Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 135 Bilag 3
Offentligt
1751510_0001.png
Kommentarer til udvalgte dele af SIRI´s høringssvar – L 135
Afsnitsoverskrift  
Baggrund om opholds‐ og 
arbejdstilladelse på baggrund af 
beskæftigelse 
 
Tekst  
(…) 
 
I vurderingen af, om en 
ansættelseskontrakt lever op til 
sædvanlige danske løn og 
ansættelsesvilkår, ses bl.a. på 
opsigelsesvarsler, ferierettig‐
heder, ansættelsesklausuler og 
løn mv. I vurderingen af, om en 
given løn er sædvanlig i forhold 
til en given ansættelse, ses på 
størrelsen af den samlede løn og 
sammensætningen af løndele. 
Det er således helt sædvanligt 
for ansættelser på et vist niveau, 
at der indgår løndele i form af 
f.eks. fri bil eller bolig, I andre 
ansættelsestyper er det sæd‐ 
vanligt, at der indgår kost og logi 
(som kan værdiansættes i 
overensstemmelse med 
Ligningsrådets anvisninger). 
 
Derudover er det en 
forudsætning, at der er 
proportionalitet mellem den 
udbetalte løn og løn i form af 
f.eks. bolig eller fri bil. Som 
udgangspunkt skal mere end 
halvdelen af lønnen udgøres af 
udbetalt løn (grundløn + diæter). 
I praksis administreres ordningen 
således, at den udbetalte løn skal 
udgøre mere end halvdelen af 
den krævede årlige løn på 
408.800 kr., mens der ikke stilles 
krav om, at en vis del af lønnen 
udbetales i Danmark. 
 
(…) 
 
I vurderingen af, om betingelsen 
om en årlig aflønning på mindst 
408.800 kr. efter 
beløbsordningen er opfyldt, kan i 
dag derfor indgå både løn 
HK‐kommentar 
 
 
Det er ikke forkert, at der ved 
ansættelser på et ”vist niveau”, 
særligt i den private sektor ofte 
indgår andre løndele end kon‐
tantløn. Omfanget heraf har SIRI 
dog ikke fremlagt dokumentation 
for. Medsendt er derfor et 
udtræk fra Danmarks Statistik, 
der viser andelen af personale‐
goder, som forskellige grupper af 
danske lønmodtagere mod‐tager 
som del af deres løn. Som det 
fremgår, udgør personale‐
godeandelen mellem 0,37 og 
1,47 % (en anelse højere for 
ledelsesarbejde) afhængig af om 
der er tale om hele arbejds‐
markedet eller kun den private 
sektor, når det gælder DISCO‐
hovedgrupperne 2 og 3. Dette 
dokumenterer, at det langt fra er 
sædvanlige danske løn‐ og 
ansættelsesvilkår, at man 
aflønner med personalegoder i et 
niveau, som udgør op til halv‐
delen af den udbetalte løn.       
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Der vil derfor fremover skulle 
foretages en udligning af denne 
lønomkostning mellem de kon‐
cernforbundne selskaber, der har 
den indstationerede ansat og 
 L 135 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar, fra HK Privat
1751510_0002.png
Konsekvenser af lovforslaget 
 
udbetalt i Danmark og løn 
udbetalt i udlandet. Dette vil 
f.eks. være tilfældet, når der er 
tale om indstationeringer, idet 
indstationerede udlændinge 
sædvanligvis fortsat vil være 
ansat ved virksomheden i 
hjemlandet og dermed får 
udbetalt løn derfra, mens de ar 
bejder i Danmark. 
 
I 2016 indeholdt Ca. 31 % af de 
tilladelser, der blev givet efter 
beløbsordningen, ansættelses‐ 
kontrakter med løn udbetalt i 
udlandet, svarende til 959 
tilladelser. En stor del af 
lønsammensætningerne 
indeholdt i øvrigt boligudgifter, 
mens nogle tillige indeholder 
kost, fri bil/transport og fri 
telefon. For fast‐ track 
ordningens vedkommende var 
der tale om Ca. 44 %, der 
indeholdt løn fra udlandet, 
svarende til 680 tilladelser. 
 
Det har ikke været muligt, 
indenfor høringsfristen, at 
fremskaffe data for sammen‐
sætningen af løn udbetalt her i 
landet, hvori indgår andre 
løndele end udbetalt løn. Dette 
vil, så vidt muligt, blive frem‐
sendt til Folketinget inden 
lovforslagets behandling. 
(…) 
 
Forslaget vil indebære en forskel 
mellem danske medarbejderes 
mulige lønsammensætning og 
udlændinges tilsvarende.  
 
 
 
Derefter vil det ikke længere 
være muligt at foretage en 
objektiv vurdering af sædvanlige 
danske løn‐ og ansættelsesvilkår 
anvender vedkommendes 
arbejdskraft. Helt ligesom 
koncernforbundne selskaber 
indbyrdes i stor stil i dag kan 
foretage udligninger af fx 
indtægter, omkostninger og 
skatter afhængig af de regler og 
fordele, der måtte være ved 
sådanne overførsler mellem de 
enkelte selskaber.  
 
Det bedes bekræftet, at disse 
goder stadig og uafhængigt af 
den foreslåede lovændring vil 
kunne tildeles de udenlandske 
lønmodtagere, men fremover da 
udover den givne løn, som er 
forudsætningen for arbejds‐
tilladelse.  
 
 
 
 
 
 
 
 
Der med disse kommentarer 
fremsendt dokumentation for 
den sædvanlige lønsammen‐
sætning for herværende lønmod‐
tagere. Hvilken lovhjemmel der 
har været for hidtidige praksis, 
og hvilke data har ligget til grund 
for den konkrete praksis, er 
imidlertid uvist.  
 
 
Dette er allerede tilfældet i dag. 
Eksempelvis i den såkaldte 
forskerskatteordning, hvor der i 
reglerne også skelnes mellem 
hvad som kan, og ikke kan (kost 
og logi) indgå i den krævede 
mindsteløn.   
 
Dette er en forhastet konklusion 
at drage. Den objektive vurde‐
ring vil fremover kunne finde 
 L 135 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar, fra HK Privat
1751510_0003.png
og mulighederne for at føre 
kontrol med, hvorvidt 
lønvilkårene er sædvanlige vil 
blive vanskeliggjort. 
• Administrationen af 
sædvanlige danske løn‐ og 
ansættelsesvilkår for er 
hvervsordningerne vil ikke blive 
administreret ensartet, da lov‐
forslaget alene vedrører 
beløbsordningen og fast‐track 
ordningens beløbsspor, og 
ikke de øvrige erhvervsord‐
ninger som f.eks. positivlisten.  
 
 
Det vil ligeledes betyde en mere 
uigennemsigtig administration, 
hvis reglerne er forskellige 
afhængigt af den enkelte 
opholdsordning. 
 
 
(…) 
 
• Internationale koncerner vil få 
sværere ved at overføre 
specialister fra udenlandske 
afdelinger til dansk afdeling (se 
nedenstående case nr. 1, 3 
og 4). 
• Danske virksomheder vil ikke 
kunne indgå servicekontrakter 
med udenlandske virksomhe‐der, 
hvor indstationering af 
medarbejdere på beløbs eller 
fast‐track ordningen indgår i 
leverancen (se case nr. 2). 
• Udstationerede medarbejdere 
på korttidsophold af mindre end 
3 måneders varighed vil 
vanskeligt kunne opfylde kravet 
om lønudbetaling i Danmark, da 
de ikke vil kunne blive registreret 
med en dansk adresse i CPR. De 
vil hermed i praksis have svært 
ved at oprette en dansk 
bankkonto til modtagelse af 
dansk aflønning.  
sted, og vil ovenikøbet kunne ske 
på et langt mere forenklet 
grundlag, bl.a med brug af 
lønstatistik fx fra DA. Man vil 
med lovændringen fremover kun 
skulle inddrage den rene løn.  
En ensartning af erhvervsord‐
ningernes administration må så 
vidt muligt tilstræbes på dette 
punkt. Det er samtidig værd, at 
hæfte sig ved, at der allerede 
findes flere forskellige ordninger 
med forskellige regler og derved 
et uensartet grundlag, som der 
skal administreres efter.  
 
Som det er tilfældet i dag, må 
SIRI i relevante regi redegøre for 
de forskelle der i administratio‐
nen af de enkelte ordninger, 
således at der ikke opstår 
uigennemsigtighed.  
 
 
 
Det glemmes her, at der ikke er 
restriktioner for om medarbej‐
dere kan overføres. Der er 
udelukkende krav til de vilkår, 
som de pågældende dels af 
beskyttelseshensyn og dels af 
hensyn til arbejdsmarkedet og 
samfundet, skal virke under.    
 
 
 
 
SIRI´s arbejdstilladelse udgør en 
dokumentation om ophold og 
arbejde til pågældende udlæn‐
ding, og vil således kunne hjælpe 
med oprettelse af bankkonto og 
dermed skattebetaling. Om 
bankerne vil oprette konti, må 
man overlade til bankerne af 
afgøre. Før de muligheder er 
afsøgt, kan det vel ikke 
 L 135 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar, fra HK Privat
1751510_0004.png
Særligt om fast‐track ordningen 
 
konkluderes, om der kun kan 
udbetales løn i rede penge   
 
 
 
Det må vurderes, at være 
Som ovenfor nævnt, har 
særdeles hensigtsmæssigt, at 
lovforslaget også indflydelse på 
vilkårene for alle udenlandske 
fast‐track ordningen, som blev 
lønmodtagere som arbejder i 
indført med aftalen om en 
Danmark ligestilles med hensyn 
reform af international 
til skattebetaling, og dermed at 
rekruttering, som den 
der bidrages til de offentlige 
daværende regering (5 og R) 
kasser svarende til hvad tilsva‐
indgik i 2014 med V, DF, SF, LA 
rende og herboende lønmodta‐
og K. 
 
gere ville bidrage med.  
 
 
Mange af de opholds‐ og 
Det har formodningen med sig, 
arbejdstilladelser, der meddeles 
at koncernforbundene virksom‐
heder vil kunne håndtere disse 
efter beløbssporet på 
krav, helt ligesom at disse 
fast‐track ordningen er baseret 
koncerner anvender ganske store 
på indstationeringer, som 
ressourcer på at planlægge 
lovforslaget i vidt omfang vil 
skattebetalinger og placerer 
have betydning for. Fast‐track 
indtægter og omkostninger i 
ordningen er netop tiltænkt 
arbejdstagere, der modtager løn 
regnskaber, som er bedst for 
fra udlandet, mens de arbejdet i 
virksomheden og afhængigt af de 
givne landes lovgivning. Ønsker 
Danmark. Fast‐ track ordningen 
giver mulighed for at indrejse i 
det danske samfund at 
Danmark og påbegynde arbejdet 
udenlandske medarbejdere lige‐
stilles med herboende medar‐
med det samme. Samtidig giver 
bejdere aflønnings‐ og skatte‐
ordningen mulighed for, at 
udlændingen kan være udrejst af 
mæssigt, er den forslåede 
ændring helt på sin plads.  
Danmark i længere perioder, 
 
uden at den pågældendes 
 
opholds‐ og arbejdstilladelse 
 
bortfalder. 
 
 
Såfremt lovforslaget vedtages, vil 
Såfremt der desperat er brug for 
den pågældende højtkvalifice‐
det således få konsekvenser tor 
rede udenlandske arbejdskraft, 
en række store danske 
må danske virksomheder kunne 
virksomheder, der gør brug at 
betale markedskonforme lønnin‐ 
beløbs‐ordningen og fast track‐
ger til de pågældende lønmod‐
ordningens muligheder for 
indstationeringer. 
tagere, sådan at de kan betale 
 
skatter, som svarer til, hvad 
På nyidanmark.dk fremgår en 
tilsvarende danske lønmod‐
liste over certificerede 
tagere honoreres med, og bi‐
virksomheder, og dermed 
drager med i skat til samfundet.  
Det betyder, at der reelt set kun 
er mulighed for, at den danske 
arbejdsgiver udbetaler lønnen i 
rede penge. 
 L 135 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar, fra HK Privat
1751510_0005.png
Tekniske præciseringer 
 
hvilke virksomheder der 
ansætter medarbejdere på tast‐
track ordningen. Denne liste kan 
give et indblik i, hvilke 
virksomheder der kan blive ramt, 
såfremt lov forslaget vedtages. 
(…) 
 
• Det bør undersøges, om en 
vedtagelse at lovforslaget vil 
have konsekvenser for Danmarks 
internationale forpligtelser i 
forbindelse med indgåede 
frihandelsaftaler, idet visse 
kategorier at tjenesteydere, der 
indgår i sådanne aftaler, aflønnes 
delvist eller helt i udlandet. For 
enkelte kategorier inden for visse 
aftaler er udenlandsk aflønning 
ligefrem et krav ifølge den 
pågældende aftale. 
Cases 
Statistik om beløbsordningen og 
fast‐track ordningen 
 
 
 
 
 
(…) 
(…) 
 
Antallet af beskæftigede 
personer med opholdstilladelse 
efter beløbsordningen — dvs.  
personer med registreret 
lønindkomst — er steget i 
perioden 2013‐2016, fra 
ca. 5.197 i 2013 til ca. 7.016 
beskæftigede personer i 2016. 
 
Nedenfor ses en fordeling på 
lønniveauer på hhv. beløbsord‐
ningen og fast‐track ordningen ‐ 
 
 
Skulle indgåelse af frihandels‐
aftalerne indskrænke mulig‐
heden for at man med dansk 
udlændingelovgivning (og med 
det danske retsforbehold) kan 
stille krav til udenlandsk arbejds‐
kraft (og det uanset om medar‐
bejdere er omdøbt til at være 
”udstationerede”, som led i en 
”service‐kontrakt” eller en 
”serviceleverance”, er der tale 
om noget nyt. Indenfor den 
nuværende lovgivnings tildeling 
af arbejdstilladelse skelnes ikke 
mellem hvilken form for forhold, 
som den udenlandske arbejds‐
krafts arbejdsgivere har indgået 
kontrakter under. Kan det doku‐
menteres, hvor og hvornår i 
forbindelse med tiltrædelsen af 
disse frihandelsaftaler, at disse 
konsekvenser for udlændinge‐
lovgivningen, har været frem‐
lagt, samt hvoraf det konkret 
fremgår og i hvilke handels‐
aftaler?   
 
 
 
Der er tale om en markant 
stigning på hele 35 % i perioden. 
At antallet kan stige yderligere er 
der intet til hinder for, modsat 
hvad der er tilfældet i andre 
lande. De danske regler er på 
dette punkt ganske liberale.   
 
 
Spørgsmålet er, om også uden‐
landske medarbejdere på den 
såkaldte forskerskatteordning 
 L 135 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar, fra HK Privat
1751510_0006.png
baseret på en opregning til 
årsniveau af indberettet 
indkomst for personer, der har 
haft lønindberetninger i mindst 3 
måneder. Indkomsten 
indeholder almindelig 
lønindkomst inkl, fri kost og logi, 
fri bil, fri telefon mv. indberettet 
til SKAT, men indeholder som 
udgangspunkt ikke pension og 
eventuel indkomst ud betalt i 
udlandet, som ved 
beløbsordningen i flere tilfælde 
udgør hele eller dele af den 
samlede lønpakke. 
 
Af figur 3 ses andele af personer i 
lønintervaller i 2016 med op‐
holdstilladelse efter beløbsord‐
ningen. Det fremgår, at andelene 
af personer stiger frem til 
intervallet 400.000 kr.‐ 450.000 
kr., og at forholdsvist mange er i 
lønniveauet over 800.000 kr. I alt 
er cirka 69 procent i lønniveauer 
over 450.000 kr. 
 
I 2016 var cirka 15 procent af de 
beskæftigede efter beløbsord‐
ningen registreret med indkomst 
under 400.000 kr. Det kan for 
nogles vedkommende skyldes, at 
pension og løn i udlandet ikke er 
medtaget i beregningen af 
indkomst. 
 
Af figur 4 ses andele af personer i 
lønintervaller i 2016 med 
opholdstilladelse efter hele fast‐
track ordningen. Det fremgår, at 
andelene af personer stiger frem 
til intervallet 450.000 kr.‐ 
500.000 kr., og at forholdsvist 
mange er i Iønniveauet over 
800.000 kr. I alt er cirka 75 
procent i lønniveauer over 
450.000 kr. 
 
indgår i opgørelsen. Medarbej‐
dere som benytter forskerskatte‐
ordning opnår en nedsat skatte‐
procent i en periode (26 % + AM‐
bidrag i 5 år) mod, at de tjener 
mindst 63.700 kr. pr. måned. 
Opfyldelse af dette krav medfø‐
rer dog ikke en arbejdstilladelse, 
og den letteste måde at opnå en 
arbejdstilladelse på, er ved at 
anvende beløbsordningen, hvis 
kriterie for imødekommelse er 
honorering med en bestemt 
mindsteløn. Derved blandes en 
anden ordning, hvis forudsæt‐
ning er en højere minimumsløn 
(forskerskatteordningen), ind i en 
opgørelse for en ordning med en 
lavere minimumsløn (beløbs‐
ordningen).   
 
Skal en opgørelse af de 
pågældende udlændinges 
lønforhold være retvisende skal 
udlændinge på forskerskatte‐
ordningen sorteres fra (hvis de 
indgår), ligesom at tallene må 
opgøres som en rigtig lønsta‐
tistik med angivelse af aner‐
kendte statistiske begreber i 
stedet for med intervaller, der 
kan vildlede. Med de anvendte 
og meget brede intervaller vides 
fx ikke, om alle i intervallet 
mellem 400.000 og 450.000 kr. 
tjener 401.000 kr. eller 449.000 
kroner. Det vil sige at der kan 
være hele 49.000 kr. til forskel på 
det faktiske lønniveau. 
 L 135 - 2016-17 - Bilag 3: Supplerende høringssvar, fra HK Privat
1751510_0007.png
I 2016 var cirka 13 procent af de 
beskæftigede efter fast‐track 
ordningen registreret med 
indkomst under 400.000 kr. Det 
kan for nogles vedkommende 
skyldes, at pension og løn i 
udlandet ikke er medtaget i 
beregningen af indkomst.