Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del
Offentligt
1728109_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
1.
marts 2017
2017-1057
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 6. februar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 316:
Hvordan kan Post Nord dokumentere, at omkostninger og indtægter vedrøren-
de godstransport er adskilt fra den øvrige drift i regnskabet?
Svar:
Jeg har i forbindelse med besvarelsen modtaget oplysning fra PostNord om, at
virksomhedens danske godsforretning primært ligger i et selvstændigt juridisk
datterselskab (PostNord Logistics A/S) til det svenske moderselskab med et
selvstændigt regnskab. Regnskabet herfor er derfor fuldt adskilt fra regnskabet
for den øvrige drift i PostNord.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i 2014 anmodede
det uafhængige revisionsselskab, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab (PwC), om at foretage en gennemgang af Post Dan-
marks modeldokumentation. Formålet med dette var at indhente en uafhængig
vurdering af, om de anvendte principper og metoder er rimelige, fornuftige og
følger kravene i regnskabsreglementet for Post Danmark A/S ved opgørelsen af
produktøkonomien for produkter, der er omfattet af befordringspligten.
PwC vurderede samlet, at det var deres opfattelse, at de anvendte principper og
metoder var rimelige og fornuftige, og at de fulgte de i regnskabsreglementet
indeholdte krav ved opgørelsen af produktøkonomien for tjenester, der er om-
fattet af Post Danmarks befordringspligt.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at det følger af regnskabsreglementet, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen skal føre tilsyn med, at bestemmelserne i regnskabs-
reglementet overholdes. Dette sker blandt andet ved fastsættelse af det krav,
som fremgår af regnskabsreglementets § 5, stk. 4, om, at en statsautoriseret
revisor i tilknytning til Post Danmarks A/S’ regnskabsaflæggelse skal afgive en
TRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, hvordan Post Nord kan dokumentere, at omkostninger og indtægter vedrørende godstransport er adskilt fra den øvrige drift i regnskabet, til transport-, bygnings- og boligministeren
1728109_0002.png
erklæring om, at produktøkonomiopgørelserne er udarbejdet i overensstem-
melse med de gældende principper og metoder.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen