Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
L 100
Offentligt
1732100_0001.png
Talepapir
Samråd vedrørende ministres mulighed for førtidspensionering i L
100
DET TALTE ORD GÆLDER
27. februar 2017
JUP/RIMAR/FRN
Indledende bemærkninger
Jeg er blevet bedt om at redegøre for indholdet og
konsekvenserne af de foreslåede ændringer af
ministervederlagsloven vedrørende ministres mulighed for
at gå på førtidspension. Jeg er desuden blevet bedt om at
redegøre for, hvorfor dette element kom med i
stemmeaftalen.
Inden jeg om lidt besvarer spørgsmålet, vil jeg fremhæve,
at lovforslaget er udarbejdet på baggrund af den politiske
aftale af 3. oktober 2016, som et bredt flertal af
folketingets partier har indgået.
Endvidere var der under 1. behandlingen af lovforslaget
opbakning til de foreslåede ændringer fra en række af de
partier, som ikke er en del af aftalen.
Jeg vil gerne understrege, at vi i dag alene taler om
ministres pension og vilkår. Der har tidligere hersket
nogen forvirring om reglerne for folketingspolitikere og
reglerne for ministre. Det er imidlertid to forskellige
regelsæt. Og i dag taler vi altså alene om reglerne for
ministre.
Der har også været nogen forvirring om begrebet
”førtidspensionering”. Jeg vil derfor allerede nu pointere,
at der med begrebet ”førtidspensionering” i lovforslaget
L 100 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 28. februar 2017, til finansministeren, og ministerens svar herpå.
1732100_0002.png
Side 2 af 5
ikke
menes en social førtidspension - det, der tidligere var
kendt som en invalidepension.
Der er derimod tale om en alderspension, der kan
udbetales før folkepensionsalderen mod et livsvarigt
førtidspensionsfradrag. Det vender jeg tilbage til senere.
Jeg vil begynde med at besvare den del af spørgsmålet, der
handler om bevæggrundene for, at ministre skal have
mulighed for førtidspensionering. Jeg vil herefter komme
ind på, hvad reglerne om førtidspensionering indebærer.
Redegørelse for bevæggrundene for, at muligheden for
førtidspensionering kom til at indgå i stemmeaftalen
Tidspunktet for udbetaling af ministerpension er blevet
ændret flere gange.
Ministerpension optjent før 1. januar 2000 er blevet
udbetalt efter den forhenværende ministers ophør af
eftervederlag, dvs. uanset ministerens alder på det
tidspunkt.
For ministerpension optjent i perioden fra 1. januar 2000
til 31. december 2006 udbetales pensionen, når den
forhenværende minister fylder 60 år.
For ministerpension optjent i perioden 1. januar 2007 til
31. marts 2017 udbetales ministerpensionen, når den
forhenværende minister når sin efterlønsalder.
Med lovforslaget hæves udbetalingstidspunktet for
ministerpension optjent fra 1. april 2017 til
folkepensionsalderen.
L 100 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 28. februar 2017, til finansministeren, og ministerens svar herpå.
1732100_0003.png
Side 3 af 5
Det betyder, at ministre, der optjener ministerpension fra
den 1. april 2017, som udgangspunkt skal vente til deres
folkepensionsalder med at få pensionen udbetalt.
Som bekendt vil folkepensionsalderen stige i takt med den
stigende levetid i befolkningen. Folkepensionsalderen vil
derfor også stige for ministre, der optjener pension fra den
1. april 2017.
For arbejdsmarkedspensioner – fx en pensionsordning i
Juristernes og Økonomernes Pensionskasse – gælder det,
at der er mulighed for udbetaling før folkepensionsalderen
mod et livsvarigt fradrag i pensionen.
Førtidspensionsfradraget skyldes, at pensionen skal
udbetales over flere år, end hvis pensionen først udbetales
ved folkepensionsalderen. Den længere udbetalingsperiode
finansieres derfor ved, at pensionen nedsættes med et
livsvarigt fradrag.
Muligheden for at gå på pension før folkepensionsalderen
mod en permanent nedsættelse af den årlige pension
gælder også for overenskomstansatte og for tjenestemænd.
Lovforslagets model med ministres mulighed for
førtidspensionering er altså en normalisering af
ministerpensionen i retning af øvrige
arbejdsmarkedspensioner.
Med lovforslaget får ministre derfor helt samme mulighed
som resten af befolkningen for at begynde
pensionsudbetaling før folkepensionsalderen mod et
livsvarigt fradrag i pensionen.
L 100 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 28. februar 2017, til finansministeren, og ministerens svar herpå.
1732100_0004.png
Side 4 af 5
Jeg vil derfor understrege, at muligheden for at gå på
pension før folkepensionsalderen
ikke
er en særlig model,
som alene ministre kan gøre brug af.
Det var således et politisk ønske blandt partierne bag
stemmeaftalen om, at ministre bliver sidestillet med resten
af befolkningen i forhold til muligheden for at få
pensionen udbetalt før folkepensionsalderen. Ligesom for
resten af befolkningen sker førtidspensionering dog med
et livsvarigt fradrag i pensionen.
Redegørelse for muligheden for, at ministre kan
førtidspensioneres
Jeg vil nu besvare den del af spørgsmålet, der handler om
indholdet og konsekvenserne af ministres mulighed for at
gå på førtidspension.
Med lovforslaget hæves pensionsudbetalingsalderen fra
efterlønsalderen til folkepensionsalderen. Dette gælder for
pension, der optjenes fra den 1. april 2017.
Det foreslås samtidigt, at ministre kan vælge at få den
samlede optjente pension udbetalt før
folkepensionsalderen mod et livsvarigt fradrag i pensionen.
Ministerpensioner beregnes på samme måde som
tjenestemandspensioner, og det er derfor foreslået, at der
anvendes de samme regler om førtidspensionsfradrag, der
gælder for tjenestemænd.
Ministerpensionen kan tidligst udbetales 5 år før
folkepensionsalderen.
Førtidspensionsfradragets størrelse afhænger af, hvor
tidligt ministeren vælger at få udbetalt pensionen.
L 100 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 28. februar 2017, til finansministeren, og ministerens svar herpå.
1732100_0005.png
Side 5 af 5
Fradraget er højere, jo tidligere pensionen kommer til
udbetaling før folkepensionsalderen.
Det
koster
altså mere at vælge at gå på pension, jo tidligere
man vælger det.
Lad mig give et eksempel – i runde tal:
Eksempel:
En forhenværende minister har ret til en livsvarig pension
på 160.000 kr. årligt ved udbetaling ved
folkepensionsalderen.
Hvis ministeren vælger at få udbetalt sin ministerpension 5
år før sin folkepensionsalder, nedsættes den livsvarige
pension med 34.000 kr. årligt til 126.000 kr. årligt.
Indtil ministeren får ret til sin folkepension, udbetales et
såkaldt ”under-folkepensionsalder-tillæg”, der 5 år før
folkepensionsalderen udgør 20.000 kr. årligt. Det vil sige,
at ministeren indtil sin folkepensionsalder modtager
146.000 kr. årligt.
Når ministeren når sin folkepensionsalder, udbetales den
livsvarige pension på 126.000 kr. årligt.
Førtidspensionsfradraget er altså livsvarigt. Med andre ord
så koster det at få sin pension udbetalt, før man når
folkepensionsalderen for ministre såvel for de
tjenestemænd, der allerede har muligheden.
Tak for ordet.