B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Undervisningsudvalget 2016-17
B 152 Bilag 1
Offentligt

SIML

Udvalgssekretariatet

Undervisningsudvalget

Graaesvej 27

DK-6700 Svendborg

Til +4572216500

[email protected]

gimacdk

Svendborg, den 4. april 2017

Bemærkninger til horing over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på

offentlige uddannelsesinstitutioner

SIMAC har løbende og tæt dialog med erhverv, medarbejdere, studerende og andre interessenter.

Det er vigtigt at

kunne

reagere

hurtigt

og fleksibelt på ønsker og behov fra disse centrale parter for

kontinuerligt at sikre de bedst mulige rammer for udøvelse af vores vision og mission.

Det er hensigtsmæssigt for SIMAC og de

øvrige

uddannelsesinstitutioner at have så stor frihed som

muligt til at indrette områder og lokaler samt brugen af disse i overensstemmelse med didaktiske

principper, varierende undervisnings- og læringsformer og meldinger om studentertrivsel mv.

Det er SIMACs vurdering, at vedtagelse af et forbud med bedenim ikke vil

frigive

eller friholde

væsentlige ressourcer.

SIMAC ser således intet behov for at indføre et generelt forbud mod bedenim eller anden

begrænsning af institutionemes dispositionsret.

Med venlig hilsen

Jesper em ardt

Direkt1r

Side i

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

uddannelses

forbundet

Dato 10.04.2017

Initialer FRJ

Folketingets undervisningsudvalg

Vedr.: Horing over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på

offentlige uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsesforbundet er ikke bekendt med at spørgsmål om bederum udgør noget pro

blem p nogen uddannelsesinstitutioner inden for forbundets mange undervisningsomr

der.

Desuden er det efter vores opfattelse ikke et spørgsmål, der bør lovgives om. Det bør

ligge indenfor det lokale rderum at vurdere, hvilke understøttende tiltag, der lokalt skal

til for at understøtte elevernes læring

Uddannelsesforbundet vil derfor anbefale, at der ikke lovgives p dette område.

Med venlig hilsen

Hanne Pontoppidan

Formand for Uddannelsesforbundet

Det er os med overenskomster og faglige fællesskabet

Uddannelsesforbundet

Nørre Farimagsgade 15

1364 København K

Tlf. +45 70 70 27 22

[email protected]

www.uddannelsesforbundet.dk

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

IT-U

n iversitetet

København

Udvalgssekreta riatet

Christiansborg

DK-1240 København K

Att. Iben Bryld Gaardmand

Udva lgssekretær for

Undervisningsudvalget

Direktionen

Direkte tlf.:

7218 5193

E-rnail:

[email protected]

]ournalnr.:

19. april 2017

Svar ang. høring over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på

offentlige uddannelsesinstitutioner.

11-Universitetet i København har ingen bederum eller andre religiøse faciliteter, idet 11-Universitetet i

København mener, at undervisning og udøvelse af enhver form for religion, ikke skal

sammenblandes.

Med venlig hilsen

Georg Dam Steffensen

Universitetsdirektør

IT-Universitetet i København

Rued Langgaardsvej 7

2300 København 5

\\fs4 .1 tu local\redirection\Georgds\Desktop\notater mv\breve\Sreve 2015\2015-03-1S aftale Københavns Kommune f2),docx

Rued Langgaords

vej

2300 København S

Tlf, 7218 5000

—

Fax 7218 5001

CVR 29057753

www.itu.dk

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

‘

Danske

Skoleelever

Danske Skoleelevers høringssvar til beslutningsforslag om forbud mod bede-

rum på offentlige uddannelsesinstitutioner

I Danske Skoleelever oplever vi i vores daglige kontakt med landets skoler, ikke nævneværdige ud

fordringer angående bederum eller lignende.

Vi er dog af den opfattelse, at uddannelse og religion i udgangspunktet ikke hænger sammen. I Dan

ske Skoleelever mener vi, at man, såfremt man vælger at forbyde bederum, i lignende sager bør gå

hele vejen og være konsekvente. Vi skal sikre en ligestilling af alle religioner i alle religionsaspekter

af folkeskolen.

Helt konkret vil det kræve, at man endegyldigt omdøber faget kristendom til religion, ligesom det

også må være forventeligt at de skoler, der måtte deltage i årlige julegudstjenester i forbindelse

med juleferien, også planlægger ture til andre religionsinstitutioner op til de pågældende religioners

højtider. Sidst men ikke mindst, mener Danske Skoleelever at religion er et personligt anliggende,

der ikke må ligge læringsvilkårene til last, hvorfor vi heller ikke ser at eleverne —fx i forbindelse med

konfirmationsforberedelserne skal have skemafri for at udøve religion, og det gælder uanset, om

det er kristendom, islam eller buddhisme.

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

CKFS

KRISTELIGT

FORBUND

AU. Folketingets Undeiwisningsudvalg

DER ENDE

PLADS TIL MENING

21.

april

2017

Kristeligt Forbundfor Studerende takkerfor mulighedenfor at blive hørt jfin. Udkast til forslag

til folketingsbeslutning om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitufloner.

Vi er imodforslaget og harfølgende kommentarer

til

bemærkningerne tilforslaget, hvor det

hedder:

“at Folketinget skal sikre, at alle offentlige uddannelsesinsfitutioner fra folkeskolen til de videregående

uddannelser forbydes at give plads til at indrette mm eller områder, som er tiltænkt udøvelse af religion,

uanset hvad man kalder et sådan mm (refleksionsmm, stillemm, bederum el.lign.).”

Vi stiller os uforstående over for en så formynderisk

tilgang

til den

på enhver skole ansatte

ledelse. Forslaget umyndiggor de lokale ledelser og udtrykker ikke andet end mistillid

til

deres evne til at vurdere, hvad der bedst tjener miljøet på den enkelte skole.

—

“Uddannelsesinstitutionerne skal

ikke

give plads til bedemm el.Iign., da sådanne steder gmndlæggende

ikke er forenelige med danske traditioner, hvor formålet med en uddannelsesinstitution er undervisning og

læring, ikke religiøs påvirkning eller udøvelse.”

Det er historieløst at bringe “danske traditioner” i spil som argument mod bøn i

skolen. Der

har indtil for ganske nylig været tradition for en salme og et Fadervor ved morgensamlinger

folkeskolen, mange steder holdes stadig juleafslutninger

den lokale kirke, der er et

årelangt og veletableret skole-kirke-samarbejde, og kristne studerende har siden KFS’

oprettelse

1956

haft vide muligheder for at mødes i

et ledigt lokale på skoler og bede en bøn

for skolens ansatte og studerende. Dette forslag er altså ironisk nok

fuldstændig modstrid

med danske traditioner og ikke

forlængelse af dem. Det havde således været redeligt, om

forslagsstillerne havde ytret ønske om at skabe nye traditioner. Dét er nemlig tilfældet her.

“Forslagsstillerne har den Hare opfattelse, at når man indretter flere og flere bederum på

uddannelsesinstitufionerne, er det samtidig et udtryk for en tendens til at tage flere religiøse hensyn,

hvilket forslagsstillerne ikke finder passende eller formålstjenstligt for en uddannelsesinstitution.”

Vi stiller os tvivlende over for vederhæffigheden i udsagnet, at “man indretter flere og flere

bederum” og vil gerne understrege, at vi ikke selv har eller kommer til at

ytre ønske om

særlige bederum. Vi er dog uenige

at man tager særlige religiøse hensyn på disse

få

skoler.

Man tager

stedet hensyn til, at mennesker er forskellige, og at alle er hele mennesker hele

tiden. Igen er ironien slående. Det er retteligt forslagsstillerne, der tager ‘særlige religiøse

hensyn’ blot med negativt fortegn. Der er på landets skoler mulighed for at samles om og

udtrykke sig omkring politik og kultur og alt muligt andet, men nu skal religion pludselig

skilles ud. Det er negativ særbehandling.

—

“Religion i Danmark er en privat sag, som vi ikke har tradition for at gøre offentlig og slet ikke som en del af

de offentlige uddannelsesinstitutioner.”

Igen

får forslagsstillerne misvisende henvist til traditionen. I Danmark har

har

tradition

for religionsfrffied og forsamlingsfrihed. Religion har traditionelt været en offentlig sag, og

er det til dels stadig endda

det formelt offentlige rum. Forbindelsen mellem staten og

folkekirken er formuleret

Grundloven, og derfor har

et kirkeministerium og Folketinget

selv åbner traditionelt med en gudstjeneste. Mere generelt fylder religion mere end

Ribevej 71, ødsted

7100 Vejle, Denmark

mai: [email protected]

web: www.kfs.dk

tlf. ÷45 35 438 282

fax +45 35 434 804

cvr-nr. 51027116

konto 9544-0004054954

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

OKFS

KRISTELIGT

FORBUND

nogensinde i den offentlige debat og mennesker udtrykker sig i

en lind strøm religiøst i musik, litteratur og alt andet inden for

PLADS TIL MENING

kunstens verden. Ikke mindre væsentligt er det at minde om,

at vore holdninger også informeres af det livs- og verdenssyn, vi har om det er religiøst

eller irreligiøst. Derfor mener vi, at gennemsigtighed er

Vigtigt

et demokratisk samfund,

hvorfor religion i det offentlige rum er et gode. Vi ønsker ikke et samfund, hvor nogle

bestemte holdninger og ytringer skal forbydes i det offentlige rum; tværtimod vil vi gerne

have dem frem munden fri og hånden bundet for først når alt er ude i det offentlige rum,

kan vi udforcfre og udfordres og derigennem alle blive

bedre

demokrater og medborgere for

hinanden.

—

“Endvidere er forslagsstillerne bekymrede for, om offentlige uddannelsesinstitutioner understøtter social

kontrol ved at indrette bederum. Der er eksempler på, at bederum på uddannelsesinstitutioner også giver

en mulighed for at kontrollere, om en elev eller studerende benytter disse bederum, hvilket må betegnes

som social kontrol.”

Vi er enige med forslagsstillerne i, at den uformelle, negative sociale kontrol skal

bekæmpes, men vi er stærkt uenige i, at det gøres bedst ved forbud, for hvad skal så ikke

forbydes? Der findes social kontrol i alle miljøer. Hvis der findes eksempler på social

kontrol ved skolefester, skal de også forbydes? Hvis der findes eksempler på social kontrol i

sportsklubber, skal de også forbydes? Vi er grundlæggende uenige i, at generelle forbud her

er vejen frem. Vi mener ikke, at man påvirker menneskers sindelag i positiv retning ved

forbud, men ved at lade dem opleve åbne fællesskaber, hvor der er plads til alle. Et forbud

mod religion på offentlige uddaimelsesinstitutioner vil være kontraproduktivt, for det

undergraver tiltroen til klassiske demokratiske værdier som ligeværd og åndsfrihed, der

hører til den dannelse, vi netop gerne vil give eleverne (også) i skolen. Hvis vi virkelig tror

på demokratiske værdier, så lad os praktisere dem og ikke indskrænke dem.

Mvh.

CLVi

ÇftA-V

Christian Rasmussen,

Generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende

christian(alcfs.dk

+45

Ribevej 71, ødsted

7100 Vejle, Denmark

mail: [email protected]

web: www.kfs.dk

tlf. +4535438282

fax +45 35 434 804

cvr-nr. 51027116

konto

9544-0004054954

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

B-SO$U

Folketinget

Udva Igssekreta riatet

Att.: udvalgssekretær, Iben Bryld Gaardmand

Christians borg

DK-1420 København K

Danske

SOSU•skoler

København, den 25. april 2017

Fælles høringssvar til Folketingets Undervisningsudvalg til høring over udkast til

beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner.

Danske SOSU-skoler er jf. grundlovens bestemmelser herom af den opfattelse, at religion og afvikling af

religiøse aktiviteter og ceremonier er og skal være en absolut privatsag. Af samme grund er skolerne ikke

pålagt at inddrage disse i hverken tilrettelæggelsen af undervisningen eller i planlægning af institutionens

fysiske rammer dog således, at der en frihed for de institutioner, der opererer på et specifikt

værdigrundlag, fx et kristent, til både at afvikle aktiviteter og afsætte fysiske rammer, der understøtter

deres erklærede værdigrundlag.

—

Danske SOSU-skoler har forståelse for det umiddelbare sigte i forslaget om at forbyde

særligt indrettede

bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner.

Da bøn og andre religiøse aktiviteter og ceremonier uanset religionen i øvrigt imidlertid ikke bør eller

kan forbydes ved lov risikerer et lovfæstet forbud mod bederum på institutionerne imidlertid at medføre,

at sådanne personlige og private religiøse aktiviteter udføres synligt for alle, hvilket er stik mod hensigten

på institutioner, hvor sådanne aktiviteter ikke udgør en integreret del af værdigrundlaget.

—

Problemet er, efter foreningens opfattelse, af et meget begrænset omfang, hvorfor lovgivning på området

synes unødig. Derfor anbefaler foreningen at lade det være op til de enkelte institutioners ledelse at

afgøre, i hvilken udstrækning man indenfor givne rammer kan og vil stille faciliteter til rådighed for

elevernes personlige fordybelse, herunder også deres udfoldelse af religiøse aktiviteter, således at disse

ikke forstyrrer eller påvirker andre elever af anden overbevisning.

Det bemærkes, at nogle institutioner har et værdigrundlag, hvor kristen andagt og gudstjeneste udgør en

integreret og naturlig del af de samlende aktiviteter. Et forbud mod bederum frygtes at ville kunne medføre

Danske SOSU-skoler og 6-SOSU

Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K

tlf. 42 41 35 01, e-mail: [email protected], [email protected]

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

utilsigtede og uønskede begrænsninger i disse institutioners muligheder for at udøve sådanne aktiviteter i

overensstemmelse med deres værdigrundlag.

Foreningen kan således ikke anbefale forslaget om et lovfæstet forbud på dette område.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Danske SOSU-skoler og B-SOSU

Vestergade

17, 2.

sal,

1471

København

tlf. 42 41 35 01, e-mail: [email protected], [email protected]

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Ungdommens Uddannelsesvejledning

København d. 26.april

DANMARK

Høringssvar vedrørende udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige

uddannelsesinstitutioner

Hermed fremsendes hØringssvarfra UU DANMARK. Hoslagte erfremsendt på mail til [email protected].

UU DANMARK takker for muligheden for at afgive høringssvar og meddeler, at vi ingen kommentarer har.

Med venlig hilsen

Mark Jensen

Formand for UU DANMARK

VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V.

UUDANMARK.DK

[email protected]

ICVR:

329178 01

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Høringssvar fra frie Skolers Lærerforening (fSL)

Vedr.

Høring over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på

offentlige uddannelsesinstitutioner.

Hermed fremsendes Frie Skolers Lærerforenings høringssvar i forhold til Høring over udkast

til beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner, og vi

takker samtidig for muligheden for at udtale os i denne sag.

Frie Skolers Lærerforening mener, det er forkert at indføre forbud mod forsamlinger

med et religiøst udgangspunkt, og om man vil lave bederum og lign, må fortsat være op

til den enkelte institution. FSL kan derfor ikke bakke op om forslaget.

I begrundelens for beslutningsforslaget, hedder det: “bederum på uddannelsesinstitutioner

også giver en mulighed for at kontrollere, om en elev eller studerende benytter disse bederum,

hvilket må betegnes som social kontrol”. Frie Skolers Lærerforening deler ønsket om at

bekæmpe social kontrol, men finder idéen om altomfattende forbud kontraproduktiv. Det

danske uddannelsessystem bygger på demokratiske principper og grundlæggende

frihedsrettigheder, hvilket, efter vores opfattelse, er det bedste værn imod ekstremisme og

social kontrol. Det er vigtigt at bevare tilliden til studiestederne og deres ledelser. Social

kontrol bekæmpes bedst med lokale løsninger og tillid til skolerne og ikke med én central

forbudsløsning, som trækkes ned over alle.

De frie skoler er et godt eksempel på et område, hvor det er helt grundlæggende, at

mennesker skal gives frihed til og mulighed for at indgå i religiøse, ideologiske og tilsvarende

fællesskaber, og det er vores klare opfattelse, at demokratisk dannelse og hensynet til frihed

og folkestyre netop understøttes ved, at man fastholder denne frihed både på det frie

skoleområde og i de offentlige institutioner.

—

Lovgiver bør ikke blande sig i, hvorvidt en skole eller uddannelsesinstitution vil stille

faciliteter af den art til rådighed for eleverne/de studerende, ligesom vi ikke mener, at

lovgiver skal beslutte, om man må fejre jul ved at gå i kirke med klassen.

Derfor skal der være frihed til at samles om noget, som man er fælles om, på sit studiested

uanset om det er tro, filosofi, et bestemt livssyn, politik, humanitært arbejde, sport, musik,

kunst eller andet. Så længe selvfølgelig man respekterer hinanden og praktiserer åbenhed og

ikke-tvang.

—

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Frie Skolers Lærerforening er uenige i forslagsstillernes ekskludering af religion fra

det offentlige rum og den danske tradition. Vi har i grundlovens paragraffer om

religionsfrihed og forsamlingsfrihed en veletableret og velfungerende dansk tradition,

hvor mennesker med fælles idéer også religiøse kan forsamles i åndsfrihed.

—

Forslagsstillerne vil med dette beslutningsforslag ramme veletablerede kristne foretagender

(fx Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), der har eksisteret siden 1956], såvel som nyere

eller mere spontane grupper, som ønsker at udøve deres religionsfrihed i henhold til

grundlovens §67-79. Hvis lovgivere med magt skal foretage yderligere regulering aftroende

menneskers religionsudøvelse, vil det kortslutte åndsfriheden.

Derfor bør det retteligt være en åndskamp, man bør besinde sig på. Vil man vinde kampen om

sindene, holdningerne og ideologierne, kan det ikke ske med folk, som man har kriminaliseret,

det fører snarere til sekterisme og ekstremisme.

Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed for spørgsmål i forbindelse med

ovenstående bemærkninger til beslutningsforslaget.

Næstformand Frie Skolers Lærerforening

lvi: 2758 1384

E: [email protected]

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Forbud mod bederum

på

offentlige

uddannelsesinstitutioner

Forslag til høringssvar fra MSK

Dansk Folkeparti har udarbejdet et udkast til et beslutningsforslag om forbud mod bederum på alle

offentlige uddannelsesinstitutioner.

Med beslutningsforslaget foreslår Dansk Folkeparti, at bederum skal forbydes på alle offentlige

uddannelsesinstitutioner.

Høringssvar fra MSK

Maskinmesterskolen København (MSK) finder det problematisk hvis Folketinget skal til at detailregulere

hvad de enkelte indendørsarealer på danske uddannelsesinstitutioner skal og ikke skal bruges til.

Det er skolens opfattelse, at sådanne beslutninger entydigt hører under skolens ledelse. MSK er en statsllg

selvejende institution og forbeholder sig som sådan retten til selv at bestemme over indretning og brug af

de lokaler som skolen råder over.

Skolens rektor er over for bestyrelsen ansvarlig for, at uddannelsesinstitutionen administreres i

overensstemmelse med vedtægterne, gældende lovgivning, de statslige løn-og ansættelsesvilkår og andre

aftaler samt de af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte givne anvisninger

På MSK har vi respekt for det enkelte menneske. Alle er ligeværdige individer og skal anerkendes som

sådan. Respekt bygger på en medmenneskelig ligeværdighed, men rummer samtidig plads til forskellighed,

forskellige normer og værdier.

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

ERHVERVSSKOLER

OG -GYMNASTER

LEDERNE

Udvalgssekreta riatet

Christiansborg

1240 København K

Den 27. april 2017

Vedrørende sags.nr.: 17-000298

Høring over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på

offentlige uddannelsesinstitutioner.

Høringssvar fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

beslutningsforslag.

—

Lederne (DEG-L) over ovennævnte udkast til

DEG-L finder det unødvendigt at lovgive på området, da DEG-L henviser til, at erhvervsskolerne er

selvejende institutioner. Derfor er det DEG-L’s opfattelse, at de enkelte skoler alene bør afgøre, hvorvidt

det ud fra lokale forhold er hensigtsmæssigt at indrette rum eller områder, som er tiltænkt til udøvelse af

religion (stillerum, refleksionsrum, el.lign.)

Venlig hilsen

Stine Holm

Uddannelseskonsulent

Bodil Hoier

Uddannelseskonsulent

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Roskilde Universitet

Rektorsekretariatet

Folketingets uddannelsesudvalg

Udvalgssekretariatet

Christiansborg

DK-1240 København K

DATO/REFERENCE

J0URNALNUMMER

DERES REFERENCE / JOURNALNUMMER

06.04.17

Vedr. HØring over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige

uddanne Isesi nstitutio ner

Roskilde Universitet takker Folketingets Uddannelsesudvalg for muligheden for at kunne

kommentere på det fremsatte beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige

uddannelsesinstitutioner.

Principielt mener Roskilde Universitet ikke, at forslaget om forbud mod bederum specifikt

rettet mod offentlige uddannelsesinstitutioner harmonerer med universiteternes selveje

status. Det er grundlæggende, at Roskilde Universitet selv kan beslutte forhold om indretning

og brug at fysiske faciliteter.

Universitetet som institution er baseret på høj grad af autonomi, frihed og ansvarlighed, både i

forhold til universitetets formål og administrative drift.

Roskilde Universitet påtager sig forpligtelse til og ansvar for at sørge for, at den frihed er reel og

ikke er underlagt nogen former for social kontrol. Universitetet har ikke behov for, at dette

ansvar indskrænkes og rammesættes af et forbud. Roskilde Universitet sætter det forhold, at

enhver idé skal kunne diskuteres, udforskes og anfægtes, meget højt.

Med venlig hilsen

Rektoratet på Roskilde Universitet

Hanne Leth Andersen, Rektor

Peter Kjær, Prorektor

Peter Lauritzen, Universitetsdirektør

UNIVERSITETSVEJ 1, Bygning 30A.2, POSTBOX 260, 4000 ROSKILDE

DIREKTE NUMMER: 4674-2894, E-POST: [email protected]

Roskilde Universitet CVR-nr.: 29 05 75 59

TELEFON:

TELEFAX:

4674-2000

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Høringssvar vedr, udkast til beslutningsforsiag om forbud mod bederum på

offentlige uddannelsesinstitutioner fra Svendborg Søfartsskole.

Svendborg, den 25. april 2017

Svendborg SØfartsskole modtog med bekymring nyheden om, at Marie Krarup sammen med ni Øvrige

medlemmer fra Dansk Folkeparti har fremsat et forslag om forbud mod bederum på offentlige

udda nnelsesinstitutioner.

Svendborg Søfartsskole er en veletableret skole i Svendborg, der tilbyder maritime grunduddannelser. Vi er

også en skole med mange traditioner, som er dybt forankret i, hvad vi ser som bærende for dansk kultur:

Nemlig hØjskoletanken om dannelse, uddannelse og åndsfrihed og de kristne værdier, der har været med til

at gøre Danmark til det land, vi har i dag. Skolen blev oprettet for 110 år siden af Broderkredsen på Havet,

en forening af kristne skibsførere, som ønskede at bibringe de unge søfolk dannelse (kendskab til bibelen

og salmesang) og uddannelse (lære dem at læse, skrive og begå sig sikkert til søs).

Denne tradition og disse tanker har vi holdt i hævd i lige så mange år, som skolen har eksisteret. Vores

værdigrundlag er gennemsyret af de kristne værdier om menneskeværd og næstekærlighed. Vi sætter

Dannebrog med det hvide kors på den røde dug hver dag, vi holder morgensamling med salmesang og

Fadervor og vi udruster vores elever til et liv på søen med alt, hvad det kræver af håndværksmæssige

kompetencer og sikkerhedsmæssig forståelse. Vi Ønsker at give dem en køjesæk med, hvor uddannelse går

hånd i hånd med en bred kulturel forståelse. En forståelse, vi tror på, er bedst funderet i, at de kender den

kultur, de kommer fra, således at de ikke bliver skræmt af mødet med andre kulturer og religioner. Og

danskhed kan som vi ser det ikke skilles fra kristendommen og den påvirkning, den har haft på dansk

historie, samfundsudvikling, uddannelse og kultur.

—

Selvom eleverne ofte oplever dette at starte dagen med fællessang og Fadervor som noget ukendt og

uvant, så ender de fleste med at sætte pris på denne rolige start på dagen med mulighed for refleksion.

Modstand mod at deltage har vi aldrig oplevet fra fx vores muslimske elever.

—

Eleverne, vi uddanner, er på vej ud i en globaliseret verden og et multikulturelt fællesskab om bord på

skibe, hvor ateister, kristne, muslimer og hinduer bare for at tage nogle eksempler skal kunne eksistere

side om side. Vi oplever at åbne deres øjne for, at religion ikke er et privat anliggende men i den grad

påvirker alle mennesker og er til stede i det offentlig rum over hele verden. Det påvirker den måde, vi

tænker og taler på og den måde vi indretter vore samfund og fællesskaber på.

—

Vi prøver at udstyre dem med en ballast ved at lade dem møde en religiøs praksis, som de fleste ikke er

vant til, ej heller måske Ønsker at tage til sig, men som i sidste ende giver dem en bred kulturel forståelse.

Vi ser det som en del at elevernes demokratiske dannelse, at de møder den danske og kristne kultur her på

stedet samtidig med at vi har respekt for, at de måtte have en anden overbevisning, som de ønsker at

praktisere også. Det er efter vores bedste overbevisning sand åndsfrihed respekt for alle uden at give køb

på vores eget. Vi ser ikke denne respekt som et spørgsmål om at tage religiøse hensyn. Det bunder i et

ønske om at skabe demokratiske, rummelige og reflekterede borgere, der kan fungere i en multikulturel og

global verden.

—

At der skulle oprettes flere og flere rum til denne praksis, er ikke noget, vi kan genkende her på stedet.

Morgensamlingen foregår i skolens fælles spisesal. For en kostskole som vores ville det desuden være en

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

radikal overskridelse afvores elevers frihedsrettigheder og privatliv, hvis vi stiller krav om, hvad deres

private værelse som vi stiller til rådighed for dem under deres ophold bliver brugt til. Det vil ikke være

muligt for os at håndhæve, om disse rum bliver brugt til personlig religiøs praksis. Og vi Ønsker heller ikke at

gøre det. Vores elever har ligeledes fri adgang til skolens lokaler i deres fritid og vi spørger ikke, om de

laver lektier, Øver tuba, drøfter politik, mediterer, beder eller har bibelstudie. Skolen er deres hjem under

deres skoleophold, og som sådan skal de kunne frit bevæge sig her sålænge de følger skolens

ordensregler og dansk lovgivning.

—

Med ven

Jens rederiksen

Forstander, Svendborg Søfartsskole

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Til Folketingets undervisningsudvalg,

CBS har et “andagtsrum/worship room”. Vi har ingen viden om hvor ofte det benyttes og af hvem. På CBS

har vi ikke kendskab til konflikter eller udøvelse af “social kontrol” i forbindelse med rummet. Vi ser derfor

intet behov for lovgivning på området. Vi ser generelt intet behov for central regulering af områder/forhold

som fint kan håndteres lokalt.

En beskrivelse af rummet findes her: http://medie.cbs.dk/andagtsrum-til-ro-og-fordybelse

I forbindelse med seneste debat om bederum talte pressen med forskellige studerende på CBS, der

benytter andagtsrummet. De studerende udtrykte tilfredshed med at CBS stiller et sådant rum til rådighed.

http://www.dr.Uk/nyheder/politik/cbs-studerende-om-bederum-et-lille-rum-der-goer-mange-glade

CBS ønsker at have et campusmiljø, der understøtter en studiekultur, hvor studerende ikke kun er på

campus, når de har undervisning. Derfor stiller CBS udover grupperum og læsepladser lokaler til

rådighed for mange aktiviteter, der ikke er direkte relateret til undervisning og forskning. Af sådanne

aktiviteter kan nævnes filmvisning, dans, vinsmagning, fitness, kunst, debat, iværksætteri, cafe, fester og

meget andet. CBS stiller også lokaler til rådighed for studenterpræsterne fra Frederiksberg provsti.

—

CBS har mange ansatte og studerende fra andre kulturer end den danske. Vi har derfor valgt at stille

andagtsrum til rådighed for dem, der måtte føle behov for at benytte det. Et forbud mod bederum o. lign.

vil derfor medføre at nogle ansatte og studerende får en dårligere oplevelse af campusmiljøet på CBS.

Venlig hilsen

Kind regards,

ANDERS JONAS RØNN PEDERSEN

Special konsulent

PRESIDENTS OFFICE

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

Kilevej 14

Room K181

2000 Frederiksberg

Denmark

Tel.: +45 3815 3815

Mob.: +45 2479 4419

air.Iscbs.dk

dii,

A CENTURY OF BUSINESS IN SOCIETY

Visit 100.cbs.dk

#CBScphlOO

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

DSF

Undervisningsudvalget

27.

DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD

april

2017

NRING OVER UDKAST TIL B[S[UININGSFORSLAG OM FORDUD MOD DEDERUM PÅ

OFFENTLIGE UDDANNELS[SINSTITUIIONEII.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har med interesse læst udkast til beslutningsforslag om forbud

mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. DSF er modstander af forslaget.

DSF er uforstående overfor behovet for et forbud mod bederum (herunder refteksionsrum, stillerum, og

lignede). Samtidig ser DSF forslaget som en uhensigtsmæssig indgriben i institutionernes selvstyre.

DSF har i forbindelse med den tidligere offentlige debat af et forbud med bederum forhørt sig grundigt

hos vores medlemsorganisationer, de lokale studenterråd på de lange videregående uddannelser.

Institutionerne har bederum i et varierende, men overordnet set begrænset, omfang. Ingen af vores

medlemsorganisationer har kendskab til nogen form for problemer med bederummene. Ligeledes har

Danske Universiteter forhørt sig ved de respektive universitetsledelser, der heller ikke har kendskab til

problemer med bederum. Tværtimod anvendes lokalerne, udover til bøn, til en bred vifte af formål,

såsom meditationskurser, mindfulness, afslapning mm., til glæde for mange studerende og ansætte.

DSF mener derfor, at forslaget bygger på en ikke eksisterende problemstilling. Skulle der opstå

problematikker i forbindelser med bederum, håndteres sådanne også bedst lokalt på institutionen. DSF

anser derfor et centralt forbud, som uhensigtsmæssigt under alle omstændigheder.

Autonomien og det lokale handlerum for universiteterne og de kunstneriske institutioner mv, ligger

DSF meget på sinde, og en central regulering af hvad bestemte lokaler på institutionerne må anvendes

til, er et væsentligt brud på dette. Set i lyset af at landets universiteter netop skal dyrke den fri tanke

forekommer det paradoksalt at forbyde bestemte tanker i visse lokaler.

DSF bemærker, at forslagsstiller fremhæver, at udøvelse af religion skal være en privat sag og ikke

fremstilles offentligt. Bederum kan dog netop sikre at udøvelsen af religion foregår afsides og mere

privat, således at andre på institutionen ikke konfronteres uønsket med dette. Samtidig kan bederum

være med til at gøre vores uddannelsesinstitutioner tilgængelige for alle typer af studerende, også dem

der ønsker at praktiserer religion i dagligdagen.

På vegne af Danske Studerendes Fællesråd

Mads Hareskov Jørgensen

Uddannelsespolitisk Næstformand

Tlf.:

+45 28

E-mail: madsdsfnet.dk

Side iaf

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

SKOLE

FORÆLDRE

Udvalgssekretariatet

Udvalgssekretær Iben Byld Gaardmand

Christiansborg

1240 København K

Via mail [email protected]

Skole og Forældre

Kvægtorvsgade i

1710 København V

Tlf. 3326 1721

Fax 3326 1722

[email protected]

www.skole-foraeldre.dk

28. april 2017

Ref. 17-000298

Høringssvar over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige

uddannelsesinstitutioner

Forældreorganisationen Skole og Forældre takker for tilsendte udkast til beslutningsforslag.

Skole og Forældre er ikke bekendt med at der er indrettet bederum på folkeskoler i dag, derfor mener

Skole og Forældre, at et forbud mod bederum ikke pt. vil påvirke folkeskolens arbejdshverdag og

heller ikke vil betyde noget i retning af ændrede muligheder og udfordringer.

Med venlig hilsen

Mette With Hagensen

Formand for Skole og Forældre

Dir. tlf 3171 6378

mwhskole-foraeIdre.dk

Morten Kruse

Sekretariatschef for Skole og Forældre

Dir. tlf 3063 0807

mk(äskole-foraeldre.dk

LANDSORGANISATION FOR FORÆLDRE I FOLKESKOLEN

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Danmarks

Private 5 Ler

grundskoter &

gymnasiet

København d. 28. april 2017

Til

Folketingets Undervisningsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Fremsendt som e-post til

[email protected]

med følgende angivelse i emnefeltet:

“Høring—Forbud mod bederum. Danmarks Private Skoler”.

Høringssvar vedrørende beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutio

net

I høringsbrev af 31. marts 2017 anmoder Undervisningsudvalget om eventuelle bemærkninger vedrørende

ovenstående.

Foreningen Danmarks Private Skoler

synspunkter til kende.

Vi har følgende bemærkninger:

Som forening for private grundskoler og gymnasier hæfter vi os naturligvis ved, at forslaget er rettet mod

offentlige uddannelsesinstitutioner. Foreningen er grundlæggende bekymret for tiltag, hvad end de er ret

tet mod offentlige eller frie institutioner, der direkte eller indirekte kan være med til at indskrænke friheds

rettighederne i Grundloven og Menneskerettighedskonventionen, herunder retten til religionsfrihed.

Vi vil ikke undlade at påpege, at et forbud som foreslået, på de frie, private grundskoler og gymnasier, ville

være i dyb modstrid med den grundlovssikrede ret til at vælge et holdnings- og værdibaseret undervis

ningstilbud. De frie skoler kan i deres undervisning og virke bygge på bestemte religiøse eller andre livsan

skuelser eller politiske opfattelser.

Mangfoldigheden blandt de frie, private skoler er vigtige udtryk for, den danske demokratiopfattelse og at

frihedsrettighederne er centrale værdier i det danske samfund. De tre grundpiller som historisk og nutidigt

er afgørende for de frie skoleformer er forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden: Forældreretten

kan føres tilbage til 1100-tallet og forstås i dag som forældrenes ret til at bestemme, hvordan deres barn

skal opdrages og undervises. Oprindelig handlede forældreretten om børns religiøse opdragelse. Mindre

talsretten er en del af den demokratiforståelse, som blev herskende i Danmark med Grundloven i 1849 og

handler om, at flertallet har bestemmelsesretten, men at der skal tages udstrakt hensyn til mindretallene

og deres mulighed for at leve i overensstemmelse med deres livssyn og samfundsopfattelse. Skolefriheden

indebærer, at Danmark, med baggrund i mindretalsretten, har undervisningspligt og ikke skolepligt. Skole-

friheden indebærer også den idémæssige frihed; de frie skolers ret til frit at vælge en bestemt religiøs, filo

sofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke.

I praksis har mange frie, private, skoler “rum” tiltænkt til udøvelse af religion. Fx de katolske skoler, der er

startet af nonne- eller munkeordener med tilknyttede kirker og kirkerum (Eksempelvis Skt. Ansgars Skole,

Skt. lbs Skole m.fl.).

—

grundskoler og gymnasier takker for muligheden til at give vores

Vi er organisationen for private grundskoler, gymnasier og studenterkurser fordelt over hele Oanmark. Pâ vores skoler har godt 65000 eLever deres

daglige gang og undervisning. Vi udvikler muligheden for at drive frie skoler, der uddanner og danner børn og unge til fremtidens fællesskaber.

www.privateskoter.dk

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Danmarks Private 5 Ler

grundskoter &

gymnasiet

Foreningen anerkender ikke den præmis, der fremgår af bemærkningerne til forslaget, at udøvelse af reli

gion er uforeneligt med danske skoletraditioner. De danske skoler påbegyndte deres historie i 800-tallet.

Den første form for undervisning på dansk grund var sandsynligvis benediktermunken Ansgars oplæring af

12 drenge som forkyndere af det kristne budskab. Man kan tydeligt følge sporene af den religiøse indfly

delse i den danske skolehistorie, helt frem til i dag i formålet for faget kristendom i folkeskolen.

Vi er naturligvis modstandere af social kontrol, men mener, at de enkelte institutioner kan forebygge og

håndtere dette uanset et forbud mod et fysisk rum.

Foreningen er bekymret over den regulering, der ligger i tiltaget og mener, at det lokalt kan skabe lige så

mange udfordringer som de i forslagsbemærkningerne antydede fordele, at der centralt er nedlagt forbud

mod rum eller områder tiltænkt udøvelse af religion. Beslutningen om, hvorvidt der bør være refleksions

rum, stillerum, rum for bøn eller personlig fordybelse bør være lokalt forankret.

Retten til det individuelle valg, retten til det lille fællesskab i det store fællesskab kræver beskyttelse. Det er

naturligt, at det er statens og demokratiets opgave at respektere og værne om netop det. Demokrati er

bla. en politisk styreform, baseret på åbenhed over for forskellige politiske ideologier og religiøse trosret

finger. Universelle værdier som menneskerettigheder, tolerance, lighed for loven m.v. er etiske værdier,

som det i et demokrati er vigtigt at forsvare og stå fast på.

Foreningen støtter ikke forslaget om forbud mod bederum mv.

Vi står naturligvis til rådighed for uddybende svar, såfremt det måtte ønskes.

På foreningens vegne,

Karsten Suhr, formand

[email protected]

Danmarks Private Skoler

Ny Kongensgade 15, 3.

1472 København K

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Danske Professionshejskoter

University CoUeges Denmark

J.NR.: 2015-0073/141757

Ret:

j1ipttue-dk dk.

-p45 3338 22 00

26. april 2017

Horingssvar vedr. horing fra Folketingets Undervisningsudvalg over forbud

mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner

Danske Professionshøj skoler takker for invitationen som høringspart i høringen fra Folketingets

Undervisningsudvalg over forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Vi har følgende

bemærkninger:

Hos Danske Professionshøj skoler er der 4 institutioner, der har et bederum. Delle høringssvar tager

udgangspunkt i kommentarer fra fire institutioner; UCN, VIA, UCC og Maskinmesterskolen København. På

UCN og UCC betegnes rummene som refleksionsrum, mens det på VIA betegnes som bederum/chapel.

Danske Professionshøj skoler oplever generelt, at studerende forstår at bruge refleksionsrummene

hensigtsmæssigt. Der opleves dertil ingen problematikker i forbindelse med rummene. Rummene anvendes i

forskellige sammenhænge religiøse, såvel som ikke religiøse. De er ikke forbeholdt enkelte grupper, men

er åbent for alle studerende der har brug for et rum at trække sig tilbage i. Der er således heller ikke oplevet

nogen form for socialkontrol eller eksklusion i relation til rummene.

—

Ved at etablere et åbent rum for alle studerende er der givet mulighed for, at man kan henvise de studerende

til et specifikt lokale, frem for at afslapning, tilbagetrækning og praktisering af tro, skal foregå i det

offentlige rum på gangene, i kælderen eller lignende. Rummene er på denne vis et sted, der understøtter

mangfoldighed og et godt studie- og arbejdsmiljø på campus, hvorfor vi finder dem nødvendige og

fordelagtige at have.

Danske Professionshøjskoler består afstatslig selvejende institutioner og forbeholder sig som sådan retten til

selv at bestemme over indretning og brug af de lokaler som institutionerne råder over. Lovforslaget vil efter

vores opfattelse indskrænke institutionernes ledelsesret og dermed muligheden for fortsat, at indrette vores

institutioner så de afspejler en respekt for mangfoldigheden.

Med venlig hilsen

Harald Mikkelsen

Formand

Vestergade 17 st.

ty.

1471 København K

uc-dkuc-dk.dk

uc-dk.dk

+45 3338 2200

SIDE i AF I

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

SKOLELEDER

FORENINGEN

København, den 28april 2017

Ref. nr.: 17-000298

Folketingets Undervisningsudvalg

Udvalgssekretariatet

Christiansborg

1240 København K

Høring over udkast til beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige

uddannelsesinstitutioner

Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedr, ovennævnte

beslutn ingsforslag.

Skolelederforeningen har ingen kommentarer til beslutningsforslaget, da forslaget i praksis ikke har nogen

relevant betydning for folkeskolen.

Med venlig hilsen,

Claus Hjortdal

Formand

Snaregade io A

1205

København K

7025

ioo8

skotetedernecskotetederne.org

www.skotetederforeningen.org

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Undervisningsudvalget, Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5761

LOHO@ H U MANRI GHTS.DK

M ENNESKERET.DK

DOK. NR. 17/00851-2

28. APRIL 2017

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL

FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD BEDERUM

PÅ

OFFENTLIGE UDANNELSESINSTITUTIONER

Folketingets Undervisningsudvalg har den 31. marts 2017 sendt

beslutningsforslag om forbud mod bederum på alle offentlige

uddannelsesinstitutioner i høring med henblik på, at relevante

interessenter kan bidrage med viden om, hvordan et eventuelt forbud

mod bederum vil påvirke deres arbejdshverdag samt hvilke muligheder

og udfordringer, det kan give.

Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.

SAMMEN FAT N ING

Et forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner udgør et

indgreb i tros- og religionsfriheden og andre grundlæggende

menneskerettigheder, der er beskyttet i henholdsvis Grundloven og

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Såfremt

beslutningsforslaget vedtages, bør der i lovforslaget derfor foretages en

grundig gennemgang af det foreslåede forbuds forenelighed med

Grundloven og menneskerettighederne.

Udøvelse af tros- og religionsfrihed er ikke en absolut rettighed og kan

derfor begrænses, såfremt visse kriterier opfyldes. Indgreb i

rettigheden forudsætter, at indgrebet er nødvendigt i et demokratisk

samfund af hensyn til blandt andet at beskytte den offentlige orden

eller andres rettigheder og friheder.

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

I Danmark har der historisk været en tradition for at give plads til

religiøse udtryk i det offentlige rum, herunder også

uddannelsesinstitutioner. I en dansk kontekst vil et forbud således ikke

nødvendigvis kunne anses for nødvendigt af hensyn til at beskytte den

offentlige orden eller andres rettigheder og friheder.

Instituttets hovedanbefalinger er,

•

at ministeriet foretager en udførlig analyse af de menneskeretlige

konsekvenser af forbuddet, herunder en grundig

proportionalitetsafvejning i de tilfælde, hvor udkastet fører til et

indgreb

den menneskeretlige beskyttelse,

at Undervisningsministeriet, såfremt beslutningsforslaget vedtages,

inddrager alle relevante interessenter i formuleringen af et

lovforslag, herunder ledelse og medarbejdere på

uddannelsesinstitutioner, brugere af bederum og andre studerende.

at der iværksættes en kortlægning af danske

uddannelsesinstitutioners praksis i forhold til bederum og andre

former for religionsudøvelse

•

UDKASTETS FORMÅL

Med udkastet Ønsker forslagsstillerne at forbyde alle offentlige

uddannelsesinstitutioner fra folkeskolen til de videregående

uddannelser at give plads til at indrette bederum eller områder, som

er tiltænkt udøvelse af religion, uanset hvad man kalder et sådant rum

(f.eks. stillerum, refleksionsrum, meditationsrum, eller andagtsrum).

—

Forslagsstillerne begrunder forbuddet med, at “[rjeligion i Danmark er

en privat sag, som vi ikke har tradition for at gøre offentlig, og slet ikke

som en del af de offentlige uddannelsesinstitutioner. Ønsker man at

bede, kan man gøre det for og med sig selv.”

Endvidere er forslagsstillerne bekymrede for, “om offentlige

uddannelsesinstitutioner understøtter social kontrol ved at indrette

bederum. Der er ifølge forslagsstillerne eksempler på, at bederum på

uddannelsesinstitutioner også giver en mulighed for at kontrollere, om

en elev eller studerende benytter disse bederum, hvilket må betegnes

som social kontrol.”

2/9

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Institut for Menneskerettigheder skal generelt bemærke, at der i de

senere år er blevet stillet en række forslag, der griber ind i tros- og

religionsfriheden. Flere af disse forslag berører i praksis primært

religiøse (særligt ikke-kristne) minoriteters tros- og religionsfrihed.

Individer tilhørende de berørte religiøse minoriteter samt de berørte

trossamfund som kollektive enheder kan på grund af rækken af mulige

indgreb opfatte deres individuelle og kollektive tros- og religionsfrihed

som alvorligt indskrænket.

FN’s Særlige Rapportør for Iros- og Religionsfrihed anbefaler

sin nylige

rapport til Danmark’, at regeringen med henblik på at styrke tros- og

religionsfrihed for religiøse minoriteter i Danmark arbejder for “en

mere inkluderende forståelse af dansk identitet” og styrker “forståelsen

mellem forskellige grupper i samfundet.” For at virkeliggøre disse

anbefalinger er det efter Instituttets mening nødvendigt, at lovgiver

søger løsninger, der ikke marginaliserer religiøse minoriteter. I sådanne

bestræbelser er dialog med de relevante religiøse minoriteter af

afgørende betydning, herunder i forbindelse med diskussionen eller

forberedelsen af retlige eller øvrige initiativer. Desuden er det

nødvendigt, at lovgiver nøje overvejer relevans, nødvendighed og

aktualitet forud for retlig regulering fx i form af et forbud mod bederum

på offentlige uddannelsesinstitutioner.

•

Instituttet anbefaler derfor, at Undervisningsministeriet, såfremt

beslutningsforslaget vedtages, inddrager alle relevante interessenter

i formuleringen af et lovforslag, herunder ledelse og medarbejdere

på uddannelsesinstitutioner, brugere af bederum og andre

studerende.

Indledningsvis gengives en kort opregning af de relevante

menneskerettigheder. Herefter redegøres for instituttets

bemærkninger og anbefalinger.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Et eventuelt forbud mod bederum berører hovedsageligt tros- og

religionsfriheden, som er beskyttet i henholdsvis Grundloven og i en

‘Rapporten er tilgængelig her:

https ://docu ments-dds

ny.u n .org/doc/U N DOC/G EN/G 16/442/36/PDF/G 1644236. pdf?Open Ele

ment

3/9

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

række internationale konventioner og erklæringer, herunder især i

EMRK artikel 9 (tros- og religionsfrihed). Herudover berører forbuddet

ytrings- og forsamlingsfriheden samt diskriminationsforbuddet.

TROS- OG RELIGIONSFRIHED

Grundlovens § 67 beskytter religionsfriheden. Det centrale i

bestemmelsen er beskyttelsen af “gudsdyrkelsen”, herunder

gudstjenester, religiøs forkyndelse, undervisning, bøn, dåb m.v.

Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er imidlertid ikke absolut, idet

lovgivningsmagten kan begrænse friheden, hvis gudsdyrkelsen strider

mod sædeligheden (dvs, den offentlige moral) eller den offentlige

orden. Denne begrænsning skal være proportional.

Artikel 9, stk. 1, i EMRK beskytter ligeledes tros- og religionsfriheden.

Bestemmelsen beskytter enhver persons ret til at tænke frit og enhvers

ret til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne rettighed beskytter

blandt andet friheden til enten alene eller sammen med andre,

offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem blandt andet

religiøs forkyndelse. Tros- og religionsfriheden i artikel 9 kan

begrænses. Indgreb i rettigheden forudsætter imidlertid, at indgrebet

er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af

hensyn til blandt andet at beskytte den offentlige orden eller andres

rettigheder og friheder, jf. bestemmelsens stk. 2. Dette indebærer

blandt andet, at indgreb skal være proportionale. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD) har afsagt en række domme, der

afgrænset artikel 9’s anvendelsesområde.

[MD har ikke haft lejlighed til at tage stilling til, om et forbud mod

bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner er i strid med tros- og

religionsfriheden. Instituttet bekendt er der heller ikke i andre

europæiske lande vedtaget et sådant generelt forbud mod bederum på

offentlige uddannelsesinstitutioner.

Domstolen har dog i en række domme taget stilling til studerendes ret

til at bære religiøse symboler på offentlige skoler og

uddannelsesinstitutioner. I Sahm-dommen2 fandtes det ikke at udgøre

en krænkelse af tros- og religionsfriheden, at en lægestuderende ikke

måtte bære islamisk tørklæde på et tyrkisk universitet. Domstolen

fremhævede, at forbuddet mod at bære religiøse symboler på

universiteter var begrundet i principperne om sekularisering og

Layla Sahm mod Tyrkiet, dom af 10.11.05

4/9

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

ligestilling. I Kervanci-dommen og Dorgu-dommen3 fandtes det ikke at

udgøre en krænkelse, at piger på 11 og 12 år var blevet bortvist fra en

offentlig skole, fordi de ikke ville fjerne islamisk hovedtørklæde, når de

havde idræt. De nationale regler byggede på et princip om verdslighed

og skulle modvirke pression. Samme resultat nåede Domstolen til i

Aktas-dommen og Singh m.fl.-dommen4.

YTRINGS- OG FORSAMLINGSFRIHED

Et forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner kan

også udgøre et indgreb i ytrings- og forsamlingsfriheden. Ytrings- og

forsamlingsfriheden er beskyttet

i henholdsvis Grundlovens § 77

og 79

og EMRK artikel 10 og 11. Hvis myndighederne gør indgreb i en religiøs

gruppes mulighed for at samles, og hovedformålet med at samles er

religiøs tilbedelse, vil indgrebet rejse spørgsmål i forhold til såvel tros

og religions-, ytrings- og forsamlingsfriheden, men det vil være mest

naturligt at vurdere det i forhold til tros- og religionsfriheden, da

hovedformålet er religiøst.

FORBUD MOD DISKRIMINATION

I EMRK artikel 14 er det bestemt, at nydelsen af de i konventionen

anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af

køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning,

national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,

formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Diskriminationsforbuddet indebærer, at forskelsbehandling er ulovlig

og udgør diskrimination, hvis den er usaglig eller uproportional.

Omvendt er en forskelsbehandling lovlig, hvis den er saglig og

proportional.

Også i dansk ret gælder der et forbud mod forskelsbehandling pga.

religion på alle videregående uddannelser, der tager sigte på

beskæftigelse, ligesom der gælder et forbud mod indirekte

diskrimination pga. race/etnicitet på alle øvrige uddannelser.

Forskelsbehandlingslovens § 3 bestemmer således, at en arbejdsgiver

ikke må forskelsbehandle ansatte for så vidt angår adgangen til

erhvervsuddannelse, videregående erhvervsuddannelse mv. Der

foreligger direkte eller indirekte forskelsbehandling, når en person pga.

sin religion behandles ringere end andre ville blive behandlet i en

tilsvarende situation.

‘

Kervanci mod Frankrig og Dorgu mod Frankrig, domme af 04.12.08

Klagesag 43563/08 Aktas mod Frankrig, afgørelse af 30.06.09 og

klagesag 25463/08 Singh mod Frankrig, afgørelse af 30.06.09

5/9

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Den etniske ligebehandlingslov forbyder endvidere direkte såvel som

indirekte diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse inden

for uddannelser, der ikke er omfattet afforskelsbehandlingsloven.

Forskelsbehandling pga. religion kan udgøre indirekte

forskelsbehandling pga. race/etnisk oprindelse, hvis

forskelsbehandlingen stiller en eller flere etniske minoriteter ringere

end andre i en sammenlignelig situation.

De danske domstole har ikke specifikt taget stilling til om forbud mod

bederum kan udgøre ulovlig forskelsbehandling eller krænkelse af tros

og religionsfriheden. I en dom fra 2OOO tog Højesteret stilling til, om

bortvisning af en muslimsk elev, der havde overtrådt et forbud mod at

bede på et bestemt sted på sit kursussted, var berettiget. Den

muslimske elev havde, sammen med otte andre, dannet en gruppe,

som alle deltog i bøn på et fælles gangareal. Efter der var opstået

sammenstød mellem gruppen og en gruppe ikke-muslimske elever

tilkendegav centrets ledelse, at de ikke måtte bede på fællesarealer,

men at de gerne måtte bede visse andre steder i centret, og at en

overtrædelse af forbuddet ville medføre bortvisning. Uanset dette

foretog den muslimske elev bøn på gangarealet, hvorefter han blev

bortvist. Højesteret fandt ikke, at bortvisningen var udtryk for

diskrimination pga. af hans religiøse tro og lagde i sin afgørelse bl.a. til

grund, at det overfor den muslimske elev og de andre elever, der bad,

var blevet tilkendegivet, at de ikke måtte bede på fællesarealer, men

gerne andre steder på centret, f.eks. i klasselokaler, værkstedslokaler

eller garderober.

Der verserer efter det oplyste en sag for Ligebehandlingsnævnet

vedrørende et gymnasiums forbud mod at udføre religiøse ritualer,

herunder islamisk bøn, på skolens område. Sagen er indbragt for

nævnet af en af skolens elever6.

INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER

RETTEN TIL TROS- OG RELIGIONSFRIHED

Et forbud mod bederum på alle offentlige uddannelsesinstitutioner

kolliderer først og fremmest med de berørte elever og studerendes ret

til tros- og religionsfrihed, som også indebærer en ret til at praktisere

sin religion på offentlige uddannelsesinstitutioner,

jf.

både grundloven

og EMRK.

U2001.83H

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-03-05-principiel-afgoerelse-paa-

vei-maa-gymnasier-forbyde-elever-at-bede

6/9

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Hvorvidt et forbud mod bederum på offentlige

uddannelsesinstitutioner vil være foreneligt med EMRK artikel 9,

afhænger af, om forbuddet kan anses for begrundet i et eller flere af de

i konventionen opregnede anerkendelsesværdige formål og desuden

opfylder proportionalitetskravet (“nødvendigt

et demokratisk

samfund”), jf. artikel 9, stk. 2. Det vil således i høj grad afhænge af,

hvordan lovforslaget konkret udformes, om det kan anses for at opfylde

ovennævnte krav. Det vil fx skulle tillægges betydning, om der er tale

om et forbud mod egentlige bederum, eller om det generelt forbydes

elever og studerende at bede på uddannelsesinstitutionerne, ligesom

det kan få betydning, om forbuddet gælder alle

uddannelsesinstitutioner eller alene videregående uddannelser. En

mere præcis stillingtagen til et evt. forbuds forenelighed med

menneskerettighederne, kan derfor først foretages, hvis

beslutningsforslaget vedtages, og der fremsættes et lovforslag.

Adskillelse af religion og uddannelse

Forslagsstillerne begrunder bl.a. et forbud med, at “[r]eligion i Danmark

er en privat sag, som vi ikke har tradition for at gøre offentlig og slet

ikke som en del af de offentlige uddannelsesinstitutioner.”

Som ovenfor nævnt er det ifølge EMD menneskeretligt muligt at

friholde det offentlige rum for religiøse udtryk, herunder fx brug af

hovedbeklædning på offentlige uddannelsesinstitutioner, med

henvisning til f.eks. principper om sekularisering og ligestilling.

Der har dog i Danmark historisk været en tradition for at give plads til

religiøse udtryk i det offentlige rum, herunder også

uddannelsesinstitutioner. Danske uddannelsesinstitutioner har formået

at tilgodese lokale behov og forhold på en pragmatisk og oftest

uproblematisk måde. Således har f.eks. alle danske universiteter

tilknyttet studenterpræster, ligesom mange uddannelsesinstitutioner

markerer kristne hØjtider ved f.eks. salmesang og gudstjeneste.

I en dansk kontekst opfylder et forbud således ikke nødvendigvis

proportionalitetskravet.

•

Instituttet anbefaler på denne baggrund, at der iværksættes en

kortlægning af danske uddannelsesinstitutioners praksis i forhold til

bederum og andre former for religionsudøvelse.

Social kontrol

7/9

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

Forslagsstillerne begrundet endvidere udkastet med, at offentlige

uddannelsesinstitutioner kan komme til “at understøtte social kontrol

ved at indrette bederum.”

Instituttet er enig i, at bekæmpelse af social kontrol er nødvendig og

udgør et anerkendelsesværdigt formål. Der er dog, så vidt vides, ikke

foretaget nogen systematiske undersøgelser af, hvorvidt og i hvor stort

omfang der foretages social kontrol

forbindelse med bederum.

Såfremt det skulle vise sig at være korrekt, at bederum i større eller

mindre omfang benyttes til at udøve social kontrol, bør det undersøges,

om et forbud er den mest hensigtsmæssige eller effektive måde at

bekæmpe en sådan kontrol på.

•

Instituttet anbefaler derfor, at der iværksættes en systematisk

undersøgelse af omfanget af social kontrol i forbindelse med

bederum på danske uddannelsesinstitutioner

Instituttet anbefalet endvidere, at der indsamles viden i forhold til

relevante metoder for bekæmpelse af social kontrol på

uddannelsesinstitutioner

•

INDIREKTE

DISKRIMINATION

Et forbud mod bederum vil som udgangspunkt tamme alle religioner og

dermed ikke udgøre forskelsbehandling. Det bør imidlertid undersøges,

om bederum udelukkende eller i det væsentlige benyttes af

medlemmer af en bestemt religion fx islam. Såfremt det viser sig, at

bederummene i det væsentlige benyttes af medlemmer af en bestemt

religion, vil et forbud mod bederum ramme denne gruppe særligt hårdt

og kan dermed udgøre ulovlig forskelsbehandling.

•

Instituttet anbefaler på denne baggrund, at det undersøges, hvem

der benytter de eksisterende bederum på offentlige

uddanne Isesi nstitutio net

Ikke enhver forskelsbehandling udgør diskrimination. En

forskelsbehandling er således ikke diskriminerende, hvis den forfølger

et sagligt formål og samtidig udgør et nødvendigt og hensigtsmæssigt

middel til at nå dette formål. Proportionalitetskravet er tæt forbundet

med den proportionalitetsafvejning, der foretages i forbindelse med

anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen i EMRK artikel 9, stk. 2. Det

påhviler staten at påvise, at forskelsbehandlingen er velbegrundet, og

det følger af praksis fra EMD, at staterne er overladt en vid skønsmargin

med hensyn til begrundelse for forskelsbehandlingen. Det følger

ligeledes af forskelsbehandlingsloven og den etniske

8/9

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

ligebehandlingslov, at forskelsbehandlingen ikke er ulovlig, såfremt den

forfølger et sagligt formål og er proportional.

•

Instituttet anbefaler derfor, at der i udkastet foretages en vurdering

af, om en sådan forskelsbehandling kan anses for saglig og

proportional

Med venlig hilsen

Louise Holck

VICEDIREKTØR

9/9

B 152 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar

grundtvigskforum

KIRKE

SKOLE

KULTUR

SAMFUND

København, den 28. april 2017

Høringssvar vedrørende beslutningsforslag om forbud mod bederum på

offentlige uddannelsesinstitutioner

Grundtvigsk Forum modsætter sig det fremsatte beslutningsforslag om forbud mod indretning af

bederum eller områder for religionsudøvelse på offentlige danske uddannelsesinstitutioner. Vi har

følgende indsigelser:

1: Forslaget er et indgreb mod grundLæggende dansk tradition for religionsfrihed og den kan komme

til at ramme et samfund, der forudsætter åndsfrihed.. Religionsudøvelse må frit kunne finde sted,

såfremt dette ikke opfordrer til vold, forstyrrer den offentlige orden eller misbruger friheden til at

tvinge andre. Det er afgørende for friheden i det civile samfund, at staten garanterer

religionsfriheden på linje med ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

2: Forslaget præciserer ikke, hvad der er offentlig religionsudøvelse. Er det bøn? Er det oplæsning

fra Bibelen, Koranen eller Toraen? Er det sang? Er det samtale? Hvem skal afgøre, hvornår det er

religionsudøvelse og ikke et politisk møde? Forslaget er meget upræcist i sin definition af

religionsudøvelse.

3: Forslaget strider mod den grundlæggende danske forsamlingsfrihed. Alle må frit kunne

forsamles, så længe dette ikke er i strid med den offentlige orden. Dette gælder også på offentlige

uddannelsesinstitutioner i Danmark. Igen må vi spørge, hvorfor forsamlingsfriheden skat begrænses

på det religiøse område? Og igen: Hvornår defineres en aktivitet som religiøs?

4: Forslaget strider mod dansk tradition om lokale uddannelsesinstimtioners frihed til selv at

indrette sig. Vi har tillid til, at lokale uddannelsesinstitutioner selv kan skønne, hvorvidt der sker

misbrug i forbindelse med bederum eller ikke, og om det, der praktiseres er normsættende på

måder, der strider med institutionens formål, så det er nødvendigt lokalt at skride ind med forbud

eller regulering. Dette er ikke en statslig opgave.

Grundtvigsk Forum finder beslutningsforslaget om forbud mod bederum på offentlige

uddannelsesinstitutioner i direkte modstrid med dansk tradition for ånds- og forsamlingsfrihed. Vi

vil derfor opfordre til, at beslutningsforslaget trækkes tilbage.

Med venlig hilsen

Kirsten M. Andersen

Formand for Grundtvigsk Forum

Morten Fester Thaysen

Formand for Kirkepolitisk Udvalg,

Gmndtvigsk Forum

GrundMgsk Forum

Vartov

Farvergade 27

1463 København K

Telefon 4193 9000

[email protected]

www.grundtvig.dk

Danske Bank DABADKKK

Konto 4180 3119 OBO 339

CVR. 5685 24 17

DK5130003119000339