Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 144
Offentligt
1736929_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 144, Forslag til lov om ændring af lov
om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret), stillet den 9. marts 2017 efter ønske fra
Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 4
”Hvad var baggrunden for, at man oprindeligt indførte kravet om, at der hver 15. år skulle ske en
fornyet registrering af landbrugsarealet, der var udlagt til halvkultur eller natur? ”
Svar
Reglerne om drift af landbrugsjorder har sin historiske oprindelse i landbrugsloven fra 1967.
Landbrugsloven indeholdt en dyrkningspligt, som indebar, at en landbrugsejendom skulle drives på
forsvarlig måde under hensyn til de erhvervsmæssige udnyttelsesmuligheder, til
husdyrsundhedsmæssige forhold samt til natur og miljø, og at jorderne skulle udnyttes
jordbrugsmæssigt i det omfang, de var egnede dertil.
Af betænkning 1429, juli 2003, fra Udvalget vedrørende forenklinger i jordlovgivningen, fremgår, at
udvalget anbefalede, at en dyrkningspligt tillige skulle rumme mulighed for at lade landbrugsjorder
ligge som lysåben natur, og indførelse af en basal og enkel plejepligt, der består i at holde alle
landbrugsjorder fri for opvækst af træer og buske og dermed samtidig holde arealerne i dyrkbar stand.
Reglerne om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur i lov om drift af landbrugsjorder
(driftsloven) fra 2004 skal anskues i lyset af denne forhistorie, særligt pligten i lovens §§ 3-4 om
jordbrugsmæssig anvendelse af landbrugsjorderne på en forsvarlig jordbrugsmæssig måde,
rydningspligten i lovens § 5, og den 15-årige genopdyrkningsret i lovens § 6.
Den 15-årige genopdyrkningsret i driftslovens § 6 er netop indført som en tidsbegrænset undtagelse fra
det generelle krav i driftslovens § 3 om, at alle landbrugsjorder i landzone samt arealer i byzone og
sommerhusområder, der er noteret med landbrugspligt, skal anvendes til jordbrugsmæssige formål,
medmindre de er omfattet af de specifikke undtagelser i § 3, stk. 2.
Som det fremgår, er driftslovens fokus den jordbrugsmæssige udnyttelse af landbrugsjorden. Med
lovforslaget øges landmændenes incitament til udlægning af omdriftsjord til naturformål.
Esben Lunde Larsen
/
Jacob Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk