Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
UFO Alm.del Bilag 7
Offentligt
LOVSEKRETARIATET
NOTAT
OM NORMER FOR POLITISKE FORLIG
1. Indstilling
Det
indstilles,
at dette notat drøftes under Præsidiets seminar den 26.
september 2016 og indgår som baggrundmateriale til Præsidiets konference
den 23. og 24. januar 2017.
13. september 2016
Ref.: 16-000339-43
Martin Ryding Rosenkilde
Specialkonsulent
2. Sammenfatning
Dette notat indeholder en kort beskrivelse af de grundlæggende normer for
politiske forlig, som løbende er udviklet af Folketinget og skiftende regeringer.
Desuden beskriver notatet, hvor eksisterende forlig opbevares og er
tilgængelige.
3. Baggrund
Folketingets præsidium har anmodet om en kortere redegørelse for normerne
for politiske forlig og en beskrivelse af, hvor man kan finde allerede indgåede
forlig samt en opgørelse over forligskreds, udløbstid osv.
4. Regler om forlig
Der er ikke nogen formelle regler, som regulerer, hvordan politiske forlig og
aftaler indgås, efterleves, ophæves mv. Normerne omkring forlig er uskrevne
regler, som løbende er blevet udviklet af Folketingets partier og skiftende
regeringer, og de er altså baseret på traditioner og tidligere praksis.
Nogle forfattere har beskrevet udviklingen af normerne for politiske forlig.
Aage Frandsen har behandlet udviklingen i forligstraditionens siden 1980’erne
og Helene Helboe Pedersen har behandlet udviklingen af normer for forlig i
perioden 1850 til 1953. Dette notat redegør kortfattet for forligsnormerne, som
de er beskrevet i to bøger af Aage Frandsen fra 2006 og 2008 samt en artikel
skrevet af Helene Helboe Pedersen i tidsskriftet Politica i 2011. De fulde
referencer er angivet sidst i notatet.
5. Hvad er politiske forlig?
Helene Helboe Pedersen beskriver politiske forlig som ”uformelt bindende
lovgivningskoalitioner, som forpligter partierne til at stemme for den aftalte lov
eller lovpakke i Folketinger og sikrer alle partier i forligskredsen vetoret i
forhold til ændringer af den forligsbelagte lovgivning”. Forlig kaldes til tider
også, aftaler eller overenskomster.
1/5
UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Notat om normer for politiske forlig.
Aage Frandsen (2006) oplister fem forskellige typer af forlig eller aftaler, som
typisk indgås på Christiansborg:
Etårige aftaler, som varer det pågældende år. Dette kan f.eks. være
aftaler om finanslove
Flerårige aftaler, som gælder i et bestemt antal år
Flerårige aftaler med en indfasningsperiode, som er gældende i hele
denne periode
Flerårige aftaler uden udløbstid
Stemmeaftaler, som binder aftaleparterne i forhold til afstemningen
om et lovforslag, men som ikke i øvrigt binder parterne
Ifølge Aage Frandsen (2006) omfatter et forlig typisk:
Forligsteksten
Love, der udspringer af forliget
Forarbejder fra forligsforhandlingerne
En eventuel senere udvidelse af forligsgrundlaget i forligsperioden
6. Normer for politiske forlig
Helene Helboe Pedersen beskriver i sin artikel tre grundlæggende
forligsnormer, som er uddybet nedenfor:
Loyalitetsnormen
Vetoretten
Opsigelsesnormerne
7. Loyalitetsnormen
Loyalitetsnormen betyder, at et forlig skal overholdes af forligsparterne, som
generelt skal agere loyalt over for det indgåede forlig. Desuden indebærer
det, at parterne skal tage ansvar for forliget og ikke udpeger vindere og tabere
fra forhandlingerne om forliget. Aage Frandsen (2008) skriver desuden, at nye
forlig skal respektere øvrige forlig, som en eller flere af forligsparterne allerede
er med i. Forligsparterne må heller ikke gå uden om de øvrige forligsparter
ved at indgå nye forlig på områder, der er dækket af et forlig.
8. Vetoret
Forlig kan kun ændres, hvis der er enighed herom mellem forligsparterne. Det
betyder, at alle partier, der er med i et forlig, har en vetoret i forhold til senere
ændringer i forliget. Vetoretten indebærer altså, at et forlig ikke kan ændres,
hvis blot en af forligsparterne modsætter sig dette, selv hvis der er flertal for
ændringen blandt Folketingets partier eller i forligskredsen. En regering eller
et forligsparti må heller ikke gå uden om forligsparterne for at skabe et
alternativt flertal på et område, som er omfattet af et forlig, jf. Aage Frandsen
2006. En udvidelse af forligskredsen, således at flere partier indgår i forliget,
vil også kræve enstemmighed blandt forligsparterne.
2/5
UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Notat om normer for politiske forlig.
Ifølge Aage Frandsen (2006) skal det aftales på forhånd med de øvrige
forligsparter, før en regering eller et forligsparti må fremsætte forslag i
Folketinget, der vedrører et indgået forlig. Som en udtagelse kan der dog godt
fremsættes forslag uden de øvrige forligsparter, hvis det er klart, at der ikke
kan blive flertal for forslaget. Det er dog god skik, at man inden fremsættelsen
af sådanne markeringsforslag underretter forligsparterne først og skriver i
bemærkningerne, at en vedtagelse forudsætter enighed blandt
forligspartierne.
9. Opsigelse eller ophør af forlig
Som det fremgår af ovenstående liste over forskellige typer af forlig, kan det
aftales som et led i et forlig, at forliget ophører på et bestemt tidspunkt. Nogle
forlig har imidlertid ikke nogen udløbstid. Aage Frandsen (2006) skriver, at det
tidligere har været anerkendt, at et forlig uden tidsbegrænsning fortsætter
med at gælde, medmindre en af forligsparterne før et folketingsvalg eksplicit
opsiger forliget. De øvrige parter til et forlig kan vælge at opretholde forliget
imellem sig, selvom en part udtræder af forliget. Disse regler kalder Helene
Helboe Pedersen for opsigelsesnormerne.
Ifølge Aage Frandsen (2006) forsøgte daværende statsminister Anders Fogh
Rasmussen i 2001 at udvide opsigelsesnormerne ved at hævde, at et forlig
også kan betragtes som opsagt, hvis man før et folketingsvalg har gjort det
klart, at man ønsker nogle ændringer i et eksisterende forlig, men ikke
eksplicit har opsagt forliget.
Et forlig ophører også, hvis partierne bag et forlig ophører med at have flertal i
Folketinget, for eksempel i forbindelse med et folketingsvalg, jf. Aage
Frandsen (2008).
10. Indtræden og udtræden af forlig
Et parti kan indtræde i et eksisterende forlig, men det følger af vetoretten, at
dette kræver enstemmighed blandt de eksisterende forligsparter. Ifølge Aage
Frandsen (2006) er der tradition for, at regeringspartier indtræder i de forlig,
som andre regeringspartier er med i, ved at acceptere det eksisterende
forligsgrundlag.
Aage Frandsen (2008) skriver også, at partier, som forlader Folketinget,
automatisk udtræder af forlig, som de har indgået. Hvis partiet efterfølgende
kommer i Folketinget igen, så er der tradition for, at partiet kan træde ind i
forlig, som det tidligere har indgået, forudsat at partiet accepterer eventuelle
ændringer i forligsgrundlaget.
11. Løbende udvikling af reglerne for forlig
Som nævnt ovenfor er forligsnormerne uskrevne regler, som løbende er
udviklet af Folketinget og regeringen. Forligsnormerne er altså udviklet over
3/5
UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Notat om normer for politiske forlig.
1676791_0004.png
tid, og er derfor heller ikke uforanderlige. Helene Helboe Pedersen skriver for
eksempel, at forligsnormerne blev institutionaliserede efter valget i 1973.
Antallet af partier i Folketinget steg kraftigt ved valget, og de gamle partiet
følte et behov for klarhed omkring normerne, som derfor blev skrevet ind i
selve forligsteksterne. Aage Frandsen (2006) mener, at forligskulturen blev
ændret efter regeringsskiftet i 2001, blandt andet fordi regeringen forsøgte at
omfortolke opsigelsesnormerne.
12. Håndhævelse af indgåede forlig
Forligsnormerne er ikke et formelt vedtaget regelsæt, og derfor er der heller
ikke nogen formel håndhævelse af forlig eller sanktionering af forligsbrud.
Forligsbrud kan dog være forbundet med uformelle sanktioner, da det kan
medføre utroværdighed at bryde et forlig, som enten kan udstilles over for
vælgerne eller kan medføre vanskeligere forhandlinger i fremtiden, jf. Helene
Helboe Pedersen.
13. Læs mere
Teksen ovenfor er baseret på disse kilder, som indeholder en grundigere
gennemgang af forligsnormerne:
Aage Frandsen, Politik i praksis, Jurist- og Økonomforbundets Forlag,
2006, 1. udgave, 1. oplag side 322-345
Aage Frandsen, Lovgivningsprocessen i praksis, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag, 2008, 1. udgave, 1. oplag
Helene Helboe Pedersen, Etableringen af politiske forlig som
parlamentarisk praksis, Politica, 43. årg. Nr. 1 2011, 48-67.
14. Hvor kan man finde indgåede forlig?
Folketingets bibliotek indsamler så vidt muligt alle politiske forlig og aftaler,
som indgås af Folketinget og regeringen. Politiske forlig og aftaler er
tilgængelige i elektronisk form på bibliotekets hjemmeside, og Folketingets
årsberetning indeholder en oversigt over forlig og aftaler, som blev indgået i
det forgangne folketingsår.
Folketingets bibliotek
Folketingets biblioteks søgemaskine kan tilgås gennem Folketingets intranet,
Nettinget:
http://minibib.hosted.exlibrisgroup.com/primo_library/libweb/action/search.do?
vid=FBO&fromLogin=true&fromLogin=true
Årsberetning
Folketingets årsberetning for Folketingsåret 2014-15 er tilgængelig på
Folketingets hjemmeside, og fra side 90f fremgår en liste over politiske forlig
og aftaler indgået i Folketingsåret:
4/5
UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Notat om normer for politiske forlig.
1676791_0005.png
www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Folketinget/~/media/PDF/om_folketinget/
Aarsberetning/Aarsberetning_2014_15/Året%20der%20gik%20i%20Folketing
et%202014-15.pdf.ashx
Folketingets hjemmeside
Folketingsberetninger fra øvrige folketingsår er tilgængelige på Folketingets
hjemmeside:
www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Tal%20og%20Fakta.aspx
Oversigt udarbejdet af Finansministeriet
Finansudvalget anmoder som minimum en gang om året finansministeren om
at udarbejde en komplet og opdateret oversigt over gældende forlig og
politiske aftaler fordelt på ministerområde med angivelse af forligskreds og
eventuelt udløb af forliget. Den seneste oversigt fremgår af finansministerens
svar på FIU alm. del, spørgsmål 146 af 4. februar 2016:
www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/146/svar/1308439/1611817/index.ht
m
5/5