Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 15 Bilag 9
Offentligt
Fra:
Torben Anderen [mailto:[email protected]]
Sendt:
12. november 2016 19:03
Emne:
Re: Transport- og bygningsministerens kommentar
Tak for mailen angående Banedanmarks svar til mine henvendelser.
Af svarbrevet pr. 10. november fremgår det, at forventet transporttid fra Lindholm til Lufthavnen
vil være 3 minutter, hvis stikbanen bygges. Samtidig antydes det, at transporttiden fra der hvor jeg
foreslår, at togstationen skal bygges, ind til Lufthavnens hoveddør vil være omkring 30 minutter,
hvis det skal foregå på et rullende fortov?? Mit forslag er imidlertid at anvende en PRT løsning.
Banedanmark angiver i svarbrevet den 21.oktober, at en PRT kabine bevæger sig med en
hastighed på omkring 30 km/time. Der er kun ca. 1500 m ind til Lufthavnens hoveddør,
transporten derind med en PRT kabine vil således også kun tage 3 minutter.
Det er selvfølgelig en lille ulempe, at passagerer der kommer fra syd skal fortsætte lidt forbi
stationen i Lindholm. Til gengæld kan passagerer, der bor i Vendsyssel også betjenes. Stor fordel.
Anvendes den alternative placering, kan samfundet spare anlæg af hele tre broer til tung trafik.
Desuden kan det vigespor, som skal anlægges i forbindelse med opførelsen af den alternative
station, fungere som et af de vigespor, som fragtterminalen i Hirtshals mangler. P-pladserne ved
Lufthavnen er efterhånden anbragt langt fra hoveddøren, en PRT bane kan indrettes, så den
betjener både togpassagerer og de fjernt liggende P-pladser.
Selv om anlæg af en PRT bane med tilhørende kabiner ikke er gratis, er det fortsat min
fornemmelse, at der er muligheder for en god besparelse ved den alternative placering af
lufthavnsstationen.
Naturligvis ønsker Banedanmark, at det er deres projekt der bliver opført. Jeg håber imidlertid, at
beslutningen udskydes, indtil der foreligger et prissat skitseprojekt angående PRT løsningen.
Med venlig hilsen
Torben Leenhart Andersen