Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del
Offentligt
1693051_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 25 (Alm. del)
Uddannelses- og Forskningsministeren anmodes om at uddybe sine udtalelser til
TV2 Østjylland den 17.-18. oktober 2016, om udviklingen i antallet af udenlandske
studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark, herunder
hvilke initiativer ministeren konkret agter at igangsætte ovenpå sine egne
udtalelser?
Svar
Lad mig først gentage, hvad jeg sagde i interviewet med TV2 Østjylland: Det har
aldrig været meningen med det danske uddannelsessystem eller med SU-systemet,
at vi skal finansiere andre landes uddannelsesforpligtelse over for deres borgere.
Regeringen ser derfor med stor bekymring på stigningen i antallet af udenlandske
studerende, som modtager dansk SU uden efterfølgende at blive i Danmark for at
arbejde efter studierne. Det er regeringens vurdering, at en del af tilstrømningen
kan tilskrives, at Danmark i en nordisk og international sammenhæng har et meget
generøst SU-system og gratis uddannelser af høj kvalitet.
På den baggrund har regeringen, som en del af 2025-planen, foreslået en omlæg-
ning af SU-systemet, således at Danmark tilnærmer sig støtteniveauet i de andre
nordiske lande. Den foreslåede tilpasning af balancen mellem stipendium og låne-
muligheder vil gøre SU-systemet mere robust i en verden med fri bevægelighed.
Samtidig har jeg i maj 2016 iværksat en analyse af kvaliteten og relevansen af de
engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser. Det foreløbige arbejde viser, at en
meget stor andel af de udenlandske dimittender fra de engelsksprogede erhvervs-
akademiuddannelser overgår til en top-op professionsbacheloruddannelse. Jeg har
derfor besluttet at udvide analysen til også at omfatte de engelsksprogede professi-
onsbacheloruddannelser. Analysen forventes færdig i starten af 2017. Jeg vil på den
baggrund tage stilling til, hvad der skal ske.
Med venlig hilsen
25. november 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/052694-04
Ulla Tørnæs
Side
1/1