Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 33 92 93 00
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 178 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren. Spørgsmålet
blev den 9. januar 2017 besvaret foreløbigt. Hermed fremsendes den endelige besva-
relse. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Sagsnr.
2016-9770
Spørgsmål nr. 178:
Doknr.
446237
Dato
06-03-2017
”Ministeren bedes oplyse den byrdefordelingsmæssige virkning af at øge udlignings-
procenten i landsudligningen til 88 pct. med de tidligere angivne antagelser, samt at
øge refusionsprocenten for overførselsindkomst til hhv. 50, 60, 70, 80 pct. I sit svar
bedes ministeren beregningsteknisk antage, at finansiering kommer fra staten.”
Svar:
Det skal indledningsvist bemærkes, jf. besvarelsen af spørgsmål 176, at i det gælden-
de tilskuds- og udligningssystem finansieres hovedparten af landsudligningen og hele
udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud af det kommunale
bloktilskud. Hvis udligningsprocenten i landsudligningen, som forudsat i spørgsmålet,
forhøjes til 88 pct., og refusionsprocenterne forhøjes til hhv. 50, 60, 70, 80 pct., vil
finansieringsbehovet til landsudligningen overstige bloktilskuddets størrelse.
Det er forudsat i spørgsmålet, at den manglende finansiering kommer fra staten. Det
er på den baggrund i de vedlagte regneeksempler beregningsteknisk forudsat, at blok-
tilskuddet forhøjes, så det bliver stort nok til at finansiere landsudligningen ved det
forudsatte udligningsniveau og de forudsatte refusionsprocenter. Det vil i eksemplerne
indebære en samlet forhøjelse af de kommunale indtægter og en tilsvarende forhøjel-
se af statens udgifter. I eksemplet med en generel refusionsprocent på 50 pct. vil sta-
tens merudgifter til finansieringen være ca. 9,8 mia. kr., med en refusionsprocent på
60 pct. ca. 11,2 mia.kr., med en refusionsprocent på 70 pct. ca. 12,6 mia. kr. og med
en refusionsprocent på 80 pct. ca. 14 mia. kr.
Det bemærkes, at statens merudgifter i eksemplerne ville skulle finansieres gennem
besparelser andre steder. Til illustration kan nævnes, at statens udgifter til gymnasiale
uddannelser i 2015 udgjorde ca. 12,1 mia. kr. Et andet eksempel er, at de samlede
nettodriftsudgifter til sygehusvæsenet i 2015 udgjorde ca. 78,4 mia. kr. Nedsættelse af
statens tilskud til dette område i størrelsesordenen 9,8 – 14 mia. kr. ville svare til ned-
skæringer på 12,5 – 17,8 pct.
Det skal derfor også understreges, at det skal betragtes som rent beregningstekniske
forudsætninger. I praksis fastsættes bloktilskuddet årligt med henblik på at sikre, at
kommunerne under ét har finansiering til de aftalte udgiftsrammer. De forudsatte for-
højelser af bloktilskuddet kan således ikke betragtes som realistiske scenarier.
Beregningerne i de vedlagte tabeller er baseret på de kommunale udgifter og udlig-
ningssystemet for 2015. Det skyldes, jf. besvarelsen af spørgsmål 175, at 2015 er det
seneste opgjorte regnskabsår.