Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 122 Bilag 1
Offentligt
1715217_0001.png
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
svana@svana
journalnummer SVANA-400-00019
Kystdirektoratet
[email protected]
journalnummer: 16/02555.
Høringssvar - Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
Dansk Sejlunion har med stor glæde gennemlæst lovforslaget, som på
en række punkter gør det nemmere for det foreningsliv som er
tilknyttet vandet. Vi er glade for de lettelser lovforlaget giver
foreningslivet og at lettelserne sker på den sådan måde at det sker i
respekt for naturen.
Ved gennemlæsningen har vi dog et ønske om ændring af den
forslåede tekst i § 15b stk. 1 og 15b stk. 2 nr. 3.
Stk. 1.
Det er vores erfaring at mange især mindre lystbådehavne ikke er
medtaget/omtalt i lokalplanen. For at sikre intentionerne bag §15b
stk. 1, skal vi derfor foreslå, at man i lovens §15b stk. 1 i stedet
definere havnearealer, som de områder, der er beskrevet i havnens
ordensreglement, som er godkendt af Transportstyrelsen.
Stk. 2 nr. 3.
På mange havne er der et snævert samarbejde mellem havn og
fritidsorganisationer på havnen. Vi skal derfor foreslå, at stk. 2 nr.
3 ændres således at foreninger og klubber med tilknytning til havet
også kan komme i betragtning som nye brugere til overflødiggjorte
havnebygninger.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0002.png
Dansk Sejlunion håber at man vil tage positivt imod vores
kommentarer til loven.
Med venlig hilsen
Steen Wintlev-Jensen
Sejladschef
Dansk Sejlunion
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0003.png
Dorthe Lauritzen (dla)
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Kategorier:
Margit Lund Kristensen (mlk)
17. oktober 2016 10:02
$Journal
VS: Høringssvar til NBL
Rød kategori
Fra:
Malene Savange Ringgaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
6. oktober 2016 09:23
Til:
Nina Herskind
Emne:
Høringssvar til NBL
Kære Nina
Jeg har to forslag til ændringer i det nye lovforslag, som jeg håber I vil vende:
§ 15a pkt 10:
10) læskure til græssende dyr til brug for kogræsserlaug og tilsvarende foreninger og til dyrehold i
forbindelse med naturpleje, jf. stk. 5.
Foreslår at det ændres til :
10) læskure til græssende dyr til brug for dyreholdere, kogræsserlaug og tilsvarende foreninger og til
dyrehold i forbindelse med naturpleje, jf. stk. 5.
Med mindre alm. dyreholdere går ind under 'dyrehold' i praksis. Fordi kommunernes løsning som oftest ikke
er kogræsserlaug eller foreninger når de har brug for at få et areal afgræsset.
§15b stk 2 pkt 2:
2) placering og udvidelse af mindre anlæg, som f.eks. legepladser, shelters, bålhytter, madpakkehytter og
bålpladser til brug for børneinstitutioner, daginstitutioner og folkeskoler og lignende,
Foreslår det ændres til :
2) placering og udvidelse af mindre anlæg, som f.eks. legepladser, shelters, bålhytter, madpakkehytter,
bålpladser, boardwalks, baderamper til brug for børneinstitutioner, daginstitutioner, folkeskoler, dårligt
gående, handicappede og lignende,
Forslaget beror på at vi I Danmark er langt bagud ifht vores nabolande hvad angår muligheder for dårligt
gående og handicappede. Vi har 7300km kyst og kun meget få kommuner kan tilbyde en baderampe,
således at handicappede også kan komme helt ned i vandet og ikke kun til vandkanten.
Jeg mener vi bør åbne op for muligheden for at kunne fremme dette. Det vil samtidigt være positivt for
turismen.
1
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Evt. kan man lave et selvstændigt punkt, hvis det bliver for indviklet at skrive børnevenlige ting sammen
med handicapfaciliteter.
MVH. Malene Savange,
24910481
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0005.png
Dansk Land- og Strandjagt
08-10-16
Miljø- og Fødevareministeriet.
Kystdirektoratet
journalnummer: 16/02555.
Vedr. Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse.
Dansk Land og Strandjagt takker for det tilsendte høringsbrev, som vi har gennemgået.
Vedr. Strandbeskyttelseslinien: Dansk Land og Strandjagt skal gøre myndighederne og politikerne
opmærksom på at strandbeskyttelsesliniens restriktioner er en stor begrænsning af grundlovens
§73, om ejendomsrettens ukrænkelighed. Naturfredningsforeningens ønske om beskyttelse er
åbenbart vigtigere for myndigheder/politikere end privat ejendoms benyttelse.
Der er anført i bemærkninger til lovforslaget, at der er givet en lang række dispensationer, men ikke
noget om hvor mange afslag, der er givet på ansøgninger.
Der bør i loven skabes en bedre balance i mellem benyttelse og beskyttelse, og større respekt for
den private ejendomsret.
Siden naturfredningsloven af 1992, har skiftende regeringers indgreb betydet at landdistrikterne
freder sig selv ihjel. Om 50 år vil det ikke være muligt at bo udenfor en storby.
Vedr. ” § 8a. Forbuddet i § 8, stk. 1 gælder ikke for
Vedr: 6)
mindre
vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage
m.v., når
bygningshøjden
ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, og
Dette punkt bør ændres, så det bliver muligt at vedligeholde bygninger og ændre bygningshøjder, så
bygningerne bliver tidssvarende.
Vedr: §7) byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift
som
landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i
umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljø- og fødevareministerens
tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.
Vedr. “erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift”, det bør være ejeren der
foretager denne vurdering.
Vedr: Stk. 2. Ved haver forstås
bygningsnære arealer i forbindelse med boliger
og tilsvarende
bebyggelse til beboelse, der er undergivet en vis kultivering eller vedligeholdelse og ikke længere
dyrkes eller anvendes landbrugsmæssigt.”
Det er ikke rimeligt at haver skal være bygningsnære. Haver bør kunne oprettes på privat grund,
både på landbrugsarealer og på frijord.
Erik Clausen,
Limfjordsvej 6, 6400 Sønderborg
Mobil. 40586278
E-mail. [email protected]
Dansk Land og Strandjagt
Tlf : 61609292
Internet:
www.dls-jagt.dk
E-mail: [email protected]
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0006.png
Dansk Land- og Strandjagt
08-10-16
Vedr: ” § 15. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder -
Stk 1. DLS er uforstående overfor, at man ikke må foretage strand- og kystsikring i områder, hvor
både offentlige og private boliger bliver opslugt af havet. Uanset bestemmelsen i stk. 3 anbefaler
DLS en højere grad af strand- og kystsikring.
Vedr. stk. 2. Der er et misforhold mellem: Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og
noteret i tingbogen.” når erodering flytter stranden / kysten ind i landet.
Vedr. § 15a.
Vedr: stk. 5)
mindre
vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage
m.v., når
bygningshøjden
ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, og
Dette punkt bør ændres, så det bliver muligt at vedligeholde bygninger og ændre bygningshøjder, så
bygningerne bliver tidssvarende.
Vedr: stk. 6) byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift
som
landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i
umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljø- og fødevareministerens
tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.
Vedr. “erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift”, det bør være ejeren der
foretager denne vurdering.
Vedr: stk. 1 nr. 10) læskure til græssende dyr til brug for
kogræsserlaug og tilsvarende foreninger
og til
dyrehold i forbindelse med naturpleje, jf. stk. 5.
Læskure bør af hensyn til dyrevelfærd kunne placeres på privat ejendom af grundejeren efter
ejerens eget skøn.
Vedr: Stk. 5. Placering af læskure som nævnt i stk. 1, nr. 10, må kun ske efter forudgående
anmeldelse til miljø- og fødevareministeren.
Miljø- og fødevareministeren skal påse,
at
betingelserne efter stk. 1, nr. 10 er opfyldt. Såfremt miljø- og fødevareministeren ikke har gjort
indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan læskurene opstilles.
Læskure bør af hensyn til dyrevelfærd kunne placeres på privat ejendom af grundejeren efter
ejerens eget skøn.
Med venlig hilsen
Erik Clausen
Landsformand
Dansk Land og Strandjagt
Erik Clausen,
Limfjordsvej 6, 6400 Sønderborg
Mobil. 40586278
E-mail. [email protected]
Dansk Land og Strandjagt
Tlf : 61609292
Internet:
www.dls-jagt.dk
E-mail: [email protected]
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0007.png
From:
Sent:
To:
Gert Johansson
9. oktober 2016 16:21:32
SVANA hovedpostkasse; $Kystdirektoratet (kdi); Erling Bonnesen; [email protected]; Pia Adelsteen; [email protected]; Mette
Abildgaard; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Søren Pape Poulsen; [email protected]; Troels Lund
Poulsen (DEP); [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Peter Pagh; Håkun
Djurhuus; [email protected]; [email protected]; Charlotte Bigum Lynæs; Martin Damm; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Niels Rasmussen; Knud Kristensen; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Morten Andersen; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Carsten Abild; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Alexander Dornwirth; [email protected]
Cc:
Morten Mark Østergaard; Hans Haages
Subject:
Kommentar til Udkast - høring 19. september 2016
Odense den 9. oktober 2016
Vedr. Høring ­ Udkast af 19.september 2016, vores bemærkninger/rettelser til naturbeskyttelsesloven.
Sendt pr mail den 9. oktober 2016 til:  
Styrelsen, Vand­ og Naturforvaltning J.nr. SVANA­400­00019 mail
[email protected]
Kystdirektoratet J.nr. 16/02555 mail [email protected]
Miljøordfører i V, S, DF, K 
Partilederne i V, S, DF, K 
Miljøminister Esben Lunde Larsen 
Vækstminister Troels Lund Poulsen 
(S) Henrik Sass Larsen, Nicolai Wammen, Morten Bødskov, Thomas Jensen, Simon Kollerup.
Professor dr. Jur. Peter Pagh 
Miljøretsadvokat Håkun Djurhuus/Bech­Bruun mfl.
L&F Karen Hækkerup direktion
KL Martin Damm Hovedbestyrelses direktion 
Centrovice Niels Rasmussen direktion
Borgmestre i hele landet Knud Kristensen mfl. 
Formand for Landsbyerne Carsten Abild 
Sammenslutningen af Små­øer Lise Thillmann Sørensen 
Landdistrikterne, Formand Steffen Husted Damsgaard 
NMKN Henrik Høegh, Jens Viberg, Ole Pilgaard Andersen
Landinspektør Geopartner Lars Faartoft 
Den Landsdækkende Gruppe i strandbeskyttelseslinjen (ca. 200.000 borgere) der er ramt af nuværende regler 
og rigide afgørelser.
Pressen: TV2, DR, Jysk Fynske Medier, Radio 24/syv, Bent Falbert mfl.
Bemærkninger, rettelser og tilføjelser foretaget på baggrund af/repræsenterende ca. 200.000 borgere i 
strandbeskyttelseslinjen. 
Vores bemærkninger skal gerne medvirke til at sikre, at der i loven fremover ikke bliver forringelser, men 
udelukkende forbedringer, sikre gennemsigtighed i reglerne, mindre bureaukrati og tryghed for borgerne.  Vi 
har nærlæst udkastet af 19. september 2016 seriøst og sammenholdt det med Planlovsaftalen af 9. juni 2016.
Vores bemærkninger til planlovsaftalens Høring – Udkast af 19. september 2016, er vedhæftet vores bilag med 
vores bilagsnumre.
Da mange af lovene er nævnt flere steder i udkastet og overlapper hinanden, har vi også henvist til disse sider i 
parentes.
Vi
har bemærkninger til side 39­47: ”Lovforslaget sammenholdt med gældende regler”:
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0008.png
1:
Nyt lovforslag: Side 39+40 punkt 2 § 8 stk.1 (se også side 1+10+23)
Præcedenssager fra NST og KYST: Der skal kunne plantes en hæk i matrikelskel ved et parcelhus, ligesom andre 
borgere kan udenfor strandbeskyttelseslinjen.
Se nedenstående eksempler på sager afgjort af Naturstyrelsen og Kystdirektoratet 2006­2016, som skal danne 
præcedens.
Gældende regler:
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet godkender i 2006­2016 hæk og trådhegn i matrikelskel samt trædesten og 
højbede. Disse afgørelser danner præcedens og er dermed gældende for alle parcelhusmatrikler inden for 
strandbeskyttelseslinjen.
Bilag 515
Kommentar:
Disse sager/afgørelser er alle omtalt i pressen 2006­2016.
Præcedenssager der nu skal komme alle borgerne i strandbeskyttelseslinjen til gode, skal tilrettes/indføres i den 
nye naturbeskyttelseslov i §15 og §65 mfl.
Sag 1: Naturstyrelsen giver sig selv dispensation til at bryde loven om plantning af hæk/træer og et dobbelt 
tråd­dyrehegn på 160 cm i højden samt anlægge et helt nyt skel på godt 350 m på deres egen matrikel på 
overfredet landbrugsjord, ca. 50 m fra Kysten på Ristinge Klint på Langeland i 2006. Bilag
508, 515
Sag 2: En borger på Pakhusvej 15, 8420 Knebel (parcelhus) får afslag af Naturstyrelsen på at plante hæk og 
opsætte trådhegn i matrikelskel, for at deres børn ikke skal løbe ud på vejen. Undertegnede deltager i marts 
2015 i Radio 24/syv indslag om Naturstyrelsens rigide afgørelser. Her giver Funktionschef i NMKN Nina Herskind 
direkte i radioen borgeren dispensation til både ny hæk og trådhegn.
bilag 515, 533
Sag 3:
En borger i Nyborg får først afslag på at beholde bygget mur i matrikelskel (parcelhus) og skal rive den 
ned. Derefter giver Kystdirektoratet dispensation til ny hæk i skel og dispensation til trædesten og højbede til 
samme borger. Også Danmarks Naturfredningsforeningen (DN) godkender over for pressen plantning af hæk i 
matrikelskel, trædesten og højbede.
bilag 404, 515
Der findes mange flere præcedenssager om hæk i matrikelskel i afgørelser fra NST og KYST. Derfor skal den nye 
lovgivning sikre borgere (parcelhuse) inden for strandbeskyttelses­linjen samme rettigheder til etablering af 
hæk uden dispensation – nøjagtig som alle andre matrikelejere uden for linjen.
Tilladelsen til hæk i parcelhus matrikelskel i strandbeskyttelseslinjen uden
dispensation skal indføjes i loven 
§8, §15 og §65.
Bør nu indføjes i kommende lov.
2:
Nyt lovforslag: Side 40 punkt 3 § 8 stk. 2 (se også side 2)
Haveareal defineres: Haver har en vis vedligeholdelse, men kan også have naturkarakter af ekstensiv udnyttelse 
eller være en græsplæne (Kulturpræg iflg. NST). 
Definitionen på et haveareal udvides med: Et naturareal der ikke længere anvendes og dyrkes 
landbrugsmæssigt kan nu inddrages til et mindre haveareal med plantning af træer og buske. 
Bekræftes af S via mail fra Henrik Sass Larsen 2015 bilag
293
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Gældende regler: 
Citat Naturstyrelsen og Kystdirektoratet 2015­16:
”Naturbeskyttelsesloven beskriver ikke ”kulturpræg”, ligesom loven ikke indeholder en definition af 
havebegrebet. Hvorvidt et areal er have, er altså et skøn i forhold til arealets fremtræden og beliggenhed.
Et areal behøver efter klagenævnets praksis, ikke være stærkt kultiveret eller udnyttes intensivt for at opfylde 
kravet til at være ”eksisterende have”, og der stilles ved fritidsboliger generelt mindre krav til graden af 
kultivering og anvendelse end ved helårsboliger. Udtrykket ”kulturpræg” dækker f.eks. over beplantninger, 
bede, slåning, belægninger, m.v. Græsplæner er også én form for kulturpræg” bilag
201
Kommentar: 
Det er stærkt bekymrende, at alle afgørelser fra NST og KYST kommer an på et tilfældigt skøn. Loven definerer 
ikke et haveareal, og det betyder at afgørelserne beror på, hvad humør sagsbehandleren er i den dag afgørelsen 
falder. Taberne er borgerne. Embedsmændene skal vel ikke bestemme, hvordan man vælger at pleje sin have. 
Der er desværre rigtig mange borgere i hele landet, der har mistet deres havearealer på disse skøn fx på et 
”slåningsmønster” i græsplænen Ristinge på Langeland eller højbede og flisegange i Tranekær!!
De nye lempeligere regler for borgerne i strandbeskyttelseslinjen giver mulighed for at kunne plante træer og 
buske samt inddrage mindre naturareal/landbrugsareal, der ikke længere dyrkes landbrugsmæssigt til et 
haveareal.
Bør nu indføjes i kommende lov.
3: 
Nyt lovforslag: side 42, punkt 5 § 15a stk. 1  8) og § 15a stk. 4 (se også side 3)
Der kan nu plantes træer og buske også uden for et haveareal. Et mindre natur/græsareal eller et 
landbrugsareal, der ikke længere dyrkes kan inddrages til haveformål til plantning af træer og buske. 
Bekræftet af S via mail fra Henrik Sass Larsen 2015 bilag
293
Kommentar:
Det gavner fugle­ og dyrelivet samt styrker naturens fauna, at der nu må plantes nye træer og buske inden for 
strandbeskyttelseslinjen
Bør nu indføjes i kommende lov.
4:
Nyt lovforslag: side 42, punkt 5 § 15a stk.3 og § 65b (se også side 3)
Man må nu opføre carport, garage, skur, drivhus, hønsehus m.m. på 10 m
2
uden
dispensation.
Gældende regler:
I dag kan man mod dispensation opføre 20 m
2 
carport, garage, skur, drivhus, hønsehus m.m. bilag
460, 462, 464
Kommunerne giver, uden dispensation, tilladelse op til 50 m2 til carport, garage, udhus, drivhus, hønsehus m.m. 
Det skal blot registreres hos kommunen. bilag
480
Kommentar:
Det vil være en forenkling af Naturbeskyttelsesloven, at følge kommunernes regelsæt med op til 50 m
2
 uden 
dispensation. Men som minimum bør man kunne opføre 20 m
2
uden dispensation.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0010.png
Med mindre end 20 m
2
 kan man ikke have 1­2 biler, cykler, barnevogn m.m. stående i carporten/garagen i 
udkants Danmark (Strandbeskyttelseslinjen), hvor
man netop er afhængig af egne biler på grund af manglende offentlig transport.
Styrelserne vil spare en masse administrativt arbejde, når de ikke skal sagsbehandle dispensationer fra 10 m
2
 til 
20­50 m
2
.  Reglen skal være enkel for borgerne og for medarbejderne i Styrelserne.
Se rapport fra tidligere Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) den 20. marts 2015 om lempelser i loven, hvor 
rapporten også nævner tilladelse for op til 20 m
2
 på carport, skur, drivhus, hønsehus, pavillion m.m. bilag
532
Min. 20 m
2 
bør nu indføjes i kommende lov.
5:
Nyt lovforslag: Side 43, punkt 6 §16 stk.3 + § 65b (se også side 3+42+44+45)
Terrasse, drivhus, højbede, hønsehus m.m. skal etableres inden for 15 m fra nuværende ejendom.
Dette stemmer ikke overens med Planlovsaftalen af 9. juni 2016, side 16, hvor afstanden for nybygget 
beboelsesejendomme m.m. er op til 50 m fra eksisterende bygning.
bilag 528 side 16 nederst
Gældende regler: 
Afstand eksisterende bygning og til nybygget beboelsesejendomme er 50 m i strandbeskyttelseslinjen landzone 
bilag 528 side 16 nederst
Kommentar:
De nuværende regler skal bibeholdes på op til 50 m. Det er jo ikke meningen med en revidering af loven, at den 
skal gøres ringere for de ca. 200.000 borgere i strandbeskyttelseslinjen. 
50 m bør indføjes i kommende lov.
6:
Nyt lovforslag: Planlovsaftalen af 9. juni 2016 side 15+16+17 stk. 2.1 og 2.2
(Glemt i udkastet af 19. september 2016 – er med i Planlovsaftalen af 9. juni 2016)
(skal tilføjes i loven § 15 og § 65) 
Anvendelse af nedlagte landbrugsbygninger til bolig/ferieboliger/erhverv op til 500 m
2
 ­ også inden for 
Strandbeskyttelseslinjen, uden dispensation. 
I det nye ”Danmark I vækst Turisme udspil” fra Venstre september 2016 bilag
516
og i Planlovsaftalen 9. juni 2016 side 15­16­17, nævnes også udnyttelse af nedlagte landbrugsbygninger op til 
500 m2 inden for strandbeskyttelseslinjen bilag
528
Gældende regler:
Udnyttelse op til 250 m
2
 i strandbeskyttelseslinjen til bolig, turistværelser, turisterhverv.
Kommentar:
Der ligger flest nedlagte landbrugsbygninger inden for strandbeskyttelseslinjen på småøer som Langeland, Ærø, 
Rømø, Samsø, Fejø mfl. Da det også er her, turisterne ønsker at opholde sig, er det relevant at udvide op til 500 
m
2 
også i disse områder ­ også af hensyn til små­ og turisterhvervet. 
I dag opføres shelters tæt på strandkanten i hele Danmark. Faktisk har Naturstyrelsen og Kystdirektoratet givet 
tilladelse til opførelse af ca. 3500 shelters i vandkanten. Disse skæmmer naturen, og brugerne forurener med 
affald m.m., som bare efterlades i den fri natur. Samtidig står mange nedlagte landbrugsbygninger tomme. 
Disse kan med fordel ombygges med faciliteter som toilet/bad m.m. og udnyttes til boliger eller i turisterhvervet 
– under ordnede forhold.
500 m
2
 bør nu indføjes i kommende lov.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
7: 
Nyt lovforslag: side 44 punkt 8 § 65b 4) 
Man skal søge om dispensation, hvis man vil opsætte en flytbar bænk eller havemøbler i haven. Dette gælder 
også ved opsætning af en flytbar bænk eller havemøbler på matriklen, men udenfor haven. Det må være en 
overset fejl!
Slettes af lovforslaget.
Kommentar: 
Borgerne i strandbeskyttelseslinjen skal ikke søge tilladelse til at opstille flytbare havemøbler i deres egen have. 
Der er noget der hedder Grundloven: Ejendomsretten § 73 stk. 1 er ukrænkelig, dette er også gældende for 
borgerne i strandbeskyttelseslinjen også i henhold til EU ­ Retten.
bilag 431
Lovforslaget slettes i kommende lov.
8: 
Nyt lovforslag:
Borgerne skal have fuld brugsret over egen matrikel i strandbeskyttelseslinjen, dog uden større byggerier, som 
selvfølgelig skal have godkendelse/byggetilladelse fra kommunen. Vi betaler også fuld skat og grundskyld 
herude.
Gældende regler:
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver dispensation til kystnære kæmpe­ vindmøller på Ærø 50 m fra 
vandkanten.
bilag 514
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver dispensation til stort hotel/feriecenter på Ristinge Klint, Langeland – 50 
m fra havet og på fredet jord. Projektet er ikke et af de 10 udvalgte projekter.
bilag 526
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver dispensation til opførelse af shelters i vandkanten – mange steder 
rundt om i hele landet.
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver afslag på afslag til borgere inden for strandbeskyttelseslinjen – til 
anlæggelse af terrasse, plantning af frugttræer, etablering af højbede, etablering af udestue, isætning af nye 
vinder m.m.m.
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver IKKE borgere fuld råderet over egen matrikel beliggende inden for 
strandbeskyttelseslinjen. 
Hvor er den sunde fornuft og retssikkerheden?
Kommentar:
Vi stoler på, at alle forligspartierne V, S, DF, K vil råde bod på den skrappe lovgivning om 
strandbeskyttelseslinjen, som blev trukket ned over hovederne på borgerne i 2000­2001 ­ uden nogen form på 
kompensation fra Staten. Der var ingen rets­sikkerhed for borgerne. 
Fuld matrikel­brugsret inden for strandbeskyttelseslinjen indføjes i kommende lov
Fra Planlovsaftalen den 9. juni 2016, side 3:
”På baggrund af aftalen vil regeringen i oktober 2016 fremsætte lovforslag om ændring af henholdsvis 
planloven og naturbeskyttelsesloven med henblik på ikrafttræden i januar 2017”. 
Vi håber selvfølgelig, at det er en slåfejl, når der i Udkast af 19. september 2016 side 5 står: Loven træder i kraft 
den 1. juli 2017 ???
Forhåbentligt skal embedsmændene ikke bruge 7­8 måneder for at rette ganske få, men vigtige sider i 
Naturbeskyttelsesloven, når alt forarbejdet er lavet i udkastet af 19. september 2016???
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0012.png
Alle vi 200.000 borgere herude i Strandbeskyttelseslinjen håber, at I politikere får alle tiltag med, så I også får
glade borgere og
nye vælgere
i Udkants Danmark
Med venlig hilsen
Gert Johansson
Formand for den landsdækkende Gruppe ramt af rigide afgørelser. Vi bor ca. 200.000 borgere i
Strandbeskyttelseslinjen.
Tlf. 2176 9500
Mail
[email protected]
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0013.png
Odense den 9. oktober 2016
Vedr. Høring - Udkast af 19.september 2016, vores bemærkninger/rettelser til
naturbeskyttelsesloven.
Sendt den 9. oktober 2016 til:
Styrelsen, Vand- og Naturforvaltning J.nr. SVANA-400-00019 mail
[email protected]
Kystdirektoratet
J.nr. 16/02555 mail
[email protected]
Miljøordfører i V, S, DF, K
Partilederne i V, S, DF, K
Miljøminister Esben Lunde Larsen
Vækstminister Troels Lund Poulsen
(S) Henrik Sass Larsen, Nicolai Wammen, Morten Bødskov, Thomas Jensen, Simon
Kollerup.
Professor dr. Jur. Peter Pagh
Miljøretsadvokat Håkun Djurhuus Bech-Bruun mfl.
L&F direktion
KL Hovedbestyrelses direktion
Centrovice direktion
Borgmestre i hele landet
Formand for Landsbyerne Carsten Abild
Sammenslutningen af Små-øer Lise Thillmann Sørensen
Landdistrikterne, Formand Steffen Husted Damsgaard
NMKN Henrik Høegh, Jens Viberg, Ole Pilgaard Andersen
Landinspektør Geopartner Lars Faartoft
Den Landsdækkende Gruppe i strandbeskyttelseslinjen (ca. 200.000 borgere) der er
ramt af nuværende regler og rigide afgørelser.
Pressen: TV2, DR, Jysk Fynske Medier, Radio 24/syv, Bent Falbert mfl.
Bemærkninger, rettelser og tilføjelser foretaget på baggrund af/repræsenterende
ca.
200.000
borgere i strandbeskyttelseslinjen.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Vores bemærkninger skal gerne medvirke til at sikre, at der fremover ikke bliver
forringelser, men udelukkende forbedringer, sikre gennemsigtighed i reglerne,
mindre bureaukrati og tryghed for borgerne. Vi har nærlæst udkastet af 19.
september 2016 seriøst og sammenholdt det med udkastet af 9. juni 2016
Vores bemærkninger til planlovsaftalens Høring
–
Udkast af 19. september 2016,
er
vedhæftet vores bilag med vores bilagsnumre.
Da mange af lovene er nævnt flere steder i udkastet og overlapper hinanden, har vi
også henvist til disse sider i parentes.
Vi
har bemærkninger til side 39-47:
”Lovforslaget
sammenholdt med gældende
regler”:
1:
Nyt lovforslag: Side 39+40 punkt 2 § 8 stk.1 (se også side 1+10+23)
Præcedenssager fra NST og KYST: Der skal kunne plantes en hæk i matrikelskel ved
et parcelhus, ligesom andre borgere kan udenfor strandbeskyttelseslinjen.
Se nedenstående eksempler på sager afgjort af Naturstyrelsen og Kystdirektoratet
2006-2016, som skal danne præcedens.
Gældende regler:
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet godkender i 2006-2016 hæk og trådhegn i
matrikelskel samt trædesten. Disse afgørelser danner præcedens og er dermed
gældende for alle parcelhusmatrikler inden for strandbeskyttelseslinjen.
Bilag 515
Kommentar:
Disse sager/afgørelser er alle omtalt i pressen 2006-2016.
Præcedenssager der nu skal komme alle borgerne i strandbeskyttelseslinjen til gode,
skal tilrettes/indføres i den nye naturbeskyttelseslov i §15 og §65 mfl.
Sag 1:
Naturstyrelsen giver sig selv dispensation til at bryde loven om plantning af
hæk/træer og et dobbelt tråd-dyrehegn på 160 cm i højden samt anlægge et helt
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0015.png
nyt skel på godt 350 m på deres egen matrikel på overfredet landbrugsjord, ca. 50 m
fra Kysten på Ristinge Klint på Langeland i 2006.
Bilag 508, 515
Sag 2:
En borger på Pakhusvej 15, 8420 Knebel (parcelhus) får afslag af
Naturstyrelsen på at plante hæk og opsætte trådhegn i matrikelskel, for at deres
børn ikke skal løbe ud på vejen. Undertegnede deltager i marts 2015 i Radio 24/syv
indslag om Naturstyrelsens rigide afgørelser. Her giver Funktionschef i NMKN Nina
Herskind direkte i radioen borgeren dispensation til både ny hæk og trådhegn.
bilag 533
Sag 3:
En borger i Nyborg får først afslag på at beholde bygget mur i matrikelskel
(parcelhus) og skal rive den ned. Derefter giver Kystdirektoratet dispensation til ny
hæk i skel og dispensation til trædesten og højbede til samme borger. Også DN
godkender over for pressen plantning af hæk i matrikelskel, trædesten og højbede.
bilag 404, 515
Der findes mange flere præcedenssager om hæk i matrikelskel i afgørelser fra NST
og KYST. Derfor skal den nye lovgivning sikre borgere inden for strandbeskyttelses-
linjen samme rettigheder til etablering af hæk uden dispensation
–
nøjagtig som alle
andre matrikelejere uden for linjen.
Tilladelsen til hæk i parcelhus matrikelskel
uden dispensation
skal indføjes i loven
§15 og §65.
Tilrettes også i andre paragraffer i Naturbeskyttelsesloven.
2:
Nyt lovforslag: Side 40 punkt 3 § 8 stk. 2 (se også side 2)
Haveareal defineres: Haver har en vis vedligeholdelse, men kan også have
naturkarakter af ekstensiv udnyttelse eller være en græsplæne (Kulturpræg iflg.
NST). Et naturareal der ikke længere anvendes og dyrkes landbrugsmæssigt kan nu
inddrages til et mindre haveareal med plantning af træer og buske.
Bekræftes af S via mail fra Henrik Sass Larsen 2015
bilag 293
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Gældende regler:
Citat Naturstyrelsen og Kystdirektoratet 2015-16:
”Naturbeskyttelseslove beskriver ikke ”kulturpræg”, ligeso love ikke i deholder
en definition af havebegrebet. Hvorvidt et areal er have, er altså et skøn i forhold til
arealets fremtræden og beliggenhed.
Et areal behøver efter klagenævnets praksis, ikke være stærkt kultiveret eller
ud yttes i te sivt for at opfylde kravet til at være ”eksistere de have”, og der stilles
ved fritidsboliger generelt mindre krav til graden af kultivering og anvendelse end
ved helårsboliger. Udtrykket
”kulturpræg” dækker f.eks. over bepla t i ger, bede,
slåning, belægninger, m.v. Græsplæner er også én form for kulturpræg”
bilag 201
Kommentar:
Det er stærkt bekymrende, at alle afgørelser fra NST og KYST kommer an på et
tilfældigt skøn. Loven definerer ikke et haveareal, og det betyder at afgørelserne
beror på, hvad humør sagsbehandleren er i den dag afgørelse falder. Taberne er
borgerne. Embedsmændene skal vel ikke bestemme, hvordan man vælger at pleje
sin have. Der er desværre rigtig mange borgere i hele landet, der har mistet deres
havearealer på disse skøn fx
på et ”slå i gs ø ster” i græsplæ e
Ristinge på
Langeland eller højbede og flisegange i Tranekær!!
De nye lempeligere regler for borgerne i strandbeskyttelseslinjen giver mulighed for
at kunne plante træer og buske samt inddrage mindre naturareal/landbrugsareal,
der ikke længere dyrkes landbrugsmæssigt til et haveareal.
Tilrettes også i andre paragraffer i Naturbeskyttelsesloven.
3:
Nyt lovforslag: side 42, punkt 5 § 15a stk. 1 8) og § 15a stk. 4 (se også side 3)
Der kan nu plantes træer og buske også uden for et haveareal. Et mindre
natur/græsareal eller et landbrugsareal, der ikke længere dyrkes kan inddrages til
haveformål til plantning af træer og buske.
Bekræftet af S via mail fra Henrik Sass Larsen 2015
bilag 293
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0017.png
Kommentar:
Det gavner fugle- og dyrelivet samt styrker naturens fauna, at der nu må plantes nye
træer og buske inden for strandbeskyttelseslinjen
Tilrettes også i andre paragraffer i Naturbeskyttelsesloven.
4:
Nyt lovforslag: side 42, punkt 5 § 15a stk.3 og § 65b (se også side 3)
Det er en stor og urimelig forringelse, at man nu kun må opføre carport, garage,
skur, drivhus, hønsehus m.m. på 10 m
2
uden dispensation
Gældende regler:
I dag kan man mod dispensation opføre carport, garage, skur, drivhus, hønsehus
m.m. på op til 20-50 m
2
bilag 460, 462, 464
Kommunerne giver, uden dispensation, tilladelse op til
50 m2
til carport, garage,
udhus, drivhus, hønsehus m.m. Det skal blot registreres hos kommunen.
Det vil være en forenkling af Naturbeskyttelsesloven, at følge kommunernes
regelsæt med op til
50 m
2
uden dispensation.
bilag 480
Kommentar:
En stor forringelse i forhold til nuværende lovregler at man vil nedsætte grænsen til
kun 10 m
2
.
Med mindre end
20 m
2
kan man ikke have 1-2 biler, cykler, barnevogn m.m. stående
i carporten/garagen i udkants Danmark (Strandbeskyttelseslinjen), hvor
man netop er afhængig af egne biler på grund af manglende offentlig transport.
Styrelserne vil spare en masse administrativt arbejde, når de ikke skal sagsbehandle
dispensationer fra 10 m
2
til 20-50 m
2
. Reglen skal være enkel for borgerne og for
medarbejderne i Styrelserne.
Rapport fra tidligere Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) den 20. marts 2015 om
lempelser i loven, hvor rapporten også nævner tilladelse for op til
20 m
2
på carport,
skur, drivhus, hønsehus, pavillion m.m.
bilag 532
Tilrettes også i andre paragraffer i Naturbeskyttelsesloven.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0018.png
5:
Nyt lovforslag: Side 43, punkt 6 §16 stk.3 + § 65b (se også side 3+42+44+45)
Terrasse, drivhus, højbede, hønsehus m.m. skal etableres inden for 15 m fra
nuværende ejendom.
Dette stemmer ikke overens med planlovsforslagets udkast af 9. juni 2016, side 16,
hvor afstanden for nybygget beboelsesejendomme m.m. er 50 m fra eksisterende
bygning.
bilag 528 side 16 nederst
Gældende regler:
Afstand eksisterende bygning og til nybygget beboelsesejendomme er
50 m
i
strandbeskyttelseslinjen landzone
bilag 528 side 16 nederst
Kommentar:
De nuværende regler skal bibeholdes på op til
50 m.
Det er jo ikke meningen med en
revidering af loven, at den skal gøres ringere for de ca. 200.000 borgere i
strandbeskyttelseslinjen.
Tilrettes også i andre paragraffer i Naturbeskyttelsesloven.
6:
Nyt lovforslag:
planloven
af 9. juni 2016 side 15+16+17 stk. 2.1 og 2.2
(Glemt i udkastet af 19. september 2016
–
er med i udkast af 9. juni 2016)
(skal tilføjes i loven § 15 og § 65)
Anvendelse af nedlagte landbrugsbygninger til bolig/ferieboliger/erhverv op til
500
m
2
også inden for Strandbeskyttelseslinjen, uden dispensation.
I det nye
”Da ark I vækst
Turisme udspil” fra Venstre september 2016
bilag 516
og i Planloven 9. juni 2016 side 15-16-17, nævnes også udnyttelse af nedlagte
landbrugsbygninger op til 500 m2 inden for strandbeskyttelseslinjen
bilag 528
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Gældende regler:
Udnyttelse op til 250 m
2
i strandbeskyttelseslinjen til bolig, turistværelser,
turisterhverv.
Kommentar:
Der ligger flest nedlagte landbrugsbygninger inden for strandbeskyttelseslinjen på
småøer som Langeland, Ærø, Rømø, Samsø, Fejø mfl. Da det også er her, turisterne
ønsker at opholde sig, er det relevant at udvide op til 500 m
2
også i disse områder -
også af hensyn til små- og turisterhvervet.
I dag opføres shelters tæt på strandkanten i hele Danmark. Faktisk har
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet givet tilladelse til opførelse af ca. 3500 shelters i
vandkanten. Disse skæmmer naturen, og brugerne forurener med affald m.m., som
bare efterlades i den fri natur. Samtidig står mange nedlagte landbrugsbygninger
tomme. Disse kan med fordel ombygges med faciliteter som toilet/bad m.m. og
udnyttes til boliger eller i turisterhvervet
–
under ordnede forhold.
Tilrettes også i andre paragraffer i Naturbeskyttelsesloven.
7:
Nyt lovforslag: side 44 punkt 8 § 65b 4)
Man skal søge om dispensation, hvis man vil opsætte en flytbar bænk eller
havemøbler i haven. Dette gælder også ved opsætning af en flytbar bænk eller
havemøbler på matriklen, men udenfor haven. Det må være en overset
fejl!
Slettes af lovforslaget.
Kommentar:
Borgerne i strandbeskyttelseslinjen skal ikke søge tilladelse til at opstille flytbare
havemøbler i deres egen have. Der er noget der hedder Grundloven:
Ejendomsretten § 73 stk. 1 er ukrænkelig, dette er også gældende for borgerne i
strandbeskyttelseslinjen også i henhold til EU - Retten.
bilag 431
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
8:
Nyt lovforslag:
Borgerne skal have fuld brugsret over egen matrikel i strandbeskyttelseslinjen, dog
uden større byggerier, som selvfølgelig skal have godkendelse/byggetilladelse fra
kommunen. Vi betaler også fuld skat og grundskyld herude.
Gældende regler:
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver dispensation til kystnære kæmpe-
vindmøller på Ærø.
bilag 514
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver dispensation til stort hotel/feriecenter på
Ristinge Klint, Langeland
–
50 m fra havet. Projektet er ikke et af de 10 udvalgte
projekter.
bilag 526
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver dispensation til opførlse af shelters i
vandkanten
–
mange steder rundt om i hele landet.
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver afslag på afslag til borgere inden for
strandbeskyttelseslinjen
–
til anlæggelse af terrasse, plantning af frugttræer,
etablering af højbede, etablering af udestue, isætning af nye vinder m.m.m.
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver IKKE borgere fuld råderet over egen
matrikel beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen.
Hvor er den sunde fornuft og retssikkerheden?
Kommentar:
Vi stoler på, at alle forligspartierne V, S, DF, K vil råde bod på den skrappe lovgivning
om strandbeskyttelseslinjen, som blev trukket ned over hovedet på borgerne i 2000-
2001 - uden nogen form på kompensation fra Staten. Der var ingen retssikkerhed for
borgerne.
Fra aftalen den 9. juni 2016, side 3:
”På
baggrund af aftalen vil regeringen i oktober 2016 fremsætte lovforslag om
ændring af henholdsvis planloven og naturbeskyttelsesloven med henblik på
ikrafttræden i januar 2017”.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0021.png
Vi håber selvfølgelig, at det er en
slåfejl,
når der i Udkast af 19. september 2016
side
5
står: Loven træder i kraft den
1. juli 2017 ???
Forhåbentligt skal embedsmændene ikke bruge 7-8 måneder for at rette ganske få,
men vigtige sider i Naturbeskyttelsesloven, når al forarbejdet er lavet i udkastet af
19. september 2016???
Alle vi 200.000 borgere herude i Strandbeskyttelseslinjen håber, at I politikere får
alle tiltag med, så I også får glade borgere og
nye vælgere
i Udkants Danmark
Med venlig hilsen
Gert Johansson
Formand for den landdækkende Gruppe ramt af rigide afgørelser, vi bor ca. 200.000
borgere i Strandbeskyttelseslinjen.
Tlf. 2176 9500
Mail
[email protected]
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0022.png
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Hej Gert,
Martin Cenholt Kjeldgaard [[email protected]]
24. september 2014 09:02
Gert Johansson
SV: Hjælp, gerne med kort fyldtgørende svar
Naturbeskyttelsesloven beskriver ikke ”kulturpræg”, ligesom loven ikke indeholder en definition af havebegrebet. Hvorvidt et areal er
have, er altså et skøn i forhold til arealets fremtræden og beliggenhed.
Natur­ og Miljøklagenævnet har i afgørelser fastslået, at et areal, for at være have i naturbeskyttelseslovens forstand, skal have en vis
grad af kulturpræg, normalt ligge i tilknytning til en beboelse og tjene som udendørs opholdsareal. Et areal behøver l efter
klagenævnets praksis, ikke være stærkt kultiveret eller udnyttes intensivt for at opfylde kravet til at være ”eksisterende have”, og der
stilles ved fritidsboliger generelt mindre krav til graden af kultivering og anvendelse end ved helårsboliger. Udtrykket ”kulturpræg”
dækker f.eks. over beplantninger, bede, slåning, belægninger, m.v. Græsplæner er også én form for kulturpræg.
Med venlig hilsen
Martin Cenholt Kjeldgaard
skov- og landskabsingeniør
Det åbne land
Dir. tlf.: (+45) 72 54 25 94
Mobil: (+45) 40 85 40 73
[email protected]
Haraldsgade 53
DK-2100 København Ø
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra:
Gert Johansson [mailto:[email protected]]
Sendt:
22. september 2014 15:51
Til:
Martin Cenholt Kjeldgaard
Emne:
Hjælp, gerne med kort fyldtgørende svar
Hej Martin
Hvad er en privat have med en vis grad af
kulturpræg,
hvad indeholder ”ordet kulturpræg” af beplantninger, græs m.m. ? og kan det
også være en ekstensiv udnyttelse af et privat haveareal med naturarealer og græsplænearealer ?
Kan ikke finde definitationen
kulturpræg
på jeres hjemmeside og hvad ordet indeholder ? og hvor står ordet ”kulturpræg” i
Naturbeskyttelsesloven ?
På forhånd tak for din hjælp.
Med venlig hilsen
Gert Johansson
Odense
Bygningskonsulent
Ejendomsdrift
Energioptimering
Facility Management
Mail
[email protected]
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Mobil:
2176 9500
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0024.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0025.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0026.png
Guidelines til byggeri i strandbeskyttelseslinjen fra Kystdirektoratet den 28.
06.0216
Se hvilke specifikke retningslinjer, der gælder for dispensation til:
Affald
Beplantning
Carport eller garage
Drivhus
Husbyggeri
Solceller
Terrasse
Trappe
Udhus
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0027.png
Carport eller
garage
Hvornår kan du sandsynligvis få dispensation
fra strandbeskyttelseslinjen til dit byggepro-
jekt?
Kystdirektoratet / Højbovej 1 / DK - 7620 Lemvig / Tlf.: +45 99 63 63 63 / E-mail: [email protected]
1
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0028.png
Udhus
Hvornår kan du sandsynligvis få dispensation
fra strandbeskyttelseslinjen til dit byggepro-
jekt?
Kystdirektoratet / Højbovej 1 / DK - 7620 Lemvig / Tlf.: +45 99 63 63 63 / E-mail: [email protected]
1
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0029.png
Bygningstyper -
Bygningsreglementet
Ansøgning eller anmeldelse om
byggetilladelse
Hvornår skal du søge byggetilladelse?
Du skal søge byggetilladelse til følgende:
Udhuse, garager, drivhuse, carporte og lignende med areal
over 50 m2
Tilbygninger til disse når det samlede areal udgør
over 50 m2
Skal jeg søge byggetilladelse eller anmelde byggeriet?
Anmeldelse Bygninger med et areal på højst 50 m2 kan opføres på grundlag af en
anmeldelse til kommunen. Det betyder, at kommunen har 14 dage til at vurdere din
sag. Hvis kommunen inden for disse 14 dage ikke skriftligt har reageret, kan du gå i
gang med dit byggeri.
Byggetilladelse:
Hvis du ønsker at opføre
garager, carporte, udhuse, overdækninger og drivhuse
på
over 50 m2,
skal du søge en byggetilladelse hos kommunen. Det samme gælder, hvis
du vil opføre en tilbygning til en af disse bygninger og arealet efterfølgende bliver
større end 50 m2. Du må først gå i gang med at bygge, når du har fået byggetilladelse
fra kommunen.
Fra Langeland hjemmeside den 6. oktober 2016
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0030.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0031.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0032.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0033.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0034.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0035.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0036.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0037.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0038.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0039.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0040.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0041.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0042.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0043.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0044.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0045.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0046.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
NOTAT udarbejdet efter pres fra Borgerne i strandbeskyttelseslinjen ( Kirsten Brosbøl)
Natur & plan
J.nr. 2014-2472
Ref. sihol
Den 20. marts
2015
Småbygninger som
skure,
garager, carporte
Trapper til kysten
Bænke og bordesæt
permanent opstillet
Drivhuse/hønsehuse
Efter en konkret
vurdering er meddelt
dispensationer fra
strandbeskyttelseslinjen
til opførelse af
carporte/garager/udhus
e på maks. 20 m2
i
tilknytning til
eksisterende helårshuse.
”Tilknytning”
er et
kendt begreb navnlig i
landzoneadministration
en, og er ca. 20 m i
forhold til beboelsen,
således at bygninger
kan opfattes som en
samlet enhed.
Efter Natur- og
Miljøklagenævnets
praksis meddeles
almindeligvis ikke
dispensation til
opførelse af småhuse
(udhuse, carporte,
udsigtspavilloner m.v.) i
forbindelse med
sommerhuse inden for
strandbeskyttelseslinjen
Tilladelse efter konkret
vurdering, hvis den
tjener bredere rekreativt
formål, f.eks. en
grundejerforening eller
kan benyttes af
offentligheden.
Gerne i tilknytning til
beboelsen.
Op til
10 m2 i haver
med helårshuse
i
tilknytning til
beboelsen. Normalt ikke
i tilknytning til
sommerhuse
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0049.png
Arktiklen er fra Århus Stiftstiende den 17. marts 2015
Ville følge lov
Pakhusvej 15 8420 Knebel ansøgning om hæk i skel.
For at være på den sikre side ansøgte parret under Anne Jørgensens graviditet Naturstyrelsen om
lov til at fjerne det voldsomme krat og bygge et lavt hegn i stedet.
Svaret var et klart afslag.
Anne Jørgensen greb derfor telefonen og gav biologen, der havde afgjort sagen, et kald.
»Jeg sagde til ham, at han bare skulle sige, hvilken type hegn, der kunne godkendes, og så ville vi få
den slags. Han måtte bestemme, hvordan det skulle se ud - vi var bare nødt til at have noget,«
fortæller hun.
Biologen var venlig, men understregede at loven ikke tillod nogen form for hegn.
Efter lidt research fandt han et smuthul i reglerne, som gav parret lov til at erstatte krattet med en
hæk i skel.
»Vi var rigtig glade, lige indtil vi opdagede, at det tager mindst fem år, før en hæk er tæt nok til at
holde et barn inde,« fortæller Anne Jørgensen.
Derfor er hun og kæresten nu på trods af et højt ønske om at overholde alle naturbeskyttelsesregler,
endt med alligevel at gøre noget ulovligt: Nemlig at sætte et trådhegn op langs den nyplantede hæk,
som skal holde Mathias inde i haven, indtil hækken er kraftig nok til at gøre sit arbejde.
Radio 24/syv den 17. marts 2016
Chefkonsulent NST Nina Herskind, giver også dispensation til hæk og trådhegn i skel, direkte til
parret på Pakhusvej 15, i radio 24/syv 17. marts 2015, i en udsendelse om Strandbeskyttelseslinjen.
Link Radio 24/syv den 17. marts 2015, gå til afsnit: strid om æbler har varet ni år, tryk på ctrl for at
høre indslaget om disp. til hæk, som kommer efter indslaget om de 2 æbletræer på Langeland
http://www.radio24syv.dk/programmer/reporterne/11372266/reporterne-17-03-2015-2/
Bemærkning:
Disse 2 afgørelser om hæk og trådhegn i matrikel skel, skal danne
Præcedens
for andre
borgere i hele landet, NST og Kystdirektoratet danner Præcedens i disse 3 sager.
Skal slettes i Naturbeskyttelseslovens regler om forbud mod hæk og trådhegn i skel medfør § 65,
stk. 1 jf. § 15
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0050.png
Odense den 9. oktober 2016
Vedr. Høring - Udkast af 19.september 2016, vores bemærkninger/rettelser til
naturbeskyttelsesloven.
Sendt pr mail den 9. oktober 2016 til:
Styrelsen, Vand- og Naturforvaltning
J.nr. SVANA-400-00019
mail
[email protected]
Kystdirektoratet
J.nr. 16/02555
mail
[email protected]
Miljøordfører i V, S, DF, K
Partilederne i V, S, DF, K
Miljøminister Esben Lunde Larsen
Vækstminister Troels Lund Poulsen
(S) Henrik Sass Larsen, Nicolai Wammen, Morten Bødskov, Thomas Jensen, Simon
Kollerup.
Professor dr. Jur. Peter Pagh
Miljøretsadvokat Håkun Djurhuus/Bech-Bruun mfl.
L&F Karen Hækkerup direktion
KL Martin Damm Hovedbestyrelses direktion
Centrovice Niels Rasmussen direktion
Borgmestre i hele landet Knud Kristensen mfl.
Formand for Landsbyerne Carsten Abild
Sammenslutningen af Små-øer Lise Thillmann Sørensen
Landdistrikterne, Formand Steffen Husted Damsgaard
NMKN Henrik Høegh, Jens Viberg, Ole Pilgaard Andersen
Landinspektør Geopartner Lars Faartoft
Den Landsdækkende Gruppe i strandbeskyttelseslinjen (ca. 200.000 borgere) der er
ramt af nuværende regler og rigide afgørelser.
Pressen: TV2, DR, Jysk Fynske Medier, Radio 24/syv, Bent Falbert mfl.
Bemærkninger, rettelser og tilføjelser foretaget på baggrund af/repræsenterende
ca.
200.000
borgere i strandbeskyttelseslinjen.
1
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Vores bemærkninger skal gerne medvirke til at sikre, at der i loven fremover ikke
bliver forringelser, men udelukkende forbedringer, sikre gennemsigtighed i reglerne,
mindre bureaukrati og tryghed for borgerne. Vi har nærlæst udkastet af 19.
september 2016 seriøst og sammenholdt det med Planlovsaftalen af 9. juni 2016.
Vores bemærkninger til planlovsaftalens Høring
–
Udkast af 19. september 2016, er
vedhæftet vores bilag med vores bilagsnumre.
Da mange af lovene er nævnt flere steder i udkastet og overlapper hinanden, har vi
også henvist til disse sider i parentes.
Vi
har bemærkninger til side 39-47:
”Lovforslaget
sammenholdt med gældende
regler”:
1:
Nyt lovforslag: Side 39+40 punkt 2 § 8 stk.1 (se også side 1+10+23)
Præcedenssager fra NST og KYST: Der skal kunne plantes en hæk i matrikelskel ved
et parcelhus, ligesom andre borgere kan udenfor strandbeskyttelseslinjen.
Se nedenstående eksempler på sager afgjort af Naturstyrelsen og Kystdirektoratet
2006-2016, som skal danne præcedens.
Gældende regler:
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet godkender i 2006-2016 hæk og trådhegn i
matrikelskel samt trædesten og højbede. Disse afgørelser danner præcedens og er
dermed gældende for alle parcelhusmatrikler inden for strandbeskyttelseslinjen.
Bilag 515
Kommentar:
Disse sager/afgørelser er alle omtalt i pressen 2006-2016.
Præcedenssager der nu skal komme alle borgerne i strandbeskyttelseslinjen til gode,
skal tilrettes/indføres i den nye naturbeskyttelseslov i §15 og §65 mfl.
Sag 1:
Naturstyrelsen giver sig selv dispensation til at bryde loven om plantning af
hæk/træer og et dobbelt tråd-dyrehegn på 160 cm i højden samt anlægge et helt
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0052.png
nyt skel på godt 350 m på deres egen matrikel på overfredet landbrugsjord, ca. 50 m
fra Kysten på Ristinge Klint på Langeland i 2006.
Bilag 508, 515
Sag 2:
En borger på Pakhusvej 15, 8420 Knebel (parcelhus) får afslag af
Naturstyrelsen på at plante hæk og opsætte trådhegn i matrikelskel, for at deres
børn ikke skal løbe ud på vejen. Undertegnede deltager i marts 2015 i Radio 24/syv
indslag om Naturstyrelsens rigide afgørelser. Her giver Funktionschef i NMKN Nina
Herskind direkte i radioen borgeren dispensation til både ny hæk og trådhegn.
bilag 515, 533
Sag 3:
En borger i Nyborg får først afslag på at beholde bygget mur i matrikelskel
(parcelhus) og skal rive den ned. Derefter giver Kystdirektoratet dispensation til ny
hæk i skel og dispensation til trædesten og højbede til samme borger. Også
Danmarks Naturfredningsforeningen (DN) godkender over for pressen plantning af
hæk i matrikelskel, trædesten og højbede.
bilag 404, 515
Der findes mange flere præcedenssager om hæk i matrikelskel i afgørelser fra NST
og KYST. Derfor skal den nye lovgivning sikre borgere (parcelhuse) inden for
strandbeskyttelses-linjen samme rettigheder til etablering af hæk uden dispensation
–
nøjagtig som alle andre matrikelejere uden for linjen.
Tilladelsen til hæk i parcelhus matrikelskel i strandbeskyttelseslinjen
uden
dispensation
skal indføjes i loven §8, §15 og §65.
Bør nu indføjes i kommende lov.
2:
Nyt lovforslag: Side 40 punkt 3 § 8 stk. 2 (se også side 2)
Haveareal defineres: Haver har en vis vedligeholdelse, men kan også have
naturkarakter af ekstensiv udnyttelse eller være en græsplæne (Kulturpræg iflg.
NST).
Definitionen på et haveareal udvides med: Et naturareal der ikke længere anvendes
og dyrkes landbrugsmæssigt kan nu inddrages til et mindre haveareal med plantning
af træer og buske.
Bekræftes af S via mail fra Henrik Sass Larsen 2015
bilag 293
3
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Gældende regler:
Citat Naturstyrelsen og Kystdirektoratet 2015-16:
”Naturbeskyttelseslove beskriver ikke ”kulturpræg”,
ligesom loven ikke indeholder
en definition af havebegrebet. Hvorvidt et areal er have, er altså et skøn i forhold til
arealets fremtræden og beliggenhed.
Et areal behøver efter klagenævnets praksis, ikke være stærkt kultiveret eller
udnyttes intensivt for
at opfylde kravet til at være ”eksistere de have”, og der stilles
ved fritidsboliger generelt mindre krav til graden af kultivering og anvendelse end
ved helårsboliger. Udtrykket ”kulturpræg” dækker f.eks. over bepla t i ger, bede,
slåning, belægninger, m.v. Græsplæner er også én form for kulturpræg”
bilag 201
Kommentar:
Det er stærkt bekymrende, at alle afgørelser fra NST og KYST kommer an på et
tilfældigt skøn. Loven definerer ikke et haveareal, og det betyder at afgørelserne
beror på, hvad humør sagsbehandleren er i den dag afgørelsen falder. Taberne er
borgerne. Embedsmændene skal vel ikke bestemme, hvordan man vælger at pleje
sin have. Der er desværre rigtig mange borgere i hele landet, der har mistet deres
havearealer på disse skøn fx
på et ”slå i gs ø ster” i græsplæ e
Ristinge på
Langeland eller højbede og flisegange i Tranekær!!
De nye lempeligere regler for borgerne i strandbeskyttelseslinjen giver mulighed for
at kunne plante træer og buske samt inddrage mindre naturareal/landbrugsareal,
der ikke længere dyrkes landbrugsmæssigt til et haveareal.
Bør nu indføjes i kommende lov.
3:
Nyt lovforslag: side 42, punkt 5 § 15a stk. 1 8) og § 15a stk. 4 (se også side 3)
Der kan nu plantes træer og buske også uden for et haveareal. Et mindre
natur/græsareal eller et landbrugsareal, der ikke længere dyrkes kan inddrages til
haveformål til plantning af træer og buske.
Bekræftet af S via mail fra Henrik Sass Larsen 2015
bilag 293
4
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Kommentar:
Det gavner fugle- og dyrelivet samt styrker naturens fauna, at der nu må plantes nye
træer og buske inden for strandbeskyttelseslinjen
Bør nu indføjes i kommende lov.
4:
Nyt lovforslag: side 42, punkt 5 § 15a stk.3 og § 65b (se også side 3)
Man må nu opføre carport, garage, skur, drivhus, hønsehus m.m. på 10 m
2
uden
dispensation.
Gældende regler:
I dag kan man mod dispensation opføre 20 m
2
carport, garage, skur, drivhus,
hønsehus m.m.
bilag 460, 462, 464
Kommunerne giver, uden dispensation, tilladelse op til
50 m2
til carport, garage,
udhus, drivhus, hønsehus m.m. Det skal blot registreres hos kommunen.
bilag 480
Kommentar:
Det vil være en forenkling af Naturbeskyttelsesloven, at følge kommunernes
regelsæt med op til 50 m
2
uden dispensation. Men som minimum bør man kunne
opføre
20 m
2
uden dispensation.
Med mindre end 20 m
2
kan man ikke have 1-2 biler, cykler, barnevogn m.m. stående
i carporten/garagen i udkants Danmark (Strandbeskyttelseslinjen), hvor
man netop er afhængig af egne biler på grund af manglende offentlig transport.
Styrelserne vil spare en masse administrativt arbejde, når de ikke skal sagsbehandle
dispensationer fra 10 m
2
til 20-50 m
2
. Reglen skal være enkel for borgerne og for
medarbejderne i Styrelserne.
Se rapport fra tidligere Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) den 20. marts 2015 om
lempelser i loven, hvor rapporten også nævner tilladelse for op til
20 m
2
på carport,
skur, drivhus, hønsehus, pavillion m.m.
bilag 532
Min. 20 m
2
bør nu indføjes i kommende lov.
5
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0055.png
5:
Nyt lovforslag: Side 43, punkt 6 §16 stk.3 + § 65b (se også side 3+42+44+45)
Terrasse, drivhus, højbede, hønsehus m.m. skal etableres inden for 15 m fra
nuværende ejendom.
Dette stemmer ikke overens med Planlovsaftalen af 9. juni 2016, side 16, hvor
afstanden for nybygget beboelsesejendomme m.m. er op til 50 m fra eksisterende
bygning.
bilag 528 side 16 nederst
Gældende regler:
Afstand eksisterende bygning og til nybygget beboelsesejendomme er
50 m
i
strandbeskyttelseslinjen landzone
bilag 528 side 16 nederst
Kommentar:
De nuværende regler skal bibeholdes på op til
50 m.
Det er jo ikke meningen med en
revidering af loven, at den skal gøres ringere for de ca. 200.000 borgere i
strandbeskyttelseslinjen.
50 m bør indføjes i kommende lov.
6:
Nyt lovforslag: Planlovsaftalen af 9. juni 2016 side 15+16+17 stk. 2.1 og 2.2
(Glemt i udkastet af 19. september 2016
–
er med i Planlovsaftalen af 9. juni 2016)
(skal tilføjes i loven § 15 og § 65)
Anvendelse af nedlagte landbrugsbygninger til bolig/ferieboliger/erhverv op til
500
m
2
- også inden for Strandbeskyttelseslinjen, uden dispensation.
I det nye
”Da ark I vækst
Turisme udspil” fra Venstre september 2016
bilag 516
og i Planlovsaftalen 9. juni 2016 side 15-16-17, nævnes også udnyttelse af nedlagte
landbrugsbygninger op til 500 m2 inden for strandbeskyttelseslinjen
bilag 528
6
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Gældende regler:
Udnyttelse op til 250 m
2
i strandbeskyttelseslinjen til bolig, turistværelser,
turisterhverv.
Kommentar:
Der ligger flest nedlagte landbrugsbygninger inden for strandbeskyttelseslinjen på
småøer som Langeland, Ærø, Rømø, Samsø, Fejø mfl. Da det også er her, turisterne
ønsker at opholde sig, er det relevant at udvide op til 500 m
2
også i disse områder -
også af hensyn til små- og turisterhvervet.
I dag opføres shelters tæt på strandkanten i hele Danmark. Faktisk har
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet givet tilladelse til opførelse af ca. 3500 shelters i
vandkanten. Disse skæmmer naturen, og brugerne forurener med affald m.m., som
bare efterlades i den fri natur. Samtidig står mange nedlagte landbrugsbygninger
tomme. Disse kan med fordel ombygges med faciliteter som toilet/bad m.m. og
udnyttes til boliger eller i turisterhvervet
–
under ordnede forhold.
500 m
2
bør nu indføjes i kommende lov.
7:
Nyt lovforslag: side 44 punkt 8 § 65b 4)
Man skal søge om dispensation, hvis man vil opsætte en flytbar bænk eller
havemøbler i haven. Dette gælder også ved opsætning af en flytbar bænk eller
havemøbler på matriklen, men udenfor haven. Det må være en overset
fejl!
Slettes af lovforslaget.
Kommentar:
Borgerne i strandbeskyttelseslinjen skal ikke søge tilladelse til at opstille flytbare
havemøbler i deres egen have. Der er noget der hedder Grundloven:
Ejendomsretten § 73 stk. 1 er ukrænkelig, dette er også gældende for borgerne i
strandbeskyttelseslinjen også i henhold til EU - Retten.
bilag 431
Lovforslaget slettes i kommende lov.
7
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
8:
Nyt lovforslag:
Borgerne skal have fuld brugsret over egen matrikel i strandbeskyttelseslinjen, dog
uden større byggerier, som selvfølgelig skal have godkendelse/byggetilladelse fra
kommunen. Vi betaler også fuld skat og grundskyld herude.
Gældende regler:
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver dispensation til kystnære kæmpe-
vindmøller på Ærø 50 m fra vandkanten.
bilag 514
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver dispensation til stort hotel/feriecenter på
Ristinge Klint, Langeland
–
50 m fra havet og på fredet jord. Projektet er ikke et af de
10 udvalgte projekter.
bilag 526
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver dispensation til opførelse af shelters i
vandkanten
–
mange steder rundt om i hele landet.
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver afslag på afslag til borgere inden for
strandbeskyttelseslinjen
–
til anlæggelse af terrasse, plantning af frugttræer,
etablering af højbede, etablering af udestue, isætning af nye vinder m.m.m.
Naturstyrelsen og Kystdirektoratet giver IKKE borgere fuld råderet over egen
matrikel beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen.
Hvor er den sunde fornuft og retssikkerheden?
Kommentar:
Vi stoler på, at alle forligspartierne V, S, DF, K vil råde bod på den skrappe lovgivning
om strandbeskyttelseslinjen, som blev trukket ned over hovederne på borgerne i
2000-2001 - uden nogen form på kompensation fra Staten. Der var ingen rets-
sikkerhed for borgerne.
Fuld matrikel-brugsret inden for strandbeskyttelseslinjen indføjes i kommende lov
Fra Planlovsaftalen den 9. juni 2016, side 3:
”På
baggrund af aftalen vil regeringen i oktober 2016 fremsætte lovforslag om
ændring af henholdsvis planloven og naturbeskyttelsesloven med henblik på
ikrafttræden i januar 2017”.
8
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0058.png
Vi håber selvfølgelig, at det er en
slåfejl,
når der i Udkast af 19. september 2016
side
5
står: Loven træder i kraft den
1. juli 2017 ???
Forhåbentligt skal embedsmændene ikke bruge 7-8 måneder for at rette ganske få,
men vigtige sider i Naturbeskyttelsesloven, når
alt
forarbejdet er lavet i udkastet af
19. september 2016???
Alle vi 200.000 borgere herude i Strandbeskyttelseslinjen håber, at I politikere får
alle tiltag med, så I også får glade borgere og
nye vælgere
i Udkants Danmark
Med venlig hilsen
Gert Johansson
Formand for den landsdækkende Gruppe ramt af rigide afgørelser. Vi bor ca.
200.000 borgere i Strandbeskyttelseslinjen.
Tlf. 2176 9500
Mail
[email protected]
9
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0059.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0060.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0061.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0062.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0063.png
Dorthe Lauritzen (dla)
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Kategorier:
Margit Lund Kristensen (mlk)
12. oktober 2016 14:05
$Reception
VS: høring - lovforslag - naturbeskyttelsesloven
Afventer svar fra Margit - skal vi journalisere? /RIV
Afmærket
Rød
Fra:
Lisa Sørensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
12. oktober 2016 10:42
Til:
Lissi Mørch
Emne:
VS: høring - lovforslag - naturbeskyttelsesloven
Kære Lissi
Vi har nu gennemgået udkast til forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven i høring og har intet at
bemærke hertil.
Med venlig hilsen
Lisa Sørensen
Sekretær
Lokale og Anlægsfonden
Kanonbådsvej 4A
DK-1437 København K
Tel. +45 3283 0330
Mob. +45 25801641
E-mail:
[email protected]
Web:
www.loa-fonden.dk
Fra:
Lissi Mørch [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. september 2016 16:55
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Info-
Akademiraadet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Danmarks Vækstråd <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
1
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0064.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Fonden <fonden@loa-
fonden.dk>; [email protected];
Nationalpark Thy <[email protected]>; Nationalpark Mols Bjerge
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
høring - lovforslag - naturbeskyttelsesloven
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven i høring. Lovforslaget vedrører
naturbeskyttelseslovens bestemmelser om klitfredning og strandbeskyttelse, jf. § 8 og § 15 samt sø- og
åbeskyttelseslinjen, jf. § 16.
Bemærkninger til lovforslaget skal være Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Kystdirektoratet i hænde senest
mandag den 17. oktober kl. 12. Se nærmere herom i vedlagte høringsmateriale.
Med venlig hilsen
Lissi Mørch
Specialkonsulent| Naturforvaltning
+45 72544808|mobil 93587975|
[email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l
[email protected]
l
www.svana.dk
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed
på vand- og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og
naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.
Besøg SVANA på
www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på
www.nst.dk
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0065.png
From:
Helle Wiben Jensen
Sent:
12. oktober 2016 13:23:35
To:
$Kystdirektoratet (kdi)
Cc:
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Subject:
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven (journalnummer: 16/02555)
Til Kystdirektoratet
På vegne af borgmester Gert Jørgensen i Sorø Kommune fremsendes hermed høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
naturbeskyttelsesloven.
Som bilag fremsendes ligeledes høringssvar til udkast til lovforslag om planloven.
Tilsvarende mail er sendt til Styrelsen for Vand­ og Naturforvaltning.
Venlig hilsen
Helle Wiben Jensen
Udviklingskonsulent
Hovednr.: 57876000
Direkte: 57876024
E-mail: [email protected]
Sorø Kommune
Teknik, Miljø og Drift, Fællesdrift TMD
Rådhusvej 8
4180 Sorø
www.soroe.dk
http://soroe.dk/medi
a/638010/logo.jpg
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0066.png
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Haraldsgade 53
2100 København Ø,
samt Kystdirektoratet.
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af naturbe-
skyttelsesloven
I Sorø Kommune har vi i spændt forventning set frem til at modtage forslaget til
lovændringen i høring, da vi ad flere omgange har været i dialog med Erhvervs- og
Vækstminister Troels Lund Poulsen og hans medarbejdere i ministeriet om æn-
dring af naturbeskyttelsesloven i forbindelse med den forestående modernisering
af planloven. Til vores forundring er forslaget dog kun sendt i høring hos KL og ikke
hos alle landets kommuner. Dette til trods har vi imidlertid besluttet at afgive et
høringssvar som opfølgning på den forudgående dialog og korrespondance med
Erhvervs- og Vækstministeriet.
Jeg ser væsentlige udviklingsmuligheder i at ændre naturbeskyttelsesloven og
liberalisere planloven, og i sommeren 2015 havde vi derfor Troels Lund Poulsen på
besøg i Sorø til en snak om de konkrete udfordringer og barrierer for vækst, som vi
lokalt oplever, at der ligger i både naturbeskyttelsesloven og planloven.
I et område som vores med mange skove og søer er det således i lige så høj grad
naturbeskyttelsesloven, som planloven, der på visse områder virker hæmmende
for udvikling - herunder naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer omkring bl.a.
vores bynære søer, og fortidsminder og reglerne om skiltning i - og især på græn-
sen til - det åbne land.
Det glæder os derfor, at parterne bag aftalen
”Et Danmark i bedre balance
- Bedre
rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”
ser på de forskellige
love på tværs og herunder, parallelt med planlovsrevisionen, foretager en revision
af naturbeskyttelsesloven.
Desværre betragter vi ikke den aktuelle ændring af naturbeskyttelsesloven, som
den er præsenteret i udkastet til lovforslag, som ambitiøs. De lovændringer der
foreslås er primært mindre konsekvensrettelser i forhold til ændringer, der foreslås i
planloven, og som ikke har væsentlig betydning for udviklingsmulighederne i kom-
munen, fx at det uden dispensation bliver muligt at opføre de samme, mindre an-
Den 12. oktober 2016
J.nr. 340-2015-24484
Rådhusvej 8
4180 Sorø
T 5787 6000
[email protected]
www.soroe.dk
Helle Wiben Jensen
T 57 87 60 24
1
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0067.png
læg i en have inden for sø- og åbeskyttelseslinjen, som det tilsigtes inden for
strandbeskyttelseslinjen.
Således er de dele af naturbeskyttelsesloven, vi har været i dialog med Erhvervs-
og Vækstministeriet om, ikke omfattet af forslaget til lovændring, hvilket ærgrer os,
da det især er disse forhold, der udgør barrierer for udvikling i Sorø Kommune -
henholdsvis bestemmelserne om:
Beskyttelseslinjerne
–
særligt søbeskyttelseslinjen (lovens § 16)
Forsøgsprojekter
Forbuddet mod skiltning i det åbne land (lovens § 21)
Beskyttelseslinjerne
I Sorø Kommune har vi et særdeles aktivt foreningsliv langs Sorø Sø, hvor udvik-
lingsmulighederne er vanskelige grundet søbeskyttelseslinjen. Her bør der på
samme måde som indenfor strandbeskyttelseslinjen være mulighed for at planlæg-
ge for udvikling indenfor et afgrænset areal. Det bør være muligt at få ophæ-
vet/reduceret søbeskyttelseslinjen på samme måde, som der åbnes op for at få
ophævet strandbeskyttelseslinjen på havne og arealerne mellem by og havn.
Det fremgår af aftalen om ”Et
Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kom-
muner, borgere og virksomheder i hele landet”
at der vil blive foretaget et service-
tjek af den nuværende administrationspraksis vedrørende sø- og åbeskyttelseslin-
jen, samt skovbyggelinjen, og fortidsminde- og kirkelinjen med henblik på at afkla-
re, om den er hensigtsmæssig. Såfremt dette servicetjek er gennemført for sø- og
åbeskyttelseslinjen, som det kommer til udtryk i lovudkastet, er der alene tale om
en administrativ lettelse i forhold til hidtidige dispensationssager vedrørende min-
dre anlæg i haver inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Lovudkastet afspejler såle-
des
ikke
vores ønsker til udviklingsmuligheder for fx søsportsforeningerne ved
Sorø Sø, som er et stort aktiv for kommunens borgere, og dermed også for vores
bosætningsindsats som sådan. Vi imødeser derfor, at dette forhold indgår i det
servicetjek af den nuværende administrationspraksis i forhold til beskyttelseslinjer-
ne, som vi formoder fortsat er i gang eller udestår.
Forsøgsprojekter
I udkastet til den liberaliserede planlov åbnes der op for forsøgsprojekter i kystom-
råder, og her ønsker Sorø Kommune, at forsøgsordningerne udvides, så de også
gælder projekter ved søer i/ved mindre værdifulde skove og i færdiggravede rå-
stofgrave. Dette vil give mulighed for vækst i hele landet og ikke kun langs kyster-
ne. Dette er naturligvis under forudsætning af en lokal planlægning med afvejning
af interesser i forhold til benyttelse, beskyttelse, lodsejere, andre interessenter mv.
Bedre skiltning
Det fremgår endvidere af aftalen
”Et Danmark i bedre balance –
Bedre rammer for
kommuner, borgere og virksomheder i hele
landet”,
at der skal ske et tværministe-
rielt serviceeftersyn vedrørende reglerne for skiltning i det åbne land.
Ved henvendelse til Miljø- og Fødevareministeriet har vi den 5. oktober fået oplyst
at serviceeftersynet ikke er gennemført forud for lovforslaget udarbejdelse, men at
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
det pågår for øjeblikket. Det kan endnu ikke oplyses, hvornår det forventes afslut-
tet, og om det vil føre til ønsker om justering af reglerne. I forbindelse hermed skal
jeg derfor endnu engang - og som anført i tidligere korrespondance - påpege vores
ønske om, at I vil ændre naturbeskyttelsesloven således, at virksomheder i er-
hvervsområder og dermed i byzone, der ligger langs motorvejen, gives mulighed
for skiltning.
Skiltning i erhvervsområdet ved vestmotorvejen gennem Sorø er ikke muligt i dag
på grund af naturbeskyttelseslovens § 21, da området ikke er fuldt udbygget, og
derfor af Vejdirektoratet betragtes som åbent land. Dette på trods af at kommunen
med afsæt i planloven har udlagt området til erhvervsformål med mulighed for byg-
ninger i op til 15 meters højde. Sorø Kommune ønsker naturligvis, at vore virksom-
heder langs motorvejen skal have de samme muligheder, som vi ser langs motor-
vejen andre steder. Vi mener derfor, at der her er en uhensigtsmæssighed i forhol-
det mellem planloven og naturbeskyttelsesloven, da vi tidligere med kommune- og
lokalplanlægning har fået lov til at anvende området til erhvervsbyggeri.
I Sorø Kommuner har vi over de sidste 2 år været i dialog med Vejdirektoratet om
denne sag, og i august 2015 indbragte vi sagen for Erhvervsstyrelsen, fordi Vejdi-
rektoratet nedlagde veto mod kommunens lokalplanforslag, herunder vores ønske
om at give virksomhederne i erhvervsområdet langs motorvejen i Sorø Kommune
tilladelse til at skilte. Vores oplevelse er, at det har været en langtrukken proces,
bl.a. med afholdelse af flere forligsmøder, uden at det endnu har ført til et resultat.
Det vil derfor være meget nyttigt med en afklaring snarest, og herunder at der ved
en revision af naturbeskyttelsesloven tages hånd om ovennævnte snitfla-
de/manglende koordinering i forhold til planloven. Dette kan evt. gøres med en
undtagelsesbestemmelse fra lovens § 21, der sikrer, at man ikke på den ene side
med planloven i hånden kan udlægge et erhvervsområde, og på den anden side
bliver mødt med et forbud mod skiltning af samme erhvervsområde med afsæt i
naturbeskyttelsesloven.
Venlig hilsen
Gert Jørgensen
Borgmester
Bilag: Høringssvar til udkast til lovforslag om planloven
3
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0069.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Høringssvar til udkast til lovforslag om planloven
I Sorø Kommune har vi i spændt forventning set frem til at modtage udkastet til
lovforslag i høring, da vi ad flere omgange har været i dialog med Erhvervs- og
Vækstminister Troels Lund Poulsen og hans medarbejdere i ministeriet om den
forestående modernisering af planloven.
Jeg ser væsentlige udviklingsmuligheder i at liberalisere loven, og i sommeren
2015 havde vi derfor Troels Lund Poulsen på besøg i Sorø til en snak om de kon-
krete udfordringer og barrierer for vækst, som vi lokalt oplever, at der ligger i både
planloven og naturbeskyttelsesloven.
I et område som vores med mange skove og søer er det således ikke kun planlo-
ven, men i lige så høj grad naturbeskyttelsesloven, der på visse områder virker
hæmmende for udvikling - herunder lovens beskyttelseslinjer omkring bl.a. vores
bynære søer og reglerne om skiltning i - og især på grænsen til - det åbne land.
Det glæder os derfor, at parterne bag aftalen
”Et Danmark i bedre balance
- Bedre
rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”
ser på de forskellige
love på tværs og herunder, parallelt med planlovsrevisionen, foretager en revision
af naturbeskyttelsesloven. At vi så ikke betragter det aktuelle forslag til revision af
naturbeskyttelsesloven som ambitiøst, fremgår af vores høringssvar til det pågæl-
dende udkast til lovforslag, som er vedlagt dette brev i kopi.
I det følgende vil vi primært kommentere de dele af planlovsudkastet, som om-
handler de emner, vi tidligere har været i dialog med ministeren om, nemlig detail-
handel og udviklingsprojekter/-muligheder i det åbne land.
Den 12. oktober 2016
J.nr. 340-2015-24484
Rådhusvej 8
4180 Sorø
T 5787 6000
[email protected]
www.soroe.dk
Lene Eriksen
T 57 87 63 46
[email protected]
Detailhandel
Bredere formål
I forhold til de foreslåede ændringer af planlovens detailhandelsbestemmelser,
finder vi det overordnet positivt og hensigtsmæssigt, at formålet med bestemmel-
1
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
serne i § 5 l udvides med, at detailhandelsplanlægningen fremover også skal
”ska-
be gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur”.
Afgrænsning af bymidter mv.
Herudover glæder det os, at kommunerne (jf. ændringen af § 5 m) fremover får
metodefrihed ved afgrænsningen af bymidter og bydelscentre - naturligvis under
behørig hensyntagen til de bagvedliggende intentioner om at sikre levende bymid-
ter og bydelscentre.
Det bekymrer os imidlertid, at vi endnu ikke kender indholdet i den vejledning, der
skal erstatte den statistiske udpegning og bekendtgørelsen om afgrænsning af
bymidter og bydelscentre i øvrigt. Det er således på nuværende tidspunkt uklart,
hvad det vil sige, at kommunerne efter lovens ikrafttræden vil skulle
”tage ud-
gangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder
butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service”,
når f.eks. bymidter skal afgrænses
i forhold til såvel geografi/udstrækning som maksimalt etageareal til butiksformål.
Derfor vil vi anbefale, at denne formulering præciseres i lovbemærkningerne eller i
selve lovteksten, idet vi naturligvis forudsætter, at den kommende vejledning på
området
reelt
vil give kommunerne den metodefrihed, der lægges op til.
Mere anvendelig definition på pladskrævende varer?
Hvad ændringerne af lovens § 5 n angår, noterer vi os med tilfredshed, at definitio-
nen på pladskrævende varer gøres mere fleksibel, da den hidtidige, udtømmende
liste over pladskrævende varer i en årrække har udgjort en barriere for butiksudvik-
lingen i Sorø by. Herunder giver det god mening, at særreglerne om planlægning
for møbelbutikker udgår, da de set herfra blot har udgjort en unødig bureaukratise-
ring, som har besværliggjort lokalisering af møbelbutikker.
Desværre ser det imidlertid ikke ud til, at den mere fleksible definition på pladskræ-
vende varer rækker særligt langt i forhold til de problemstillinger, vi tidligere har
påpeget overfor ministeren og ministeriet. Nederst på side 81 i høringsmaterialet
står der således følgende:
”Bestemmelsen
omfatter derimod ikke arealudlæg til andre store butikker med
mange varer eller butikker, der både forhandler pladskrævende og ikke-
pladskrævende varer. Varer som f.eks. dagligvarer, tøj, legetøj, babyudstyr, elek-
tronik, tv/radio, edb m.v., hårde hvidevarer, boligtilbehør, tæpper og isenkram er
ikke omfattet af bestemmelsen.”
Med afsæt i dette afsnit vil vi således fortsat være nødt til at afvise butikker, der
ønsker at etablere sig i et område udlagt til pladskrævende varegrupper, hvis de
”kun”
er pladskrævende i den forstand, at de har mange varer/et stort arealbehov.
Sådanne butikker bør efter vores opfattelse sidestilles med de butikker, der for-
handler så pladskrævende/store varer eller sikkerhedsmæssigt vanskelige varer, at
de ikke kan indpasses i en by eller bydel, uden at dette i sig selv skader bymiljøet.
Beskadigelse af bymiljøet bliver nemlig hurtigt et tema i en fin gammel købstad
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0071.png
som Sorø, hvor meget store butikker såvel bygningsmæssigt som trafikalt vil gå ud
over værdifulde kulturhistoriske strukturer.
Store kræmmerhaller i landzone
Herudover ærgrer det os, at man ikke i lovudkastet har taget hånd om den udfor-
dring, som vi overfor ministeren og ministeriet har påpeget i forhold til etablering af
permanente kræmmerhaller. Disse lidt atypiske butikker ønskes som oftest etable-
ret i overflødiggjorte bygninger i landzone (f.eks. i en tidligere industrihal i en
landsby eller på en nedlagt skole), og her rækker lovens overligger for en mindre
2
butik på 250 m (som den nye § 36, stk. 1, nr. 16
”slår søm i”) ikke ret langt…
Eller er det Erhvervsstyrelsens opfattelse, at kommunerne lovligt kan meddele
landzonetilladelser til større butikker i landzone, så længe deres etablering ikke
vurderes at være lokalplanpligtig? For kræver etablering af en butik først lokalplan,
vil reglerne om udlæg af arealer til butikker i lovens § 5 m blive aktuelle, og her vil
det jo ikke kunne forsvares at fastlægge en kommuneplanramme til en stor ud-
valgsvarebutik i landzone.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
Erhvervsudvikling med udgangspunkt i overflødige bygninger
Som en kommune med store landområder har vi set frem til de varslede, nye ud-
viklingsmuligheder i landdistrikterne - både i forhold til styrkelse af bosætningen,
særligt i landsbyerne, og i forhold til bedre betingelser for erhvervsudvikling. Vi
finder det i den forbindelse positivt, at det fremover vil være muligt at tage
alle
overflødiggjorte bygninger i landzone i brug til en række anvendelser efter forud-
gående anmeldelse, for det er ikke længere
kun landbrugsbygninger, der ”bliver til
overs” i landsbyerne og det åbne land.
I høringsmaterialet står der netop
”alle overflødiggjorte bygninger”,
ikke overflødig-
gjorte erhvervsbygninger, selvom de eksempler der nævnes er mejerier, skoler,
foderstofvirksomheder og maskinstationer. Vi går derfor ud fra, at også overflødig-
gjorte
boliger
fremover vil kunne ændre anvendelse til de nævnte formål? Denne
lille tvivl kunne med fordel undgås via en præcisering i lovbemærkningerne.
Vi finder det også udmærket, at lovens § 36 giver virksomheder i andre overflødig-
gjorte bygninger end landbrugsbygninger ret til de samme udvidelsesmuligheder
2
(op til 500 m ), som virksomheder i sidstnævnte i praksis har haft de sidste mange
år. Samtidig er det et fremskridt, at udbygningsmulighederne ikke længere er be-
tinget af, at der også efter en bygningsudvidelse skal være tale om en ”mindre
virksomhed” i den forstand, at den ikke må have mere end 5 ansatte. Når en virk-
somhed udvider sin bygningsmasse, er det således ofte i forbindelse med en eks-
pansion, der også omfatter ansættelse af flere medarbejdere, og her har de hidtidi-
ge muligheder og betingelser harmoneret dårligt i praksis.
Vi finder det fornuftigt, at det kommer til at fremgå direkte af lovens § 37, at også
liberale erhverv samt forenings- og fritidsformål kan etableres i overflødiggjorte
3
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
bygninger uden landzonetilladelse. En sådan præcisering medfører selvfølgelig
ikke nye udviklingsmuligheder, men den kan måske være med til at synliggøre de
muligheder, loven allerede giver.
Omdannelseslandsbyer
I forhold til styrkelse af bosætningen i kommunens landsbyer har vi været spændte
på udfoldelsen af de omdannelseslandsbyer, der blev varslet med den politiske
aftale fra juni. I aftalen står der bl.a. følgende om omdannelseslandsbyerne på side
17:
”Kommunerne
får her særligt frie rammer til at skabe en helhedsorienteret og lang-
sigtet plan inden for afgrænsningen af omdannelseslandsbyen.”
På denne baggrund er vi skuffede over lovudkastets udmøntning af disse politiske
signaler, for vi ser ikke megen udvikling i de muligheder, der gøres rede for i lov-
bemærkningerne. Faktisk har vi svært ved at se, at vi ikke i forvejen - med landzo-
netilladelser og/eller lokalplaner - ville kunne bane vejen for de tiltag, der nu frem-
hæves som særlige muligheder inden for omdannelseslandsbyer.
Dertil kommer, at omdannelseslandsbyer kun kan udpeges i områder med befolk-
ningstilbagegang - hvilket til forveksling minder om den nuværende lovs mulighe-
der for at give særlige tilladelser
i ”vanskeligt stillede landdistrikter”, som
bestem-
melserne om omdannelseslandsbyerne erstatter i loven.
Desuden fremgår det af lovbemærkningerne, at der ikke kan
”ske egentlig byudvik-
ling inden for omdannelseslandsbyen”,
og at der inden for omdannelseslandsbyen
kun kan
”meddeles
landzonetilladelse til opførelse af enkelte boliger og til mindre
erhverv.”
Den ”vildeste” omdannelse, der lægges op til i de pågældende landsbyer, er,
at der
vil kunne
”meddeles
tilladelse til at erstatte forfaldne bygninger, der nedrives, med
nye bygninger med ændret placering, størrelse og udformning andetsteds inden for
afgrænsningen.”
For også de justeringer af landsbyernes afgrænsning, der åbnes
for, lyder ret begrænsede og stort set på linje med den hidtidige praksis for lands-
byafgrænsninger.
Hvis der skal opnås omdannelse/fornyelse af landsbyer, der
reelt
kan gøre dem
mere attraktive for bosætning, er det således vores vurdering, at der skal gives
større lokalt spillerum i omdannelseslandsbyerne, end der i lovudkastet og -be-
mærkningerne lægges op til.
”Oprydning” og enkelte nye boliger i en landsby vil
næppe medføre den fornødne,
positive udvikling, og det er fra vores hidtidige samarbejde med staten om kommu-
neplanlægning af landzonelandsbyer (senest Naturstyrelsen i forbindelse med
kommuneplanrevision 2013) erfaringen, at den nedre grænse for, hvornår staten
”dømmer byudvikling”,
er meget lav. Hvis der er udsigt til, at overliggeren hæves
på dette felt - som et led i, at der fra statslig side fremover
”kun” fokuseres på ”na-
4
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
tionale interesser” i forhold til kommunernes planlægning
- er der måske perspektiv
i omdannelseslandsbyerne. Hvis ikke, er vi mindre imponerede over dette nye red-
skab, som ellers lød så lovende i den politiske aftale.
Andre barrierer for erhvervsudvikling i landzone
Herudover håber vi, at man i Erhvervs- og Vækstministeriet samt i Erhvervsstyrel-
sen er opmærksomme på, at der også på andre lovområder er uhensigtsmæssige
regler, der udgør unødige barrierer for at drive effektiv erhvervsvirksomhed i land-
distrikterne.
Et eksempel herpå er på Miljø- og Fødevareministeriets område, hvor det pga.
bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsens § 46 er ulovligt at afbrænde læhegn fra
landbrug. I den forbindelse anmodes ministeriet om at arbejde for en justering af
reglerne, således at afbrænding af læhegn mv. kan tillades i situationer, hvor op-
gaven med at håndtere og bortkøre fældede læhegn er uforholdsmæssig stor i
forhold til mængde og nytte.
Venlig hilsen
Gert Jørgensen
Borgmester
Bilag: Høringssvar til udkast til lovforslag om naturbeskyttelsesloven.
5
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0074.png
Til Kystdirektoratet:
[email protected]
Journalnummer: 16/02555
Vedr. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, der er brancheforening for 235 lystbådehavne, hilser forslaget
velkommen.
Langt hen ad vejen vil det nye forslag gøre hverdagen lettere for lystbådehavnene. F.eks. at forbuddet i §
15 i visse tilfælde ophæves for at gøre det muligt at opføre bygninger på havne, at der gives mulighed for at
ophæve strandbeskyttelseslinjen på havne, samt at der gives mulighed for at genopføre en bygning på
eksisterende sokkel uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Vi har dog et par store ønsker til yderligere ændringer og præciseringer, som vi ser som afgørende, for at
der kan skabes øgede muligheder for liv og udvikling i lystbådehavnene og øge mulighederne for dels at
tiltrække turister, dels at understøtte det maritime foreningsliv.
Bemærkninger til selve lovteksten
Vedr. § 8a og 15b.
Denne lyder: ”Forbuddet i § 15, stk. 1 gælder ikke for havneanlæg, dvs. moler, bolværker og lignende, samt
for arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål for så vidt angår placering og udvidelse af
bebyggelse og anlæg og lignende til havneformål”.
Her ser vi meget gerne, at undtagelsen ikke kun gælder for arealer, der ved lokalplan er udlagt til
havneformål, men generelt for de arealer, der er defineret som lystbådehavnens sø- og landområde.
Det bør i vores optik være sådan, at forbuddet i § 15 generelt ikke gælder for en lystbådehavns sø- og
landområde (defineret i havnens individuelle ordensreglement, jf. bek. 9139 af 15. april 2002).
Begrundelsen herfor er, at mange lystbådehavne (særligt de mindre havne) i dag ikke er udlagt til
havneformål i en lokalplan, og derfor stilles ringere mht. deres muligheder for at udvikle og understøtte
turismen og det lokale foreningsliv med faciliteter nævnt i § 15b stk. 2.
Alle lystbådehavne har omvendt et klart defineret sø- og landområde, og i vores optik vil det være naturligt,
at ophævelsen af forbuddet i § 15 er knyttet til dette område.
§ 15b stk. 2
Vi ser meget gerne at:
2) placering og udvidelse af mindre anlæg, som f.eks. legepladser, shelters, bålhytter, madpakkehytter og
bålpladser til brug for børneinstitutioner, daginstitutioner og folkeskoler og lignende,
udvides med ”samt
turismen herunder bl.a. cykel- og vandreturismen”
og
3) ændret anvendelse af overflødiggjorte havnebygninger til formål, der kan fremme turismen.”
udvides
med ”samt frilufts- og idrætslivet”.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0075.png
Desuden ser vi meget gerne, at der indføjes et punkt yderligere:
-
Parkering med autocampere og lign.
Begrundelsen for generelt at undtage parkering med autocampere er, at det landområde på
lystbådehavnene som autocamperne parkerer på, anvendes som en almindelig p-plads, der benyttes af alle
typer af køretøjer gennem hele sommeren og i mindre omfang også om vinteren.
Det drejer sig om biler, motorcykler, bådtrailere, store busser (med selskaber til f.eks. havnens cafe) samt
autocampere.
Parkering med autocampere fører altså ikke til nogen ændring i tilstanden eller i den nuværende
arealanvendelse på lystbådehavnene.
Det ønskes derfor præciseret, at autocampere uden dispensation kan parkere på en lystbådehavn.
Havnene kan så evt. opsætte skilte og opmærke båse, der anviser, hvor autocampere kan parkere af
hensyn til de øvrige typer af køretøjer. På samme måde opsætter mange havne skilte, der anviser, hvor
bådvogne o.lign. kan parkeres for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af arealerne.
Skiltning / opmærkning af båse giver også indirekte mulighed for at regulere antallet af parkerede
autocampere, bådvogne m.m., så det ikke bliver for voldsomt og dominerende.
Bemærkninger til ”Bemærkninger til lovforslaget”
Mulighed for at ophæve strandbeskyttelseslinjen på og ved havne
Reglerne om strandbeskyttelseslinjen er i dag restriktive, og vi mener klart at de udgør en barriere for
friluftsliv, turismeudvikling og vækst ved og på lystbådehavnene.
Kommunerne får jf. aftalen nu mulighed for at søge miljø- og fødevareministeren om at få
strandbeskyttelseslinjen ophævet på havne og på arealer mellem byen og havnen. Det kan vi fuldt og helt
tilslutte os.
Dog lægges der i 2.13 op til, at det kun er inden for en vis tidsfrist efter lovens ikrafttrædelse, at
kommunerne kan søge miljø- og fødevareministeren om ophævelse af strandbeskyttelsen på en havn og på
arealer mellem byen og havnen.
Denne mulighed ser vi meget gerne gjort permanent. Der findes over 350 lystbådehavne i Danmark,
hvorfor det anses for en urealistisk opgave for kommunerne, såvel som for havnene, at afklare og afgøre,
på hvilke havne strandbeskyttelsen bør ophæves, både nu og i fremtiden.
Allerhelst ser vi gerne at strandbeskyttelsen generelt ophæves på alle lystbådehavne ved at lade
strandbeskyttelseslinjen følge den enkelte havns sø- og landområde (som det er defineret jf. bek. 9139 af
15. april 2002) for herved at give alle lystbådehavne lige vilkår og udviklingsmuligheder.
Vi kan således ikke tilslutte os kriterier, der indebærer at strandbeskyttelsen ikke kan ophæves på mindre
havne.
Anlæg og indretninger m.v. på havne
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0076.png
I bemærkningerne til loven 2.11.2 står følgende:
Af aftalen fremgår, at på havne skal klubber, foreninger og institutioner - uden at der skal søges om
dispensation – kunne bygge f.eks. et skur til deres udstyr eller til omklædning eller opføre en bålhytte, et
shelter m. v. Det er hensigten, at sådanne byggerier skal tjene rekreative formål for klubber og foreninger
m.v. med tilknytning til kyst og strand og for skoler, institutioner o.l. og derved medvirke til at styrke det
lokale friluftsliv.
Første linjes tekst kunne forstås derhen, at det kun er klubber, foreninger og institutioner der kan bygge
uden dispensation. For os er det imidlertid vigtigt at påpege, at også havnene selv kan bygge uden
dispensation. I mange tilfælde vil det nemlig være havnen, der er bygherre på de omtalte bygninger, som
efterfølgende stilles til rådighed for eller udlejes til foreninger, klubber, institutioner m.fl.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0077.png
Den 12.10.2016
Høringssvar: Forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven
Sammenslutningen af Danske Småøer skal hermed fremkomme med følgende høringssvar i forbindelse med
lov om ændring af Naturbeskyttelsesloven.
På mange af Sammenslutningen af Danske Småøers medlemsøer er en stor del af arealet underlagt
strandbeskyttelseslinjen.
Vi har derfor jævnligt sager, hvor vi på småøerne
–
af naturlige årsager - kommer i karambolage med 300
meters strandbeskyttelseslinjen.
I den nugældende vejledning om 300 meters strandbeskyttelses- og klitfredningszone er man opmærksom på
problematikken omkr. småøer, og det forudsættes her,
at den udvidede strandbeskyttelses administreres
relativt lempeligere på småøer, når forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver det.
Ofte oplever øboerne alligevel at få afslag fra Naturklagenævnet, da man her er bange for præcedens. Nogle
gange virker det som automatik, at afslaget falder.
De indskrevne forbedringer i det fremsatte lovforslag (bl.a. havebænke, terrasserne og lign) vil ikke være
dækkende, idet der ikke tages højde for aktiviteter for småøer, der har større udviklingsperspektiver.
Vi ønsker derfor, at der tilføjes et afsnit i Naturbeskyttelsesloven, hvori det bliver præciseret, at tilladelser,
givet til etablering af forskellige faciliteter i strandbeskyttelseslinjen på småøer, ikke kan danne præcedens,
men at der skal tages stilling fra sag til sag.
På den måde skal man give mulighed for dispensation, hvor kommune og lokalbefolkning er enige om lokale
udviklingsinitiativer på småøerne.
Venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Hov Agre 8, Omø
4230 Skælskør
5819 9183 / 6170 5249
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0078.png
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
E-mail:
[email protected]
Journalnr.SVANA-400-00019
Kystdirektoratet
E-mail:
[email protected]
Journalnr. 16/02555.
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
[email protected]
www.handicap.dk
Taastrup, den 13. oktober 2016
Sag 18-2016-00649
–
Dok. 271085/tb_dh
Høringssvar til forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven
Danske Handicaporganisationer har modtaget ovenstående i høring og har følgende
kommentarer:
Behov for klart regelsæt omkring tilgængelighed
Udearealer som rekreative anlæg, parker og natur (mark, skov og strand) er ikke omfattet
af den eksisterende lovgivning på tilgængelighedsområdet
1
. Derfor opfordrer DH til, at der
indtil et samlet regelsæt foreligger, hvor disse arealer er inkluderet, gøres brug af Dansk
Standards håndbog 105,
Udearealer for alle,
som rettesnor for alle udearealer, når der
ændres på eksisterende faciliteter eller anlægges nye.
Indretning for flest muligt
Dansk Standards udgivelser fra hhv. 2012 og 2015,
Udearealer for alle
–
sådan
planlægges et tilgængeligt udemiljø
og
Udearealer for alle
–
eksempelsamling
kan fungere
som inspirationsmateriale og rettesnor til udarbejdelsen af de konkrete
tilgængelighedsløsninger. Disse publikationer kan fungere som guideline og være med til
at sikre, at der indrettes så flest muligt kan få glæde af oplevelser i naturen.
Øgede muligheder for udvidelse af bolig og bedre adgang til naturen
De nuværende forhold kan i nogen udstrækning udgøre en barriere for friluftslivet for
personer med handicap, da adgangen til stranden nogle steder ikke har været mulig
grundet utilgængelige adgangsforhold. Danske Handicaporganisationer (DH) vil derfor
gerne kvittere for de tilstandsændringer til dispensationspraksis, der lempes i § 65b, stk. 3,
nr. 2 og 6.
I nr. 2 vedrørende udvidelse af boliger, når udvidelsen sker af hensyn til
medlemmer af huset med funktionsnedsættelser, og der er et dokumenteret
behov for en udvidelse af boligen af hensyn til denne funktionsnedsættelse.
1
Byg i gsregle e tet, BEK
5 , Færdselsarealer for alle – hå dbog i Tilgæ gelighed.
DH’s
medlemsorganisationer: ADHD-foreningen
• Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske
DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •
Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen
Autisme
• Landsforeningen LEV • SIND
-
Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen
af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0079.png
I nr. 6 vedrørende kommunalt etablerede, offentligt tilgængelige træfortove o.l.
på strandene, der skaber øget tilgængelighed til stranden og vandet for
personer med handicap.
Ønske om bredere dispensationsmuligheder
I bemærkningerne til lovforslagets § 65b, stk. 3, nr. 6 fremgår det, at forslaget skal give
mulighed for at give dispensation hertil på de mest besøgte badestrande og vedrører
alene anlæg, der er tilgængelige for offentligheden.
I DH ønsker vi, at kommunerne også skal have mulighed for at dispensere på andre
strandbredder end de mest besøgte badestrande, da der kan være naturværdier af høj
kvalitet på andre strandstrækninger end ved velbesøgte badestrande. De samme
dispensationsmuligheder til etablering af tilgængelige adgangsforhold og gangstier bør
derfor også gælde inden for sø- og åbeskyttelseslinjen.
DH ønsker derfor at sikre, at kommunerne også kan gives dispensation til eksempelvis en
boardwalk eller et træfortov på mindre befærdede naturlokationer, der har naturværdier af
høj kvalitet.
Naturlig indpasning i landskabet
Det bør i alle tilfælde tilstræbes at tilpasse nyetablerede adgangsforhold til det landskab de
indgår i, så den øgede tilgængelighed forsøges integreret i omgivelserne.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til konsulent, Tony Bech,
på tlf.: 61 14 83 52 eller e-mail: [email protected].
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0080.png
Dorthe Lauritzen (dla)
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Pia Westring <[email protected]>
13. oktober 2016 14:11
SVANA hovedpostkasse; $Kystdirektoratet (kdi)
Høringssvar vedr. naturbeskyttelsesloven - j.nr. hhv. SVANA-400-00019 og
16/02555
høringsbrev - organisationer, kommuner, foreninger, mm.pdf; høringsliste til
høringsbrev -organisationer, kommuner, foreningner mv.pdf; lovforslag -
naturbeskyttelsesloven- høring.pdf
Rød
Kategorier:
Til Miljø- og Fødevareministeriet
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar, men har ikke bemærkninger til denne høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: 21 19 59 53
[email protected]
Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 33 96 86 86
Fra:
Lissi Mørch [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. september 2016 16:55
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Info-
Akademiraadet;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Danmarks
Vækstråd;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Nationalpark Thy; Nationalpark Mols Bjerge;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
1
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0081.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
AeldreSagen;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]
Emne:
høring - lovforslag - naturbeskyttelsesloven
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven i høring. Lovforslaget
vedrører naturbeskyttelseslovens bestemmelser om klitfredning og strandbeskyttelse, jf. § 8 og § 15 samt
sø- og åbeskyttelseslinjen, jf. § 16.
Bemærkninger til lovforslaget skal være Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Kystdirektoratet i
hænde senest mandag den 17. oktober kl. 12. Se nærmere herom i vedlagte høringsmateriale.
Med venlig hilsen
Lissi Mørch
Specialkonsulent| Naturforvaltning
+45 72544808|mobil 93587975|
[email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l
[email protected]
l
www.svana.dk
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand- og naturområdet,
og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og
friluftsliv.
Besøg SVANA på
www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på
www.nst.dk
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0082.png
From:
Dorthe O. Andersen
Sent:
13. oktober 2016 14:57:50
To:
$Kystdirektoratet (kdi)
Cc:
Subject:
Modtag venligst DIF's høringssvar
Modtag venligst DIF’s høringssvar på forslaget til Lov om ændring af Naturbeskyttelsesloven – samt til orientering DIF’s høringssvar på
forslaget til Lov om ændring af lov om planlægning, som det skal ses i sammenhæng med.
Venlig hilsen
DORTHE O. ANDERSEN
KONSULENT
DIF
WWW.DIF.DK
T 43 26 20 34
[email protected]
M 21 60 30 78
image
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0083.png
STYRELSEN FOR VAND- OG NATURFORVALTNING
[email protected]
JOURNALNUMMER SVANA-400-00019
KYSTDIREKTORATET
[email protected]
JOURNALNUMMER 16/02555
13. OKTOBER 2016
DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG
TIL LOV OM ÆNDRING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN
DIF skal hermed på baggrund af
en intern høring blandt DIF’s specialforbund
afgive
følgende kommentarer til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven.
Høringssvaret skal ses i sammenhæng med DIF’s høringssvar på
lovforslaget om
modernisering af planloven.
DIF
DANMARKS IDRÆTSFORBUND
IDRÆTTENS HUS
BRØNDBY STADION 20
2605 BRØNDBY
DANMARK
Indledning
DIF anerkender, at samfundsudviklingen giver staten og kommunerne anderledes
planlægnings- og naturbeskyttelsesopgaver end da lovene blev skabt, og at
henholdsvis en modernisering og en justering er hensigtsmæssig.
DIF har selv registreret et behov for at gøre det lettere for foreningsfolk at udvikle
og afvikle aktiviteter med dertil hørende støttepunkter og grejopbevaring. DIF
hilser det således velkomment, at Naturbeskyttelseslovens regler skal forenkles
på visse områder og lempes på en måde, der tilgodeser bl.a. foreningernes behov
for dette.
DIF noterer desuden med tilfredshed, at formålet om at skabe vækst og udvikling i
hele Danmark ledsages af et ønske om at sikre og forbedre offentlighedens adgang
til naturen, herunder strande og kyster.
T: 43 26 26 26
WWW.DIF.DK
SIDE 1 AF 3
Anlæg og indretninger m.v. til rekreative formål for klubber og
foreninger m.v. med tilknytning til kyst og strand og for skoler,
institutioner o.l.
Der gives efter gældende administrationspraksis ikke dispensation til
tilstandsændringer, der ønskes til brug for en begrænset kreds af brugere, selv om
der er tale om anlæg eller byggeri, der skal tilgodese rekreative formål og friluftsliv.
DIF noterer derfor med glæde den foreslåede lempelse af muligheden for at få
dispensation, som vil give bedre muligheder for foreninger til at etablere
omklædningsfaciliteter, grejopbevaring, shelters m.v. DIF anerkender
forudsætningerne om, at kommunen skal have udarbejdet lokalplan for området,
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0084.png
og at der skal være tale om byggeri til brug for aktiviteter, der fordrer en
beliggenhed tæt på havet.
Forslaget vil kunne understøtte turismeerhvervene ved, at sådanne anlæg til
vandsporter kan skabe levende lokalsamfund og aktive miljøer knyttet til kysten,
der kan tiltrække ikke bare turister, men også fastboende til områderne som det
bl.a. er set i Thy med surferområdet Cold Hawaii.
Anlæg og indretninger til eksisterende turismevirksomheder ved kyst
og strand
Turismevirksomheder som bl.a. campingpladser og golfbaner har efter gældende
administrationspraksis lettere ved at opnå dispensation til f.eks. stier, parkering,
toiletbygninger og klubhuse, hvis det konkret vurderes, at det ansøgte ikke vil være
i strid med de landskabelige hensyn, og hvis der er tale om et begrænset indgreb i
den beskyttede zone. DIF noterer med tilfredshed, at der foreslås en udvidelse af
de hidtidige muligheder, så der fremover også kan dispenseres til f.eks. mindre
anlæg som en pavillon, en swimmingpool eller en petanquebane. Da det samtidig er
en forudsætning, at sådanne nye anlæg ikke placeres, så de vanskeliggør eller
hindrer offentlighedens adgang til kyst og strand, anser DIF denne lempelse som
en form for nudging til mere bevægelse.
SIDE 2 AF 3
Anlæg og indretninger m.v. på havne
De mellemstore og store havne er normalt ikke omfattet af
strandbeskyttelseslinjen, og forbuddet mod tilstandsændringer gælder ikke for de
øvrige havnearealer, hvis de er udlagt til havneformål. Begrebet havneformål har
givet rum for fortolkning og har i praksis betydet, at der kunne være tvivl om,
hvorvidt der skulle søges dispensation til anlæg af klubhuse og forskellige andre
rekreative formål. DIF noterer derfor med glæde, at forslaget slår fast, at der ikke
skal søges om dispensation til placering og udvidelse af klubhuse,
opbevaringsskure, omklædningsfaciliteter samt anlæg og indretninger til brug for
foreninger og klubber med tilknytning til havet og kysten, f.eks. roklubber,
sejlklubber, kajakklubber osv. For at sikre intentionerne bag forslaget skal DIF dog
foreslå, at man i loven definerer havnearealer, som de områder, der er beskrevet i
havnens ordensreglement, da især mindre lystbådehavne ofte ikke er medtaget i
lokalplanen.
Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at overflødige, tomme bygninger på havne
skal kunne indrettes til nye formål, f.eks. café eller kiosk. DIF skal foreslå, at
foreninger med tilknytning til havet også kan komme i betragtning som nye
brugere af overflødiggjorte havnebygninger.
PROTEKTOR
Andre ændringer
HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0085.png
Af andre tilstandsændringer, hvor dispensationsmulighederne ifølge lovforslaget
lempes, nævnes bl.a. kommunalt etablerede, offentligt tilgængelige træfortove o.l.,
der skaber øget tilgængelighed til stranden og vandet for f.eks. kørestolsbrugere.
Dette er DIF meget tilfreds med, da mange ganghandicappede kan have stor glæde
af øgede muligheder for træning i havvand.
Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på og ved havne
Havne, der ligger fremskudt foran en by eller på anden måde ligger afgrænset fra
byen, og som har en åben karakter uden sammenhængende bebyggelse, blev fuldt
omfattet af strandbeskyttelseslinjen i forbindelse med Strandsbeskyttelses-
kommissionens fastlæggelse af denne i 1990’
erne. Det indebærer, at det kan være
vanskeligt for nogle kommuner at tage initiativer til mere liv på havnen. DIF hilser
det derfor velkomment, at reglerne ændres således, at kommunerne får mulighed
for at søge miljø- og fødevareministeren om at få strandbeskyttelseslinjen
ophævet, så kommunerne kan binde byen og dens havn bedre sammen. DIF ser det
således som en mulighed for, at kommunerne kan planlægge at trække byens
borgere ned på havnen og dermed nudge til aktiviteter tilknyttet vandet.
Ønske om adgang til bræmmer fra vandsiden
Lovforslagets blik for, at det skal være lettere at afvikle aktiviteter i tilknytning til
vandet, retter sig primært mod aktiviteter ved kysten. DIF har ved flere lejligheder
gjort opmærksom på, at vandaktiviteter tilknyttet sø og å savner muligheden for at
kunne gå i land på bræmmer fra vandsiden. Med fjernelsen af randzonerne er dette
behov blevet endnu stærkere, og DIF skal således foreslå, at behovet legaliseres
ved en enkelt tilføjelse i den gældende lovs § 24, stk.4:
”Stk.4.
Bestemmelsen i stk.1, 1.punktum gælder ikke privatejede
arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen
gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter
lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til
arealer, der er åbne for offentlighedens adgang
eller adgang
sker fra vandsiden”
(Det markerede er DIF’s forslag).
SIDE 3 AF 3
Venlig hilsen
Dorthe O. Andersen
Konsulent
M: 21603078
T: 43262034
[email protected]
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0086.png
ERHVERVSSTYRELSEN
[email protected]
13. OKTOBER 2016
DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG
TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING
DIF skal hermed på baggrund af
en intern høring blandt DIF’s specialforbund
afgive
følgende kommentarer til udkast til lovforslag om modernisering af planloven.
Høringssvaret skal ses i sammenhæng med DIF’s høringssvar på
forslag til lov om
ændring af naturbeskyttelsesloven.
DIF
DANMARKS IDRÆTSFORBUND
IDRÆTTENS HUS
BRØNDBY STADION 20
2605 BRØNDBY
DANMARK
Lovforslagets formål og baggrund
Den fysiske planlægning skal i dag håndtere væsentligt anderledes udfordringer,
end da planloven blev skabt på baggrund af en tid, hvor byerne, erhvervsarealerne
og andre arealer var under udvikling. DIF anerkender, at samfundsudviklingen med
en faldende beskæftigelse og en ændret befolkningssammensætning i
landdistrikterne samt fuldt udbyggede kommuner i andre dele af landet giver
staten og kommunerne planlægningsopgaver, der i højere grad drejer sig om at
tilpasse arealerne og anvendelsen af dem til nutidens behov.
DIF har selv registreret et større behov for at sikre bedre plads til idræt i byen
samtidig med, at de tendenser, vi kender fra Idrættens Analyseinstitut og
DIF’s
egne medlemstal, netop viser, at den største motionsgruppe blandt voksne har
udendørs arealer som foretrukne steder for udfoldelse. DIF noterer derfor med
tilfredshed, at formålet om at skabe vækst og udvikling i hele Danmark ledsages af
et ønske om at sikre og forbedre offentlighedens adgang til naturen, herunder
strande og kyster.
DIF læser dette ønske om at sikre offentlighedens adgang som en intention om
fortsat at sikre rekreative aktiviteter og idræt, især ved strandene. DIF så gerne
intentionen om at sikre idræt mere specifikt udtrykt.
I tilknytning til § 11.a, stk.1 nr.14 foreslås det f.eks., at kommuneplanen skal indeholde
retningslinjer for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal
indgå i Grønt Danmarkskort. DIF noterer med tilfredshed, at kommunerne i den
forbindelse skal overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes, og hvordan
udviklingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt
friluftsliv. I forlængelse heraf efterlyser DIF en bestemmelse om, at
kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af eksisterende og
T: 43 26 26 26
WWW.DIF.DK
SIDE 1 AF 4
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0087.png
potentielle områder til varetagelsen af idræts- og sundhedsinteresserne, herunder
faciliteter og beliggenheden af potentielle forbindelser, stier og områder, der kan
sikre befolkningens muligheder for fysisk aktivitet.
Fokusering af de nationale interesser
Lovforslaget afspejler forligsparternes tillid til kommunerne, og statens adgang til
at komme med indsigelser fokuseres således, at staten alene skal komme med
indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid med
nationale interesser. DIF har med interesse noteret, at de fire fokuserede nationale
interesseområder er: Vækst- og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse,
kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg. Af
bemærkningerne til § 29, stk.1 fremgår det, hvad der nærmere skal forstås ved
disse fire områder, bl.a. at der ved anlæg af national og regional betydning skal
forstås anlæg,
”der
er nødvendige for at varetage landsdækkende eller
tværkommunale
funktioner… ” Det fremgår, at hensynet til nationale anlæg også
kan dreje sig om at sikre arealer og tilgængelighed ”til f.eks. regionale sygehuse
eller nationale kulturanlæg (f.eks. skuespilhus, opera m.v.).
”
DIF ser gerne nationale
idrætsanlæg og store idrætsarenaer nævnt i eksemplet, da DIF har erfaring for,
hvor vigtigt det er, at kommunerne planlægger tilkørselsveje, parkering, kollektiv
trafik osv. i tilknytning hertil.
SIDE 2 AF 4
Nye muligheder i kystnærhedszonen
Kommunerne vil efter den foreslåede § 4.a kunne ansøge om større og mindre
projekter til udvikling og understøttelse af kyst- og naturturisme. DIF noterer med
tilfredshed, at der herunder hører faciliteter, der f.eks. kan give bedre muligheder
for rekreative oplevelser og sikre bedre tilgængelighed til stranden, herunder øget
tilgængelighed for handicappede.
Samtidig giver forsøgsordningen mulighed for, at flere kommuner kan ansøge i
fællesskab, hvis der er tale om et fysisk eller funktionelt/tematisk
sammenhængende projekt. Eksempelvis vil en sti langs kysten gennem flere
kommuner med forskellige rekreative funktioner indpasset i landskabet kunne
udgøre ét projekt lige som f.eks. golfbaner og rideaktiviteter nævnes. DIF er meget
tilfreds med, at der på denne måde lægges op til flere muligheder for oplevelser af
landskabet gennem bevægelse og bidrager gerne med erfaringer fra allerede
gennemførte sti- og anlægsprojekter. Især dette afsnit bør ses i sammenhæng
med DIF’s høringssvar på
forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven.
DIF er også yderst tilfreds med, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
vilkår for en forsøgstilladelse efter § 4.a, stk.1 eksempelvis i forhold til
offentlighedens adgang til færdsel og ophold til og på stranden. DIF forventer, at
sådanne vilkår vil blive fastsat, hvis et forsøgsprojekt ellers ville indebære en
indskrænkning af adgangen, da netop planlovens § 5, stk.1, nr.5 ifølge lovforslaget
ikke kan fraviges som led i forsøgsordningen.
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0088.png
Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere
høringsfrister
DIF noterer med glæde, at det foreslås at udvide kommunernes muligheder for at
dispensere fra lokalplaner for at muliggøre en midlertidig anvendelse af
ubenyttede arealer og bygninger. Idrætten udvikler sig hele tiden og nye
aktiviteter og behov opstår. DIF har god erfaring med midlertidigt at afprøve nye
aktiviteters gennemslagskraft i et lokalområde og noterer med tilfredshed, at bl.a.
sportsaktiviteter nævnes som eksempler på anlæg og aktiviteter, der efter
omstændighederne vil kunne tillades midlertidigt. DIF finder det desuden vigtigt, at
reglerne i den gældende § 20 om forudgående orientering af ejere og brugere i det
pågældende område også gælder for midlertidige dispensationer.
SIDE 3 AF 4
For idrætsforeningernes demokratiske medvirken i lokale beslutningsprocesser er
det dog vigtigt, at der er afsat tilstrækkelig tid til høringer, da medlemmerne er
frivillige og ikke kan forventes at læse post til foreningen dagligt. DIF er derfor
skeptisk over for forslaget om en differentieret høringsperiodemodel, der giver
kommunerne mulighed for at fastsætte kortere høringsperioder for visse
planforslag. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at kommunalbestyrelsen
i alle tilfælde forpligtes til at sikre, at den frist, som kommunalbestyrelsen konkret
fastsætter, tillader rimelig tid til inddragelse af offentligheden. Det skøn,
kommunalbestyrelsen dermed skal foretage, bør efter DIF’s vurdering ikke
udelukkende basere sig på, hvem der ejer eller er naboer til området, men i høj grad
også på, hvem der bruger området og kunne tænkes at have ønsker til området.
DIF påskønner bemærkningen om, at kommunalbestyrelsen skal være særligt
opmærksom på, om den planlagte høringsperiode inkluderer helligdage eller
nationale ferieperioder, f.eks. skolernes hovedferier, i hvilke tilfælde
minimumsfristen som udgangspunkt bør forlænges.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
For at tilgodese hensynet til at skabe vækst og udvikling uden for byerne foreslås
det at indføre en umiddelbar ret til at tage andre overflødiggjorte bygninger i
landzone end overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug efter forudgående
anmeldelse. Det fremgår af forslaget, at disse overflødiggjorte bygninger bl.a. kan
tages i brug til forenings- og fritidsformål, hvilket DIF bifalder. Den lokale
idrætsforening er ofte et dynamisk omdrejningspunkt for livet i de mindre
samfund, og ved at styrke mulighederne for fælles mødesteder, styrkes det lokale
foreningsliv. Foreningerne vil ligeledes kunne spille ind i kommunernes foreslåede
mulighed for at udpege og afgrænse to landsbyer hvert fjerde år
–
såkaldte
omdannelseslandsbyer
–
i bestræbelserne på at opnå en helhedsorienteret og
langsigtet plan inden for afgrænsning af landsbyen. At skabe muligheder for at
dyrke idræt og for at transportere sig til og fra idræt inden for en rimelig afstand
hører således med til at styrke indsatsen for borgernes oplevelse af kvalitet i
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0089.png
landdistrikterne. DIF må igen understrege, at det vil være en stor gevinst at
indskrive hensynet til idræt i planloven.
Venlig hilsen
Dorthe O. Andersen
Konsulent
M: 21603078
T: 43262034
[email protected]
SIDE 4 AF 4
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0090.png
Returadresse
Land, By og Kultur
–
Planlægning
Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing
Til
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
[email protected],
J.nr.: SVANA-400-00019
Kystdirektoratet
[email protected],
J.nr.: 16/02555
Sagsbehandler
Carsten Riisgaard
Direkte telefon
99741079
E-post
[email protected]
Dato
6. oktober 2016
Sagsnummer
16-033629
Høringssvar til udkast til forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven
Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har sat en markant dagsorden for vækst i kommunen, hvor tu-
risme har en afgørende plads. Byrådets turismestrategi bygger særligt på de naturgivne forudsætnin-
ger kommunen er givet med Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Det er afgørende for Ringkøbing-Skjern
Kommune både at værne om selve forudsætningen for turismen og at tilbyde en turismemæssig basis-
infrastruktur, der kan hamle op med det konkurrerende inden- og udenlandske destinationer kan til-
byde. Ringkøbing-Skjern Kommune har derfor gennemgået det fremlagte udkast til ændring af natur-
beskyttelsesloven med stor interesse.
Ringkøbing-Skjern Kommune vil gerne kvittere for et godt udkast, som på mange måder adresserer og
finder den nødvendige balance mellem natur- og turismehensyn. Positivt skal det fremhæves at:
Eksisterende turismevirksomheder, kommuner og foreninger (efter kommunal planlægning) nu får
adgang til, gennem nye anlæg og faciliteter, at forbedre forholdene for offentligheden og turister
ved kysten.
Dispensationsmulighederne til anlæg og faciliteter (§65b, stk. 6) også kommer til at gælde i klitfred-
ningszonen på stranden foran klitten. Det ser ud til at give nødvendige muligheder langs Vesterha-
vet, der er omfattet af klitfredningszonen og ikke strandbeskyttelseszonen.
Det bliver muligt at udtage havne og arealer mellem by og havn af strandbeskyttelseszonen. Det ser
ud til at give mulighed på flere fjordhavne i Ringkøbing-Skjern Kommune, og særligt at Bork Havn
nu kan udtages af strandbeskyttelseszonen.
Mulighederne for at forbedre faciliteter og nyttiggøre overflødiggjorte bygninger på havne omfattet
af beskyttelse forbedres.
Der er tale om en reel administrativ lettelse, når en række forhold, der førhen normalt fik dispensa-
tion, nu helt undtages af forbudsbestemmelsen.
Enkelte bestemmelser bør dog også forbedres.
Ophævelse af strandbeskyttelseslinien
Lovforslaget vil give mulighed for en én-gang-for-alle ansøgningsrunde i 2018, så havne og arealer
mellem havn og by kan udtages af strandbeskyttelse, når nærmere kriterier er opfyldt. Den nuværende
strandbeskyttelseszone er blevet til som en én-gang-for-alle foranstaltning, hvor der nu har vist sig be-
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0091.png
hov for justeringer. Belært af erfaringen foreslår Ringkøbing-Skjern Kommune i stedet at ophævel-
se/reduktion af strandbeskyttelseszonen, med udgangspunkt i de samme foreslåede kriterier, bliver
en generel permanent ordning, på linie med den, der gælder for reduktion af sø- og åbeskyttelseslinien
og skovbyggelinien, som sker på baggrund af konkret planlægning, når det er aktuelt. Den foreslåede
én-gang-for-alle ordning kan frygtes at ville fremtvinge ansøgninger, der ikke nødvendigvis er aktuelle,
og ophævelse af beskyttelsen vil i så tilfælde ikke have baggrund i noget umiddelbart konkret.
Turismeservices på stranden
I samarbejde med det lokale erhvervsliv håber Ringkøbing-Skjern Kommune at kunne stille konkrete
services, eksempelvis toiletter, information, strandstoludlejning, aktiviteter og lignende, til rådighed
for turister og badegæster som hotspots i tilknytning til eller på de mest benyttede strande. Ringkø-
bing-Skjern Kommune tolker lovforslaget således, at dette vil kunne realiseres, eventuelt som en kom-
bination af flere dispensationsmuligheder, men efterlyser en mere klar understøttelse af muligheden
herfor i lovbemærkningerne.
Dobbeltfunktion ved nødvendige anlæg
Når det etableres nødvendige anlæg ved kysten, eksempelvis kystbeskyttelse, kan det være relevant i
oplevelsessammenhæng, at kombinere disse anlæg med eksempelvis, udsigtsplatformen eller
kunstinstallationer. Ringkøbing-Skjern Kommune tolker lovforslaget således, at dette til en vis grad vil
kunne realiseres, eventuelt som en kombination af flere dispensationsmuligheder, men efterlyser en
mere klar understøttelse af muligheden herfor i lovbemærkningerne.
Klitfredningszonen
Ringkøbing-Skjern Kommune anerkender at risikoen for sandflugt nødvendiggør en anderledes bevå-
genhed i forhold til administrationspraksis i klitfredningszonen, og anerkender lempelsen foran klit-
ten på stranden. Imidlertid bør der være mulighed for i enkelte tilfælde, med skærpet opmærksomhed
på sandflugt, at kunne give dispensation til konkrete projekter af turismemæssig betydning. Som ek-
sempel kan nævnes projektet Porten til Vesterhavet (Ansøgt, men ikke imødekommet, til forsøgspro-
jektordningen)
–
et projekt med udgangspunkt i eksisterende nedslidt bebyggelse, der har formidling
og servicering ved nedgangen til Søndervig Strand som formål.
Fortsat forsøgsordning (planloven)
Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer til at der fortsat vil være en forsøgsordning for enkeltprojek-
ter med turismemæssig sigte til at opfange og fremme de projekter, der vanskeligt vil kunne dækkes
ind af generelle lovbestemmelser. Eksempelvis projekter i strandbeskyttelseszonen, der med større
anlæg, kan udvikle allerede eksisterende virksomheder og aktiviteter eller klynger heraf.
Ringkøbing-Skjern Kommune ser frem til lovens vedtagelse, med de nye muligheder den giver for, i
balance, at fremme turisme og friluftsliv i kommunen.
Venlig hilsen
Iver Enevoldsen
Borgmester
Niels Erik Kjærgaard
Kommunaldirektør
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0092.png
From:
Nina Larsen Saarnak
Sent:
14. oktober 2016 18:36:22
To:
SVANA hovedpostkasse; $Kystdirektoratet (kdi)
Cc:
Subject:
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven (strandbeskyttelseslinjen)
Til SVANA og Kystdirektoratet
Hermed fremsendes som vedhæftet Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven
(strandbeskyttelseslinjen).
SVANA journalnummer SVANA­400­00019
Kystdirektoratet journalnummer 16/02555
Høringssvaret skal ses i sammenhæng med foreningens høringssvar til forslag om modernisering af planloven. Dette høringssvar medsendes til
orientering.
Med venlig hilsen
Nina
---------------------------------------
Nina Larsen Saarnak
Leder for lokale sager / Cand. Scient Geograf
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20, 2100 København Ø
Tlf.: 39 17 40 00
Dir.tlf.: 31 19 32 38,
[email protected]
.....................................................
Vi ta'r naturens parti.
Støt og meld dig ind på her
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0093.png
Dato: 14. oktober 2016
Til: Styrelsen for vand- og naturforvaltning ([email protected]), journal-
nummer SVANA-400-00019 og Kystdirektoratet ([email protected]), journalnum-
mer 16/02555
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til
forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven
–
nye muligheder for visse anlæg og indretninger inden for klitfrednings- og
strandbeskyttelseslinjen og sø- og åbeskyttelseslinjen
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har med interesse læst lovforslaget, der jf. den politi-
ske aftale har til formål, at give flere byggemuligheder i egen have, samt i moderat omfang at
give fritids- og foreningsliv, kommuner og turismevirksomheder flere byggemuligheder inden
for strandbeskyttelsen for at skabe tidssvarende faciliteter, som ikke skæmmer de åbne stran-
de og kyster.
DN vil gerne fremhæve, at attraktionen i aktiviteter ved kysterne
–
uanset om det er til priva-
te, foreninger eller turismevirksomheder, tager sit udgangspunkt i kysternes natur- og land-
skabsværdier. Oplevelsen af de ubebyggede kyster, den vilde natur og fraværet af byggeri - er
netop kvaliteten her, og det turisterne kommer for at opleve. For naturen og landskabet viser
undersøgelser, at strandbeskyttelsen virker
1
. Det er netop her og på grund af beskyttelsen, at
vi har natur af højeste kvalitet, bedste sammenhæng og mindst byggeri. Derfor skal vi være
meget tilbageholdende med at justere strandbeskyttelsen.
Ingen er interesserede i at ødelægge kystens værdier. Men samtidigt mener de fleste, at netop
deres byggeprojekt
–
stort som lille, kan indpasses i kystens natur og landskaber. Det ubebyg-
gede er en skrøbelige situation, fordi erfaringen viser, at byggeri der først er opført ved kysten
sjældent fjernes igen.
Det er grundlæggende en fejl at sætte vækst som en præmis i for eksempel vores kystbyer,
kystlandskaber og landområder. Vækst er et parameter der hører byområderne til. Vi bør ikke
på samme måde måle vores åbne landskaber og kystbyer. I vores landskaber og kyster er det
i højere grad fælles værdier som adgang, udsigter, natur og landskabelige oplevelser der giver
livskvalitet og rekreation for borgerne og som skaber attraktion for turisterne. Det er den vær-
di der let kan komme i klemme ved nye anlæg som
”optager” de værdifulde landskabelige rum
og ”pauser”. I de åbne kystegne
vil nye anlæg kunne ses over store afstande og have meget
større visuel påvirkning
–
det gælder også
for anlæg der udfylder ”hullet”
mellem kystby og
havn eller mellem kystby og vandlinje.
Lovforslaget er ikke blot en lille justering af reglerne. Det åbner for mere byggeri længere fra
boligen eller virksomheden end i dag, for reel lokalplanlægning på strandene og for ophævelse
af beskyttelsen på udvalgte strækninger. DN mener dog, der er mulighed for at tilrette lovfors-
laget til et rimeligt niveau, der både imødekommer det politiske ønske om justeringer af hen-
syn til tidssvarende faciliteter, og hensynet til borgernes ønsker om frie kyster, sammenhæn-
1 Der er væsentlig mere og bedre natur inden for den 300 meter brede strandbeskyttelseslinje end der er i kystnær-
hedszonen og i resten af landet. Den gennemsnitlige arealstørrelse for naturarealer er 0,110 km² indenfor strandbe-
skyttelseslinjen og 0,042 km² udenfor. Den gennemsnitlige artsscore som siger noget om antallet af arter, der er
observeret er 1,47 indenfor strandbeskyttelseslinjen og 0,51 i resten af landet. Den gennemsnitlige bioscore er 3,44
indenfor strandbeskyttelseslinjen og 0,99 for resten af landet. Bioscore er et måleværktøj for den biologiske mangfol-
dighed (Kilde:
Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet -
DCE, september 2015. Læs flere fakta fra
rapporten her:
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=45967
).
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
gende natur og åbne landskaber. DN foreslår følgende 12 ændringsforslag, der uddybes nær-
mere neden for:
Byggeri i egen have:
1. at dispensation til byggeri i egen have uden tilknytning til boligen gøres betinget af, at der
kan redegøres for, hvorfor byggeri og anlæg ikke kan placeres i tilknytning til boligen.
2. at det tilføjes bemærkningerne, at der ikke gives dispensation i beskyttede naturtyper til
byggeri eller anlæg i egen have uden tilknytning til boligen.
Byggeri til turismevirksomheder:
3. at der ved dispensation til turismebyggeri i tilknytning til hovedbebyggelsen skal redegøres
nærmere for, at der er tale om en tidssvarende facilitet og et særligt behov.
4. at muligheden for til turismevirksomhed at tillade byggeri ved stranden uden tilknytning til
eksisterende byggeri - udgår af lovforslaget (§65b stk. 3 nr. 8).
Byggeri til foreninger, klubber og institutioner:
5. at der gennem lovgivningen sikres rimelig proportionalitet, mellem det mulige byggeri der
kan opføres på en havn og så havnens størrelse og karakter, jf. § 15b, stk. 2.
6. at muligheden for at bygge PÅ stranden udgår (§65b stk. 6).
7. at bestemmelserne i §65b stk. 5 og stk. 6 ændres, således at formålet om at muliggøre
enkeltstående små bygninger som for eksempel et shelter eller en bålplads opretholdes,
men kravet om lokalplanlægning udgår, fordi det risikerer at åbne for mere byggeri
–
se
forslag til ny formulering af bestemmelsen neden for. Samtidigt foreslås bemærkningerne
tilrettet, så skove ikke opfattes som et anlæg bygninger kan bygges i tilknytning til.
8. at det fremhæves i bemærkningerne, at bebyggelserne skal have en funktionel tilknytning
til friluftsaktiviteter på eller ved havet.
9. at bestemmelsen i § 65b stk. 7 som åbner for at bygningerne på stranden kan overgå til
andre formål hvis de ikke har været i brug i 3 år - udgår.
Ophævelse af strandbeskyttelsen mellem by og havn:
10. at der nedsættes en ny strandkommission som efter nøje fastlagte principper vurderer,
på hvilke arealer mellem by og havn strandbeskyttelsen eventuelt kan ophæves, og at
processen gøres transparent og inkludere offentlig høring, demokratiske beslutningspro-
cesser og mulighed for klage.
11. at det tilføjes bemærkningerne, at ophævelsen af strandbeskyttelsen ikke kan ske på
fredede arealer, på arealer med beskyttede naturtyper, i Natura2000 områder, på skov-
arealer, eller på arealer udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen.
12. at, i det omfang ophævelse af beskyttelsen omhandler arealer med offentlig adgang, skal
adgangen opretholdes efter ophævelse af strandbeskyttelsen, og kravet herom indarbej-
des i kommuneplanen.
Med venlig hilsen
Nina Larsen Saarnak
Leder for lokale sager
31193238, [email protected]
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0095.png
Uddybende bemærkninger
Byggeri i egen have
Lovforslaget åbner for, at en række småbyggerier og anlæg der normalt gives dispensation til i
egen have i tilknytning til boligen, fremover kan opføres uden dispensation op til 15 meter fra
boligen. Samtidigt åbnes for, at samme byggeri og anlæg kan opføres i egen have uden til-
knytning til boligen ved ansøgning om dispensation.
I de åbne kystlandskaber og åbne haver kan udflytning af hævede terrasser, drivhuse og lig-
nende ses langvejs fra og ændre oplevelsen af landskabet fra åbent til privatiseret. DN foreslår
derfor, at dispensation uden tilknytning til boligen gøres betinget af, at der er en rimelig be-
grundelse for, at byggeri og anlæg ikke kan placeres i tilknytning til boligen. Dermed sikres
både privates ret til at opføre de nævnte byggerier og anlæg i egen have, og samtidigt den
politiske aftales målsætning om ikke at skæmme de åbne strande og kyster. Det bør samtidigt
fremgå tydeligt, at der ikke gives dispensation til byggeri i beskyttede naturtyper.
DN foreslår:
at dispensation til byggeri i egen have uden tilknytning til boligen gøres betinget af, at
der kan redegøres for, hvorfor byggeri og anlæg ikke kan placeres i tilknytning til boli-
gen.
at det tilføjes bemærkningerne, at der ikke gives dispensation i beskyttede naturtyper
til byggeri eller anlæg i egen have uden tilknytning til boligen.
Turismevirksomheder
Turismevirksomheder for eksempel campingpladser, feriecentre, golfbaner, hoteller, restauran-
ter, konferencecentre, pizzeriaer, grillbarer m.v. gives mulighed for at bygge mindre anlæg i
tilknytning til hovedbebyggelsen. Netop kravet om placering nær virksomhedens centrale byg-
ninger og i videst muligt omfang bag bygningerne i retning væk fra kysten, er afgørende for at
sikre kystlandskabet og leve op til målsætningen i den politiske aftale.
DN mener generelt, at man bør være meget tilbageholdende med byggeri ved stranden. Det er
nødvendigt for at sikre, de meget store værdier der er knyttet til arealerne, sammenholdt med
de markante ønsker turisterhvervet har til monitær udnyttelse af netop samme værdier.
Jf. den politiske aftale ønsker partierne bag aftalen at bevare kystens store værdier. Det frem-
går af lovforslaget, at de lempede regler for turismeerhvervet sker for at sikre erhvervets mu-
lighed for tidssvarende faciliteter. Derfor bør det også fremgå som et krav i lovforslaget, at
udnyttelsen af de nye byggemuligheder kræver, at der i ansøgningen om dispensation kan
redegøres for behovet i forhold til tidssvarende faciliteter.
Desværre åbner lovforslaget for, at samme turismevirksomheder også skal have lov at bygge
mindre anlæg uden tilknytning til det eksisterende byggeri. Der er forventeligt tale om mere
isoleret byggeri og anlæg nærmere vandet. Konsekvenserne for den lokale natur og det lokale
landskab kan blive tydelige. Regler og rammer for dette byggeri ikke er beskrevet, da det jf.
lovforslaget først fastlægges senere i en bekendtgørelse. Af den politiske aftale fremgår det, at
de nærmere regler vil blive fastlagt på baggrund af en undersøgelse og af aftaleparterne i for-
bindelse med kommende lovgivning.
DN er bekendt med, at Erhvervs- og vækstministeriet har igangsat en undersøgelse med det
formål at afklare, hvordan reglerne i Campingreglementet kan revideres for at understøtte re-
geringens og forligsparternes mål om vækst i turismen. Ministeriet har rettet henvendelse til
en række erhvervsorganisationer og brancheorganisationer med efterlysning af, hvilke barrie-
rer organisationerne oplever i Campingreglement, samt efterspurgt muligheder for tilpasning
af reglerne til nye ferieønsker og omdannelse eller modernisering af campingpladser.
3
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0096.png
DN påpeger, at det ikke er Campingreglementet og dets bestemmelser der grundlæggende
begrænser væksten i campingerhvervet. Reglementet blev revideret for blot 6 år siden med
betydelige lempelser, der skulle sikre campingpladserne erhvervsmæssige udviklingsmulighe-
der. Det er Friluftsrådets og DNs opfattelse, at disse muligheder langt fra og kun i begrænset
omfang er udnyttet af campingpladserne, hvor der fortsat er tilstrækkelige muligheder for en
omfattende erhvervsmæssig forøgelse af kapaciteten af campinghytter (både antals- og stør-
relsesmæssigt) og for omdannelse og modernisering af campingpladser.
DN har noteret sig, at en række erhvervsparter med relation til campingbranchen eksempelvis
Campingrådet og Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ved flere lejligheder
har fremført ønsker om at udvikle campingpladser til ferieresorts med ferielejligheder, flereta-
gers ferieboliger (hoteller?), egentlige ”sommerhuse”, flerfamiliesommerhuse eller flerfamilie-
campinghytter m.v. Skal disse muligheder udnyttes bør dette ske inden for rammerne af
kommuneplanlægningen, og ikke gennem en lempelse af strandbeskyttelsen. DN henviser i
øvrigt til foreningens høringssvar til ministeriets høring, der er udarbejdet i samarbejde med
Friluftsrådet.
DN mener ikke der bør åbnes for mere spredt bebyggelse ved vores kyster og strande til tu-
rismevirksomheder. Det skal ses i sammenhæng med, at lovforslaget allerede har åbnet for
væsentlig mere byggeri til turismeerhvervet ved kysterne i tilknytning de eksisterende hoved-
bebyggelser, og samtidigt gennem forslag til lempelse af planloven muliggør flere store for-
søgsprojekter til natur- og kystturisme, lempede landzoneregler og nye udviklingsområder i
kystnærhedszonen
2
. Mere og spredt bebyggelse ved strandene uden tilknytning til eksisteren-
de byggeri vil påvirke natur og landskaber negativ, og vil ikke samtidigt have afgørende be-
tydning for turismevirksomhedens økonomi. DN foreslår, at muligheden for at tillade byggeri
ved stranden uden tilknytning til eksisterende byggeri udgår af lovforslaget (§65b stk. 3 nr. 8).
DN foreslår:
at der ved dispensation til turismebyggeri i tilknytning til hovedbebyggelsen skal kunne
redegøres nærmere for, at der er tale om en tidssvarende facilitet, der er et særligt be-
hov for.
at muligheden for til turismevirksomhed at tillade byggeri ved stranden uden tilknytning
til eksisterende byggeri - udgår af lovforslaget (§65b stk. 3 nr. 8).
Byggeri til klubber, foreninger og institutioner
Reglerne ændres jf. § 15b så klubber, foreninger og institutioner uden dispensation på havne
får mulighed for at opføre eller udvide omklædningsfaciliteter, skurer til opbevaring af kajak-
ker, fiskeudstyr m.v. samt opføre bålhytter, madpakkehytter, shelters osv.
Fremover vil man kunne bygge jf. § 15b, stk. 2 uanset størrelsen og karakteren af havnen.
Som en mulig uheldig konsekvens heraf, kan selv små naturhavne omdannes til bebyggede
områder via en lokalplan. Derfor mener DN det gennem lovgivningen bør sikres, at der er pro-
portionalitet mellem det ansøgte byggeri og havnens størrelse.
I lovforslaget foreslås derudover, at lempe reglerne til byggeri af mindre faciliteter til klubber,
foreninger og institutioner langs strandene og PÅ stranden. Det kan gælde faciliteter og anlæg
til en begrænset kreds, og skal ske under fortsat hensyntagen til natur og landskab. Det skal
desuden ske gennem en konkret lokal vurdering, lokalplanlægning og retningslinjer i kommu-
neplanen for, hvor på kyststrækningen det er relevant med sådanne samlede anlæg. Det
fremgår af lovforslaget, at byggeriet kan placeres PÅ stranden, så længe der er en vej, en par-
keringsplads eller en skov i nærheden. Dette mener DN er vidtgående og i strid med intentio-
nen i den politiske aftale. Derudover bør en kystnær skov ikke være et særligt argument for at
tillade byggeri.
2
Se uddybning herfor i DNs høringssvar til lovforslag om modernisering af planloven.
4
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
PÅ stranden:
Specificeringen af at reglerne også gælder byggeri PÅ stranden er ny, og fremgår ikke af den
politiske aftale, der alene nævner anlæg langs stranden. DN foreslår, at muligheden for at
bygge PÅ stranden udgår (§65b stk. 6), i overensstemmelse med den politiske aftale.
Krav om lokalplanlægning og udpegning i kommuneplanen:
DN mener man skal være meget tilbageholdende med at tillade byggeri langs strandende. Hvis
loven åbner for byggeri ved strandene, er det er en god idé, at kommunerne i kommuneplanen
skal udpege, hvor der vurderes at være mulighed og behov for sådanne småbygninger. Det
kan for eksempel ske gennem udpegning af støttepunkter for friluftslivet i kommuneplanen.
DN mener omvendt, det er en meget dårlig idé, at åbne for reel planlægning med udlægning af
rammeområder i kommuneplanen og lokalplanlægning ved og på stranden. Klubber, foreninger
og institutioner er allerede tilgodeset med mulighed for omfattende faciliteter uden dispensati-
on på havnearealer.
På de åbne kyststrækninger bør faciliteter begrænses til det helt nødvendige, og være betinget
af en kystnær beliggenhed. Det drejer sig for eksempel om enkeltstående bålhytter, shelters
eller korttidsopbevaring af kajakker for klubber, foreninger og institutioner på tur ved stran-
den. Men det drejer sig ikke om jagthytter, generelle overnatningsmuligheder, langtidsopbeva-
ring af materiel m.v.
Imidlertid er modellen der foreslås i lovforslaget mere vidtgående end der er behov for, og
risikere at åbne for langt mere byggeri med tiden. Lokalplaner udarbejdes normalt, når der er
tale om større byggeri, der overstiger hvad der ellers kan muliggøres gennem en tilladelse. Til
sammenligning kan en 9-hullers golfbane etableres uden lokalplan, på en landzonetilladelse.
Eftersom behovet for større eller flere bygninger til de nævnte formål allerede er tilgodeset i
lovforslaget i havnene, bør de åbne kyststrækninger og stranden i særdeleshed friholdes for
større eller flere bygninger og for byggeri der ikke er betinget af en så kystnær placering.
DN mener, det er uheldigt at åbne for reel kommune- og lokalplanlægning på de åbne kyster.
Når der først gennem kommuneplanrammer og lokalplan er planlagt bebyggelser til turist- eller
organiseret fritidsformål, kan andre bebyggelser planlægges i tilknytning til disse, og leve op til
planlovens tilknytningskrav.
For eksempel har man i Klitmøller ønsket at planlægge for en vej på stranden til brug for sur-
feraktiviteter, transport og parkering. Med de nye regler som foreslås i lovforslaget, kan vejen
måske etableres i forlængelse af Klitmøller by
–
PÅ stranden. Når vejen er bygget, kan der jf.
de nye regler planlægges for og søges om dispensation til yderligere byggeri og anlæg PÅ
stranden langs vejen, ligesom planlovens krav om planlægning i tilknytning til eksisterende
turismeaktiviteter kan finde anvendelse. Dermed åbnes utilsigtet for bebyggelse på de åbne
kyster og strande. Derfor mener DN ikke, at der bør gives mulighed for bygninger eller anlæg
gennem lokalplanlægning PÅ eller langs stranden.
DN foreslår en mindre model, der imødekommer de overordnede politiske ønsker og tillader
netop små bygninger der tilgodeser friluftslivet langs kysten, uden at der samtidigt åbnes for
reel planlægning, flere bebyggelser eller byggeri PÅ stranden. DN forslår således, at § 65b stk.
5 og stk. 6 ændres til:
”Miljø-
og Fødevareministeren kan gøre undtagelser fra §15, stk. 1, til placering af enkeltstå-
ende mindre facilliter på op til 35 m
2
langs stranden, for klubber, foreninger og institutioner, til
for eksempel en bålhytte, et shelter eller et grejskur til kortvarig opbevaring, såfremt de
nævnte faciliteter opføres i tilknytning til et anlæg, som for eksempel en parkeringsplads eller
vejnedkørsel, og såfremt arealet udpeges i kommuneplanen som støttepunkt for friluftslivet”.
DN mener i den sammenhæng ikke at en skov er et anlæg der kan retfærdiggøre byggeaktivi-
tet, på samme måde som en vej eller en parkeringsplads. DN foreslår, at bemærkningerne
5
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
tilrettes således, at kystnære skove ikke fremhæves som et anlæg der kan bygges i tilknytning
til.
For at undgå, at byggemulighederne misbruges til aktiviteter der ikke er knyttet til kystens
friluftsliv, foreslår DN at det tilføjes bemærkningerne, at det er et krav at byggeriet skal have
en funktionel tilknytning til friluftsaktiviteter på eller ved havet.
Bygningerne kan overgå til andre formål:
DN mener ikke det er en god idé, når der med § 65b stk. 7 åbnes for, at bygningerne på
stranden kan overgå til andre formål, hvis de ikke har været i brug i 3 år. Det er samlet set en
uheldig glidebane, der sammen med muligheden for lokalplanlægning åbner for spekulation i
byggeri PÅ og langs stranden i strid med intentionen i den politiske aftale.
DN foreslår:
at der gennem lovgivningen sikres rimelig proportionalitet mellem det mulige byggeri
der kan opføres på en havn og havnens størrelse og karakter, jf. § 15b, stk. 2.
at muligheden for at bygge PÅ stranden udgår (§65b stk. 6).
at bestemmelserne i §65 b stk. 5 og stk. 6 ændres til en mindre vidtgående model, og
formuleres således:
” ”Miljø-
og Fødevareministeren kan gøre undtagelser fra §15, stk.
1, til placering af enkeltstående mindre facilliter på op til 35 m2 langs stranden, for
klubber, foreninger og institutioner, til for eksempel en bålhytte, et shelter eller et grej-
skur til kortvarig opbevaring, såfremt de nævnte faciliteter opføres i tilknytning til et
anlæg, som for eksempel en parkeringsplads eller vejnedkørsel, og såfremt arealet ud-
peges i kommuneplanen som støttepunkt for friluftslivet”.
at bemærkningerne tilrettes, så skove ikke er et anlæg der kan bygges i tilknytning til.
at det fremhæves i bemærkningerne, at bebyggelserne skal have en funktionel tilknyt-
ning til friluftsaktiviteter på eller ved havet.
at bestemmelsen i § 65b stk. 7 som åbner for at bygningerne på stranden kan overgå
til andre formål, hvis de ikke har været i brug i 3 år - udgår.
Ophævelse af strandbeskyttelsen mellem by og havn
Lovforslaget åbner for, at kommuner kan søge én gang om at få strandbeskyttelsen ophævet
på arealer mellem by og havn. Det fremgår af bemærkningerne, at forslaget er baseret på et
ønske fra KL om at reducere beskyttelsen med det formål, at flere helt kystnære arealer kan
indgå i kommunernes planlægning til byudvikling.
Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt efter grundige overvejelser, matrikel for matrikel af den
tidligere strandkommission. Ubebyggede byzonearealer i tilknytning til bymæssig bebyggelse
blev jf. lovbemærkningerne kun omfattet af den udvidede strandbeskyttelse, hvis der var tale
om åbne arealer af væsentlig betydning for kystlandskabet. Derfor bør en ophævelse tilsva-
rende ske efter meget nøje overvejelser på baggrund af arbejdet fra en ny kommission, der
fagligt kan vurdere grundlaget for en eventuel ophævelse.
Processen bør desuden være transparent og inkludere offentlig høring og demokratiske beslut-
ningsprocesser. Beslutningen om ophævelse af bygge- og beskyttelseslinjerne bør desuden
gøres klageberettigede, således at den praksis der er herfor gøres så faglig og objektiv som
muligt ud fra på forhånd definerede kriterier.
Flere steder omfatter strandbeskyttelsen mellem by og havn områder med særlig rekreativ-,
naturmæssig- eller landskabelig værdi. DN foreslår derfor, at det tilføjes bemærkningerne, at
ophævelsen af strandbeskyttelsen ikke kan ske på fredede arealer, på arealer med beskyttede
naturtyper, i Natura2000 områder, på skovarealer eller på arealer udpeget som værdifuldt
landskab i kommuneplanen.
Det bør desuden tilføjes, at i det omfang beskyttelsen omhandler arealer med offentlig adgang,
bør denne mulighed opretholdes efter ophævelse af strandbeskyttelsen, og kravet herom ind-
arbejdes i kommuneplanen.
6
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
DN foreslår:
at der nedsættes en ny strandkommission som efter nøje fastlagte principper vurderer
på hvilke arealer mellem by og havn strandbeskyttelsen eventuelt kan ophæves, og at
processen gøres transparent og inkluderer offentlig høring, demokratiske beslutnings-
processer og mulighed for klage.
at det tilføjes bemærkningerne, at ophævelse af strandbeskyttelsen ikke kan ske på
fredede arealer, på arealer med beskyttede naturtyper, i Natura2000 områder, på
skovarealer, eller på arealer udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplanen.
at, i det omfang beskyttelsen omhandler arealer med offentlig adgang, skal adgangen
opretholdes efter ophævelse af strandbeskyttelsen, og kravet herom indarbejdes i
kommuneplanen.
Redaktionelt forslag
Til § 15a stk. 1 nr. 7 foreslås et komma efter jordbrugserhvervet. Således vil det tydeligt
fremgå, at der er tale om arealer fra en landbrugsejendom til en anden, og ikke som en mulig-
hed for at sælge mindre jordlodder fra til byggemodning og andre formål uden for jordbrugs-
erhvervet.
7
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0100.png
Dato: 14. oktober 2016
Til: Erhvervsstyrelsen, [email protected]
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger til
udkast til lovforslag om modernisering af Planloven
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har med stor interesse læst udkast til lovforslag om
modernisering af planloven. Lovforslaget har til hensigt,
at ”styrke mulighederne for vækst,
beskæftigelse og bosætning i hele Danmark”, da man ”uden for de største byer og i
landdi-
strikterne er udfordret af faldende beskæftigelse, et svagt boligmarked og ændret befolknings-
sammensætning”.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget om lempelser af strand-
beskyttelseslinjen, hvorfor DN også henviser til foreningens høringssvar hertil.
Planlægningen for hvordan vi anvender vores arealer har afgørende betydning for udviklingen
af samfundet og for natur og miljø. DN ønsker med bemærkningerne til lovforslaget at påpege,
at forslaget ikke nævneværdigt vil påvirke væksten i de trængte dele af landdistrikterne. Det
skyldes, at problemerne her i mindre grad handler om planlægning og byggeretter, og i højere
grad om adgangen til realkreditlån, uddannelse, offentlig service m.v.
Lovforslaget vil i stedet fremme byggeaktiviteter i de store byers oplande og i hovedstadsregi-
onens grønne kiler, herunder borgernes udflugtslandskaber og grønne åndehuller. Her vil for-
slaget medføre forøget byspredning. Det vil resultere i udhuling af bymidterne, øge biltrans-
porten og vanskeliggøre grundlaget for kollektiv trafik. For naturen, miljøet og landskabet vil
det resultere i øget fragmentering, øget forurening og øget bebyggelse - særligt i kystlandska-
berne og i de bynære landskaber. For stat og kommune vil det resultere i øgede udgifter til
forsyning og service.
Dermed vil det ikke være hele Danmark som mærker effekterne af lovforslaget. Nær de større
byer og deres oplande vil man udnytte de nye byggemuligheder til at etablere erhverv og ud-
vide erhverv og boliger i landzone op til 500 m
2
uden forudgående tilladelse. Det sker blandt
andet fordi arealer i landzone er væsentligt billigere at etablere sig i end velplanlagte erhvervs-
og boligområder i byzone, der omvendt kan håndtere nabogener samt natur-, miljø- og land-
skabelige forhold.
DN undrer sig over, at det ikke tydeligt fremgår, at hovedstadsregionen er undtaget lempel-
serne i landzonen, herunder forslagene om liberaliserede landzoneregler, udviklingsområder og
omdannelseslandsbyer. I modsat fald er det et opgør med den Fingerplan, der indtil nu har
sikret,
at hovedstadsregionen
ikke vokser vilkårligt i alle retninger, men vokser i ”håndfladen”
og i ”fingre” med gode togforbindelser etc.
I forvejen er hovedstadsregionens landzone vold-
somt under pres fra byggeri til både bolig og erhverv. Undtages regionen ikke lempelserne, vil
det være et farvel til
den bynære landzone
–
herunder de grønne kiler, som vi kender i dag.
Lovudkastet fokuserer på nye altovervejende ikke-landbrugsmæssige aktiviteter i landdistrik-
terne. Det vil dog ikke løse landbrugets strukturelle og økonomiske problemer på lang sigt,
selv om de mange lempelser viser nye veje for ikke-landbrugsmæssige aktiviteter for jordeje-
re.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0101.png
På detailhandelsområdet vil nye aflastningscentre planlægges på bar mark nær de større byer.
Det vil øge biltrafikken når folk tager bilen for at handle uden for byen. Da områderne ofte er
dårligt forsynede med kollektiv trafik og ligger langt fra bopælen, vil det forringe tilgængelig-
heden til detailhandlen for svage grupper uden bil og forringe den kollektive trafik. Det vil des-
uden forringe bymiljøet, når bymidternes butiksliv udhules, fordi de mindre udvalgsvarebutik-
ker lukker, når store dagligvarebutikker, der ellers trækker kunderne til, flytter til de nye
centre.
Kysterne udsættes med lovforslaget (sammen med lovforslaget til ændret strandbeskyttelses-
linje) for et endnu større byggepres end vi kender det i dag. Det på trods af, at kystzonen i
forvejen er det område af Danmark, hvor der bygges mest
1
. Med lovforslaget bryder regerin-
gen løftet om at bevare kystnærhedszonen, og introducerer begrebet udviklingsområder. Det
er områder i kystnærhedszonen til byudvikling og anlæg, hvor der hvert fjerde år i alle kom-
muner, kan ansøges om ophævelse af kystnærhedszonen. Regeringen efterlader dermed over
tid kystlandskaberne fragmenteret med spredt bebyggelse. De nærmere regler er endnu ikke
offentliggjorte men skal konkretiseres i en senere vejledning. Samtidigt er en ny forsøgsord-
ning for kyst- og naturturisme med yderligere 0-15 store kystprojekter skrevet ind i lovforsla-
get. Dertil kommer udlæg af 6.000 nye sommerhuse i zonen, hvoraf de 5.000 er omplacering
af sommerhuse fra mindre til mere attraktive beliggenheder i zonen, og 1.000 er helt nye hu-
se.
Med lovforslaget begrænses borgernes deltagelse i planlægningen og retssikkerheden svæk-
kes, når høringsperioderne halveres fra 8 til 4 uger, og for visse lokalplaner helt ned til 2 uger.
Det sker, selv om det er et hovedformål med loven, at sikre borgernes inddragelse i planlæg-
ningen.
Samtidigt ønsker regeringen at indskrænke statens påvirkning af kommunernes planlægning til
fire udvalgte nationale interesseområder. Dermed frasiger staten sig væsentlig indflydelse på
landets udvikling, og overlader det i højere grad til borgere og foreninger at sikre intentionerne
med planlægningen, men på den halve tid. Det bemærkes, at regeringen ligeledes ønsker at
forøge klagegebyret over kommunernes planlægning og afgørelser med 360 %
2
. Tilsammen
tydeliggør det en uheldig fokusering i regeringens lovgivning på at begrænse sin egen og bor-
gernes indflydelse på landets udvikling og planlægning.
Den liberaliserede planlov risikerer samlet set at sætte de danske styrkeområder ved kysterne
over styr og forringe de kvaliteter, som folk søger og bosætter sig efter i landdistrikterne, her-
under en mangfoldig natur, et rent miljø og smukke landskaber. Samtidigt udgør forslaget et
angreb på kystområderne og på de bynære dele af byzonen
–
herunder også hovedstadsregio-
nens landzone og grønne kiler.
På den baggrund foreslår DN, at lovforslaget inden for 12 områder tilrettes således:
1. Udviklingsområder bør udtages af lovforslaget.
Områderne betyder en vedvarende afvikling af kystnærhedszonen. Kommuner, er-
hvervsliv og privates byggemuligheder er allerede væsentligt liberaliseret og tilgodeset
med øvrige forslag i loven om omdannelseslandsbyer, liberaliserede landzoneregler og
lempet/fjernet strandbeskyttelse:
1
Mellem 1990 og 2014 er 0,81 % af arealet indenfor kystnærhedszonen overgået til bymæssige arealer og infrastruk-
tur, hvilket er lidt højere end for resten af landet hvor tallet er 0,78 % (Kilde:
Nationalt Center for Miljø og Energi på
Aarhus Universitet -
DCE, september 2015, læs flere fakta fra rapporten her:
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=45967
).
2
Læs mere om lovforslagene til nyt Miljø- og Fødevareklagenævn og nyt Planklagenævn samt DNs høringssvar her:
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=48182
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0102.png
Alternativt forslås det, at den løbende afvikling af kystnærhedszonen gennem ud-
pegninger i kommuneplanen ændres til, at der på en gang og på baggrund af an-
søgninger fra kystkommunerne, tages stilling til, hvilke områder i kystnærhedszo-
nen der skal udgå og i stedet overgå til byudvikling.
Ministeren bør ikke frasige sig statens indsigelsesret i udviklingsområderne, da ky-
sterne er national interesse.
2. Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme med 0-15 nye projekter bør tages ud.
Skabes der på et tidspunkt et politisk flertal for flere kystprojekter, kan den nødvendige
lovgivning tilvejebringes. Dersom ordningen alligevel bibeholdes foreslår DN følgende:
At ordet
hovedregel
slettes i forbindelse med at det fremgår, at nye anlæg som ho-
vedregel ikke kan placeres midt i uberørt natur og åbne ubebyggede kyststræknin-
ger.
At planlægningsforbuddet i Natura2000 områderne tilføjes lovbemærkningerne.
at sløjfe forslaget om, at projekter for eksisterende campingpladser skal kunne op-
føre flere campinghytter inden for strandbeskyttelsen (se også bilag 1).
At det overvejes, om der bør stilles krav om arkitektkonkurrence.
At det specificeres, at sommerhuse, der udlægges som en del af projekterne indgår
i puljen på 6.000 nye sommerhuse (se også punkt 3).
3. Sommerhuse bør ikke omplaceres eller forøges i antal i kystnærhedszonen.
Såfremt dette sker, bemærker DN, at:
For at sikre, at der reelt sker en udtagning af gamle sommerhusgrunde og tilbage-
førsel til landzone - før nye planlægges, skal der fastlægges en klar proces herfor,
som nærmere angiver en rækkefølge. Derfor bør det være et krav i loven, at kom-
munerne ikke blot anviser områder - men rent faktisk også gennemfører tilbagefø-
ringen af sommerhusområde til landzone, før ny planlægning kan vedtages.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at sommerhuse ikke kan udlægges hvor der er
særlige landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser. DN mener
særlige
bør slettes.
DN foreslår, at genindsætte det tidligere kriterium om at nye sommerhuse skal pla-
ceres bag eksisterende sommerhusbebyggelse. Det vil skåne de mest kystnære de-
le af landskabet og sikre at sommerhusene ikke udlægges som et bælte langs ky-
sten umiddelbart op til strandbeskyttelseslinjen.
Det fremgår af bemærkningerne, at udlæg af sommerhusene ikke må stride mod
væsentlige
nationale interesser. Eftersom de statslige interesser med loven reduce-
res til fire nationale interesseområder, mener DN, at alle fire områder er væsentlige
og foreslår derfor, at ordet
væsentlige
udgår.
Det fremgår af bemærkningerne, at sommerhuse også kan udlægges i tilknytning
til hoteller hvor driften ikke længere er rentabel. DN mener ikke, at udlæg af som-
merhuse skal bruges til at forbedre økonomien i feriecentre, eller på sigt skal kunne
bruges i planlægning af kommende centre og forsøgsprojekter nær stranden til
kyst- og naturturisme for at få økonomien til at hænge bedre sammen.
4. Liberaliserede landzoneregler bør begrænses til kun at gælde for de trængte dele af
landdistrikterne.
Derudover foreslår DN, at:
Det specificeres, at hovedstadsregionen
–
herunder de grønne kiler og ringe, ikke
er omfattet af bestemmelserne (herunder også øvrige regler for landzonearealer så
som omdannelseslandsbyer og udviklingsområder
–
se punkt 1).
Etablering og udvidelse af erhverv ikke bør gælde for erhverv, der miljømæssigt
påvirker omgivelserne negativt, med mindre påvirkningen er ubetydelige.
For boliger bør reglerne tilrettes, så kommunerne kan give tilladelse til større boli-
ger over 250 m
2
, under forudsætning af at hensynet til kommuneplanlægningen,
naboer, natur, miljø og landskaber ikke taler imod.
Muligheden for at boliger til en landbrugsejendom kan placeres op til 50 m fra øvrig
bebyggelse udgår.
3
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0103.png
5. De statslige interesser bør fastholdes, og ikke reduceres til fire nationale interesser.
Sker det ikke, foreslår DN:
At interessen
vækst og erhvervsudvikling
ændres til
by, bolig, produktion og hver-
dagsliv.
Kyster og klima bør fremhæves som interesseområder af national interesse, da in-
teresserne i høj grad går på tværs af kommuner.
6. Høringsperioder på de nuværende 8 uger bør fastholdes, for at sikre den demokratiske
proces og borgerinddragelse jf. planlovens formål.
7. DN kvitterer for, at Grønt Danmarkskort forbliver i planloven og foreslår:
At der i kommuneplanerne redegøres for omfanget af kortets realisering, samt for
de interesser der er sikret inden for de enkelte dele, jf. udpegningskriterierne.
At Grønt Danmarkskort fremhæves som værende en del af den nationale interesse
for natur- og miljøbeskyttelsen.
Øvrige justeringer til bemærkningerne, samt forslag til rammer for kortet vedrøren-
de mål, udpegningskriterier og lokale- og nationalt naturråd.
8. DN ønsker ikke nye aflastningscentre uden for byerne.
Som en del af detailhandelsredegørelsen bør der redegøres for forventet forbrug af
areal til nybyggeri, og forventede miljøkonsekvenser - herunder særligt trafikale
ændringer.
9. Planlægning for ny byvækst: Staten bør fastholde sin indsigelsesret, og byvækst bør
være en national interesse (se også punkt 5).
Derudover mener DN:
I redegørelsen for ny byzone og arealernes placering, bør der også redegøres for
betydningen for hensynet til værdifuld natur og landskaber.
At der ikke skal kunne udlægges ny byzone til fødevarevirksomheder i det åbne
land, men at der i stedet arbejdes med planlægning for opdeling af pladskrævende
faciliteter i virksomheden, således at lager, transport og større produktion henvises
til erhvervsområder nær lokaliteten, mens besøgsfaciliteter, butik og lokal produkti-
on kan fastholdes på stedet.
10. Dispensationer i strid med lokalplaners formål bør ikke kunne forlænges.
11. Kommunale klimatilpasningsplaner bør revideres løbende.
DN foreslår, at det indføres i planloven, at kommunale klimatilpasningsplaner skal revi-
deres løbende i sammenhæng med den øvrige kommuneplanrevision.
12. Til beskrivelsen af lovforslagets konsekvenser savnes en mere troværdig beskrivelsen af
visse negative økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser ved den foreslåede
byspredning, herunder konsekvenserne for hovedstadsregionen og de grønne kiler,
samt økonomiske konsekvenser af udgifter til kommunal service og forsyning.
Ovenstående forslag uddybes nærmere nedenfor.
Med venlig hilsen
Nina Larsen Saarnak
Leder for lokale sager
31193238,
[email protected]
4
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Uddybende bemærkninger
Ad. 1 Kystnærhedszone, udviklingsområder og omdannelseslandsbyer
Kommunerne har ønsket bedre udviklingsmuligheder for landsbyer og byer - herunder også i
kystnærhedszonen. Dette opnås i lovforslaget med kommunernes mulighed for hvert 4. år at
udpege to omdannelseslandsbyer. Samtidigt liberaliseres landzonereglerne så virksomheder og
boliger lettere kan etableres og vokse sig større uden tilladelse, og strandbeskyttelsens regler
for planlægning, bebyggelse og erhverv liberaliseres. Dermed gives kommunerne gode mulig-
heder for at omdanne og udvide deres landsbyer og byer, og private gives muligheder for at
udvide og modernisere boliger og etablere virksomheder i overflødige bygninger
–
også i kyst-
nærhedszonen.
På den baggrund er det uklart, hvorfor der samtidig foreslås byudvikling UDEN for byerne i de
såkaldte udviklingsområder i kystnærhedszonen. Byudvikling uden for byer og landsbyer er
ikke en god idé, og byspredning har af både røde og blå regeringer været et forhold man har
arbejdet for at undgå. Byspredning påvirker miljø og klima negativt på grund af øget transport
fra mere spredte boliger og erhverv, øget landskabspåvirkning, øget fragmentering af natur og
øgede krav til kommunal service og forsyning.
Behovet for udviklingsområder i kystnærhedszonen, som ikke kan opnås ved at udpege en by
til omdannelseslandsby, er ikke beskrevet eller begrundet i lovforslagets bemærkninger eller
den tilhørende politiske aftale. Regeringen har meldt ud, at den ønsker kystnærhedszonen be-
varet, men foreslår med udviklingsområder samtidigt en kontrolleret delvis afvikling af zonen
over tid. DN foreslå at idéen om udviklingsområder udtages af lovforslaget.
I modsat fald skal DN foreslå, at den løbende delvise afvikling af kystnærhedszonen gennem
udpegninger i kommuneplanen ændres til, at der på en gang og på baggrund af ansøgninger
fra kystkommunerne, tages stilling til, hvilke områder i kystnærhedszonen der skal udgå og i
stedet overgå til byudvikling. I denne forbindelse bør det præciseres, at udpegningerne ikke
kan ske på de prioriterede natur og landskabsarealer, der indgår i den kommunale planlæg-
ning.
Det fremgår af lovforslaget, at ministeren ikke skal kunne gøre indsigelse over for planlægnin-
gen i udviklingsområderne. Det er en uheldig undtagelse, da udviklingsområderne netop er
placeret i den følsomme kystnærhedszone. Selv om ministeren har givet tilladelse til en kon-
kret udvikling af området, kan en efterfølgende kommunal planlægning i området ad åre ud-
vikle sig i strid med de nationale interesser. Sker det, er det vigtigt at ministeren har opret-
holdt sin indsigelsesret.
Ad. 2 Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme
Lovforslaget indeholder en ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme der tillader mellem 0-
15 nye projekter ved danske strande. DN er helt grundlæggende modstander af ordningen,
men vil gerne kvittere for, at den nye ordning som et af kriterierne medtager krav om at pro-
jekterne skal indeholde tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur, og også
gerne til gode naturoplevelser.
Ordningen forudsætter en oprydning af de 250 eksisterende arealreservationer til ferie- og
fritidsformål i zonen. Forventningen er, at det vil resultere i en fjernelse af ca. 50 reservatio-
ner. Dermed er der fortsat ca. 200 eksisterende reservationer tilbage. Kombineret med den
lange række af byggemuligheder regeringen med lovforslaget om lempet strandbeskyttelses-
linje efterlader inden for linjen, samt forslag om omplacering af 5.000 sommerhuse til mere
5
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0105.png
attraktive beliggenheder i kystnærhedszonen samt yderligere 1.000 nye sommerhuse, omdan-
nelseslandsbyer og udviklingsområder i samme zone, virker behovet for en ny forsøgsordning
helt udokumenteret. Samtidig har allerede en række af de 10 udvalgte forsøgsprojekter pro-
blemer med finansieringen.
DN skal i øvrigt påpege, at det i mange år har været et krav til kommunerne, at de i forbindel-
se med kommuneplanrevisionerne skal gennemgå og udtage uaktuelle arealreservationer i
kystnærhedszonen, uden at det har ført til særlige ændringer. Endelig er der ikke politisk fler-
tal for flere forsøgsprojekter i kystzonen, hvorfor det af lovforslaget fremgår, at det er en mu-
lighed med 0 projekter.
DN noterer sig, at ordningen som noget nyt gerne må indeholde planlægning for sommerhuse.
Forslaget skyldes formodentlig behov for bedre økonomi i projekterne. Hvis det er tilfældet,
betyder det, at projekterne ikke er økonomisk bæredygtige i sig selv, og dermed heller ikke
bidrager til vækst og udvikling, men derimod til bebyggelse af Danmarks kyster. DN mener
ikke ordningen bør indeholde mulighed for nye sommerhuse. Hvis forslaget gennemføres bør
det fremhæves, at sommerhusene indgår i puljen på 6.000 sommerhuse i kystnærhedszonen.
DN noterer sig ligeledes, at der ikke længere, som i den første ordning, skal være tale om pro-
jekter der tiltrækker internationale turister, selv om udlændinge udgør en større del af kysttu-
rismen end danskerne.
Endelig peger DN på, at krav om at projekterne skal indpasses arkitektonisk i landskabet er
vanskelligt at sikre gennem lokalplanlægning, med mindre der stilles krav om arkitektkonkur-
rence.
DN foreslår på baggrund af ovenstående, at ordningen helt udtages af loven, og således må
gøres til genstand for en selvstændig lovgivning, hvis der på et tidspunkt kan skabes et politisk
flertal herfor.
Dersom ordningen alligevel bibeholdes foreslår DN følgende:
Det fremgår, at nye anlæg som hovedregel ikke kan placeres midt i uberørt natur og
åbne ubebyggede kyststrækninger. DN foreslår,
at ”som hovedregel” slettes.
At det til bemærkningerne tilføjes, at der er planlægningsforbud i Natura2000 områder-
ne.
At projekter for eksisterende campingpladser ikke skal kunne opføre flere campinghyt-
ter inden for strandbeskyttelsen. Se uddybning om campingpladser i bilag 1.
At det overvejes om der kan stilles krav om arkitektkonkurrence, for at sikre den arki-
tektoniske indpasning.
At sommerhuse, der udlægges som en del af projekterne, indgår i puljen på 6.000 nye
sommerhuse.
Ad.3 Sommerhuse
Der er forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og krav om at fast-
holde de eksisterende sommerhusområder. Siden 2005-2010 er der dog udlagt 8.000 nye
sommerhuse gennem statslig og efterfølgende kommunal planlægning. I dag er der ca. 20.000
ubebyggede sommerhusgrunde og yderligere ca. 15.000 sommerhuse til salg.
Alligevel introducerer lovforslaget en ny ordning, der åbner for genplacering af 5.000 sommer-
huse i mere attraktive dele af kystnærhedszonen og yderligere udlæg af 1.000 nye sommerhu-
se i samme zone. DN mener ikke at der på den baggrund er behov for yderligere 1.000 nye
sommerhuse i kystnærhedszonen. Samtidigt mener DN, at omplacering af 5.000 sommerhuse
til en mere attraktiv placering er i modstrid med den politiske udmelding om at bevare kyst-
nærhedszonen og sikre de åbne kystlandskaber.
6
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
DN vil dog gerne kvittere for, at der på trods af ovenstående opstilles en række vigtige kriteri-
er for udlæg af sommerhusområderne. Tidligere har det været et kriterie for udlæg af de 8.000
sommerhuse, at de blev placeret bag eksisterende sommerhusområder. DN foreslår, at fast-
holde kriteriet i den nye ordning. Ellers må det forventes, at de 6.000 sommerhuse placeres i
forlængelse af eksisterende sommerhusområder i et bælte langs kysten tæt op til strandbe-
skyttelsen.
Det fremgår, at det skal være lettere at overføre sommerhusområder til byzone og lettere at
bebo sommerhuse hele året. Det kan få stor betydning for områdernes landskabelige udtryk og
til dels påvirkningen af nære naturområder, hvis et sommerhusområde ændrer karakter fra et
fritidsområde til et helårsområde. Dels vil ønsket til bebyggelsernes størrelse og højde stige.
Det samme gælder forventningerne til vejenes beskaffenhed, belysning og forventningerne til
offentlig service, kloakering m.v. Sommerhusområder har netop kunne placeres mere natur-
og miljøfølsomt end byområderne grundet deres ekstensive udnyttelse.
Det fremgår, at kommunerne i forbindelse med ønskerne om nye sommerhuse og omplacering
af sommerhuse skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusområder der kan tilbageføres til
landzone, så der i kommuner hvor det er muligt byttes eksisterende ubebyggede områder med
nye i forholdet 1:1. Tilbage står spørgsmålet om, hvad der skal ske i de kommuner, hvor man
ikke vurderer dette er muligt, samt spørgsmålet om hvordan de 1.000 ekstra sommerhuse
fordeles mellem kommunerne?
DN ønsker ikke omplacering eller nye sommerhuse i kystnærhedszonen. Såfremt dette sker,
bemærker DN, at:
For at sikre, at der reelt sker en udtagning af gamle sommerhusgrunde og tilbageførsel
til landzone - før nye planlægges, skal der fastlægges en klar proces herfor, som nær-
mere angiver en rækkefølge. Derfor bør det være et krav i loven eller bemærkningerne
hertil, at kommunerne ikke blot anviser områder - men rent faktisk også gennemfører
tilbageføringen af sommerhusområde til landzone, før ny planlægning kan vedtages.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at sommerhuse ikke kan udlægges hvor der er
særlige landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser. DN mener ordet
særlige
bør slettes.
DN foreslår, at genindsætte det tidligere kriterium om, at nye sommerhuse skal place-
res bag eksisterende sommerhusbebyggelse. Det vil skåne de mest kystnære dele af
landskabet og sikre, at sommerhusene ikke udlægges som et bælte langs kysten
umiddelbart op til strandbeskyttelseslinjen.
Det fremgår af bemærkningerne, at udlæg af sommerhusene ikke må stride mod
væ-
sentlige
nationale interesser. Eftersom de statslige interesser med loven reduceres til
fire nationale interesseområder, mener DN, at alle fire områder er væsentlige og fore-
slår derfor, at ordet
væsentlige
udgår.
Det fremgår af bemærkningerne, at sommerhuse også kan udlægges i tilknytning til
hoteller hvor driften ikke længere er rentabel. DN mener ikke, at udlæg af sommerhu-
se skal bruges til at forbedre økonomien i feriecentre, eller på lag sigt skal kunne bru-
ges i planlægning af kommende centre og forsøgsprojekter nær stranden til kyst- og
naturturisme for at få økonomien til at hænge bedre sammen.
Ad. 4 Landzoneregler: Byspredning og differentierede landzoner
De liberaliserede landzoneregler giver mulighed for etablering af alle typer erhverv i overflødi-
ge bygninger i landzone, samt udvidelse af erhverv og boliger i landzone op til 500 m
2
uden
tilladelse. Reglerne vil forventeligt blive udnyttet hvor ressourcerne er til stede. Det vil typisk
dreje sig om landzoner i hovedstadsregionen og omkring øvrige større byer i landet. Ændrin-
gerne vil dermed komme de bynære områder langt mere til gavn end de trængte landdistrikter
aftalen sigter mod, og vil forstørre forskellene i landdistrikterne mellem de trængte og mindre
trængte dele.
7
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Byspredningen omkring de større byer risikerer at trække ressourcerne ud af byomdannelsen.
De velplanlagte bolig- og erhvervsområder i byzone kan ikke konkurrere med billigere, men
helt uplanlagte lokaliseringsmuligheder i den bynære landzone, som lovforslaget åbner for.
Byspredningen fra erhverv og transport vil i øvrigt påvirke miljøet negativt og yderligere frag-
mentere natur og landskaber.
Muligheden for at ibrugtage overflødige bygninger til andre formål giver delvist god mening for
de landdistrikter der præges af mange tomme bygninger og tilbagegang, men ikke god mening
i de oplande til de større byer, hvor der hverken er fraflytning eller særlige problemer med
tomme bygninger.
Samtidigt bør de erhverv, som kan påvirke omgivelserne negativt, og som ikke reguleres af for
eksempel en miljøgodkendelse, ikke kunne etableres og udvides uden en tilladelse. Det drejer
sig for eksempel om autoværksteder, maskinværksteder eller større transportvirksomheder.
Etablering og udvidelse af disse erhverv uden tilladelse kan dels resultere i væsentlige negati-
ve påvirkninger af grundvand, landskab og natur, og dels risikere at være til stor gene for na-
boer med støj, trafik og forurening. Det kan desuden have ødelæggende effekt på landsbyud-
viklingsprojekter
–
herunder omdannelseslandsbyerne. Derfor bør det være muligt for kommu-
nerne, med udgangspunkt i kommunal sagsbehandling, at anvise en anden placering, eller
stille vilkår til virksomhedens drift gennem en tilladelse.
Lovforslaget giver mulighed for udvidelse af boliger op til 500 m
2
uden tilladelse. Det er en
fordobling af det nuværende boligareal, der kan opføres uden tilladelse. Det er meget store
boliger, som normalt hverken tillades i landzone eller byzone, fordi de væsentligt påvirker
landskaberne og kan være til gene for naboer. Hvis man ønsker at åbne for så store boliger i
landskabet, bør det som minimum kræve en tilladelse, således at planlovens formål om sikring
af landskabet kan opretholdes gennem kommunernes sagsbehandling. Derfor foreslås det, at
reglerne udformes således, at kommunerne kan give landzonetilladelse til større boliger end
250 m
2
, hvis ikke hensyn til kommuneplanlægningen, naboer, natur, miljø og landskab taler
imod.
Muligheden for at nybyggeri af bolig på en landbrugsejendom må placeres i landskabet dobbelt
så langt fra eksisterende bebyggelse som andre boliger (op til 50 meter), er ikke nødvendigvis
en sikring af hverken landbrugs-, landskabs-, natur eller miljømæssige hensyn. Det er generelt
en dårlig idé ud fra en landskabsmæssig betragtning at tillade boliger længere ude i landska-
bet, og der er ikke redegjort for begrundelsen for forslaget, hvorfor DN mener det bør udgå.
Gennemføres de liberaliserede landzoneregler, mener DN at det er væsentligt, at reglerne ale-
ne gælder for de trængte dele af landdistrikterne hvor behovet er til stede, og ikke for landzo-
nen i hovedstadsregionen eller for andre bynære landzoneområder.
DN undrer sig over, at det ikke tydeligt fremgår, at hovedstadsregionen er undtaget lempel-
serne i landzonen. I modsat fald er det et opgør med den Fingerplan, der indtil nu har sikret,
at hovedstadsregionen ikke vokser vilkårligt i alle retninger, men vokser i ”håndfladen” og i
”fingre” med gode togforbindelser etc.
I forvejen er hovedstadsregionens landzone voldsomt
under pres for byggeri til både bolig og erhverv. Undtages regionen ikke lempelserne, vil det
være et farvel til den bynære landzone
–
herunder de grønne kiler, som vi kender i dag.
Ad. 5 Reducering/Fokusering af nationale interesser
De statslige interesser i kommuneplanlægningen defineres nærmere hvert 4. år, i en samlet
oversigt. Den giver overblik over statslige interesser og krav til kommunernes planlægning
som stammer fra lovgivning, handleplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger, aftaler mellem
myndigheder og politiske aftaler mellem regeringen og KL. Dermed afspejler oversigten inte-
resser af national og regional betydning samt interesser, der har vægtet tungt i landsplan-
mæssig sammenhæng, og som staten værner særligt om, da de går på tværs af kommune-
8
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
grænser eller/og har betydning for kommende generationer. Oversigten bruges desuden som
grundlag for dialogen mellem staten og kommunerne om kommuneplanernes indhold, og kan i
tilfælde af planlægning i strid med oversigten resultere i en statslig indsigelse.
Regeringen ønsker at reducere statens mulighed for at gøre indsigelse over for kommunernes
planlægning gennem reducering/fokusering af de statslige interesser til fire nationale interes-
seområder: vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabs-
bevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg eller regler eller beslutninger efter §3.
DN glæder sig over, at særligt natur- og miljø samt kulturarvs- og landskabsbevarelse udpeges
som nationale interesser.
Samtidigt vil DN gerne pege på, at det er uheldigt i lovgivningen, at definere interesserne en
gang for alle, og reducere dialogen mellem stat og kommuner til færre områder. Der vil løben-
de opstå nye emner, der i forbindelse med kommuneplanrevisioner vil være mere eller mindre
vigtige at have dialog om mellem stat og kommune. Kommunerne er ikke forpligtet ud over
kommunegrænsen. Og emner der går på tværs af grænser og som ikke falder ind under de fire
nationale interesser kan dermed ikke længere sikres en statslig interessevaretagelse i plan-
lægningen. Derudover kan såvel Folketing som kommuner have bud på, hvad der i en given tid
er en statslig interesse. Fokuseringen af interesserne strider desuden mod den politiske mål-
sætning om at rette op på det skæve Danmark, hvis man ikke har en statslige interesse
–
men
lader det være op til kommunerne at konkurrere med hinanden.
Når staten ønsker at spille en mindre rolle i påvirkningen af samfundsudviklingen, overlader
man det samtidigt til borgere og foreninger at påvirke planlægningen i og på tværs af landet.
Staten vil kun i mindre grad tilvejebringe overblikket over landets udvikling. Det går for ek-
sempel ud over det nationale overblik over udvikling af byzonen. Samtidig halveres med lov-
forslaget den periode hvor borgerne høres.
Sektorinteressen vækst og erhvervsudvikling udvælges særligt som en national interesse. Det
tydeliggør, at andre væsentlige områder ikke har statens interesse, selv om også de har stor
betydning for samfundsudviklingen og bør ses på tværs af kommunegrænser. Det drejer sig
for eksempel om udbuddet og adgangen til boliger, byvækst og gode livsvilkår. Det mener DN
er uheldigt, og i strid med intentionerne i planlovens formål, jf. § 1. Derfor foreslår DN, at sek-
torinteressen
vækst og erhvervsudvikling
udvides, således at den fremover dækker
by, bolig,
produktion og hverdagsliv.
Endelig mener DN, at kysterne og klima bør fremhæves som nationale interesser. Se desuden
ad. 1 om at sikre en statslige indsigelsesret i udviklingsområderne.
Ad. 6 Høringsregler og demokrati
Med lovforslaget, foreslås den periode hvor borgerne høres om kommunernes planlægning
halveret fra 8 til 4 uger (for visse lokalplaner ned til 2 uger). Det sker, selv om Folketinget i
forrige samling netop har taget stilling til ikke at ville reducere høringsperioden for miljøvurde-
ringer af planer og projekter fra 8 til 4 uger. Samtidigt er netop inddragelsen af borgerne i
planlægningen et af de formål planloven særligt tilsigter (§1 stk. 2, nr. 6).
Det kan være vanskelligt inden for en måned at opdage planer i høring, sammenkalde grund-
ejere, eller frivillige i en forening, til diskussion af et planforslag, endsige formulere et hørings-
svar. DN er desuden blevet gjort bekendt med, at kommunerne langt fra udnytter de eksiste-
rende muligheder i den interne forvaltning for en hurtigere planproces.
På den baggrund forekommer forslaget om reduceret høring af borgerne helt ubegrundet. DN
foreslår den nuværende høringsperiode på 8 uger fastholdt.
9
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Ad. 7 Grønt Danmarkskort
DN vil gerne kvittere for, at Grønt Danmarkskort (GD) ikke er taget ud af planloven.
Det fremgår af bemærkningerne, at målet med GD er at få en national udpegning og national
prioritering af vores grønne områder, samt at GD understøtter opfyldelsen af FNs og EU's mål
for biodiversitet i 2020. Dette er dog ikke korrekt, idet der ikke er tale om midler til etablering
af ny natur, men alene tegning af et kort, hvortil der ikke er knyttet virkemidler, ligesom der
ikke stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse eller begrænsninger på udvidelser af
husdyrbrug eller ny bebyggelse.
DN er optaget af, at GD omsættes til reel ny og bedre natur og dermed reelt kan bidrage til
opfyldelse af blandt andet biodiversitetsmål. Derfor foreslår DN, at der politisk opstilles klare
mål for naturarealets størrelse og for naturkvaliteten i Grønt Danmarkskort, og at der løbende
følges op på fremdriften, for eksempel som et led i Landsplanredegørelsen.
Det fremgår, at kommunalbestyrelsens redegørelse for udviklingen i kystnærhedszonen frem-
over også skal forholde sig til sammenhængen med naturområder i GD og de tilgrænsende
vandområder. DN foreslår, at det generelt specificeres, at der i kommuneplanen skal redegøres
for i hvor høj grad GD er realiseret, og dermed om kortet kan siges at understøtte FN og EU
mål for biodiversitet. Eftersom GD understøtter flere interesser end biodiversitet, mener DN
det samtidigt er nødvendigt i redegørelsen for GD at beskrive, hvilke interesser der sikres på
de enkelte arealer inden for GD, med udgangspunkt i grundlaget for udpegningen af arealerne
jf. prioritering af de nationale udpegningskriterier.
DN foreslår, at GD fremhæves i bemærkningerne som en del af den nationale interesse i plan-
loven for natur- og miljøbeskyttelse.
I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser foreslår DN til nr. 5, at formuleringen
om at biodiversitetshensyn skal understøttes ændres til, at biodiversiteten skal fremmes.
Til nr. 13 § 5b, stk. 3 s. 74 fremgår, at "natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven,
herunder fredede områder og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og klitfredning
ikke kan komme i betragtning som udviklingsområder". Der bør suppleres med § 3-beskyttede
naturområder.
I øvrigt ser DN gerne justeringer af lovgivningen om GD, således at sikring af drikkevandsinte-
resser, større sammenhængende landskaber, geologiske interesser og fredninger, tilføjes de
emner som bidrager til andre formål indenfor GD.
DN vil gerne kvittere for, at muligheden for dannelse af lokale naturråd bibeholdes. DN opfor-
dre til, at ministeren tager initiativ til at rådene oprettes, samt at de får deltagelse af de væ-
sentligste interessenter, som med udgangspunkt i en målsat og velbeskrevet proces også får
til opgave at sikre fremdrift i naturnetværket.
På nationalt niveau foreslår DN, at der etableres et Nationalt Naturråd som blandt andet inspi-
rerer og understøtter aktørerne og dokumenterer netværkets fremdrift.
Endelig påpeges det, at reduktion af jordbeskatningen for arealer i netværket, jordfordeling og
målretning af landbrugsstøtten til arealer i netværket uden for Natura2000 områderne bør sik-
res som incitamenter i lovgivningen til virkeliggørelse af kortet.
Ad. 8 Aflastningscentre - Detailhandel
På detailhandelsområdet vil nye aflastningscentre kunne planlægges på bar mark nær de stør-
re byer. Det vil øge biltrafikken når folk tager bilen for at handle uden for byen. Da områderne
ofte er dårligt forsynede med kollektiv trafik og ligger langt fra bopælen, vil det forringe til-
10
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
gængeligheden til detailhandlen for svage grupper uden bil og forringe den kollektive trafik.
Det vil desuden forringe bymiljøet når bymidternes butiksliv udhules, fordi de mindre udvalgs-
varebutikker lukker når store dagligvarebutikker, der ellers trækker kunderne til, flytter til de
nye centre.
På den baggrund mener DN ikke at forslaget om nye aflastningscentre er en god idé. Jf. forsla-
get om ændrede krav til detailhandelsredegørelsen foreslår DN, at der også redegøres for for-
ventet forbrug af areal til nybyggeri samt de forventede miljøkonsekvenserne herved, særligt i
forhold til trafikale ændringer.
Ad. 9 Planlægning for byvækst
Det foreslås, at det fremover bliver kommunerne der skal sikre, at der ikke udlægges for store
arealer til byvækst. Byvækst skal dermed ikke længere være en statslig interesse, der kan
gøres indsigelse mod, hvis inddragelsen af land til by overstiger behovet.
DN mener det er problematisk, at staten ikke længere ønsker overblik over eller indsigelses ret
i så vigtigt et forhold. Danmark er et lille land, og derfor er det afgørende, hvis vi både skal
have plads til byer, natur, landbrug, energianlæg, turisme, erhvervsvækst mv., at staten fort-
sat sikrer et overblik over hvor og hvor meget byen vokser og til hvilke formål. Samtidig er det
vigtigt, at staten bibeholder sin mulighed for at gøre indsigelse, hvis hensynet på tværs af
kommuner gør det nødvendigt. Derfor mener DN, at byvækst bør fastholdes som en national
interesse (se desuden ad. 5).
Der indføres nye redegørelseskrav for byvæksten. DN er enige i, at der bør være klare princip-
per for planlægningen af ny byzone og kriterier for opgørelsen af behovet. DN peger på, at det
ikke er nok alene at se på behovet i et 12-års perspektiv. Man bør også forholde sig til, at hen-
syn til værdifuld natur og landskaber påvirker hvor byvæksten kan finde sted.
Det er positivt, at der stilles krav om redegørelse for ny byzone i 1:1, ligesom det er væsent-
ligt at der fortsat holdes fast i princippet om at byvæksten skal ske indefra og ud. Det er lige-
ledes positivt, at der fortsat tages hensyn til kystnærhedszonen (se ad. 1 om udviklingsområ-
der).
DN mener det er uhensigtsmæssigt, at kunne fravige reglerne for eksisterende fødevarevirk-
somheder som sælger eller forarbejder fødevarer og som har besøgsfaciliteter. Der bør ikke
åbnes op for byudvikling i det åbne land, og udlæg af ny byzone til en enkelt virksomhed.
Spørgsmålet om særlige hensyn til fødevarevirksomheder i det åbne land og landsbyer bør
henvises til planlovens afsnit om landzonebestemmelser. Kan en virksomhed ikke længere
rummes på en landzonetilladelse, bør det vurderes hvilke dele af virksomheden der kan flyttes
til et byzoneområde planlagt til at håndterer byfunktioner
–
herunder større produktion, lager
og transport, mens besøgsdelen, butik og en mindre produktion kan opretholdes på den oprin-
delige placering.
Ad. 10 Dispensation fra lokalplanformål
Lovforslaget giver mulighed for at dispensere fra en lokalplan i strid med formålet, hvis dispen-
sationen tidsbegrænses til 3 år. Samtidigt åbnes for, at dispensationen kan forlænges.
DN har forståelse for, at der særligt i omdannelsessituationer kan være brug for en midlertidig
dispensation. DN har dog kendskab til uheldige eksempler på blandt andet midlertidige landzo-
netilladelser, der forlænges gentagende gange til for eksempel nedknusningsanlæg i grusgra-
ve. Det efterlader naboer, såvel som miljøet, i en uklar og problematisk situation. Derfor me-
ner DN ikke at dispensationer i strid med formålet skal kunne forlænges. Hvis det fortsat er
nødvendigt med en ændret anvendelse i strid med formålet, må kommunen ændre den gæl-
dende lokalplan i overensstemmelse med det nye formål.
11
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Ad. 11 Klimatilpasningsplaner
I 2013 fik kommunerne til opgave at udarbejde en klimatilpasningsplan. Planen har vist sig
vigtig og effektiv for både beskrivelsen og kortlægningen af behovet for klimatilpasning i
kommunerne, og for prioriteringen af midler og indsatsområder.
Mange kommuner er allerede i gang med en opdatering af planen. Klimatilpasning bliver også i
fremtiden et væsentligt område for kommunerne at forholde sig til. Planen har desuden vist sig
effektivt som værktøj til skabelse af merværdi i klimatilpasningsprojekter
–
herunder rekreati-
on, fritid og natur.
På den baggrund skal DN foreslå, at det skrives ind i planloven, at kommunerne som en del af
den løbende kommuneplanrevision skal revidere klimatilpasningsplanen.
Ad. 12 Konsekvenser af lovforslaget
Det virker utroværdigt, at negative økonomiske og miljømæssige konsekvenser for samfundet
ved spredning af byfunktioner
–
herunder særligt omkring de større byer og i hovedstadsregi-
onen, med ringere udnyttelse af allerede foretagne investeringer i trafik- og forsyningsanlæg,
påvirkning af grønne kiler og landskaber samt dyrere kommunal servicebetjening, er nævnt så
kortfattet.
12
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0112.png
14. oktober 2016
MOLO
DI-2015-07040
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
[email protected]
og
Kystdirektoratet
[email protected]
DI's høringssvar til høring af forslag til lov om ændring af naturbeskyttelses-
loven
Journalnumre: SVANA-400-00019 og 16/02555
DI har modtaget høringsudkast til ændring af naturbeskyttelsesloven og takker for mulig-
heden for at bidrage med bemærkninger, som vi håber, at ministeriet vil gøre brug af.
DI bemærker, at lovforslaget ligger meget tæt op ad den politiske aftale mellem regerin-
gen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni 2016,
”Et Danmark i bedre balance –
Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i
hele landet”.
DI tilslutter sig lovforslaget og dets muligheder for udvikling af lokale pro-
jekter.
Den politiske aftale og lovforslaget har fokus på anlæg af nye, mindre anlæg og faciliteter.
For at opretholde værdien og funktionen af disse anlæg og for at forhindre nedslidning og
uhensigtsmæssig tilsanding af disse bør det indføjes, at vedligeholdelsesarbejder ikke
alene på anlæggene men også på arealerne tæt omkring dem skal være tilladt. Dette kan
være tiltag som fjernelse af rimelige mængder fygesand, som hindrer adgang til eller brug
af faciliteterne i øvrigt. Det kan også være fjernelse af naturlig opvækst af træer og buske
lige omkring anlæggene, som også hindrer adgang til eller brug af faciliteterne i øvrigt.
Udgangspunktet for disse bemærkninger er de nye anlæg § 65b, men med relation til §15
i øvrigt om vedligeholdelsesarbejder på bygninger.
Disse elementer indgår ikke i den politiske aftale, men DI mener, at det følger naturligt,
at der skal være mulighed for at foretage nødvendig vedligeholdelse af anlæg og deres
funktion.
DI står til rådighed for en uddybning af disse bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Løber
Chefkonsulent
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0113.png
Erhvervsstyrelsen
Svana
Kystdirektoratet
By, Land og Kultur
Mellemgade 15, 5600 Faaborg
Tlf. 72 530 530
Fax 72 530 531
[email protected]
www.fmk.dk
Høringssvar: Forslag til ny planlov og ændringer af naturbeskyttelsesloven
Faaborg-Midtfyn Kommune
14-10-2016
Sagsid. 01.00.00-K05-1-16
Planloven
Kommunalbestyrelsen imødeser de udvidede muligheder for udvikling i Faaborg-
Midtfyn Kommune. Med de foreslåede ændringer af planloven og helt overordnet
selve lovens formålsbestemmelse om, at den fysiske planlægning fremover også
skal vægte vækst og udvikling, håber vi at kunne skabe bedre muligheder for
positiv fremgang i vores kommune.
Omdannelseslandsbyer
Det glæder os, at vi fremover får mulighed for at udpege omdannelseslandsbyer i
landzonen og dermed skabe mulighed for at skabe attraktive bosætningsbyer. Når
det er sagt, mener vi, at kravene til hvorvidt en landsby kan udpeges er for snævre,
og i stedet bør bero på en konkret vurdering. Faaborg-Midtfyn Kommune har
deltaget i det forberedende arbejde, hvorfor det også er en af vores landsbyer
–
Ny
Stenderup, der bliver brugt som eksempel på en by, der kan omdannes. Men Ny
Stenderup vil ikke kunne blive udpeget til omdannelseslandsby, da den er
beliggende i værdifuldt landskab. Det er netop Ny Stenderups placering i et
værdifuldt landskab, der udgør dens udviklingspotentiale. Og som det fremgår af
eksempelprojektet vil landskabsværdien omkring Ny Stenderup blive forbedret med
virkeliggørelsen af projektet. At landsbyen så ikke kan udpeges jf. de foreslåede
bestemmelser, virker ualmindelig uhensigtsmæssigt og direkte forkert. I mange
udkantskommuner og landdistrikter vil netop landskabet udgøre selve
udviklingspotentialet, og det bør derfor på baggrund af en konkret vurdering fra
styrelsens side, være muligt at lade også disse byer udpege.
Landzonen
Kommunalbestyrelsen bifalder, at det fremover vil blive lettere at anvende alle
overflødiggjorte bygninger til andre formål såsom bolig, virksomheder, foreninger
mv. Dog er det ikke vores vurdering, at kommunerne får bedre mulighed for
planlægge udviklingen af det åbne land, da hovedparten af de udvidede
muligheder bliver til en umiddelbar ret for den enkelte ejer, og ikke en mulighed,
som kommunalbestyrelsen efter en helhedsvurdering og inddragelse af
interessenter kan give tilladelse til gennem en landzonetilladelse. Kommunerne får
altså væsentlig mindre mulighed for at påvirke udviklingen i det åbne land end
tilfældet er i dag.
Side 1
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0114.png
Det er glædeligt, at det fremover bliver muligt at bosætte sig i større boliger i
landzonen. Det vil kunne tiltrække borgere, der ønsker god plads og lysten til at
bosætte sig i landdistrikterne kan dermed stige. Det fremgår af høringsmaterialet,
at det er vigtigt, at planloven også fremadrettet sikrer investeringssikkerhed hos
borgere og virksomheder. Det er vi enige i. Men hvis man som grundejer ingen
mulighed har for at påvirke, hvad naboejendommen skal anvendes til, og i hvilket
omfang, fordi der ikke er krav om landzonetilladelse og derfor heller ikke mulighed
for at opstille vilkår for anvendelsen og omfanget, vurderer vi at
investeringssikkerheden reduceres. Vores landdistrikter skal i høj grad kunne
tiltrække nye borgere, som ønsker at slå sig ned i vores små landsbyer eller i det
åbne land. Men hvis de ingen mulighed har for at give deres mening til kende,
såfremt ejendomme i umiddelbar nærhed skifter anvendelse eller omfang, så
frygter vi, at lempelserne i landzonen vil få den modsatte effekt og lysten til at
investere i en bolig i landdistrikter vil dale. Det fremgår også af høringsmaterialet,
at nabostridigheder vil være en mulig konsekvens, vi er enige i, at det kan være
tilfældet. Fra vores synspunkt er det bedre at indgå dialog og finde fælles
løsninger, før en given ejendom tages i brug end at vente til konflikterne opstår.
Det vil ofte ikke være muligt fremover. For os at se vil den eneste mulighed,
kommunen har for at regulere udviklingen i landzonen, og dermed sikre
langsigtede hensyn nu blive at udarbejde lokalplaner, hvilket vil være administrativt
tungt.
Kommunalbestyrelsen bifalder, at undtagelsen for byggeri, der er er
erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendom udvides til at omfatte
landbrugsbedriften jf. landbrugsloven §2 stk. 3. Det forbedrer bedrifternes mulighed
for udvikling.
Sommerhuse
Kommunalbestyrelsen støtter op omkring udvidelsen af sommerperioden for brug
af sommerhuse i sommerhusområder. Det understøtter handlen i og omkring
sommerhusområderne samt turismeerhvervet i kommunen. De foreslåede
ændringer af loven som muliggør udlæg af nye sommerhusområder hilses også
velkommen. Dog mener vi fra et fynsk perspektiv, at der bør ses på forholdet
omkring, hvor der kan udlægges nye områder. Vi er principilet enige i det fornuftige
i at uudnyttede arealreservationer til sommerhusformål bør revurderes og eventuelt
opgives, således at der ikke udlægges flere sommerhusgrunde end der er i
forvejen. Men at den enkelte kommune skal kunne spille ind med
arealreservationer i forholdet 1:1 synes som en skævvridning, da nogle dele af
landet har meget uudnyttet areal liggende og andre ingen har. Nyudlæg bør kunne
ske i de dele af landet, hvor efterspørgslen er størst og hensynet til landskab mv.
muliggør det.
Detailhandel
Kommunalbestyrelsen vurderer, at lempelserne af detailhandelsbestemmelser vil
være en fordel for den lokale detailplanlægning for så vidt angår mindre
redegørelseskrav til de lokale prioriteringer og bedre muligheder for
byggemarkeder og udvalgsvarer. Omvendt betyder de lempeligere bestemmelser
også, at kommunens detailhandel sandsynligvis vil blive påvirket i negativ retning
grundet udvidede muligheder for store handelscentre uden for kommunen; Odense
Side 2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0115.png
og Svendborg. Friere rammer her vil uundgåeligt betyde større konkurrence for
butikkerne i vores lokalsamfund. Det er meget vigtigt for de små lokalsamfund, at
der er kundegrundlag til mindst én dagligvareforretning. Uden
dagligvareforretninger og gerne også udvalgsforretninger bliver det vanskeligere at
tiltrække nye borgere. Lempelserne i detailhandelsbestemmelserne vurderes
derfor ikke at være til fordel for Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kystnærhedszonen
Kommunalbestyrelsen har imødeset friere rammer for planlægning i
kystnærhedszonen. Beklageligvis er det ikke vores opfattelse, at vi med de
foreslåede ændringer får væsentlig flere muligheder end vi har haft hidtil. Vi er
bekymrede for, at den nye mulighed for udlæg af udviklingsområder i
kystnærhedszonen, ikke vil blive en reel mulighed i Faaborg-Midtfyn Kommune,
fordi alle vores kyster mod det sydfynske øhav er udpeget til værdifuldt landskab.
En udpegning, der på forhånd fjerner muligheden for på et velargumenteret
grundlag at argumentere for at kunne få udpeget udviklingsområder inden for en
stor del af kystnærhedszonen. Her mener vi altså også, at muligheden for en
udpegning bør tage afsæt i en konkret vurdering. Landskabet er vores største
ressource i det sydfynske - som vækstmotor for både bosætning og turisme, og vi
har derfor ingen interesse i at forringe dets tilstand. Det er vores vurdering, at det
er muligt både at beskytte og forbedre landskabsværdierne, samtidig med, at der
gives plads til alternative boformer som for eksempel bofælleskaber på nedlagte
landbrug og lignende.
Forsøgsprojekter langs kysterne
Forsøgsprojekterne bliver med dette lovforslag den eneste reelle mulighed for at
kunne udvikle kystrelaterede turist- og friluftprojekter i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Det vil være forholdsvist svært at blive udvalgt til forsøgsprojekt. Kriterierne for et
forsøgsprojekts potentiale som nyskabende på nationalt plan vil ikke give mulighed
for almindelig udbygning af eksisterende velfungerende turistvirksomheder, der gør
en væsentlig forskel lokalt set. Dermed understøttes sådanne virksomheders
vækstpotentiale ikke med dette lovforslag. Og dermed heller ikke eventuelle nye
arbejdspladser i relation hertil. Kommunalbestyrelsen anbefaler på det kraftigste, at
det bliver muligt at give mindre spektakulære projekter, hvor forretningsgrundlaget
er på plads, tilsagn om udvidelsesmuligheder frem for udelukkende at pege på
nyskabende projekter, som måske ikke bliver til noget grundet manglende
investorer og lignende.
Planprocedurer og midlertidighed
Kommunalbestyrelsen ser frem til muligheden for at gøre brug af kortere
høringsperioder for plansager med lille kompleksitet.
Kommunalbestyrelsen finder det også meget positivt, at der bliver mulighed for at
dispensere til midlertidig anvendelse af uudnyttede arealer og bygninger. Det bliver
et vigtigt værktøj i arbejdet med at udnytte eksisterende ressourcer og skabe byliv,
når idéer opstår.
Side 3
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0116.png
Naturbeskyttelsesloven
Kommunalbestyrelsen kan tilslutte sig de foreslåede justeringer af bestemmelserne
om strandbeskyttelseslinjen og sø- og å-beskyttelseslinjen. Justeringerne giver
borgerne flere muligheder i egne haver ligesom foreninger, virksomheder og
kommuner får bedre mulighed for at lave tidsvarende faciliteter på havne og langs
stranden. Kommunalbestyrelsen finder, at justeringerne fjerner de tilfælde, hvor
beskyttelsen har virket unødvendigt indgribende i grundejeres råderet over egen
have, som f.eks. opsætning af flagstang eller etablering af terrasse omkring huset.
Desuden vil justeringerne gøre det nemmere at etablere f.eks. De blå
Støttepunkter (shelters/friluftsstøttepunkter etableret i Det Sydfynske Øhav i regi af
Naturturisme I/S), som de hidtidige bestemmelser var ved at spænde ben for.
Justeringerne giver således et bedre lovgrundlag for fremover at kunne realisere
Faaborg-Midtfyn Kommunes frilufts- og turismestrategi.
Kommunalbestyrelsen finder dog, at der er behov for også at justere på
eksisterende virksomheders adgang til dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Helt konkret vil kommunalbestyrelsen gerne anbefale, at der gives lempeligere
adgang til dispensation i forhold til udvidelsesmuligheder for eksisterende
turismevirksomheder i den oprindelige 0-100 m strandbeskyttelseszone, således at
disse virksomheder ligestilles med virksomheder som er beliggende i den udvidede
strandbeskyttelseszone. Den nuværende meget restriktive praksis forhindrer
udvikling og dermed på sigt overlevelse af eksisterende veldrevne og
veletablerede virksomheder.
Generelt er der i lovforslaget fundet en god balance mellem beskyttelse og
muligheder for at udvikle en mere nutidig benyttelse af kysterne.
Kommunalbestyrelsen bakker således fortsat op om, at vi skal have en stærk
beskyttelse af vores kysters natur og landskabelige værdier.
Med venlig hilsen
Kommunalbestyrelsen
Faaborg-Midtfyn Kommune
Side 4
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0117.png
Bredgade 23, 2. tv
1260 København K
Telefon +45 7211 8100
Ref Nete Herskind
[email protected]
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ([email protected]) journalnummer
SVANA-400-00019
Kystdirektoratet ([email protected]) journalnummer: 16/02555
.
www.danskehavne.dk
17-10-2016
Høringssvar: Forslag til lov om ændring af
naturbeskyttelsesloven
Danmark har mange havne. Store som små havne, der er naturlige
udgangspunkter for de transport-, erhvervs-, fiskeri- og turismeaktiviteter,
der er langs kysterne.
Det er afgørende nødvendigt for havne, at de kan udvikle deres transport-,
fiskeri- og erhvervsmæssige aktiviteter, ligesom der skal kunne ske en
omdannelse til mere turismeorienterede aktiviteter. Det vil bidrage positivt til
et Danmark i balance, og derfor er det vigtigt, at
-
Der er fleksible rammer for havnenes udvikling. Havneformål skal
defineres i forhold til de statslige, regionale og lokale interesser,
havnelov og den reelle aktivitet. Det kan gøres bedre i lovforslaget.
Der sker en administrativ forenkling, så målet ikke fortabes i
besværlige og vanskeligt gennemskuelige regler og administration.
Det kan gøres bedre i lovforslaget.
-
I lovforslaget understreges det, at havne og arealer, der ved lokalplan er
udlagt til havneformål er undtaget fra forbuddet mod tilstandsændringer
udelukkende ved at det sættes over i en selvstændig bestemmelse (ny § 15, b,
nuværende § 15, stk. 4), og derfor er der også jvf. lovforslagets
bemærkninger side 27 alene tale om en redaktionel ændring. Det finder
Danske Havne ikke ambitiøst nok.
Ved ændringer i arealanvendelse eller funktioner på havne skal aktiviteterne
opfylde et ”havneformål”.
Havneanlæg foreslås i § 15, b, stk. 1 fastholdt i
forhold til den gældende lovgivning og afgrænses dermed til moler,
bolværker og lignende samt arealer, der er udlagt til havneformål.
”Om der i
det enkelte tilfælde er tale om et havneformål beror på en konkret vurdering
og vil efter gældende praksis variere
efter havnens karakter” (side 28).
Når der i lovforslaget tales om havneformål i store havne, tales der om
klubhuse, kiosker, cafeer og mindre butikker. Det er ikke den slags
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
aktiviteter, der er i erhvervshavne. Der er havneformål havneanlæg,
produktionsvirksomheder og andre erhvervsmæssige aktiviteter, der er
afhængige af beliggenheden på en havn. I planlovsforslaget som er i samtidig
høring fastsættes de statslige interesser:
”Vækst
og erhvervsudvikling” samt
”Nationale
og regionale anlæg”. Det bør ligeledes afspejles i
Naturbeskyttelses-loven, og derfor bør der ske en modernisering af
opfattelsen af havneformål, der falder i tråd med definitioner i anden
lovgivning, herunder havnelov og planlov.
Næsten alle havne har planer og projekter, som ønskes placeret i tilknytning
til havnearealerne, f.eks. ved at flytte havnegrænsen på land. Det kan være
for at give rum for udvidelse af nye eller eksisterende havnevirksomheder
eller produktionsanlæg, akvakulturanlæg, udvidelser af sedimentdepoter,
opsætning af vindmøller etc. Det er måske ikke umuligt at få lov, men det er
besværligt at få en ny lokalplan på plads, og det tager mange ressourcer. Mon
ikke administrationen kan lempes ved arealer, der støder op til et havneareal,
da der allerede er erfaring med dataindsamling, belysning af konsekvenser,
afvejning af lokale hensyn etc.?
Der er lang tradition for turisme- og erhvervsaktiviteter i bredere forstand i
danske erhvervshavne, og særlig i de små og mellestore havne sker en
omdannelse, hvor de rekreative aktiviteter vokser. Da havnens funktioner
hele tiden udvikles og er et samspil mellem placering, rutenet, fiskeriets
udvikling, antal transportformidlere og virksomheder på eller nær havne, bør
havneformål tolkes bredere, end det er tilfældet i naturbeskyttelsesloven og
ikke blot bero på konkrete vurderinger.
Danske Havnes forslag er ”erhvervs-,
transport-, fiskeri- og
turismerelaterede aktiviteter i havne”. Hvilke aktiviteter, der må finde sted i
havnen, afgrænses i havneloven og bør derfor ikke også defineres i
Naturbeskyttelsesloven.
Det er Danske Havnes opfattelse, at strandbeskyttelseslinjen konsekvent er
ført frem til erhvervshavnenes matrikelgrænse. Bandt Danske Havnes 68
medlemmer er 61 havne direkte berørt af strandbeskyttelseslinjen, hvis de
ønsker at udvide havnearealerne. I mindst 27 havne går strandbeskyttelses-
linjen gennem havnen, omfatter moler eller omfatter hele havnen.
Strandbeskyttelseskommissionen var i sin tid meget omhyggelig med at
indtegne strandbeskyttelseslinjer og angive afvigelser fra de 300 m. Når der
alligevel er 27 havne, der har strandbeskyttelseslinjen gående gennem havne n
eller hele havnen er omfattet, er det, fordi området på det tidspunkt ikke var
udlagt til havneområde i lokalplanen. Danske Havnes data beror på en
manuel gennemgang af samtlige kort over havne med angivelse af
strandbeskyttelseslinjen.
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Det betyder altså, at havne og virksomheder indenfor
strandbeskyttelseslinjen blandt andet ikke uden dispensation må:
Opføre nye bygninger, hvor der ikke har været bygget før
Udvide eller ændre væsentligt på eksisterende bygning
Opstille campingvogne eller skurvogne
Opsætte hegn, master, stativer og skilte
Ændrer på terrænet
Udstykke eller skabe nye skel på grunden
Det er positivt, at lovændringen giver mulighed for, at kommunerne kan søge
miljø- og fødevareministeren om at få strandbeskyttelseslinjen ophævet på
havne og på arealer mellem byen og havnen, så der ikke skal søges om
dispensation for hver lille ændring i aktiviteterne. Men det er vigtigt, at der
også er mulighed for at udvide ud til siderne i forhold til havnen, hvor by og
havn ikke allerede er smeltet sammen. Den mulighed lægges der ikke
umiddelbart op til i lovforslaget.
Der foreslås i ændringsforslaget som noget nyt, at overflødiggjorte
havnebygninger kan omdannes til formål, der kan fremme turismen og
dermed er de ikke omfattet af forbuddet i § 15. Danske Havne hilser denne
ændring velkommen, da det kan fremme aktiviteterne i de områder, hvor
havneaktiviteten er under omdannelse til eksempelvis maritim turisme.
I lovforslaget tales udelukkende om positive økonomiske og administrative
konsekvenser for Kystdirektoratet som administrator, for turismeerhvervet,
der kan tiltrække flere lokale gæster og turister og dermed øge omsætningen
og for borgere, der har planer om at søge om dispensation for mindre anlæg i
deres private haver.
Hvis forslaget hverken har økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervshavne og virksomheder, der ønsker at udvide deres aktiviteter for at
skabe vækst og erhvervsudvikling, må formodningen tale for, at der ikke er
en de facto ændring for havne i lovforslaget. Det kan så være, fordi havne
ikke er omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer, og derfor er det
forudsat, at der intet behov er for lempelser. Men det betyder også, at der
intet nyt råderum er for at tilgodese erhvervslivets behov for at kunne udvide
og udvikle udenfor de eksisterende rammer. Og her går
strandbeskyttelseslinjen altså i stort set alle havne lige til matrikelgrænsen og
forhindre udvidelser, mens den i halvdelen af erhvervshavnene går gennem
havnen, moler eller omfatter havnen.
3
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Regler for strandbeskyttelse, planlægning, miljø- og naturbeskyttelse og
fredningsbestemmelser sætter en række begrænsninger for
erhvervsudviklingen og dermed også for havnenes udviklingsmuligheder.
Selvom denne høring retter sig mod reglerne i naturbeskyttelsesloven, finder
Danske Havne behov for, at reglerne for den fysiske planlægning samordnes
og forenkles, så der sker en samlet koordinering, administration og
sagsbehandling. Danske Havnes forslag er, at myndighederne koordinerer, så
der er ”One point of entry”, når en havn skal udvide og udvikle.
Med venlig hilsen
Nete Herskind
Danske Havne
4
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0121.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0122.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0123.png
Dato
Side
13. oktober 2016
1 af 4
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
[email protected]
Kystdirektoratet
[email protected]
Vedr. Høring om forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven (J.nr SVANA-400-
00019 samt 16/02555).
Landbrug & Fødevarer har fået ovenstående i høring med frist den 17. oktober 2016 og har
følgende bemærkninger:
Overordnet set bifalder organisationen den øgede fleksibilitet i administrationen af
strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og sø- og åbeskyttelseslinjen som lovforslaget lægget
op til. Forslaget i sær rettet mod turisme- og friluftsaktiviteter og i den forbindelse er der nogle
områder, hvor Landbrug & Fødevarer også gerne havde set lempelser i forbindelse med aktiviteter
tilknyttet landbrugserhvervet.
Plantning af læhegn:
Det
fremgår af ”Vejledningen om 300 meter strandbeskyttelses- og klitfredningszone”,
at
Folketinget i forbindelse med tidligere lovbehandlinger har tilkendegivet, at der bør dispenseres til
plantning af nye læhegn, som har afgørende betydning for landbrugsdriften, og som ikke er i strid
med landskabelige hensyn. På denne baggrund forekommer det oplagt i forbindelse med den
aktuelle lovændring at lempe bestemmelserne vedr. plantning af læhegn inden for
strandbeskyttelseslinjen. Tilsvarende vil en lempeligere praksis inden for sø- og åbeskyttelseslinjen
vil også være ønskelig.
En mulig løsning for, at forsat at sikre landskabelige hensyn, kunne være at lade kravet om
dispensation afløse af en anmeldelsesprocedure, hvor Miljø- og fødevareministeriet
(strandbeskyttelseslinjen) eller kommunalbestyrelsen (sø- og åbeskyttelseslinjen) inden for en
kortere periode på fx 14 dage, skal melde tilbage til lodsejer, hvis en ønsket plantning strider mod
lovens formål.
På denne måde kan sikres både en mindre administrativ byrde for lodsejere og en sikring af
landskabelige hensyn, og samtidig vil bedre mulighed for at plante læhegn også kunne have en
positiv betydning for naturværdier tilknyttet sådanne beplantninger i det åbne land.
Plantning af juletræer:
Tilsvarende vil Landbrug & Fødevarer pege på behovet for en lempelse af praksis for
administrationen af sø og å-beskyttelseslinjen i forhold til juletræsdyrkning.
Det fremgår af bestemmelserne for sø- og åbeskyttelseslinjen, at landbrugsmæssig drift er tilladt,
og da juletræsdyrkning har i mange år haft status som en landbrugsafgrøde i andre
sammenhænge, bør dette også gælde i denne sammenhæng.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0124.png
Side 2 af 4
De særlige forhold for dyrkning af juletræer i kort omdrift
–
herunder beplantningens begrænsede
højde og den korte omdriftstid - bør kunne give anledning til, at deri loven lægges op til at meddele
dispensation i større omfang end hidtil.
I forbindelse med en sådan lempet dispensationspraksis vil det være muligt fortsat at tage hensyn
til de landskabelige forhold, der skal varetages ved sø- og å-beskyttelseslinjen.
Vingeoverslag fra vindmøller
Endelige skal Landbrug & Fødevarer henstille til at det i forbindelse med den ændrede lov
–
evt.
ved udarbejdelse af vejledning
–
slås fast, at vingeoverslag fra vindmøller placeret uden for
beskyttelseszonerne ikke kræver dispensation.
Ved et vingeoverslag sker der ingen fysiske ændringer i beskyttelseszonerne, hvorfor det ikke bør
forudsætte en dispensation
–
som minimum i de tilfælde, hvor beskyttelseszonerne er etableret ud
fra et landskabeligt sigte.
Praksis er i dag uklar på området, og det er ikke muligt at få en klar generel tilkendegivelse fra
myndighederne om, hvorvidt et sådan vingeoverslag vil kræve en dispensation. Det er svært at
finde lokaliteter til vindmøller på land, hvorfor enhver begrænsning, der kan fjernes, vil være
relevant - også set i lyset at, Miljø- og fødevareministeren netop har tilkendegivet at vil se på
mulighederne for at placere vindmøller i fredskov.
Her ud over har Landbrug & Fødevarer følgende bemærkninger til lovforslaget:
Læskure til græssende dyr:
Som noget nyt forslås i lovforslagets punkt 5, ny § 15a, stk. 1, nr. 10, at det fremover skal være
muligt at etablere
”læskure til græssende dyr til brug for kogræsserlaug og tilsvarende foreninger og
til dyrehold i forbindelse
med naturpleje”
inden for strandbeskyttelseslinjen uden forudgående
dispensation.
I bemærkningernes punkt 2.12.1 er formuleringen ændret til: ”Læskure
til udegående husdyr ved
privat, ikke erhvervsmæssig dyrehold som fx kogræsserlaug”.
Det er således ved sammenligning af de to tekster uklart om muligheden for at etablere læskure
inden for strandbeskyttelseslinjen uden dispensation gælder alle former for naturpleje (jf. lovteksten
– ”og dyrehold i forbindelse med naturpleje”)
eller kun naturpleje der udføres i ikke-erhvervsmæssig
sammenhæng (jf. bemærkningerne: ”- privat, ikke erhvervsmæssig dyrehold”).
Hvis den udvidede mulighed kun gælder ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, finder Landbrug &
Fødevarer det uforståeligt, hvorfor der skal være forskel på opførelse af læskure i de angivne
tilfælde i forhold til erhvervsmæssigt nødvendige læskure.
Med bemærkningerne som de er formuleret i forhold til lovteksten er der endvidere foretaget en
uforståelig tolkning af, hvad der forstås ved dyrehold i forbindelse med naturpleje, idet det
tilsyneladende er opfattelsen, at naturpleje ikke kan være en erhvervsmæssig aktivitet.
Dette er ikke korrekt i det, der er landmænd der helt eller delvist har naturpleje som en afgørende
del af deres erhvervsmæssige aktiviteter, og der er et generelt ønske fra både erhverv,
myndigheder og naturorganisationer om at fremme naturpleje som en driftsgren for at sikre, at der
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0125.png
Side 3 af 4
sker den tilstrækkelige pleje af de ca. 300.000 ha lysåbne natur i Danmark, der har et behov for
afgræsning eller høslæt.
Det fremgår af bemærkningerne (side 25) at læskure til erhvervsmæssigt dyrehold kan opføres
uden dispensation jf. lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 7 og § 15a, stk. 1, nr. 6, hvis de opføres i
tilknytning til eksisterende bygninger. Dette kan læses som om, det derfor vurderes, at
erhvervsmæssigt dyrehold ikke har samme behov for at kunne opføre læskure uden dispensation,
som der med lovændringerne nu lægges op til, at kogræsserlaug m.v. får.
Dette er dog ikke tilfældet, idet fritliggende læskure til erhvervsmæssigt dyrehold, der ikke ligger i
tilknytning til eksisterende byggeri, ikke er undtaget fra forbuddet, hvorfor det kan være svært at
opretholde en afgræsning af mere afsidesliggende arealer inden for strandbeskyttelseslinjen eller
på klitfredede arealer. Der er i dag mulighed for at søge dispensation efter lovens § 65, men en
sådan dispensation vil typisk være på vilkår, eksempelvis om størrelse, placering, udformning og
krav om fjernelse ved ophør af brug, eksempelvis efter 2 år, jf. sag fra Tunø fra 2013.
Landbrug & Fødevarer skal således foreslå, at bestemmelsen i lovforslagets § 15a, stk. 1, nr. 10
ændres således, at det kommer til at omfatte alle former for læskure til græssende dyr
–
både inden
for strandbeskyttelseslinjen og i klitfredningszonen. Forslaget i dets nuværende form udgør således
en urimelig og uforståelig forskelsbehandling mellem kogræsserlaug m.v. og erhvervsmæssigt
dyrehold.
Det fremgår af Aftalen om Danmark i bedre balance, side 9, samt lovforslaget side 17, at der vil
blive udarbejdet en vejledning med retningslinjer for opsætning, indretning og udseende af læskure.
Landbrug & Fødevarer ser frem til at blive indbudt til at deltage i arbejdet med at udarbejde en
sådan vejledning.
Mere overordet set finder Landbrug & Fødevarer, at bestemmelserne vedr. erhvervsmæssigt
nødvendigt byggeri i lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 7 og § 15a, stk. 1, nr. 6 bør ændres i
overensstemmelse med de foreslåede ændringer til modernisering af landbrugsloven, så det er
bedriften, der lægges til grund for, hvad der er erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri med den
kommunale indsigt, der også er indeholdt i det nævnte forslag.
Genopførelse af bolig
Det fremgår af lovforslaget nr. 5, § 15a, stk. 2, at det fremover skal være muligt, at en bolig kan
genopføres på fundamentet uden dispensation, hvis der er tale om en bygning af tilsvarende
størrelse og udformning som den tidligere.
Landbrug & Fødevarer finder det uforståeligt, at bestemmelsen er begrænset til boliger, idet der
formentlig også
er praksis for at give dispensation ved andre bygninger. ”Boliger” burde derfor
ændres til ”bygninger”.
Reglen i forslaget til modernisering af planloven om, at kommunen kan tillade, at en byggeret kan
bevares i 10 år, burde også indsættes i naturbeskyttelsesloven, da der ikke ses grundlag for, at det
ikke skulle være tilfældet.
Mageskifte og jordlodder
Lovforslagets nr. 5, § 15 a, stk. 1, nr. 7 lægger op til, at arealoverførsler i jordbrugserhvervet ved
mageskifte og salg af jordlodder på op til 2 ha fremover skal kunne ske uden dispensation inden for
strandbeskyttelseslinjen.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0126.png
Side 4 af 4
Landbrug & Fødevarer finder, at der er tale om en hensigtsmæssig ændring. Det antages, at der
ved mageskifte forstås almindelig arealoverførsel mellem landbrugsejendomme. Bestemmelsen er
dog uklart formuleret, i det det fremgår af bemærkningerne, at der ikke kan frastykkes en jordlod på
op til 2 ha som en ny selvstændig ejendom. Der burde således alene stå arealoverførsel mellem
landbrugsejendomme på op til 2 ha, hvis lovteksten skal svare til bemærkningerne.
Arealoverførsler mellem landbrugsejendomme bør dog umiddelbart være tilladte uanset størrelsen
af de overførte arealer, idet sådanne overførsler altid må betragtes som en hensigtsmæssig
omlægning af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervet.
Hensyn til Natura 2000 i forbindelse med dispensationer
Med lovforslagets § 65b, stk. 3, nr. 1, gøres det muligt at meddele dispensation til placering af
fritliggende terrasser, udhuse og mindre bygninger. Det fremgår af bemærkningerne, at sådanne
dispensationer skal ske i overensstemmelse med lovens formål, og at en dispensation kun kan
meddeles,
”hvis
hensyn til bl.a. Natura 2000-områder og bilag IV-arter”
ikke taler afgørende imod”.
Det fremgår endvidere, at praksis vil være mere restriktiv inden for Natura 2000-områder end
udenfor.
I den forbindelse kan det påpeges, at Natura 2000-områder i sig selv ikke bør være en
begrænsning, men at det er de kortlagte naturområder samt levesteder for arter på
udpegningsgrundlaget, der bør have skærpet opmærksomhed.
Med venlig hilsen
Karen Post
Chefkonsulent
Vand og Natur
D +45 33 39 46 52
M + 45 22 99 84 83
E [email protected]
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0127.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Haraldsgade 53
2100 København Ø.
E-mail: [email protected]
j. nr. SVANA-400-00019
samt
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
E-mail:
[email protected]
j. nr. 16/02555
17. oktober 2016
Vedr. Forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven
Friluftsrådet har modtaget forslag til Lov om ændring af naturbeskyttelsesloven, som er en udmøntning
af
”Aftale o Da ark i edre ala e
- bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele
la det”, so regeri ge , So ialde okratiet, Da sk Folkeparti og Det Ko
servative Folkeparti indgik
den 9. juni 2016. De foreslåede ændringer af naturbeskyttelsesloven vil forventeligt medføre mange
flere anlægsetableringer inden for strandbeskyttelseslinjen, på klitfredede arealer og arealer omfattet af
sø- og å-beskyttelseslinjen med stor effekt på vores landskab. Friluftsrådet forholder sig skeptisk til de
regler, der handler om etablering af anlæg og friluftsfaciliteter inden for strandbeskyttelseslinjen langs
åbne kyststrækninger, mens vi er mere positive, når etableringen sker i relation til havneanlæg.
Friluftsrådet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Ad. Reglerne om klitfredede arealer
Friluftsrådet noterer sig, at med den foreslåede bestemmelse § 8, stk. 1 videreføres det nuværende ge-
nerelle forbud mod at foretage tilstandsændringer på strandbredden og på arealerne mellem strand-
bredden og beskyttelseslinjen, der kan være fastlagt op til 500 m fra strandbredden samt øvrige klitfre-
dede arealer med en sproglig præcisering af reglerne i forhold til haver. Friluftsrådet noterer sig, at det
fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser nr. 3, at bestemmelsen, der define-
rer egre et ”haver”,
er formuleret i overensstemmelse med anvendelsen i administrativ praksis, dvs.
der ikke er nogen ændring i forhold til den definition, der i dag lægges til grund ved afgørelser.
Ad. Reglerne om strandbeskyttelseslinjen
Friluftsrådet er tilfreds med, at strandbeskyttelseslinjen og dens forbud mod tilstandsændringer videre-
føres i § 15, stk. 1. Friluftsrådet anerkender dog nødvendigheden af en lempelse af reglerne på området
i forhold til mindre tilstandsændringer og beskedne faciliteter, så længe det sker i tilknytning til havne
og bymæssig bebyggelse.
Dokumentnummer D15-60280
Scandiagade 13
DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)
[email protected]
www.friluftsraadet.dk
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0128.png
Friluftsrådet er bekymret for den nye bestemmelse § 15a, stk. 1, nr. 8 der giver mulighed for at plante få
enkeltstående træer uden for haver uden dispensation. Det skyldes, at plantning af træer uden for eksi-
sterende haver kan give det areal, man planter træer på, et mere havelignende præg. Det kan medføre,
at samme areal med tiden i stadig højere grad vil blive opfattet som have med en vis kultivering og vedli-
geholdelse, for derefter at falde under §15a, stk. 1, nr. 2, som tillader beplantning i lovligt eksisterende
haver uden dispensation. Friluftsrådet er bekymret for, at det med tiden indebærer en stigende inddra-
gelse af de arealer, som hidtil har været friholdt for tilstandsændringer af hensyn til en sikring af de
åbne kyster, og dermed også en begrænsning i offentlighedens adgang på selvsamme arealer
Friluftsrådets motivation og forslag til § 15 a, stk. 1, nr. 8:
Friluftsrådet ønsker at bevare offentlighedens adgang til de åbne kystnære arealer. Friluftsrådet fore-
slår, at det tilføjes i bemærkningerne til lovforslaget, at plantning af enkeltstående træer uden for ha-
ver uden dispensation aldrig vil kunne betragtes som noget, der kan udvide haven.
Det følger af den politiske aftale af 9. juni 2016, at der for lovligt eksisterende haver ikke længere skal
søges om dispensation til mindre anlæg, bygninger mv., som der i dag sædvanligvis gives dispensation til
at opføre. Det er dog en forudsætning for fritagelse for ansøgning om dispensation, at anlægget place-
res i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Det fremgår af § 15, stk. 3, at det kan
dreje sig om en terrasse etableret i niveau med beboelsen, et gyngestativ eller et mindre skur på op til
10 m
2
og højst 15 meter fra boligen. Friluftsrådet lægger meget vægt på den æstetiske oplevelse af vo-
res kyster, og vi tillægger derfor tilknytningskravet til beboelse stor betydning.
Ad. Reglerne om strandbeskyttelseslinjen i forhold til havneanlæg
Jf. §
, stk. gælder for uddet i § , stk. ikke i følge de tilfælde, ”uanset
om der er tale om havne-
formål:
1) placering og udvidelse af klubhuse, opbevaringsskure, omklædningsfaciliteter samt anlæg og
indretninger til brug for foreninger og klubber med tilknytning til havet og kysten, f.eks. roklub-
ber, sejlklubber, lystfiskerforeninger og kajakklubber og lignende,
2) placering og udvidelse af mindre anlæg som f.eks. legepladser, shelters, bålhytter, madpakkehyt-
ter og bålpladser til brug for børneinstitutioner, daginstitutioner og folkeskoler og lignende og
3)
ændret anvendelse af overflødiggjorte havnebygninger til formål, der kan fremme turismen.”
Friluftsrådet ser umiddelbart positivt på muligheden for etablering af foreningsfaciliteter samt mindre
anlæg på havne og arealer udlagt til havneformål. Friluftsrådet mener, at havne er et godt sted for udvi-
delse af klubhuse, omklædningsfaciliteter mv. til at tilgodese friluftsaktiviteter med tilknytning til van-
det, når havnene fremstår menneskeskabte og stærkt kulturpåvirkede. Lovforslaget regelsætter, at op-
førelsen alene vil være reguleret af lokalplan og evt. krav i byggeloven, da der ikke længere skal søges
om dispensation.
Friluftsrådets motivation og forslag til § 15b, stk. 2:
Friluftsrådet ønsker, at der også tages hensyn til det overordnede visuelle indtryk af havnene fremad-
rettet. Friluftsrådet foreslår, at lokalplanerne for de enkelte havne udvides med et afsnit, der omhand-
ler udseende på og materialekrav til faciliteter til friluftsliv, og at dette lovfæstes i planloven.
Friluftsrådet henstiller desuden til, at der i § 15b, stk. 2 skelnes mellem store og meget kulturpåvirkede
havne og mindre havne med et mere naturmæssigt udtryk, således at der stadig skal søges om dispen-
sation fra § 15, stk. 1 til etablering af friluftsfaciliteter og mindre anlæg på de mindre havne.
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0129.png
Ad. Reglerne for dispensation fra strandbeskyttelseslinjen
Aftalen indebærer, at der i private haver skal være mulighed for at få dispensation til mindre bygninger
og anlæg, der ikke ligger i tilknytning til - dvs. mere end 10-15 meter fra - den eksisterende bebyggelse
f.eks. hævede eller fritliggende terrasser. Det følger således i
de foreslåede §
, stk. , at ”Miljø-
og
fødevareministeren kan gøre undtagelse fra § 15, stk. 1 til 1) mindre bygninger, anlæg og installationer i
haver, som nævnt til § 15a, stk. 3, men som placeres uden tilknytning til beboelsen, samt andre mindre
anlæg og installationer, som f.eks. drivhuse på op til 10 m
2
og hævede terrasser...”
Friluftsrådet er bekymret for de landskabelige og naturmæssige konsekvenser ved sådanne dispensatio-
ner og hæfter sig ved, at det af bemærkningerne 2.8.3 fremgår, at der i modsætning til den gældende
administrationspraksis
vil live ulighed for at eddele dispe satio til over æv te a læg, ”hvis
der
efter en samlet vurdering ikke er landskabelige, naturmæssige eller andre særlige forhold, der taler afgø-
rende imod at meddele dispensation”.
Friluftsrådets motivation og forslag til § 65b, stk. 3:
Friluftsrådet ønsker at bevare oplevelsen af den autentiske kyst og mener, at denne kan ødelægges af
markante installationer i det åbne kystlandskab som f.eks. hævede terrasser i private haver, der kan
ses fra klitlandskab, dige, strand eller fra havet.
Friluftsrådet foreslår, at det af bemærkninger til lovforslaget fremgår, at man vil administrere denne
regel, af hensyn til de landskabsmæssige konsekvenser restriktivt, med en lille ændring i bemærknin-
gerne 2.8.3 til:
”hvis der efter e sa let vurderi g ikke er la dskabelige, atur æssige eller a dre
særlige forhold, der taler afgørende
i od at eddele dispe satio ” (Friluftsrådet foreslår,
at ordet
afgørende udgår af teksten).
En anden dispensationsmulighed jf. lovforslagets § 65b, stk. 3 nr. 6 er til:
”Kommunalbestyrelsens
etable-
ring af træfortorve og lignende på strandbredden for at lette offentlighedens færdsel over stranden til
havet på strande med mange besøgende, når de er udformet, så de falder naturligt ind i forhold til natur
og landskab”.
Friluftsrådet mener, at træfortorv fra fast underlag eller p-plads og lige ned til havet er en
god måde for kørestolsbrugere at få adgang til havet, og dermed få forbedret deres friluftsoplevelser
ved kysten. Friluftsrådet bakker op om, at det af bemærkningerne fremgår, at der alene kan gives di-
spensation til anlæg på de mest besøgte badestrande og kun til anlæg, der er tilgængelige for offentlig-
heden. Friluftsrådet er dog ikke begejstret for tanken om træfortorve, som følger parallelt med kysten.
Friluftsrådets motivation og forslag til lovforslagets § 5, stk. 3 nr. 6:
Friluftsrådet ønsker at strandbreddens underlag fremstår så naturligt som muligt af hensyn til den
mest naturtro friluftsoplevelse, hvad enten underlaget er sand, sten eller andet.
Friluftsrådet forslår, at det af bemærkningerne præciseres, at dispensationsmuligheden alene skal
kunne gives til træfortorve, der ikke løber på langs med stranden, med henblik på at sikre adgangen
til kysten for kørestolsbrugere.
Friluftsrådet forholder sig skeptisk til lovforslagets dispensationsmulighed
jf. §
, stk. r. : ”Place-
ring af mindre anlæg til eksisterende turismevirksomheder på virksomhedens ejendom i tilknytning til
den eksisterende bebyggelse, f.eks. en pavillon, en tennisbane, en swimmingpool, en petanquebane eller
borde og stole”.
Friluftsrådet
mener f.eks. ikke, at hverken en swimmingpool eller en tennisbane hører
hjemme inden for en afstand af 300 meter til havet, og at de to eksempler vil være meget forstyrrende i
forhold til den autentiske kystoplevelse. Turisterne kommer netop for at opleve de smukke kyster og har
hidtil fint kunne udnytte de mange muligheder, som vores kyststrækninger naturligt giver f.eks. badning
i havet.
3
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0130.png
Friluftsrådets motivation og forslag til § 65b, stk. 3 nr. 7:
Friluftsrådet ønsker strandbred og arealet mellem kyst og strandbeskyttelseslinje fremstår så naturlig
som muligt, for at få den bedste naturoplevelse af kyststrækningerne.
Friluftsrådet foreslår, at der ikke kan gives dispensation til markante anlæg som tennisbaner og swim-
ming pools, og dermed, at disse elementer fjernes som eksempler fra lovteksten.
Friluftsrådet foreslår, at det fremgår af bemærkningerne, at der først kan overvejes dispensation ef-
ter, at det er undersøgt, om de ønskede anlæg kan placeres uden for strandbeskyttelseslinjen.
Jf. § 65 b, stk. 3 nr. 8 kan miljø-
og fødevare i istere gøre u dtagelse fra § , stk. til: ”Placering
af
faciliteter til brug for eksisterende turismevirksomheders frilufts- og ferieaktiviteter, som opføres uden
tilknytning til den eksisterende bebyggelse. De nærmere regler om de nævnte faciliteter fastsættes af
miljø- og fødevareministeren”.
I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser nr. 8 anføres, at
det kan være mindre anlæg som grillplads, boldnet, vinterbadehytter eller borde- og bænke. Det frem-
går også, at det forudsættes, at ministeren opnår enighed med aftaleparterne bag lovforslagets udform-
ning af sådanne regler inden reglerne udstedet, og at de nærmere krav til dispensationsadgangen fast-
sættes i en bekendtgørelse på baggrund af en nærmere undersøgelse.
Friluftsrådet er bekymret for omfang og størrelse på sådanne anlæg. Friluftsrådet henstiller til, at man
bevarer kysterne, som de er, og dermed kun i meget beskedent omfang giver dispensation til frilufts- og
feriefaciliteter, som opføres inden for strandbeskyttelseslinjen og uden tilknytning til eksisterende turis-
mevirksomheder. Friluftsrådet kan acceptere få grillpladser og borde- og bænke i naturmaterialer, men
fraråder opførsel af stationære hytter, som kan få en kyststræk
i g til at fre stå ” e ygget”
samt di-
verse større legeredskaber som f.eks. minigolfbaner, strandstole, parasoller mv. i plastik, skrappe farver
mv., som forstyrrer den autentiske naturoplevelse af kysten.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at kravene til en kommende bekendtgørelse på området, for-
uden hensynet til natur og landskab, skal varetage hensynet til at sikre, at offentlighedens adgang til
strandene efter lovenes § 22, jf. § 22, stk. 3, ikke vanskeliggøres eller forhindres. Friluftsrådet bakker
stærkt op om, at dette hensyn til offentlighedens adgang, også fremadrettet, sikres.
Friluftsrådets motivation og forslag til lovforslagets § 65 b, stk. 3 nr. 8:
Friluftsrådet ønsker strandbred og arealet mellem kyst og strandbeskyttelseslinje fremstår så natur-
ligt som muligt, for at få den bedste naturoplevelse af kyststrækningerne.
Friluftsrådet foreslår, at der ikke kan gives dispensation til stationære hytter, ej hellere legeredskaber
som f.eks. minigolfbaner, strandstole, parasoller mv. i plastik, skrappe farver som forstyrrer den au-
tentiske naturoplevelse af kysten.
Friluftsrådet foreslår, der kun kan gives dispensation til faciliteter, der kommer offentligheden til
gode, således, at der ikke skal betales for at bruge faciliteter, der opføres inden for strandbeskyttel-
seslinjen.
Friluftsrådet forslår, at der først overvejes dispensation efter, at det er undersøgt, om de ønskede an-
læg kan placeres uden for strandbeskyttelseslinjen.
4
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0131.png
Miljø- og fødevareministeren kan jf. lovforslagets §
, stk. ”gøre
undtagelse fra § 15, stk. 1 til place-
ring af mindre faciliteter langs stranden for klubber, foreninger og institutioner, som f.eks. omklædnings-
faciliteter, skure til opbevaring af udstyr, bålhytter, shelters og lignende i følgende tilfælde:
a. De nævnte faciliteter skal opføres i tilknytning til eksisterende anlæg, som for eksempel en p-
plads eller vejnedkørsel, og
b.
arealet skal være omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af et nærmere be-
stemt antal bygninger og anlæg.”
Friluftsrådet er positive over, at den foreslåede lovændring skyldes et ønske om at tilgodese friluftslivet,
men vi er samtidig bekymret for omfanget af faciliteter der gives tilladelse til inden for strandbeskyttel-
seslinjen, og ønsker som udgangspunkt at friholde de danske kyster for anlæg. Friluftsrådet kan accep-
tere små lave faciliteter, der falder ind i landskabet, som simple konstruktioner opført i naturmaterialer,
der har til formål at understøtte aktiviteter med tilknytning til havet og meget gerne med mulighed for
benyttelse af offentligheden, men vi synes dispensation skal være undtagelsen.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelserne nr. 8, at
”der
alene skal kunne
meddeles dispensation til et begrænset antal anlæg, indretninger eller bygninger på en konkret lokalitet,
således at der fortsat tages hensyn til de kystlandskabelige forhold, og at det sikres, at anlæggene ind-
passes akitektonisk, herunder i forhold til placering, størrelse og antal i kystlandskabet”
samt
”Kystland-
skabelige hensyn, herunder hensynet til at bevare og sikre de åbne kyster, skal bl.a. sikre, at arealerne
fortsat har karakter af mere eller mindre åbne kyst-
og naturarealer”.
For Friluftsrådet spiller de kyst-
landskabelige forhold en væsentlig rolle og vi er enige i, at der kun skal kunne meddeles dispensation til
et begrænset antal anlæg.
Af bemærkningerne fremgår det tillige, at det forudsættes ved administration af bestemmelsen, at of-
fentlighedens adgang til strande og udyrkede arealer ikke forringes. Denne forudsætning tillægger Fri-
luftsrådet stor værdi, og det kan vi til fulde tilslutte os.
Friluftsrådet motivation og forslag til lovforslagets § 65b, stk. 5:
Friluftsrådet ønsker som udgangspunkt at friholde de danske kyster for anlæg, men kan acceptere få,
små, simple og lave (maks. 2,5 m høje) faciliteter der falder ind i landskabet og som har til formål at
understøtte friluftsaktiviteter med tilknytning til havet.
Friluftsrådet foreslår, at det af bemærkninger fremgår, at der ved dispensation fra § 15, stk. 1 tages
hensyn til de kystlandskabelige hensyn, så
”Kystla dskabelige he sy , heru der he sy et til at bevare
og sikre de åbne kyster, skal bl.a. sikre, at arealerne fortsat har karakter af mere eller mindre åbne
kyst-
og aturarealer”
(Friluftsrådets foreslår, at ordene mere eller mindre udgår af teksten).
Friluftsrådets foreslår, at det af bemærkningerne fremgår, at der først overvejes dispensation efter, at
det er undersøgt, om de ønskede anlæg kan placeres uden for strandbeskyttelseslinjen.
Ad. Reglen for vilkår for fjernelse eller afgivelse af faciliteter til andre brugere
Det følger af aftalen, at ved dispensation til byggerier til brug for foreninger, klubber og institutioner kan
Kystdirektoratet stille krav om, at hvis de pågældende bygninger ikke længere er i brug i en periode, skal
bygningerne fjernes eller overgå til andre brugere f.eks. offentligheden jf. § 65b, stk. 7. Friluftsrådet øn-
sker ikke, at der kan spekuleres i at etablere friluftsfaciliteter, som med tiden kan overgå til andre for-
mål, eksempelvis en bålhytte, som omdannes til luksus bed and breakfast.
5
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0132.png
Friluftsrådets motivation og forslag til lovforslagets § 65 b, stk. 7:
Friluftsrådet ønsker ikke, at der kan spekuleres i at få dispensation til etablering af friluftsfaciliteter
inden for strandbeskyttelseslinjen, som med tiden kan overgå til andre kommercielle formål.
Friluftsrådet foreslår, at lovteksten til lovforslagets § 65b, stk. 7
æ dres til: ”Miljø-
og Fødevaremini-
steren kan fastsætte vilkår om, at mindre faciliteter, hvor der er meddelt dispensation efter stk. 5 og
6, der ikke har været be yttet i 3 år eller ere, skal fjer es.”
Ad. Reglerne for ophævelse eller reducering af strandbeskyttelseslinjen på bynære arealer i havne og
primært i byzone foran byen.
Jf. lovforslagets § 69, stk. 3 kan miljø- og fødevareministeren efter ansøgning fra en kommune be-
stemme:
”at
reglerne i § 15, stk. 1, ikke skal gælde nærmere bestemte bynære arealer i og omkring hav-
nen. Miljø- og fødevareministeren kan træffe én samler afgørelse efter denne bestemmelse for den en-
kelte kommune. Ansøgning skal være indsendt inden 1. juni 2018.”
I e ærk i ger e til
lovforslaget
fre går, at der tæ kes på i dre arealer eller ”lo
er”, der i dag ligger kle t i de i et hav eo råde
eller mellem havnen og de bebyggede byzonearealer. Det fremgår tillige af bemærkningerne, at miljø-
og fødevareministerens afgørelser træffes kommunevis, således at ministeren kan meddele én samlet
afgørelse for den enkelte kommune.
Friluftsrådet anerkender behovet for udvidelse af byområder og havne, men tillægger det stor betyd-
ning, at der er også er mulighed for autentiske kystoplevelser i nærheden af byområder. Det fremgår af
bemærkningerne, at det skønnes, at der i hele landet i alt er i størrelsesorden 30 km
2
arealer, der på én
gang både er byzone og strandbeskyttede. Dele af disse arealer er dog f.eks. skovarealer eller grønne
landskabskiler. Friluftsrådet vægter hensynet til naturarealerne højt for at sikre borgerne gode frilufts-
oplevelser, herunder og ikke mindst hensynet til offentlighedens adgang. Friluftsrådet noterer med til-
fredshed, at det i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der ikke vil kunne søges om ophævelse af
strandbeskyttelseslinjen på de åbne kyststrækninger.
Friluftsrådets motivation og forslag til lovforslagets § 69, stk. 3:
Friluftsrådet mener, at strandbeskyttelseslinjen tjener et godt formål til at friholde de danske kyster
for anlæg og byggeri og ønsker derfor, at strandbeskyttelseslinjen kun meget undtagelsesvis ophæ-
ves.
Friluftsrådet foreslår, at der nedsættes en ny strandkommission, som efter nøje fastlagte principper
vurderer på, hvilke arealer mellem by og havn strandbeskyttelseslinjen eventuelt kan ophæves, og at
processen gøres transparent og inkluderer offentlig høring, demokratiske beslutningsprocesser og mu-
lighed for at klage.
Friluftsrådet foreslår, at i det omfang beskyttelsen omhandler arealer med offentlig adgang, skal ad-
gangen opretholdes efter ophævelse af strandbeskyttelsen, og kravet herom indarbejdes i kommune-
planen.
Med venlig hilsen
Lars Mortensen
Formand
6
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0133.png
From:
Morten Ørtved
Sent:
17. oktober 2016 10:45:40
To:
SVANA hovedpostkasse; $Kystdirektoratet (kdi)
Cc:
Subject:
Høring fra PLF ved forslag til lov om naturbeskyttelse
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
J.nr.: SVANA-400-00019
Kystdirektoratet
J.nr.: 16/02555
På vegne af Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) fremsendes hermed høringssvar vedr. ovennævnte lov.
Der henvises til vedhæftede PDF­fil. I dokumentet er også omtalt bemærkning til ”Forslag til lov om modernisering af Planloven”.
Høringssvar er tillige tilsendt Erhvervsstyrelsen.
PLF foreslår, at der gives mulighed for planlægning i områder, hvor der er opstået beskyttet natur, som konsekvens af kommunens eller
grundejers aktive indsats f.eks. i form af naturpleje, etablering af engarealer, søer o.lign. med henblik på at skabe et attraktivt byområde, eller
hvor naturen har indfundet sig på allerede planlagte områder. Derfor foreslås planlovens §11 a (retningslinjer) suppleret med muligheden for
at fastsætte retningslinjer og udpege arealer med byvækst i beskyttede naturområder.
I forlængelse heraf foreslås tilføjet en undtagelsesbestemmelse til Naturbeskyttelseslovens §3 til brug ved langsigtet planlægning.
Undtagelsesbestemmelsen skal konkret give mulighed for at ophæve registreringen af naturtyper, der er beskyttet efter § 3 i lov om
naturbeskyttelse, hvis dette sker inden for et område, der er omfattet af en konkret planlægning i form af rammelokalplan eller en lokalplan
og inden den beskyttede naturtype indfinder sig.
Med venlig hilsen / best regards
LE34 Logo
Morten Ørtved
Partner, Landinspektør
Landinspektørfirmaet LE34 A/S
Strandvejen 18
9000 Aalborg
Kontor +45 9813 4655
Mobil +45 2023 6952 | Direkte +45 9630 3653
www.le34.dk | [email protected]
LE34 er
ISO 9001 certificeret
– det er din garanti for højeste kvalitet
Vores ydelser er underlagt
vores generelle forretningsbetingelser
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0134.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0135.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0136.png
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
[email protected]
journalnummer svana -400-00019
Kystdirektoratet
[email protected]
Journalnummer 16/02555
Brøndby d. 14. oktober 2016
Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) høringssvar på forslag til lov om ændring af
naturbeskyttelsesloven
DKF vil hermed afgive følgende kommentarer til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven.
Høringssvaret skal ses i sammenhæng med DKF´s høringssvar på lovforslaget om modernisering
af planloven.
Indledning
DKF har - i organisationens kontakt med kano- og kajakklubber i hele landet - registreret en
stigende interesse for flere og bedre placerede støttepunkter og opbevaringsfaciliteter.. Det er
således, at en kano-/kajakklubs vækst i antal medlemmer afpejles i klubbens behov for større
faciliteter, så DKF ser med glæde, at reglerne på visse områder lempes på en måde, der tilgodeser
foreningernes behov.
Vedr. anlæg og indretninger m.v. til rekreative formål for klubber og foreninger med
tilknytning til kyst og strand
DKF hilser det velkomment, at den nye lov vil give foreninger bedre muligheder for at etablere
omklædningsfaciliteter, grejopbevaring m.m. DKF er glad for forudsætningerne om, at der skal
være tale om anlæg til brug for aktiviteter, der fodrer en beliggenhed tæt på havet. DKF påpeger,
at det er grundlæggende nødvendigt for en kano- og/eller kajakklub at have faciliteter med adgang
til vand, og vi kan dokumentere at flere klubber i dag savner både adgang og faciliteter.
Muligheden for at få opbevaring- og opholdsfaciliteter vil være med til at støtte aktive miljøer
knyttet til kystlivet og give kommunerne en profil som turismedestinationer og iværksættersteder.
Vedr. anlæg på byhavne
DKF noterer med glæde, at det ofte diffuse koncept “havneformål”, som bruges i planlægning af
faciliteter på havne, som ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, forvinder, og at forslaget slår
fast, at der ikke skal søges om dispensation til placering og udvidelse af klubhuse,
opbevaringsfaciliteter, omklædningsfaciliteter samt anlæg og indretninger til brug for foreninger
med tilknytning til havet og kysten, såsom ro- og kajakklubber.
Vi tilslutter os Dansk Idræts Forbunds forslag om, at loven definerer havnearealer som de
områder, der er beskrevet i havnens ordensreglement, da især mindre lystbådehavne ofte ikke er
medtaget i lokalplanen.
Vi forstår, at når det fremgår af lovforslaget, at overflødige, tomme bygninger på havne skal kunne
indrettes til nye formål, så vil klubber og foreninger med tilknytning til hav- og havnemiljøet også
komme i betragtning på lige fod med kiosk - eller café foretagender. DKF ønsker, at denne hensigt
tydeliggøres i den nye lov ved at nævne dette som et eksempel.
Medlem af Danmarks Idræts-Forbund
​
•
International Canoe Federation
​
•
European Canoe Asssociation
​
​
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0137.png
Vedr. anlæg i havne omfattet af strandbeskyttelseslinjen
Strandbeskyttelselinjen har til tider fungeret som en stopklods for udvikling af små havne, som
ligger uden for sammenhængende bebyggelse. Det er derfor positivt, at kommunerne nu får en
mulighed for at søge miljø- og fødevareministeren om at få strandbeskyttelseslinjen ophævet. Det
vil give foreninger og andre borgere incitament til at etablere faciliteter og aktiviteter på havnen,
som vil være attraktive tilbud til lokale og turister.
Konklusion
DKF er tilfreds med et forslag, hvor der sættes fokus på udviklingsmuligheder på strand og havn,
og som gør det lettere for brugerne at udvikle aktiviteter og faciliteter. Bedre adgang til vand er en
del af DKFs målsætninger, og vi mener, at den nye lov om naturbeskyttelse vil betyde, at
klubberne vil kunnetilbyde flere et fysisk aktivt liv.
Med venlig hilsen
Irene Lauridsen
Miljøkonsulent
Dansk Kano og Kajak Forbund
Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Medlem af Danmarks Idræts-Forbund
​
•
International Canoe Federation
​
•
European Canoe Asssociation
​
​
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0138.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Naturforvaltning
[email protected]
Haraldsgade 53
2100 København Ø
12. oktober 2016
Høring
–
forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven
Dansk Erhverv har modtaget ovennævnte lovforslag i høring, og vi skal hermed komme med vo-
res bemærkninger til det.
Generelle bemærkninger
Vores smukke og uberørte kyster er en stor værdi for Danmark og ikke mindst for turisterhvervet
langs vores kyster. Derfor er det vigtigt, at der værnes om disse og at udviklingen langs kysterne
altid foregår med respekt for vores fælles natur. Der er i Dansk Erhvervs optik i den foreslåede
ændring af naturbeskyttelsesloven overordnet set fundet en god balance mellem hensynet til na-
turbeskyttelse og nye muligheder for udvikling langs vores kyster, om end der på enkelte punkter
er rum til forbedring.
Turismen er et væksterhverv, der er med til at skabe vækst og arbejdspladser i alle dele af landet.
Hvis vi i Danmark for alvor vil have del i den forventede internationale vækst i antallet af turister,
kræver det, at vi kan tilbyde dem tidssvarende og innovative turismeprodukter, også på kyst- og
naturturismeområdet.
Vi ved, at turisterne efterspørger flere aktiviteter og nye oplevelser på deres ferier lange de danske
kyster. Derfor er det glædeligt, at der nu på flere steder åbnes op for at skabe sammenhængende
by- og havnemiljøer, flere muligheder for sportsaktiviteter mv. langs kysten, nye muligheder for
turismevirksomheder samt en bedre tilgængelighed af naturen. Alle disse tiltag vil både komme
de lokale borgere og turister til gode, og er derfor til dobbelt gavn.
Dansk Erhverv er glade for at der både i dette lovforslag samt i forslaget til ændringen af planlo-
ven er skabt en bred forståelse af at turismeerhvervet skal have rum til at udvikle sig og tænke
nyt, hvis livet langs vores kyster skal bevares. Det er vigtigt, at de gode intentioner fastholdes, når
loven skal administreres og at de nye dispensationsmuligheder anvendes, så vækstpotentialet kan
udnyttes.
AFS
[email protected]
Side 1/4
-
Deres ref.: SVANA-400-
00019 og 16/02555
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Dansk Erhverv vil desuden gerne opfordre til, at man i definitionen af turismevirksomheder i ad-
ministrationen af loven, anlægger en bred fortolkning herunder har en forståelse af, at oplevelses-
virksomheder som fx spillesteder, festivaler, forlystelser, attraktioner og andre, spiller en vigtig
rolle i forhold til at skabe spændende oplevelser for turisterne på deres ophold langs kysterne. De
bør derfor også omfattes af de nye muligheder, der ligger i lovforslaget.
Dansk Erhverv håber på, at man på sigt vil fortsætte arbejdet for at sikre endnu bedre rammer for
udviklingen langs den danske kyst og at foreliggende lovforslag er første skridt på vejen for at
gøre det endnu nemmere at drive turistvirksomheder langs kysterne.
Specifikke bemærkninger
§ 1, pkt. 5
–
anvendelse af overflødiggjorte havnebygninger til formål, der kan fremme turisme
mv.
Dansk Erhverv ser særdeles positivt på at man skaber nye muligheder for at skabe liv i overflødig-
gjorte havnebygninger til gavn for turismen. Vores havneområder er et stort aktiv, hvis vi bliver
bedre at udnytte dem til turismeformål. Det er oplagt, at man nemt og uden forudgående behov
for dispensation kan give virksomheder og andre, der har gode nye ideer til at skabe fx restaurati-
oner, overnatningsmuligheder og kulturtilbud, mulighed for at udvikle nye koncepter i de tomme
bygninger.
Mere liv i havneområder, der ikke længere er aktive, vil ikke kun være til gavn for turismen, men i
lige så høj grad være med til at skabe nye tilbud og oplevelser til befolkningen i lokalområdet.
Derfor er det glædeligt at det ligeledes gøres nemmere for foreninger, institutioner mv. at have
klubhuse, omklædningsfaciliteter mv. i området.
§ 1, pkt. 8
–
modernisering og udvidelse af toilet- og badefaciliteter i eksisterende sommerhuse
Det danske feriehusprodukt er særdeles populært blandt turister. Hvis vi også i fremtiden skal
kunne give turisterne muligheder for bo i feriehuse af høj kvalitet, der lever op til turisternes for-
ventninger, kræver det, at der i højere grad bliver mulighed for at modernisere toilet- og badefaci-
liteter i ældre sommerhuse og dette kræver i visse tilfælde en anvendelse af et større areal. Dansk
Erhverv er derfor glade for, at der i forslaget lægges op til at muliggøre dette.
§ 1, pkt. 8
–
lettere offentlig færdsel over stranden til havet
Det skal være muligt for alle
–
også borgere og turister med funktionsnedsættelser eller familien
med en barnevogn
–
at kunne færdes langs de danske kyster. Derfor er det godt, at der med dette
forslag lægges op til en bedre mulighed for anlæg af træfortove mv. langs strande. På sigt bør det
overvejes at udvide mulighederne for dette til større dele af naturområderne langs kysterne, såle-
des at tilgængeligheden til vores fælles natur bliver øget og den kan indgå som en endnu mere ak-
tiv del af oplevelsen for turister og borgere.
Side 2/4
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
§ 1, pkt. 8
–
Mulighed for opførsel af mindre anlæg til turismevirksomheder i tilknytning til eksi-
sterende bebyggelse
Der er et behov for at turismevirksomheder kontinuerligt kan udvikle deres tilbud til kunderne,
der stiller større og større krav til deres ophold langs den danske kyst. Med forslaget om at gøre
det nemmere at søge om tilladelse til etablering af mindre anlæg i tilknytning til eksisterende be-
byggelse på egen grund, imødekommer man dette behov og det er tiltrængt og særdeles positivt.
Det er dog en ærgerligt, at man i bemærkningerne til lovforslaget på forhånd definerer, hvilke ty-
per virksomheder, der primært kan forvente at få dispensation (hoteller mv. med bygninger truk-
ket væk fra stranden) og hvilke der ikke kan (strandcafeer mv.). Ved at formulere dette, udelukkes
visse virksomheder de facto fra mulighederne for dispensation, selvom mulighederne for at få di-
spensation i sidste ende må afhænge af den konkrete sag. Det foreslås derfor, at den pågældende
bemærkning slettes i det endelige lovmateriale.
§ 1, pkt. 8
–
mulighed for opstilling af faciliteter til brug for turismevirksomheders frilufts- og
ferieaktiviteter uden tilknytning til eksisterende bebyggelse
Turismevirksomheder skal kunne give deres kunder oplevelser tæt på naturen. Turister, der bru-
ger deres ferie langs den danske kyst, vil gerne kunne deltage i friluftsaktiviteter, der knytter sig
til netop denne natur og det tilbud skal turismevirksomheder kunne levere, hvis de skal være at-
traktive for fremtidens turister. Derfor har Dansk Erhverv set frem til at der med lovforslaget her
blev åbnet op for netop dette.
I
den politiske aftale ’Et Danmark i bedre balance’, der ligger forud for dette lovforslag, blev
der
lagt op til en nærmere undersøgelse af eksisterende turismevirksomheders muligheder for at
opnå dispensation til at opføre anlæg på deres ejendom, hvor disse anlæg ikke placeres i tilknyt-
ning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen. På baggrund af denne undersøgelse skulle
aftaleparterne fastsætte nærmere regler for dispensation, og der skulle efterfølgende udarbejdes
en bekendtgørelse. Dansk Erhverv havde håbet, at denne undersøgelse var færdiggjort på nuvæ-
rende tidspunkt. Desuden var forhåbningen, at den politiske drøftelse, der skal ligge til grund for
udformningen af de konkrete regler, var taget inden udarbejdelsen af lovforslaget, så der ikke ville
være behov for at vente på, at reglerne blev tilføjet i en bekendtgørelse efterfølgende. Dansk Er-
hverv opfordrer til, at hurtigst muligt får færdiggjort en eventuel undersøgelse, får taget den poli-
tiske drøftelse og udstedt en bekendtgørelse, så virksomhederne ved, hvilke udviklings- og udvi-
delsesmuligheder de har i den kommende tid.
§ 1, pkt. 8
–
mulighed for placering af faciliteter langs stranden for klubber, institutioner mv.
Ligesom det er tilfældet på havneområder, er det også glædeligt, at der lægges op til bedre mulig-
heder for foreninger, klubber mv. til at placere faciliteter til fx sportsaktiviteter langs strandene.
Som det også nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, så vil øgede aktivitetsmuligheder og mere
liv langs kysterne også komme turisterne til gode.
§ 1, pkt. 9
–
mulighed for ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på og ved havne
Side 3/4
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Dansk Erhverv er glade for, at man med lovforslaget muliggør, at der i visse tilfælde, hvor den
konkrete placering af havnen i forhold til byen lægger op til dette, kan åbnes op for at kommu-
nerne kan søge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på områder mellem havne og byzoner.
Dermed åbnes der op for etableringen af blandt andet overnatningsmuligheder og andre virksom-
heder til gavn for turismen i områderne. Det er oplagt, at disse områder, der i dag begrænser ud-
viklingen af en given by og af nye turismeprodukter i området, gøres til at aktiv for kommunen og
leverer nye arealer til vækst og udvikling.
Med venlig hilsen
Anne Fuglsang-Damgaard Sina
Politisk konsulent
Side 4/4
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0142.png
Styrelsen for vand- og naturforvaltning
Journalnr.: SVANA-400-00019
og
Kystdirektoratet
Journalnr.: 16/02555
Bytoften 2, 6800 Varde
79947435
Høringssvar til lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven
Varde Kommune har med stor interesse imødeset den nye
naturbeskyttelseslov.
Lovforslaget indeholder en række forenklinger og lempelser i forhold til
tilladelser for byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen og i mindre grad
klitfredningslinjen. Klitfredningslinjen er i dag gældende på hele
strækningen fra syd for Blåvand til Skagen langs Vestkysten. Af hensyn til
den fremtidige vækst og udvikling langs Vestkysten vækker det derfor
bekymring, at de nye bestemmelser for strandbeskyttelseslinjen ikke i et
vist omfang kommer til at gælde klitfredningszonen, hvor den hidtidige
restriktive administrationspraksis tilsyneladende fastholdes.
De nye bestemmelser inden for strandbeskyttelseslinjen vil forenkle
administrationen og forhåbentlig give en hurtigere sagsgang, så borgerne
vil opleve en større handlefrihed på egen grund i forhold til mindre byggeri
og indretning i egen have. Det er vores oplevelse, at problemstillingerne
inden for klitfredningszonen, på visse punkter, er sammenlignelige med
strandbeskyttelseslinjen og, at der inden for klitfredningszonen bør indføres
en lempeligere dispensationspraksis for så vidt angår anlæg til
offentlighedens brug.
Af lovforslaget følger, at klubber, foreninger og institutioner ved strande vil
få bedre muligheder for at etablere faciliteter og anlæg i tilknytning til
allerede eksisterende anlæg ved stranden.
Varde Kommune ser positivt på de nye muligheder for etablering af
faciliteter til rekreative formål. Det er dog uklart, hvordan lovforslaget
stiller turistfremmeprojekter, der ikke har en kobling til foreningslivet, men
derimod har til formål at øge den generelle oplevelseskvalitet ved fx de
store besøgsstrande. (I Varde Kommune fx Blåvand, Henne, Vejers og
Nymindegab). For mange kystkommuner ligger der et udviklingspotentiale i
at forbedre de eksisterende offentlige tilbud i forbindelse med strandbesøg.
Vi vil derfor opfordre til, at lovteksten og de tilhørende bekendtgørelser og
vejledninger tydeligt tilkendegiver rammerne for etablering af
besøgsfaciliteter rettet mod turister inden for strandbeskyttelseslinjen og
klitfredningszonen.
17-10-2016
Steven Hansen
Byplanlægger
Plan & Byudvikling
tlf.: 79947435
mail: [email protected]
Sagsnr.:
16/7001
Postadresse:
Varde Kommune
Bytoften 2, 6800 Varde
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0143.png
17-10-2016
Det drejer sig fx om faciliteter som toilet- og badeforhold,
forplejningszoner, grejudlejning og opsætning af materiel til diverse
strandaktiviteter rettet mod turister som fx volleyball net og lignende.
Sagsnr.:
16/7001
Ref.:
Steven Hansen
Side 2 / 2
Med venlig hilsen
Thomas Jaap
Direktør Plan, Kultur og Teknik
Varde Kommune
E
[email protected]
Preben Friis Hauge
Formand Udvalget for Plan & Teknik
Varde Kommune
E
[email protected]
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0144.png
$Reception
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
ADM Teknat/Sund fakultetskontor <[email protected]>
17. oktober 2016 12:49
SVANA hovedpostkasse
$Kystdirektoratet (kdi); Inge Marie Harksen
Aalborg Universitet svar vedr. J.nr. SVANA-400-0019 og 16/02555
Til Styrelsen for Vand- og Naturforvalting
J.nr. SVANA-400-0019 og
Til Kystdirektoratet
16/02555
Aalborg Universitet takker for muligheden for at afgive høringssvar. Aalborg Universitet har ingen kommentarer.
Venlig hilsen
Bisera Bratovic
Bisera Bratovic
Kontorf uldm ægtig
- Journalen | Kommunikationsafdelingen
Det Teknisk-Naturv idenskabelige Fakultet & Det Sundhedsv idenskabelige Fakultet
T: (+45) 9940 9646
|
Em ail:bb@adm .aau.dk
|
W eb: www.aau.dk
Aalborg Universitet |
Niels Jernes Vej 10
|
9220 Aalborg Øst | EAN: 5798000420632
Fra:
Lissi Mørch [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. september 2016 16:55
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Info-
Akademiraadet;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Danmarks
Vækstråd;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Nationalpark Thy; Nationalpark Mols Bjerge;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
1
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0145.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
SBi Statens Byggeforskningsinstitut, AAU;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
AAU/ESDH-
sekretariatet;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
høring - lovforslag - naturbeskyttelsesloven
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven i høring. Lovforslaget
vedrører naturbeskyttelseslovens bestemmelser om klitfredning og strandbeskyttelse, jf. § 8 og § 15 samt
sø- og åbeskyttelseslinjen, jf. § 16.
Bemærkninger til lovforslaget skal være Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Kystdirektoratet i
hænde senest mandag den 17. oktober kl. 12. Se nærmere herom i vedlagte høringsmateriale.
Med venlig hilsen
Lissi Mørch
Specialkonsulent| Naturforvaltning
+45 72544808|mobil 93587975|
[email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l
[email protected]
l
www.svana.dk
NATURSTYRELSEN ER NU DELT I TO
1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand- og naturområdet,
og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og
friluftsliv.
Besøg SVANA på
www.svana.dk
Besøg Naturstyrelsen på
www.nst.dk
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0146.png
Styrelsen for Vand og Naturforvaltning
[email protected]
Jour. Nr. SVANA-400-00019,
[email protected]
Jour. Nr. 16 / 02555
Vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om naturbe-
skyttelse
Akademisk Arkitektforening takker for det tilsendte materiale, og for
muligheden for at afgive høringssvar herom.
Helt overordnet mener Akademisk Arkitektforening af de danske
kyststrækninger, hører til nogle af Danmarks mest sårbare naturom-
råder. Derfor er det af afgørende betydning, at de åbne kyststræknin-
ger friholdes for nye anlæg og byggerier, og at den nuværende frie og
lige adgang til strandene bevares.
Arkitektforeningen er dog åben over for, at der ikke alle steder behø-
ver at være en 300-meters forbudszone. Nogle steder er der behov for
mindre - nogle steder mere. Forbudszonerne kunne med fordel vur-
deres individuelt på anbefaling af kommunerne selv, og derefter ved-
tages centralt.
Akademisk Arkitektforening bakker desuden op om sigtet om at sikre
større gennemsigtighed i reglerne, herunder at det bliver klart, hvad
der ikke kræver dispensation.
Bemærkninger til lovforslagets indhold
Ad 2.8.3 Lempelse af muligheden for dispensation
Arkitektforeningen anbefaler, at der indføres i bemærkningerne en
opfordring til at tage tidligere ansøgninger om dispensation med i
vurderingen, når en ny dispensationsansøgning behandles. Det skal
være med til at sikre, at der ikke bliver bygget adskillelige udhuse,
skurer eller pavilloner, som enkeltvis ikke skæmmer landskabet, men
som i en helhed kan skæmme det landskabelige udtryk.
Ad 2.9.2 Lempelse af muligheden for at få dispensation
–krav
om
tilknytning til eksisterende anlæg og lokalplanpligt for visse anlæg og
byggerier.
Arkitektforeningen er glade for at se, at der i bemærkningerne ligges
op til at al bebyggelse, skal opføres, så det falder ind i den omkringlig-
gende natur. Vi opfordrer til, at der i bemærkningerne ligeledes ind-
skrives at ny bebyggelse, skal tage udgangspunkt i den enkelte kom-
munens arkitekturpolitik.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0147.png
Ad 2.10.2 Lempelse af muligheden for at få dispensation
Arkitektforeningen er enige i, at turismevirksomheder skal have bedre
muligheder for at kunne opføre mindre anlæg på deres ejendom. Vi
opfordrer dog ministeriet til at være meget varsom og sikre, at lem-
pelsen ikke åbner op for at selv den mindste iskiosk, kan få dispensa-
tion til at anlægge en tennisbane. Vi anbefaler, at der indskrives i be-
mærkningerne, at turistvirksomhedens ansøgte udvidelse, skal være i
direkte relation til virksomhedens hovedaktivitet. Således at cam-
pingpladser kan få en swimmingpool, men iskiosker maksimalt kan få
borde-og-bænkesæt. Det er vigtigt, at være opmærksom på at dispen-
sationsafgørelser kan danne præcedens. Det anbefales derfor ligele-
des, at der indskrive i bemærkningerne, at dispensationerne ikke er
præcedensdannende.
Afsluttende
Akademisk Arkitektforening står til rådighed med uddybende kom-
mentarer og rådgivning i arkitektfaglige spørgsmål i forbindelse med
denne høring over lovforslag om lov om ændring af lov om naturbe-
skyttelse
Med venlig hilsen
Jesper Pagh
Direktør
Akademisk Arkitektforening
2
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0148.png
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning SVANA-400-00019
og
Kystdirektoratet 16/02555.
KL høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af
naturbeskyttelsesloven
KL fremsender hermed sine bemærkninger til udkast til lovforslag om
ændringer i naturbeskyttelsesloven. Sagen har endnu ikke været forelagt
til politisk behandling i KL, hvorfor der tages forbehold herfor.
Lovforslaget er imødeset af kommunerne med store forventninger, da en
modernisering af gældende bestemmelser indenfor
strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og sø- og åbeskyttelseslinjen
har stået højt på den kommunale ønskeliste de seneste år. Særskilt
udtrykt med KL’s udgivelse af ”Danmark i vækst og balance – 32
konkrete løsningsforslag for den fysiske planlægning” fra marts 2015.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændring af
planloven.
Der er derfor også med stor tilfredshed, at KL konstaterer at lovforslaget
på mange punkter imødekommer kommunernes ønske.
I det følgende gives en række overordnede budskaber til lovforslagets
enkelte afsnit. Efterfølgende uddybes de overordnede bemærkninger og
suppleres med mere detaljerede kommentarer til lovforslagets tekst.
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04746
Dok. ID: 2257676
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3753
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
Overordnede synspunkter
KL hilser med tilfredshed, at lovforslaget fastholder en stærk beskyttelse
af strande og klitter, men samtidig giver udvidede muligheder for at
udvikle havnebyerne, turismen og borgeres oplevelser på havne- og
strandarealer. Samtidig fastholdes en ansvarlig kommunal styring og
sikring af kysternes og klitternes naturkvaliteter gennem kravet om, at der
for større ændringer skal udarbejdes kommunale planer og i visse
tilfælde søges dispensation hos staten.
Lovforslaget giver mulighed for ændringer af strandbeskyttelseslinjens
forløb ved havne og byer. Det har længe været et ønske fra kommunerne
at få justeret linjernes forløb på disse punkter, og kommunerne ser frem
til at arbejde med de konkrete ønsker til ændringer.
Det er positivt, at lovforslaget åbner for, at foreninger får muligheder for
at deltage i udviklingen af aktiviteter på havne og langs kysterne. Det er i
kommunernes interesse at kunne samarbejde med og inddrage alle gode
kræfter i udviklingen af friluftslivets mange tilbud.
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0149.png
Dato: 17. oktober 2016
Det konstateres, at der i lovforslaget opretholdes en tydelig forskel på
muligheder for nye tiltag indenfor strandbeskyttelseslinjen hhv.
klitfredningslinjen. Også de muligheder, der gives kommunerne for at
udvikle adgang og turismen, er mindre indenfor klitfredningslinjen, end de
er indenfor strandbeskyttelseslinjen. Hvis denne forskel opretholdes, vil
det en række steder begrænse de muligheder, der ellers gives.
Sags ID: SAG-2016-04746
Dok. ID: 2257676
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3753
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
Uddybende bemærkninger
Mindre anlæg på havne og strande
§15b, stk. 2; §65b stk. 5
KL finder det positivt, at foreninger og klubber får mulighed for at etablere
faciliteter i havneområder, som nævnt i §15b stk.2, pkt. 1, og på
strandbeskyttede arealer som nævnt i §65b stk. 5. Det anbefales at
tydeliggøre rækkevidden af disse bestemmelser, så det eksplicit af
lovteksten fremgår, at også kommunerne kan gøre brug af alle
muligheder for ændringer.
Ens regler i klitfredede og strandbeskyttede områder
Lovforslagets §65b, stk. 3 punkt 6, stk. 5 og stk.6.
Det er positivt, at kommunerne i større omfang får mulighed for at
foretage tilstandsændringer, eksempelvis etablere gode adgangsforhold
langs strandene. Lovforslaget indeholder forskelle i de muligheder, der
gives i hhv. klitfredede og strandlinje beskyttede områder, hvilket som
allerede nævnt forekommer uhensigtsmæssigt.
Hensigten med disse bestemmelser er at give undtagelser fra det
generelle forbud om tilstandsændringer. Af bemærkningerne i afsnit 9.2
fremgår det, at nye faciliteter kan etableres ved eksisterende anlæg. Der
skelnes ikke mellem strand- og klitlinje. Langs den jyske vestkyst, er
denne nye mulighed dog stærkt begrænset, idet kysten er omfattet af
klitfredningslinjen, og undtagelsesbestemmelsen i stk. 6, kun gælder
”hvis anlægget placeres på stranden”.
KL opfordrer til, at, at der gives muligheder for at etablering af træfortov
(stk. 3 pkt. 6) gennem klitterne for at lette og styre adgangen. Det vil
være sandlugtsdæmpende, at besøgende benytter et sådant frem for
klitsandet, og det vil skabe adgang for gangbesværede.
Tilsvarende bør der ved kommunal planlægning kunne skabes
muligheder for faciliteter som nævnt i stk. 5, ved eksisterende anlæg,
også indenfor klitfredningslinjen.
Kravet om lokalplan og /eller landzonetilladelse
§65b, stk. 5, pkt. b.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at etablering af
omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af fx kajakker eller
fiskeudspyr, bålhytter, madpakkehytter, shelters mv. kan ske i tilknytning
til eksisterende anlæg på stranden (fx en parkeringsplads eller
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0150.png
vejnedkørsel). Det er dog en forudsætning, at kommunen forinden har
tilvejebragt en lokalplan for området.
Det er ifølge lovbemærkningerne til gengæld ikke hensigten, at mindre
byggerier som en lille toiletbygning eller opstilling af informationsskilte
eller et bord bænke-sæt, som ikke i dag kræver lokalplan, og som i dag
ville få en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal være omfattet af
lokalplanlægning.
Det skal i den forbindelse påpeges, at vurderingen af lokalplanpligt ifm. et
konkret byggeri eller anlæg foregår efter planlovens bestemmelser
herom. Derfor er det uhensigtsmæssigt, både ift. de kommunale
sagsgange samt ud fra hensynet til et klart og konsistent lovgrundlag, der
entydigt fastsætter, hvad der reguleres hvor, at der med denne
bestemmelse nu fastlægges lokalplanpligt efter planloven, i en
sektorlovgivning.
Konkret betyder dette, at kommunerne ikke fra sag til sag, og på
baggrund af et konkret skøn, kan foretage en vurdering af om det
ønskede projekt er lokalplanpligtigt. Eller sagt på en anden måde, så
indebærer bestemmelsen formentlig, at regel sættes over skøn.
Ligeledes må sætningen om, at mindre byggerier, som i dag ville få
dispensation efter strandbeskyttelseslinjen, ikke er omfattet af
lokalplanpligt, forventes at være vanskelig at administrere. Dette skyldes,
at man jo ikke med sikkerhed kan fastslå hvad der ville have fået
dispensation i et ikke længere gældende regelsæt.
Ændringer i strandbeskyttelseslinjen
§69, stk. 3
Muligheden for ændringer i strandbeskyttelseslinjen har længe været et
kommunalt ønske, og sekretariatet vil gerne kvittere for dette forslag.
KL opfordrer derfor til, henvisning til §69 stk. 3, at det præciseres, at
muligheden for at ophæve strandbeskyttelseslinjen også gælder i
tilfælde, hvor både byen og havnen ligger ud til kysten, men er adskilt af
et mindre ubebygget areal. Dette naturligvis når de landskabelige og de
konkrete bebyggelsesforhold på havnen og på kysten inddrages i
vurderingen.
KL ser afsluttende frem at modtage den økonomiske høring af
lovforslaget.
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04746
Dok. ID: 2257676
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3753
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Chefkonsulent Lars Kaalund
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0151.png
17. oktober 2016
J-nr.: 211808 / 2339498
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden vedrørende ovenstående lovforslag. Dansk
Byggeri ser en modernisering af planloven og de heraf følgende justeringer i loven om natur-
beskyttelse som et positivt og tiltrængt tiltag, og vi bakker op om øget fleksibilitet i lovgivnin-
gen for blandt andet kystbyernes og turismens udviklingsmuligheder. Dette kan medføre
øget vækst og velstand i hele Danmark.
Dansk Byggeri stiller sig positive over for, at det ikke længere skal være nødvendigt at søge
om dispensation for mindre anlæg i private haver som fx fritliggende terrasser og drivhuse.
Dette vil medvirke til lette livet som bosiddende i yderområderne og dermed sikre, at det er
muligt at bo og leve også i strandbeskyttede arealer af Danmark.
Ligeledes stiller vi os positive overfor udvidelsen af dispensationsmulighederne til anlæg, der
kan fremme turisme, både i forhold til allerede eksisterende turismevirksomheder og mindre
faciliteter i tilknytning til allerede eksisterende anlæg ved stranden. Dermed understøttes
mulighederne for at benytte de stedbundne kvaliteter i området i bestræbelsen på øget tu-
risme samtidig med udviklingen sker i respekt for ambitionen om ubrudte kyststrækninger.
Slutteligt hilser Dansk Byggeri muligheden for, at kommunerne kan søge om at ophæve
strandbeskyttelseslinjen på havne og på arealer mellem havnen og byen, hvor dette er hen-
sigtsmæssigt for byens vækst og udvikling. De store og mellemstore provinsbyer skal kunne
fungere som lokale vækstdrivere, og flere af disse rammes med de nuværende regler. Der-
med er det fornuftigt at disse byers udviklingsmuligheder forbedres, så både erhvervsliv og
beboere også fremadrettet finder det relevant at placere sig i disse byer.
Dansk Byggeri stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående bemærkninger,
såfremt dette ønskes.
Venlig hilsen
Dansk Byggeri
Maria Schougaard Berntsen
Nørre Voldgade 106
1358 København K
Telefon: 72 16 00 00
CVR-nr.:26 91 11 25
www.danskbyggeri.dk
[email protected]
Jyske Bank:
5032 - 0001028719
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0152.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0153.png
 L 122 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1715217_0154.png
Dorthe Lauritzen (dla)
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Kategorier:
Margit Lund Kristensen (mlk)
17. oktober 2016 15:00
$Journal
VS: høring - lovforslag - naturbeskyttelsesloven
Rød kategori
Fra:
Nina Löwe Krarup [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. oktober 2016 14:16
Til:
Lissi Mørch
Cc:
Gitte Jørgensen
Emne:
høring - lovforslag - naturbeskyttelsesloven
Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
(Nye muligheder for visse anlæg og indretninger på klitfredede arealer og inden for strandbeskyttelseslinjen samt
inden for sø- og åbeskyttelseslinjen)
Arbejdsmarkedets Feriefond har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Arbejdsmarkedets Feriefond
Nina Löwe Krarup, Direktør
3348 7000
1