MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. marts 2017
2017-1604
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 28. februar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del spm. 371), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 371:
Ministeren bedes udarbejde en liste over de handlemuligheder, Københavns
Kommune har haft i den specifikke sag om lejlighedsrenovering i Tingbjerg ud
over de handlinger, kommunen juridisk set har været forpligtet til at iagttage.
Svar:
Som tilsynsmyndighed er kommunalbestyrelsen juridisk forpligtet til at tage de
skridt i forhold til boligorganisationen, den finder nødvendige. Dette vil altid
bero på en konkret vurdering af situationen. Dette gælder såvel tilsynet efter
almenboligloven som tilsynet efter byfornyelsesloven.
Såfremt kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på utilfredsstillende forhold
i boligorganisationen, kan den tage de forholdsregler, den skønner nødvendige
for at sikre en forsvarlig drift af organisationen og afdelingerne, herunder
komme med henstillinger og påbud til bestyrelsen.
Et første skridt vil typisk være, at kommunalbestyrelsen går i dialog med bolig-
organisationen. Viser det sig, at der ikke er tale om en enkelt fejl, men om at
boligorganisationen på det givne område ikke agerer i overensstemmelse med
reglerne, vil kommunalbestyrelsen typisk i første omgang forsøge at henstille til
boligorganisationen at ændre praksis.
Hvis dette ikke bringer en tilfredsstillende løsning, kan kommunalbestyrelsen
meddele de påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af
den almene boligorganisation og dens afdelinger i overensstemmelse med de
regler, der er fastsat herfor. Spørgsmålet om, hvor længe kommunalbestyrelsen
kan udskyde at anvende påbud, må afhænge af de konkrete forhold.
Efterkommes meddelte påbud ikke inden for en given frist, vil det næste skridt
være, at kommunalbestyrelsen udpeger en forretningsfører til midlertidigt at
overtage boligorganisationens administration. Det vil sige, at boligorganisatio-
nens egen forretningsfører midlertidigt sættes fra bestillingen.