L 130 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
L 130 Bilag 2
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. februar 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Camilla Brinch Rasmussen

2016-1902-0386

2185608

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte).

I. Høringen

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte) har været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Socialrådgiver-

forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den danske

Præsteforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og

økonomichefer, Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Fængselsforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Institut for Menneskeret-

tigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgi-

vere ansat i Kriminalforsorgen, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk

Forening, Rådet for Socialt Udsatte og Socialpædagogernes Landsforbund.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre og Vestre Landsret, Byretterne, Sø- og Handelsretten, Rigsadvoka-

ten, Advokatrådet, Datatilsynet, Den danske Præsteforening, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Fængselsforbundet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 130 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Østre og Vestre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovforslagsudka-

stet.

Byretterne, Sø- og Handelsretten, Rigsadvokaten, Datatilsynet, KL,

Politiforbundet i Danmark

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

2. Generelle bemærkninger

Fængselsforbundet

er overordnet enig i de foreslåede ændringer i lovfor-

slaget omkring udvisningsdømte i fængsler og arresthuse.

Det Kriminalpræventive Råd,

er enig i, at det ikke er formålstjenligt at

anvende ressourcer på aktiviteter, som har til formål at resocialisere udvis-

ningsdømte afsonere til et liv i det danske samfund. Rådet mener dog, at

det bør være en målsætning at reducere risikoen for recidiv – uanset om

afsoneren skal udvises – for at forebygge, at den pågældende begår ny

kriminalitet i Danmark. Rådet anbefaler derfor, at afsonere så vidt muligt

gives ”værktøjer” og/eller kompetencer til at leve kriminalitetsfrit også i

deres hjemland.

Retspolitisk Forening

udtrykker en generel bekymring over lovforslagets

fokus på straffens afskrækkende effekt samt hensynet til retsfølelsen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det principielt betænke-

ligt, hvis afsonere ikke behandles lige. Foreningen anfører i den forbindel-

se, at afsoning bl.a. har til formål at skabe rammer for en kriminalitetsfri

tilværelse – uanset nationalitet. Landsforeningen udtrykker i øvrigt bekym-

ring for, at den foreslåede ordning vil kunne udvikle en uhensigtsmæssig

adfærd hos de udvisningsdømte i fængslerne, hvilket vil kunne være til

skade for de afsonere, der ikke er udvisningsdømte.

L 130 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Landsforeningen bemærker endvidere, at det ikke er alle udvisningsdømte,

der kan udsendes efter endt afsoning, herunder personer, der risikerer

dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behand-

ling, eller hvor oprindelseslandet ikke umiddelbart kan afklares.

Advokatrådet

anerkender den grundlæggende præmis i lovforslaget om,

at tiltag, der sigter på reintegration i det danske samfund, ikke er formål-

stjenlig for udvisningsdømte, der udvises efter strafafsoning. Advokatrådet

anfører dog samtidig, at straffuldbyrdelsens formål som defineret i straf-

fuldbyrdelseslovens § 3 må være ”at hjælpe eller påvirke den dømte til at

leve en kriminalitetsfri tilværelse”, uanset om den kriminalitetsfri tilværel-

se skal ske i Danmark eller et andet land. I den forbindelse ønsker Advoka-

trådet det præciseret, hvorvidt lovforslagets tiltag reelt alene tilsigter at

indskrænke forholdene for udvisningsdømte, der har udsigt til en fremtid i

et andet land.

Advokatrådet anfører ligeledes, at visse af de nævnte tiltag vil kunne have

relevans for gennemførelsen af selve afsoningen, og anbefaler at dette be-

handles yderligere i lovforslaget.

Justitsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at skærpe

afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte, bl.a. med henblik på at

sende et klart præventivt signal til kriminelle udlændinge om at et

fængselsophold i Danmark er en reel straf.

Når udvisningsdømte udlændinge har afsonet deres straf i Danmark, skal

de sendes hjem. Der er således ikke behov for at bruge kræfter i fængsler-

ne på resocialiserende tiltag, som retter sig mod f.eks. at kunne få et job

eller en uddannelse i Danmark.

Udvisningsdømte skal dog fortsat så vidt muligt tilbydes meningsfuld be-

skæftigelse under afsoningen, dvs. beskæftigelse ved arbejde eller deltagel-

se i andre godkendte aktiviteter end programvirksomhed, f.eks. talsmands-

hverv eller pasning af eget barn.

De forslåede initiativer i lovforslaget har alle resocialisering efter endt

afsoning som det primære sigte. Det er i den forbindelse præciseret i lov-

forslagets bemærkninger, at visse initiativer, herunder særligt initiativer,

der har relevans for selve afsoningen, efter en konkret og individuel vurde-

ring vil kunne gennemføres, såfremt særlige forhold taler herfor.

L 130 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.1. Handleplaner

Institut for Menneskerettigheder

lægger vægt på, at den forslåede æn-

dring vedrørende udarbejdelse af handleplaner ikke er absolut, da lovfor-

slaget giver mulighed for at dispensere i tilfælde af, at særlige omstændig-

heder foreligger.

Retspolitisk Forening

bemærker, at det reelt vil være vanskeligt eller

umuligt at udarbejde handleplaner, der tager sigte på den udvisningsdømte

tilbagevenden til hjemlandet. Foreningen kan desuden tilslutte sig, at der

fortsat skal udarbejdes handleplaner for selve afsoningsforløbet, og at der

vil være mulighed for dispensation, såfremt særlige forhold taler derfor.

2.2. Begrænsning af adgangen til beskæftigelse ved uddannelse, under-

visning og programvirksomhed

Fængselsforbundet

mener, at det giver god mening at undlade at anvende

ressourcer i fængslerne på resocialiserende tiltag af udvisningsdømte, som

retter sig mod at få et job eller en uddannelse i Danmark.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

anbefaler, at det præciseres, hvor-

vidt deltagelse i programvirksomhed kan tilbydes som beskæftigelse for

udvisningsdømte, hvor særlige forhold undtagelsesvist taler herfor.

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker, at det kan være vanskeligt at

vurdere effekten af arbejde og uddannelsesmuligheder isoleret set, men at

forskning dog peger på, at erhvervsfaglig uddannelse i fængslerne kan ha-

ve en kriminalpræventiv effekt, samt at adfærdsregulerende programmer

kan være virksomme.

Retspolitisk Forening

udtrykker bekymring for, at en begrænsning af ud-

dannelsestilbud mv. vil give anledning til konflikter mellem udvisnings-

dømte og fængselspersonalet eller andre indsatte. Foreningen er desuden af

den opfattelse, at der for de fleste udvisningsdømte formentlig vil foreligge

sådanne særlige forhold, at de fortsat vil skulle tilbydes uddannelse mv.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at der er behov for præciserin-

ger i lovforslagets bemærkninger vedrørende begrænsningen af udvis-

ningsdømtes ret til beskæftigelse ved uddannelse mv. Instituttet anbefaler,

at det præciseres, at udvisningsdømte, herunder særligt unge afsonere og

strafafsonere med læsevanskeligheder, bør tilbydes undervisningsaktivite-

L 130 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ter, uanset om tiltaget retter sig mod reintegration i det danske samfund el-

ler hjemlandet.

Med lovforslaget vil udvisningsdømte indsatte som det klare udgangspunkt

ikke have ret til at være beskæftiget ved uddannelse, undervisning eller

programvirksomhed.

Der lægges dog samtidig op til, at udvisningsdømte indsatte fortsat vil

kunne tilbydes uddannelse mv. under afsoningen, såfremt særlige forhold

taler herfor. Dette vil navnlig gøre sig gældende, hvor det efter en konkret

og individuel vurdering må anses for påkrævet af hensyn til opretholdelse

af orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionen.

Der kan endvidere foreligge særlige forhold i tilfælde af, at der er udsigt

til, at en udvisningsdømt indsat skal afsone i lang tid, inden der kan ske

løsladelse og udsendelse til hjemlandet, eller den pågældende kan overfø-

res til fortsat afsoning i hjemlandet. Der bør dog samtidig være konkrete

grunde, som taler for, at den udvisningsdømte bør tilbydes en bestemt ud-

dannelse, undervisning eller programvirksomhed. I den forbindelse vil for-

hold som ung alder ligeledes indgå i vurderingen, som et væsentligt mo-

ment.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3.

2.3. Begrænsning af adgangen til social misbrugsbehandling

Fængselsforbundet

giver udtryk for betænkelighed ved de foreslåede be-

grænsninger i adgangen for udvisningsdømte til misbrugsbehandling, idet

det anføres, at misbrugsbehandlingen ikke alene retter sig mod tiden efter

løsladelsen, men også tiden under afsoningen. Forbundet giver udtryk for,

at udvisningsdømte fortsat bør kunne tilbydes behandling for at kunne va-

retage en dagligdag uden at påvirke andre indsatte eller personalets sikker-

hed.

Retspolitisk Forening

giver udtryk for samme bekymring over forslaget

vedrørende misbrugsbehandling som over forslaget vedrørende uddannelse

mv., herunder bekymring for konflikter under afsoningen.

Institut for Menneskerettigheder

påpeger, at der i lovforslagets bemærk-

ninger er henvist til at behandlingsgarantien efter straffuldbyrdelseslovens

§ 45 a vedrører sociale behandlingstilbud svarende til de tilbud, som kom-

munerne tilbyder efter servicelovens § 85. Instituttet bemærker i den for-

L 130 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

bindelse, at kommunernes forpligtelse til at yde behandling for stofafhæn-

gighed tidligere har været reguleret i den dagældende servicelovs § 85,

men at forpligtelsen nu følger af servicelovens § 101, hvorfor der rettelig

bør henvises til denne bestemmelse.

Instituttet anfører desuden, at den sociale behandling mod stofmisbrug pri-

mært retter sig mod den nedsatte fysiske og især psykiske funktionsevne,

samt de sociale problemer, der følger af misbruget. Instituttet bemærker

desuden, at den sociale misbrugsbehandling har nær sammenhæng med

den lægelige behandling, som f.eks. substitutionsbehandling for opioidaf-

hængighed. Instituttet anbefaler, at forslaget genovervejes i lyset af det

bredere indhold og formål med den sociale stofmisbrugsbehandling.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

bemærker bl.a., at man lægger til

grund, at der vil være hjemmel til at igangsætte eller opretholde misbrugs-

behandling over for udvisningsdømte, hvis det er nødvendigt af ordens- og

sikkerhedsmæssige årsager, f.eks. for at sætte den indsatte i stand til, at ha-

ve omgang med personale og andre indsatte.

Bestemmelsen vedrører alene indsattes adgang til social misbrugsbehand-

ling, men ikke til somatisk misbrugsbehandling, herunder abstinens- og

substitutionsbehandling (metadonnedtrapning mv.) samt anden lægelig be-

handling, der relaterer sig til stofmisbrug.

Mens den lægelige del af behandlingen er rettet mod følgerne af stofmis-

brugerens fysiske afhængighed, har den socialpædagogiske del af behand-

lingen i højere grad til formål at støtte den pågældende til at gennemføre

behandlingsforløbet og fastholde behandlingsresultatet efterfølgende.

Den socialpædagogiske misbrugsbehandling i kriminalforsorgens institu-

tioner tager navnlig sigte på efterfølgende fastholdelse af behandlingsre-

sultatet, idet den lægelige behandling her vil være umiddelbart tilgængelig

for den indsatte, hvorfor gennemførelse af behandlingen ikke beror på en

aktiv indsats fra stofmisbrugerens side. For så vidt angår indsatte i krimi-

nalforsorgens institutioner, er det primære formål med den socialpædago-

giske misbrugsbehandling således at ruste den indsatte til at fastholde re-

sultatet af behandlingen efter endt afsoning og dermed støtte den pågæl-

dende bedst muligt til at skabe en stof- og kriminalitetsfri hverdag efter

løsladelsen.

En vellykket misbrugsbehandling vil i øvrigt ofte forudsætte en længereva-

rende indsats, og behandlingen koordineres i den forbindelse med de soci-

L 130 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ale myndigheder, som har ansvaret for at videreføre behandlingen efter

endt afsoning. For udvisningsdømte, som skal udsendes efter strafudståel-

sen, vil det i sagens natur ikke være muligt for de danske myndigheder at

sikre videreførelsen af behandlingen efter løsladelsen.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede ordning indebærer, at ud-

visningsdømte indsatte fortsat skal tilbydes social behandling mod stofmis-

brug, hvis særlige forhold taler herfor. Det vil navnlig kunne være tilfæl-

det, hvis der er tale om et længerevarende ophold i afsoningsinstitutionen.

Der bør dog samtidig være konkrete grunde, som taler for, at den udvis-

ningsdømte bør tilbydes behandling. Justitsministeriet kan i den forbindel-

se bekræfte, at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis det er påkrævet af hen-

syn til den indsattes helbred eller af hensyn til orden og sikkerhed i institu-

tionen, herunder hvis det vurderes nødvendigt for at gøre den indsatte i

stand til at indgå i en dagligdag i fællesskab med andre indsatte og perso-

nale.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.3, er

der foretaget en række præciseringer af den foreslåede ordning og henvis-

ninger til servicelovens bestemmelser.

2.4. Øvrige bemærkninger

Direktoratet for Kriminalforsorgen

anbefaler, at det præciseres i lovfor-

slaget, hvorvidt der skal foretages en mere lempelig utilrådighedsvurdering

i henhold til straffelovens § 38, stk. 4, i forbindelse med prøveløsladelsen

af udvisningsdømte på baggrund af de foreslåede ændringer.

Justitsministeriet har præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at det

forhold, at en udvisningsdømt indsat har været afskåret fra at deltage i ud-

dannelsesforløb mv. omfattet af lovforslaget, ikke vil kunne indgå i krimi-

nalforsorgens utilrådelighedsvurdering som et forhold, der i sig selv taler

imod prøveløsladelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3,

2.2.3 og 2.3.3.

Retspolitisk Forening

stiller spørgsmålstegn ved, om myndighederne i

dag overholder deres forpligtelse til at tilbyde udvisningsdømte kurser og

andre resocialiseringstiltag, når det i bemærkningerne til lovforslaget anfø-

res, at forslaget ikke vil medføre økonomiske eller administrative konse-

kvenser af betydning. Foreningen betvivler desuden, at forslaget ikke vil få

L 130 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

administrative konsekvenser, idet foreningen vurderer, at administrationen

af undtagelsesmulighederne vil kræve, at der afsættes yderligere tid til

sagsbehandling.

Det er fortsat Justitsministeriets vurdering, at de foreslåede ændringer ik-

ke vil have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige

af betydning, jf. pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at de foreslåede ændringer ik-

ke vil medføre besparelser, idet der ikke betales for undervisning, mis-

brugsbehandling mv. pr. indsat. Ændringerne vil således alene betyde, at

ressourcerne kan koncentreres om de øvrige indsatte.

I forhold til bemærkningen om administrative konsekvenser, bemærkes det,

at lovforslaget indebærer, at der kun undtagelsesvist vil foreligge sådanne

særlige forhold, at udgangspunktet om, at de foreslåede begrænsninger

skal gælde alle udvisningsdømte indsatte, kan fraviges.

2.5. Forholdet til internationale konventioner

Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet

Retspolitisk Fore-

ning

anfører, at lovforslaget bør indeholde en beskrivelse af forslagets for-

hold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til sundhed,

forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling samt forbud-

det mod diskrimination.

Institut for Menneskerettigheder

påpeger desuden, at det følger af Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at staten har en positiv

forpligtelse til at sikre passende sundhedsmæssig bistand til personer, der

er frihedsberøvet, herunder strafafsonere. Instituttet anfører også, at den

foreslåede begrænsning i adgangen til social behandling mod stofmisbrug

for udvisningsdømte udgør en forskelsbehandling i forhold til andre ind-

satte i relation til en specifik sundhedsydelse og bemærker i forlængelse

heraf, at der er tale om diskrimination, medmindre forskelsbehandlingen er

saglig og nødvendig.

Instituttet anfører endvidere, at forslaget bør indeholde regeringens over-

vejelser om imødekommelse af ikke-retligt bindende internationale

fængselsstandarder. Instituttet henviser i den forbindelse bl.a. til De Euro-

pæiske Fængselsregler og Den Europæiske Komité til Forebyggelse af

Tortur.

L 130 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Præsteforeningen

udtrykker bekymring over lovforslaget, idet alle indsat-

te – uanset nationalitet – efter foreningens opfattelse bør tilbydes den bed-

ste mulighed for resocialisering. Foreningen forventer i øvrigt, at de fore-

slåede ændringer vil medføre et øget antal samtaler med udenlandske afso-

nere.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14

skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder sik-

res uden forskel på grund af bl.a. national oprindelse.

Anvendelsesområdet for artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen

er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at be-

stemmelsen kun kan anvendes i sammenhæng med én eller flere af disse

bestemmelser. Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være

krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende situation skal

ligge inden for rettighedens anvendelsesområde (”ambit”).

Hvis en situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesom-

råde, indeholder artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer det-

te, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal be-

handles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et le-

gitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Forhold under frihedsberøvelse, herunder adgangen til lægelig behandling

og sundhedsydelser, er omfattet af artikel 3 om forbuddet mod tortur,

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Efter Justitsministeriets opfattelse befinder udvisningsdømte sig imidlertid

ikke i en sammenlignelig situation med andre indsatte i forhold til de for-

slåede initiativer, der alle har resocialisering efter endt afsoning som det

primære sigte. Det skyldes, at udvisningsdømte ikke skal vende tilbage til

det danske samfund, og at der således ikke er behov for at forberede de

pågældende til en sådan reintegration. Da udvisningsdømte indsatte såle-

des ikke i forhold til de foreslåede initiativer befinder sig i en sammenlig-

nelig situation med øvrige indsatte, er forslaget ikke udtryk for forskelsbe-

handling. Forslaget rejser derfor ikke spørgsmål i forhold til artikel 14

sammenholdt med artikel 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at der fortsat vil kunne iværksættes soci-

alpædagogisk behandling mod stofmisbrug over for udvisningsdømte, hvis

det er nødvendigt som følge af f.eks. afsoningens varighed, den udvisnings-

L 130 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

dømtes helbredsmæssige forhold eller ordens- og sikkerhedsmæssige hen-

syn, jf. herved pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes endvidere, at forslaget ikke begrænser udvisningsdømte

indsattes adgang til somatisk behandling i fængsler og arresthuse. Udvis-

ningsdømte vil således fortsat have samme adgang som andre indsatte til

at modtage f.eks. abstinens- og substitutionsbehandling (metadonnedtrap-

ning mv.) eller anden lægelig behandling, der relaterer sig til stofmisbrug.

Forslaget rejser således heller ikke spørgsmål i forhold til udvisningsdøm-

tes ret til passende sundhedsmæssig bistand efter EMRK artikel 3 om for-

bud mod tortur samt umenneskelig og nedværdigende behandling.

Det bemærkes i øvrigt, at der fortsat vil kunne udarbejdes handleplaner

for udvisningsdømte for tiden efter løsladelse, ligesom de kan deltage i ud-

dannelse, undervisning eller programvirksomhed, hvis særlige forhold

konkret taler herfor, jf. herved pkt. 2.1.3 og 2.2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Justitsministeriet er opmærksom på internationale anbefalinger vedrøren-

de fængselsstandarder, herunder anbefalingerne i De Europæiske

Fængselsregler, men finder, at lovforslagets formål sammenholdt med det

forhold, at de udvisningsdømte fortsat vil have ret til beskæftigelse og so-

matisk misbrugsbehandling, og at der fortsat vil være mulighed for at til-

byde udvisningsdømte uddannelse mv., når særlige forhold taler derfor,

vægter højere.

Justitsministeriet vurderer samlet set, at det vil være muligt at gennemføre

forslaget inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Udover de ændringer, der er anført ovenfor under pkt. 2, indeholder lov-

forslaget i forhold til lovudkastet, der blev sendt i høring, følgende ændrin-

ger:

Der er i lovforslagets § 2, stk. 2 tilføjet en overgangsbestemmelse, der

medfører, at deltagelse i uddannelse, undervisning og programvirk-

somhed samt social misbrugsbehandling, der er påbegyndt før lovfor-

slagets ikrafttræden, vil kunne færdiggøres.

Der henvises lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

L 130 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Der er i lovforslagets § 1, nr. 3 ligeledes tilføjet ”jf. dog stk. 2” i § 45

a, stk. 1, idet hovedreglen om at indsattes ret til vederlagsfri stofmis-

brugsbehandling, fraviges i de tilfælde, der er omfattet af den foreslåe-

de nye § 45a, stk. 2.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Der er foretaget en række sproglige ændringer i bemærkningerne til

lovforslaget, bl.a. for at tydeliggøre, hvilke tilbud om uddannelse, un-

dervisning mv., der tager sigte på resocialisering med henblik på tiden

efter løsladelse, og som derfor er omfattet af lovforslaget.

Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at lovforslaget ikke

medfører begrænsninger i forhold til de udvisningsdømtes adgang til

prøveløsladelse i forbindelse med udsendelse af Danmark.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.

2.1.3, 2.2.3 og 2.3.3.

Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at muligheden for at

iværksætte socialpædagogisk misbrugsbehandling, er til stede såfremt

ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn i afsoningsinstitutionen kræver

det.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

til § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at den foreslåede be-

grænsning i adgangen til misbrugsbehandling ikke omfatter den lægeli-

ge del af misbrugsbehandlingen, men alene den socialpædagogiske

indsats.

Der henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

til § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Herudover er der i forhold til høringsudkastet foretaget ændringer i lovfor-

slaget af redaktionel og lovteknisk karakter.