygtninge.
At lukke grænsen i en krisesituation for folk i nød og på flugt er et skammeligt forslag.
De rige velkonsoliderede vesteuropæiske samfund vender sig, i en krisesituation, mod de svageste og
nødlidende og finder løsningen ved at lade dem bære byrden. De hensættes rollen som kastebold mellem
landene, fordi en sådan grænselukning med sikkerhed vil brede sig som ringe i vandet. Andre lande vil gøre det
samme. De nødlidendes situation bliver endnu mere trøstesløs og uoverskuelig.
De europæiske stater må være forpligtet af deres styrkeposition i forhold til flygtninge, således at en
kriseløsning findes
som en forpligtigelse mellem staterne og ikke en ansvarsfralæggelse over for mennesker
i nød.
Historisk burde landene have lært af deres gruopvækkende og kyniske afvisning af jøder på flugt i trediverne.
At lukke grænserne for mennesker i nød er ikke bare kynisk, det er en ikke-løsning.
Man lukker ikke døren for et menneske i nød!!
Flygtningesituationen generelt bør inspirere til refleksion over vores rolle som nationalstat på den
internationale scene. Vores medvirken til at skabe krigsflygtninge gennem vores krigeriske politik i Afrika og i
de arabiske lande og hungerflygtninge gennem vores nedskæringer på u-landshjælpen.
Havde man for halvtreds år siden beskrevet den situation vi, som nation, er i nu, ville man ha' nægtet at tro at
vi kunne komme så langt ud i forløjet kynisme. Der er brug for debat og helt andre forslag!!
Human næstekærlighed bør ikke være fremmedord, - de siges i den danske statskirke.
Venlig hilsen
Karsten Heide
Træskibs Sammenslutningen
Den 8. februar 2017
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0055.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0056.png
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0057.png
UNHCR Observations on the proposed amendments to the Danish Aliens legislation:
Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for i en krisesituation at afvise
asylansøgere ved grænsen)
I.
INTRODUCTION
1. The UNHCR Regional Representation for Northern Europe (hereafter “RRNE”) is
grateful to the Ministry of Immigration and Integration for the invitation to express its
views on the law proposal dated 19 January 2017 to further amend the Danish Aliens
Act.
1
2. As the agency entrusted by the United Nations General Assembly with the mandate to
provide international protection to refugees and, together with governments, seek
permanent solutions to the problems of refugees,
2
UNHCR has a direct interest in law
and policy proposals in the field of asylum. According to its Statute, UNHCR fulfils its
mandate
inter alia
by “[p]romoting the conclusion and ratification of international
conventions for the protection of refugees, supervising their application and proposing
amendments thereto[.]”.
3
UNHCR’s supervisory responsibility is reiterated in Article 35
of the 1951 Convention
4
and in Article II of the 1967 Protocol relating to the Status of
Refugees
5
(hereafter collectively referred to as the “1951 Convention”).
6
3. UNHCR’s supervisory responsibility is exercised in part by the issuance of
interpretative guidelines on the meaning of provisions and terms contained in
international refugee instruments, in particular the 1951 Convention. Such guidelines
are included in the UNHCR Handbook on Procedures and Criteria for Determining
Refugee Status (hereafter “UNHCR Handbook”) and subsequent Guidelines on
International Protection.
7
UNHCR also fulfils its supervisory responsibility by providing
comments on legislative and policy proposals impacting on the protection and durable
solutions of its persons of concern.
4. The following comments are based on international protection standards set out in the
1951 Convention, in international human rights law, on Conclusions on International
Protection of the UNHCR Executive Committee (hereafter “ExCom”), and on UNHCR
1
2
3
4
5
6
7
English translation (2013 version) available at: https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/2A42ECC8-1CF5-
4A8A-89AC-8D3D75EF3E17/0/aliens_consolidation_act_863_250613.pdf (hereafter “Aliens Act”).
UN General Assembly, Statute of the Office of the United Nations High Commissioner for Refugees, 14
December 1950, A/RES/428(V), available at: http://www.refworld.org/docid/3ae6b3628.html (hereafter
“UNHCR Statute”).
Ibid., para. 8(a).
UN General Assembly, Convention Relating to the Status of Refugees, 28 July 1951, United Nations, Treaty
Series, vol. 189, p. 137, available at: http://www.refworld.org/docid/3be01b964.html.
UN General Assembly, Protocol Relating to the Status of Refugees, 31 January 1967, United Nations, Treaty
Series, vol. 606, p. 267, available at: http://www.refworld.org/docid/3ae6b3ae4.html.
According to Article 35 (1) of the 1951 Convention, UNHCR has the “duty of supervising the application of the
provisions of the 1951 Convention”.
UNHCR, Handbook and Guidelines on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status under the 1951
Convention and the 1967 Protocol Relating to the Status of Refugees, December 2011, HCR/1P/4/ENG/REV.
3, available at: http://www.refworld.org/docid/4f33c8d92.html.
1
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0058.png
guidelines. While neither UNHCR ExCom Conclusions nor UNHCR guidelines are
binding on States, they contribute to the formulation of
opinio juris
by setting out
standards of treatment and approaches to interpretation which illustrate States’ sense
of legal obligation towards asylum-seekers and refugees.
8
As a member of the UNHCR
ExCom since its inception in 1951, Denmark has contributed extensively to the
development of the Conclusions on International Protection, adopted unanimously by
the ExCom.
II. THE PROPOSAL
5. The Proposal notes that Denmark in the autumn of 2015 experienced a historically
high number of arrivals of refugees and migrants. It further observes that while the
Dublin system of the European Union (hereafter “EU”) is, at this time, generally
functioning, one must ensure that Denmark does not find itself again in a situation such
as in late 2015. According to the Proposal, the possibility to introduce an “emergency
brake” during times of high influx to prevent asylum-seekers,
9
coming through another
country covered by the Dublin Regulation, from entering Denmark should be
considered.
10
Such suspension of the system would only be put into practice through
a separate decision by the Ministry of Immigration and Integration, and only for a
maximum period of four weeks. The decision can be extended for another four weeks
at a time, however, the Proposal is silent as to how many times it can be extended.
6. A precondition for activating the “emergency brake”, according to the Proposal, is the
existence of a “crisis situation” where the Dublin system still functions formally, but
according to the Danish Government, is not working in reality. The Proposal also states
that in “extraordinary situations” with “fundamentally changed circumstances”,
Denmark would not be obliged to follow the procedures of the Dublin regulation,
according to the
clausula rebus sic stantibus
in public international law.
11
Whether the
Dublin system can be considered as having ceased to function will depend on a
concrete assessment based on a range of circumstances, according to the Proposal.
The Proposal acknowledges the difficulties in identifying the criteria for this
assessment specifically with regard to the number of States who would have to
disregard the Dublin Regulation in order for the brake to be activated.
12
7. The Proposal adds that there is no established procedure for the EC to determine
whether the Dublin system has ceased to function. Also, according to EU law, there is
8
9
10
11
12
Goodwin Gill/McAdam, The Refugee in International Law, Oxford University Press, 2007, p. 217.
Individuals applying for asylum, and thereby claiming to be in need of protection in accordance with Article 7
of the Danish Aliens Act.
European Union: Council of the European Union, Regulation (EU) No 604/2013 of the European Parliament
and of the Council of 26 June 2013 establishing the criteria and mechanisms for determining the Member
State responsible for examining an application for international protection lodged in one of the Member States
by a third-country national or a stateless person (recast), 29 June 2013, OJ L. 180/31-180/59; 29.6.2013,
(EU)No 604/2013, available at: http://www.refworld.org/docid/51d298f04.html. European Union, Consolidated
version of the Treaty on the Functioning of the European Union, 13 December 2007, 2008/C 115/01,
available at: http://www.refworld.org/docid/4b17a07e2.html. Denmark is bound by the Dublin regulation
through; European Union,
Agreement between the European Community and the Kingdom of Denmark on
the criteria and mechanisms for establishing the State responsible for examining a request for asylum lodged
in Denmark or any other Member State of the European Union and ‘ Eurodac' for the comparison of
fingerprints for the effective application of the Dublin Convention,
8 March 2006, available at:
http://www.refworld.org/docid/4729a57f2.html. As the agreement was based on the Dublin II, Denmark later
notified acceptance of also the amended Dublin III.
Proposal, p. 12, section 2.4.1.
Proposal, p. 13, section 2.4.1.
2
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0059.png
no formal procedure for alternative arrangements in case of collapse of the Dublin
system.
8. The Proposal also provides that authority will be delegated to the Police to issue written
refusal (Danish term “afvisning”) decisions based on Article 28 of the Danish Aliens
Act at the border. The proposal provides for the possibility to appeal the refusal
decision to the Danish Immigration Board (“Udlændingenævnet”). This appeal will not
have suspensive effect, however, and the applicant will not have a right to remain on
Danish territory during the appeal. UNHCR understands that under the Proposal, the
Danish Immigration Service (hereafter “DIS”) will not have a role in this process and
neither responsibilities under the Dublin regulation nor the refugee claim of the
applicant will be assessed.
9. The Proposal further claims that State parties to the 1951 Convention are not obliged
to process an asylum application nor are they obliged to grant asylum. It states that a
precondition for the Proposal is that a foreigner who applies for international protection
cannot be returned to a Dublin country in which the foreigner last resided before
coming to Denmark, where there are substantial grounds for considering that there is
a systemic failure in the asylum system and reception conditions in the other Dublin
country. The Proposal underlines that any refusal decision will take into consideration
Denmark’s
non-refoulement
obligations, international obligations in general and also
possible deficiencies in the asylum system of the country of return.
III.
OBSERVATIONS
10. In UNHCR´s understanding, the Danish Government intends to prevent asylum-
seekers from entering Denmark through another Dublin country, thus deviating from
the mechanisms for determining the responsibility for an asylum application under the
Dublin Regulation. UNHCR wishes to underline that the Dublin Regulation continues
to apply and is still in force, and recalls the importance of adhering to the Dublin system
as the established mechanism for allocating responsibility for the examination of
applications for international protection.
13
11. UNHCR recalls that the European Commission (hereafter “EC”) is responsible for
ensuring that Community law is correctly applied. It must be noted that infringement
procedures may be initiated by the EC against Member States who fail to comply with
their obligations under EU law pursuant to Article 258 of the Treaty of the Functioning
of the European Union (ex Article 226 TEC).
14
13
14
See e.g. UNHCR, Observations by the UNHCR Regional Representation for Northern Europe on the draft
Law proposal to introduce carrier sanctions during temporary intra-Schengen border controls in Denmark (Lov
om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre
Schengengrænser)), 11 December 2015, available at: http://www.refworld.org/docid/581322027.html, para.
15. See also, UNHCR, UNHCR Observations on the proposed amendments to the Norwegian Immigration
Act and Regulation: Høring – Endringer i utlendingslovgivningen (Innstramninger II), 12 February
2016, available at: http://www.refworld.org/docid/56c1c6714.html, paras. 21-22.
European Union, Consolidated version of the Treaty on the Functioning of the European Union, 13 December
2007, 2008/C 115/01, available at: http://www.refworld.org/docid/4b17a07e2.html. Denmark is bound by the
Dublin regulation through; European Union,
Agreement between the European Community and the Kingdom
of Denmark on the criteria and mechanisms for establishing the State responsible for examining a request for
asylum lodged in Denmark or any other Member State of the European Union and ‘ Eurodac' for the
comparison of fingerprints for the effective application of the Dublin Convention,
8 March 2006, available at:
http://www.refworld.org/docid/4729a57f2.html. As the agreement was based on the Dublin II, Denmark later
notified acceptance of also the amended Dublin III.
3
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0060.png
12. With respect to a State’s possibilities to not follow its treaty obligations, UNHCR wishes
to refer to Article 62 of the Vienna Convention on the Law of Treaties (hereafter
“VCLT”
15
), which sets out the criteria for when fundamental changes can be invoked
as a ground for terminating or withdrawing from a treaty.
16
The two conditions of
fundamental change and radical transformation contained in Article 62 indicate the
exceptional nature of the
clausula rebus sic stantibus.
As noted by the International
Court of Justice (hereafter “ICJ”), “the stability of treaty relations requires that the plea
of fundamental change of circumstances be applied only in exceptional cases”.
17
The
ICJ has acknowledged that the same objective can be achieved through collaboration
and agreement with the other countries concerned rather than through unilateral action
by a State.
18
It has further underlined that “The change must have increased the
burden of the obligations to be executed to the extent of rendering the performance
something essentially different from that originally undertaken.”
19
13. As the ICJ so far has never considered the criteria in Article 62 to be fulfilled, including
in situations of major societal change
20
and changes affecting vital interests of the
State,
21
it is difficult to contemplate the possibility that a situation of high influx of
asylum-seekers would meet this test. The Court of Justice of the European Union
(hereafter “CJEU”) has for its part accepted only once that the fundamental change
criteria was met, as a result of the conflict in former Yugoslavia.
22
UNHCR notes with
concern the absence of strict criteria and threshold, and the wide margin of discretion,
given under the Proposal to the Danish Government in determining whether to activate
the “emergency brake”, that is, whether the Dublin system has collapsed.
14. UNHCR is further concerned that the proposed measures will not allow asylum-
seekers to exercise their right to seek asylum
23
and the proposal raises issues of good
faith application of international obligations. According to basic principles of
international refugee law, asylum-seekers need to have access to territory in order to
exercise their right to apply for asylum. In this respect, UNHCR reiterates that the
non-
15
16
17
18
19
20
21
22
23
United Nations,
Vienna Convention on the Law of Treaties,
23 May 1969, United Nations, Treaty Series, vol.
1155, p. 331, available at: http://www.refworld.org/docid/3ae6b3a10.html.
Article 62 of the VCLT states that “1.A fundamental change of circumstances which has occurred with regard
to those existing at the time of the conclusion of a treaty, and which was not foreseen by the parties, may not
be invoked as a ground for terminating or withdrawing from the treaty unless: (a) the existence of those
circumstances constituted an essential basis of the consent of the parties to be bound by the treaty; and 22
(b) the effect of the change is radically to transform the extent of obligations still to be performed under the
treaty. 2.A fundamental change of circumstances may not be invoked as a ground for terminating or
withdrawing from a treaty: (a) if the treaty establishes a boundary; or (b) if the fundamental change is the
result of a breach by the party invoking it either of an obligation under the treaty or of any other international
obligation owed to any other party to the treaty. 3. If, under the foregoing paragraphs, a party may invoke a
fundamental change of circumstances as a ground for terminating or withdrawing from a treaty it may also
invoke the change as a ground for suspending the operation of the treaty.”
See,
Gabcíkovo-Nagymaros Project (Hungary v Slovakia),
International Court of Justice, judgment of 25
September 1997, available at: http://www.icj-cij.org/docket/files/92/7375.pdf, para. 104.
Fisheries Juridiction Case (Federal Republic of Germany v. Iceland),
Jurisdiction of the Court, International
Court of Justice, Judgment of 2 February 1973, para. 42.
Fisheries Jurisdiction Case,
para. 43.
Gabcíkovo-Nagymaros Project.
Fisheries Jurisdiction case.
European Union, Case C-162/96, Reference to the Court under Article 177 of the EC Treaty by the
Bundesfinanzhof for a preliminary ruling in the proceedings pending before that court between A. Racke
GmbH & Co. and Hauptzollamt Mainz, Judgment of the Court, 16 June 1998, available at:
http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessionid=9ea7d2dc30d59cbf9bd6892a491eb121fc8dc5d
f23d1.e34KaxiLc3qMb40Rch0SaxyKch10?text=&docid=43934&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&o
cc=first&part=1&cid=767363.
UN General Assembly,
Universal Declaration of Human Rights,
10 December 1948, 217 A (III), available at:
http://www.refworld.org/docid/3ae6b3712c, Article 14.
4
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
1733408_0061.png
refoulement
obligation contained in Article 33 of the 1951 Convention, has been
interpreted to encompass not only a prohibition of returning an asylum-seeker to a
country where his or her life or freedom would the threatened for reasons of one or
more of the 1951 Convention grounds, but also that asylum-seekers should have
access to a procedure in which the risk of
refoulement
can be assessed.
24
Refusal at
the border could also lead to indirect
refoulement
and thus possible violation of Article
3 of the European Convention on Human Rights.
25
15. Furthermore, under the Dublin Regulation, Denmark has an obligation to determine
which State participating in the Dublin system is responsible for the examination of
asylum applications of individuals arriving to its territory, including those arriving from
other Dublin countries. It may well be that Denmark is responsible for examining the
asylum application even though the applicant has, for example, arrived via Germany.
Asylum-seekers may,
inter alia,
have a right to have their application processed in a
particular state depending on where they have family relations.
26
By not applying the
Dublin Regulation, therefore, Denmark may violate the principles of
non-refoulement
and family unity.
16. The test of “systemic failure of the asylum system and reception conditions in the other
Dublin country” as proposed by the Danish Government is misguided in UNHCR’s
view. It is worth noting that since the Proposal was presented, the CJEU has reversed
its jurisprudence and clarified that a foreigner cannot be returned to a Dublin country,
where, based on individual circumstances, there are substantial grounds for
considering that there is a
risk of ill-treatment.
17. With respect to the assignment to the police of delegated authority of issuing decisions
at border areas, UNHCR wishes to reiterate its recommendation to have one
competent determining authority with responsibility for all asylum proceedings,
including interviewing applicants for international protection at the admissibility stage
and in accelerated procedures, as well as for taking decisions on the granting or refusal
of admissibility or international protection. UNHCR firmly believes that all of these tasks
should be performed by a single central authority, that is, the DIS, in line with the
guidance in UNHCR’s ExCom Conclusion No. 8.
27
18. Although Denmark is not bound by the EU asylum
acquis,
it should be noted with
regard to admissibility interviews, that Article 34(2) of the recast Asylum Procedures
Directive of the European Union
28
contains an exception to the general rule, which
allows Member States to provide that the personnel of other authorities than the
determining authority, such as the police, conducts the personal interview on the
admissibility of the application for international protection. Nonetheless, Article 34(2)
24
25
26
27
28
Zimmerman,
The 1951 Convention relating to the Status of refugees and its 1967 Protocol, A Commentary,
Oxford University Press, 2011, p. 1360, at 82; p. 1371 p. 117; p. 1375, at 127. See also, The Scope and
Content of the Principle of Non-Refoulement: Opinion, Cambridge University Press, June 2003, available at
http://www.refworld.org/docid/470a33af0.html; UNHCR, Refugee Protection in International Law: UNHCR's
Global Consultations on International Protection, 2003, available at:
http://www.refworld.org/docid/4bed15822.html.
Council of Europe,
European Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms, as
amended by Protocols Nos. 11 and 14,
4 November 1950, ETS 5, available at:
http://www.refworld.org/docid/3ae6b3b04.html.
Dublin Regulation, Articles 9, 10 and 11.
UNHCR, Determination of Refugee Status, 12 October 1977, No. 8 (XXVIII) - 1977, para. (e) (iii), available at:
http://www.refworld.org/docid/3ae68c6e4.html.
European Union: Council of the European Union,
Directive 2013/32/EU of the European Parliament and of
the Council of 26 June 2013 on common procedures for granting and withdrawing international protection
(recast),
29 June 2013, OJ L. 180/60 -180/95; 29.6.2013, 2013/32/EU, available at:
http://www.refworld.org/docid/51d29b224.html.
5
 L 153 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
further provides that in such cases, Member States shall ensure that the personnel of
those authorities who conduct the interview receive in advance the necessary basic
training in particular with respect to international human rights law, the EU asylum
acquis
and interview techniques.
IV.
CONCLUDING RECOMMENDATIONS
19. UNHCR finds the proposed measures problematic, not only from a refugee and human
rights law perspective, but also as the effects of the Proposal may be chaos and possible
security risks. In view of the above, UNHCR recommends the Government of Denmark
to:
i.
Abstain from adopting the proposed measures as a way to shift the
responsibility to other countries bound by the Dublin Regulation through which
the asylum-seeker may have passed;
Adhere to the Dublin Regulation, and to fully apply its provisions concerning
the rights of asylum-seekers. In order for asylum-seekers to be able to exercise
their right to seek asylum and for these procedures to be fair and efficient, they
need to have access to territory and asylum procedures;
Assign one central determining authority, i.e. the Danish Immigration Service,
as responsible for interviewing applicants for international protection and for
taking decisions on their claim, including within admissibility and accelerated
asylum procedures.
UNHCR Regional Representation for Northern Europe
Stockholm, 22 February 2017
ii.
iii.
6