Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1762404_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017-2716
Doknr.
475318
Dato
29-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har d. 9. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 399 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 399:
”Vil ministeren redegøre for de ændringer,
der foreligger i kontrakter for plejefamilier i
Randers Kommune, som følge af Randers Kommunes ”Handlingsplan for økonomisk
stabilisering på Familieområdet, 2.0” af den 29. marts 2016? Ministeren bedes samti-
dig tilkendegive sin holdning til de nye kontrakter, og om ministeren vil tage initiativ til
at iværksætte tiltag for at sikre ordnede arbejdsforhold for plejefamilier?”
Svar:
Aflønning af plejefamilier er et anliggende mellem kommune og plejefamilie. Det er
således op til den enkelte kommune og plejefamilie at aftale løn og de vilkår, der skal
gælde for kontrakten mellem kommune og plejefamilie. Det skyldes bl.a., at der kan
være stor forskel på, hvad plejeopgaven kræver og derfor også, hvad der giver bedst
mening for den enkelte plejefamilie og kommune at aftale.
For eksempel om der er tale om et barn eller en ung, som alene har brug for at bo hos
plejefamilien i en periode og i øvrigt er velfungerende, eller om der er tale om et barn
eller en ung med så store behov, at det kræver, at den ene eller eventuelt begge ple-
jeforældre ikke har anden beskæftigelse ved siden af. Jeg mener grundlæggende, at
det er fornuftigt, at der er vide muligheder for, at plejefamilierne og kommunerne kan
lave de aftaler, der bedst passer til den givne situation.
Det vigtigste for mig er, at kommunerne sørger for, at der er forudsigelighed og ro om
plejefamiliernes forhold, og at eventuelle uoverensstemmelser, om fx løn, ikke kom-
mer til at gå udover det anbragte barn. Det skal bl.a. ske ved, at kommunerne og ple-
jefamilierne sørger for, at der er klare rammer for ansættelsen allerede når plejefor-
holdet indledes, så det er klart for begge parter, hvad der gælder i forhold til løn, gen-
forhandling, øvrige vilkår mv. Klare aftaler minimerer risikoen for konflikt og giver stør-
re forudsigelighed og tryghed i ansættelsen.
Jeg er ikke bekendt med deltaljerne i den omtalte handlingsplan fra Randers Kommu-
ne, og jeg kan derfor heller ikke redegøre for de nye kontrakter. Jeg bad dog i februar
måned Randers Kommune at redegøre for, hvordan kommunen sikrer barnets tarv i
deres beslutning om at overgå til en ny aflønningsmodel for plejefamilier. Udtalelsen
var vedlagt min endelige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål nr. 241 af 27. februar
2017 og er vedlagt denne besvarelse.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om at redegøre for de ændringer, der foreligger i kontrakter for plejefamilier i Randers Kommune, som følge af Randers Kommunes Handlingsplan for økonomisk stabilisering på Familieområdet, 2.0 af den 29. marts 2016, til børne- og socialministeren
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Bilag 1
Udtalelse fra Randers Kommune
2