SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om, hvordan regeringen forholder sig til Ankestyrelsens principafgørelse 94-15 af 15. december 2015 om hjælpemidler – kugledyne, kædedyne – behandlingsredskab, til børne- og socialministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2017-2468

Doknr.

469820

Dato

22-05-2017

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 26. april 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 820 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 820:

Ministeren bedes oplyse, hvordan regeringen forholder sig til Ankestyrelsens princip-

afgørelse 94-15 af 15. december 2015 om hjælpemidler

–

kugledyne, kædedyne

–

behandlingsredskab, herunder om afgørelsen har givet regeringen anledning til at

overveje at præcisere eller ændre gældende regler?

Svar:

Indledningsvis bemærkes, at en kugledyne kan være såvel et behandlingsredskab,

hvortil regionen yder hjælp, som et hjælpemiddel, hvortil kommunen yder hjælp, af-

hængig af den sammenhæng, som dynen indgår i, og de behov, som den skal afhjæl-

pe.

I tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt det er kommunen eller regionen, der er ansvar-

lig for at udlevere et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab til en borger, er det den

myndighed, der har tættest kontakt til borgeren, der i første omgang skal udlevere

dette, jf. cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, som hører under

sundhedsministerens ressort. Så må myndighederne efterfølgende finde ud af, hvem

der er ansvarlig for betalingen. En eventuel uenighed om, hvilken myndighed der i det

konkrete tilfælde har pligt til at udlevere for eksempel en kugledyne og på hvilke vilkår,

må aldrig komme borgeren til skade.

Dernæst bemærkes i forhold til Ankestyrelsens principafgørelse nr. 94-15, at Ankesty-

relsen er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af konkrete sager, hvorfor

jeg som børne- og socialminister ikke kan kommentere specifikt på indholdet i princip-

afgørelsen, men alene redegøre for den retstilstand, der kan udledes af den.

Principafgørelsen behandler spørgsmålet om bevilling af en kugle- eller kædedyne

som

hjælpemiddel.

Principafgørelsen fastslår, at en kugle- eller kædedyne kan bevil-

ges efter servicelovens hjælpemiddelregler til en borger med varig funktionsnedsæt-

telse, hvis der ikke er yderligere muligheder for behandling af borgerens lidelse og de

søvnvanskeligheder, der er en følge af lidelsen. Afgørelsen heraf må bero på en kon-

kret vurdering af, om borgeren profiterer tilstrækkeligt af pædagogiske, ikke-

medicinske tiltag eller medicinske behandlingstilbud. Det indgår i vurderingen, om de

medicinske behandlingstilbud er uden alvorlige bivirkninger.

Principafgørelsen behandler derimod ikke spørgsmålet om hjælp til en kugledyne som

behandlingsredskab.

Sundhedsministeren oplyser, at behandlingsredskaber er

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om, hvordan regeringen forholder sig til Ankestyrelsens principafgørelse 94-15 af 15. december 2015 om hjælpemidler – kugledyne, kædedyne – behandlingsredskab, til børne- og socialministeren

redskaber, apparater mv., som patienten forsynes med som en naturlig del af behand-

ling på sygehus eller som led i eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling

med det formål enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er op-

nået ved sygehusbehandling eller for at forhindre forringelse af dette resultat. I disse

tilfælde har regionen leverings- og betalingsansvaret.

Ankestyrelsens principafgørelse nr. 94-15 betyder således ikke, at der ikke kan ydes

hjælp til en kugledyne, før behandlingsmulighederne er udtømt. Blot kan hjælpen i

disse tilfælde ikke ydes efter hjælpemiddelreglerne, men kan derimod ydes efter

sundhedslovens regler om behandlingsredskaber. På denne baggrund giver principaf-

gørelsen ikke mig som børne- og socialminister anledning til justeringer i regelsættet.

I forlængelse heraf oplyser sundhedsministeren, at Sundhedsstyrelsens nationale

kliniske retningslinje fra 2014 for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

blandt andet siger, at det er hensigtsmæssigt at begynde behandling med ikke-

farmakologiske interventioner hos børn med mindre grad af funktionsnedsættelse. Det

kan for eksempel være afprøvning af kugle- eller kædedyner, søvnhygiejniske tiltag

m.v. Børn og unge med sværere funktionsnedsættelse kan desuden have gavn af

tillæg af farmakologisk behandling. Kombinationen af indsatser bør basere sig på bar-

nets eller den unges symptomer, grad af funktionsnedsættelse og almene trivsel. So-

vemedicin er således ikke førstevalg ved lægers behandling af børn og unge med

søvnproblemer.

Med venlig hilsen

Mai Mercado