Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1772263_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-06-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1703383
Dok. nr.: 357245
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 815 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 815:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorvidt en principafgørelse fra Ankestyrelsen eller
nationale kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen har forrang i tilfælde af diskre-
pans mellem disse.”
Svar:
Ankestyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende, hvortil jeg
kan henvise:
”A kestyrelse udse der særlige afgørelser so pri ipafgørelser. E pri ipafgø-
relse er en bindende retskilde, som kommunerne og andre myndigheder skal bruge
ved afgørelser i tilsvarende sager. Ankestyrelsens principafgørelser er altså en rette-
snor for senere afgørelser i kommuner og andre underinstanser.
Ankestyrelsen vurderer, om en afgørelse er så principiel eller generel, at den skal of-
fentliggøres som en principafgørelse. Det sker for eksempel, hvis sagen rejser spørgs-
mål om, hvorvidt en lovregel er brugt rigtigt, eller hvis styrelsen vurderer, at en afgø-
relse får etyd i g for praksis på o rådet.”
En national klinisk retningslinje fra Sundhedsstyrelsen skal medvirke til at sikre ensar-
tede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet i sundhedsvæsenet på tværs af landet. De
nationale kliniske retningslinjer er derfor systematisk udarbejdede, faglige anbefalin-
ger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale. Retningslinjerne
behandler udvalgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for
konkrete patientgrupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække eviden-
sen.
Retningslinjerne er baseret på videnskabelig evidens og den bedste praksis, og formå-
let er at understøtte en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og praksis-
sektoren
uanset hvor i landet patienten bor.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvilken af de to retskilder der har forrang i tilfælde
af diskrepans, vil jeg henvise til mine svar på spørgsmål 813 og 814.
Heri beskrives, at der ikke er tale om diskrepans mellem Ankestyrelsens principafgø-
relse om kugledyner og Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af børn og
unge med psykiske lidelser eller nationale kliniske retningslinjer på samme område.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 815: Spm. om, hvorvidt en principafgørelse fra Ankestyrelsen eller nationale kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen har forrang i tilfælde af diskrepans mellem disse, til sundhedsministeren
Der er derimod tale om, at kugle- og kædedyner kan bevilliges enten som et
hjælpe-
middel
efter reglerne på det sociale område eller som et
behandlingsredskab
efter
reglerne på sundhedsområdet. Der gælder forskellige kriterier for bevilling af hen-
holdsvis hjælpemidler og behandlingsredskaber.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Camilla Rosengaard Villumsen
Side 2