Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del
Offentligt
1747562_0001.png
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 537
Offentligt
10. november 2016
J.nr. 16-0831202
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 537 af 24. juni 2016 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse, jf. svar på spm. 530-539 (2015-16), til skatteministeren
1747562_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opdatere provenuskønnet i svar på SAU (folketingsåret 2014-15, 1.
samling) alm. del
–
spørgsmål 317. Ministeren bedes i sit svar samtidig oplyse provenuet
(nominelt og 17-pl) i hvert af årene 2017-2025.
Svar
Indledningsvist skal jeg beklage den sene besvarelse af spørgsmålet.
Aktuelt pågår der et arbejde i Skatteministeriet med at opdatere beregningsmodellen, der
benyttes i forbindelse med vurdering af ændringer i selskabsskatten. Indtil dette arbejde er
færdigt, vil besvarelser være baseret på de samme beregningsforudsætninger, som er be-
nyttet i forbindelse med vurderingen af selskabsskattelempelsen med Vækstplan DK.
Overskud i selskaber, som ikke vedrører kulbrinteaktiviteter, beskattes i 2016 med en
selskabsskat på 22 pct., mens overskud fra kulbrinteaktiviteter beskattes med selskabsskat
på 25 pct.
En forhøjelse af selskabsskattesatsen til niveauet i 2001 vil indebære en selskabsskattesats
på 30 pct., uanset om overskuddet stammer fra kulbrinteaktiviteter eller øvrige aktiviteter.
Den skønnede provenuvirkning ved en forhøjelse af selskabsskattesatsen i 2017 til 30 pct.
fremgår af
tabel 1
og
tabel 2
i hhv. løbende priser og 2017-niveau. Det skal understreges, at
de angivne virkninger er forbundet med stor usikkerhed.
Tabel 1. Provenuvirkning ved en forhøjelse af selskabsskatten til 30 pct. (opgjort i løbende priser)
Mia. kr. (løbende
priser)
Umiddelbart mer-
provenu
Umiddelbart mer-
provenu efter
tilbageløb
2)
Merprovenu efter
tilbageløb og
adfærd
Varig
virk-
ning
1)
18,0
15,5
8,0
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
19,0
18,5
18,5
19,5
18,0
16,0
20,5
18,5
16,0
21,0
18,5
15,0
22,0
19,0
13,5
23,0
19,5
12,5
24,0
20,0
10,5
25,0
21,0
11,0
26,0
21,5
11,5
1) Den varige virkning er opgjort i 2017-niveau.
2) Der er alene indregnet tilbageløb fra kulbrinteskatten og virksomhedsordningen i 2017.
Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste �½ mia. kr. Tilbageløb og adfærd svarer til forudsætningerne i forbindelse
med nedsættelse af selskabsskatten i forbindelse med Vækstplan DK i 2013. Det skal understreges, at der er markant
usikkerhed forbundet med vurderingen af tilbageløb og adfærd.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler i både kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst, samt som andel af den samlede indkomstmasse, jf. svar på spm. 530-539 (2015-16), til skatteministeren
1747562_0003.png
Tabel 2. Provenuvirkning ved en forhøjelse af selskabsskatten til 30 pct. (opgjort i 2017-niveau)
Mia. kr. (2017-
niveau)
Umiddelbart mer-
provenu
Umiddelbart mer-
provenu efter
tilbageløb
1)
Merprovenu efter
tilbageløb og
adfærd
Varig
virk-
ning
18,0
15,5
8,0
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
19,0
18,5
18,5
19,0
17,5
15,0
19,0
17,0
14,5
18,5
16,5
13,0
18,5
16,0
11,5
19,0
16,0
10,0
19,0
16,0
8,5
19,0
16,0
8,5
19,0
16,0
8,5
1) Der er alene indregnet tilbageløb fra kulbrinteskatten og virksomhedsordningen i 2017.
Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste �½ mia. kr. Tilbageløb og adfærd svarer til forudsætningerne i forbindelse
med nedsættelse af selskabsskatten med Vækstplan DK. Det skal understreges, at der er markant usikkerhed forbundet
med vurderingen af tilbageløb og adfærd.
En selskabsskattesats på 30 pct. vil bringe Danmark betydeligt over den gennemsnitlige
selskabsskattesats i EU og på et højere niveau end i vores nabolande. Investeringsomfan-
get i Danmark må dermed påregnes at falde. Derved reduceres kapitalintensiteten i pro-
duktionen over tid og derigennem lønmodtagernes produktivitet. Det vil reducere BNP
samt føre til lavere reallønninger i den private sektor, hvilket vil reducere arbejdsudbud-
det. Lavere private lønninger vil desuden slå igennem i lønniveauet i den offentlige sektor
samt (via satsreguleringsmekanismen) i de offentlige overførsler.
På længere sigt må højere selskabsskat således i høj grad forventes at blive båret bredt (i
form af lavere købekraft) af lønmodtagerne i den private og offentlige sektor såvel som
personer på overførselsindkomst.
Endelig har selskabsskattesatsen også betydning for koncerners indkomsttransformation
ind og ud af Danmark
–
fx via transfer pricing og placering af egenkapital. En højere
selskabsskattesats vil alt andet lige øge netto-indkomsttransformationen ud af Danmark.
Der er indregnet et bidrag herfra i provenuskønnet. Det skal bemærkes, at der er stor
usikkerhed forbundet med størrelsesordenen heraf.
Beregningerne beror endvidere på en vurdering af effekten på investeringer, arbejdsud-
bud, lønniveau mv. ved ændringer i beskatningen på den såkaldt intensive margin (dvs.
ændringer i beskatningen af den marginale investering).
Der kan herudover være en effekt knyttet til (internationale) virksomheders beslutning
om at lokalisere investeringer i Danmark. Denne effekt vil yderligere trække i retning af
en reduktion af dansk skattegrundlag.
Endelig skal forhøjelsen af selskabsskatten ses i sammenhæng med satsen i virksomheds-
ordningen samt det øvrige skattesystem, herunder beskatningen af hovedaktionærer, som
ved højere selskabsskat kan vælge at tage afkast ud af selskaberne i form af løn frem for
udbytte til en lavere beskatning. Sidstnævnte vil alt andet lige give anledning til skatteplan-
lægning og en yderligere afledt reduktion i provenuet, som ikke er indregnet i provenu-
skønnet.
Side 3 af 3